29.11.02. Ukraines
præsident i vanskeligheder
29.11.02. Kutjma
mødte paven i Rom
29.11.02. Intet
flertal for Tihipko som nationalbank-chef
28.11.02. Mistanke
om salg af "Koltjuga" til Irak via Kina
27.11.02. Kina
bekræfter at have købt "Koltjuga" af Ukraine
27.11.02. Udskiftning
på de centrale poster i regeringen
27.11.02. Ukraine
skjuler noget om besøg fra Irak i 2001
26.11.02. "Koltjuga"-spørgsmålet
står i centrum for NATO
26.11.02. Ukrainsk
Tv: Prag blev en diplomatisk succes for Ukraine
26.11.02. U.S.
Ambassador's to Ukraine open letter to the editor of 2000 Newspaper
25.11.02. Ukraine
vil have 1933-hungernsøden anerkendt som folkemord
25.11.02. Ukraine
mindes hungersnøden i 1932-33
25.11.02. USAs
ambassadør skriver åbent brev om "Koltjuga"-undersøgelsen
25.11.02. Ukraine:
Relations with U.S. reaching all-time low
25.11.02. Colleagues
of dead journalist reject embezzlement rumour
25.11.02. Communist
Party accused of crimes against Ukraine: International civil court ruling
23.11.02. Placering
af delegationer ændret til fransk for at undgå Kutjma
23.11.02. NATO
opfordrede Ukraine til at styrke demokratiet
23.11.02. USA
ydmyger Ukraine ved at forlade Ukraine-NATO-mødet
22.11.02. Kwasniewski
vil gerne mødes med Kutjma
22.11.02. Udenrigsminister
Zlenko hilser NATO-udvidelsen velkommen
22.11.02. NATO
har en ny handlingsplan for Ukraine
22.11.02. Janukovytj
vil gøre Donetsk-modellen landsdækkende
22.11.02. Janukovytj
godkendt som premierminister med flertallets stemmer
21.11.02. Janukovytj
så godt som sikker på at blive premierminister
21.11.02. Kolomijets'
lig identificeret. Han ejede 50% af aktierne i nyhedsbureauet
21.11.02. Kolomijets
kan være blevet myrdet p.a. sit arbejde som journalist
21.11.02. Medvedtjuk
taler Ukraines sag i FNs Sikkerhedsråd
21.11.02. "Reportere
uden grænser" tror ikke på journalists selvmord
21.11.02. Ukraine-Russia/Gazprom's
got West Europeans over a barrel
20.11.02. Medvedtjuk
har holdt møder i FNs sikkerhedsråd
20.11.02. NATO
er alvorligt skuffet over Ukraine p.a. "Koltjuga"-sagen
20.11.02. Hemmelighedskræmmeri
omgærder Medvedtjuks USA-rejse
20.11.02. NATO
og USA lægger Kutjma på is, men ikke Ukraine
19.11.02. Medvedtjuk
på sin første rejse til USA siden 1994
19.11.02. Ukrainsk
journalist fundet død i Hviderusland
19.11.02. The
Washington Times: Ukraine's critical period (orig.)
19.11.02. NATO
giver Kutjma et vink med en vognstang
19.11.02. Kutjma
har officielt anmodet om tjekkisk visum
19.11.02. Parlamentet
stemmer om Janukovytj på torsdag
18.11.02. Portræt
af Viktor Janukovytj
18.11.02. Viktor
Janukovytj er ekspert i "rigtige" valgresultater
18.11.02. Kutjma
satser resterne af prestigen ved at tage til Prag
18.11.02. Rumænien
utilfreds med Ukraines holdning til omstridt ø
18.11.02. Kinakh
fyret. Donetsks guvernør bliver ny premierminister
18.11.02. Kutjma
og Zlenko tager begge til NATO-møde i Prag
18.11.02. Shifting
loyalties? Ukrainian foreign policy in flux
18.11.02. Jane's:
Irak skød ubemandet "drone" ned i 2001 takket være "Koltjuga"
(eng.)
18.11.02. 2003
Index of Economic Freedom: Ukraine: Mostly Unfree
18.11.02. Ithacan
(NY) looks to invest in development project in Ukraine
16.11.02. "Koltjuga"-sagen
kan fortsætte i FN-regi
16.11.02. Kutjma:
Medvedtjuk stiller ikke op til præsident i 2004
16.11.02. Enten
rejser Kutjma til Prag eller også rejser ingen
16.11.02. Enten
rejser Kutjma til Prag eller også rejser ingen
"Hvis præsidenten ikke tager afsted til Prag, så tager ingen
afsted", - sagde Ukraines præsident, Leonid Kutjma, på et pressemøde
fredag.
Han understregede, at det var hans personlige holdning
i dette spørgsmål. Men som et svar på spørgsmålet
om, hvorvidt han tager til Prag, sagde Kutjma, at "det kan man ikke svare
på nu" eftersom det er Det nationale sikkerheds-og forsvarsråd,
der skal træffe beslutningen på et møde lørdag.
"Jeg vil rette mig efter denne beslutning", - sagde
præsidenten og han henledte i den forbindelse opmærksomheden
på, at der ikke kun er tale om et besøg i Prag", men at "det
i dag reelt handler om Ukraines og Ukraines præsidents ære
og værdighed".
"Så meget desto mere, at der er nogle, som
fraråder mig at rejse. Hvad skal jeg så gøre efter jeres
opfattelse? Lad os vente lidt", - sagde Kutjma. Ordene om, at hvis præsidenten
ikke tager afsted, så tager ingen afsted, var hans sidste bemærkning
til journalisterne.
Kutjma overraskede desuden forsamlingen ved at "afsløre
en hemmelighed"; nemlig, at Viktor Medvetjuk ikke stiller op til præsidentposten.UP.
16.11.02. Kutjma:
Medvedtjuk stiller ikke op til præsident i 2004
Præsident Leonid Kutjma sagde i går, at lederen af hans præsidentadministration,
Viktor Medvedtjuk, ikke agter at stille op til det præsidentvalg,
som finder sted i 2004. Denne udtalelse faldt på en pressekonference
fredag. "Medvedtjuk har ikke tænkt sig at stille op til præsident",
- sagde Kutjma og tilføjede, at han dermed har afsløret Medvedtjuks
hemmelighed.
I en kommentar til Medvedtjuks arbejde som stabschef
sagde Kutjma, at han ikke tog fejl, da han i juni udpegede Medvedtjuk til
denne post. "Jeg har valgt Medvedtjuk og har ikke taget fejl", - sagde
Kutjma. Efter hans mening klarede Medvedtjuk på glimrende vis arbejdet
i den kommission, som skulle bistå eksperterne fra USA og Storbritannien,
som i oktober undersøgte beskyldningerne om det ulovlige salg af
early warning systemerne "Koltjuga" til Irak.
I en kommentar til beskyldningerne mod Medvedtjuk
for at øve pression mod forretningsfolk, bad Kutjma ham om at give
konkrete efternavne og pressionsformer. Adspurgt om valget i 2004 gentog
præsidenten, at han ikke agter at opstille sin kronprins.
"Jeg er ikke konge og har ingen kronprins", - sagde præsidenten.
Han afviste endvidere at kommentere Donetsk-guvernøren,
Viktor Janukovytjs, chancer for at blive Ukraines næste præsident,
som præsidenten nu agter at foreslå som premierminister. "Det
afhænger af parlamentets accept (af premierministerkandidaten), af
Janukovytj og af de mange, som ser sig selv som den næste præsident",
- sagde Kutjma.
Kutjma sagde videre, at der vil være
altfor mange kandidater til 2004-valget. Han tilføjede, at han ligesom
før ikke har tænkt sig at reagere på oppositionens krav
om et ekstraordinært præsidentvalg, og at han vil være
præsident indtil udgangen af sin anden embedsperiode. Der vil ikke
være nogen tilbagetræden før tiden. Alt vil ske i henhold
til de forfatningsmæssige rammer", - sagde Kutjma.
Medvedtjuk anses sammen med ledere af partiblokken
"Vores Ukraine", Viktor Jusjtjenko og lederen af fraktionen "Arbejdets
Ukraine" og erhvervs-og industrilederpartiet i Verkhovna Rada, Serhij Tihipko,
af pressen for at være de vigtigste kandidater til posten som Ukraines
næste præsident. Podrobnosti. Ukrajinski Novyny.
16.11.02. "Koltjuga"-sagen
kan fortsætte i FN-regi
USAs ambassadør i Ukraine, Carlos Pascual, mener, at det er nødvendigt
at fortsætte drøftelsen af spørgsmålet om det
mulige ulovlige salg af radaranlæggene "Koltjuga" til Irak bl.a.
i FN-regi.
Synspunktet blev formuleret på et pressemøde
efter mødet med formanden det ukrainske parlaments udenrigsudvalg,
Dmytro Tabatjnyk, i fredags.
Adspurgt om det er muligt, at USA vil indføre
sanktioner mod Ukraine i tilfælde af, at landet ikke udleverer samtlige
informationer
vedrørende "Koltjuga", sagde Pascual, at det spørgsmål
ikke blev drøftet.
"For at begynde en diskussion om sanktionerne er
det nødvendigt at have en positiv beslutning om, at overdragelsen
af "Koltjuga" fandt sted", - understregede Pascual.
Ambassadøren mindede om de konklusioner,
som den amerikansk-britiske ekspertgruppe var nået frem til efter
at have arbejdet i Ukraine, og ifølge hvilke de ikke fik opklaret,
hvorvidt overdragelsen af radaranlæggene til Irak havde fundet sted
eller ej.
Pascual understregede, at årsagen til en sådan
konklusion fra eksperternes side var det, at Ukraine selv havde indbudt
eksperterne til at undersøge sagen.
Han påpegede desuden, at det er nødvendigt
at fortsætte drøftelsen af spørgsmålet om "Koltjuga"
på FN-niveau og via andre kanaler.
Tabatjnyk understregede på sin side, at parterne
under mødet ikke drøftede spørgsmålet angående
FNs deltagelse i efterforskningen af sagen om Ukraines mulige ulovlige
salg af "Koltjuga" til Irak
Ifølge den amerikanske ambassadør
drøftede man under mødet veje til "en forbedring af samarbejdet
mellem Ukraine og USA". Pascual understregede, at uanset at der i øjeblikket
opleves et "mindre nedgang" i de bilaterale forbindelser, mener man fra
amerikansk side, at det er nødvendigt at foretage praktiske skridt
for at "holde dørene åben for at skabe positive realiteter
takket være hvilke der kan åbnes nye former for samarbejde".
Pascual tilføjede desuden, at man under mødet
drøftede spørgsmålet om samarbejde mellem det ukrainske
parlament og den amerikanske kongres samt indenfor andre sfærer,
hvor "vi har mange fælles interesser", herunder samarbejde i den
økonomiske sfære og samarbejde i sikkerhedsspørgsmål.
UP.
Interfaks-Ukrajina.
18.11.02. Ithacan
(NY) looks to invest in development project in Ukraine
October 30, 2002
Ithaca Times, Ithaca, New York
By M. Tye Wolfe
Eilia Jahjah, a local business owner and investor, is currently seeking
partners for a large development project in Komsomolsk, Ukraine, the sister
city that Ithaca Mayor Alan Cohen has frequently visited as part of a federally
sponsored cultural exchange.
Jahjah first went to Ukraine in July on the invitation of Cohen. There
he doled out business advice and sought investment opportunities in the
eastern European country. While Ukraine is still a fledgling democracy
barely a decade out of strict Soviet control, Jahjah believes the country
is ripe with opportunity.
"It seems to me they're very open to foreign investors in Ukraine,"
said Jahjah, who returned to the country in September and will visit again
in November. "The price is right, right now."
Jahjah described his project as consisting of an 85-room, four-star
hotel on the Dnepr [Dnipro] River, with a golf course, restaurants and
shopping. The project would mainly serve the needs of the local population
and that of the surrounding region. He said the project would be part of
a comprehensive development plan the city has been developing, which includes
an enhancement of its waterfront. Jahjah said he's anticipating a profit
after four years."It's a period of real growth," Jahjah said.
Jahjah said that potential risks of doing business in the former communist
country are mitigated by the extent to which the investment will be "ahead
of the game."
"There are some difficulties from the old system, but the mayor [of
Komsomulsk] seems very open, very interested and he promised he'd do his
best to make our investments successful, right and fair," Jahjah said.
Jahjah has developed good relationships with the leaders of the city,
who decided to erect a plaque thanking him for his donations to libraries,
schools and neighborhood improvement efforts.
He also sponsored children in skiing competitions, one of whom came
in second in a national event. "I was touched with it," Jahjah said.
Also, two Ukrainian business owners are scheduled to come to Ithaca
soon to consider an international import/export deal with Jahjah, involving
a Ukrainian vodka that is not available in the U.S. Jahjah spent two and
half hours touring the factory, which is located in Poltava. "They gave
me vodka bottle souvenirs like you can't believe," Jahjah said. "I have
enough to drink for years."
--------------------------------------------------------------------------------
NOTE: The federally-sponsored cultural exchange program mentioned in
the newspaper story that Ithaca Mayor Alan Cohen and Eilia Jahjah have
participated in is the Community Partnerships Project of the U.S-Ukraine
Foundation (USUF), Washington, D.C.. The project is funded by the US Agency
for International Development (USAID). For more information on the Community
Partnerships Project click on www.usukraine.org/ Nadia K. McConnell is
president of USUF.
18.11.02. 2003
Index of Economic Freedom: Ukraine: Mostly Unfree
WASHINGTON--(BUSINESS WIRE)--Nov. 12, 2002--Economic freedom advanced throughout
the past year, The Heritage Foundation and The Wall Street Journal report
today in the 2003 "Index of Economic Freedom."
The study shows that 74 of the 156 countries graded became more economically
free and 49 became less free. Economic freedom has increased every year
since the Index was first published in 1995.
Despite the continuous improvement, most of the world's economies remain
relatively "unfree." Overall, 71 economies were rated as "free" or "mostly
free," while 85 earned ratings of "mostly unfree" or "repressed." North
America and Europe remain home to a majority of the freest economies, while
most of the world's repressed economies are in Asia.
The Most Free, The Least Free
[There were many "ties" -- Editor]
Hong Kong (1st)
Singapore (2nd)
Luxembourg (3rd)
New Zealand (3rd)
Ireland (5th)
Denmark (6th)
Estonia (6th)
United States (6th)
Australia (9th)
United Kingdom (9th).
[...]
.Canada (18th)
.[...]
Ukraine: Mostly Unfree (133rd out of 156 rated countries)
Russia (137th)
[...]
Burma (148th)
Uzbekistan (149th)
Yugoslavia (149th)
Belarus (151st)
Libya(151st)
Laos (153rd)
Zimbabwe (153rd)
Cuba (155th)
North Korea (156th)
Turkmenistan (146th)
Ratings on the "Index of Economic Freedom" are based on an analysis
of 50 different economic variables, grouped into 10 categories: banking
and finance, capital flows and foreign investment, monetary policy, fiscal
burden of government, trade policy, wages and prices, government intervention
in the economy, property rights, regulation, and black-market activity.
Countries are rated one to five in each category, one being the best,
five the worst.
Index of Economic Freedom 2003 Rankings (Free, Mostly Free, Mostly Unfree,
Repressed)
18.11.02. Jane's:
Irak skød ubemandet drone ned i 2001 takket være "Koltjuga"
NOVEMBER 06, 2002 FEATURE
JANE'S INTELLIGENCE DIGEST
Kuchma not welcome at NATO
JID has learned that a report by the British-US led international team
of experts who visited Ukraine last month to investigate the alleged sale
of four Kolchuga radars systems to Iraq in the summer of 2000 will not
openly accuse Ukraine of breaching UN sanctions. Instead, the report -
to be issued this week - claims it was given 'insufficient evidence' to
fully exonerate President Kuchma of breaching UN sanctions.
The report concludes that the Ukrainian authorities have failed to persuade
the team that Ukraine did not export Kolchuga systems to Iraq. Both the
West and Ukraine agree that a July 2000 meeting did take place at which
Kuchma approved the sale. An illicitly made tape recording of the meeting
has been authenticated by the FBI. However, the Ukrainian authorities and
Western governments disagree on whether the Kolchugas were actually sent
to Iraq.
The Ukrainian government insists that it has only sold three Kolchuga
radar systems to Ethiopia, but none to Iraq. Western intelligence agencies
are currently investigating whether Ethiopia is still in possession of
these Kolchugas or if they have been shipped to another final destination.
Ethiopia's main external security threat is Eritrea, which does not
have any sizeable air force against which the Kolchuga system would be
useful. The Ethiopian defence budget is only approximately US$700 million,
meaning the purchase of the system would have consumed around one seventh
of the country's total arms and munitions spending.
JID has also learned that US intelligence operatives already had evidence
that the Kolchugas were in Iraq before the international team visited Ukraine.
This intelligence, together with the FBI authenticated tape recording of
the July 2000 meeting, constituted the evidence on which the US publicly
accused Ukraine at the end of September of violating UN sanctions against
Iraq.
Ukraine's embattled president, Leonid Kuchma, has adopted a novel approach
to the US and UN accusations of sanctions busting currently being made.
Ukraine initially denied that the July 2000 meeting had taken place and
only dropped this claim when the USA announced it had authenticated a tape
recording of the meeting in one of the world's top forensic laboratories.
However, the Ukrainian authorities continue to deny that Kuchma's authorisation
was acted on.
JID has discovered that the real purpose of the visit of the international
team of experts to Ukraine was to collect intelligence on technical aspects
of the Kolchuga radar system. With the USA gearing up for possible war
with Iraq in early 2003, Washington needs to ensure it possesses air superiority.
The highly mobile and easily concealed Kolchugas are believed to be responsible
for the downing of an unmanned US drone over Iraq in 2001, the first to
be shot down since the 'no fly zone' was created following the Gulf war.
In return for providing technical specifications of the Kolchuga radar
the US has agreed to not conclude in the report that it had definite proof
that the Kolchugas are now in Iraq.
That the US is in possession of concrete proof of Ukrainian sanctions
busting to Iraq can be seen in the severity of Washington's accusations
against Ukraine, the reduction of US governmental assistance and the pressure
applied to the 18 NATO allies not to invite Kuchma to attend the summit
scheduled to be held in 21-22 November in Prague.
The NATO-Ukraine 19+1 meeting will be held only at the level of foreign
ministers, not of presidents as was originally envisaged prior to the Iraqi
arms scandal. No bilateral meeting of US-Ukrainian presidents had been
envisaged because Washington had ruled out any such summit until the Ukrainian
authorities have resolved the mysterious murder of opposition journalist
Georgy Gongadze in autumn 2000.
NATO's public snub to Kuchma is a foreign policy disaster for Ukraine,
which since 1995 has been the most active CIS member of NATO's Partnership
for Peace. After Kiev announced its plans in May to seek NATO membership,
Ukraine pinned high hopes on the NATO summit to launch a Membership Action
Plan (MAP) for Ukraine. Whether a MAP will be drawn up in Prague now remains
doubtful, particularly if Ukraine's foreign minister Anatoly Zlenko is
not allowed to attend by Kuchma. This could place Ukraine's plans for future
NATO membership in jeopardy.
Meanwhile, Kuchma continues to insist that he will travel to the NATO
summit to attend the meeting of the Euro-Atlantic Partnership Council (EAPC)
which unites 19 NATO members and 27 post-communist and neutral states.
Belarussian President Aleksandr Lukashenka, long unwelcome in Western capitals,
has also insisted that he be allowed to attend the EAPC meeting.
JID believes it is doubtful that Kuchma and Lukashenka will be granted
visas to attend the EAPC, thereby placing both in the category of pariah
leaders. The only major difference is that NATO and the USA still sees
Ukraine as geopolitically important and therefore have expressed a desire
to continue co-operation with Ukraine while ignoring Kuchma personally.
Kuchma's troubles may only be beginning. Not only is he isolated from
the West, where he has not been invited on a diplomatic visit since the
so-called 'Kuchmagate' crisis began in November 2000, but the US Congress
has now demanded that he be personally investigated on allegations of money
laundering. Back in Kiev, the opposition has launched a court case accusing
Kuchma of infringing nine counts of the law. With pressure mounting on
all fronts, it is becoming more unlikely that he will be able to survive
for another two years until the presidential elections scheduled for October
2004.
18.11.02. Shifting
loyalties? Ukrainian foreign policy in flux
November 5, 2002
Russia and Eurasia Review
Volume 1, Issue 11
By Taras Kuzio
Since he was elected president of Russia in March 2000, Vladimir Putin
has progressively downgraded relations with Belarus while upgrading them
with Ukraine. Five factors have led to this expanding strategic Moscow-Kyiv
partnership.
