Dansk-Ukrainsk Selskab

For første gang siden Ukraines selvstændighed i 1991 blev den højtidelige indsættelse af præsidenten i embedet holdt udenfor landets højeste lovgivende forsamling. 234 folkedeputerede lod sig i sidste øjeblik overtale af parlamentsformand Tkatjenko til at godkende, at præsident Kutjma denne gang indsættes i embedet udenfor parlamentet. De tre venstrefløjsfraktioner KPU, SPU og PSPU samt en del af "Hromada" stemte imod og udeblev helt fra højtideligheden, som i øvrigt havde så mange gæster, at pressekorpset var henvist til at følge inaugurationen fra presselokalerne inde i bygningen.
    Blandt de højtstående udenlandske gæster, der overværede L. Kutjmas edsaflæggelse var Polens præsident A. Kwasniewski, Azerbajdzhans præsident G. Alijev, Tyrkiets præsident S. Demirel, Hvideruslands præsident A. Lukashenko, Litauens præsident V. Adamskus, Uzbekistans præsident I. Karimov, Slovakiets præsident R. Shuster, Moldovas præsident P. Luchinsky, Ruslands ministerpræsident V. Putin, Georgiens statsminister V. Lordkipanidze, Kazakhstans premierminister K. Tokajev, Bulgariens vice-præsident T. Kavaldzhyjev samt en række andre top-politikere fortrinsvis fra SNG og den gamle østblok, oplyser avisen Fakty.
    Leonid Kutjma slog i sin tale fast, at dette ås præsidentvalg faktisk var "den anden ukrainske folkeafstemning", som vidnede om, at det ukrainske samfund ikke vil dreje væk fra den kurs, som det valgte i 1991, skriver Fakty. "På tærsklen til det nye århundrede og det nye årtusinde kan vi i dag med fuld ret sige, at vi er et standhaftigt, frihedselskende og stærkt folk, som har evnet at stå fast og overleve en revolution, to altødelæggende verdenskrige, adskillige borgerkrige samt nådesløs hungersnød og undertrykkelse. Vi er det folk, som tog imod Tjornobyl-bomben og beskyttede verden imod en global katastrofe, vi er det folk, som har vist sig som ét hele", sagde præsidenten. Han konstaterede, at Ukraine "endnu ikke har nået de alment anerkendte normer for demokrati, at vores samfund og stat er igang med den proces, som har taget andre lande årtier og århundreder". Han udtrykte "sin forståelse for alle medborgeres holdninger uafhængigt af, hvilken den er", idet han kaldte det for "naturligt", at folk er utilfredse med leveforholdene, og de økonomiske reformers tempo.
    Kutjma talte endvidere om behovet for at reformere budget-og skattesystemet, en agrarreform, udviklingen og beskyttelse af erhvervslivet, styrkelsen af den indenlandske kapital, støtte til den hjemlige producent og skabelsen af et indre marked. En del af denne politik skal bestå af en pensionsreform, omstruktureringen af sygesikringen og sygevæsenet, en effektiv beskæftigelsespolitik samt en virkelig målrettet indsats for at hjælpe de svageste lag i befolkningen.
    Ifølge avisen Den sagde Kutjma, at bekæmpelsen af korruption og kriminalitet i Ukraine skal ændres, således at man forener de to hovedinstrumenter - den administrative og den økonomiske indsats. Præsidenten understregede endvidere, at "folket og staten nu har brug for ikke alene en effektiv, men en ren statsmagt", hvilket kræver en styrket satsning på "den nye generations specialister - pragmatikere og proffessionelle, folk med en høj moral, beslutsomhed, som kan materialisere deres patriotisme i konkrete sager". L. Kutjma erklærede, at han ikke ville vurdere specialisterne "efter det de siger og deres personlige loyalitet eller partitilhørsforhold, men efter deres evne til at organisere tingene og opnå resultater på konkrete områder og efter den økonomiske og sociale situation for landets borgere". I den forbindelse vil "det statslige apparat blive renset", skriver Den.
    Ukraines udenrigspolitik skal være præget af fire nøgleord: multipolaritet, stabilitet, forudsigelighed, stabilitet og bevarelsen af alliancefriheden, sagde præsidenten ifølge Fakty. De tre vigtigste retninger for Ukraines udenrigspolitik bør være den europæiske, den russiske og den amerikanske. Kutjma understregede, at udenrigspolitiske resultater vil blive bestemt af to hovedfaktorer. Den ene faktor er, hvordan Ukraine løser sine interne problemer og den anden faktor er, "hvor aktivt og overvejet landet tilpasser sig den moderne verdens realiteter under hensyn til egne nationale interesser".

01.12.99. Frakobling af energisystemer koster liv

Frakoblingen af det ukrainske energisystem fra det russiske den forgangne weekend har allerede krævet sine første dødsofre i Ukraine, skriver avisen Fakty. I Brody i Lviv-regionen døde en kvindelig patiet forleden dag p.g.a., at man ikke havde strøm til at operere hende for akut buhindebetændelse. En gravid kvinde måtte føde med kejsersnit idet selve fødslen blev oplyst af stearinlys. Det lykkedes kun med nød og næppe at redde spædbarnet.
Den 26. november blev Ukraines og Ruslands energisystemer frakoblet hinanden, meddelte energiminister I. Platjkov. Ifølge ham har det stærkt forværret energiforsyningen i Ukraine. Situationen vanskeliggøres af manglende kulreserver på elkraftværkerne. I øjeblikket er spændingen i det ukrainske elnet faldet til et så lavt niveau (49,2-49,3 Hz), at strømforsyningen af mindre byer automatisk er blevet frakoblet, skriver Fakty. Ifølge energiminister Platjkov kan en af løsningerne blive, at man hver femte dag korrigerer strømforsyningen til regionerne i overensstemmelse med deres betaling for ydelsen.

02.12.99. Pustovojtenko forventes at blive genudnævnt

Ukraines premierminister siden 16.7.97. Valerij Pustovojtenko indgav tirsdag sin afskedsbegæring til præsident Kutjma, som han skal ifølge forfatningen overfor en nyvalgt præsident. Spekulationerne om, hvem der skulle efterfølge Pustovojtenko på posten har været igang i lang tid. I går sagde Leonid Kutjma, at han regnede med, at han om to-tre dage vil foreslå parlamentet at genudnævne Pustovojtenko som premierminister. Radaens formand Oleksandr Tkatjenko, der jo tabte præsidentvalget i alliance med kommunisten Symonenko, ser nærmest Valerij Pustovojtenko som det mindste af alle onder. Tkatjenko forsikrede derfor ligeledes går, at der er nok fraktioner i Radaen, der vil stemme for, at Pustovojtenko igen bliver premierminister.
    Radaen er i øjeblikket præget af de folkevalgtes migration mellem de enkelte fraktioner. Det gælder især centrum-højre fraktionerne, men også formand Tkatjenkos egen Bonde-fraktion, der i går mistede yderligere to og er helt nede på 10 deputerede. Hvis ikke man i næste uge kommer op på 14 deputerede, så vil denne fraktion miste sin status som fraktion med deraf følgende rettigheder. Kommunistpartiet har imidlertid lovet Tkatjenko og Bondefraktionen, at den i så fald vil få tilgang af det krævede antal medlemmer fra den 122 mand store KPU-fraktion, så man igen kan komme op på det krævede antal deputerede i Bondefraktionen. Så har KPU også sagt tak til Tkatjenko for hans støtte til dem under præsidentvalget. Som bekendt nåede Oleksandr Tkatjenko at bakke fire forskellige præsidentkandidater op: først sig selv, så Oleksandr Moroz, så Jevhen Martjuk og siden Petro Symonenko. Tkatjenko kommenterede den igangværende fraktionsflugt således: "De folkedeputerede, der har forladt Bondefraktionen til fordel for andre, har gjort det p.g.a. egen vinding, nok primært materiel, ligesom i øvrigt de andre, der er gået over".
    Fraktionen SDPU (o) er ved at befæste sin position som Radaens største borgerlige fraktion med 33 deputerede. I går fik SDPU (o), der ledes af Dynamo Kyiv-bossen Hryhorij Surkis og ex-præsident Leonid Kravtjuk, tilgang af deputeret Jevhen Tsvyhun fra Kostenkos Rukh.
Inna Bohoslovska og Hryhorij Dashutin forlod De Grønnes fraktion til fordel for fraktionen "Trudova Ukrajina", Kosak-høvdingen Ivan Bilas forlod "Reformy-Kongres" og er løsgænger. Det sidstnævnte gælder ex-økonomiminister Viktor Suslov, hidtil Bondepartiet. Serhij Kondrativsky forlod "Batkivsjyna" til fordel for det beslægtede "Hromada", som dermed igen er oppe på det minimale for en fraktion - 14 folkedeputerede. "Batkivsjyna" er dog fortsat den 3. største fraktion. De Grønnes fraktion forventes at miste endnu flere medlemmer de kommende dage.
    Problemet for det konstruktive regeringsflertal er, at der i øjeblikket er hele tre centrum-højre blokke, der hver især vil have patent på at udgøre kernen i dette konstruktive flertal. Ingen af disse blokke kommer imidlertid op på over 100 folkevalgte. Det leder tanken hen på ordsproget "hvor der er to ukrainere er der tre hetman'er".

