14.04.00. Folk presses til at stemme før tiden
14.04.00. Oversvømmelser truer miljøet
14.04.00. Politolog forudser politisk krise til september
14.04.00. Kutjma nedlægger veto mod lov om partier
14.04.00. Folkedeputerede må ikke henvende sig til statsadvokaten
13.04.00. Robin Cook på besøg i Ukraine
13.04.00. Pressekonference om folkeafstemningen
13.04.00. Kulminearbejdere vil ikke støtte energireformer
12.04.00. Kutjma mødes med IMF. Albright til Kyiv
12.04.00. Konflikt omkring den ukrainske Europarådsdelegation
12.04.00. Tjetjensk informationscenter åbnet i Kyiv
12.04.00. Et dødsfald hver femte time på en arbejdsplads
12.04.00. Regeringen udsteder nye statsobligationer
12.04.00. Ukraine skylder 1,38 mia. USD for russisk gas
11.04.00. Uklart hvornår Ukraine kan få nye lån fra IMF
11.04.00. Usikkerhed om hvad der sker efter folkeafstemningen
11.04.00. Ukraines Donau-flåde har tabt over 100 mill. USD
11.04.00. Bankdirektør fundet død i Kyiv
10.04.00. Oligarker nægter at underskrive "fredsaftale" med regeringen
10.04.00. Kutjma til Europarådet: Ukraine ikke en koloni
10.04.00. Oversvømmelser i Vestukraine. 906 landsbyer uden el
10.04.00. Myndighederne i Kharkiv presser borgerne til at stemme
07.04.00. Regeringsprogram godkendt. Resolution mod Europarådet
07.04.00. Fortsat uklarhed i forholdet mellem Radaen og regeringen
07.04.00. Folkeafstemningen i fuld gang. De første klager
07.04.00. Rusland tilbageholder ukrainsk skib i Azov-havet
06.04.00. Verdensbanken og IMF strammer kursen
06.04.00. Regeringen forventer et flertal for sit reformprogram i dag
06.04.00. Regeringen får støtte fra ansatte i atomenergien
06.04.00. Krim-tatarer kræver jord
05.04.00. Europarådet truer Ukraine med eksklusion efter folkeafstemning
05.04.00. Kutjma i Donetsk for at puste liv i folkeafstemningen
05.04.00. Rabaldermøde bag lukkede døre i Verkhovna Rada
05.04.00. Rumænien vil ikke betale for forurening af grænseflod
04.04.00. Utilfredse oligarker truer resultaterne af Kutjmas folkeafstemning
04.04.00. Europarådet skal drøfte Ukraine på dagens møde
04.04.00. 40% af erhvervslivet mens at være tilfreds med skatteamnesti
03.04.00. Ukrainsk fly styrter ned i Sri-Lanka
03.04.00. Kutjma udsteder dekret om legalisering af sorte penge
03.04.00. Lazarenko-sagen: Status
03.04.00. Forbrugerpriserne stiger overalt i Ukraine
 

03.04.00. Ukrainsk fly styrter ned i Sri-Lanka

Et ukrainsk fly af typen An-26 styrtede torsdag i sidste uge ned i Sri-Lanka. Det er endnu uvist, om årsagen til styrtet er teknisk eller, om flyet blev skudt ned af de tamilske separatister. De ukrainske myndigheder hælder mest til den sidste - mere bekvemme - teori. Øjnevidner hævdede, at der gik ild i flyet, og at det endnu brændte en hel time efter styrtet. Ifølge Sri-Lankas forsvarsministerium meddelte piloten i cockpitet nogle minutter før ulykken, at der var noget galt med motoren. Det ukrainske luftfartsselskab "Avialiniji AAR" som ejer flyet nægtede kategorisk at udtale sig til journalisterne. En sikkerhedsvagt gik ud til TV-holdet og sagde, at man ingen kommentarer havde.
    An-26 var den første ukrainske flyulykke i dette århundrede. 4 ukrainske piloter og 36 passagerer omkom ved dette styrt i Sri-Lanka. An-26 blev benyttet af Sri-Lankas luftvåben. Det var ved at transportere militærpersoner, der var på vej til deres slægtninges begravelse, som var blevet dræbt i sammenstød med de tamilske tigre.
    De sidste år er antallet af forulykkede ukrainske fly i udlandet steget. Den værste ulykke de senere år fandt sted i 1998, da det ukrainske passagerfly Jak-42 styrtede ind i en bjergside under landingen i den græske by Saloniki. 70 mennesker blev dræbt. I 1999 styrtede hele 4 ukrainske passagerfly ned udenfor Ukraine. 14 juli 1999 faldt et IL-76 fly tilhørende det ukrainske luftvåben fem minutter efter start fra lufthavnen Russelheim i De Forenede Arabiske Imirater. Der var 8 mennesker om bord, som alle mistede livet ved ulykken. Kun får dage senere - 17 juli 1999 -  skete den næste ukrainsk-relaterede flyulykke: militærtransportflyet IL-78, som tilhørte Det ukrainske lufttransportselskab, faldt ned i Eritrea. Alle de ombordværende 9 mistede livet. Den 14 december 1999 fandt der en ny ukrainsk flyulykke sted, og vel at mærke igen indover afrikansk luftrum: flyet An-12 fra det ukrainske flyselskab "Khora" forsvandt i luftrummet over Angola. Der var fem besætningsmedlemmer og fem angolske soldater på flyet. En af de mulige ulykkesårsager var, at flyet blev skudt ned af fjendtlige styrker. Endnu ved man ikke, hvad der skete med det ukrainske flu An-28, som man mistede kommunikationen med 29 december 1999, da flyet var ved at lægge an til landing i Ukraines naboland Tyrkiet. Eftersøgningsarbejdet gav ikke noget resultat. Sandsynligvis var flyet faldet ned i Sortehavet. Der var 6 besætningsmedlemmer om bord i det ellers tomme fly.
 

03.04.00. Kutjma udsteder dekret om legalisering af sorte penge

Præsident Leonid Kutjma underskrev fredag et dekret om personers legalisering af indtægter, som der ikke er blevet betalt skat af. Præsidentens pressetjeneste forklarede, at dekretet er blevet udstedt for at "forbedre investeringsklimaet, udvikle af virksomhedslivet, inddrage penge fra det sorte pengeomløb, forøge kreditressourcerne og kanalisere dem i den reelle økonomi". Denne amnesti til de sorte penge er en engangsforeteelse, forsikrer man fra præsidentens administration.
    Dekretet betyder, at alle de ukrainere, som hidtil har haft pengene under hovedpuden eller i udenlandske banker, trygt kan komme frem med alle deres penge og anbringe pengene i Ukraine. Ifølge dekretet lover den ukrainske stat ikke at interessere sig for indtægtskilderne og garanterer, at pengene under ingen omstændigheder bliver konfiskeret. Det eneste ejerne skal gøre er, at de skal betale skat af pengene. Skatten bliver dog ikke højere end den mindste trækprocent af personskatten. Ifølge præsidentens administration kender man ikke den præcise sum af de sorte penge, som ukrainere rundt omkring har gemt. Man kunne heller ikke komme med et ca. beløb, andet end, at der nok var tale om milliarder af dollars. Amnestien skal gælde fra 3 til 8 måneder. Ifølge præsidentens eksperter er denne amnesti en enestående foreteelse, fordi man ikke vil kunne gentage den.
    Inden dekretet kan træde i kraft skal Verkhovna Rada dog lige give det sin blåstempling. Lovforslaget vil blive afleveret til Radaen om 1½ til 2 uger.
 

03.04.00. Lazarenko-sagen: Status

På en pressekonference i fredags for repræsentanter for de regionale massemedier sagde Ukraines øverste anklager, Mykhajlo Potebenjko, at den tidligere premierminister Pavlo Lazarenko, der sidste år flygtede til Vesten for at undgå retsforfølgelse i Ukraine, nu venter på en amerikansk domstols beslutning om hvorvidt han skal udleveres til Schweiz, hvor han angiveligt er blevet sigtet for hvidvaskning af penge. Beslutningen ventes til maj. Ifølge Potebenjko prøver Lazarenko bevidst at trække sagen i langdrag ved hjælp af sine advokater.
    Det amerikanske forbundspoliti FBI arresterede Lazarenko sidste år for angiveligt at have stjålet mindst 72 mio. USD fra den ukrainske regering. Lazarenko befinder sig i øjeblikket i et føderalt detention center i en forstad til San Francisco. Lazarenko ejer et hus i Californien og menes desuden at have anden fast ejendom i området til en værdi af flere millioner USD. Han skal muligvis optræde som vidne i en høring i USAs Kongres. Lazarenko har sagt, at den internationale politioperation imod ham er inspireret af Ukraines præsident Leonid Kutjma, som ifølge Lazarenko er ude i en politisk vendetta mod ham. Lazarenko bad om politisk asyl i USA sidste år, hvilket en amerikansk domstol afviste i september 1999. Hvis Lazarenko bliver dømt i Ukraine, står han til op til 15 års fængsel. Hvis Lazarenko bliver dømt i Schweiz på sigtelserne for underslæb og hvidvask af penge for flere millioner, så står han til fængsel i 5 år og en bøde på over 0,5 mill. USD.
    Pavlo Lazarenko var Ukraines premierminister i 1996-97. Han var den eneste premierminister i Ukraine som det lykkedes at mindske statens gæld for pensioner og lønudbetalinger. Det gjorde han bl.a. ved at indføre forbrugsafgifter på salg af tobak og alkohol, som staten havde monopol på. Derved kom der milliarder ekstra ind i statskassen. Han blev fyret af Kutjma og udnævnt til posten som guvernør i Dnipropetrovsk-regionen, der både er Lazarenkos og Kutjmas hjemstavn og nærmest berømt i det tidligere Sovjetunionen for sine traditioner for lukket og korrupt styre. Det lykkedes imidlertid Lazarenko at gentage succesen i Dnipropetrovsk, hvor han fik skabt overskud på det lokale budget og endda lagde 10 hryvna oveni om måneden i pensionen. Lazarenko opbyggede meget hurtigt folkebevægelsen "Hromada", som i 1998 kom ind i parlamentet på trods af massiv modstand fra statsapparatets side. Desuden kontrollerede Lazarenko en hel række massemedier, der i årene 1997-98 kørte en kampagne mod Kutjma og hans regering for at promovere Lazarenko som kommende præsident. Ifølge pålidelige iagttagere er Lazarenko en langt mere kompetent administrator end Kutjma, der selv anses for at være en middelmådighed, der omgiver sig selv med middelmådigheder. Lazarenko havde en evne til at få penge ind til det offentlige, mens Kutjma har solgt ud af skattebegunstigelser til diverse stærke lobby-grupper, som da også af samme grund satsede på at få Kutjma genvalgt og få Lazarenkos imperium knust, hvilket også lykkedes ved hjælp det af Kutjma kontrollerede statsapparat og massemedier. Bevægelsen "Hromada" er nu næsten uden indflydelse og alle de medier, som Lazarenko kontrollerede frem til 1999, er enten blevet lukket eller overtaget af Kutjmas finansfyrster. Kutjma støttes af de tre stærke lobbygrupperinger i Ukraine: importørerne, industrien og de hjemlige statsobligationsspekulanter, som har nydt godt af, at det i Ukraine modsat Rusland lykkedes mere eller mindre at undgå devaluering i stor skala efter finanskrakket i august 1998.
 

03.04.00. Forbrugerpriserne stiger overalt i Ukraine

Den ukrainske regering har omsider fået held til at indføre den af IMF krævede 100% egenbetaling for transport og el, gas, vand og varme for den ukrainske forbruger. Disse prisstigninger har været et hårdt slag for landets i forvejen fattige befolkning. Dertil kommer, at priserne på de mest almidelige dagligvarer som brød, mælk og kød fortsætter med at stige.
    I Dnipropetrovsk stiger en billet i den offentlige transport fra 0,3 Hryvna til 0,5 Hryvna fra den 1. april. Dog forbliver prisen for månedskort den samme. I hovedstaden Kyiv har byrådet besluttet, at prisen på mel og sukker skal stige. Et kilo sukker i løssalg skal nu koste 1,75-1,95 Hryvna, mens mel skal koste 1,60-1,80 Hryvna kiloet. Levestandarden for den fattigste del af befolkningen i Ukraine er lavere end i både Rusland og Hviderusland.
 