First, Belarusan President Alyaksandr Lukashenka is no longer useful
as a buffer against an enlarged NATO and European Union. Putin is visibly
less interested in a Russian-Belarusan union. (The idea, launched in 1996,
has always been more virtual than real.) Russia has dropped the notion
of a gas pipeline through Belarus to bypass Ukraine. Lukashenka, meanwhile,
has rejected Putin's proposals for a joint referendum on unification (that
is, Russia's absorption of Belarus). Lukashenka's position remains shaky:
Russia is sounding out the possibility of replacing him with a less odious
figure.
Second, Putin's more pragmatic approach towards Ukraine has allowed
Kuchma to return to his 1994 election program of domestic and international
alignment with Russia on condition that Russia recognize Ukraine's independence
and sovereignty and treat it as an "equal" partner. The Ukrainian-Russian
border was no longer in dispute when Putin came to power, the May 1997
treaty with Kyiv having been ratified a year earlier.
Third, unlike his predecessor Boris Yeltsin, Putin has few illusions
about Ukraine's permanence as an independent state, even has some grudging
respect for it as such. Moscow is now concerned with securing Ukraine within
the Russian sphere of influence. This is especially important now that
NATO and the EU will embrace, respectively, seven and ten new former FSU
states and two others by 2007.
Fourth, Putin was fortunate in that, in the same year he was elected,
the Kuchmagate scandal led to Kuchma's semi-isolation in the West and a
shift of Ukraine's multivector foreign policy from the West to the East.
To reinforce this trend, Viktor Chernomyrdin was appointed ambassador to
Ukraine in May 2001. In October 2000 and April 2001 the last remaining
pro-Western government ministers in Ukraine were removed--Borys Tarasiuk
(foreign minister) and Viktor Yushchenko (prime minister). Then came NATO's
refusal to extend an invitation to Kuchma to attend its November 21-22
summit in Prague, a foreign policy disaster for Ukraine.
Fifth, the terrorist attacks on the United States in September 2001
fundamentally altered international politics.Russia and Uzbekistan became,
for
Washington, more important allies than Ukraine. Kyiv, quite simply, was
no longer needed as an anti-Moscow buffer. This factor was reinforced by
the simultaneous NATO and EU expansion. Russia increased its cooperation
with NATO, allowing Ukraine to do the same. In late May 2002, as U.S. President
George W. Bush and Vladimir Putin met in Moscow and agreed to move jointly
against terrorism in the Middle East, Ukraine announced its goal of eventual
membership in NATO. But in September, after the Bush administration had
made Iraq its priority, Kyiv found itself facing the biggest crisis in
relations with Washington since the collapse of the Soviet Union: Washington
accused Kuchma of sanctioning the sale of military equipment to Iraq in
July 2000, not long after the last U.S.-Ukrainian summit with President
Bill Clinton in Kyiv. Totally discredited in the West, Kuchma's regime
is now perceived to be on a par with Lukashenka's Belarus. [...]
To read the entire article, visit http://russia.jamestown.org/pubs/view/rer_001_011_004.htm
--------------------------------------------------------------------------------
Dr. Taras Kuzio is a resident fellow at the Centre for Russian and
East European Studies and adjunct staff, Department of Political Science,
University of Toronto.
--------------------------------------------------------------------------------
The Russia and Eurasia Review--a journal written by professionals for
practitioners, by specialists for generalists--is a publication of the
Jamestown Foundation. The opinions expressed in it are those of the individual
authors and do not necessarily represent those of the foundation.
The Jamestown Foundation is a nonprofit organization, not a government
program.
4516 43rd Street NW
Washington, DC 20016
phone: 202.483.8888
18.11.02. Kutjma
og Zlenko tager begge til NATO-møde i Prag
Ukraines præsident, Leonid Kutjma, og udenrigsminister, Anatolij
Zlenko, deltager i NATO-topmødets arbejde i Prag. Denne beslutning
blev lørdag truffet på et møde i Det nationale sikkerheds-og
forsvarsråd, oplyste rådets sekretær, Jevhen Martjuk,
lørdag eftermiddag i Kyiv.
Ifølge ham skal præsidenten deltage
i Rådet for det euroatlantiske partnerskab, mens Zlenko skal være
med i mødet i kommissionen Ukraine-NATO.
I en kommentar til beslutningen fra sikkerhedsrådet
sagde en lykkelig udenrigsminister, Anatolij Zlenko, at han er "meget tilfreds".
Justitsminister, Oleksandr Lavrynovytj, påpegede,
at denne beslutning er "fuldstændig rigtig og i stand til at konsolidere
alle de politiske kræfter i staten".
Straks efter afslutningen på mødet
i sikkerheds-og forsvarsrådet fløj Kutjma til Moskva på
invitation af Ruslands præsident, Vladimir Putin, hvor han skal være
i to dage. Det bliver det syvende møde mellem de to statsledere
i løbet af i år. UP.
18.11.02. Kinakh
fyret. Donetsks guvernør bliver ny premierminister
Ukraines præsident, Leonid Kutjma, underskrev lørdag et dekret
om afskedigelsen af Anatolij Kinakhs regering og har efterfølgende
indsendt et forslag til Verkhovna Rada om at give sit samtykke til at udpege
Viktor Janukovytj som ny premierminister, oplyste præsidentens pressesekretær,
Olena Hromnytska, lørdag.
Ifølge hende har Kutjma med sit dekret besluttet
at bringe premierministerens beføjelser til ophør, og i den
forbindelse skal hele regeringen træde tilbage", - hedder det i dokumentet.
Præsidenten pålagde regeringen at være
et forretningsministerium, indtil den nye regering er blevet udpeget.
Kutjma mente desuden, at den afgående regerings
vigtigste fortjeneste er det faktum, at det er lykkedes regeringen at understøtte
tendensen til en vækst i økonomien, men at den største
mangel har været det forhold, at regeringen ikke fik løse
de sociale problemer.
Kutjma mindede om, at han i sin henvendelse til
folket den 24. august understregede vigtigheden af en omgående løsning
af spørgsmålet om en forhøjelse af lønnen, pensionerne
og sikringen af en tilgængelig lægehjælp. "Tiden er gået,
men der er praktisk talt ikke blevet gjort noget ved det", - sagde Kutjma.
Som en af årsagerne til det nævnte han
det forhold, at regeringen har manglet Verkhovna Radas støtte, fordi
der til løsningen af så svære opgaver kræves et
tæt samarbejde mellem alle magtens grene. "Derfor har jeg givet parlamentsflertallet
mulighed for selv at udpege regeringschefen og sammen danne en koalitionsregering",
- understregede Kutjma.
"Jeg håber, at vi hermed skaber betingelserne
for et frugtbart og tæt arbejde, som de to magtgrene skal udføre
for at løse de problemer, som umiddelbart vedrører borgernes
liv", - sagde præsidenten, som lørdag befandt sig i Moskva.
Den 48-årige Anatolij Kinakh beklæder
posten som Ukraines premierminister siden juni 2001. Det er den niende
regering siden Ukraines uafhængighed.
I 1995-96 var Kinakh Ukraines vice-premierminister
med ansvar for industripolitik. I 1996 blev han leder af Ukraines erhvervs-og
industrilederforbund, og et år senere blev han valgt til næstformand
i Det internationale råd for erhvervs-og industriledere.
Samme år blev han leder af det tværministerielle
koordinationsråd for privatiseringen af strategisk vigtige industrivirksomheder.
I marts 1998 blev han påny valgt til parlamentet, og i august-december
1999 var han både deputeret og Ukraines 1. vice-premierminister.
Ved valget til parlamentet i 2002 indgik han blandt de fem øverste
på blokken "For et samlet Ukraine"s liste. Han blev valgt til parlamentet,
men foretrak dog at fortsætte som premierminister.
Viktor Janukovytj har beklædt posten som formand
for Donetsks regionale statsadministration siden juni 1997. Fra juni 1999
til marts 2001 var han både guvernør for Donetsk og formand
for Donetsks regionsparlament, men fratrådte stillingen, fordi forfatningsdomstolens
kendelse, som forbyder lederen af en udøvende magtstruktur at have
andre embeder.
Han blev født i 1950 i byen Jenakievo i en
arbejderfamilie, er uddannet på Donetsks polytekniske læreanstalt
som ingeniør. Janukovytj begyndte sin karriere som arbejder ved
Jenakievos smelteværk, hvor han senere blev autosmed og mekaniker
på en bilfabrik. Han har i løbet af 20 år beklædt
ledende stillinger som administrerende direktør for de store virksomheder
som "Donbasstransremont", "Uglepromtrans" og Donetsk regionale sammenslutning
af biltransport. Podrobnosti. Interfaks-Ukrajina.
18.11.02. Rumænien
utilfreds med Ukraines holdning til omstridt ø
Rumænske aviser har i deres kommentar til de igangværende forhandlinger
med Ukraine omkring grænsedragningen mellem de to lande beskyldt
Kyiv for forsøg på at undergrave en ny forhandlingsrunde med
henblik på at stikke en kæp i hjulet på Bukarests ønske
om at træde ind i NATO. NATO har som et af hovedkravene til samtlige
potentielle medlemmer af alliancen, at de løser alle deres evt.
grænsestridigheder.
Ifølge BBC's ukrainske service skriver det
rumænske blad Cotidianul: "Alt imens der kun er en uge tilbage
til NATOs topmøde i Prag, forsøger Ukraine igen at afpresse
vores land. Det ukrainske udenrigsministerium har beskyldt Rumæniens
delegation for at fremsætte forslag, som strider mod den bilaterale
aftale fra 1997, hvilket medførte et sammenbrud i forhandlingerne".
Bladet hævder, at Ukraine angiveligt forsøger
med alle midler at skabe problemer i forbindelse med Rumæniens ansøgning
om et medlemsskab af NATO og understreger, at Bukarest ikke har til hensigt
at opretholde gode relationer med sine nordlige naboer.
En anden avis - Jurnalul National - skriver:
"Ukraine forsøger at sabotere Rumæniens ansøgning om
et medlemsskab af NATO, fordi vores nabo er meget ked af udsigten til,
at alliancen udvides... Heldigvis har Ukraines forsøg på at
styrke landets bånd til NATO stødt på Alliancens svar
på præsident Kutjmas flirt med terrorismen".
Jurnalul National citerer en rumænsk
diplomat, der foretrak at være anonym, for at sige, at det nuværende
dødvande i de bilaterale forbindelser mellem Kyiv og Bukarest vil
bestå, sålænge Leonid Kutjma er ved magten i Ukraine.
Ukraine og Rumænien har i en årrække
været uenige om øen Zmijnyjs tilhørsforhold, på
hvis sokkel der befinder sig store reserver af olie og gas.
I sommers fandt selskabet "Tjernomorhaftohaz" store
reserver af olie og gas syd for øen Zmijnyj med en anslået
mængde af 10 mill. tons olie og 10 mia. kubikmeter gas.
I august krævede Rumænien, at Ukraine
stoppede boringerne på Sortehavssoklen omkring Zmijnyj-øen,
og sendte i den forbindelse en protestnote.
Rumænien anklagede Ukraine for at have overtrådt
de opnåede aftaler, ifølge hvilke det er forbudt at foretage
olie-og gasprøveboringer i området omkring øen Zmijnyj,
indtil grænsen (dvs. søgrænsen mellem de to lande, red.)
er blevet aftegnet på kortet.Korrespondent.net
18.11.02. Kutjma satser resterne af prestigen ved at tage til Prag
NATO har ikke sendt invitationer ud til Ukraines præsident til
at tage del i alliancens topmøde i Prag den 21-22. november. Det
sagde NATOs talsmand Yves Brodeur i en kommentar til den ukrainske præsidents
pressesekretærs, Olena Hromnytskas, oplysning om, at alliancens hovedkvarter
angiveligt havde sendt en invitation til Leonid Kutjma til at komme til
topmødet.
NATO kommenterede endvidere Det nationale sikkerheds-og
forsvarsråds beslutning af den 16. november om, at præsident
Kutjma skal deltage i alliancens topmøde i Prag. En af NATOs pressesekretærer
- Robert Pszczel - siger til Deutsche Welle, at alliancen i slutningen
af oktober har besluttet ikke at invitere Kutjma til topmødet i
Prag, og at NATOs holdning i det spørgsmål forbliver uændret.
Ifølge Pszczel mener Den nordatlantiske alliance
ikke, at Leonid Kutjma ville handle fornuftigt, hvis han kom til Prag.
NATOs modvilje mod at se den ukrainske præsident på topmødet
er fremkaldt af De forenede Staters påstand om, at Kutjma angiveligt
er involveret i ulovlig salg af våben til Irak. Men det ukrainske
statsoverhoved har ret til at deltage i NATOs topmøde, eftersom
Ukraine er medlem af Det nordatlantiske partnerskabs Råd.
I alliancen siger man imidlertid, at Kutjmas tilsynekomst
på dette rådsmøde kan fremkalde en demonstrativ udvandring
af lederne af visse stater. Desuden kan den ukrainske præsidents
ankomst til topmødet føre til en aflysning af det planlagte
møde i kommissionen "Ukraine-NATO" på udenrigsministerniveau.
UP.
Deutsche Welles ukrainske afdeling.
Ifølge præsident Leonid Kutjmas egen
hjemmeside udsendte NATOs hovedkvarter i Bruxelles lørdag eftermiddagen
deltagerlister til NATO-topmødet i Prag, hvoraf det fremgik, at
den ukrainske delegation blev ledet af Ukraines præsident. Leonid
Kutjma. Det har formentlig været denne meddelelse, der resulterede
i pressemeddelelsen fra Kutjmas pressesekretær om, at Kutjma havde
fået en invitation til NATO-topmødet.
18.11.02. Kutjma
satser resterne af prestigen ved at tage til Prag
NATO har ikke sendt invitationer ud til Ukraines præsident til at
tage del i alliancens topmøde i Prag den 21-22. november. Det sagde
NATOs talsmand Yves Brodeur i en kommentar til den ukrainske præsidents
pressesekretærs, Olena Hromnytskas, oplysning om, at alliancens hovedkvarter
angiveligt havde sendt en invitation til Leonid Kutjma til at komme til
topmødet.
NATO kommenterede endvidere Det nationale sikkerheds-og
forsvarsråds beslutning af den 16. november om, at præsident
Kutjma skal deltage i alliancens topmøde i Prag. En af NATOs pressesekretærer
- Robert Pszczel - siger til Deutsche Welle, at alliancen i slutningen
af oktober har besluttet ikke at invitere Kutjma til topmødet i
Prag, og at NATOs holdning i det spørgsmål forbliver uændret.
Ifølge Pszczel mener Den nordatlantiske alliance
ikke, at Leonid Kutjma ville handle fornuftigt, hvis han kom til Prag.
NATOs modvilje mod at se den ukrainske præsident på topmødet
er fremkaldt af De forenede Staters påstand om, at Kutjma angiveligt
er involveret i ulovlig salg af våben til Irak. Men det ukrainske
statsoverhoved har ret til at deltage i NATOs topmøde, eftersom
Ukraine er medlem af Det nordatlantiske partnerskabs Råd.
I alliancen siger man imidlertid, at Kutjmas tilsynekomst
på dette rådsmøde kan fremkalde en demonstrativ udvandring
af lederne af visse stater. Desuden kan den ukrainske præsidents
ankomst til topmødet føre til en aflysning af det planlagte
møde i kommissionen "Ukraine-NATO" på udenrigsministerniveau.
UP.
Deutsche Welles ukrainske afdeling.
Ifølge præsident Leonid Kutjmas egen
hjemmeside udsendte NATOs hovedkvarter i Bruxelles lørdag eftermiddag
en deltagerlister til NATO-topmødet i Prag, hvoraf det fremgik,
at den ukrainske delegation blev ledet af præsident Leonid Kutjma.
Det har formentlig været denne meddelelse, der resulterede i pressemeddelelsen
fra Kutjmas pressesekretær om, at Kutjma havde fået en invitation
til NATO-topmødet.
Søndag måtte Kutjmas pressesekretær,
Olena Hromnytska, påpegede, at nyheden i visse massemedier om, at
Ukraines præsident var blevet inviteret til NATO-topmødet
i Prag "ikke er helt korrekt". "Det drejer sig om adgangsdokumenter, som
udstedes til de delegationer, som deltager i Prag-topmødet", sagde
hun. Ifølge pressesekretæren "er det netop disse dokumenter,
som Ukraine har modtaget". Hun understregede, at "der udelukkende er tale
om rent diplomatiske formaliteter". Podrobnosti. UNIAN.
18.11.02. Viktor
Janukovytj er ekspert i rigtige valgresultater
Ukraines kommende premierminister, Viktor Janukovytj, beskyldes for at
være kriminel og stå i ledtog med den lokale mafia i Donetsk-regionen,
hvor han har været guvernør siden 1997. Janukovytj afviser
naturligvis, at han nogensinde har deltaget i noget ulovligt. Flere af
de offentliggjorte hemmelige båndoptagelser af Ukraines præsident,
Leonid Kutjma, involverer imidlertid Viktor Janukovytj, som uden tvivl
er en af Kutjmas mest betroede og loyale guvernører. Det var netop
takket være Janukovytj, at Kutjma opnåede et helt utroligt
valgresultat i Donetsk-regionen i anden runde af præsidenten i november
1999, idet hans modkandidat - kommunisten Symonenko - kun fik en fremgang
på kun 1%-point mellem 1. til 2. valgrunde (og det vel at mærke
i sin hjemstavnsregion), mens Kutjma opnåede en fremgang på
ca. 20%-point mellem 1. til 2. valgrunde i denne Ukraines mest folkerige
region præget af arbejdsløshed, lukningstruede kulminger og
en stor industriarbejderklasse. Læs mere om det utrolige valg i Donetsk-regionen
i 1999 her.
15.11.99.
Kommunister klager over valgsvindel i Donetsk
25.11.99.
Interview om valgsvindel i Donetsk
Det var ved af hjælp af lignende metoder, at Janukovytj sikrede
et forrygende resultat for Kutjmas parti "For et samlet Ukraine!" ved parlamentsvalget
i marts 2002, hvor "For et samlet Ukraine!" ikke alene overhalede kommunistpartiet
i Donetsk-regionen, men erobrede alle kredsmandater i området pånær
et. Den eneste kommunist, der erobrede et kredsmandat i regionen ved årets
valg, blev sidenhen truet til ikke at gå ind i KPUs fraktion i parlamentet,
men forblive løsgænger, da han nægtede at træde
ind i "For et samlet Ukraine!". En indikator for omfanget af valgsvindelen
er fx., at kommunistpartiet, der har Donetsk som en af sine højborge,
ikke fik en eneste repræsent valgt ind i regionalparlamentet, selvom
partiet opnåede 1/3 af stemmerne ved parlamentsvalget, som fandt
sted samtidig med lokalvalgene.
I en kommentar til UP til Kutjmas udnævnelse af Janukovytj
siger politologen og spindoctoren (kendt for sin tilknytning til SDPU (o),
red.) Mykhjlo Pohrebynskyj, at Janukovytj har "den største potentielle
støtte i parlamentet". Men efter hans opfattelse skal Donetsk-guvernøren
samle langt mere end de 226 stemmer, hvis han skal vælges som premierminister.
"Ellers bliver han et gidsel hos de ni flertalsfraktioner".
"Janukovytj vil forsøge at samle mere end
den kritske masse. Hvis [der kun er] den kritiske masse (226 stemmer),
så skal han tilfresstille alle flertallets fraktioner, hvilket er
umuligt. Han har brug for 250-270 stemmer, så han kan sige: jeg har
stor respekt eksempelvis for Pustovojtenko, men..."
Ifølge Pohrebynskyj kan nogle af de nuværende
ministre godt forblive i regeringen. Men så skal flertalsfraktionerne
stå til ansvar for deres handlinger.
Pohrebynskyj, der er en af forfatterne til Kutjmas
henvendelse til nationen af den 24. august 2002 om overgangen til en parlamentarisk
republik, mener ikke, at den nuværende regering er en ren koalitionsregering.
"Der kan ikke være en seriøs koalitionsregering, så
længe man har et parlament, hvor halvdelen består af partiløse
og aideologiske deputerede. Det er en eufemisme af en koalitionsregering
- et eksperiment. I virkeligheden forekommer den politiske ansvarlighed,
når 2-3 partier har fraktioner, danner en koalition og derefter regering..."
Pohrebynskyj påpeger, at formanden for præsidentens
administration, Viktor Medvedtjuk, også har støttet Janukovytj.
Direktør for den ukrainske afdeling af Det
internationale institut for humanitært-politiske undersøgelser,
Volodymyr Malenkovytj, betegnede en kommentar præsidentens forslag
om at gøre Donetsk-guvernøren til premierminister som "en
meget grov fejl". Det er der ifølge ham flere årsager til.
For det første vil det have en negativ indflydelse
på såvel regeringens som Ukraines prestige som helhed. "Sagen
er, at millioner af ukrainske borgere og udenlandske observatører
forbinder Janukovytj med kriminelle strukturer. Han er kendt som en person,
som tidligere er dømt efter straffeloven".