02.12.99. IMFs mission er i Ukraine til den 14. december

Lederen af Den internationale valutafond (IMFs) mission til Ukraine, Mohammad Shad-Valavi, indledte i går drøftelserne med de ukrainske ledere om nye kreditter. Det forventes, at IMFs mission bliver i landet til den 14. december. Dens konklusioner kan imidlertid nemt gå hen og blive negative. IMF er utilfreds med, at en stor del af fondens krav til den økonomiske politik ikke er blevet opfyldt. Det gælder bl.a. de fortsat lave ukrainske tariffer for el, gas, vand og varme, Ukraines indførsel af eksporttold på solsikke samt det alt for store statsunderskud.

02.12.99. Tre dræbt ved ulykke på A-kraftværk

Tre medarbejdere blev dræbt og tre alvorligt kvæstet ved en eksplosion i en beholder med stoffet propan (propyl + metan) på Rivne A-kraftværket i det nordvestlige Ukraine. Ulykken skete under svejsningen i en af værkets byggehaller og har ifølge myndighederne ikke været farlige for omgivelserne.

02.12.99. 130 år gamle vandrør i Odesa sprunget

Tre distrikter i den ukrainske Sortehavsby Odessa (Centralny, Zhovtnevy og Illitjevsky) har nu i over tre døgn været uden drikkevand. Hele seks distrikter har måttet undvære vandforsyningen to dage i træk. Det skyldtes en ulykke, der fandt sted på byens vandpumpestationer Holovna og Pivdenna. Drikkevandsforsyningen måtte køres ud til borgerne i store vandbeholdere. Fejlen opstod ved, at en vandtårnskanal sprang. Som følge deraf blev over 200.000 tons rent drikkevand hældt ud i byens gader. Efter fire døgns redningsindsats er det næsten lykkedes at lukke hullerne og genoptage vandforsyningen. Arbejdet er blevet vanskeliggjort af, at der er kommet luft ind i vandrørene, hvilket har medført et fald i trykket. Som følge heraf er det i en række ejendomme endnu kun stueetagen, der får drikkevand. Myndighederne har dog lovet at genoprette vandforsyningen senest i dag. Man er ved at undersøge årsagen til lækket. Odessas vandforsyning fejrer snart sit 130-års jubilæum.

02.12.99. Kharkiv delvist uden elektricitet

Hele Kharkiv-regionen i det østlige Ukraine mangler i øjeblikket ca. 300 MW timer, hvilket svarer til 1/5 af regionens døgnforbrug af elektricitet. Siden sidste uges frakobling af det ukrainske el-net fra det russiske har regionen oplevet en forværring af de periodevise fravær af strøm hos private forbrugere og virksomheder, der ikke hører under kategorien livsnødvendige. Myndighederne har sagt til borgerne, at antallet af uventede strømsvigt vil blive mindre, fordi man går over til "viftevis" slukning af strømmen. Rækkefølgen vil snarest blive offentliggjort i den lokale presse, skriver avisen Den. I den bygning, hvor avisens Kharkiv-korrespondent bor, har der været strømsvigt på samme tidspunkt flere dage i træk, lige bortset fra tirsdag, som var den dag præsident Kutjma blev indsat i embedet. Ellers betyder de pludselige strømsvigt, bl.a. at computere slukkes, folk sidder fast i elevatorer m.v. De lokale bolikontorer har hyret særlige "elevatorredningsfolk" til at hjælpe borgere, der er strandet i elevatorer.
Kharkiv-regionen var indtil fornylig tilsluttet det russiske el-net, som har en mere stabil spænding end det ukrainske, men ukrainernes store gæld til russerne har tvunget sidstnævnte til at frakoble de to landes elforsyningsnet, skriver Den.

03.12.99. IMFs lån afgørende for Ukraine

Den internationale valutafonds (IMF) mission til Ukraine skal frem til den 20. december vurdere kvaliteten og tempoet af de ukrainske reformer. De konklusioner, IMF fremkommer med, vil have en direkte betydning for om, hvorvidt IMF vil bevilge Ukraine den næste rate i Extended Facility Fond lånet, som blev suspenderet i september i år p.g.a. Ukraines manglende overholdelse af en række af IMFs betingelser. De ukrainske regeringsfolk regner med, at långivningen vil blive genoptaget, eftersom Ukraine alene til næste år skal tilbagebetale over 3 mia. USD udlandgæld. En umulig opgave uden ekstra vestlige bevillinger. Fungerende vice-premierminister Serhij Tyhypko indrømmer dog, at det bliver svært at få overbevist IMF, fordi de "ikke længere tror på det vi siger og er holdt op med at tro på vores beslutninger. De vil kun se konkrete bevægelser - det der virker". En række andre vestlige kreditter står faktisk og falder med IMFs ja eller nej til flere lån. Næsten samtidigt med IMF-missionen ankom således Verdensbankens repræsentation til Kyiv. Den skal kontrollere, hvordan bankens projekter og financieringer i Ukraine bliver opfyldt.
Ukraine har Vesteuropas dårligste investeringsklimap og strukturreformer er udeblevet, konstaterede Verdensbankens repræsentanter. Netop derfor går det så langsomt med de projekter, banken har financieret i landet. Radaen er ligeledes ekstrem langsom til at ratificere diverse låneaftaler, hvilket ligeledes støder potentielle investorer væk. "Det går med hiv og sving, til et 7-tal", siger Verdensbankens Ukraine-repræsentant, George Erzychak. Det beløb Ukraine til næste år kan modtage fra Verdensbanken afhænger af reformernes effektivitet og tempo. Det mindste beløb, Ukraine kan regne med i år 2000 er 120 mill. USD, men kan i bedste fald komme op på at modtage op til 800 mill. USD. Verdensbankens hovedkrav er de samme: Reorganisering af statsadministrationen, skabelse af et gunstigt erhvervsklima og 1 mia. USD i statskassens 2000-budget via privatiseringer. Verdensbanken er ligeglad med, hvordan regeringen finder disse penge via privatiseringen og man afholdt sig derfor fra at kommentere regeringsomdannelsen. Målet er det vigtigste. "En ny præsidentperiode, en ny regeringen, en ny administrativ reform...så der er mange ukendte faktorer her. Derfor vil jeg ikke spekulere [omkring regeringsomdannelsen]", sagde George Erzychak.

03.12.99. USA-ambassadør: oligarkerne reformernes hovedfjender

I næste uge skal Ukraines præsident Leonid Kutjma på besøg i USA, hvor han bl.a. skal mødes med præsident Bill Clinton og Al Gore. USAs ambassadør i Kyiv, Steven Pfeifer, sagde i går i en tale til studerende ved Taras Shevtjenko statsuniversitetet i Kyiv, at den amerikanske ledelse nok vil være interesserede i at høre, hvordan Kutjma har tænkt sig at gennemføre alle de planer, han talte om i sin indsættelsestale den 30. november. Ifølge Steven Pfeifer havde den ukrainske præsident nu en enestående chance for at foretage en fremadrettet bevægelse, eftersom han ikke skal tænke på genvalg længere. Derfor kan han nu træffe vanskelige og meget upopulære beslutninger vedrørende virkelige reformer. Det største problem var ifølge den amerikanske ambassadør, at der ikke fandtes nogen begunstigelse af de udenlandske investorer i Ukraine i dag, tværtimod. Ukraine kæmper i øjeblikket med en række østlande for hver eneste nye investering og er desværre bagud i denne kamp, selv i forhold til Polen. "Hvis der ikke sker økonomiske forandringer, så er jeg ikke så meget bekymret for den amerikanske regerings reaktion som for det internationale erhvervslivs reaktion", sagde Steven Pfeifer. Han understregede desuden, at amerikanerne er bekymrede over de ukrainske oligarkers hæmningsløshed. "Det er ikke kommunister og fjender af Vesten, men netop oligarkerne (finans-politiske fyrster,red. ) der udgør den største trussel mod virkelige reformer. De ønsker hverken en deregulering eller en privatisering på konkurrencevilkår eller gennemsigtighed i de sektorer af økonomien, som de kontrollerer. Landets ledelse bør vælge mellem interesserne hos denne lille beskyttede kreds af udvalgte og det overvældende befolkningsflertals interesser", sagde den amerikanske ambassadør og blev mødt af klapsalver.