04.04.00. Utilfredse oligarker truer resultaterne af Kutjmas folkeafstemning

To af de mest indflydelsesrige fraktioner i Ukraines parlament SDPU (o) og "Regionernes Genfødsel" der kontrolleres af de to multimillionærer (også kaldet oligarker), Dynamo Kyiv-bossen Hryhorij Surkis og mediemagnaten Oleksandr Volkov, ser ud til at være så utilfredse med det reformprogram, som Jusjenko-regeringen har fremlagt, at de mere end antyder, at det kan gå ud over den folkeafstemning den 16. april i år, som de selv har hjulpet præsident Kutjma med at stable på benene. SDPU (o) og "Regionernes Genfødsel" har desuden været nøglen til præsident Kutjmas genvalg i november 1999.
    Den formelle leder af SDPU (o)s fraktion i Radaen, 1. viceformand for Radaen Viktor Medvedtjuk, sagde således i går, at parlamentet måske ikke vil kunne godkende folkeafstemningens resultater. Ifølge den ukrainske forfatningsdomstols beslutning fra sidste uge, påpegede Medvedtjuk, er folkeafstemningens udfald ganske vist bindende, men ifølge Ukraines forfatning skal alle ændringer til forfatningen godkendes af Verkhovna Rada. Flertallet i Verkhovna Rada tæller i øjeblikket 276 folkedeputerede, men for at forfatningsændringer skal kunne finde sted, kræves der mindst 300 stemmer (2/3). "Man kan bestemt have sin tvivl om, hvorvidt der i denne Verkhovna Rada vil kunne samles det nødvendige antal stemmer til støtte for folkeafstemningen", sagde Medvedtjuk. SDPU (o) og "Regionernes Genfødsel" kontrollerer for tiden ca. 70 folkedeputerede og uden dem findes der ikke længere noget regeringsvenligt flertal.
    Alt tyder på, at oligarkerne i SDPU (o) og "Regionernes Genfødsel" nu om nødvendigt vil bruge den i Radaen upopulære folkeafstemning til at presse Kutjma til at få regeringen væk fra det nye program eller evt. til udskifte nogle af de centrale reformivrige ministre som vice-premierminister Julia Tymoshenko. Regeringens program afskaffer bl.a. en meget vigtig indtægtskilde for de af SDPU (o) kontrollerede regionale energiselskaber ved at indføre salg af energi på et frit marked i stedet for som hidtil via private selskaber som mellemmænd, som typisk kontrolleredes af oligarkerne, som efter sigende har tjent milliarder.
    I dag holdt parlamentet et møde for ledere af fraktioner og udvalg. Venstrefløjen glimrede som sædvanlig efter tabet af magten i februar med sit fravær. Man blev enige om en køreplan for behandlingen af regeringsprogrammet i Radaen. I dag indleder flertallet drøftelserne i salen. I morgen skal premierminister Viktor Jusjenko komme med en beretning, hvorefter hans beretning skal diskutteres. Beslutningen om regeringsprogrammet skal til afstemning på torsdag. Iagttagere vurderer, at regeringsprogrammet har en fifty-fifty chance for at blive vedtaget. Hovedårsagen er netop modtanden fra fraktionerne SDPU (o) og "Regionernes Genfødsel". Netop de to fraktioner var de eneste af flertalsfraktionerne, der ikke støttede regeringsprogrammet på mødet i går. Den officielle begrundelse var, at SDPU (o) og "Regionernes Genfødsel" simpelthen ikke havde haft tid til at studere programmet. Ifølge Viktor Medvedtjuk vil SDPU (o) på et møde i morgen tage endelig stilling til regeringsprogrammet. Ifølge Oleksandr Volkov fra "Regionernes Genfødsel" har hans fraktion holdt møder med premierminister Jusjenko i torsdags, hvor "Regionernes Genfødsel" kom med ca. 15 ændringsforslag, men ved endnu ikke i dag, om disse forslag er blevet taget med.
    Ifølge Oleksandr Turtjynov fra fraktionen "Batjkivsjyna", som støtter vice-premierminister Julia Tymoshenko, foregår der i øjeblikket en afpresning mod regeringen fra "visse politiske kræfter" som ikke så meget ønsker indflydelse på personspørgsmål som på selve regeringens politik, dvs. at de ønsker at bremse reformerne og først og fremmest i energisektoren. Den uafhængige Volodymyr Filenko sagde, at programmet bliver brugt til at få indrømmelser, og at man allerede åbent taler om, at man ikke kan lide navngivne vice-premierministre og ministre, og at man nok først vil kunne kigge på folkeafstemningens resultater, når der har været en høring i parlamentet om situationen på energimarkedet.
    Ifølge uofficielle kilder vil præsident Kutjma mødes med lederne af flertallets fraktioner inden afstemningen på torsdag.
    Tilsammen kontollerer SDPU (o) og "Regionernes Genfødsel" et betydeligt forretnings-og medie imperium. At lægge sig ud med bare en af dem er ikke bare noget man gør uden grundige overvejelser forinden. Spørgsmålet er, om Kutjma tør træde oligarkerne Surkis og Volkov, som han skylder sit politiske liv, over tæerne.
 

04.04.00. Europarådet skal drøfte Ukraine på dagens møde

En række ukrainske folkedeputerede deltager i den ordinære samling i Europarådets parlamentariske forsamling i Strasbourg. Hovedspørgsmålet på denne session er Rusland. Men også Ukraine vil blive drøftet på dagens møde, hvor man også regner med at udenrigsminister Borys Tarasjuk skal holde en beretning. Ifølge den statskontrollerede ukrainske TV-kanal STB roste formanden for ministerkomiteen Brian Cohen i går den ukrainske forfatningsdomstols beslutning vedrørende den af præsident Kutjma dekreterede folkeafstemning den 16. april. og den ukrainske præsidents reaktion på denne beslutning. "Dette skridt, hedder det i erklæringen, bekræfter Ukraines fortsatte bevægelse i retning af et åbent og demokratisk samfund". Formanden for Europarådets parlamentariske forsamling, Lord Russel-Johnston, mener at der nu ikke vil indført blive nogen sanktioner mod Ukraine.

Venedig-kommissionen, som er Europarådets juridiske ekspertkomite, kom med en mere positiv end oprindelig antaget bedømmelse af den ukrainske forfatningsdomstols kendelse vedrørende den af præsident Kutjma udskrevede folkeafstemning. Venedig-kommission var især tilfreds med, at Ukraines forfatningsdomstol i sine præmisser nævnte, at folkeafstemningen den 16. april ikke "direkte kan ændre forfatningen", skriver avisen Den. Ifølge Den skrev de europæiske eksperter, at Forfatningsdomstolens beslutning konceptuelt stemte overens med kommissionen officielle konklusioner og "åbnede døren til en mulig afgørelse af problemet på grundlag af en konsensus mellem de forskellige magtgrene". På den ene side har Forfatningsdomstolens beslutning ikke løst en lang række af de problemer, som havde været genstand for kritik fra Europarådets side. På den anden side annullerede Forfatningsdomstolen netop de to af folkeafstemningens spørgsmål, som man fra europæisk hold havde de største indvendinger imod. Det ser derfor ud til, at Europarådet vil vælge en behersket kritik af forholdene i Ukraine, men uden at suspendere landets parlamentarikere som tilfældet er med deres russiske kolleger p.g.a de åbenlyse forbrydelser mod menneskeheden i Tjetjenien.
    Man kan konkludere, at Venedig-kommissionens støtte til den ukrainske forfatningsdomstolens kompromis-løsning var snarere en politisk end en retslig beslutning. Men også den ukrainske forfatningsdomstols beslutning var i allerhøjeste grad politisk, eftersom præsident Kutjmas dekret var blevet kendt forfatningsstridigt i en hvilket som helst europæisk retsstat.
 

04.04.00. 40% af erhvervslivet mens at være tilfreds med skatteamnesti

Ifølge Ukraines skattepoliti er 40% af Ukraines erhversledere positive overfor præsident Kutjmas dekret vedrørende legaliseringen af sort kapital. En lignende skatteamnesti gennemførte man i sin tid i Irland, USA og Indien. Amerikanerne lykkedes det på denne måde at få over 2 mia. USD ekstra i statskassen. I Ukraine er der ingen, der endnu tør sige, hvor mange penge der kommer ud af denne amnesti. Ganske vist skal der betales en indkomstskat af den legaliserede sorte kapital, men den vil ifølge skattemyndighederne ikke overstige 10%. Ifølge eksperter bør skatteamnestien vare 2-3 måneder. Det skulle være nok til en teknisk udfærdigelse af deklarationerne. Regeringen har nu 30  dage til at udfærdige et lovforslag på grundlag af dekretet og fremsætte lovforslaget i parlamentet.

En 33-årig medarbejder i skattepolitiet i Dnipropetrovsk blev dræbt om aftenen den 31. marts, da han var på vej hjem fra arbejdet. Skattepolitimanden parkerede sin bil i nærheden af huset, hvorefter han blev overfaldet. Den ukendte gerningsmand slog den 33-årige i hovedet, som døde af sine kvæstelser i kraniet. Ifølge Interfax indgik den afdøde skattepolitimand i en efterforskningsenhed, som efterforskede forholdene omkring banken "Slavjanskyj".
 

05.04.00. Europarådet truer Ukraine med eksklusion efter folkeafstemning

Europarådets parlamentariske forsamling (PACE) truer med at suspendere Ukraines medlemsskab i
forsamlingen, hvis resultaterne af folkeafstemningen den 16. april i år bliver gennemført på forfatningsstridig vis. Denne beslutning blev i dag vedtaget af PACE. Ukraines udenrigsminister Borys Tarasjuk lovede ellers i sin tale i går til PACE, at det officielle Kyiv nok skulle overholde Ukraines forfatning og lovgivning. Endnu vigtigere var, sagde Tarasjuk, at der i løbet af de seneste 4½ måned har fundet ændringer sted i Ukraine, som man har ventet på i årevis.
    PACE indledte dagen med at drøfte spørgsmålet om gennemførelsen af folkeafstemningen i Ukraine og dens politiske følger. Derefter vedtog PACE at anbefale en udskydelse af folkeafstemningen, indtil man i Ukraine har fået vedtaget en kvalificeret lovgivning om folkeafstemningen, som jo i øjeblikket kun bygger på et dekret fra præsident Kutjma, der ganske vist er blevet blåstemplet af Ukraines Forfatningsdomstol. Denne lov skal fastsætte en klar procedure for afholdelse af folkeafstemningen og gennemførelsen af dens resultater. Derudover har PACE besluttet, at man i tilfælde af en gennemførelse af folkeafstemningen den 16. april og i tilfælde af, at resultaterne af folkeafstemningen bliver implementeret på forfatningsstridig vis, vil ekskludere Ukraine. Ifølge medlem af Ukraines delegation til PACE, folkedeputeret Serhij Korykin, er denne beslutning ikke særligt positivt for Ukraine. Alligevel ville han i går vurdere resultatet af behandlingen af Ukraine-spørgsmålet som "tilfredsstillende", fordi PACEs beslutning ifølge ham godt kunne have været værre for Ukraine. PACEs Ukraine-observatører lagde nemlig oprindeligt op til, at man ville ekskludere Ukraine, hvis folkeafstemningen den 16. april overhovedet blev afholdt.
 