Politologen vil ikke hævde, "hvor troværdig"
denne information er. Men taget i betragtning af, at den er meget populær
i massemedierne, mener Malenkovytj, at Kutjma først burde have forlangt
af Janukovytj, at denne offentligt dementerede disse beskyldninger. Eftersom
det ikke er sket, vil den officielle indstilling af Janukovytj til premierministerposten
blive mødt negativt i udlandet samt føre til en international
isolation af Ukraine, mener politologen.
For det andet har Janukovytjs gruppe og Janukovytj
selv hidtil "reelt domineret i Donetsk og i hele Donbas-regionen". "Det
er ikke morsomt, det er en trist status-quo", - siger Malynkovytj om de
førende positioner "denne forretningsklan har med en tilsvarende
politisk overbygning". Ifølge politologen vil denne klan, hvis Janukovytj
bliver premierminister, udbrede sin indflydelse til hele Ukraine.
For det tredje, så vil det forhold, at Janukovytj
bliver regeringsleder en indikator for "det maksimale niveau for samfundsmæssig
bevidsthed i Ukraine". Ifølge politologen "har vi allerede tilladt
ret meget", men "hvis en person med dette omdømme stiller sig i
spidsen for regeringen, så vil det vidne om, at vores offentlighed
og niveauet for dens politiske og moralske bevidsthed er endnu lavere,
end den var i går".
Ifølge Malynkovytj vil Janukovytjs udnævnelse
vise, at "vores land er slået ind på afrikanske og visse centralamerikanske
landes vej". Med andre ord kan man godt glemme det europæiske valg
- fordi der bliver foretaget et valg til fordel for et autoritært
og udemokratisk regime, som er karakterisk for visse lande i Den 3. verden".
For det fjerde kan Janukovytj som premierminister
bremse de politiske reformer, som præsidenten bebudede i sin tale
til nationen den 24. august. "Vi ved fra Janukovytjs udtalelser i pressen
(det drejer sig om Donetsk-guvernørens interview i avisen "Kievskij
Telegraf"), at han ikke er tilhænger af politiske reformer, et forholdstalsvalgsystem
og overgangen til en parlamentarisk republik, siger Malynkovytj. Ifølge
ham vil magten, i det øjeblik Kutjma går af, koncentrere sig
i regeringen, og så vil Janukovytjs rolle få betydning for
hele den politiske reforms skæbne.
Ifølge Malenkovytj vil "Janukovytjs sejr
i parlamentet være et vidnesbyrd om, at vores parlament ikke afspejler
samfundets interesser".
Volodymyr Malynkovytj siger, at han gang på
gang har villet forelægge Kutjma disse problemer og bekendtgøre
ham med sine synspunkter hvad angår resultatet af en indstilling
af Janukovytj. Men det lod sig ikke gøre. "Præsidentens omgivelser
er af en sådan art, at de ikke tillader at overbringe kritiske synspunkter",
mener politologen.
Ifølge politologen Volodymyr Polokhalo "består
præsidentens logik i det banale: nemlig i skabelsen af gunstige økonomiske,
politiske og retslige vilkår for en opstilling af en mand fra præsidentens
og styrets parti".
"Anatolij Kinakh er aldrig blevet betragtet som
en arvtager til præsident Kutjma. Og det er ikke fordi, at han i
sig selv er svag, men fordi at en række aktører betragter
sig som stærkere og mere værdige til ikke alene at stå
i spidsen for regeringen, men også blive arvtagere [til Kutjma].
Det er Jusjtjenko, Medvedtjuk og Janukovytj. Gruppen Tihipko-Pintjuk kommer
åbenlyst til at tabe til de tre førstnævnte p.a. lederen
af "Arbejdets Ukraine"s mislykkede forsøg på at indlemme "Vores
Ukraine" i flertallet. Derfor står vi tilbage med 3 seriøse
figurer, som repræsenterer forskellige fragmenter af styrets parti".
Ifølge politologen har Janukovytj langt flere
udsigter til at opnå 226 stemmer, end en hvilken som helst anden
kandidat fra flertallet.
Polokhalov mener, at "situationen nu har bevæget
sig ind i mellemfasen". "Vi er ikke noget slutspillet endnu. Og hvis det
i starten var Jusjtjenko der førte p.a. sin sejr ved valget og derefter
Medvedtjuk, så er det nu Janukovytj, der har de største chancer.
Han går ikke imod forretningskredse, han er i stand til at gå
på kompromis med "Vores Ukraine" og har gjort mere for præsdinten
end nogen anden. Janukovytj passer i den indledende fase både ind
i Ruslands og Vestens kram".
Polokhalo påpeger overfor UP, at "dette
ukrainske skakparti minder om centralasiatiske narder, når det ikke
altid er den klogeste, der løber af med sejren".
Han siger endvidere, at præsidenten i dag
ikke kan være fri og manøvrere: For hver dag der går,
og vi nærmer os valget, mindskes hans politiske vægt. Hans
erklæringer fra den 24. august
er modsætningsfyldte og berøvet en produktiv taktik. Man
fornemmer, at han handler spontant og ikke inkalkulerer konsekvenserne
af sine udtalelser og handlinger. Så meget desto mere i den tilstand
af diskomfort, som oppositionen og de ydre vilkår har bragt ham i".
18.11.02. Portræt
af Viktor Janukovytj
Viktor Janukovytj blev født den 9. juli 1950. Ikke alene er han
4 år ældre end sine to navnebrødre - Jusjtjenko og Medvedtjuk
- men også væsentlig større end dem, idet han måler
195 cm og vejer 115 kilo, skriver UP i en portræt af Ukraines
kommende premierminister og måske også kommende præsident.
Derimod er Janukovytj langt mindre populær
end Jusjtjenko og Medvedtjuk. Ifølge Razumov-centrets seneste meningsmåling
støttes Donetsk-guvernøren fuldt ud af kun 2,3%, mens hver
tiende støtter "enkelte af hans handlinger". 17,5% går imod
hans handlinger, mens hele 60% af de ukrainske borgere slet ikke kender
noget til ham.
Udover sin højde og vægt har Donetsk-guvernøren
også andre aktiver; nemlig hans intellektuelle balast. Han har to
videregående uddannelser udover bjergteknikummmet. I 1980 blev han
uddannet fra Donetsk polytekniske læreanstalt og i 2001 blev han
færdig med en uddannelse ved Det ukrainske akademi for udenrigshandel.
Donetsk-guvernørens doktorafhandling handlede om administrationen
af udviklingen af infrastrukturen i en stor industriregion.
I dag har Janukovytj tre akademiske grader; nemlig
som medlem af Californiens internationale videnskabs-, uddannelses-, industri-
og kunstakademi, medlem af Ukraines videnskabernes akademi samt korrespondentmedlem
af Ukraines transportakademi. Den alsidigt uddannede guvernør har
skrevet over 50 videnskabelige arbejder (nogle af dem ganske vist som medforfatter).
Janukovytj indledte sit "arbejdsliv" som en almindelig
sovjetisk knægt fra en almindelig sovjetisk familie i en alder af
19 år, da han blev ansat på et smelteværk i sin hjemby,
Jenakievo. Syv år senere opnåede han sin første ledende
stilling på automobilbasen "Ordzhonikidzevuhillja".
Janukovytj blev bidt af automobiltransporten og
fortsatte med at arbejde i ledende stillinger i forskellige strukturer:
"Donbastransremont", "Ukrvuhilljapromtrans", "Donetskavtotrans". Som eksperter
har fremhævet, så var der ingen der kendte noget til Janukovytjs
forretninger i selve Donetsk-regionen: der var ikke noget "iøjnefaldende"
ved dem.
Janukovytj blev ansat i administrationen i 1996,
og blot et år senere blev han via et præsidentielt dekret udnævnt
til guvernør i regionen. Da Kutjma i 1998 var på besøg
i Donetsk, sagde han, at Janukovytj skal forblive på sin post,
ligeså lang tid som Kutjma vil blive på sin. Det kom i princippet
til at holde stik. Janukovytj har med sine godt 5 år i guvernørsædet
været i længere tid i embedet end nogen anden af de af præsidenten
udpegede embedsmænd.
Ifølge Donetsk-statsadministrationens officielle
hjemmeside er der takket være guvernørens lovgivningsinitiativer
i løbet af de seneste 3 år blevet investeret over 1 mia. dollars
i regionen.
Janukovytj har modtaget tre ordener og adskillige
udmærkelser. Han blev i 2000 valgt til "Årets regionale leder".
Under modtagelsen af hædersbevisningen lovede han resten af landet:
"Donbas er ikke til tomme løfter". Desuden blev han samme år
af Det russiske biografiske instituts ekspertråd indstillet til en
hædersbevisning for at have styrket forbindelsen mellem Rusland og
Ukraine.
Janukovytj har to ordener "Kulminearbejdernes heltemod",
Den hellige Kievo-Petjersk krønikeskriver Nestors orden (1998),
Den hellige Fyrst Volodymyrs orden (1998) og Den hellige Danylo Moskovskij
orden.
I efteråret 2002 fik han i tillæg til
alle sine andre regalier titlen "Ukraines folkelige ambassadør",
hvorved Donetsk-guvernørens internationale betydning blev anerkendt.
I oktober 2002 blev Janukovytj formand for Donbas' internationale hjemstavnssammenslutning.
Viktor Fedorovytj Janukovytj i gallauniform er imidlertid
kun en del af Janukovytj, som inden længe formentlig vil stå
i spidsen for regeringen. Der er også andre "aspekter" af Donetsk-
guvernøren, som er om muligt endnu mere interessante.
Således sagde han fornylig i et interview
i "Kievskij telegraf": "Der findes ingen småting i arbejdet. Og hvis
der er nogen, der begynder at komme i vejen... Jeg vil selvfølgelig
prøve på at være overbevisende". Lidt længere
nede taler han om sin arbejdsstil: "Jeg er ikke aggressiv af natur".
Men denne "ikke-aggressivitet" forhindrer bestemt
ikke Donetsk-guvernøren i at, ifølge sine egne ord, "brænde
forekomster af korruption i min region ud med rødglødende
jern".
New York Times har i en artikel i går
betegnet Janukovytjs ledelse i regionen som "byzantisk" og selve guvernøren
som "hård".
Som bekendt blev parlamentsvalget i 2002 det allertydeligste
eksempel på hans styring af sin region: Donbas blev den eneste region
i landet, hvor det upopulære "ZaJedU!" fik førstepladsen,
mens det ganske enkelt var umuligt at følge med i antallet af overtrædelser
den 31. marts.
Ifølge guvernøren er styrets forhold
til vælgerne med guvernørens egne ord som følger (efter
"triumferne" ved folkeafstemningen i 2000 og præsidentvalget i 1999):
"Svaret er meget simpelt - en målrettet indsats over en årrække
fra ledere på alle nuveauer overfor mennesker. Den giver mulighed
for at trække på smilebåndet over en mulig valgsvindel
(interview med "Dzerkalo Tyzhnja" i 2001).
Under forberedlserne til parlamentsvalget ville
Janukovytj ikke skjule sin optimisme: "Jeg er sikker på, at Donbas
vil afholde valget med værdighed. De deputerede, som bliver valgt
herfra, bliver de allerbedste. Tro mig; et sådant hold har været
under opbygning i mere end et år. Og det hold vil bevise sin arbejdsduelighed".
Hvis Janukovytj bliver premierminister, er det ret
svært at sige noget om, hvordan hans relationer til præsidenten
og hans administration vil være. I starten af året afslørede
Janukovytj imidlertid en stor hemmelighed for tidsskriften "Gubernator":
når han "får held" til at komme i audiens hos præsidenten,
så får han lyst til at snakke med ham som "med en god gammel
bekendt". "Og dette ønske opstår hos mig p.a. ham, Leonid
Danilovitj, og hans personlige egenskaber. Jeg føler ikke nogen
hindringer eller nogen mur mellem os, som forhindrer en åbenhjertig
samtale".
Muligvis er det dog ikke præsidenten, men
Donetsks "nr. 1" - forretningsmanden og fodboldklub-ejerene Rinat Akhmetov
- der er nr. 1 i Ukraine for Viktor Janukovytj. Selvom han i pressen nægter
enhver direkte tilknytning til Akhmetov. Skal man tro Janukovytjs ord sagt
for et år siden, så er de begge to "selvstændige skikkelser",
og ingen af dem "har ambitioner om at kontrollere diverse processer i Ukraine".
Men når talen falder på Akhmetov personligt, så indrømmer
Janukovytj: "Det er et menneske, som indtager en aktiv position og forstår
at gøre gavn såvel for menneskene som for regionen".
I efteråret sagde Donetsk-guvernøren
adspurgt om rygterne om kølnede relationer med "Shakhtar"s ejer:
"Rinat Leonidovitj er også en ret intelligent og klog person, som
ikke begår taktløse handlinger ikke alene overfor mig, men
overfor resten af sine omgivelser. Derfor kan vi pr. definition ikke have
nogen konflikt".
Der er et træk i Janukovytjs karakter, som
er beslægtet med præsidenten - Donetsk-guvernøren, som
han selv siger det, "er heller ikke politiker". Han er snarere sportsudøver:
han har selv indrømmet, at han ikke alene kan styre en bil, men
også et fly. Og hvad mere er: Janukovytj er faldskærmsudspringer.
"Jeg er alt i alt realist og er aldrig veget tilbage for en konkurrence,
har dyrket meget sport, og anser derfor ikke mig selv for at være
svagere eller dummere end nogen anden, men mener, at mange har chancen
for at blive politiker, vise et resultat og blive mester - i overført
betydning", sagde han til amerikansk radio. (Janukovytj var på sin
seneste forretningsrejse til USA i september i år. Medvedtjuk har
ikke været i USA siden 1994, red.)
Til forskel fra den måske kommende premierministers
officielle biografi, er det velkendt, at guvernørens barndom var
svær. Janukovytj blev født i en kulminearbejder familie, men
da han var lidt over to år, døde hans mor. Ifølge visse
oplysninger opholdt han sig i et stykke tid på et børnehjem.
Selv fortæller Donetsk-guvernøren, at han levede "i sult og
kulde" sammen med sin bedstemor i et trangt anneks på fire kvadratmeter.
Som skoledreng tog han ud for at passe heste og var i det hele tage overladt
til sig selv.
Det forhold, at Janukovytj, muligvis, har en række domme bag sig,
er naturligvis udeladt i de officielle kilder. Men rygterne om Donetsk-guvernørens
kriminelle fortid griber om sig med lynets hast. Man begyndte først
at tale åbent om den i forbindelse med hans mulige udnævnelse
til premierminister.
Således bønfaldt Volodymyr Malenkovytj
præsidenten om ikke at indstille Janukovytj, indtil denne officielt
har dementeret rygterne. Julia Mostova fra "Dzerkalo Tyzhnja" mindede om,
at guvernøren har to domme bag sig samt, at Janukovytj ifølge
oplysninger fra ordensmyndighederne gik under øgenavnet "pøbel".
Donetsk-jounalisten Volodymyr Bojko, der kom i fængsel
med de lokale skattemyndigheders medvirken, havde også fået
støvet nogle oplysninger op om den kommende premierminister (et
brudstykke af en samtale med en medfange):
"Onkel Kolja, jeg har engang hørt, at vores
guvernør her i Donetsk har to domme bag sig. Har det noget på
sig elle ej?"
- Jeg ved ikke hvor mange domme Janukovytj har bag
sig, men han har kun siddet inde en enkelt gang; nemlig i zone nr. 52 i
Jenakievo.
- Men det er jo "en barsk" zone.
- Dengang var det desuden en almindelig zone. Janukovytj
var som direktør for en frugt-og grøntsagsbase blevet taget
i noget tyveri og fik seks år efter § 86-1 for tyveri i særlig
stort omfang. Men han kom ud før fristens udløb, vistnok
fire år efter, p.a. gudfaderens anbefaling.
- Hvem var hans gudfar?
- Det kan jeg ikke huske, men det var vistnok Ljovotjkin
der var leder. Det er ham, der i dag er leder af hele landets fængsels-og
rehabiliteringssystem.
- Er det ikke ham, hvis søn arbejder som
præsidentens assistent?
- Det ved jeg for fanden ikke, jeg beskæftiger
mig ikke med politik".
Ifølge UP er Ljovotjkin den Yngre
i dag 1.assistent for præsdienten og anses for at være "Donetsk"-folkenes
mand i præsidentens administration, mens Ljovotjkin den Ældre
vitterlig er leder af kriminalforsorgen i Ukraine.
Der er en enkelt fejl i denne historie; nemlig det,
at Janukovytj ikke var leder af en grøntsagsbase, men af en autobase,
uden dog at det ændrer historiens kerne.
19.11.02. Parlamentet
stemmer om Janukovytj på torsdag
Den ukrainske parlamentsformand, Volodymyr Lytvyn, mener, at informationerne
om, at Viktor Janukovytj muligvis er tidligere straffet ikke bør
være en hindring for hans valg til Ukraines premierminister.
"Enhver har ret til at bevise sin evne og hengivenhed
overfor det at arbejde i de fællesstatslige interesser", - sagde
han til journalister efter et møde i parlamentets koordinationsråd.
Ifølge Lytvyn blev der under mødet
rejst et spørgsmål om, at Janukovytj muligvis er tidligere
straffet. Det var folkedeputeret Anatolij Matvijenko, der rejste spørgsmålet.
Ifølge formanden for parlamentet vil afstemningen
om den ny premierministerkandidat finde sted torsdag den 21. november.
Han bekræftede sin indledende prognose; at Janukovytj vil blive støttet
af 245-250 deputerede. Ifølge Lytvyn vil afstemningen om Janukovytj
ikke være et vidnesbyrd om etableringen af et flertal, men om godkendelsen
af en beslutning, der er i overensstemmelse med de fællesstatslige
interesser. Samtidig forudsagde han, at et sådant flertal vil blive
dannet "med tiden".
Parlamentsformanden mener, at såfremt Janukovytj
bliver valgt, så vil hele den nye regering være på plads
inden den efterfølgende torsdag, den 28. november. Ifølge
Lytvyn bør ændringerne i regeringen være "radikale".
Adspurgt om ikke der med Janukovytjs ankomst sker
en styrkelse af Donetsk-klanen, sagde Lytvyn: "Den, som bestiger denne
Golgota (premierministerposten) bør forstå, at hvis han handler
udfra en bestemt gruppes interesse, så er han dømt til en
hurtig nedstigning fra Olympen". Han tilføjede, at bedømmelsen
af regeringens virksomhed vil blive stadig tiltagende "hård" p.a.
præsidentvalget i 2004, der jo nærmer sig.
I en kommentar til sin personlige holdning sagde
Lytvyn, at han forholder sig "normalt" til Janukovytjs kandidatur. UP.
19.11.02. Kutjma
har officielt anmodet om tjekkisk visum
Ukraines præsident, Leonid Kutjma, indleverede om morgenen den 18.
november en officielt anmodning om et tjekkisk indrejsevisum til deltagelse
i NATO-topmødet i Prag. Det meddelte Den tjekkiske Republiks udenrigsministerium
i går.
Lederen af det tjekkiske udenrigsministerium, Cyril
Svoboda, har tidligere forsikret, at den ukrainske præsident vil
få udstedt et indrejsevisum til landet.
Sammen med Kutjma har omkring 30 personer anmodet
om tjekkiske visaer. Der er tale om personer, der som medlemmer af den
officielle delegation, skal repræsentere Ukraine på topmødet.
På anden dagen af NATO-topmødet i Prag
vil der blive afholdt et møde i kommissionen Ukraine-NATO på
udenrigsministerniveau. Oprindelig blev det oplyst, at mødet ville
blive afholdt på højeste niveau, men efter skandalen med NATOs
beskyldninger mod Kyiv for at Ukraine angiveligt har leveret radaranlæggene
"Koltjuga" til Irak, blev det besluttet at holde kommissionsmødet
på et lavere niveau.
Samtidig vil Kutjma den 22. november deltage i mødet
i Rådet for det euroatlantiske partnerskab (Partnerskab for fred)
på statsleder-og regeringschefniveau for de 46 lande, der er medlemmer
af rådet. Podrobnosti. RIA Novosti.
19.11.02. NATO giver
Kutjma et vink med en vognstang
NATO afviser, at man har tilsendt præsident Leonid Kutjma en personlig
invitation til at deltage i Rådet for det nordatlantiske partnerskab
(CNAP), som bliver afholdt den 22. november i Prag indenfor rammerne af
Alliancens topmøde. Det meddelte en officiel repræsentant
for NATOs pressetjeneste.
"Der er ikke udstedt nogen personlig invitation
til præsident Kutjma. Det, at det forventes, at Ukraines delegation
deltager i CNAPs møde - det (er sandt). Man bør adskille
de to ting", - sagde han.
Repræsentanten understregede endvidere, at
Alliancen ikke har tænkt sig at sende nogen specielle eller personlige
indbydelser til Kutjma.
"Der er ingen der vil sende nogen nye specielle
invitationer", - understregede han.