03.12.99. Dnipropetrovsk-regionen hårdest ramt af AIDS

Dnipropetrovsk-regionen, Ukraines næststørste region, er den, der er hårdest ramt af AIDS, oplyser regionens sundhedsmyndigheder ifølge avisen Den. Fra 1987 til 1.12.95 var der kun blevet registreret 9 HIV-smittede. Dette tal er imidlertid siden steget til 7.327 HIV-smittede personer pr. den 25.11.99. 80 af dem fik AIDS, 51 personer er allerede døde heraf. 100-120 personer om måneden får konstateret HIV-smitte i Dnipropetrovsk-regionen. Værst står det til i byen Kryvyj Rih, hvor halvdelen af regionens HIV-smittede lever. Desuden er byerne Nikopol og Ternivka hårdt ramt. I Ternivka er der 997 HIV-smittede ud af en befolkning på 30.000. Det er næsten fem gange større end regionens gennemsnit. Væksttempoet fir HIV-smittede i denne by er ikke alene rekordstort for Ukraine, men for hele Europa. Det store antal HIV-smittede hænger sammen med et usædvanlig stort antal narkomaner i regionen. Ifølge den ukrainske regering vil 200.000 personer i Ukraine være HIV-smittede inden udgangen af 1999, skriver Den.

03.12.99. Tjekkiet vil vente med visumpligt for ukrainere

Den tjekkiske regering har besluttet at forlænge visumfriheden for ukrainske borgere mindst til og med 2003, skriver Fakty. Visumfriheden vil også fortsat gælder borgere fra Rusland, Hviderusland, Moldova, Kazakhstan, Kyrgyzstan og Turkmenien, mens der vil blive indført visumpligt for borgere fra Azerbajdzhan, Georgien, Armenien, Uzbekistan og Tadzhikistan.
Tjekkiet aspirerer til medlemsskab i EU, og vil herefter være nødsaget til at indføre visum for personer fra SNG-lande. Tjekkiet ønsker dog at udsætte dette, eftersom Tjekkiet er et yndet turistmål for borgere fra SNG-landene, herunder Ukraine.

04.12.99. Luft-til-luft raketter for russisk gas

Ukrainsk fremstillede luft-til-luft raketter af typen X-22 er en del af den våben-for-gasaftale, som Rusland og Ukraine har indgået i sommers som led i Ukraines 1 mia. USD store gasgæld til Moskva. X-22 er et missil med en rækkevidde på 3.000 km, som kun bruges som led i de strategiske fly af typen TU-160 og TU-95MS bevæbning. Netop de nævte fly udgør Ukraines hovedlevering til Rusland, skriver avisen Fakty. Indtil videre har Ukraine leveret to TU-160 og TU-95MS til Rusland. I den aftale om begrænsning af strategiske angrebsstyrker, som Ukraine underskrev i 1991, figurerer X-22 missilerne under navnet RKV-500P.
I alt skal Ukraine overdrage 500 af disse missiler til Rusland, og 95% af dem er startklare. Overdragelsen af de strategiske bombefly og missilerne skal efter aftalen være færdig inden udgangen af i år, skriver Fakty. Herefter vil Ukraines 1 mia. store gæld til Rusland blive reduceret med 286 mill. USD.

04.12.99. Inflationen jan.-nov. var på 11,3%

Inflationen i Ukraine var på 11,3% i de første 11 måneder af 1999, oplyste Ukraines statslige statistik forleden ifølge avisen Den. I november steg fødevarepriserne med 5%, industrivarepriserne med 1% og tjenesteydelser med 0,2%. I årets første 11 måneder udgjorde inflationen i fødevarepriserne 14,5%, industrivarepriserne - 8,3%, mens tjenesteydelserne steg med 11,2%. Ifølge økonomiske eksperter hænger stigningen i inflationen med betydelige udbetalinger af sociale ydelser i september-oktober (p.g.a. præsidentvalget, red.) og den nationale valuta, Hryvna'ens, devaluering i oktober-novmeber med mere end 10%. I projektet for næste års statsbudget har regeringen som udgangspunkt opereret med en årsinflation på 19,1%. Dette tal er imidertid siden blevet korrigeret til 16%, skriver Den.

05.12.99. Domstole lukket for klager over valget

Som tidligere oplyst har Ukraines Højesteret afvist at behandle klager over resultatet af præsidentvalget fra præsidentkandidaterne Oleksandr Moroz, Jurij Karmazin og senest Petro Symonenko. Ifølge avisen Fakty har formanden for den centrale valgkommission, Mykhajlo Rjabets, meddelt at heller ikke et eneste af de 225 territoriale valgkommissioners valgresultater indtil videre er blevet indstævnet til domstolene. Den centrale valgkommission havde så vidt han var orienteret heller ikke oplysninger om, hvorvidt nogle af resultaterne fra de enkelte valgdistrikter er blevet indstævnet og behandlet af domstolene lokalt.
Radaen er lige gået til andenbehandlingen af lov om parlamentsvalg, som bl.a. opererer med et forholdstalsvalgssystem baseret på de 225 eksisterende storkredse. Lovforslaget har desuden en bestemmelse om, at et parti for at opstille til parlamentsvalget skal have samlet mindst 1 million underskrifter - i øvrigt det samme krav som ved det nys overståede præsidentvalg. Lovforslaget vil sandsynligvis gavne dannelsen af et begrænset antal store partier, fremfor et mylder af forretningsfolk, der er valgt i enkeltmandskredse og som lader sig købe op af de forskellige fraktioner. Lovforslaget opererer desuden ikke med en mulighed for at kende valget ugyldigt - også analogt med loven om præsidentvalget. Ifølge Mykhajlo Rjabets, så rummer lovforslaget "de værste fejl fra loven om præsidentvalget". Dog var Rjabets overbevist om, at Den centrale valgkommission og Radaens særlige udvalg "nok skal få udarbejdet en fornuftig lov", skriver Fakty.

06.12.99. Odessa-borgere blokerer veje i protest

Visse borgere i den sydukrainske havneby Odesa har efterhånden fået nok af, at blive afskåret fra elforsyningen 10 timer dagligt to uger i træk, skriver avisen Zerkalo Nedeli. Borgerne har dannet en protestkomite, som nu gennem flere dage har blokeret gaderne Hrushevskoho og Promyslova for al trafik. Gaderner er forlængelser af centale trafikårer fra Odesa til Kyiv og Rusland. Ifølge en repræsentant for aktivisterne, Tetjana Luzhko, har den manglende elforsyning reelt lammet landsbyen "Neftjanniki" og gaden Promyslova, hvor der er installeret el-drevne komfurer. Aktivisterne kræver en afkortelse af de daglige slukninger for elforsyningen, så man i det mindste kommer ned på 4 timer i døgnet. Hvis ikke kravene bliver imødekommet vil de gå over til en permanent blokade af gaderne. En repæsentant for myndighederne har forsikret aktivisterne, at problemet snart vil blive løst.
Også borgere i den vestukrainske by Lviv har i sidste uge gennemført blokader i desperation over den udeblevne elforsyning, som bare er taget mere og mere til efter præsidentvalget og Ruslands frakobling af det ukrainske el-net.