05.04.00. Kutjma i Donetsk for at puste liv i folkeafstemningen

Muligheden for at opløse parlamentet, hvis der ikke er skabt et dueligt flertal, eller hvis parlamentet ikke har vedtaget statsbudgettet, er det vigtigste spørgsmål ved den kommende folkeafstemning, mener præsident Leonid Kujtma. Alt i alt er han, ligesom før, entydigt for nødvendigheden af en folkeafstemning. Det sagde Leonid Kutjma i går under sit besøg i Donetsk-regionen i øst-Ukraine. Til en forsamling journalister udenfor en eller anden forbriksbygning sagde præsidenten:
    "Jeg vil praktisk talt ikke kunne forstå et eneste menneske, hvis det i øvrigt går udfra de overstatslige interesser og ikke sine egne snævre politiske eller nogle klan-interesser, hvis [dette menneske] så ikke vil støtte de spørgsmål, som nu efter initiativ fra folket er blevet bragt ud til folkeafstemning. For mig er hovedspørgsmålet - den indbyrdes ansvarlighed mellem parlamentet og regeringen. Eller endnu enklere: Hvis der er et flertal i parlamentet, så er der et samarbejde, som vi kan se det i dag. Og jeg er overhovedet ikke i tvivl om, at Donetsk-regionen støtter denne folkeafstemning. Jeg besøgte i dag Avdejevsk koks-kemiske fabrik (præsidenten startede med at sige Altjevsk, hvilket blev rettet, red.)...og så kan jeg se, at folks humør ændres. Og de er jo ikke blinde, de kan jo se, at der - omend langsomt - alligevel sker ændringer i landet. Men den vigtigste ændring er, at vi i toppen holder op med at skændes. Derfor vil der komme konkret arbejde. Det er det vi er der for, og det er derfor folkeafstemningen genneføres", sagde Kutjma i en af sine monologer til en presse og andre tilhørere, som ved, at de ikke må stille et eneste spørgsmål, som "forstyrrer præsidentens ligevægt", som det er blevet nævnt i en pressefrihedsrapport fornylig.
    I forhold til den igangværende konflikt og uenighed mellem regeringen og dele af parlamentet omkring det nye regeringsprogram mente præsidenten, at regeringens program ikke er "al det politiske hurlumhej, som der er i Verkhovna Rada, værd". Dette dokument bør man forholde sig til som til dagligdags arbejde. De vigtigste er, at [programmet] begynder at arbejde, i stedet for at skabe et politisk show i efterhånden nogle måneder".
    Hvis man skal udlede en eller anden form for politisk filosofi hos præsident Kutjma, så synes den at være meget tæt på hans sovjetiske forgængere: at konflikt, uenighed og kritik er af det onde, og at det bedste for et samfund er, at alle går samlet i takt. Desuden synes Leonid Kutjma at have den overbevisning, at parlamentet har hovedansvaret for, at det udøvende statsapparat ikke udøver den lovgivning, bl.a. parlamentet har vedtaget.
 

05.04.00. Rabaldermøde bag lukkede døre i Verkhovna Rada

I dag onsdag skal Verkhovna Rada behandle regeringsprogrammet i sessionssalen. Tirsdagen brugte parlamentsflertallet på at studere programmet nærmere. Mødet foregik i parlamentets sessionssal, men af en eller anden grund lukkede man dørene for pressen, der normal altid har adgang til sessionerne. Meget tyder på, at der var tale om et rabaldermøde, hvor de stridende parter indenfor flertallets 276 mandater, fik talt åbenhjertigt med hinanden. Det var givetvis et møde, hvor man også fik drøftet regeringsprogrammets reelle indhold og fik pejlet sig ind på parlamentsflertallets fremtid, hvis regeringsprogrammet bliver vedtaget uden indrømmelser til SDPU (o) og "Regionernes Genfødsel".
    Det interessante ved den politiske situation i Radaen er nemlig, at netop de to ekstremt indflydelsesrige (med streg under "rige) fraktioner  - SDPU (o) og "Regionernes Genfødsel" - som anses for at være selve ophavsmændene til det nye centrum-højre flertal i parlamentet, nu er blevet regeringens udtalte modstandere. Før mødet i går var der intet der tydede på, at SDPU (o) og "Regionernes Genfødsel" havde ændret deres syn på regeringens program. De optimistiske vurderinger blandt flertallet repræsentanter går på, at det ikke drejer sig om at de to fraktioner vil regeringsprogrammet til livs, men at det blot drejer sig om politiske studehandler. Vinderen bliver den, der står fast. Hvorom alt er, så eksisterer der en reel mulighed for, at flertallet midlertidigt vil blive brudt. Bortset fra de rent indholdsmæssige i selve programmet, så tyder alt endvidere på, at oligarkerne i SDPU (o) og "Regionernes Genfødsel" er utilfredse med, at fraktionerne "Batkivsjyna" og de to Rukh-fraktioner efter deres opfattelse har fået for mange pladser i regeringen set i forhold til oligarkernes såvel politiske som økonomiske bidrag til ikke alene præsident Kutjmas valgsejr i november, men også folkeafstemningen. Oligarkerne har ganske enkelt svært ved at affinde sig med, at andre høster frugterne af deres sejr. Eftersom oligarker som Volkov, Surkis og Medvedtjuk næppe lader nogen træde på sig ustraffet, kan en krise i hele Ukraines politiske system, som ellers har været relativt stabilt siden detroniseringen af Pavlo Lazarenko i februar sidste år, ikke udelukkes. Det forhold, Ukraines internationale omdømme godt kunne have været bedre end det er lige nu, gør sagen ikke lettere for regeringen.
    Premierminister Jusjenko holdt i går som aftalt en kort redegørelse for programmet, hvorefter ret hede debatter efter sigende gik i gang i Radaen. Et andet punkt på dagsordenen i går var behandlingen af et memorandum vedrørende samarbejde mellem parlamentet og regeringen i "fælles ansvarlighed". Visse af flertallets repræsentanter mener ikke, at det ville være ulogisk, at vedtage et ikke-bindende memorandum i stedet for regeringsprogrammet, som ville give regeringen et fredeligt politisk år.
 

05.04.00. Rumænien vil ikke betale for forurening flod

De rumænske myndigheder har ikke handlet tilstrækkelig hurtigt og skjulte desuden oplysninger om omfanget af den økologiske katastrofe. Denne anklage mod Bukharest var konklusionen på et møde mellem miljømyndighederne fra Ukraine, Rumænien, Ungarn og Slovakiet i Budapest, hvor Ukraines nye miljøminister Ivan Zajets fra Rukh deltog. Ukraine vurderer, at landets tab som følge af ulykken i en rumænsk kulmine, udgør næsten 6 mill. USD. Dette tal er imidlertid ikke endegyldigt, sagde miljøminister Zajets efter hjemkomsten til Kyiv i går. Sagen er nemlig den, at forureningskilden endnu ikke er lokaliseret, mens tungmetallerne bliver ved med at sive ned i floden Tysa (Tisza), som løber der, hvor grænserne mellem Ukraine, Rumænien, Ungarn og Slovakiet mødes.
    Forhandlingerne i Budapest var ret svære. De mundede ud i en deklaration, hvor de fire ovennævnte lande, gennem hvilke floden Tysa løber igennem, lover at tage skridt til at rense floden. Men det er stadigvæk uklart, om det vil lykkes Ukraine at få Rumænien til at betale for de ukrainske tab som følge af ulykken i den rumænske kulmine Baja Borsa. Rumænerne er bl.a. uenige med ukrainernes vurdering af omfanget af tabene. Rumænerne fastholder, at Ukraine først må bevise omfanget af skaderne. Derfor forlanger Rumænien at sagen afgøres ved en international voldgiftsdomstol. Men for at indgive en klage til denne domstol skal Ukraine betale en hel del penge. Desuden tager en sådab retssag temmelig lang tid. Den ukrainske miljøminister mener ikke, at Rumænien har nok teknologi eller midler til at likvidere følgerne af ulykken i Baja Borsa. Ukrainske eksperter har allerede besøgt den rumænske mine. Efter deres vurdering er det endnu ikke lykkedes at lokalisere pletten af pulpit og hårde affaldstoffer, hvorfor forureningen af floden Tysa fortsætter. Tungmetallerne siver fortsat ned i floden. Koncentrationen af dem varierer, men kommer i perioder op på 100 gange over den tilladte grænseværdi. Derfor er det vigtigere for Ukraine i dag at forhindre at forureningen når længere end at tænke på erstatningen.
 

06.04.00. Verdensbanken og IMF strammer kursen

Ukraines to hidtil største donorer og kreditorer, bortset fra USA, Verdensbanken og Den internationale Valutafond, ser ud til at være slået ind på en hårdere linje i deres långivningspolitik.
    Den internationale Valutafond har på et direktionsmøde forleden besluttet at stramme proceduren for kreditgivning. Det sker på baggrund af det seneste års beskyldninger og mistanker rettet mod specielt Rusland og Ukraine for at have misbrugt IMFs kreditter i valutaspekulations- og berigelsesøjemed. Den nye hårde linje går ud på, at 1) IMF vil kræve årlige rapporter fra nationalbankerne i donorlandene; 2) for at forhindre desinformation af IMF, skal nationalbankernes rapporter endvidere kontrolleres af uafhængige revisorer og 3) den mindste mistanke hos IMF om at der finder uregelmæssigheder sted, vil betyde at donorlandenes national-og centralbanker skal undergå en revision fra IMFs såkaldte specialkommission.
    Verdensbanken vil først officielt vedtage sin nye strategi i forhold til støtte til reformerne i Ukraine til sommer. Verdensbankens mission mener efter det seneste besøg i Kyiv, at det ville være hensigtsmæssigt at støtte den nye regerings økonomiske reformprogram. Verdensbanken forsikrede på en pressekonference i går i sin Kyiv-afdeling, at den er meget glad for den nye reformvenlige regering. Regeringens første skridt er blevet mødt med entusiasme fra Verdensbankens side. Men Luca Barbonnez, som er Verdensbankens direktør for Ukraine og Hviderusland, afviste i går kategorisk at sige, hvor mange penge banken vil låne til støtte for reformerne i Ukraine, idet han pegede på, at omfanget af den financielle støtte til Ukraine vil afhænge af i hvor høj grad Jusjenko-regeringen får lov til at gennemføre det foreslåede program.
    "Vi vil ikke længere bare tro på de smukke hensigtserklæringer, som altid har været der, men ikke har ført til positive forandringer", sagde Luca Barbonnez på pressemødet. "Omfanget af vores financiering vil direkte afhænge af den succes og de resultater, som Ukraine kan opnå på sin vej imod reformeringen af økonomien". Med andre ord: jo flere virkelige reformer, jo flere penge. Det er Verdensbankens princip. De senere år har Verdensbanken givet Ukraine penge til reformeringen af banksystemet og energisektoren, uden at være tilfreds med resultaterne. Energisektoren i Ukraine er fortsat den mest frugtbare jord for korruption, siger Verdensbankens ekspertkonklusion. Derfor vil bankens støtte nu blive omdirigeret til uddannelse og lægesektoren, mens man fortsat vil financiere en rekonstruktion af kulsektoren.
 