Pressetjenestens repræsentant afviste at svare
på spørgsmålet om, hvorvidt det betyder, at Kutjma ikke
vil kunne deltage i CNAPs møde. Han mindede om, at NATO er parat
til at gennemføre mødet i "Ukraine-NATO" kommissionen på
udenrigsministerniveau.
"Og vores råd, og det var også det generalsekretæren
(for NATO) sagde, er at det ville ikke være klogt af præsident
Kutjma at komme til Prag. Punktum", - sagde repræsentanten.
Som tidligere nævnt meddelte præsidentens
pressetjeneste, at Ukraines repræsentanter i NATOs hovedkvarter i
Bruxelles havde modtaget en invitation til Kutjma og Ukraines officielle
delegation til at deltage i NATOs topmøde, som finder sted torsdag-fredag
i Bruxelles.
Det nationale sikkerheds-og forsvarsråd besluttede
på et møde den 16. november, at Kutjma skal deltage i CNAPs
møde, og at udenrigsminister Anatolij Zlenko skal deltage i mødet
i "Ukraine-NATO" kommissionen. Podrobnosti. Ukrajinski Novyny.
19.11.02. Ukrainsk
journalist fundet død i Hviderusland
Liget af direktøren for nyhedsbureauet "Ukrajinski novyny", Mykhajlo
Kolomijets, som forsvandt sporløst i slutningen af oktober, er blevet
fundet i Hviderusland. Det meddelte selve nyhedsbureauet med henvisning
til lederen af departementet for kriminalpolitiet under Ukraines indenrigsministerium,
Vladimir Jevdokimov.
Ifølge ham formoder efterforskningen, at
Kolomijets har begået selvmord. Politiet er i færd med at arrangere
en tilbageførsel af liget til Ukraine.
Som nyhedsbureauet Interfaks-Ukrajina tidligere
har oplyst, at anbragte "Ukrajinski novyny" den 28. oktober på sin
hjemmeside en oplysning om, at dets leder var forsvundet. Den 21. oktober
mødte han ikke på sin arbejdsplads, og den 22. oktober rejste
han til Hviderusland.
Under sit besøg i Minsk ringede han flere
gange til Ukraine - sidste gang den 28. oktober. Fra den 29. oktober blev
Interpol involveret i eftersøgningen af Kolomijets. Podrobnosti.
19.11.02. Medvedtjuk
på sin første rejse til USA siden 1994
Formanden for den ukrainske præsidents admininstration, Viktor Medvedtjuk,
fløj mandag afsted til USA. Ifølge nyhedsbureauet UNIAN,
som henviser til en kilde i USAs ambassade i Kyiv er denne rejse blevet
muligt takket være en personlig invitation fra den kendte amerikanske
politiker og videnskabsmand, Henry Kissinger.
USAs ambassades pressetjeneste meddelte til UP,
at de "ikke giver informationer omkring private rejser".
20.11.02. NATO
og USA lægger Kutjma på is, men ikke Ukraine
Repræsentanter for USAs delegation, som bliver ledet af USAs præsident,
George Bush, forsvarsminister Donald Rumsfield, udenrigsminister Colin
Powell og andre højtstående embedsmænd fra Det hvide
Hus, "har ikke planer om" nogen som helst møder med Leonid Kutjma
i Prag, hvis Ukraines præsident ankommer til NATO topmødet.
Ifølge RIA Novosti, der henviser det
amerikanske Tv-selskab NBC, kommer udtalelsen fra en højtstående
repræsentant for det amerikanske udenrigsministerium, der foretrak
at være anonym.
Udenrigsministeriets repræsentant påpeger
desuden, at lederen af den ukrainske stat selv skal træffe beslutningen
om, hvorvidt han skal komme til Den nordatlantiske Alliances topmøde.
I den forbindelse understreger han, at USA "fortsat
er hengivne overfor" bevarelsen af stærke relationer mellem NATO
og Ukraine og hilser det velkommen, at lederen af det ukrainske udenrigsministerium,
Anatolij Zlenko, vil deltage i mødet i kommissionen "Ukraine-NATO",
som skal finde sted i Prag efter afslutningen af det vigtigste NATO-forum.
Som tidligere meddelt har USAs udenrigsminister,
Colin Powell, udtalt, at han finder det vigtigt, at Ukraine er med i mødet
i kommissionen "Ukraine-NATO", som finder sted indenfor rammerne af Alliancens
topmøde. korrespondent.net.
20.11.02. Hemmelighedskræmmeri
omgærder Medvedtjuks USA-rejse
Præsident Kutjmas stabschef, Viktor Medvedtjuk, befinder sig tirsdag
og onsdag på besøg i New-York og Washington. Det oplyser kilder
i den amerikanske kongres til UP. UP har endvidere fået bekræftet
i Medvedtjuks kancelli, at oplysningerne om Medvedtjuks rejse til USA ikke
bare er en "and".
Ifølge Radio Liberty har man hverken
i Ukraines ambassade i USA eller i officielle amerikanske kredse kunnet
oplyse noget om formålet med besøget og navnene på de
personer, som Viktor Medvedtjuk agter at mødes med.
Ifølge Radio Liberty er det et kristent
religiøst samfund, der står for at arrangere Medvedtjuks møder.
Organisationen er kendt for at invitere forskellige statsledere med det
formål at afholde fælles gudstjenester og spore dem ind på
den rette vej.
"Kissinger & Associates"s kontor gav ikke noget
direkte svar på spørgsmålet om, hvorvidt de kunne bekræfte
oplysningen om, at dette selskab eller Kissinger personligt havde inviteret
Medvedtjuk, men bad blot om at sende dem oplysningen, som nyhedsbureauet
UNIAN
havde offentliggjort i går.
En anden vigtig detalje omkring stabschefens besøg
i USA: man ved, at Viktor Medvedtjuk indenfor rammerne af besøget
i Washington agter at mødes med senator Richard Lugar, som sandsynligvis
bliver leder af det nye Senats internationale/udenrigspolitiske udvalg.
I går eftermiddag kunne senatorens kontor dog heller ikke bekræfte
muligheden af et sådant møde.
Nadia Duke, som er medlem af USAs Udenrigspolitiske
Råd, betragter det som værende unormalt, at der ikke er nogen
som helst informationer omkring en så højtstående ukrainsk
embedsmands besøg i USA.
"Det er mærkeligt, at personen hemmeligt kommer
til Amerika, og at ingen ved noget som helst om det besøg. Måske
mener Ukraine i dag, at indrejse til andre lande skal ske med hat og blå
briller, uanset om man er blevet inviteret eller ej?, siger hun i et interview
til
Radio Liberty.
"Det ser mærkeligt ud, fordi personen indtager
en fremtrædende post i dette lands regering, men der er ikke mere
information om det på officielt eller på ekspert- eller specialistplan,
hvilket ville have givet mulighed for at komme i kontakt med den pågældende
person og finde ud af, hvad hans ærinde er og få nogle informationer
om Ukraine på plads", - siger eksperten.
Eksperterne tvivler desuden på, at det vil
lykkes Viktor Medvedtjuk at blive modtaget i USA på officielt niveau,
selvom mange i Washington ville være interesserede i at høre
hans holdning til de nuværende ukrainsk-amerikanske relationer. UP.
20.11.02. NATO
er alvorligt skuffet over Ukraine p.a. "Koltjuga"-sagen
De forenede Staters NATO-ambassadør, Nick Berns, siger, at præsident
Kutjma ikke skal regne med nogen hjertelig velkomst i Prag. Det kølige
forhold forklarer ambassadøren med beskyldningerne mod den ukrainske
ledelse for salget af radarsystemerne "Koltjuga" til Irak.
Berns siger i et interview til BBC: "Hvis
præsident Kutjma beslutter at komme til topmødet (Tjekkiet
udstedte i går et visum til Kutjma, red.) tror jeg ikke, at han skal
regne med en hjertelig velkomst fra NATO-medlemmernes side. Det er hans
egen beslutning".
Berns beklager desuden det forhold, at "relationerne
mellem NATO og Ukraine er nået så vidt. Vi havde håbet
på, at dette topmøde ville have betydet en væsentlig
forbedring af alliancens forhold til Ukraine. Vi kan ganske enkelt ikke
ignorere det farlige initiativ fra Ukraines side med at hjælpe
Irak til at få fat i meget avanceret og slagkraftig våbenteknologi."
Den amerikanske diplomat påpeger endvidere,
at "NATO i tilfældet med Ukraine er meget skuffet over beskyldningerne
om, at den ukrainske regering og præsident Kutjma personligt har
godkendt salget af "Koltjuga" til Irak. Hvis det viser sig at være
sandt, så er det et meget farligt skridt fra den ukrainske regerings
side og er i strid med FNs sanktioner mod Irak". UP.
20.11.02. Medvedtjuk
har holdt møder i FNs sikkerhedsråd
Formanden for Ukraines præsidents administration, Viktor Medvedtjuk,
mødtes i går med formanden for FNs sikkerhedsråd, Kinas
permanente repræsentant ved FN, Vang Ingfan. Under mødet drøftedes
situationen omkring beskyldningerne mod Kyiv for at have leveret våben
til Bagdad.
Ukraines repræsentant ved FN oplyser, at
man under mødet kom ind på Ukraines henvendelse til FNs Sikkerhedsråd
angående opklaringen af, om sanktionerne mod Irak var blevet overtrådt.
Medvedtjuk henledte sikkerhedsrådsformandens
opmærksomhed på, at anklagerne mod den ukrainske stat havde
en ubegrundet karakter.
Det blev fremhævet, at Ukraine som en pålidelig
og konsekvent deltager i de internationale relationer ikke har overtrådt
sanktionsregimet. "Som svar på de tvivlsomme beskyldninger udviste
Ukraines præsident og regering en hidtil uset åbenhed og er
indstillet på fortsættelsen af et aktivt samarbejde, herunder
med Sikkerhedsrådet, for at løse den situation, som er opstået",
- sagde Medvedtjuk.
Sikkerhedsrådsformanden gav udtryk for en
fuld forståelse for Ukraines holdning og en fuld opbakning til den
ukrainske parts konstruktive tilgang.
Vang Ingfan understregede vigtigheden af Ukraines
repræsentants deltagelse i Sikkerhedsrådets og 661-Komiteens
behandling af spørgsmålet omkring sanktionerne mod Irak de
relevante henvendelser fra ukrainsk side.
Sikkerhedsrådsformanden forsikrede, at den
udtømmende information, som Ukraines præsidents stabschef
havde stillet til rådighed, straks ville komme til Sikkerhedsrådsmedlemmernes
kendskab.
Samme dag informerede formanden på et lukket
møde i Sikkerhedsrådet medlemmerne af dette organ om sit møde
med Den ukrainske præsidents stabschef.
Som tidligere oplyst har man i FN lige nu udskudt
beslutningen angående Ukraines forslag om at inddrage rådet
i efterforskningen af "Koltjuga"-skandalen. Den 12. november undlod Sikkerhedsrådets
661-Komite på et lukket møde at træffe en beslutning
Ukraines henvendelse omkring efterforskningen af beskyldningerne om salget
af radaranlæggene "Koltjuga" til Irak. Sikkerhedsrådets Komite
vil ifølge Ukraines udenrigsministerium træffe en beslutning
herom senere. Ukraine har officielt rettet henvendelse med anmodning om,
at Sikkerhedsrådet tager stilling til situationen omkring beskyldningerne
mod Ukraine for at have overtrådt sanktionerne mod Irak samt konklusionerne
fra den amerikansk-britiske ekspertgruppe, som Kyiv er uenig i. UP.
Interfaks-Ukrajina.
21.11.02. Ukraine-Russia/Gazprom's
got West Europeans over a barrel
Friday, November 8, 2002
The Wall Street Journal
New York, New York
By JEROME GUILLET
The recent announcement by Russia and Ukraine that they were creating
a joint enterprise to jointly manage the export gas pipelines going through
Ukraine -- from Russia to Europe -- has struck fear in the hearts of many.
Ukrainians are afraid that their country's newly achieved independence
will end with their main enterprises taken over by the Russians. Russians
are worried that they are going to end up paying for the pipeline maintenance
not done by their poorer cousins in Kiev [Kyiv]; and Western Europeans
worry about the reliability of their gas supplies from the former Soviet
Union. The reality is quite different.
The fate of Ukrainian gas pipelines has long been an object of concern
for followers of the gas industry in Europe. Ninety percent of Russian
exports to Europe must go through them, and Ukraine has been regularly
accused of siphoning this gas. Yet this accusation has been true in only
three well publicized incidents, in 1992 and 1993.
What happened back then was very simple: Russia tried to cut off its
gas deliveries to Ukraine, which were not being paid for, and Ukraine retaliated
by reducing deliveries on the export lines to Europe. This situation lasted
only a few days; in each instance, Western buyers immediately panicked,
then Russia backed off and resumed supplies to Ukraine. But deliveries
to Europe have not been interrupted a single time since 1993.
Gazprom understands very well that the reliability of its supplies is
essential in its relationship with European purchasers, and it took the
decision then to deliver to Ukraine whatever was necessary to get the exports
out on the other side. Indeed, this situation was really no worse than
what was happening elsewhere in the region, with gas delivered and not
paid for -- except that no other customer of Gazprom held a stranglehold
on the company quite like the Ukrainians did.
Luckily for Gazprom, no other customer was also quite so bumbling. The
only thing that the Ukrainians managed to achieve in return for controlling
absolutely 25% of Russian exports was a dwindling supply of gas, which
was wasted with the same abandon as in the Soviet period. No reforms were
engaged to reduce consumption, or to try to grab the export market from
Gazprom by buying the gas from them and on-selling it to Europe. Instead,
the Ukrainians let Gazprom slowly take over their industry.
Corruption in the Ukrainian gas industry meant that certain officials
took advantage of Gazprom's inability to enforce payment in order to enrich
themselves. As in Russia , the final consumers in Ukraine quite often paid
for their gas, but the bill collector chose not to pass on these revenues
to Gazprom (in Russia for political reasons, and in Ukraine thanks to control
over the export routes).
Gazprom's brilliant solution was to have Russian gas delivered by someone
else, a private entity not affiliated to Gazprom which could cut off supplies
to Ukraine without risking retaliation like Gazprom: Itera. Itera found
accomplices among Ukrainian factions able to take control of the gas distribution
business, and it sold directly to such private entities and not to Kiev's
state gas company.
Gas was procured by Itera from Turkmenistan to build the fiction that
it was not Russian gas being delivered (a scheme made all the easier because
Turkmenistan was in such a weak bargaining position, with all its pipelines
going straight to Russia ). The revenues collected in Ukraine from distribution
of non-Gazprom gas -- whether in the form of money, goods or ownership
of local production assets -- were shared between the new Ukrainians, Itera
and its partners in Russia and Turkmenistan.
The fact that Itera, and Itera alone, was able to ship large volumes
of gas through Gazprom's pipeline network between Central Asia and Ukraine
strongly suggested to observers that it had close relations with Gazprom's
top management, although this has always been denied by both Gazprom and
Itera and never has been conclusively proven by outsiders. In any case,
such a sort of arrangement seemed to make sense: It reduced Gazprom's deliveries
to Ukraine and extracted some revenue for Gazprom from that country (whatever
was paid by Itera for gas transport which would have taken place anyway)
and it was a perfect opportunity for well-connected individuals to benefit.
This led to massive corruption and nasty political battles inside Ukraine,
to take part in this juicy business, with the population, as usual, the
main victim.
Meanwhile, as Itera officials stepped in with its deliveries, Gazprom's
deliveries were quickly reduced to a volume of 25-30 billion cubic meters
per year, which is the volume where Gazprom loses no money in Ukraine,
because the value of that gas roughly corresponds to a reasonable transit
tariff payable to Ukraine for all the volumes exported to Europe through
Ukraine, which is some 120 bcm a year. Ukrainians still do not pay for
that gas, but they do not incur new debts (the $1.4 billion debt figure
quoted all the time is essentially the debt incurred in 1992-93 which is
rescheduled every other year.) Gazprom does not get cash but gets value
for its gas. This can be accounted at production cost or at any equivalent
transit tariff value, depending on the reporting requirements of the day
-- the difference between the two extreme options can represent an extra
$2 billion per year in Gazprom's declared revenues and profits.
Today, Ukraine receives 50 bcm of gas per year from, or, in the case
of Turkmen gas, through Russia (compared to close to 100 bcm in 1990).
Half of it is delivered by Gazprom directly, the other half by Itera or
other similar "independent" traders. Gazprom's exports flow to Europe unhindered,
with plenty of spare capacity (thanks to deliveries to Ukraine having fallen
overall faster than Gazprom's exports to Europe have grown), and its deliveries
to Ukraine bring it a decent level of revenue.
So, why would Gazprom want to bother now taking over the assets? The
simple explanation is that it represents a great opportunity to make the
European purchasers pay for the maintenance of the Ukrainian pipelines.
Gazprom has a long history of making its clients pay, willingly or not,
for its investments. For instance, Ruhrgas purchased shares in Gazprom
at a time when nobody wanted to invest in Russia , in exchange for the
shelving of Gazprom's expansion plans in Germany (via its Wingas venture
with BASF). The Italian energy company ENI invested in the Blue Stream
pipeline, which significantly increases Gazprom's export capacity to Turkey,
at the same time that Gazprom's plans to develop in Italy with Edison were
abandoned.
This time, the idea is to build on the bad reputation earned by the
Ukrainians (since "thieves" wouldn't bother to maintain their pipeline
network) to once again get the likes of Ruhrgas, ENI and Gaz de France
to pay for new Gazprom investments. After all, even if they pay for truly
needed work in Ukraine, it frees Gazprom resources for other projects.
In sum, while the "Russian-Ukrainian condominium" name may make it sound
like a collective venture for the good of Europe, it really is closer to
highway robbery. But the Western companies can't do much about it. The
share of Russian gas is bound to increase inexorably in Europe in the coming
20 years as demand grows and all buyers need to renew their contracts and
safeguard their supplies. Still, it would be ironic if, by agreeing to
pay Gazprom to maintain its transportation infrastructure and reduce its
dependency on (supposedly unreliable) Ukrainian partners, Western European
companies end up strengthening Gazprom's overall control over the European
gas market by way of its iron grip on the main transport routes.
Gas is essentially an infrastructure business, and Gazprom understands
this better than most and has been building up and nurturing its access
to the European market steadily over the past 30 years, as the Ukrainian
saga attests once more. Other gas companies, beware; before it is too late.
--------------------------------------------------------------------------------
Mr. Guillet jeromeguillet@yahoo.fr is an investment banker in Paris,
and has worked with Gazprom in the past.
21.11.02. "Reportere
uden grænser" tror ikke på journalists selvmord
Identifikationen af det lig, som kan tilhøre direktøren for
nyhedsbureauet "Ukrajinski novyny", Mykhajlo Kolomijets, skulle efter planen
finde sted i går, oplyste lederen af det hviderussiske indenrigsministeriums
afdeling for information og kontakt med offentligheden, Dmitrij Parton
til Interfaks-Ukrajina.
Parton oplyste, at Kolomijets familie - hans mor
og veninde - allerede var ankommet til Minsk og taget ud til landsbyen
Molodetjno i Minsk-regionen, hvor liget blev fundet hængt. Onsdag
skulle der også efter planen gennemføres en ekshumation af
liget, som man fandt i skoven, sagde Parton.
Han præciserede, at liget blev fundet af en
af beboerne i sommerhusbebyggelsen, som henvendte sig til politiet. Da
der ikke kom nogen forespørgsler fra familie og ikke blev fundet
nogen dokumenter, og mens obduktionen havde vist, at døden ikke
havde været voldsom, blev sagen ikke håndteret som en kriminalsag.
Statsadvokaten traf beslutning om at begrave liget.
Da de hviderussiske ordensmyndigheder modtog en
anmodning fra ukrainsk side om at hjælpe med at finde Kolomijets,
"nåede de frem til, at der kunne være tale om den person, som
man leder efter", oplyste Parton. "Inden man begraver et lig, tager man
fotos og noterer resultatet af obduktionen ned", - forklarede han.
Samtidig foreslår den internationale menneskerettighedsorganisation
"Raportere uden grænser" Ukraines rigsadvokatur at indlede et samarbejde
med henblik på at opklare omstændighederne omkring Mykhajlo
Kolomijets' død.
Robert Menard, der er leder af "Raportere uden grænser"
stilede tirsdag et brev til Ukraines rigsadvokat, Svjatoslav Piskun, hvori
han foreslog ham et samarbejde, oplyser NGO'ens hjemmeside.
I Menards brev fremhæves det, at "Raportere
uden grænser" anser de konklusioner, som repræsentanten for
Ukraines indenrigsministerium Volodymyr Jevdokimov havde fremsat om, at
Kolomijets' død skyldtes selvmord, der ikke havde noget at gøre
med hans professionelle gerning, for at være forhastede.