06.12.99. Kutjma foreslår den samme premierminister

I sidste uge modtog Ukraines parlament præsident Kutjmas forslag til ny premierminister. Kutjmas valg faldt som ventet på regeringschefen siden juli 1997, Valerij Pustovojtenko. Den 14. december skal Ukraines parlament Radaen stemme om de kan godkende Pustovojtenko. Pustovojtenko er meget loyal overfor Kutjma og har været i regeringen lige siden Kutjmas første valgsejr i 1994. Pustovojtenko er vel nærmest at betegne som mappebærer for Kutjma og er formand for det præsidenttro parti NDP. Ifølge den ansete ukrainske avis Zerkalo Nedeli er der dog en del der tyder på, at Pustovojtenko ikke uden videre kan regne med støtte fra de partier, som støttede Kutjma under præsidentvalget. Det hænger sammen med, at lederne af disse partiers fraktioner i Radaen, oligarkerne Hryhorij Surkis og Viktor Medvedtjuk fra SDPU (o), Oleksandr Volkov fra "Regionernes genfødsel" samt Viktor Pintjuk med fraktionen "Trudova Ukrajina" forventer at få en endnu større bid af magten efter genvalget. Deres relationer til fungerende regeringschef Pustovojtenko beskrives imidlertid som langt fra idyllisk. De eneste borgerlige fraktioner, der støtter Pustovojtenko er "Batkivsjyna" og Kostenkos Rukh, der tilsammen har 59 mandater i øjeblikket. De vil muligvis kunne få støtte fra "Hromada" med 13 mandater. I en erkendelse af, at flertallet snarere kan findes i venstre side af parlamentet, har Pustovojtenko ifølge Zerkalo Nedeli nu på det seneste henvendt sig til kommunistpartiet KPU, der sammen med det lille støtteparti Bondepartiet har 130 mandater. Som bekendt skal der mindst 226 stemmer for at godkende en premierminister, som så kan danne regering. Pustovojtenko kan forhandle med fraktionerne til den 12. december. Har han de 130 mandater fra KPU/Bonde samt 72 fra Batkivsjyna, Kostenko og Hromada, skal man "bare" have 24 flere mandater - noget socialistpartiets 24 deputerede kunne stille med. Det er velkendt, at Radaens nuværende formand, Oleksandr Tkatjenko, har et rimelig fornuftigt forhold til Pustovojtenko, og det er sikkert netop ham, der i øjeblikket fungerer som forhandlingsleder i de sonderinger, som Pustovojtenko fører med KPU. Tkatjenko har en personlig interesse i at deltage i et Rada-flertal, idet han dermed næppe bliver stemt ud fra embedet som Radaens formand. Zerkalo Nedelis analytiker, Julia Mostova, tror dog ikke på at KPU, som altid har været meget kritisk overfor Pustovojtenkos "folkefjendske" regering, vil tabe ansigt ved at støtte en "folkefjendsk" premierminister og dermed risikere at miste stemmer ved det næste parlamentsvalg. KPU ser en klar fordel i at være et protestparti, der kan kontrollere op mod 1/3 af pladserne i Radaen og dermed have stor indflydelse på lovgivningen. Det vil næppe lykkes Tkatjenko at overbevise kommunisterne om at tage del i magten. Det ville også være ulogisk, hvis KPU nu skulle indgå i hans regering lige efter Kutjmas valgsejr. Med mindre der ligger en belønning for at tabe med vilje.
    Selvom Kutjma er blevet træt af Pustovojtenko, kan han ikke bare vrage en så trofast makker. Præsident Kutjma har ifølge Zerkalo Nedeli dog ikke udvist nogen begejstring i promoveringen af Pustovojtenko. Det virker nærmest som om, at Pustovojtenko skal fungere som en prøveballon, der skal vise, hvor de Kutjma-tro oligarker egentlig står. Hvor langt vil oligarkerne Volkov med fraktionen "Regionernes genfødsel", Surkis/Medvedtjuk med fraktionen SDPU (o) samt Kutjmas svigersøn V. Pintjuk med fraktionen "Trudova Ukrajina" gå i deres kamp om indflydelse på den nye regering? Kutjma er et meget dygtigt og udspekuleret magtmenneske, der godt kan lide at hans nærmeste disciple konkurrerer indbyrdes. Dermed undgår han, at en af dem bliver alt for stærk på hans egen bekostning. Det er kun sådan, man kan være præsident i 10 år i et post-sovjetisk system som det ukrainske.
    Som bekendt har den amerikanske regering i ret utvetydige vendinger på det seneste signaleret overfor den genvalgte Kutjma, at man vil tage hans ord om, at han vil være "en ny præsident" i den kommende periode, meget alvorligt. Og at det først og fremmest betyder, at USA forventer, at der bliver gjort noget alvorligt ved korruptionen og oligarkernes konkurrencehæmmende rolle i Ukraines regering og præsidentens administration. Præsident Kutjma flyver til USA på onsdag den 8. december, hvor han bl.a. skal mødes med præsident Bill Clinton og vice-præsident Al Gore. Den nyudnævnte sekretær for sikkerhedsrådet, Jevhen Martjuk, der har ry for at være korruptionsbekæmper, skal med til møderne i det såkaldte "Kutjma-Gore" udvalg, der et par gange om året holder møder for at samle op omkring de problemer, der er i forholdet mellem Ukraine og USA. Hvis Pustovojtenko bliver premierminister, vil der til en vis grad nok være tale om business as usual, også hvis han ligefrem tager kommunister ind i regeringen. Den samme premierminister er næppe det signal amerikanerne ønsker at få lige nu.
    Der er ikke usandsynligt, at der vil være en sammenhæng mellem forløbet af Kutjmas møder i Washington, forløbet af godkendelsen af den ny premierminister og de konklusioner, som IMFs og Verdensbankens Ukraine-missioner er ved at udarbejde med hensyn til en fortsat økonomisk støtte til reformerne i Ukraine.

06.12.99. Ukraine tappede 4 mia. kubikmeter gas

I sidste uge lykkedes det Ukraine at nå til enighed med det russiske selskab Gazprom om Ukraines betaling for, at Ukraine i 4. kvartal af i år egenhændigt har tappet 4 mia. kubikmeter russisk gas fra de ledninger, der går gennem Ukraine. Ifølge 1. vicepremierminister med ansvar for energi, Anatolij Kinakh, betyder denne post factum aftale, at Gazprom ikke vil true Ukraine med sanktioner, "hvilket Ukraine er meget taknemmelig for". Hovedparten af de 4 mia. kubikmeter gas blev tappet i løbet af november måned, som selv efter ukrainsk målestok var meget kold. Da det imidlertid heller ikke ser ud til, at december måned vil blive specielt meget varmere, så får Ukraine nok brug for yderligere russisk gas. Det "taknemmelige" Ukraine fortsætter derfor stille og roligt at med tappe den russiske gas, der går gennem Ukraine på vej til bl.a. Tyrkiet. Det har medført, at Tyrkiet næsten ikke fik noget gas den forgangne weekend.
Rusland har fornylig frakoblet sit system fra det ukrainske el-net p.g.a. den lavere spænding i det ukrainske net. Forståelsen mellem Ukraine og Gasprom omkring Ukraines "ulovlige" tapning af russisk gas, hænger bl.a. sammen med, at Gasproms ledelse med Ruslands ex-premierminister Viktor Tjernomyrdin i spidsen, var interesserede i at Leonid Kutjma blev genvalgt. De russiske energigiganter, som i øjeblikket bliver svimlende rige p.g.a. de højeste olie-og gaspriser siden starten af 1980erne, vil gerne ind og overtage det fattige ukrainske energimarkeds infrastruktur som led i Ukraines afdrag på gælden til dem.

07.12.99. Kutjma på lynvisit hos Jeltsin

Ukraines præsident aflagde i går formiddag en lynvisit hos sin russiske kollega Boris Jeltsin, der i dagens anledning var stået op af sygesengen. Leonid Kutjma havde også et kort møde med ministerpræsident Vladimir Putin, der tydeligvis assisterede den aldrende Jeltsin under samtalen med Kutjma. Kutjmas besøg hos den sygdomssvækkede Jeltsin varede under en time. I går aftes tog Kutjma fra Moskva på officielt besøg i Frankrig, hvorfra han på onsdag flyver til officielt besøg i USA.
Ukraine og Rusland nåede til enighed om at restrukturere Ukraines nuværende næsten 1,5 mia. USD store gæld for russiske gasleverancer. Ifølge Leonid Kutjma nåede parterne en principiel enighed om disse spørgsmål. Desuden aftalte de to landes ledere, at om fællesproduktionen af transportflyene AN-70, AN-140 samt passagerflyet TU-334. Parterne noterede sig, at de to landes samhandel i årets første 9 måneder desværre var faldet med 20%. Ukraine ønsker på den baggrund at oprette en frihandelszone mellem Rusland og Ukraine og andre SNG-lande, men den russiske Duma er imod.
Desuden blev der tilsyneladende opnået en principiel enighed om, at Rusland overdrager til Ukraine en del af det tidligere Sovjetunionens ejendom i udlandet. Det drejer sig først og fremmest om Sovjetunionens diplomatiske og handelsmæssige repræsentationer, som Rusland uden videre overtog efter opløsningen af unionen i 1991/92.