06.04.00. Regeringen forventer et flertal for sit reformprogram i dag

Næsten hele gårsdagens session i parlamentet drejede sig om regeringens nye reformprogram "Reformer for velstand". Dagen blev indledt med, at fraktionerne SDPU (o), "Regionernes Genfødsel" og "De Grønne" helt eller delvist udtalte sig negativt om programmet. Uden disse fraktioner, vil programmets vedtagelse være afhængig af støtte fra ca. 60 fraktionsløse deputerede. Og det ville være en fuldstændig umulig politisk situation, der ville ligne den gamle Verkhovna Rada.
    I går formiddags så ikke godt ud for flertallet, som tæller 255 deputere, altså 29 flere end nødvendigt for at have et flertal. De "oligariske" fraktioner SDPU (o), "Regionernes Genfødsel" og "De Grønne" var helt eller delvist fraværende fra sessionen. Finansminister Mitjukov, finansudvalgsformand Turtjynov og oligarken Rozvadovsky fra Zhytomyr-regionen forsøgte tilsyneladende at overtale nogle af dem via mobiltelefon. Finansminister Mitjukov var af samme grund gået ned til deputeret-pladserne. Det er første gang jeg har set en minister gå ned til en deputeretplads. Normalt kommer de deputerede op til ministrene i ministerafsnittet. Senere kom SDPU (o) tilbage i salen og  fraktionsleder Zintjenko sagde, at der er brug for en grundigere diskussion af programmets reelle økonomiske indhold end en løs overordnet snak om deklarationer. Flertallet af "Regionernes Genfødsel" skiftede imidlertid i løbet af dagen mening og gik nu ind for programmet. Det er dog endnu uvist, hvordan fraktionens leder Oleksandr Volkov forholder sig til regeringsprogrammet. Premierministeren Viktor Jusjenko sagde fra talerstolen, at hvis der ikke er en politisk opbakning der bygger på en adekvat solidarisk ansvarlighed mellem regeringen og parlamentet, så vil regeringens program blot forblive en deklaration. Ifølge Jusjenko afhænger 70-80% af ændringerne udelukkende af lovgivningen. Premierministeren lovede endvidere, at regeringen allerede i løbet af i år vil udbetale samtlige pensionister deres manglende pension, mens de statsansatte vil få 40% af deres lønefterslæb udbetalt. Desuden lovede han, at regeringen under ingen omstændigheder vil tillade en hungersnød, som følge af at såningen slår fejl. Et andet hovedpunkt i regeringsprogrammet var ifølge Jusjenko en gradvis forøgelse af væksten i BNP til 6,4% om fire år, en "frigørelse af middelklassens potentiale fra stavnsbåndet" og udryddelse af hjemløsheden blandt børn.
    Kl. 15 om eftermiddagen mødtes en forkølet præsident Kutjma, der sagdes at have op mod 38% i feber, med lederne af flertallets 10 fraktioner. Mødet fandt sted i præsidentens administration, men i dyb hemmelighed. Mødet varede på trods af præsidentens tilstand i næsten 1 time. Deltagerne på mødet sagde til STB, at alle fraktionsledere uden undtagelse tilkendegav, at de ville stemme for regeringsprogrammet. Dermed lykkedes det præsident Kutjma at redde sin nye Jusjenko-regering fra det første ubehagelige nederlag.
    De 10 fraktioner, der har lovet at støtte programmet under afstemningen i dag, udgør tilsammen et komfortabelt flertal på 255 mandater. Selvom det forventes at dele af fraktionerne SDPU (o), "Regionernes Genfødsel" og "De Grønne" vil stemme imod eller afholde sig fra at stemme, vil den åbne afstemning i dag formentlig få flertallet af tvivlerne til alligevel at stemme "ja" af frygt for repressalier fra præsidentens administration.
 

06.04.00. Regeringen får støtte fra ansatte i atomenergien

Ukraine har betalt russiske leverandører 25 mill. USD for levering af atombrændselsstrave til ukrainske atomkraftværker. Ledelsen i det statslige selskab "Enerhoatom" forsikrede i går, at man har frigjort sig fra alle mulige tuskhandlende indenfor sektoren. Lederen af "Enerhoatom", Volodymyr Bronnykov, forsikrede at forbrugerbetalingen for elektricitet alene i år er steget til næsten 50%. Dvs, at næsten 50% af den af atomkraftværkerne producerede elektricitet nu bliver betalt af forbrugerne. En væsentlig stigning i forhold til tidligere og en sejr for regeringen, sagde vice-premierminister Julia Tymoshenko.
    Energisektoren er fortsat under beskydning fra dele af det politiske spektrum. Regeringen søgte i dag - og opnåede - støtte fra de meget store fagforeninger indenfor atomindustri- sektoren i Ukraine. Efter en hård vinter har atomindustriens fagforeninger dermed erklæret deres støtte til regeringens energireformer. Fagforeningerne har derfor afblæst de planlagte aktioner mod manglende lønudbetalinger. Atomindustriens fagforeninger har givet en slags carte blanche til ideologen bag energireformerne, Julia Tymoshenko. Det lykkedes nemlig regeringen at "købe" fagforeningerne ved at udbetale 140 mill. Hryvna. På bare en måned er det lykkedes regeringen at forøge de indtægter, som "Enerhoatom" får fra energimarkedet, fra 13 millioner Hryvna i februar til hele 135 millioner Hryvna for marts. Penge som tidligere havnede i diverse mellemhandleres lommer. 140 mill. Hryvna i manglende lønudbetalinger - et ikke ubetydeligt beløb i dagens Ukraine. "Hvis skal nok give jer de gode dage, som i husker, tilbage, hvis vi bare står sammen", sagde premimerminister Jusjenko til fagforeningsrepræsentanterne. Noget kunne tyde på, at han får ret.
    Det var formentlig i sidste øjeblik, regeringen gav atomindustriens ansatte de penge, der med rette tilkom dem. Hvis atomindustriens fagforeninger var gået i strejke, ville det være blevet brugt som et ekstra es i ærmet på de oligarkiske og andre modstandere af regeringen reformer i energisektoren. Reformer, som dog endnu ikke har overbevist Verdensbanken.
 

06.04.00. Krim-tatarer kræver jord

Krim-tatarer, som hverken var ukrainske statsborgere eller kollektivbønder i 1992, kan i dag ikke få den jordlod, som tilkommer dem. Under sit besøg i Strasbourg sagde lederen af Krim-tatarernes Medzhlis Mustafa Dzhemiljov, at det var nødvendigt, at man gav Krim-tatarerne jord i privat eje.
    Til dags dato er næsten 260.000 tatarer kommet hjem til Krim fra de stater og republikker, som de og deres forfædre under 2.verdenskrig var blevet deporteret til af Stalin. Over halvdelen af de repatrierede har ikke arbejde. Ud af de 300 landsbyer, hvor Krim-tatarerne bor samlet, mangler de 200 landsbyer vandforsyning, 20% af dem har ikke strøm og flertallet har ikke ordentlige vejforhold og telefon.
    Krim-tatarene begyndte at vende tilbage til Ukraine i begyndelsen af 1990erne, hvor de fleste af dem blev henvist til et stykke jord, som de ikke ejede og hvor der ikke var nogle huse. De fleste landsbyboere overlever kun i kraft af landbrug. Pensionisterne fik deres sidste pensionsudbetaling i september og oktober - op til præsidentvalget - og har nu i 6 måneder ikke fået nogen pension. Det eneste mange af dem har tilbage, er brød. For at føre en gasforsyning igennem til en landsby kræves at hver familie betaler 500 USD - et svimlende beløb.
    Hovedproblemet for de 180.000 Krim-tatarer, der bor i landsbyer, er imidlertid jord- spørgsmålet. Ifølge ukrainsk jordlovgivning fra 1992 er det kun kollektivbønder og ukrainske statsborgere der har ret til at få en del af den kollektive jord til evig eje uden ret til at sælge den. Kun 16.000 Krim-taterer ud af de 180.000 opfylder ukrainsk lovgivnings kriterier for at få tildelt en jordlod. Krim-tatarerne truer derfor med nye aktioner fra befolkningens side den 18 maj - årsdagen for deportationen af Krim-tatarerne, hvis de ikke snarest får garantier fra myndighederne om, at de kan få jord. I 1998 var der omfattende uroligheder på halvøen mellem Krim-tatarerne og ordensmagten.
 

07.04.00. Regeringsprogram godkendt. Resolution mod Europarådet

Verkhovna Rada godkendte i dag som ventet regeringens nye reformprogram "Reformer for velstand". Det betyder efter forfatningen, at regeringen kan arbejde i et helt år uden at frygte et mistillidsvotum mod sig fra Radaens side. Den eneste, der kan fyre regeringen det næste år, er præsidenten. Hele 261 folkedeputerede stemte for regeringsprogrammet, kun 103 imod, mens 54 undlod at stemme.
    Tvivlen omkring programmets vedtagelse i Radaen varede faktisk ved indtil det sidste. Det skyldes, at fraktionerne SDPU (o), "Regionernes Genfødsel" og "De Grønne" lige pludselig gjorde programmets godkendelse afhængig af, at Radaen forinden vedtog en resolution med kritik af  Europarådets parlamentariske forsamlings (PACE) beslutning vedrørende folkeafstemningen i Ukraine den 16. april. I et af forslagene til resolutionen hed det, at Ukraines parlament skal udtale en mistillid til en del af medlemmerne af Ukraines delegation til PACE. Denne "sorte liste" omfattede folkedeputerede som Symonenko, Holovatyj, Olijnyk, Mojisejenko, Baburin, Marmazov, Vitrenko, ja selv den landflygtige Lazarenko som ikke har været til møder i Europarådet i mindst et år (!). Resolutionen blev ikke vedtaget i første omgang, primært p.g.a. modstand fra fraktionerne Rukh og Reformer-Kongres. De oligarkiske fraktioner SDPU (o), "Regionernes Genfødsel", "De Grønne", "Batkivsjyna" og NDP støttede aktionen helhjertet. Henad eftermiddagen lykkedes det dem da også at få vedtaget en resolution, som kritiserede Europaråets parlamentariske forsamlings beslutning af 4. april, hvor PACE anbefalede Europarådets ministerkomite at suspendere Ukraines medlemsskab, hvis folkeafstemningens resultater bliver gennemført på forfatningsstridig vis.
    Regeringsprogrammet blev alligevel vedtaget i en såkaldt åben afstemning, selvom oligarkerne altså ikke i første omgang fik støtte til resolutionen med kritik af Europarådet. Stort set kun de to fraktionsledere - SDPU (o)s Oleksandr Zintjenko og Oleksandr Volkov fra "Regionernes Genfødsel" - havde i en åben afstemning mod til at undlade at stemme for programmet. Resten af deres fraktioner og hele det øvrige flertal støttede programmet. Det havde åbenbart haft sin effekt, at præsident Leonid Kutjma i forgårs havde holdt et timelangt møde med flertallets fraktioner. Desuden har fraktionen SDPU (o) de seneste dage været udsat for et ikke ubetydeligt pres fra hele det Kutjma-kontollerede apparat både i og udenfor parlamentet. SDPU (o) fik dog lige indføjet et punkt om, at regeringen hver 3. måned skal afgive beretning til Radaen "med henblik på dens kontrol og mulighed for korrektioner".
    Premierminister Viktor Jusjenko takkede for den massive opbakning bag programmet og udtalte et håb om, at "vi altid vil være sammen med Jer". Regeringens program består af 4 dele: 1) Ukraines økonomiske tilstand, 2) regeringens politiks strategiske mål, 3) regeringens prioriteringer og 4) de forventede resultater.
 

07.04.00. Fortsat uklarhed i forholdet mellem Radaen og regeringen

Den overbevisende sejr i Radaen lover altså en massiv støtte til Viktor Jusjenkos reformregering et godt stykke ud i fremtiden. Men allerede i går eftermiddags "brændte" de folkedeputerede regeringen af til et møde, hvor regeringen og Radaens flertal skulle have underskrevet et memorandum om "solidarisk anvarsfordeling" mellem de to parter. Regeringens medlemmer tullede rundt omkring det runde bord i den meget flotte konferencesal i Verkhovna Rada uden at én eneste folkedeputeret mødte op. Så fik ministrene, rigsadvokaten og andre høje herrer at vide, at aftaleunderskrivelsen var flyttet til senere. Flere deputerede forsikrede dog, at de slet ikke havde fået at vide, at der skulle afholdes et møde med regeringen. Ifølge folkedeputeret Jurij Kostenko fra Rukh var der tale om et rent teknisk problem, idet de folkedeputerede var optagede af at vedtage en resolution vedrørende Europarådets beslutning omkring folkeafstemningen. Oleksandr Zintjenko fra SDPU (o) regnede med, at memorandumet kunne underskrives allerede i dag, og mente ikke at der kunne være nogle som helst problemer med det. Visse folkedeputerede forsikrede, at memorandumet ikke blive genstand for deres pres mod regeringen, eftersom dokumentet ikke var principielt, men kun deklarativt og derfor ville blive underskrevet snarest muligt. Senere oplyste nyhedsbureaet UNIAN, at underskrivelsen af det fælles memorandum blev udsat, fordi fraktionerne SDPU (o), "Regionernes Genfødsel" og gruppen "Jabloko" tilbagekaldte deres underskrifter under den tidligere vedtagede aftaletekst.
 