Lederen af menneskerettighedsorganisationen udtrykte
et håb om, at Ukraines rigsadvokat personligt ville tage sig af denne
sag og inddrage udenlandske eksperter i dens efterforskning.
Fra sin side har "Raportere uden grænser" foreslået at
inddrage en fransk retsmediciner. UP. Interfaks-Ukrajina.
21.11.02. Medvedtjuk
taler Ukraines sag i FNs Sikkerhedsråd
På mødet mellem formanden for Ukraines præsidents administration,
Viktor Medvedtjuk, og lederen af FNs Sikkerhedsråds Komite 661 vedrørende
sanktionerne mod Irak, Norges FN-ambassadør, Ole Peter Kolby, oplyste
sidstnævnte, at Ukraine er blevet indbudt til at deltage i de kommende
møder i komiteen i forbindelse med den ukrainske sides anmodning
om at få opklaret beskyldningerne omkring salget af "Koltjuga"er
til Irak.
Under mødet, som fandt sted på den
ukrainske ambassade i New-York, blev det gjort gældende, at Ukraine
er indstillet på et aktivt og tæt samarbejde med FNs Sikkerhedsråd
og Komite 661 med henblik på en endegyldig afklaring af den situation,
som er opstået omkring de grundløse beskyldninger mod Ukraine.
Kolby påskønnede og støttede
den konstruktive og åbne karakter af den ukrainske holdning. Han
forsikrede, at han var parat til på alle måder at medvirke
til en fordomsfri behandling af det spørgsmål, som man havde
rejst fra ukainsk side. Komite-medlemmerne er særligt opmærksomme
på Ukraines henvendelse, understregede Komite-formanden og udtrykte
håb om et objektivt resultat af drøftelsen.
Kolby forsikrede, at resultatet af mødet
og den information, som Medvedtjuk havde fremlagt, ville komme til alle
Komite 661-medlemmernes kendskab.
Som tidligere oplyst har FN indtil videre udskudt
en beslutning på grundlag af Ukraines henvendelse om at tage del
i efterforskningen af skandalen omkring "Koltjuga". Den 12. november undlod
Sikkerhedsrådets Komite-661 på et lukke møde at træffe
en beslutning vedrørende Ukraines anmodning om en efterforskning
af "Koltjuga"-beskyldningerne. Sikkerhedsrådets komite vil ifølge
Ukraines udenrigsministerium træffe en beslutning senere. Ukraine
har rettet officiel henvendelse med anmodning om at Sikkerhedsrådet
tager stilling til situationen omkring beskyldningerne mod Ukraine for
at have overtrådt sanktionerne mod Irak og de konklusioner, som gruppen
af amerikanske og britiske eksperter havde draget efter deres arbejde i
Ukraine, og som Kyiv er uenig i. UP. Interfaks-Ukrajina.
21.11.02. Kolomijets
kan være blevet myrdet p.a. sit arbejde som journalist
De myndigheder, som efterforsker spørgsmålet om, hvordan nyhedsbureauet
Ukrajinski
novynys dikektør, Mykhkajlo Kolomijets, kan være kommet
af dage, bør i ligeså høj grad se på muligheden
af et mord p.a. den afdødes journalistiske virksomhed som på
teorien om et selvmord, sagde bestyrelsesformanden for Agenturen for humanitære
teknologier (som ejer 50% af aktierne i Ukrajinski novyny), Volodymyr
Hranovskyj, på en pressekonference i UNIANs presselokaler
i Kyiv i går.
Ifølge den russiske avis Nezavisimaja
Gazeta grundlagde Mykhajlo Kolomijets nyhedsbureauet Ukrajinski
novyny i 1993. I dag er Ukrajinski novyny et af de største
og mest indflydelsesrige ukrainske nyhedsbureauer. I 2000 opkøbte
Agenturen for humanitære teknologier (AGT) 50% af aktierne i Ukrajinski
novyny hos Kolomijets. Ifølge velunderrettede kilder er en af
hovedmændene bag AGT den kendte forretningsmand (Ukraines næstrigeste
mand, red.) og præsident Kutjmas svigersøn, Viktor Pintjuk
(denne information bliver kategorisk afvist af AGTs repræsentanter).
Ifølge ledelsen i Ukrajinski novyny opstod der et partnerskab
mellem aktionerene. Virkelig mange velinformerede kilder i Kyiv oplyser
overfor
Nezavisimaja Gazeta, at Kolomijets' person kan være
blevet en skillemønt i de vanskelige politiske tovtrækkerier
mellem de grupper, som benyttede sig af AGT's ydelser til at gennemføre
forskellige PR-kampagner. Ifølge visse oplysninger stod Mykhajlo
Kolomijets de sidste måneder af sit liv for informationssiden af
en af disse kampagner i Krim.
Alle, som kendte Kolomijets godt, hævder,
at redaktøren lige inden sin forsvinden havde forandret sig kraftigt:
han var tydeligvis nervøs og bange for et eller andet. Og selvom
han af væsen og natur var den diametrale modsætning til Georgij
Gongadze, som døde for to år siden, trækker man i Kyiv
paraleller mellem disse to tilfælde. Visse ukrainske analytikere
formoder, at styret ved at offentliggøre ubegrundede oplysninger
om kendte journalisters psykiske afvigelser og dårlige forbindelser
påtvinger samfundet en forestilling om, at "sandhedens vogtere" ikke
er en tøddel bedre end deres forfølgere, skriver Nezavisimaja
Gazeta.
Ifølge Volodymyr Hranovskyj "har offentligheden
ikke ret til at antage, at teorien om et selvmord er den dominerende" i
efterforskningen af Kolomijets' dødsfald. Det blev også påpeget
på pressekonferencen, at de første til at fremsætte
denne teori netop var ordensmyndighederne.
Hranovskyj understregede, at Kolomijets' venner
og familie mener, at han ikke havde nogen som helst grund til at begå
selvmord, eftersom han var "en afbalanceret og pragmatisk person". Hranovskyj
påpegede desuden, at han til det sidste personligt havde været
sikker på, at Kolomijets var i live; men antog, at han muligvis var
rejst væk for at holde ferie.
Hranovskyj oplyste, at han havde haft en samtale
med Kolomijets kun nogle få dage før dennes forsvinden. Ifølge
ham var det "en almindelig samtale", og Kolomijets udviste ikke under samtalen
tegn på nervøsitet eller anspændthed.
Hranovskyj undrede sig endvidere over, at ordensmyndighederne
endnu ikke havde fremsat noget ønske om at snakke med ham. Efter
min mening betyder det, at politiet går ud fra en eller anden bestemt
teori", - sagde han.
Han håbede endvidere på, at efterforskningen
af sagen om Kolomijets ikke vil gentage det, som der skete omkring efterforskningen
af sagen om Gongadze, som "var præget af en lukket og temmelig inkompetent
efterforskning" fra de ordenshåndhævende myndigheders side.
UNIAN.
21.11.02. Kolomijets'
lig identificeret. Han ejede 50% af aktierne i nyhedsbureauet
Moderen og veninden til direktøren for nyhedsbureuet Ukrajinski
novyny, Mykhajlo Kolomijets, genkendte i går hans lig i Hviderusland.
Det oplyste Gennadij Vektor - statsadvokaten i Molodetjno-distriktet i
Hviderusland, hvor identifikationen fandt sted - til Ukrajinski novyny.
Vektor sagde, at man nu er i gang med en retsmedicinsk
undersøgelse af liget for at fastslå årsagerne til Kolomijets'
død. Ifølge Vektor vil der under undersøgelsen blive
udtaget prøver af kropsvæv med henblik på efterfølgende
undersøgelser, og så vil resultatet af retsmedicinen være
klar om to ugers tid.
Han tilføjede, at ekspertisen vil blive gennemført
på kortest mulig tid, og bekræftede, at den ekspertisen inden
ligets begravelse den 11. november, ikke fandt tegn på en voldsom
død.
Senior korrespondent fra Ukrajinski novyny Jehor
Sobolev mener, at den hviderussiske ledelse havde "handlet forkert, da
den begravede liget efter 12 dage, efter at man havde modtaget informationer
om en savnet person.
Det sagde Sobolev under pressekonferencen onsdag
i Kyiv, hvori også bestyrelsesformanden for Agenturen for humanitære
teknologer, medaktionær i Ukrajinski novyny med 50% af aktierne,
Volodymyr Hranovskyj, også deltog.
Sobolev fremhævede, at Ukraines politi hævder,
at man angiveligt er sikker på, at det fundne lig er Kolomijets'
lig, og drager sine konklusioner "på grundlag af det tøj,
der blev fundet". "Men der tilbagestår tvivl til det sidste, og kun
moderen vil kunne give et svar på, om det er ham eller ej", citerer
Interfaks-Ukrajina
Sobolev.
Samtidig understregede han, at han er imod teorien
om, at Kolomijets havde modtaget hemmelige oplysninger og derfor kom af
dage. Sobolev understregede, at teorien om, at en eller anden ønskede
at plante noget kompromiterende materiale via nyhedsbureauet, ikke er mulig,
fordi det særlige ved nyhedsbureauet er, at man straks spørger
til kilden og henvisningen.
Sobolev påpegede desuden, at han ikke ved
noget "om nogen som helst signaler hvad angår trusler inden Kolomijets'
forsvinden". Ifølge Sobolev var teorien om selvmord i starten blevet
fremsat af Ukraines politi på grundlag af informationerne om Kolomijets'
telefonopringninger.
Samtidig påpegede Volodymyr Hranovskyj, at
såfremt Kolomijets' dødsfald bekræftes med 100% sikkerhed,
så er det nødvendigt at "se på alle teorier som ligeberettigede",
herunder teorien om et mord.
I løbet af pressekonferencen understregede
Hranovskyj, at det mål, som den åbne politik bør forfølge
i dag, er "at ikke en eneste teori blver anset for at være absurd,
og at teorien om et mord bliver behandlet på lige fod som teorien
om et selvmord".
Samtidig sagde han, at "ikke et eneste skridt" i
historien om Kolomijets' forsvinden i dag "er klart" og "taler bestemt
ikke til fordel for teorien om et selvmord".
Desuden sagde Hranovskyj, at det for ham forbliver
uforståeligt, hvorfor liget blev fundet i Hviderusland. Selvom man
i Hviderusland har startet en sag vedrørende det fundne lig, bør
sagen blive påbegyndt i Ukraine, sagde han.
Hranovskyj mener desuden, at teorien om, at Kolomijets
var taget afsted med bureauets penge er "absurd". "Hvis han var taget afsted
med penge, så var det kun med sine egne. Det andet er absurd. Sådan
var han ikke", - sagde han.
Hranovskyj understregede, at man nu "af al kraft
skal sørge for ikke at lade denne sag gå i glemmebogen", idet
han fremhævede, at det er organisationen "Raportere uden grænser",
der har muligheden for at gennemføre en uafhængig ekspertise
samt brugen af hele erfaringen
Hranovskyj understregede, at han selv havde set
Kolomijets lørdagen inden hans forsvinden. De drøftede nyhedsbureauets
økonomiske politik. Kolomijets ville ansætte nye folk.
Samtidig undrede Hranovskyj sig over, hvor politiet
endnu ikke havde afhørt ham, uagtet at hans telefonnummer er blandt
dem, som Kolomijets ringede til de seneste dage. Samtidig påpegede
Hranovskyj, at han er 100% sikker på, at nyhedsbureauet ikke vil
blive lukket, men vil blive udviklet og blive selvfinansieret allerede
i februar næste år, hvilket vidner om dets økonomiske
sundhed.
Adspurgt af journalisterne om, hvad der nu skal
ske med de 50% af aktierne, som tilhørte Kolomijets, svarede Hranovskyj,
at det nu vil være op til juristerne at tage sig af den sag.
Den 44-årige Kolomijets ophørte den
21. oktober pludselig med at være leder af nyhedsbureauet. Ifølge
politiet rejste han den 22. oktober til Minsk. Indtil den 28. oktober ringede
han jævnligt til sin veninde, idet han forklarede sit fravær
med psykiske problemer. Den 28. oktober skulle han ringe til sin mor og
nyhedsbureauets senior-korrespondent, men han ringede aldrig mere. UP.
21.11.02. Janukovytj
så godt som sikker på at blive premierminister
Torsdag vil lederen af Donetsks regionale statsadministration, Viktor Janukovytj,
efter al sandsynlighed blive godkendt af parlamentet som Ukraines nye premierminister,
sagde lederen af SDPU (o)s fraktion, Leonid Kravtjuk, efter mødet
mellem præsident Kutjma og lederne af parlamentsflertallets fraktioner
sammen med premierministerkandidaten.
"Man er sikker på, at Janukovytj bliver valgt",
- sagde han adspurgt af journalister efter mødet. Han understregede
endvidere, at hele SDPU (o)-fraktionen "plus Zintjenko" ville stemme for
Janukovytj.
Kravtjuk bekræftede, at man under mødet
havde drøftet visse deputeredes tvivl om, hvorvidt der nu også
ville blive dannet en koalitionsregering efter premierministerens udnævnelse.
"Kutjma sagde: jeg fastholder den holdning, som
jeg har offentliggjort og jeg vil ikke vige fra den", - sagde den deputerede.
Kravtjuk sagde, at spørgsmålet om,
hvorvidt posten som leder af Skattevæsnet skal indgå i listen
over de embeder, som skal fordeles blandt parlamentsflertallet under regeringsdannelsen,
ikke blev drøftet under mødet. UP. Interfaks-Ukrajina.
22.11.02. Janukovytj
godkendt som premierminister med flertallets stemmer
Ukraines Verkhovna Rada godkendte torsdag den 21. november udnævnelsen
af Donetsk-guvernøren Viktor Janukovytj som Ukraines premierminister,
som præsident Leonid Kutjma havde indstillet til. 234 deputerede
stemte for Janukovytj. Der kræves 226 stemmer for at have flertal
i Ukraines et-kammer parlament.
Ifølge Ukrajinski Novyny kom "ja"
stemmerne fra de ni fraktioner, som indgår i parlamentsflertallet
samt 1 stemme fra Viktor Jusjtjenkos blok "Vores Ukraine" og 1 stemme fra
Det socialistiske Partis fraktion.
Denne beslutningen giver Ukraines præsident
mulighed for at udstede et dekret, der officielt udnævner Viktor
Janukovytj til Ukraines næste premierminister.
Formand for Verkhovna Rada, Volodymyr Lytvyn, lykønskede
Viktor Janukovytj og takkede den afgående regering med Anatolij Kinakh
i spidsen for dens arbejde.
Viktor Janukovytj takkede på sin side de folkedeputerede
for den udviste tillid og forsikrede dem om, at han var parat til at samarbejde
med den nye regering.
Forinden havde Viktor Janukovytj holdt en beretning
til Ukraines folkedeputerede, hvori han fremlagde de vigtigste retningslinjer
for den nye regering. Hovedprioriteringen skulle ifølge ham være
kampen mod fattigdommen i Ukraine. Premierministerkandidaten støttede
den reform af statsmagtens system, som præsidenten havde taget initiativ
til samt udviklingen af mindre og mellemstore virksomheder i Ukraine.
Onsdag underskrev Viktor Janukovytj og lederne af
de 9 fraktioner, som indgår i flertallet - "Arbejdets Ukraine og
PPPU", "Ukraines Regioner", SDPU (o), NDP, "Ukraines Agrarparti", "Det
europæiske valg", "Folkemagt", "Demokratiske initiativer" og "Folkets
valg" en aftale, som lover Janukovytj støtte som premierminister
til gengæld for, at han forpligter sig til at danne en ny regering
bestående af repræsentanter for parlamentsflertallet.
De fire oppositionsfraktioner meddelte, at de ikke
ville støtte den af præsidenten foreslåede kandidat.
Korrespondent.net.
22.11.02. Janukovytj
vil gøre Donetsk-modellen landsdækkende
"Jeg er indstillet på at arbejde sammen med dette parlament og med
hele parlamentet. Jeg mener, at staten er forenet, folket er forenet, og
at politikerne bør arbejde for denne stat og dette folk. Jeg er
alle taknemmelig, som støttede mig. Og jeg vil opfylde mine forpligtelser,
sådan som jeg har vist det i mit liv", - sagde Janukovytj efter valget.
I sine svar til de folkedeputeredes spørgsmål
inden afstemningen sagde Janukovytj, at erfaringen fra Donetsk-regionen
vil blive udbredt til hele landet.
"Jeg mener, at det bør afgøres på
det lovgivningsmæssige niveau", - påpegede Janukovytj. Han
påpegede desuden, at han vil "meget aktivt støtte" øgede
udgifter til finansieringen af videnskabelig forskning, hvis han bliver
premierminister.
Adspurgt af deputeret fra NDP Ljudmyla Suprun, om
Janukovytj planlægger at inddrage kvinder i regeringen, svarede Donetsk-guvernør
med den lidt mandschauvinistiske bemærkning, at fraværet af
kvinder i regeringen er "en mangel, og at man bør tage hensyn til
dem". "Men man bør behandle kvinder med stor respekt og kærlighed".
Adspurgt af de deputerede omkring valget i Donetsk,
påpegede Janukovytj, at "situationen ved valget i Donetsk var ligesom
i andre regioner". "Men det, som Donetsk-regionen har været igennem
i løbet af de senere år, har forenet menneskene i et samlet
hold, og i dag har vi i alle byer og distrikter fået valgt et hold
af meningsfæller, ligesom i Verkhovna Rada. Og hvis vi får
et sådant hold i Ukraine, så tror jeg, at det samme venter
hele landet", - sagde Janukovytj.
Adspurgt af kommunisten Lesjtjenko om, hvordan Janukovytj
har tænkt sig at forholde sig til overtrædere af valglovgivningen,
svarede premierministerkandidaten: "Jeg vil forholde mig til dem i henhold
til loven!"
Medlem af SPU's fraktion Ivan Bokyj stillede en
række spørgsmål til Janukovytj. "Deres billede hænger
på væggen i en af kirkerne i Donetsk-regionen, hvor embedsmænd
går i forbøn. Vil De ikke vige førstepladsen hvad ikonisering
angår i Kyiv til Kutjma? Og kunne De ikke tænke Dem at omsætte
erfaringen med at få sit billede afbildet på gulvtæpper?
Hvorfor har vi sådan en ikoniseringskomedie?
"Jeg vil svare Dem på russisk, - sagde Janukovytj.
- Efter et stykke tid vil De få et svar, og det vil være meget
værdigt!"
Senere erklærede deputeret Bokij, at han opfattede
dette svar som en trussel, hvortil Janukovytj svarede med replikken: "Jeg
har i mit liv aldrig gjort en flue fotræd":
Spørgsmålet fra Viktor Teren fra "BJuT"
om, hvorvidt Janukovytj med hans "beskedne" årsindkomst (på
et par og tyve tusinde UAH, red.) stå imod korruptionen, opfattede
kandidaten af en eller anden grund humoristisk. "Jeg vil besvare dette
spørgsmål humoristisk, for ærlig talt, så er det
ikke sådan, det er blevet opfattet i salen. I livet bør vi
altid være os selv, og vi er selv vores egen dommer, men de ting,
som vi laver, og den vej, som vi vælger, vil altid efterlade pletter,
hvilket ikke altid er en pryd. Derfor har jeg aldrig stillet mig op som
sådan en primadonna! Det er aldrig sket i mit liv!", - sagde Janukovytj.
Deputeret Nytjyporuk fra SDPU (o) spurgte ham om,
hvordan Janukovytjs regering vil være - konservativ eller reformorienteret.
Janukovytj sagde, at den vil være "mere reformorienteret", og tilføjede,
at "skattesystemet er under al kritik".
Deputeret Jesjtjenko fra KPU betegnede Janukovytj
som hovedkandidat til posten som præsident, og drog paraleller til
Pavlo Lazarenkos skæbne. Hertil svarede Janukovytj, at han "ikke
bedømmer mig selv" som Lazarenko. "Jeg tror, at jeg og Lazarenko
gik forskellige veje, og at jeg har andre mål", - sagde han.
Deputeret Tjernovetskyj fra fraktionen "Vores Ukraine"
bad de deputerede om at holde et minuts stilhed til mindet om den myrdede
journalist Ihor Aleksandrov.
UPs korrespondent i Verkhovna Rada oplyser,
at der var "totalt udsolgt" i Verkhovna Rada. Presselogen var overfyldt,
og i gangene så man en masse repræsentanter for Donetsk-regionen.
På trods af styrets forsøg på
at samle de deputerede inden afstemningen om Janukovytj, tog visse af flertallets
deputerede bevidst udenfor Kyiv for at undgå at deltage i afstemningen.
Viktor Janukovytj sagde fra talerstolen, at "der
ikke er noget alternativ til Ukraines europæiske valg". "Når
det europæiske livs standarder bliver realiteter for den ukrainske
borger, så vil problemerne blive løst", - sagde han.