07.12.99. Store dele af Ukraine dagligt uden strøm

Ifølge det ukainske energiministerium oplever samtlige ukrainske regioner for tiden, at der om morgenen og om aftenen bliver slukket for elforsyningen nogle timer ad gangen. Længden af slukningerne varierer fra region til region og er afhængig af regionernes gæld til de selskaber, der står for elforsyningen. I smådistrikter og landsbyer er det oftest selve elforsyneren, der er den eneste der ved, hvor meget området skylder. I løbet af november har forbrugerne betalt næsten 60% af den modtagede strøm. Alligevel udgør el-forbrugernes samlede gæld pr. 29.11.99. over 6,5 mia. Hryvna (ca. 1,3 mia. USD). Industrivirksomheder, kommunale boligselskaber, producenter af landbrugsvarer, private forbrugere og selve statsbudgettet er fortsat de største skyldnere i el-sektoren.
1. vicepremierminister med ansvar for energi, Anatolij Kinakh, holdt i dag møde med lederne af den ukrainske energisektor. Det konstateredes, at den akutte krise i den ukrainske energisektor skyldes mangel på likvide midler til indkøb af energi. Hvis man tager Ukraines kraftvarmeværker, så er der i dag kun 1,5 mill. tons kul tilbage som reserve til vintersæsonen, som først lige er gået i gang. Til sammenligning var der sidste år efter vinternsæsonens maksimumbelastning en halv million ton kul mere i reserve. På nogle af værkerne er der kun brændsel nok til, at en enkelt reaktor kan arbejde. Men ikke engang det er nok til at redde et kraftvarmeværk fra at fryse til i tilfælde af et stærkt temperaturfald. Derfor er regeringens bekymring, hvordan man i det hele taget redder energisektoren fra et totalt stop. Regeringen forsøger primært at øge de regionale energiselskabers betaling med likvide midler. De regionale energiselskaber, der har den allerstørste gæld for den leverede strøm til forbrugerne, vil derfor snart få fjernet deres statslige licens til at udføre deres virksomhed. Det vil først og fremmest ramme de privatiserede regionale energiselskaber. Ifølge Anatolij Kinakh vil dette dog kun være et ekstraordinært og midlertidigt skridt - der er ikke tale om en renationalisering, hævder han. Privatiseringen i energisektoren vil fortsætte, men på betingelse af, at de nye ejere er effektive. Lige nu gælder det dog for regeringen om, at forhindre en social katastrofe. I dag har man fastsat en liste over virksomheder og organisationer, hvor elforsyningen er livsnødvendig og en liste over de virksomheder og organisationer, som vil blive afskåret fra elforsyningen p.g.a. ubetalte regninger.

08.12.99. Moskva vil dele noget af Sovjets ejendom med Kyiv

Under sit besøg forleden dag i Moskva drøftede Ukraines præsident Kutjma og Rusland ministerpræsident Putin det for Ukraine ret så vigtige spørgsmål om dele af gammel sovjetisk ejendom i udlandet. Som bekendt erklærede Den russiske Føderation sig ensidigt som Sovjetunionens juridiske arvtager og dermed arvtager til stort set samtlige sovjetiske ejendomme i udlandet. Ganske vist opnåede Ukraines og Ruslands præsidenter i 1992 enighed om, at en del af denne ejendom burde tilhøre Ukraine. Men det blev imidlertid ved snakken, alt imens antallet af udlandsk ejendom, som Ukraine kunne regne med at få, aldrig rigtigt blev fastslået, skriver avisen Fakty. Under det seneste møde med den nye russiske ministerpræsident Putin, som er favorit til at efterfølge Boris Jeltsin som præsident næste år, fik præsident Kutjma forståelse for dette problem og opnåede en lovning på, at Ukraine snart ville kunne få den del af det tidligere Sovjetunionens ejendom i udlandet, som rettelig tilhører Ukraine.
Ukraines udenrigsminister, Boris Tarasjuk, oplyste ifølge Fakty, at eksperter fra de to lande fortsat arbejder på en liste over ejendomme. "Uden et politisk signal går dette arbejde stadig trægt", sagde Tarasjuk og tilføjede, at "hvis vi bare havde ventet, havde vi ikke haft noget ejendom i udlandet".

08.12.99. 30.000 indbyggere i Vinnytsa uden varme

Næsten 30.000 indbyggere i byen Vinnytsa i det centrale Ukraine befinder sig i øjeblikket uden varmeforsyning som følge af, at 500 milimeter tykt vand-og varmeforsyningsrør er sprængt, oplyser Fakty. Ulykken har ramt byens Lenin-distrikt, hvor lejligheder, skoler, børnehaver, virksomheder og institutioner nu fortsat er uden varme. Årsagen til uheldet er gamle og slidte rør, som for længst har overskredet deres anvendelsesperiode.
    - Ulykken skete kl. 7 om morgenen den 6 december. Det rør, som gik fra den centrale fyrplads i vores virksomhed, blev sprængt, oplyste lederen af det regionale energiselskab "Vinnytsateplo- komunenergo", V. Zadorozhny, ifølge Fakty. Lige siden har et redningshold arbejdet på at udbedre skaden, og der skulle være håb om, at fyrpladsen snart bliver repareret.
    De dele af vand-og varmeforsyningen, der på det seneste alt oftere kommer ud af drift, er ofte 40-50 år gamle. For at skifte dem ud kræves væsentlige kapitaltilførsler. Problemet er i hør grad den manglende betaling fra forbrugernes side. Således har borgerne og virksomhederne oparbejdet en gæld på 33 mill. Hryvna til "Vinnytsateplokomunenergo" en gæld som bare vokser dag for dag, oplyser Fakty.
    Under præsidentvalget viste Vinnytsa sig som den mest Kutjma-fjendtlige region.

08.12.99. Kutjmas stabschef varsler hårdere kurs overfor embedsmænd

Den nye leder af Ukraines præsidents administration, Volodymyr Lytvyn, mere end antydede under et besøg i Zaporizja i syd-Ukraine, at man snarest kan forvente fyringer i embedsmandsapparatet, og nogle af stillingerne vil blive nedlagt, skriver Fakty. Det gælder de personer hvis virksomhed "slet ikke svarer til deres positioner som statslige embedsmænd". Beslutningerne bliver måske allerede truffet den 14 december, hvor præsidentens særlige råd til bekæmpelse af korruption og organiseret kriminalitet holder møde. Derudover vil præsident Kutjma foreslå Radaen, at vedtage en tilføjelse, som forbyder disse personer at være embedsmænd i staten i en 5-årig periode. Lytvyn understregede at "præsidenten er ligeglad med disse personers partimæssige tilhørsforhold eller loyalitet overfor den eller hin politiske struktur". Embedsmændenes arbejde vil blive vurderet efter deres konkrete resultater.
Direktøren for Den internationale valutafonds 2. Europæiske afdeling, John Olding-Smee, sagde forleden på en pressekonference i Kyiv, at den første opgave en en ukrainsk strukturreform vil være en reform af selve regeringen - først og fremmest en reduktion af antallet af embedsmænd, lige fra de allerhøjeste poster. Derudover mente IMF-direktøren, at man bør ændre regeringens funktioner - den skal ikke kontrollere økonomien, men fremme dens udvikling. Som et af de vigtigste skridt mod en overvindelse af korruptionen i Ukraine nævnte Olding-Smee en forhøjelse af statslige ansattes løn. "Selvfølgelig vil et sådant skridt blive en tung byrde for statsbudgettet", indrømmede han, men "det er en nødvendighed", skriver Fakty.