07.04.00. Folkeafstemningen i fuld gang. De første klager

For de ukrainske borgere, som ikke kan stemme den 16. april, har diverse afstemningssteder rundt om i landet fra i går åbnet mulighed for at "brevstemme". Afstemningen foregår imidlertid på almindelige afstemningssteder fra kl. 9.00 til kl. 18.00, og man kan godt få den mistanke, at formålet er, at få stemmeprocenten så højt op som muligt ved at starte afstemningen 10 dage inden den egentlige afstemningsdag. For at afstemningen skal være gyldigt, skal mindst 50% af vælgerne have mødt op på valgdistriktet. Ifølge formanden for et lokalt valgsted i Kyiv er afstemningen før tiden indført for de borgere, som ikke kan komme til afstemningsstederne den 16. april. Hver eneste vælger kan komme til afstemningen før tiden og stemme, sagde hun. Hun understregede også i interviewet, at de valgdeltagelsen ser ud til at være "lav", hvorfor der er "grund til at frygte, at valgdeltagelsen også vil være lav den 16. april. Desuden er spørgsmålene formulerede i et vanskeligt sprog, som kan gøre det svært for borgerne at udfylde stemmesedlerne "rigtigt".
    I byen Sevastopol på Krim åbnede i går hele 173 valgdistrikter. Det er meningen, at næsten 300.000 borgere skal deltage i folkeafstemningen. Eksperter vurderer, at over halvdelen af indbyggerne vil komme til valgurnerne. Sevastopol var det eneste sted på Krim, der i november 1999 havde et flertal for Leonid Kutjma. Statsadministrationen i Sevastopol siger, at alt er klart til folkeafstemningen, selvom det lokale byråd har forsøgt at forsinke oprettelsen af valgkommissionen. Ude på valgdistrikterne er man dog ikke så sikker, eftersom "vælgernes aktivitet foreløbigt ikke er særlig stor". Man taler altså hele 10 dage før den egentlige folkeafstemning skal finde sted om, at "vælgernes aktivitet foreløbigt ikke er særlig stor".
    Kommunistpartiet i Sevastopol har klaget til formanden for byens folkeafstemningskommission med en erklæring om, at valglovgivningen bliver overtrådt. Ifølge Sekretær i kommunistpartiet i Sevastopol, Marat Tutkevytj, en repræsentant for kommunistpartiet havde de [i går] lige fået en meddelse "for 15 minutter siden" fra valglokale i skole nr. 37 om, at en formand for et lokalt boligdriftskontor var mødt op på valgstedet sammen med sine medarbejdere og beboere og pressede dem til at udfylde stemmesedlerne "rigtigt" ved at strege orden "nej" ud. Denne procedure skal efter kommunistpartiets informationer gentages "overalt" i Sevastopol. Observatørerne mener, at det kun er pensionister, der kommer til folkeafstemningen, som der er ca. 110.000 af i Sevastopol, dvs. 1/3 af vælgerne.
 

07.04.00. Rusland tilbageholder ukrainsk skib i Azov-havet

Russiske grænsevagter tilbageholdt i går det ukrainske skib "Bosfor" med 9 besætningsmedlemmer om bord. Det ukrainske skib var ifølge de russiske myndigheder i gang med ulovlig fiskefangst. De russiske grænsevagter fandt efter sigende næsten 4 tons fisk.
    I byen Sevastopol på Krim er de ukrainske myndigheder i gang med en retssag mod kaptajnerne fra nogle tyrkiske skonnerter, som under temmelig dramatiske omstændigheder blev tilbageholdt af ukrainske patruljebåde den 22. marts. Retten i Sevastopol dømte den ene af kaptajnerne til en bøde på hele 68.000 Hryvna (12.363 USD). Retten har desuden imødeget en begæring af konfiskation af 102 fiskenet og en skonnert. Grænsevagterne i de ukrainske patruljebåde fandt ved anholdelsen af tyrkerne over 1 ton fisk.
 

10.04.00. Oligarker nægter at underskrive "fredsaftale" med regeringen

Det såkaldte memorandum om "et solidarisk ansvar mellem regeringen og Verkhovna Rada", vil ikke blive underskrevet. Det meddelte lederne af fraktionerne SDPU (o) og "Regionernes Genfødsel" i fredags. De er også kendt som "oligarkernes fraktioner", idet disse to grupper er kontrolleret af nogle af Ukraines rigeste og mest indflydelsesrige finans-politiske magnater (oligarker) H. Surkis og O. Volkov. Så sent som i torsdags sagde formanden for SDPUs fraktion Zintjenko ellers, at det kun var et "teknisk" spørgsmål der var til hinder for underskrivelsen af et memorandum. Men i fredags erklærede "Regionernes Genfødsel", at "der kun kan tales om et fælles ansvar, hvis vi havde taget del i regeringsdannelsen". "Regionernes Genfødsel" udtalte endvidere, at regeringens tiltag indenfor energisektoren var uacceptable. SDPU (o) tilsluttede sig denne kritik, idet dens leder Oleksandr Zintjenko hævdede, at "det ikke er værd at tale om et memorandum før tidligst den 6 juli", når regeringen ifølge det nyligt vedtagne regeringsprogram skal aflægge beretning i Verkhovna Rada.
    Den lange debat op til vedtagelsen af regeringsprogrammet og oligarkernes tydeligt modstræbende tilslutning markerer en spillelse mellem det nye centrum-højreflertals "erhvervs"-fløj (oligarkerne) og den national-patriotiske fløj (Rukh, NDP og "Batkivsjyna"). Premierminister Viktor Jusjenko og præsident Leonid Kutjma valgte side til fordel for national-patrioterne, som nu er den dominerende kraft i regeringen. Oligarkerne svarede igen med at boykotte den planlagte idylliske underskrivelse af memorandum om solidarisk ansvar mellem regeringen og parlamentet.
    Bag uenigheden mellem oligarkerne og regeringen ligger dybest set SDPU (o)'s og "Regionernes Genfødsel"s bitterhed over det, som de opfatter som præsident Kutjmas utaknemmelighed. Kutjma har - udover sit eget statsparti NDP - dannet regering på grundlag af de nationale fraktioner Rukh og "Batkivsjyna" (fædrelandet), som var i opposition til ham så sent som under præsidentvalget. Denne regering fører nu en højre-national politik - ganske vist med sociale slagord. Altså en national og social politik. Der kan derfor dels være et etnisk aspekt: De jødisk-prægede fraktioner SDPU (o), "Regionernes Genfødsel" og "De Grønne" kan næppe være udelt begejstrede for en national og social politik. Denne politik går altså tilsyneladende både i sin økonomiske og sin nationale retning imod SDPU (o), "Regionernes Genfødsel" og "De Grønne" og deres økonomiske interesser. De føler nok, at Kutjma burde vise lidt mere taknemmelighed overfor dem, som han ikke alene skylder sit genvalg i november 1999, men måske hele sit politiske liv. Oleksandr Zadorozhnyj fra "Regionernes Genfødsel" siger: "[Regeringen] vil gerne voldtage os og endda nyde det. [Jusjenko] sagde selv, at han gerne vil føle en tilfredsstillelse ved, at alle støttede ham. Men vi beklager - sådan bliver det ikke". Oleksandr Zintjenko fra SDPU (o): "Nu må regeringen se at komme i gang med at realisere sit program, så den kan aflægge beretning om tre måneder, og så må vi så se, hvor langt vi er nået". Ifølge Zintjenko vil det blive svært for regeringen at opnå resultater. Specielt nu, hvor der ikke er nogen "solidarisk ansvarlighed".

Vice-premierminister med ansvar for energi Julia Tymoshenko meddelte fredag, at regeringen endnu ikke havde modtaget nogen officiel forklaring på, hvor de folkedeputerede ignorerede underskrivelsen af det ovenomtalte memorandum i torsdags.
    Georgij Krjutjkov fra kommunistpartiet kom i et interview med sit bud på, hvorfor underskrivelsen af aftalen mellem flertallet og regeringen ikke fandt sted: nemlig visse parlamentsfraktioners krav om personændringer i regeringen. Ifølge Krjutjkov står kampen ikke alene omkring forskellige ministerier, men også med henblik på at kunne vinde præsidentposten. Dvs. at visse politiske kræfter allerede sigter på et næste præsidentvalg i 2004, og evt. også parlamentsvalget i 2002.
    Vice-premierminister Julia Tymoshenko er til en vis grad blevet anstødsstenen i den aktuelle strid mellem regeringen og nogle af Radaens fraktioner. Tymoshenko sagde forleden dag, at præsidentens kritik af forholdene i energisektoren på ingen måde hang sammen med mulige udskiftninger i regeringen. Det er dog ikke nogen hemmelighed, at specielt fraktionerne SDPU (o), "Regionernes Genfødsel" og De Grønne ville foretrække en anden person end hende som vice-premierminister med ansvar for energi. "Jeg ved med sikkerhed, at visse fraktioner - SDPU (o) og "Regionernes Genfødsel" - under programforhandlingerne krævede af Viktor Jusjenko at han fyrede mig, hvilket han afviste". Det betyder, at Julia Tymoshenko også fremover vil bekæmpe det hun betegner som korruptionen i brændsels-og energisektoren. Ifølge Tymoshenko findes der en række selskaber som forhandler elektricitet efter følgende "skema": selskabet sælger elektriciteten, modtager penge fra forbrugeren, køber værdiforringede aktier for disse penge og afregner med elektricitets- producenterne med aktiernes nominelle værdi. Prisforskellene lægger de ned i egen lomme. "Så længe jeg sidder på denne post vil den slags ting ikke finde sted", understregede Julia Tymoshenko. Hun oplyste endvidere i fredags, at Ukraines gæld for russisk gas i løbet af tre måneder af i år var vokset med 600 mill. USD, og at der ikke er blevet afregnet siden starten af året.
    Den ukrainske regering har udnævnt Jurij Didenko til fungerende bestyrelsesformand for det statslige olie-og gasselskab "Nagtohaz Ukrajiny", hvis hidtige ledelse trådte tilbage "efter eget ønske" for et par uger siden. Vasyl Koshenytsa er blevet udnævnt til hans stedfortræder. Jurij Didenko kommer fra en stilling som informationschef i "Nagtohaz Ukrajiny".
 

10.04.00. Kutjma til Europarådet: Ukraine ikke en koloni

Reaktionerne i Ukraine på Europarådets parlamentariske forsamlings (PACE)s beslutning om at anbefalde en suspendering af den ukrainske delegations medlemsskab i tilfælde af, at 16. april-folkeafstemningens resultater bliver gennemført på forfatningsstridig vis, har affødt en yderst negativ reaktion fra Ukraines præsident Leonid Kutjma. Kutjma sagde bl.a., at Europarådet ikke skal tro, at Ukraine er nogen koloni. Samtidig forsikrede han, at folkeafstemningen vil finde sted som planlagt uanset Europarådets opfordringer om at udskyde den. PACEs formand Lord Russel-Johnston fra Storbrittanien sagde, at han såmænd godt kunne forstå præsident Kutjmas reaktion. Han forsikrede, at på trods af, at der hos nogle medlemmer af kommissionen opstod tvivl om visse af folkeafstemningens spørgmål, så ønskede man [fra PACEs side] at demonstrere, at alle lande, der er medlemmer af Europarådet klart bør overholde de forpligtelser, som de har påtaget sig og overholde deres egen forfatning. Gruppen af folkedeputerede "Sobornist" i Ukraines parlament uddelte i fredags en erklæring, som opfordrede Ukraines borgere til at boykotte folkeafstemningen den 16. april. Det fremgår ikke, hvem "Sobornist"-gruppen består af.
 