"Den politiske reform, som Kutjma har bebudet, betyder,
at regeringen er ansvarlig overfor parlamentet. Vi har den første
mulighed for at danne en koalition på grundlag af flertallet i parlamentet.
I den kontekst bør man også se på den nuværende
fornyelse af regeringen, fordi vi har chancen for at skabe en ny mekanisme,
for at rette hele vores potentiale mod realiseringen af mulighederne",
- sagde Janukovytj.
Han foreslog parlamentsmedlemmerne sammen med regeringen
at skabe "en regeringsmanagement, som vil bygge på den strategiske
planlægning og den systematiske organisation af arbejdet". "Vores
arbejdes prioriteter er samarbejde med regeringen, som skal bygge på
flertallet", - sagde Janukovytj fra parlamentets talerstol
De problemer, som står overfor det fjerde
parlament og den tiende regering i et uafhængigt land, bør
parlamentet og regeringen løse i fællesskab", - sagde han.
Janukovytj fremhævede i sin tale en række
problemer, som regeringen planlægger at løse i første
række. Det færste problem er problemet med at bekæmpe
fattigdommen", - sagde han.
"Jeg er bevidst om, at rollen som endnu en besværger
i rækken er en ansvarsfuld rolle. Det ukrainske samfund er bragt
til tiggerstaven og opdelt i fattige og rige. Derfor er der brug for lovgivning,
som tager sigte på at udjævne indkomsterne. Den sociale udligning
og den sociale opdeling - det er ikke så meget rabatter som en moderne
regulering af relationerne, som europæiske lande gør brug
af", - sagde Janukovytj.
Han lovede endvidere i de første måneder
af sit arbejde som premierminister at "forhøje pensionerne, mindske
skatterne, oprette nye arbejdspladser og forøge middelklassen".
Et andet problem ifølge Janukovytj er medicinen.
"Ukraine bør som en social stat gøre alt for at give størstedelen
af borgerne adgang til en kvalitets lægehjælp. Man bør
indføre et sygesikringssystem", - sagde Janukovytj.
Kandidaten mener desuden, at en vigtig prioritet
er "at give garantier til ethvert ungt menneske uanset herkomst til at
få en passende uddannelse".
Janukovytj sagde endvidere, at den nye regerings
"opgave" er at "styrke den positive økonomiske dynamik, så
at alle Ukraines borgere skal mærke noget til den økonomiske
vækst".
"Vi bør erkende, at de indre ressourcer,
som har givet vækst de senere år allerede er udtømte,
og vi bør finde nye muligheder", - sagde han.
"Det første er de uudnyttede ressourcer i
udviklingen af små og mellemstore virksomheder. De bør blive
statens reelle favoritter. I den forbindelse mener Janukovytj, at man bør
"gå over til en ny reformfase med en ændring af den skattemæssige,
finansielle og budget-administrative sfære".
Han betegnede vedtagelsen af "en skattelov og en
pensionslov, uden hvilke regeringen ikke kan arbejde" som de love man bør
vedtage i første omgang. "Vi er en stat med en skattemæssig
anakronisme", - konstaterede Janukovytj. Ifølge ham "er en skattereform
en måde at føre en stor sektor af økonomien ud af dens
lyssky eksistens". "I dag er der ingen samfundskræfter, som er interesseret
i en sådan tingenes tilstand", - mener Janukovytj.
Han konstaterede desuden, at Ukraine fortsat er
"utiltrækkende for den udenlandske investor". "Årsagen er fraværet
af en lovgivningsmæssig støtte af finansieringen og en stabilitet
i lovgivningen".
Janukovytj påpegede, at han anser "flertallets
tillid" "som en anerkendelse af den regionale erfarings rolle". Han påpegede
endvidere, at den nye regering bør satse på "de intellektuelle
ressourcer". "I dag er de intellektuelle ressourcer ikke mindre vigtige
end de naturlige. Og derfor bør vi orientere os mod den innovative
udviklingsmodel".
I slutningen af talen takkede Janukovytj de deputerede
"for den høje tillid, som man har vist mig, og til de autoriteter
for deres støtte, som jeg mærker". "Denne dag vil jeg huske
hele mit liv - som en stor chance til at vie mit liv til at tjene nationen",
- sagde Janukovytj og citerede den ukrainske filosof Vjatjeslav Lypynskyjs
"Breve til brødrene-korndyrkerne": "Revolutionernes tider er ved
at være forbi, og på denne ruin er der den samme ukrainske
plov, som skal lægge nye ildebrande under ploven og tilså dem".
UP.
22.11.02. NATO
har en ny handlingsplan for Ukraine
NATO-landene hilser det velkommen, at Ukraine vil gennemføre "alle
de nødvendige reformer, inklusive styrkelsen af eksportkontrollen"
for at nå målet - "den fulde euroatlantiske integration". Det
var indholdet af erklæringen fra Alliancens stats-og regeringschefer,
som blev offentliggjort torsdag på NATO-topmødet i Prag.
Ukraine er omtalt i punkt 9 i deklarationen. Lederne
af NATO-landene påpeger, at "de forbliver trofaste overfor et stærkt
forhold mellem Ukraine og NATO i overensstemmelse med Charteret om et særligt
partnerskab".
"Vi fremhæver Ukraines beslutsomhed i opnåelsen
af fuld euroatlantisk integration og hilser det velkommen, at Ukraine vil
gennemføre alle nødvendige reformer inklusive styrkelsen
af eksportkontrollen for at nå dette mål", - hedder det i erklæringen.
Som NATOs ledere påpeger "er den ny Handlingsplan,
som vi vedtager sammen med Ukraine, et vigtigt skridt fremad". "Den indeholder
reformer, som skal finde sted i den politiske, økonomiske, militære
og andre sfærer, hvor NATO vil fortsætte med at yde Ukraine
støtte", - hedder det i erklæringen.
"Udvidelsen af vores partnerskab kræver, at
Ukraine er ubetinget hengiven overfor det euroatlantiske samvirkes værdier",
- mener NATOs statsledere. UP.
22.11.02. Udenrigsminister
Zlenko hilser NATO-udvidelsen velkommen
Ukraine hilser NATO-udvidelsen velkommen, erklærede Ukraines udenrigsminister,
Anatolij Zlenko, i forbindelse med Den nordatlantiske Alliances beslutning
om at optage 7 nye medlemmer i Alliancen.
I et interview med journalisterne sagde Ukraines
udenrigsminister, at indbydelsen til nye medlemmer af Alliancen er i fuld
overensstemmelse med den holdning, som Ukraine tidlgere har bestemt sig
for omkring NATOs udvidelse. Ifølge Anatolij Zlenko "hilser vi denne
process velkommen". Han understregede, at Ukraines holdning forbliver uforandret,
og landet vil gøre alt der er muligt, for så hurtigst som
muligt at tilslutte sig denne process".
Ifølge Anatolij Zlenko er det netop denne
holdning vi går ud fra, når vi deltager i Prag-topmødet.
Den 21. november besluttede deltagerne i NATO-topmødet
i Prag at invitere Bulgarien, Estland, Letland, Litauen, Rumænien,
Slovakiet og Slovenien ind i Alliancen. Disse lande kan blive fuldgyldige
medlemmer af NATO i 2004. Podrobnosti. UNIAN.
22.11.01. Kwasniewski
vil gerne mødes med Kutjma
Polens præsident, Aleksander Kwasniewski, agter at mødes med
Ukraines præsident, Leonid Kutjma og drøfte udnævnelsen
af Viktor Janukovytj til Ukraines premierminister. Det vil ske under den
middag, som bliver holdt fredag aften for statslederne i Rådet for
det euroatlantiske partnerskab. Det fortalte Kwasniewski torsdag til journalister.
"Vi vil sidde ved samme bord og deltage i mødet
i CEAP (fredag), og vi vil selvfølgelig drøfte friske problemer:
den nye premierminister, hans støtte fra flertallet af parlamentets
side og regeringens program", - sagde Polens præsident.
Ifølge ham, er han altid af den opfattelse,
at det er bedre at snakke om et hvilket som helst problem end at tie det
ihjel. "Jeg har været politiker længe. Jeg er sikker på
en ting - det er bedre at drøfte noget end ikke at gøre det.
Det er langt bedre at udveksle synspunkter, tanker og drøfte problemerne",
- understregede Kwasniewski.
Han betegnede Ukraine som et stort europæisk
land, som spiller og vil spille en kæmpe rolle i det 21. århundrede.
"Ukraine er et stort europæisk land. Og jeg tror endda mere end det
- dette land spiller en stor rolle i det 21. århundrede", - sagde
den polske leder. Podrobnosti. Ukrajinski novyny.
23.11.02. USA ydmyger
Ukraine ved at forlade Ukraine-NATO-mødet
USAs udenrigsminister, Colin Powell, forlod mødelokalet sammen med
resten af De forenede Staters delegation straks efter indledningen af mødet
i kommissionen Ukraine-NATO.
Powell forklarede det med, at han skulle til lufthavnen
i forbindelse med, at præsident Bush flyver til Rusland til et møde
med Vladimir Putin. USAs udenrigsminister undskyldte og hilste mødet
i kommissionen Ukraine-NATO velkommen.
Herefter forlod Powell lokalet. Han fik ikke engang
hørt Ukraines udenrigsminister, Anatolij Zlenkos, indledende bemærkning.
Mødet fortsatte uden de amerikanske repræsentanter.
Lederen af det ukrainske udenrigsministerium, Anatolij
Zlenko, og sekretæren for det nationale sikkerheds- og forsvarsråd,
Jevhen Martjuk, deltog i mødet fra ukrainsk side. UP.
Mødet i kommissionen Ukraine-NATO vedtog
en Handlingsplan for Ukraine samt en arbejdsplan for 2003.
"Handlingsplanen opererer med et intensivt samarbejde
og konsultationer indenfor politiske, økonomiske, militære
og forsvarsmæssige spørgsmål", - sagde NATOs vice-generalsekretær
Aleksandro Rizzo efter mødet.
Ukraines udenrigsminister, Anatolij Zlenko, betegnede
denne begivenhed som "en ny etape i relationerne mellem Ukraine og NATO".
Zlenko oplyste, at han "er tilfreds" med mødet Ukraine-NATO. UP.
23.11.02. NATO
opfordrede Ukraine til at styrke demokratiet
NATO-landenes udenrigsminstre opfordrede Ukraine til at fremskynde reformer,
der skal styrke demokratiet. Det fortalte NATOs generalsekretærs
stedfortræder i politiske spørgsmål, Allesandro Minuto
Rizzo til journalister i en kommentar til mødet i kommissionen "Ukraine-NATO",
hvor handlingsplanen og planen for 2003 blev vedtaget.
"Som en afspejling af handlingsplanens mål
opfordrer ministrene til at gennemføre mere energiske reformer i
retning af en styrkelse af demokratiet, lovens overhøjhed, overholdelsen
af menneskerettigheder og markedsøkonomien", - sagde han.
Ifølge Rizzo understreger ministrene i særdelelshed
nødvendigheden af en reform af Ukraines forsvars- og sikkerhedssfære.
"Alliancens ministre fremhæver Ukraines forpligtelse
til at gennemføre alle de nødvendige reformer for at opnå
det endelige mål - fuld euroatlantisk integration", - sagde Rizzo.
Han mindede desuden om, at den vedtagede handlingsplan
baserer sig på en beslutning i kommissionen "Ukraine-NATO", som fandt
sted i maj i Rejkjavik og charteret om det særlige partnerskab.
"Handlingsplanen sikrer grundlaget for intensiverede
konsultationer med henblik på samarbejde indenfor den politiske,
økonomiske, militære og forsvarsmæssige sfære",
- meddelte NATOs vice-generalsekretær.-
Han bemærkede, at planen for 2003 understøtter
handlingsplanen. På sin side fremhævede Ukraines udenrigsminister,
Anatolij Zlenko, at han var meget tilfres med mødet og de dokumenter,
som blev vedtaget på mødet.
"Der åbner sig glimrende perspektiver for
os. Og det er ikke mig, der siger det, men derimod mine kolleger. Jeg forlader
mødet med et optimistisk humør", - sagde Zlenko.
Adspurgt om, hvornår beslutningen om en intensiveret
dialog med alliancen om Ukraines fuldgyldige medlemsskab af NATO kan påbegynde,
at fremhævede Zlenko, at dette spørgsmål vil blive behandlet
på det næste møde i kommissionen.
"Intensiveret dialog? Det spørgsmål
vil vi vende tilbage til på næste møde", - sagde ministeren.
Han meddelte, at handlingsplanen indeholder frister
for opfyldelsen af de hovedopgaver, som Ukraine har sat sig for.
"Partnerne vil spørge os, hvordan vi opfylder
handlingsplanen. Vi er allerede begyndt. Kontrollen vil være konstant,
og monitoringen vil være konstant", - påpegede Zlenko.
Han sagde desuden, at Ukraines hovedopgave i den
kommende tid vil være opfyldelsen af alle de opgaver, som er indeholdt
i begge de vedtagne planer.
"Vores opgave er at koncentrere os maksimalt om
opfyldelsen af disse planer. Og bagefter vil det være klart, hvorvidt
vi er i stand til at mobilisere os selv for at underlægge sig denne
politiske beslutning, som der er vedtaget i Ukraine i forhold til den euroatlantiske
integration", - sagde Zlenko.
Den ukrainske minister lykønskede de 7 lande,
som den 21. november modtog en invitation til en kommende indtræden
i alliancen.
"Jo nærmere en gruppe af demokratiske lande
vil være Ukraine, des større mulighed vil vi få for
selv at blive transformeret så hurtigt som muligt", - fremhævede
Zlenko.
Adspurgt om, hvorvidt han mener, at Ukraines præsidents
besøg i Prag for at deltage i Rådet for det euroatlantiske
partnerskab kan vanskeliggøre relationerne mellem Ukraine og Alliancen,
svarede Zlenko afvisende.
"Det er små intriger", som slører det
strategiske syn på Ukraines plads og rolle på det europæiske
kontinent, og i det hele taget i den kollektive europæiske sikkerhed",
- fremhævede ministeren.
Den 21. november opfordrede Ukraine NATO til at
gennemføre alle de nødvendige reformer der kræves for
den euroatlantiske integration, inklusive dem, som vedrører overholdelsen
af eksportkontrolregimet.
Præsident Leonid Kutjma rejste på et
to-dages besøg i Prag for at deltage i arrangementer indenfor rammerne
af NATO-topmødet.
Præsidenten skulle efter planen vende tilbage
til Kyiv den 22. november om aftenen. Podrobnosti. Ukrajinski novyny.
23.11.02. Placering
af delegationer ændret til fransk for at undgå Kutjma
Planen for, hvordan deltagerne i mødet i Rådet for euroatlantisk
partnerskab i Prag skulle sidde omkring det runde konferencebord blev ændret
p.a., at Ukraines præsident, Leonid Kutjma, dukkede op til mødet.
Ifølge Prag-topmødets officielle hjemmeside,
som henviser til det tjekkiske nyhedsbureau - TTK - er det formentlig første
gang nogensinde, at man lod det franske sprog bestemme, hvordan deltagerne
i et møde skulle sidde. Normalt er det engelsk, der er det officielle
hovedsprog i NATO-sammenhæng.
Hvis deltagerne i mødet var blevet placeret
med udgangspunkt i de engelske landenavne, så var Kutjma kommet til
at sidde mellem den britiske premierminister, Tony Blair, og USAs præsident,
George Bush.
Men da arrangørerne af mødet fik at
vide, at Kutjma trods alt var kommet til Prag, så besluttede de at
placere deltagerne i mødet med udgangspunkt i de franske landenavne.
Således blev det i stedet for Blair og Bush, Havier Solana og Tyrkiets
præsident, Akhmet Nekdet Sezer, der kom til at sidde ved siden af
Kutjma (som derfor ikke fik mulighed for at blive foreviget på et
foto siddende ved siden af den amerikanske præsident - hvilket formentlig
var hovedformålet med hans ankomst til Prag, red).
Ifølge topmødets officielle hjemmeside
siger den Tjekkiske præsident, Vaclav Havels pressesekretær,
Ladislav Shpasek, at Kutjma under receptionen hos Havel havde snakket med
ledere af andre lande, og at han "ikke havde lagt mærke til, at nogen
ignorerede Kutjma".
Shpasek oplyste endvidere, at Kutjma snakkede med
Polens præsident, Aleksander Kwasniewski, som sad ved siden af ham
under den officielle middag. Ifølge UP mødtes Kutjma
under receptionen med Italiens ministerpræsident, Silvio Berlusconi,
samt lederne af de tidligere østbloklande. Desuden fik han snakket
med den østrigske og russiske udenrigsminister samt politologen
Zbigniew Brzezinski.
Pressetalsmanden kunne samtidig fortælle,
at Kutjma fik en "kølig, men korrekt modtagelse" i Prag. "I går
fortalte Ukraines ambassadør mig, at hans præsident og præsident
Bush havde trykket hinanden i hånden", - citerer NATO-topmødets
officielle hjemmeside præsident Vaclav Havels pressetalsmand.
25.11.02. Communist
Party accused of crimes against Ukraine: International civil court ruling
Between 7 Nov. 2001 to 7 Nov. 2002, an international civil court headed
by Vasyl Humeniuk, who is the leader of OUN-RUKH in the city of Moscow,
examined the case of the Communist Party, which has been accused of committing
crimes on the territory of Ukraine and against Ukrainians. The ruling reads
in part: "The Communist Party, since its founding and during the entire
existence of Soviet rule under various names, namely: RSDRP (b), KPB(u),
KPSS-KPU and the military and punitive organizations cr eated by it, namely:
the Red Army, the Soviet Army, CHEKA, OGPU, NKVD, MGB, KGB, the Procurator's
Office, the Soviet court, and special extra-judicial institutions ("triikas,"
SMERSH) is guilty of: aggression against the territorial integrity and
inviolability of Ukraine, conducting punitive, repressive, terrorist actions
against Ukrainians and crimes committed on the occupied lands of Ukraine"
[...]
-- [trans. Marta D. Olynyk]
To read the full ruling [in Ukrainian] on this case, passed on Nov.
7 2002, visit:
http://www.niagara.com/~blacksea/ruling.pdf
25.11.02. Colleagues
of dead journalist reject embezzlement rumour
Nov. 21, 2002
BBC Monitoring Service
United Kingdom
(Inserting [Presenter] at the beginning of third paragraph. A corrected
version follows:)(Radio) via Radio Kontynent on 20 November
[Presenter] The director of the Ukrayinski Novyny news agency, Mykhaylo
Kolomiyets, did not embezzle any money from the agency, the agency's co-owner,
Volodymyr Hranovskyy, said today while refuting rumours that Kolomiyets
allegedly appropriated agency money before his disappearance. Kolomiyets's
colleagues have no information about any financial wrongdoing by Kolomiyets,
Hranovskyy added. The following is what Hranovskyy said.
[Hranovskyy, in Russian] All the employees and those in charge of financial
matters say that nothing special has been revealed about the agency's operation.
Nothing special has been revealed - [changes tack] well, we do not know
anything about this, but there is no information whatsoever that he was
involved in some kind of other financial activity.
[Presenter] The agency co-owner and the journalists also distrust the
[police] version that Kolomiyets committed suicide. They think that this
version could be considered as part of the investigation but that it should
not be the main one. The agency journalists are concerned by the fact that
the police are increasingly inclined towards the suicide version. The case
is quite complicated, and there are not enough facts to corroborate even
the suicide version, his colleagues said.
[Kolomiyets went missing in late October, and a body now believed to
be his was found in a Belarusian forest shortly afterwards and buried by
the Belarusian authorities. See One Plus One TV, Kiev, in Ukrainian 1730
gmt 19 Nov 02.]
--------------------------------------------------------------------------------
Source: Radio Kontynent, Kyiv, in Ukrainian 1430 gmt 20 Nov 02 BBC
25.11.02. Ukraine:
Relations with U.S. reaching all-time low
Radio Free Europe / Radio Liberty
By Jeffrey Donovan
www.rferl.org/nca/features/2002/11/08112002161046.asp
Ukraine was once the darling of U.S. foreign policy, seen as a vital
buffer between Russia and the West. Now, relations between Kyiv and Washington
have dipped to an all-time low after the United States accused Ukrainian
President Leonid Kuchma of approving arms sales to Iraq.
Washington, 8 November 2002 (RFE/RL) Is Ukraine set to become the new
Belarus?
Mired in U.S. allegations that he approved arms sales to Iraq, Ukrainian
President Leonid Kuchma's relations with Washington are going from bad
to worse. The situation threatens the country -- once considered to be
a strategic buffer between Russia and the West -- with deep isolation.
The darling of U.S. policy among the former Soviet states during the
1990s, Ukraine's relations with the United States are looking more and
more like those of its neighbor Belarus -- Europe's most isolated country
under authoritarian President Alyaksandr Lukashenka.