09.12.99. Kutjma afviser at gå med i slavisk union

Som bekendt underskrev Ruslands og Hvideruslands præsidenter i går en unionsaftale, der på længere sigt skal sikre en sammenlægning af de to stater i en konføderation. Under sit besøg i Frankrig afviste Ukraines præsident Kutjma at være med i den slags "julelege". "At gå med i en union - det er de suveræne russiske og hviderussiske folks ret." Derimod reagerede Radaens formand Oleksandr Tkatjenko vanen tro positivt overfor integrationen mellem de to slaviske brødre. Ifølge Tkatjenko var det "et spørgsmål om tid" inden Ukraine ville tilslutte sig unionsaftalen mellem Rusland og Hviderusland. Adspurgt om, hvorvidt Leonid Kutjma efter hans mening er parat til en sådan union svarede Tkatjenko, at "selve livet vil tvinge ham til at foretage dette valg i løbet af to, maksimum tre, år". Ukraines fungerende premierminister Valerij Pustovojtenko havde følgende kommentar til den nye unionsaftale mellem Rusland og Hviderusland: "Vi ønsker hele tiden at flyve et eller andet sted hen og lave et eller andet stort...Først skal man lige bringe orden i eget hus, sin egen familie, sin arbejdsplads, de almene politiske problemer...Og så kan man gå igang med de andre ting, som skal styrke vores fremtidige samarbejde. Vi har en aftale om økonomisk samarbejde med Rusland indtil 2007, vi har en aftale om en frihandelszone i SNG og den vej vil udviklingen gå. Det er enhver stats ret, og vi bør hver især leve efter eget hoved".
I går aftes ankom præsident Kutjma til USA, hvor han bl.a. skal mødes med præsident Clinton, vice-præsident Al Gore, IMFs direktør Michel Camdessu, præsidenten for Verdensbanken James Wolfensohn og en række amerikanske ministre og politikere.

09.12.99. Putin truer Ukraine på gasforsyningen

Ruslands sandsynlige næste præsident, nuværende ministerpræsident Vladimir Putin, kom i går med et udfald mod Ukraine og præsident Kutjma, som varsler en anderledes hård russisk linje overfor Ukraine end hidtil. Putin sagde bl.a. som en "advarsel" til Ukraines præsident, at "det ikke er udelukket, at hele Ukraines gasforsyningssystem vil lide et sammenbrud i første kvartal af 2000". Putin begrundede denne "mulighed" med, at Ukraine "ikke ønsker at løse dette problem ved at genoptage forsyningen fra Turkmenistan og andre lande, hvorefter gasmanglen i Ukraine til vinter vil udgøre 13 mia. kubikmeter gas". I øjeblikket udgør Ukraines gæld til Rusland for levering af gas over 1,4 mia. USD. Den russiske ministerpræsident betegnede den situation, der er opstået som følge af "Ukraines brud på aftaler om betaling for levering af russisk gas" som "uudholdelig".
Ukraines præsident Kutjma reagerede på denne slet skjulte trussel ved at pålægge fungerende premierminister Pustovojtenko, at gå beslutsomt til værks. Sikkerhedsrådets sekretær Jevhen Martjuk blev pålagt at udføre kontrol med beslutningens opfyldelse.

09.12.99. Energikrisen skærpes dag for dag

Forsyningerne af dieselolie til de ukrainske kraftvarmeværker aftager, oplyste fungerende 1. vice-premierminister Anatolij Kinakh i går. Hovedårsagen var ifølge ham, at Rusland havde indført eksporttold på olie. For at stabilisere situationen har man fra ukrainsk side nu henført dieselolie til "kritisk import", hvis forsyning bliver finansieret af statskassen via begunstigelser af statslige organisationer. Kinakh sagde endvidere, at kampen for en bedre betalingsdisciplin skal føres "meget klogt" og med en "minimering af de negative økonomiske, financielle og sociale følger".
I den nordukrainske by Sumy har man nu i to uger kun haft adgang til elektrisk lys ca. 10 timer i døgnet. Indbyggerne i byen er begyndt at sammenligne sig selv med den russiske by Leningrad under tyskernes belejring under 2. verdenskrig. 10-16 timer i døgnet bliver der ganske enkelt slukket for elforsyningen i Sumy. I visse af byens distrikter omfatter de midlertidige stop for forsyningen endvidere vand og varme. Folk er derfor begyndt at bruge stearinlys og olielamper. Resultatet er bl.a. at priserne på stearinlys er steget markant på det seneste. Det billigste stearinlys koster således 1 Hryvna, mens en liter petrolium koster hele 3 Hryvna - de fleste pensionister får under 100 Hryvna om måneden. De tab, som regionens virksomheder har lidt p.g.a. pludselige strømsvigt, gøres op tital af mill. Hryvna.
Lignende situationer opleves i øjeblikket i de fleste regioner i Ukraine.

10.12.99. Ukraine får lovning på Verdensbank-lån

Det lykkedes Ukraines præsident Leonid Kutjma under hans besøg i USA 8-9 december at få en lovning fra Verdensbankens præsident James Wolfensohn om, at Ukraine vil modtage et lån fra banken i størrelsesordenen 370 mill. USD til næste år. Den internationale valutafond IMFs direktør var mere forbeholden, men lovede Kutjma at løse spørgsmålet om udbetalingen af den næste lånerate fra IMF til Ukraine på i alt 850 mill. USD inden midten af januar 2000.
Efter en halv time langt møde med USA præsident Clinton, sagde Kutjma, at der ikke var nogen andenrangsspørgsmål i forholdet mellem USA og Ukraine. Alle spørgsmål var vigtige. Et af hovedtemaerne under mødet mellem præsident Kutjma og vice-præsident Al Gore var den financielle ustabilitet og manglende tilbagebetaling af Ukraines udlandsgæld. Al Gore understregede, at det vigtigste for Ukraine i dag er at få gennemført en hurtig og gennemsigtig privatisering samt nogle beslutsomme tiltag indenfor bekæmpelsen af korruption. USAs regering udtalte sit ønske om at investere seks økonomiske projekter i Ukraine.

10.12.99. Hryvnaen faldet til 5 for 1 USD

Medlem af Den ukrainske nationalbanks kontrolråd, parlamentsmedlem fra partiet SDPU (o) Petro Poroshenko mener, at Hryvna'en nok skal stabilisere sig over for dollaren, når den nye premierminister er blevet godkendt af Radaen. Efter hans vurdering kan faldet i den ukrainske nationale valutas kurs hverken begrundes i inflationsforventninger eller i for mange penge i omløb. Han mener, at de private banker i dag prøver at "vippe med båden" i spekulativt øjemed og "hælder overflødige penge af". Efter Nationalbankens valutaintervention vil der blive brug for at opspare store valutareserver, så Hryvna'ens tilbagevenden til valutakorridoren "blev så ublodig som muligt". Han mener dog ikke, at man kan få Hryvna'ens kurs tilbage på 4,8 Hr. for 1 USD, som den lå på indtil for nylig. Kursen vil nok forblive nede på næsten 5 Hryvna for 1 USD.

10.12.99. Regionale energiselskaber afskæres fra energiforsyning

Som led i de ekstraordinære forholdsregler, der skal rette op på den katastrofale tilstand af ikke-betaling for energiforsyningen i Ukraine, har den ukrainske regerings særlige kommission med fungerende 1. vicepremierminister Anatolij Kinakh i spidsen i går besluttet at fratage de regionale energiselskaber i Lviv, Sumy og Kherson licensen til at distribuere energi. Denne licens er frem til april næsten år midlertidigt overgået til de nationale energiselskab "Ukrenerg". Netop Lviv, Sumy og Kherson er de tre regioner, der lider allermest under den alvorlige energikrise i Ukraine. De likvide indtægter fra salget af energi i disse regioner har kun været på 2%. Den særlige regeringskommission besluttede endvidere at fastsætte en ydre grænse for, hvor meget den enkelte region får i energiforsyning, der er afhængigt af regionsselskabernes betaling til staten. Anatolij Kinakh forsikrede, at situationen nok skulle blive bedre i januar-februar 2000. Han lovede også, at staten ikke ville slukke for strømmen hos de virksomheder, som betaler deres regninger for den modtagne energi.
Det seneste eksempel på regeringens hårde linje overfor de virksomheder, som ikke betaler for energiforsyningen, så man i den nordukrainske by Sumy, hvor det centrale bageri lige pludselig fik slukket for strømforsyningen. Mellem den 29. november og 2. december mistede Sumy-regionen 100 tons mælk og 110 tons brød som følge af pludselige stop for el-forsyningen. Byen Sumys centrale bageri (brødfabrik), som står for 90% af regionshovedstadens brødforsyning, oplevede et 6 timers stop for el-forsyningen. Det medførte at 1/3 af produktionen gik tabt.