10.04.00. Oversvømmelser i Vestukraine. 906 landsbyer uden el

906 landsbyer i Vestukrainer er berøvet el og telefonforbindelse som følge af snevejr, storm og regn. Det er lavtrykket fra Balkan, der i sidste uge er rykket ind over Ukraine med et pludseligt skift i vejret til følge. Det forventes, at vejret vil forværres over hele Ukraine frem til den 12. april. Lviv-regionen er værst ramt af uvejret, idet 544 landsbyer er her uden el. Torsdag aften faldt der på ny sne i Lviv. I naboregionen Ternopil er 174 landsbyer nu uden el og 85 højspændingsledninger er blevet ødelagt. I Tjernivtsi har de i næsten et døgn været uden en eneste fjernsynskanal og måtte også undvære radioen. De stærke orkanagtige vindstød har væltet træer og beskadigede bygninger. En række personer er blevet såret, men ingen har dog endnu mistet livet. De kraftige regnskyl, som cyklonen førte ind over Ukraine, medførte oversvømmelser i alle de vestlige regioner af landet. Vandstanden steg med 1,5 meter og visse steder med op til 3 meter. I distrikterne Rakhivsk, Tjakhivsk og Khustsk i Transkarpatoregionen er næsten 12 hektarer jordbrugsareal blevet oversvømmet. Vandstanden i floderne Dnistr og Tysa forventes at stige i den kommende uge. I nabolandene Ungarn og Slovakiet har floden Tysa allerede gået ud af sit leje med massive oversvømmelser til følge. Det forventes dog, at cyklonen vil passere Ukraine relativt hurtigt og drage videre til de centrale russiske sortjordsarealer.
 

10.04.00. Myndighederne i Kharkiv presser borgerne til at stemme

Ifølge en meddelse fra Kharkiv Human Rights Protection Group har et medlem af denne NGO, Viktor Dzerevjago, de seneste dage været vidne til, hvordan ledere af offentlige institutioner og statsvirksomheder i denne østukrainske storby "brutalt har presset borgerne" i forbindelse med den forestående folkeafstemning den kommende søndag. Til forældremøder, skriver Viktor Dzerevjago, har skoleledelser "bønfaldt" forældrene til at stemme før tiden, samtidigt med, at man utvetydigt har ført agitation for et "ja" til de af præsident Kutjma foreslåede forfatningsændringer. Ledelsen på statsvirksomheder tvinger de ansatte til at skrive under på, at de vil læse forskellige anonyme forklaringer omkring folkeafstemningen, som alle agiterer for et "ja". Ifølge Dzerevjago er det administrative pres i forbindelse med folkeafstemningen væsentligt større end det var under præsidentvalget i november. Således har samtlige medlemmer af hans egen familie i Kharkiv uafhængigt af hinanden kunnet berette om en eller anden form for pression mod dem fra myndighedernes side. Ifølge Kharkiv Human Rights Protection Group taler alt for, at det er de lokale statsadministrationer (der er direkte underlagt præsident Kutjmas administration, red.), som står bag det administrative pres, som de af dem afhængige ledere på institutioner og virksomheder udøver mod borgerne. Der er sågar eksempler på, at folk bliver afkrævet erklæringer på, at de har stemt.
 

11.04.00. Uklart hvornår Ukraine kan få nye lån fra IMF

Den nye leder af Den internationale Valutafonds (IMFs) mission i Ukraine, Julian Berengot, sagde i går i Kyiv, at det endnu er for tidligt at sætte dato på en evt. genoptagelse af IMFs långivning til Ukraine. Berengots personlige skøn er, at det vil kræve en måneds tid at studere de konklusioner, som det af IMF hyrede revisionsselskab Price, Waterhouse and Cooper er kommet med efter en revision af Ukraines Nationalbanks forvaltning af bl.a. IMFs kreditter. Ukraines finansminister, Ihor Mitjukov, gentog i går den ukrainske regerings holdning til revisionens konklusioner. Han oplyste endvidere, at han "ærligt talt ikke venter nogle overraskelser". Ukraines parlament, Radaen, skal vedtage 34 lovforslag for at opfylde IMFs grundbetingelser for støtte. Det drejer sig om lovforslag om privatisering, herunder af Ukrainsk Telekom, en nedskæring af listen over virksomheder der ikke må privatiseres, samt fjernelse af begrænsninger på eksport af solsikke og kvæg. IMF insisterer desuden på yderligere nedskæringer i statsbudgettet. Ihor Mitjukov sagde i går optimistisk, at han regnede med, at IMF vil genoptage långivningen til Ukraine indenfor få måneder. IMFs mission i Ukraine, som udover Julian Berengot også tæller hans forgænger på posten, Mohammad Shadman-Valavi, arbejder frem til den 15. april.
   Ukraines 1. vice-premierminister, Jurij Jekhanurov, sagde at regeringen vil gennemføre "konsultationer" med Radaens ledelse vedrørende underskrivelsen af et memorandum om samarbejde. Selvom et sådant dokument ingen juridisk gyldighed vil have, indrømmede Jekhanurov. Regeringen er afhængig af, at Radaen vedtager de lovforslag, som er en grundbetingelse for genoptagelsen af IMFs kreditgivning.
 

11.04.00. Usikkerhed om hvad der sker efter folkeafstemningen

Folkedeputeret Roman Bezsmertnyj, der er præsident Kutjmas repræsentant i Radaen, sagde i går, at han "er bange for" at der vil komme en ny forfatningskrise i Ukraine. Hvis resultatet af folkeafstemningen bliver et positivt svar på de af præsident Kutjma stillede forslag, så vil det ikke alene føre til ændringer i forfatningen, men også i en lang række love, mente Bezsmertnyj. Vice-formand for Verkhovna Rada, Stepan Havrysh fra "Regionernes Genfødsel", ville i går ikke udelukke, at parlamentet efter folkeafstemningen endnu engang vil gå til Forfatningsdomstolen for at få afklaret visse spørgsmål. Han tilføjede, at det vil blive svært at indføre forfatningsændringer og så godt som umuligt at gøre det indenfor den nærmeste fremtid. Stepan Havrysh kunne heller ikke se noget positivt i oprettelsen af et tokammer parlament. "Der findes ikke noget lovforslag om f.eks. oprettelsen af et overhus - et Senat. Man skal forstå, at der kræves mindst 40 ændringer i forfatningen og gældende lovgivning for at skabe et nyt parlament. Hvor mange penge det ville kræve er uvist".
    Ifølge en meningsmåling foretaget af det statskontrollerede meningsmålingsinstitut "Kyivs internationale sociologiske institut" vil 53% af Ukraines borgere deltage i folkeafstemningen den 16. april - altså lige akkurat nok til, at folkeafstemningen kan blive kendt gyldig. 26% vil ifølge målingen ikke deltage, mens 11% endnu ikke har taget stilling. Ifølge meningsmålingsinstituttet vil tre spørgsmål blive vedtaget, nemlig 1) spørgsmålet om præsidentens ret til at opløse parlamentet, 2) om ophævelse af de folkedeputeredes parlamentariske immunitet og 3) om reduktion af antallet af deputerede fra 450 til 300. I spørgsmålet om oprettelsen af et tokammer parlament står "ja" og "nej" stemmerne nogenlunde lige.
    Partiet "Vpered Ukrajino!" (Fremad Ukraine!)  meddelte i går, at det vil opfordre Ukraines borgere til at boykotte folkeafstemningen, eftersom den efter partiets mening vil føre til at parlamentet bliver et lydigt redskab for politiske og financielle klaner. Hvis borgerne mod forventning alligevel kommer og siger "ja" til alle de fire spørgsmål, er der sandsynlighed for, at Radaen simpelthen ikke vil kunne samle de 300 stemmer, der kræves for en forfatningsændring.
    Formanden for partiet "Sobor", folkedeputeret Anatolij Matvijenko, betegner folkeafstemning som en hån mod forfatningen. Men i modsætning til "Vpered Ukrajino!" er han pessimistisk og mener, at folkeafstemningens bagmænd og tilhængere nok skal finde ud af at indføre ædringer til forfatningen. Ifølge Matvijenko har Radaens 1. vice-formand Viktor Medvedtjuk sagt til ham, at han "ikke skulle være bekymret" og, at "lige efter folkeafstemningen vil alt blive indført i forfatningen".
    Hvis Ukraines parlament ikke stadfæster folkeafstemningens beslutninger findes der ikke nogen lov, der gør det muligt at presse Radaen til det. Men så kan folkeafstemningens tilhængere op til parlamentsvalget i 2002 føre kampagne mod de folkedeputerede, som ikke ville stemme for forfatningsændringerne, som det ukrainske folk har vedtaget. Uanset hvordan befolkningen svarer på søndag, så vil de folkedeputerede fra både højre og venstre skulle tælle til 300.

11.04.00. Ukraines Donau-flåde har tabt over 100 mill. USD

NATOs krig mod Jugoslavien sidste år har kostet Ukraines Donau-flåde over 100 mill. USD. Det skyldes, at NATOs bombefly ved at bombe en række af broerne over Donau ved Novi Sad stort set har lammet den tidligere så livlige handelstrafik på Donau. Broerne ligger fortsat ødelagte som et monument over NATOs aggression, som Milosevic dygtigt udnytter politisk. Ukraines Donau-handelsflåde har eksisteret i over 100 år. Det er den største virksomhed i Donau-floden, idet den stod for 1/5 af alle transporterne ad floden, der løber fra Sortehavet til Den engelske Kanal. Krigen i Jugoslavien er ved at tvinge Donau-handelsflåden i betalingsstandsning. De vesteuropæiske handelsflåde er ved at omlægge sine handelsveje udenom Donau. Ukraine går dermed glip af import af korn fra Jugoslavien og Ungarn, metal fra Østrig samt teknologi og sukker fra Sydtyskland, som alle har fået nye markeder i Adriaterhavet. 90 af Donau-handelsflådes skibe befandt sig på tidspunktet for NATOs bombninger nord for de ødelagte broer og bliver nu udlejet. Resten - dvs. 1/3 af flåden - står derimod stort stille og koster enorme summer at vedligeholde. Ukraine er klar over, at de ikke skal regne med nogen kompensation fra nogens side for de betydelige tab for Ukraines økonomi. Det er anslået, at det ville kræve 30 mill. USD bare at få fjernet de ødelagte broer i Jugoslavien. NATO vil ikke påtage sig ansvaret for ødelæggelserne.
 

11.04.00. Bankdirektør fundet død i Kyiv

I går kom det frem, at politiet i fredags fandt bestyrelsesformand i en af Ukraines største banker "Khresjatyk", den 54-årige Halyna Brovtjenko, død i hendes lejlighed i Kyiv. Banken "Khresjatyk" blev grundlagt for 7 år siden og dens egenkapital pr. 1. marts udgjorde 24 mill. Hryvna. Da TV-holdet henvendte sig i den afdødes bank, sagde en kvinde, at hun var overbevist om, at bestyrelsesforkvinden døde "af naturlige årsager". Det forklarede hun bl.a. med, at afdøde havde været under behandling i fire måneder for dårligt hjerte. Fredag morgen havde de dog snakket i telefon og "alt var normalt". "Men De forstår jo, hvordan livet er nu tildags", forklarede kvinden. Alle den afdødes naboer var også overbeviste om, at Halyna Brovtjenko døde en naturlig død. Derimod er politiets version, at hun døde af selvmord. Statsadvokaten efterforsker derfor sagen som et selvmord. Det hævdes, at Halyna Brovtjenko sandsynligvis havde hængt sig selv. Banken "Khresjatyk" fik i december 1999 Kyivs statsadministration som kunde. På det seneste har skattepolitiet intensiveret sine kontrolbesøg i banken.
 