Catherine Fitzpatrick is a leading U.S. activist for human rights in
the former Soviet Union. She said she's surprised things have gotten this
bad with regard to Ukraine. "It is the 'Belarusification' of Ukraine. Even
I think that that can't be happening. [Some people say:] 'What do you mean?
Ukraine is better. It's better than all that.' But guess what? It isn't,"
Fitzpatrick said. It's an apparent trend that has left the State Department
concerned.
This week, a senior U.S. diplomat, who asked not to be named, said:
"We've already downgraded relations. We don't want to put Ukraine in the
Belarus category. We do want to have a relationship."
Yet the question remains whether the crisis over alleged arms sales
-- along with a new strategic reality that has lessened Ukraine's importance
to Washington and allegations implicating Kuchma in a journalist's murder
-- will lead to a Minsk-type isolation for all Ukraine or stay confined
to Kuchma and his senior associates.
Fiona Hill is an expert on the former Soviet Union with the Brookings
Institution, a Washington think tank. She said that, although Ukraine still
has ties with the outside world, Belarus does not, and the "trajectory"
over the last year has "clearly been negative." She said this is in part
because of a strategic shift. "The priorities for the United States now
are in the Middle East and Central and South Asia, rather than in Europe.
In that regard, Ukraine's strategic importance as a bulwark between NATO
and Russia seems to be diminished," Hill said. [...]
According to Anders Aslund, an economic adviser to Kuchma in the mid-1990s,
the general crisis has Kuchma's court stewing in the same sort of anxiety
that gripped Richard Nixon's inner circle before scandal forced the former
U.S. president to resign in 1974. "It's a bit worse than the White House
after Watergate. It's a feeling of the whole place being on the verge of
serious destabilization," Aslund said.
The State Department has already cut off $55 million in aid to Ukraine
after concluding that it has proof Kuchma signed off on the arms sale [and]
is threatening to cut off more aid unless Kyiv cooperates with investigators
and answers more questions.
As relations between Washington and Kyiv tumble, Aslund said the administration
of U.S. President George W. Bush is unlikely to take steps to cushion their
fall -- and is more likely to take what he called a "hard-line-by-default"
position.
Aslund, who is a senior fellow at Washington's Carnegie Endowment for
International Peace, said that while Ukraine's opposition is united in
its desire to take power democratically, it is divided over what tactics
to use before elections scheduled for November 2004.
He said a hard-line U.S. position -- with relations kept at a minimum
-- may be welcomed by the opposition led by Yuliya Tymoshenko. Aslund said
that wing wants to destabilize the situation on the ground in hopes of
toppling Kuchma before the elections.
But the Swedish-born Aslund said the moderate opposition, led by the
Our Ukraine party of former Prime Minister Viktor Yushchenko, a Washington
favorite, would prefer to keep contacts open with Kuchma and go to elections
in two years, as scheduled. "There's an obvious danger of [the hard-line
approach]. In particular, the people in Our Ukraine are very afraid that
this is happening, that Ukraine is becoming increasingly isolated from
the West, and this essentially benefits those forces that are either isolationist
or pro-Russian. Western-oriented people are then left in a situation that
what they're arguing for is [not a] viable option," Aslund said.
To be sure, Kuchma has not yet reached the level of Lukashenka, who
has been diplomatically ostracized for alleged human rights abuses and
is not welcome in the West. [...]
With several disappearances of journalists and opposition politicians
still unsolved, activist Fitzpatrick of the New York-based International
League for Human Rights said Kuchma is looking increasingly like his neighbor,
Lukashenka. "The secret of Ukraine is it's always been more like Belarus
than we've wanted to admit. But because of the Ukrainian diaspora, because
of the need to have an alternative to Russia, [Kyiv] got all this [U.S.]
aid. And it was a big wash. It really was," Fitzpatrick said.
It's a view heard more and more in Washington. Last week, the U.S. Congress's
bipartisan Helsinki Commission sent a letter to Bush calling the arms sale
"a hostile and reckless act." It urged Bush to examine a host of other
alleged illegal acts by Kuchma, including money laundering.
25.11.02. USAs
ambassadør skriver åbent brev om "Koltjuga"- undersøgelsen
To uger efter svarer amerikanerne på forklaringerne fra præsidentens
stabschef, Viktor Medvedtjuks, side. Forrige tirsdag brugte Medvedtjuk
næsten halvanden time til på et pressemøde at overbevise
journalister om Ukraines "helt enestående åbenhed".
Når man sad og hørte på
den selvsikre og ret overbevisende Medvedtjuk uden at kende indholdet af
dokumentet, kunne det godt virke som om, at tingene forholdt sig sådan,
som kancellichefen fortalte.
USAs ambassadør, Carlos Pascual, har
valgt at svare Medvedtjuk i form af et brev til avisen "2000", der i øvrigt
ikke just er kendt for sin overvældende kærlighed til den amerikanske
repræsentant. Det er nok derfor, Pascual ikke regner med, at han
får brevet optaget i sin fulde længde, og således medsender
brevet til resten af den ukrainske presse, herunder UP, som offentliggjorde
det på sin hjemmeside i fredags.
Brevet beskriver, hvordan FBI gennemførte
ekspertisen af båndene, hvorfor man fra amerikansk side ikke ønsker
at udlevere de originale Melnitjenko-bånd til ukrainske specialister,
hvorfor gruppen af eksperter fra Storbritannien og USA var utilfredse med
det ukrainske styres erklæring om "den helt enestående åbenhed".
"Redaktøren for avisen "2000", hr. S. Kytjyhin, skrev fornylig
et brev til mig, hvori han bad mig om at forklare visse ting omkring båndoptagelsen
af samtalen mellem præsident Kutjma og hr. Malev den 10. juli 2000.
Jeg vil gerne benytte mig af lejligheden til endnu engang at forklare USAs
regerings synspunkter. Taget i betragtning af den omfattende interesse
for disse spørgsmål, vælger jeg at svare hr. Kytjyhin
i et åbent brev, som jeg sender til pressen.
Spørgsmålet om, hvorvidt båndene
er autentiske, påvirker USAs politik, men er ikke en juridisk sag.
USAs forbundspoliti (FBI) har gennemført en fuldstændig og
udtømmende analyse af båndoptagelsen, så, at De forenede
Staters regering kan træffe et bevidst valg i sin politik, og ikke
for at føre en retssag. Bekræftelsen af autenticiteten af
båndoptagelsen førte uomgængeligt til et sammenbrud
af tilliden i de amerikansk-ukrainske relationer på allerhøjeste
niveau. Når det er sagt, så har vi ikke behov for eller en
interesse i en duel mellem eksperterne.
Eksperterne i FBIs laboratorium for elektroniske
studier har gennemført en laboratorieanalysse af de originale båndoptagelser
og den originale apparat, som Mykola Melnitjenko havde stillet til rådighed.
Optagelsen er blevet lyttet igennem og set igennem adskillige gange med
anvendelse af en række tekniske- og audiometoder, som sammenlagt
kan bestemme, hvorvidt der er blevet manipuleret med den digitale optagelse,
og hvorvidt den er blevet forvansket. Eksperternes konklusion er således,
at optagelsen er ægte, at den ikke har undergået manipulation
eller er blevet forvansket. Eksperterne konklusion er således, at
optagelsen er ægte, at den ikke har undergået forandringer
og indeholder en samtale mellem præsident Kutjma og hr. Malev.
De tekniske eksperter, som gennemførte
analysen, har ikke fundet afbrydelser i optagelsen, har ikke fundet tegn
på manipulationer med digitale filer og har ikke opfanget nogen usædvanlige
lyde, som ville være tilstede, hvis nogen havde pillet ved optagelsen.
I løbet af analysen bekræftede eksperter fra tre af De forenede
Staters regerings styrelser, at båndet indeholder præsident
Kutjmas stemme. De påpegede, at en fabrikering af en sådan
dialog, som var genstand for analysen, er usandsynlig, selv ved hjælp
af meget avanceret elektronisk udstyr. Kort sagt, så er der set udfra
et teknisk synspunkt ingen behov for yderligere analyse.
Vi ved, at visse private grupper har gennemført
analyser af kopier af en række af hr. Melnitjenkos optagelser, men
vi har ikke været med i disse analyser og kan ikke kommentere dem.
Ukraines regering har underrettet De forenede Staters regering om,
at den havde gennemført en analyse af optagelsen af samtalen mellem
præsident Kutjma og hr. Malev, men den ukrainske regering nåede
frem til, at denne optagelse blev reproduceret efter en version, som var
lagt ud på internettet; altså at den ikke havde analyseret
den originale optagelse. I pressen har der også været misforståelser
omkring brugen af ordene "optagelse" og "bånd". Når det drejer
sig om samtalen mellem præsident Kutjma og hr. Malev, blev FBIs analyse
foretaget på den digitale optagelse af denne samtale, og ikke på
bånd.
Efter vores opfattelse er begrundelsen for,
at der fortsat sættes spørgsmålstegn ved autenticiteten
af optagelsen fra den 10. juni 2000 nogles ønske om at fjerne opmærksomheden
fra den klare kendsgerning - beslutningen om at overdrage systemet "Koltjuga"
i strid med FNs sanktioner.
Problemet med "Koltjuga" er vigtig for os,
fordi den har en betydning for sikkerheden for vores piloter, som patruljerer
flyvebegrænsningszonerne over Irak. Den er desuden vigtig for os
og vores europæiske partnere fordi, at beslutningen om at overdrage
dette system til et land, som konstant overtræder international ret
og menneskerettighederne, klart er i modstrid med Ukraines erklærede
hengivenhed overfor "det europæiske valg".
Har overdragelsen af systemerne "Koltjuga"
så rent faktisk fundet sted? Lige fra starten af denne episode har
De forenede Staters regering sagt, at mens vi er overbevist om autenticiteten
af optagelserne af den 10. juli 2000, ved vi ikke, hvorvidt selve overdragelsen
rent faktisk har fundet sted. Visse informationer, som vi har til rådighed,
peger på, at den kunne have fundet sted. Det ukrainske styre inviterede
til Ukraine en gruppe amerikanske og britiske eksperter for at forvisse
sig om, at overdragelsen ikke havde fundet sted. På grund af manglende
adgang til vigtige dokumenter og alvorlige mangler i dokumentationen omkring
overtrædelsen af processen for Ukraines eksportkontrol kunne gruppen
ikke udelukke muligheden af overdragelsen af systemet "Koltjuga" til Irak.
Gruppen fik eksempelvis ikke lov til at stifte
bekendtskab med de fulde rapporter om den efterforskning, som ifølge
Ukraines regerings information, allerede var blevet gennemført af
Det nationale sikkerheds-og forsvarsråd, Ukraines sikkerhedstjeneste
og Rigsadvokaturen samt med vigtige kontraktdokumenter. Gruppen var blevet
lovet adgang til til alle disse dokumenter, men senere blev den nægtet.
Gruppen fik heller ikke adgang til at tale med nøglepersoner, inklusive
den tidligere SBU-chef Leonid Derkatj og Iraks tidligere honorærkonsul
i Ukraine.
Gruppen fandt endvidere alvorlige mangler
i måden som eksportkontrollen i Ukraine blev gennemført. Selvom
Ukraines eksportkontrolproces opererer med tilstedeværelsen af et
system af tilbageholdelser og modvægte, blev sådanne skridt
ikke taget, eller også blev de ikke dokumenteret, hvilket umuliggør
en rekonstruktion af begivenhederne omkring godkendelse af salget af "Koltjuga"
i 2000. Derfor bør spørgsmålet om, hvorvidt en overdragelse
fandt sted, forblive åbent. For at den videre undersøgelse
i FN-regi skal give resultat, bør den ukrainske regering først
bestemme sig for, hvorvidt den vil stille den dokumentation til rådighed,
som blev nægtet den amerikansk-britiske gruppe. Ellers vil FNs gruppe
støde ind i de samme forhindringer i vurdering af, om overdragelsen
har fundet sted, som gruppen fra De forenede Stater og Storbritannien stødte
ind i.
Uanset at vi ikke er tilfredse med resultatet
af besøget af ekspertgruppen, forbliver De forenede Stater i det
store hele hengivne overfor brede og energiske relationer med Ukraine.
Med det formål støtter De forenede Stater et aktivt samarbejde
ad de bilaterale og multilaterale diplomatiske kanaler. Vores støtte
til handlingsplanen NATO-Ukraine og det intensive program, som bør
være resultatet af den - er blot et af eksemplerne. Vi fortsætter
endvidere med at støtte samarbejdet mellem vores militærpersoner,
ikke- spredningsprogrammet, udviklingen af små virksomheder, udviklingen
af den private sektor i landbruget, projekter indenfor lokalt og regionalt
selvstyre, tiltag der skal styrke civilsamfundet og den uafhængige
presse, udvekslingsprogrammer, samarbejdet med Verkhovna Rada og andre
former for tiltag.
Jeg håber, at mine kommentarer har hjulpet
til at give svar på de spørgsmål, som er opstået
i forbindelse med den mulige overdragelse af "Koltjuga"-systemet til Irak."
UP.
25.11.02. Ukraine mindes
hungersnøden i 1932-33
Lørdag den 23. november markeres 70-års dagen for den påtvungne
hungersnød og de politiske repressioner i Ukraine.
I løbet af det sovjetiske regime oplevede
Ukraine hungersnød tre gange; nemlig i 1921-23, 1932-33 og 1946-47.
Den påtvungne hungersnød i 1932-33 blev den mest massive og
grusomme. Ifølge forskellige vurderinger kostede den mellem 5 og
10 millioner mennesker livet i Ukraine. Den sovjetiske ledelse besluttede
i 1932 at produktionsplanen for Ukraines kornhøst skulle vokse med
44%. I august 1932 fik partiaktivisterne ret til at konfiskere korn i kollektivbrugene.
Der blev vedtaget en lov, som indførte dødsstraf for plyndring
af socialistisk ejendom.
Ved udgangen af 1933 var tusinder af landsbyer i Ukraine
blevet tømt.
De værste følger af denne politik manifesterede
sig i starten af 1933. Som følge af den desperate mangel på
brød begyndte bønderne af spise katte, hunde, rotter. Kannibalisme
blev endvidere et udbredt fænomen.
I disse tragiske år mistede Ukraine mellem
10 og 25% af sin befolkning med 25.000 døde om dagen, 1000 i timen
og 17 i minuttet.
Dagen for mindet om hungersnødens ofre bliver
hvert år officielt markeret den fjerde lørdag i november,
oplyser LIGA ifølge korrespondent.net.
Lørdag den 23. november nedlagde Ukraines
præsident, Leonid Kutjma, premierminister Viktor Janukovytj, Verkhovna
Radas formand, Volodymyr Lytvyn, formanden for præsidentens administration,
Viktor Medvedtjuk, og Kyivs overborgmester, Oleksandr Omeltjenko, blomster
ved mindesmærket for hungersnødens ofre på Mykhajlivska
pladsen i Kyiv.
Endvidere deltog folkedeputerede og medlemmer af
regeringen i ceremonien.
Som korrespondent.net tidligere har omtalt,
mener Lvivs borgmester, Vasyl' Kujbyda, at Ukraine bør stille officielle
krav til Rusland om at få udbetalt erstatninger til ofrene for undertrykkelsen
og den påtvungne hungersnød.
Han understregede bl.a., at Tyskland udbetaler erstatning
til de tidligere østarbejdere fra Ukraine, mens Rusland foretrækker
ikke at erindre det.
Ifølge Kujbyda kunne det officielle Kyiv
godt være mere principfast og kræve, at Rusland kompenserer
de ukrainske borgere, der under USSR blev tvunget til at forlade deres
ejendom, fordi netop Rusland er blevet Sovjetunionens juridiske efterfølgerstat.
Ifølge Kujbyda er russerne for tiden i gang
med allermest aktivt at investere penge i Lviv, hvor de opkøber
store virksomheder.
25.11.02. Ukraine
vil have 1933-hungersnøden anerkendt som folkemord
Den påtvungne hungersnød i Ukraine bør klassificeres
som folkemord (genocide) mod Ukraines folk, - sagde parlamentets formand,
Volodymyr Lytvyn. Ifølge ham planlægger Verkhovna Rada at
afholde en høring i anledning af 70-året for hungersnøden
og invitere videnskabsfolk, hungersnødens vidner og den brede offentlighed
for at fortælle sandheden fra statens vigtigste talerstol.
Volodymyr Lytvyn lover, at Ukraines Verkhovna Rada
som udløber af høringen vil vedtage en beslutning om, at
disse handlinger var "et folkemord mod det ukrainske folk".
Ifølge formanden er det nødvendigt
ikke alene for at etablere den historiske sandhed, men også for at
sikre, at Ukraine i fremtiden udvikler sig fredeligt og dynamisk, oplyser
LIGA
ifølge
korrespondent.net.
"Man må drage de relevante konklusioner for
at forhindre, at noget lignende sker i fremtiden".
Ukraines præsident, Leonid Kutjma, sagde i
sin tale til folket på dagen for mindet om den påtvungne hungersnøds
og den politiske undertrykkelses ofre, at Ukraine bør fortælle
verdenssamfundet sandheden om hungersnøden, dens årsager og
følger, og opnå en anerkendelse af begivenheden som et folkemord
mod det ukrainske folk.
"Kun Ukraines uafhængighed og den demokratiske
udviklingsvej, som landet har valgt, er en sikker garanti for, at en påtvungen
hungersnød ikke vil gentage sig, - sagde præsidenten. Det
må ikke ske igen. I dag er der gået 70 år fra starten
på den påtvungne hungersnød, og vi bør gøre
os selv det klart - at vores eget land er den vigtigste, ubetingede og
absolutte værdi for os alle".
26.11.02. U.S.
Ambassador's to Ukraine open letter to the editor of 2000 Newspaper
Kyiv, Ukraine
November 22, 2002
Recently, Mr. S. Kichigin of the 2000 Newspaper sent me a letter requesting
clarification on several points regarding the recording of the July 10,
2000 conversation between President Kuchma and Mr. Malev. I welcome the
opportunity to restate the views of the U.S. Government. Given the widespread
interest in these issues, I am responding to Mr. Kichigin in the form of
an open letter that we are making available to the press.
The question of the authenticity of the recording affects U.S. policy,
but it is not a juridical matter. The United States Federal Bureau of Investigation
(FBI) made a full and thorough analysis of the recording in order to allow
the United States Government to make informed policy choices, not for the
purpose of a legal proceeding. Inevitably, the authentication of this recording
has eroded confidence in U.S.-Ukraine relations at the highest levels.
That said, we have no need or interest in a duel between experts.
Experts at the FBI's Electronic Research Facility conducted a laboratory
analysis of the original recording and the original recording device provided
by Mykola Melnychenko. The recording was reviewed numerous times using
a range of technical and audio techniques that together can determine if
a digital recording has been manipulated or distorted. The experts' findings
are that the recording is genuine, has not been altered, and contains a
discussion between President Kuchma and Mr. Malev. The technical experts
performing the analysis detected no breaks in the recording, found no manipulation
of the digital files, and detected no unusual sounds that would have been
present if the recording had been tampered with. In the course of the analysis,
experts from three United States Government departments confirmed that
the recording includes the voice of President Kuchma. They indicated that
it would be implausible that a conversation such as the one examined could
be fabricated, even with highly sophisticated electronic equipment. In
short, there is no need from a technical standpoint for further analysis.
We are aware that some private groups have conducted analyses of copies
of some of Mr. Melnychenko's recordings, but we have not been involved
in such analyses and cannot comment on them. The Ukrainian Government has
told the United States Government that it conducted an analysis of a recording
of the conversation between President Kuchma and Mr. Malev, but the Ukrainian
Government admitted that it reproduced this recording from a version that
is available on the internet; that is, it did not examine the original
recording. There has also been some confusion in the press about the use
of the words "recording" and "tape." Regarding the conversation between
President Kuchma and Mr. Malev, the FBI's analysis was done on the original
digital "recording" of that conversation, and not on a "tape."
From the U.S. Government's perspective, continued questioning of the
authenticity of the July 2000 recording seems to be motivated on the part
of some by a desire to deflect attention from the matter at hand - the
decision to transfer the Kolchuga system, in violation of U.N. sanctions,
to Iraq. The Kolchuga issue is important to us because it affects the safety
of our pilots patrolling the Iraq "no-fly" zones. But it is also important
to us and to our European partners because the decision to transfer the
system to a country that has consistently violated international law and
human rights seems to contradict Ukraine's stated commitment to a "European
choice."
Did an actual transfer of the Kolchuga system to Iraq occur?
From the beginning of this episode, the United States Government has
said that, while we are certain of the authenticity of the July 10, 2000
recording, we do not know whether the transfer actually did occur. There
is some information available to us that suggests it may have occurred.