11.12.99. Radaen afviser loft for erstatningskrav mod medier

I sidste uge afviste Ukraines parlament Radaen for anden gang at vedtage en lov, der begrænser summen af de erstatningskrav, der rejses ved domstolene mod massemedierne i Ukraine, skriver avisen Den. Formanden for Ukraines journalistforbund, Ihor Lubtjenko, har derfor sendt et åbent brev til præsident Kutjma, Radaens formand Tkatjenko og massemediernes journalister, hvori han bl.a. skriver: "I dag har vi i Ukraine dagligt en 5-6 retssager, hvor aviser, tidsskrifter, Tv-og radiostationer bliver slæbt i retten af "forurettede", som forsøger at påvise, at deres ære og værdighed er blevet krænket af disse medier og forlanger som regel en ganske anselig sum penge i erstatning. Og selvom domstolene ofte afviser de enorme erstatningskrav (i det forgangne år er der kun blevet givet erstatning på nogle millioner Hryvna ud af samlede erstatningskrav på flere milliarder), så er det alligevel en stor sum, som ofte fører til lukning af et massemedie; men det vigtigste er, at denne trussel skræmmer journalister fra at beskæftige sig med kontroversielle emner, hvormed den afskærer massemedierne fra deres vigtigste formål - at være samfundets kontrollører af magthavernes handlinger, som i de civiliserede lande.
    I Ukraine er der ingen lov, der klart fastslår, at en offentlig politiker bør være indstillet på større kritik af sit virke end en gennemsnitlig borger. Det provokerer visse embedsmænd til at prøve at lukke munden på journalister. I denne situation ville en begrænsning af størrelsen af et retskrav være en sikker beskyttelse af massemedierne. Parlamentet har imidlertid ikke formået at beskytte ytringsfriheden i Ukraine. Mon ikke det i virkeligheden er fordi, at visse folkevalgte selv ønsker at flå massemedierne og visse journalister for hundreder tusinde, måske millioner Hryvna'er?"
    Ihor Lubtjenko opfordrer i brevet Radaens formand O. Tkatjenko om at sætte forslaget om en grænse for erstatningskrav mod massemedier til en åben afstemning i Radaen og derefter at offentliggøre resultatet.
    Formanden for Ukraines journalistforbund opfordrer endvidere præsident L. Kutjma til at udstede et dekret, som forbyder offentligt ansatte at forlange erstatning for påstået tort fra massemediernes side. "Det ville ikke være en overtrædelse af menneskerettighederne, skriver Lubtjenko, eftersom disse personer ikke bliver kritiseret som private personer, men som embedsmænd p.g.a. konkrete mangler i deres arbejde". Han minder endvidere præsident Kutjma om, at han i sin indsættelsestale (30. november) deklarerede et ønske om en fri presse i Ukraine.
    Den har bedt formand for Radaens udvalg for ytrings-og informationsfrihed, Ivan Tjyzh (SPU), om at kommentere Lubtjenkos brev:
- I dag er retspraksis omkring maddrab den, at erstatningen som regel ligger på nogle tuside Hryvna, mens fejlagtige oplysninger i en avis medfører erstatningskrav på flere millioner. Dvs. at sådanne erstatningskrav udelukkende bruges til at knække udgiveren økonomisk og dermed lukke det.
    I 1995 blev der rejst erstatningskrav på i alt 1,9 mill. Hryvna, hvoraf domstolene imødekom krav for i alt 124.290 Hryvna. Men allerede i 1997 havde man erstatningskrav på i alt 90 mia. Hryvna! Det er tre gange Ukraines statsbudget! Heraf blev der imødekommet krav for i alt 1,5 mill. Hryvna. Dertil kommer, at man i første halvdel af 1998 havde erstatningskrav ved domstolene for hele 60 mia. Hryvna, hvoraf domstolene imødekom krav for over 6 mill. Hryvna. Det var klart, at domstolene her beskyttede den udøvende magt. Så fremsatte jeg et forslag i Radaen om et loft over den slags erstatningskrav. Men det blev ikke støttet af en række oppositionspartier, herunder kommunisterne. Deres reaktion var følgende: Vi bliver forfulgt og svinet til, men har ikke noget at forsvare os med. Selvom der endnu ikke har været et eneste eksempel i Ukraine på, at et venstreparti har vundet sådan et erstatningskrav og dermed lukket den avis, som har tilsvinet det. Til gengæld er der en masse eksempler på, at venstreaviser eller andre oppositionelle aviser er blevet lukket p.g.a. erstatningssøgsmål. Vi har foreslået følgende loft over erstatningskrav: 2% af en årsindtægt for forlag og ikke over 100 ikke beskattede minimum (i dag er det 1700 Hryvna) for en journalist, hvis han skal drages til ansvar.
    I Europa er enhver embedsmand, præsidenten inklusive, mindre beskyttet af domstolen end andre borgere. Der er masser af eksempler på, at jounalister har bragt direkte fejlagtige oplysninger om politikere og endda har krænket deres ære og værdighed, men hvor domstolen alligevel stillede sig på journalisternes side. Når et menneske har valgt at gå ind i politik, så har dette menneske bevidst valgt at blotte sig overfor samfundet, så samfundet kan få alt det at vide om ham/hende, samfundet ønsker. Dette er den europæiske domstols holdning.
    Avisen Den er Ukraines kendteste og mest indflydelsesrige oppositionsavis. I årene 1998-99 fik Den rejst 15 erstatningskrav for tort imod sig, i størrelsesorden fra 20.000 til 500.000 Hryvna - i alt for 2,16 mill. Hryvna. Alle disse erstatningskrav blev tilbagevist af Dens advokater, og kun i et enkelt tilfælde måtte avisen give 1.700 Hryvna i erstatning for upræcise oplysninger.

11.12.99. USA vil konsultere omkring oprettelsen af et ukrainsk FBI

Sekretær for Ukraines nationale sikkerhedsråd, Jevhen Martjuk, som assisterede præsident Leonid Kutjma under besøget i USA den 8-9 december, siger ifølge avisen Den, at USA vil hjælpe Ukraine med at oprette et FBI-lignende nationalt efterforskningsbureau. USA skal desuden have givet tilsagn om at medvirke i "efterforskningen af en række konkrete sager".
Jevhen Martjuk holdt bl.a. møder med vice-udenrigsminister Strobe Talbott, CIA-direktør George Tennet samt ledere fra FBI og USAs nationale sikkerhedsråd. Ifølge Martjuk har USA nogle "originale synspunkter på dette problem, i forhold til, hvordan det i øjeblikket udvikler sig hos os". "Lige nu har vi ikke en struktur, som kan føre forhandlinger med FBI". "Det ukrainske nationale efterforskningsbureau bør være en ikke særlig stor (nogle hundreder ansatte) struktur. Det skal ikke være en elite med "hvide handsker", men proffesionelle folk, som kan danne forbillede med deres proffesionalisme i løsningen af store sager", sagde Martjuk.
Planerne om at oprette et ukrainsk FBI hænger ifølge Den sammen med Jevhen Martjuks erklæring fornylig om, at man snarest planlægger at påbegynde en "helt ny etape" i "dekriminaliseringen af økonomien og magtens strukturer". Den 14 december bliver der holdt et møde i komiteen til bekæmpelse af organiseret kriminalitet og korruption ved Ukraines præsident, hvor præsident Kutjma vil holde et oplæg. Ifølge Martjuk vil hans sikkerhedsråd fortsætte udarbejdelsen af forslag, som vil blive offentliggjort straks efter regeringsdannelsen. "Kampen mod korruptionen" er blot et af elementerne i sikkerhedsrådets arbejde", understregede Martjuk. Han tilføjede, at problemerne bag korruptionen ofte går udover politiets kompetence, skriver Den.