12.04.00. Kutjma mødes med IMF. Albright til Kyiv

Præsident Leonid Kutjma mødtes i går med den nyvalgte leder af IMFs mission i Ukraine, Julian Berengot, og dennes forgænger, Mohammad Shadman-Valavi. Den ukrainske præsidents pressetjeneste sagde ikke noget om konkrete resultater af mødet. Det eneste, der er sivet ud fra mødet er, at parterne drøftede en bred vifte af spørgsmål, herunder spørgsmålet om en genoptagelse af IMFs kreditgivning til Ukraine.
    I går blev det endvidere meddelt, at den amerikanske udenrigsminister, Madeleine Albright, kommer til Kyiv allerede på fredag den 14. april. Oprindeligt var besøget planlagt til at finde sted den 20-21. april. Albright vil således indlede sin rundrejse i en række centralasiatiske ex- sovjetrepublikker fra Ukraines hovedstad. Visse eksperter mener, at grunden til at fru Albright har fremskudt sit besøg i Kyiv er, at den nye russiske præsident Vladimir Putin har sagt, at han hurtigst muligt vil besøge Kyiv. Desuden peges der på, at den amerikanske udenrigsminister gerne vil besøge landet inden folkeafstemningen. Ukraines udenrigsministerium kunne dog ikke bekræfte disse formodninger.
 

12.04.00. Konflikt omkring den ukrainske Europarådsdelegation

Dele af det ukrainske parlaments delegation til Europarådets parlamentariske forsamlings (PACE) holdt i går den første pressekonference efter PACEs beslutning vedrørende den ukrainske folkeafstemning. Det nye flertal i Radaen havde i en erklæring fra sidste uge fordømt PACEs anbefaling og udtalte sig for en nødvendig revision af sammensætningen af det ukrainske parlaments delegation til PACE.
    Det er første gang nogensinde, at den ukrainske parlamentariske delegation til PACE vendte tilbage til fædrelandet til en storm af fordømmelser p.g.a. påstået manglende patriotisme og næsten landsforædderi. Det er i hverfald budskabet fra Radaens flertal. Leonid Kravtjuk fra SDPU (o) mente sålede, at "de materialer, han havde studeret, gav ham grund til at sige, at en del af de delegerede handlede ikke-patriotisk". Onsdagen efter folkeafstemningen skal den ukrainske parlamentariske delegation til PACE aflægge beretning i Radaen. Her kan det tænkes, at spørgsmålet om "rotation" af dele af delegationen vil blive rejst. De medlemmer der er tale om, hævder at det ville være i modstrid med PACEs egen procedure og ville blive endnu et politisk uklogt skridt. Ifølge folkedeputeret Serhij Kurykin ville det eneste, man fik ud af det, være en øget mistillid til Ukraine. Medlemmerne af den ukrainske parlamentariske delegation til PACE er sikre på, at de og deres europæiske kolleger har retten på deres side. De europæiske parlamentarikere kan ikke forstå, hvorfor Ukraine er så entusiastisk med hensyn til at begræsne parlamentarismen. En af flertallets repræsentanter, Roman Bezsmertnyj, der er præsident Kutjmas repræsentant i Radaen, lød nærmest sovjetisk, da han sagde: "Ukraine skal udarbejde et system af statslige direktiver for de delegationer, som rejser til udlandet og repræsenterer Ukraine. Og for det andet skal der være en fælles holdning hos samtlige medlemmer af denne delegation".
    Europarådets parlamentariske forsamlings såkaldte bureau har i øvrigt besluttet at sende sine observatører til Ukraine i forbindelse med folkeafstemningen den 16. april. Tidligere har Europarådet kategorisk afvist at sende observatører til denne begivnehed, idet man begrundede det med, at PACEs observatører kun overvåger valg.

12.04.00. Tjetjensk informationscenter åbnet i Kyiv

Tjetjenerne vil nu føre informationskrig mod russerne. Det sker bl.a. fra Ukraine, hvor forhenværende medlemmer af den forbudte nationalistorganisation UNA-UNSO - nuværende  aktivister i partiet "Bratstvo" - i går åbnede et nyt ukrainsk-tjetjensk informationscenter. Informationscentret består af en hjemmeside, rundsendelse af informationer til ukrainske massemedier og senere evt. også til statslige myndigheder. Visse af de ukrainske initiativtagere kæmpede under den første tjetjenske krig i 1994-96 på tjetjensk side mod russerne. Deres informationskilder er overraskende: Ifølge Dmytro Kortjynskyj så henter de informationerne fra de mennesker, som befinder sig umiddelbart på slagmarken; det er læger, officerer, stabsfolk som er i forbindelse med repræsentanter i Moskva. Desuden kan man få meget mere at vide fra russiske menige, hvis oplysninger desuden er ret sandfærdige. F.eks. er der berettet om udbrud af tyfusepedemi i de nordlige dele af Tjetjenien, som er fremkaldt af de dårlige sanitære forhold i de russiske garnisoner i området. Ifølge Kortjynskyj har informationscentret just udsendt oplysninger om en skandale der er under opsejling mellem det russiske sikkerhedspoliti FSB og indenrigsministeriet vedrørende visse tvivlsomme transaktioner med værdier konfiskeret i Tjetjenien.
    De tjetjenske informationscentre i Ukraine skyder op som et alternativ til væbnet hjælp til tjetjenerne. I dag er der ifølge en af centrets ledere og veteran fra krigene i Abkhazien og Tjetjenien højst 60 ukrainere, der kæmper på tjetjensk side. Det hænger ifølge ham sammen med de "drakoniske love" i Ukraine, som kriminaliserer deltagelse i fremmede krige. Indtil videre har det nyåbnede informationscenter ikke mærket noget pres fra myndighedernes side. Men de udelukker ikke, at de snart vil få problemer, eftersom det officielle Kyiv støtter terrorismebekæmpelse i Tjetjenien.
 

12.04.00. Et dødsfald hver femte time på en arbejdsplads

Under regeringens beretning til Verkhovna Rada i går kom det bl.a. frem, at der ifølge den officielle statistik sker et dødsfald på en ukrainsk arbejdsplads hver 5. time. Hver 10. minut sker der en arbejdsulykke. Den højeste dødelighed konstateres i kulminesektoren, hvor 1.085 minearbejdere har mistet livet siden 1997. Så sent som for en måned siden blev 80 minearbejdere dræbt i en ulykke i Barakov-minen i Luhansk. På anden pladsen i den triste statistik følger elektricitetssektoren og landbrugssektoren. Hvert andet varige mén eller dødsfald i landbruget hænger sammen med alkoholpåvirkning. I løbet af 1999 har 17.000 personer i Ukraine fået varige mén som følge af arbejdspladsrelaterede ulykker. Hvert år modtager 225.000 ukrainske borgere erstatning som følge af lemlæstelse på arbejdspladsen. 50.000 får kompensation for at have mistet en forsørger. Statens samlede gæld til ofrene udgør p.t. 607 mill. Hryvna (110 mill. USD).

12.04.00. Regeringen udsteder nye statsobligationer

Den ukrainske regering har udstedt indenlandske statsobligationer 2000 til en samlet sum på over 5 mia. Hryvna, knap 1 mia. USD. En regeringsbeslutning har for første gang bestemt, at det kun er de private banker og værdipapirhandlere der har fået den nødvendige licens fra den statslige værdipapirkommission, som kan placere obligationerne. Statsbudgettet-2000 opererer med et  omfang af udstedelse af statsobligationer på over 3 mia. Hryvna.
 

12.04.00. Ukraine skylder 1,38 mia. USD for russisk gas

Det statslige selskab "Naftohaz Ukrajiny" har en "afstemt" gæld til det russiske selskab "Gazprom" for leveret gas på i alt 1,38 mia. USD pr. 1.4.00. Det meddelte den nyudnævnte fungerende bestyrelsesformand for "Naftohaz Ukrajiny", Ihor Didenko. Han sagde endvidere, at man endnu har en ubetalt bøde på 60-80 mill. USD for 1998-kontrakterne. I første kvartal af i år har Ukraine importeret 7,5 mia. kubikmeter naturgas fra Rusland. Indtil for nyligt har Rusland vurderet Ukraine samlede gas-gæld til Rusland til at være på 1,9 mia. USD. Muligvis har russerne slækket lidt på kravene overfor Ukraine, efter at det lykkedes det russisk-ejede ukrainske selskab "Ukrajinkyj Aluminij" at købe sig ind i Mykolajiv Lejrjordsfabrik, hvorved det russiske selskab "Sibirskij Alluminij" reelt ejer et af Ukraines største selskaber.
 

13.04.00. Robin Cook på besøg i Ukraine

Storbritanien vil give Ukraine 10,5 mill. pund som hjælp til lukningen af Tjornobyl-kraftværket. Det var hovedresultatet af udenrigsminister Robin Cooks lynvisit i Kyiv i går. På trods af internationale observatørers skepsis så lover Ukraines samarbejde med Storbritanien at blive en succes.
    Først mødtes Robin Cook med sin ukrainske kollega, Boris Tarasjuk. De underskrev et memorandum om gensidig forståelse. Det giver et grundlag for en ny etape i udviklingen af de bilaterale relationer mellem Kyiv og London. De to landes handelssamkvem udgør godt 460 mill. USD årligt. Det gør Storbritanien til Ukraines 3. største samhandelspartner. Udenrigsminister Cook betegnede ligefrem sin ukrainske kollega som "min ven Boris", hvilket vel var en hentydning til Bill Clintons omtale af Ruslands daværende præsident, Boris Jeltsin. Robin Cook kom endvidere med en for den ukrainske regering meget kærkommen opblødning af Europarådets hårde resolution vedrørende den ukrainske folkeafstemning på søndag, idet han understregede: "Dette er Europarådets parlamentariske forsamlings og ikke Europarådets ministerråds beslutning. Folkeafstemningen er en sag for det ukrainske folk, og jeg er glad for at det selvstændigt kan afgøre sin egen skæbne".
    Netop Storbritanien og Ukraine bliver de to første lande, som den nye russiske præsident Vladimir Putin vil aflægge visit. Robin Cook mente, at det var ret symbolsk.
    London besluttede som sagt at tildele Kyiv ekstra 10,5 mill pund til lukningen af Tjornobyl- atomkraftværket nord for Kyiv. Det var bl.a., hvad mødet mellem Cook og præsident Leonid Kutjma handlede om. "Jeg har endnu engang bekræftet Ukraines beslutning om i år at lukke den sidste atomreaktor i Tjornobyl", sagde Kutjma efter mødet. "Jeg forsikrede præsident Kutjma om, at Vesten er positiv overfor den ukrainske regerings modige reformprogram, som kan øge investeringer i Ukraine. Storbritanien støtter endvidere Ukraines bestræbelser på at blive medlem af WTO og vil endvidere fortsætte det militære samarbejde. Kyiv er i øjeblikket Storbritanien militære partner nr. 1.", understregede Cook.
 

13.04.00. Pressekonference om folkeafstemningen

Den politiske elite i Kyiv er stadig uenig omkring folkeafstemningens såvel legitimitet som hensigtsmæssighed. Regeringen, som f.eks. udenrigsminister Boris Tarasjuk mener, at Europarådets parlamentariske forsamlings beslutning vedrørende Ukraine var uretfærdig. Derimod støtter f.eks. et af medlemmerne af Ukraines parlamentariske delegation, Serhij Holovatyj, Europarlamentarikernes konklusioner. Holovatyj mener, at Europarådets parlamentariske forsamling og dens juridiske eksperter i Venedig-kommissionen har bekræftet tvivlen omkring det lovlige i gennemførelsen af folkeafstemningen i Ukraine. Det betyder ifølge ham, at Ukraine kan blive det næste land efter Rusland, der kan blive udelukket fra Europarådet. Holovatyj dementerede informationen om, at der kommer officielle observatører fra Europarådets parlamentariske forsamling. Der kommer kun monitoring-komiteens eksperter. Ifølge Holovatyj ville det være i strid med både indholdet og ånden i anbefalingen fra Europarådet, hvis man sendte officielle observatører til at overvåge en folkeafstemning, hvis lovlighed uden vedtagelsen af en lov om folkeafstemningen forinden, Venedig-kommissionen selv har betegnet som tvivlsom. Holovatyj vil ikke selv deltage i folkeafstemningen. Efter hans mening er folkeafstemningens hovedformål  ikke formuleret i spørgsmålene, men i dekreterne om legaliseringen af skyggeøkonomien. Hvad angår Europarådets parlamentariske forsamlings indstilling, så vil denne kun gå med til at anerkende folkeafstemningens lovlighed, efter at Verkhovna Rada har vedtaget en ny lov om folkeafstemning.
 