Ukrainian authorities invited a team of U.S. and British experts to Ukraine
to establish that a transfer did not take place. Faced with a lack of access
to important documents and serious gaps in documentation in violation of
Ukraine's export control process, the team was unable to rule out the possibility
of a transfer of the Kolchuga system to Iraq. In particular, the team was
not permitted to see the full investigation reports the Government of Ukraine
informed us had already been completed by the National Security and Defense
Council, the Security Service of Ukraine, and the Office of the Procurator
General, as well as important contractual documents. Access to all of these
documents had been promised to the team and was later denied. The team
also did not have access to key individuals, including former SBU head
Leonid Derkach and the former Iraqi honorary consul to Ukraine.
The team also found serious flaws in the way that Ukraine's export control
system is implemented. While Ukraine's export control system is supposed
to have checks and balances, such checks either were not exercised or they
were not documented, precluding a reconstruction of the events that surrounded
the authorization of the sale of the Kolchuga system in 2000. Thus, the
question of whether a transfer took place must remain open. Moreover, if
further investigation by the United Nations is to prove useful, the Ukrainian
Government must first decide whether it will make available documentation
denied to the U.S.-UK team. Otherwise, a United Nations team will face
the same obstacles in assessing the question of a transfer as were faced
by the team from the United States and United Kingdom.
Despite our disappointment with the results of the experts team visit
to date, the United States remains committed to a broad, robust relationship
with Ukraine as a whole. Toward this end, the United States supports active
engagement through bilateral and multilateral diplomatic channels. Our
support for the NATO-Ukraine action plan and the intensive program that
will result from it is only one example. We also continue to support our
military-to-military engagement, non-proliferation programs, small business
development, private agricultural development, local and regional government
projects, activities to strengthen civil society and an independent media,
exchange programs, engagement with the Verkhovna Rada, and other activities.
I hope these comments have helped address questions that have been raised
on the possible transfer of the Kolchuga system to Iraq.
Sincerely, Carlos Pascual
Ambassador
26.11.02. Ukrainsk
Tv: Prag blev en diplomatisk succes for Ukraine
Formanden for Verkhovna Radas udenrigsudvalg, Dmytro Tabatjnyk, anser Ukraines
præsidents Leonid Kutjmas deltagelse i Rådet for det euroatlantiske
partnerskab og afholdelsen af et møde i kommissionen "Ukraine-NATO"
på udenrigsministerniveau med deltagelse af den ukrainske minister
Anatolij Zlenko, for at være en diplomatisk succes, skriver Ukrajinski
novyny ifølge korrespondent.net.
Det sagde Tabatjnyk søndag den 24. november
til den ukrainske Tv-station Inter i en kommentar til den ukrainske delegations
deltagelse i CEAP og mødet i kommissionen, som fandt sted i sidste
uge i Prag indenfor rammerne af NATO-topmødet.
"Vi var vidner til en diplomatisk succes for Ukraine.
Den plan, som den amerikanske delegation delvist forsøgte at påtvinge,
lykkedes ikke", sagde den deputerede.
Ifølge ham beviste Ukraine i Prag, at landet
er en interessant partner for alliancen.
"Ukraine beviste, at den er... en vigtig del af
det fælles europæiske rum, og det lykkedes ikke i Prag at isolere
statsoverhovedet - præsident Leonid Kutjma - fra Ukraine og dens
udenrigspolitik", fremhævede udvalgsformanden.
Han understregede endvidere, at Ukraine ved at deltage
i Prag har bevist sin evne til at føre en selvstændig udenrigspolitik.
En en kommentar til den handlingsplan samt målplan
for 2003, som blev vedtaget under mødet i kommissionen "Ukraine-NATO"
i Prag om fredagen, sagde parlamentsmedlemmet, at det var en succes for
Ukraines euroatlantiske kurs.
"Hvis Ukraine kan opfylde denne handlingsplan, så
vil den reelt automatisk blive til en handlingsplan for Ukraines medlemsskab",
sagde han.
I den forbindelse understregede Tabatjnyk, at de
standarder og krav, som er indenholdt i handlingsplanen først og
fremmest er nødvendige for Ukraine selv.
"Disse standarder er først og fremmest nødvendige
for os selv for at udvikle vores land og dets demokratiske institutioner",
fremhævede han.
Den 22. november blev der under et møde i
kommisionen "Ukraine-NATO" vedtaget en handlingsplan samt en målplan
for 2003.
I midten af november besluttede Ukraines nationale
sikkerheds-og forsvarsråd, at Kutjma skal deltage i CEAP, mens Zlenko
skal deltage i kommissionen "Ukraine-NATO". Tidligere havde NATO besluttet
ikke at invitere Kutjma til alliancens Prag-topmøde, og her lod
man antyde, at der var en direkte sammenhæng mellem denne beslutning
og beskyldningerne for Ukraines mulige illegale salg af radarsystemerne
"Koltjuga" til Irak, som præsidenten angiveligt personligt skulle
have godkendt.
Alliancen besluttede desuden at gennemføre
mødet i kommissionen "Ukraine-NATO" på udenrigsministerniveau
og ikke på statsoverhovedniveau, som det tidligere havde været
planen. korrespondent.net.
26.11.02. "Koltjuga"-spørgsmålet
står i centrum for NATO
"Der tilbagestår fortsat nogle politiske spørgsmål i
forholdet mellem Ukraine og NATO, som det er nødvendigt at svare
på". Det sagde repræsentanten for NATO-hovedkvarterets kontor
for presse og information, Robert Pshel, til ukrainske journalister på
en briefing mandag.
Han fremhævede blandt andet, at de allierede
føler et stort ansvar i forhold til Ukraine, men at der findes en
"politisk sky". Adspurgt om, hvad en sådan erklæring baserer
sig på, understregede Pshel, at "det vedrører beskyldningerne
om salget af ukrainske våben til Irak". "Vi troede, at Ukraine ville
kunne forklare alt det i Prag, men det kunne man ikke", - sagde han. Samtidig
fremhævede Pshel, at NATO ikke har ændret sit synspunkt og
bestræber sig på at få svar på spørgsmålet
om leverancer af ukrainske våben til Irak.
Samtidig understregede Pshel, at "vi havde ret,
da vi besluttede holde mødet i kommissionen Ukraine-NATO på
udenrigsministerniveau, men det er allerede historie", og derfor opfordrede
han journalisterne til at koncentere sig om det positive, herunder Ukraines
opfyldelse af de vigtige dokumenter, som blev underskrevet mellem Ukraine
og Alliancen (blandt dem er en handlingsplan for Ukraines tilnærmelse
til NATO, som blev underskrevet under topmødet i Prag).
Ifølge den højtstående NATO-repræsentant
er spørgsmålet om forsyning af Irak med stationer for passiv
rekognocering "Koltjuga" det vigtigste i forholdet mellem Ukraine og NATO.
Men, fremhævede repræsentantet, så skal NATOs kritik
af Ukraines præsdident Leonid Kutjma ikke tages som udtryk for, at
man kritiserer hele det ukrainske folk. Podrobnosti. UNIAN.
27.11.02. Ukraine
skjuler noget om besøg fra Irak i 2001
USAs ledelse er bekymret over, at de ukrainske myndigheder forsøger
at benægte, at repræsentanter for Irak i juni sidste år
aflagde et besøg på fabrikken "Topaz", hvor man fremstiller
radarsystemerne "Koltjuga". "USA er i besiddelse af uigendrivelige beviser
på, at et sådant besøg fandt sted", - sagde talsmanden
for USAs udenrigsministerium, Richard Baucher.
USAs udenrigsministerium offentliggjorde mandag
rapporten fra den gruppe af amerikanske og britiske eksperter, som var
i Ukraine i oktober i år for at undersøge oplysningerne om
Kyivs mulige salg af radarsystemerne "Koltjuga" til Irak i strid med FNs
sanktioner. Som det fremgår af dokumentet, "har den ukrainske regering
ikke kunnet levere tilstrækkelig mange beviser for, at overdragelsen
af "Koltjuga"er ikke kunne finde sted eller ikke havde fundet sted".
Rapporten konstaterer, at de ukrainske myndigheder
udleverede dokumentation for kun 72 af de 76 fremstillede anlæg.
"Ukraines regering, - hedder det i eksperternes rapport, - hævder,
at endnu fire "Koltjuga"er blev leveret til Kina, men eksperterne fik aldrig
de dokumenter, som kunne bevise det".
Det fremhæves i den amerikansk-britiske rapport,
at sandsynligheden for, at Ukraine har overtrådt FNs sanktioner og
solgt "Koltjuga" til Irak, er meget stor. Derudover hævder eksperter,
at man fra ukrainsk side ikke har ønsket at gøre dem bekendt
med materialer fra den interne ukrainske undersøgelse af "Koltjuga"-sagen
og ikke har kunnet arrangere et møde med den tidligere leder af
SBU Leonid Derkatj og Iraks tidligere honorærkonsul i Ukraine Jurij
Orshanskyj. UP. Deutsche Welle.
27.11.02. Udskiftning
på de centrale poster i regeringen
Præsident Kutjma underskrev et dekret om udnævnelsen af en
1. vice-premierminister og tre vice-premierministre i den nye koalitionsregering.
Ifølge præsidentens pressesekretær,
Olena Hromnytska, underskrev Kutjma dekretet i lufthavnen "Boryspil", inden
han skulle afsted på et tre-dages officielt besøg til Italien,
efter at han havde snakket med de forskellige kandidater til posterne.
Således bliver Mykola Azarov ifølge
dekretet udnævnt til 1. vice-premierminister og finansminister, Vitalij
Hajduk bliver udnævnt til vice-premierminister med ansvar for brændsels-
og energiområdet, Dmytro Tabatjnyk bliver udnævnt til vice-premierminister
for humanitære anliggender og Ivan Kyrylenko bliver udnævnt
til vice-premierminister for det agrarindustrielle kompleks.
Ifølge Hromnytska blev Azarov foreslået
af fraktionen "Det europæiske valg", Vitalij Hajduk - af fraktionen
SDPU (o), Dmytro Tabatjnyk - af fraktionen PPPU og Arbejdets Ukraine og
Ivan Kyrylenko - af fraktionen "Ukraines agrarfolk". UP. Interfaks-Ukrajina.
27.11.02. Kina
bekræfter at have købt "Koltjuga" af Ukraine
Kina har købt nogle radarsystemer i Ukraine, men har ikke solgt
dem videre til Irak. Det blev tirsdag bekræftet på en briefing
i den kinesiske hovedstad af direktøren for det kinesiske udenrigsministeriums
informationsdepartement, Kun Tsyan.
Den kinesiske regering har ifølge den kinesiske
diplomat altid ubetinget overholdt resolutionerne fra FNs sikkerhedsråd
angående sanktionerne mod Irak.
Kun Tsyan understregede endvidere, at samarbejdet
mellem Kina og Ukraine, herunder i den militære sfære, finder
sted i henhold til de internationale konventioner, og at hver af parterne
under gennemførelsen af dette samarbejde opfylder de relevante internationale
forpligtelser.
Som det fremgår af rapporten fra de amerikanske
og britiske eksperter, så hævder Ukraines regering, at der
findes fire "Koltjuga"-radarsystemer i Kina.
Washington og London insisterer på, at Ukraine
skal give dem "dokumentation for salget af "Koltjuga" til andre lande,
især de dokumenter, som vedrører leveringen af fire "Koltjuga"-anlæg
til Kina. Kyiv skal desuden levere "informationer om "Koltjuga"-stationernes
og ukrainske tekniske eksperters placering på Den kinesiske folkerepubliks
territorium. UP. RIA Novosti.
28.11.02. Mistanke
om salg af "Koltjuga" til Irak via Kina
DR-Orientering, onsdag den 27.11.02
Mistanken om Ukraines salg af radarsystemer til Irak har ført
til, at den vestlige verden i stigende grad isolerer Ukraines præsident,
Leonid Kutjma, og senest ved NATOs topmøde i Prag. Nu siger USA,
at det er en troværdig mulighed, at Ukraine har solgt 4 radaranlæg
til Irak gennem Kina. Ifølge amerikanerne har Ukraine ikke med sikkerhed
kunnet forklare, hvor 4 radarer er havnet henne. I alt har Ukraine bygget
76 radarer, men de fire af dem er altså solgt til Kina, og det kan
være dem der er leveret videre til Irak, mener USA.
Den amerikanske undersøgelse er resultatet
af et amerikansk og britisk ekspertholds besøg i Ukraine i sidste
måned. Ekspertholdet har ikke fået lov til at se kontrakterne
med Kina, som Ukraine betegner som en forretningshemmelighed. USA siger
også, at ekspertholdet ikke kunne møde alle de embedsmænd,
som de gerne ville, og at nogle af embedsmændene ikke ville svare
på spørgsmål om den ukrainske ledelses rolle i den eventuelle
våbenhandel. Den amerikanske rapport har fundet beviser for, at irakiske
officerer har besøgt det område i Ukraine, hvor radaranlæggene
bliver fremstillet. Noget som ukrainske embedsmænd har benægtet.
Ukraine siger, at amerikanerne og briterne ikke har bevist, at der har
fundet en våbenhandel sted. Og Kina afviser også at være
indblandet.
Mistanken om salget af radaranlæg til Irak
kommer efter, at det amerikanske forbundspoliti i september sagde, at et
bånd fra den ukrainske præsident Kutjmas kontor er ægte.
På båndene, som er optaget i hemmelighed af en præsidentens
sikkerhedsvagter, drøfter Kutjma og chefen for Ukraines våbeneksport
at sælge radarerne til Irak gennem en jordansk mellemmand. Den amerikanske
undersøgelse har ikke fundet frem til en sådan jordansk mellemmand.
Amerikanerne besvarer også spørgsmålet
om, hvor effektive radaranlæggene er. I rapporten står der,
at hvis Irak har mere end ét radaranlæg, kan de øge
truslen mod amerikanske og britiske fly over Irak.
29.11.02. Intet flertal
for Tihipko som nationalbank-chef
Ukraines parlament, Verkhovna Rada, kunne i går ikke samle flertal
for at udpege en ny leder af landets nationalbank.
Kun 214 folkedeputerede kunne gå med til præsident
Kutjmas beslutning om at afskedige den nuværende nationalbankchef,
Volodymyr Stelmakh, og udnævne lederen af fraktionen "Arbejdets Ukraine
- Partiet for industri-og erhvervsfolk", Serhij Tihipko, som ny chef.
Forleden dag indgav Volodymyr Stelmakh sin afskedsbegæring.
Leonid Kutjma foreslog hr. Stelmakh i stedet posten som sin rådgiver
i
bankanliggender. Radio Liberty.
29.11.02. Kutjma mødte paven
i Rom
Ukraines præsident, Leonid Kutjma, mødte lederen af Vatikanstaten,
pave Johannes Paul den II. Mødet fandt sted i Vatikanets bibliotek.
Efter en kort samtale forærede paven den ukrainske præsident
en samling medaljoner med afbildinger af romerske ypperstepræster.
Kutjma forærede Johannes Paul den II et mindetegn
med en afbilding af Lvivs katedral til minde om pavens besøg i Ukraine
i 2001. Den romerske pave takkede Kutjma for hans besøg.
Kutjma præsenterede Johannes Paul den II for
medlemmer af den ukrainske delegation og takkede ligeledes for mødet.
Podrobnosti.
UNIAN.
Leonid Kutjma var tilfreds med de forhandlinger, som fandt sted under
hans officielle besøg i Italien. Det sagde han under mødet
med Roms borgmester, Walter Veltroni.
Ifølge Kutjma er den vigtigste konklusion,
som glæder ham, at "man her allerede godt ved, hvad Ukraine er for
noget, og hvem ukrainerne er". Han er endvidere også glad for, at
"italienerne gerne ser Ukraine i den europæiske familie og er parate
til at støtte Ukraine på vej mod Europa".
Roms borgmester forærede Kutjma Roms symbol
- Hunulven, der fodrer Romulus og Remus, mens Kutmja forærede Roms
borgmester symbolet på Ukraines hovedstad - en båd med Kyivs
grundlæggere - Kyi, Stjek, Khoriv og deres søster Lybid.
Veltroni sagde, at Rom ser med stor sympati på
Ukraine.
Podrobnosti. UNIAN.
29.11.02. Ukraines præsident
i vanskeligheder
af Oleksandr Dergatjov, Chefredaktør for tidsskriftet “Politytjna
dumka”, Kyiv. Artiklen er bragt i
bladet Korrespondent nr. 33/ 2002.
Der findes næppe noget mere formaliseret indenfor organiseringen
af det menneskelige samfund en
diplomatiske relationer. I den forbindelse er det kun logisk, at diverse
krumspring og manipulationer
med formaliteterne for at tilpasse dem sine mål har opnået
deres største udbredelse netop i denne
sfære. Hvis man tilmed kontrollerer mediebilledet, så har
man endnu bedre mulighed for at redigere
virkeligheden og fortolke begivenhederne. Et klart eksempel herpå
kan blive - og er det for så vidt
allerede - situationen omkring den ukrainske deltagelse i NATOs topmøde
i Prag. Denne
internationale begivenhed, som har formatet til at blive en milepæl
for mange stater og for Den
nordatlantiske Alliance i særdeleshed, har på paradoksal
vis opnået en særlig betydning for Ukraine.
Førende vestlige stater har i efterhånden mere end
et år holdt en pause i kontakterne med
Ukraines præsident, Leonid Kutjma. Det møde mellem den
ukrainske og amerikanske præsident,
som vores propræsidentielle presse gang på gang har forudsagt,
viser sig nu at være en fuldkommen
umulighed. Spørgsmålet om Frankrigs præsidents besøg
i Ukraine hænger i en tynd tråd.
Bankova-gaden (det sted, hvor det ukrainske præsidentpalads
befinder sig, red.) forsøger at
glatte situationen ud og skabe indtrykket af, at der ikke er nogen
problemer, ved hjælp af hyppige
besøg i mindre og mellemstore lande, der ikke er tilbøjelige
til at hæfte sig så meget ved principielle
spørgsmål. Man har endvidere maksimalt udnyttet brede
internationale fora, hvor alle har adgang, til
at understrege Leonid Kutjmas tilstedeværelse i Europa. Man har
ikke taget notits af vigtigheden af
de spørgsmål, som blev diskuteret i den forbindelse. Det
virker som om, at [udenrigsminister]
Anatolij Zlenko på det seneste står uden arbejde. Obstruktionseffekten
var der imidlertid stadig. Det
er åbenlyst, at Ukraines præsident har brug for bare et
rituelt møde med lederne af de førende
vestlige stater.
På den baggrund betød Bruxelles beslutning om at
afholde mødet i kommissionen “Ukraine-
NATO” i Prag på udenrigsministerniveau og ikke på statsoverhoved-og
regeringschefniveau som
forventet ikke alene, at håbet brast, men at situationen blev
yderligere forværret. Leonid Kutjmas
iver efter at komme ind i det fine selskab under påskud af deltagelse
i mødet i Det nordatlantiske
Partnerskabs Råd ser afslørende ud. Den har allerede fremkaldt
en strøm af ironiske kommentarer i
den internationale presse.
Det er symptomatisk, at ingen i den forbindelse ser hans opdukken
i Prag i en kontekst af
udviklingen af relationerne mellem Ukraine og NATO. Han er selv ude
af stand til at gøre noget som
helst for disse relationer. En meningsmåling for nylig gav en
vigtig strømpil: Undersøgelsen, der blev
foretage af Ukraines center for fred, produktionsomlægning og
udenrigspolitik, viste, at præsidenten
og hans administration er den nationale magtinstitution, der er den
største forhindring for landets
bevægelse mod et NATO-medlemsskab.
Desværre gælder det også for en lang række
andre udenrigspolitiske opgaver. Nu står det
aldeles klart, at præsidenten ganske enkelt bruger Vesten til
at fremme egne specifikke mål.
Eksistensen af normale forbindelser er en bekræftelse af legitimiteten
i ens handlinger, accepten af
ens politik udfra et demokratisk normsæt, befæstelsen af
ens position i kampen mod de
indenrigspolitiske opponenter og skabelsen af et positivt image for
styret...
Landet har i de senere år ikke skaffet sig reel autoritet,
har ikke formået at artikulere sine
natonale interesser, har mistet en betydelig del af partnerskabspotentialet,
er havnet i periferien af
ikke alene europæiske, men også euroasiatiske relationer.
I den forstand befinder præsidenten sig
reelt for længst udenfor international storpolitik. Nu er han
endvidere sat udenfor spillet.
Naturligvis er beskyldningerne for illegale leverancer af “Koltjuga”
til Irak en alvorlig sag. Men den
nuværende fase i relationerne med de mest perspektivrige partnere
bør man ikke så meget forbinde
med deres reaktion på præsidentens personlige uhæderlighed
som med en organisk udstødning af en
statslig politik, der er fremmed for et demokratisk international samfund.
Og det er en usandhed at
påstå, at staten ikke vil lide skade, og at man smertefrit
kan adskille landet fra dets leder. Landet er
ude af stand til at hjælpe sig selv. I fremmede hovedstæder
er man allerede i gang med at udtænke
særlige regler for landet og lede efter reelle samarbejdsperspektiver
i de næste to år.