13.04.00. Kulminearbejdere vil ikke støtte energireformer

Fagforeningen for ansatte i den ukrainske kulindustri vil ikke erklære sin støtte til det program for en udvikling af et energimarked, som vice-premierminister Julia Tymoshenko forsøger at presse igennem. Lederen af fagforeningen hævder, at hans medlemmer endnu ikke har sat sig ind i selve hovedideen bag reformen og kan derfor endnu ikke komme med endegyldige konklusioner, men kun foreløbige: "Vi kan ikke se hvor kulindustrien er i hendes plan", siger han. "De energigenererende selskaber skal have deres penge. Men hvad så derefter? Vi giver kullet til de genererende selskaber. Men det er uklart hvor pengene går hen. Måske vil der være penge, men det uklart, hvor de bevæger sig hen. De penge skulle jo gerne når ned til [dem der udvinder kullet]. I dag læsser vi konstant kul af til energisektoren, men får ikke noget tilgengæld".
    Støtten fra den officielle kulminearbejder fagforening til Julia Tymoshenkos initiativer er dog teoretisk mulig. Dertil kræver fagforbundet ekstra-bevillinger fra statsbudgettet i størrelsesordenen 650 mill. Hryvna. Hvilket reelt er uacceptabelt for regeringen, som vil gå med til kun at give 280 mill. Hryvna. Den uafhængige kulminearbejderfagforening i Donbas har i modsætning til den officielle kulminearbejder fagforening allerede tilkendegivet sin holdning: "Det er en ny opdeling. Der kommer et eller andet nyt firma, som ikke er ansvarlig overfor nogetsomhelst. Alle pengene vil nu gå igennem det firma, der kommer en systembank, og vi får den samme konstriktion som vi havde med gassen: ingen er ansvarlig over nogetsomhelst, men får pengene og føre dem ud til siden".
    Fagforeningerne er igen begyndt at tale om udbetalingen af den løn, som staten skylder arbejderne. Denne gæld udgør nu 170 mill. Hryvna. Hvis den stiger, kan det nemt afstedkomme nye minearbejderuroligheder, som kan fjerne vice-premierminister Julia Tymoshenkos forsøg på at reformere energisektoren og tvinger hende til at koncentrere sig om de problemer, som hendes forgænger også forsøgte at løse".

På regeringsmødet i går diskutterede man bl.a. det tilsyneladende evige ukrainske problem med manglende udbetaling af pensioner og løn. Ifølge socialminister Ivan Sakhan, så har den nye premierminister Viktor Jusjenko påtaget sig ansvaret for, at hans regering vil indfrie elle væsentligt nedbringe denne gæld i løbet af i år.
    Under regeringsmødet samlede en række lærere og elever fra tekniske skoler og EFG udenfor regeringsbygningen og spurgte bl.a. de unge reformatorer: "Hvordan skal vi leve for en ussel løn og stipendier?" De studerende spurgte om, hvad de skal lave, når de bliver uddannede: slå ihjel og stjæle? Lærerne krævede at få den løn, som de allerede i lang tid ikke har fået udbetalt. Socialistpartiet forsøgte at benytte lejligheden til at indsamle underskrifter imod forhøjelsen af brødpriserne og taksterne i den kollektive trafik.
 

14.04.00. Folk presses til at stemme før tiden

Forundrede borgere ringede hele dagen i går til TV-stationen STB fra hele Ukraine og berettede om, at de tvinges til omgående at gå hen og stemme til folkeafstemningen, der officielt først finder sted på søndag den 16. april. F.eks. oplever forældre, at man i børnehaver advarer dem om nødvendigheden af at stemme før tiden. I skolerne bliver elevernes forældre tilkaldt til forældremøder med besked på at medbringe deres pas. Underviserne på de højere læreanstalter går rundt til kollegierne, hvor deres studerende bor.
    Nogel studerende fra Det nationale Taras Shevtjenko Universitet var blandt dem, der i går ringede til STB og fortalte, at vice-dekanen på det naturvidenskabelige fakultet gik rundt i deres kollegium og "venligt men bestemt" foreslog alle at "opfylde deres borgerpligt". Han lagde ikke skjul på, hvad hans opgave var: "Det kan hænge sammen med folkeafstemningen. Jeg mindede bare nogle af dem, at hvis de har tænkt sig at rejse væk, så skal de, såfremt de anser det for muligt, stemme i dag", sagde vice-dekanen. En af de studerende fortalte: "Fra tidligt i morges gennemføres der en ret aktiv agitation af repræsentanter for universitet og kollegiet." Da STB besøgte det lokale valgsted, var det fyldt med studerende, der stemte. Til og med i går havde næsten 100% af de studerende fra forskellige fakulteter allerede stemt til en folkeafstemning, der altså officielt først skal holdes den 16. april. Kun fysikerne - pudsigt nok den mest oppositionelle akademikerkategori i sovjettiden - havde udvist "en uacceptabel passivitet". Så inden de formastede sig til at tage hjem, gik undervisere, vagtfolk og altså selv vice-dekanen i gang med at appelere til deres samvittighed. En fysik-studerende sagde: "Jeg mener, at hvis en person, der er leder på universitetet som vice-dekanen eller en medarbejder på et kollegium minder mig om jeg nok hellere må gå hen og stemme, så er det en psykisk tvang mod mig... selvom jeg blev forsikret om, at der ikke vil ske mig noget p.g.a. mine politiske holdninger. Jeg ville gerne tro på det".
    STB bad en sekretær ved den centrale valgkommission, Jaroslav Davydovytj, om at kommentere situationen omkring den tvungne afstemning før tiden. Han sagde bl.a., at en pædagog i børnehave gerne må sige til en mor der afhenter sit barn, at hun skal huske at stemme til folkeafstemningen og stemme "ja". Hvis der derimod er tale om "konkret pres" mod nogen; f.eks. hvis en leder presser en studerende, så er det en overtrædelse af loven.
 

14.04.00. Oversvømmelser truer miljøet

De seneste ugers oversvømmelser i Ungarn og Rumænien har forværret den økologisk vanskelige situation i de ukrainske grænsebyer Hust, Tjatjovo og Tjop i Transkarpato-regionen.     Oversvømmelserne i Ungarn vil blive øget frem til i hvertfald denne uge ud. Vandstanden i grænsefloden Tysa (Tisza) falder nu daglig med fra 5-30 cm, oplyste det ukrainske miljøministerium i går. Alligevel har oversvømmelsen allerede nået at hærge Transkarpatien, ganske vist langt fra ligeså slemt som i nabolandene. Tysas vand, som jo er forurenet af tungmetaller fra ulykken på en rumænsk kulmine i sidste måned, har ødelagt flere tusinde hektarer ukrainsk landbrugsjord, herunder de private lodder og haver. Ifølge miljøminister Ivan Zajets har hans ministerium beregnet, at der allerede er sket skader for ca. 5 mill. USD eller 27,5 mill. Hryvna. Men forureningsprocessen fortsætter. Ifølge de rumænske myndigheder er udsivningen af det forurenede vand fra et reservoir, hvor tungmetallerne havde hober sig op, nu stoppet. Imidlertid har 28 tons affald skabt en slags lava, som nu vil udgøre en permanent trussel mod floderne. Enten skal man tvinge de hårde aflejringer tilbage i reservoiret, mener Zajets, eller også skal man lave en dæmning for at forhindre en videre forurening. Ellers vil der i tilfælde af smeltevand eller store regnskyl hele tiden sive affaldsstoffer ud derfra. Rumænien har vurderet de omkostninger, som det har påført Ukraine, i 400.000 Hryvna. Men på grund af fraværet af relevante aftaler mellem landene så er blafrer denne sum penge i vinden.
 

14.04.00. Politolog forudser politisk krise til september

Ifølge politologen Mykola Tomenko fra Institut for Politik i Kyiv, så vil hele 97% af de ca. 60%, der stemmer til folkeafstemningen, sige "ja" til spørgsmålene og at ophæve den parlamentariske immunitet og begrænse antallet af folkedeputerede fra 450 til 300. Derimod vil "kun" ca. 60% af dem, der stemmer, ifølge Tomenkos institut sige "ja" til spørgsmålet om oprettelsen af et to-kammer parlament. Det giver ifølge Tomenko de folkedeputerede et alvorligt argument for at afvise en forfatningsændring til et tokammer system.
    Mykola Tomenko forudser endvidere, at Ukraine til september bliver ramt af en politisk krise, der kan have to årsager: 1) Hvis de folkedeputerede afviser at følge folkeafstemningens resultater, vil præsident Kutjma til efteråret måske indlede det der af hans omgivelser betegnes som "passende forholdsregler". 2) Hvis bare to af de fire godkendte spørgsmål bliver vedtaget af parlamentet og indføjet i forfatningen, så er det muligt, at der bliver udskrevet nyvalg til parlamentet allerede til november.
 

14.04.00. Kutjma nedlægger veto mod lov om partier

Leonid Kutjma har nedlagt veto mod Radaens lov om politiske partier. Præsidenten begrundede det bl.a. med, at loven på visse punkter ikke svarer til Ukraines forfatning. Efter de folkedeputeredes opfattelse fører partierne deres virksomhed i overensstemmelse med vedtægterne. Præsidenten påpeger, at vedtægterne ikke er en retsnorm. Loven har ifølge ham ikke udarbejdet et grundlag hvorpå man kan afvise at inregistrere et parti. Verkhovna Rada har vedtaget en resolution ifølge hvilken beslutningen om at forbyde et partis virksomhed kan blive apperelet til Højesteret. Præsidenten påpeger, at den forfatningsmæssige norm for vedtagelsen af den slags beslutninger er domstolenes forret. Han mener desuden, at alle partier efter lovens vedtagelse skal gennemgå en omregistrering, eftersom loven bliver vedtaget for første gang og stiller nye krav til partierne.
    Venstrefløjens ledere reagerede selvsagt negativt på præsident-vetoet. Lederen af kommunistpartiet og det proggressive socialistparti mener, at præsidentens anfægtelser kun vil medføre en negativ reaktion fra Europarådet og vil give anledning til ny kritik af Ukraine fra Europas side. Socialist-lederen Oleksandr Moroz mener, at præsidentens veto skyldes Leonid Kutjmas forsøg på at kontrollere partiernes virksomhed.
    Flertallets politikere er derimod enige med præsidenten. Leonid Kravtjuk fra SDPU (o) mener, at der er for mange partier i Ukraine, og at et flertal af dem hverken har en selvstændig "platform" eller "ansigt". Jurij Kostenko fra Rukh støtter ligeledes flertallet af præsidentens bemærkninger.
 

14.04.00. Folkedeputerede må ikke henvende sig til statsadvokaten

Fra i går har parlamentsmedlemmer ikke længere ret til henvende sig til statsadvokaturerne vedrørende konkrete straffesager, civile sager eller voldgiftsager. Denne kendelse meddeltes i går af Forfatningsdomstolen, der dermed har imødekommet rigsadvokat Mykhajlo Potebenjkos anmodning om at fortolke loven på området samt de folkedeputeredes status. Rigsadvokat Mykhajlo Potebenjko mener, at han som rigsadvokat er "mere underlagt præsidenten" fordi "det er præsidenten der vælger rigsadvokaten". Potebenjko var utilfreds med, at de folkedeputerede angiveligt udøvede pression imod ham.

                                            Copyright (c) Dansk-Ukrainsk Selskab og Ivan Nester