11.12.99. Kutjmas jord-dekret støder på modstand

Socialistpartiets fraktion i Radaen stiller sig kritisk overfor præsident Kutjmas nyligt udstedte dekret om fremskyndelsen af reformeringen af den agrare sektor. Dermed er SPU på linje med den øvrige venstrefløj, mens centrum og højrepartierne i Radaen er overvejende positive overfor privatiseringsdekretet.
    "Præsidenten har reelt givet ukrainsk jord i betaling for IMFs støtte under valget, fortsatte lån og dermed fortsat gældssætning af landet", udtaler SPU-fraktionen "Centrum-venstre" ifølge avisen Den. Som andre kritikere af jord-dekretet påpeger "Centrum-venstre", at Leonid Kutjmas dekret overskrider præsidentens forfatningsmæssige beføjelser og overtræder en række af Ukraines love, som fastlægger retsforholdet omkring jord og ejendom. Derudover forudser "Centrum-venstre", at den nye landbrugsreform vil få negative følger; nemlig først og fremmest en splittelse af den ukrainske bondestand. Derfor har SPU og "Centrum-venstre" advaret det ukrainske samfund om den fare, som en landbrugsreform fra oven i deres øjne indeholder. "Tvangafkollektiviseringen bliver en endnu større tragedie end tvangskollektiviseringen", hævdes det. Noget tyder på, at den ukrainske venstrefløj er mest bekymret for, at selvstændige bønder vil blive mindre "røde" end kollektivbønderne.
    Ifølge leder af agrarsektorens erhvervssammenslutning, Leonid Kozatjenko, er spørgsmålet om ejendomsretten i landbruget i dag langtfra det vigtigste. Hovedårsagerne til problemerne er ret banale, f.eks. det forhold, at lederne af kollektivbrugene ikke står til ansvar overfor kollektivbrugets medlemmer. Heraf følger alle embedsmisbrugene og den "individuelle" berigelse. Den sociale ulighed i landbruget i dag er ifølge ham fremkaldt af medarbejdernes manglende indflydelse på kollektivbrugenes ledelse. Tidligere lå indflydelsen gennem kommunistpartiets administrative pres, nu er denne kontrol også væk.
    Ifølge Kozatjenko er aldersfaktoren også vigtig for de sociale forskelle. Pensionslovgivningen spiller også en rolle, fordi den overhovedet ikke beskytter bønderne. Statens politik er ikke rettet mod at skabe de samme gode forhold for bønderne som for bybefolkningen. Staten vælter bare alle problemer over på kollektivbrugene. Ifølge Den kan man tilføje, at den ukrainske landsby ikke så meget er truet af en opsplittelse efter ejerforhold, men af den infrastruktur, som kvæler bøndernes selvstændige initiativ.

11.12.99. Rusland erklærer olie-og gaskrig mod Ukraine

Ruslands olie-og gasminister, Viktor Kaljuzhnyj, erklærede fredag, at Rusland fra nu af stopper forsyningen af Ukraine med olie og elektricitet. Han opfordrede desuden det russiske gasselskab "Gazprom" til at "gøre det nødvendige i den forbindelse". Kaljuzhnyj understregede, at Ukraine hver dag stjæler 150-200 mill. kubikmeter russiske gaz fra de gasledninger, der går gennem Ukraines territorium. Det ukrainske statslige energiselskab "Naftogaz" afviser beskyldningerne, alt imens det leder efter alternative energikilder.
Den russiske olie-og gasministers udtalelser kommer lige efter, at den russiske ministerpræsident Vladimir Putin forleden truede Ukraine med at stoppe for forsyningen af gas og olie p.g.a. Ukraines enorme gæld til Rusland. Rusland har allerede frakoblet sit elektricitetssystem fra Ukraines, hvilket har medført omfattende strømsvigt i Ukraine.

13.12.99. Forhandlinger i dag om energiforsyninger fra Rusland til Ukraine

P.g.a. Ruslands skærpede holdning til Ukraine omkring landets manglende betaling for de russiske gasleverancer, ankommer Ukraines fungerende 1. vice-premierminister med ansvar for energi, Anatolij Kinakh, i dag til Moskva til forhandlinger med den russiske regering. Ukraines fungerende premierminister, Valerij Pustovojtenko, sagde i dag, at fohandlingerne ikke kun skal dreje sig om en genoptagelse af den russiske leverance af gas og olie til Ukraine, men også om de leverede energiressourcers værdi. Ukraine er utilfreds med den nuværende pris for den russiske gas, som udgør 11 USD pr. 1000 kubikmeter gas. For så vidt angår Ukraines "tyveri" af den russiske gas, som eksporeres vestpå via det ukrainske gasledningsnet og som også er åsagen til Ukraines 1,5 mia. USD store gæld til Rusland, sagde Pustovojtenko, at det var "en skændsel for staten" og at "vi absolut må afregne med Rusland for gassen".

13.12.99. Eksplosionsfare p.g.a. pludselige strømsvigt i Lviv

Fabrikken "Iskra" (gnisten) i Lviv er i fare for at ryge i luften p.g.a. pludselige strømsvigt. De er på det seneste desværre er blevet en del af hverdagen i hele Lviv-regionen i forbindelse med regeringens skærpede linje overfor energidistributører, der ikke betaler staten for den modtagne energi.
"Iskra" er den eneste fabrik i Ukraine, der fremstiller tilbehør til billygter. Fabrikken har bl.a. fået investeret udstyr fra USA til 10 mill. USD; udstyr der efter sigende er det eneste af slagsen i det tidligere Sovjetunionen. Selve fabrikken er isoleret set ikke tilbage med elregningerne. I december har den ellers velkørende virksomhed, der har et s.k. lukket produktionscyklus, alligevel hele 18 gange været udsat for, at der er blevet slukket for strømmen. Når en af fabrikkens glassmelteovne har været uden strøm i en halv time, skal der tre timer til at få startet den op igen. Hvis virksomheden er uden strøm i længere tid, risikerer man at disse ovne fuldstændigt går ud af drift. De gasser, der bliver udledt i fabrikshallen under et strømsvigt kan desuden direkte føre til hele fabrikkens eksplosion. Ifølge virksomhedens ledelse løber dens tab som følge af strømafbrydelserne op i 200.000 USD. "Iskra" er nu gået til domstolene for at kræve erstatning fra de ansvarlige for de gentagne strømafbrydelser på en af landets mest velfungerende virksomheder.

13.12.99. Strid om rettigheder over Bach-sønnernes samling i Kyiv

Der er uklarhed om, hvad der skal ske med den store tyske komponist Johan-Sebastian Bachs nodesamling, som i øjeblikket befinder sig I Kyivs arkivmuseum for litteratur.
    I august meddelte proffesor Christof Wolf fra Harvard-universitetet i USA, at han efter 20 års søgen havde fundet Bachs nodesamling i et arkiv i den fredede nationalpark "Sofia Kyivska" i Kyiv, Ukraine. Wolf hævdede, at denne nodesamling med vilje var blevet skjult alle de mange år af det daværende sovjetiske hemmelige politi, KGB. Tidligere var samlingen blevet opbevaret i Tyskland, indtil den i 1945 blev udført til Sovjetunionen af de sejrende sovjet-tropper. Professor Wolfs erklæringer fremkaldte imidlertid undren hos de ukrainske eksperter i klassisk musik, som i lang tid havde kendt til nodesamlingens eksistens og havde arbejdet med den, skriver avisen Den.
    "Det som nu er ved at ske med Bach-sønnernes samling,passer meget rammende på det ukrainske ordsprog: "man fandt en økse under bænken". Jeg har brugt denne nodesamling, som engang har tilhørt Berlins sangakademi, i 30 år", siger lederen af orkestret "Perpetuum mobile" under Ukraines komponistforbund, dirigent Ihor Blazhko. "Første gang var i 1969. Da jeg havde benyttet mig af disse noder, annoncerede jeg, at de er hentet fra netop denne samling, og jeg har aldrig gjort nogen hemmelighed ud af det". Han hævder, at ledelsen af det museum, hvor samlingen befinder sig, forsøger at sælge en kopi af nodesamlingen, som består af 5170 håndskrevne værker, herunder ogå fra andre vesteuropæiske komponister fra det 17-18 århundrede. Officielt meddeler ledelsen, at man er ved at tage kopier af samlingen udelukkende for at bevare den.
    "Vi har modtaget informationer om, at den ukrainske regerings arkivdepartement har indgået en forudgående aftale med Christof Wolf om, at sælge mikrofilm af de unikke manuskripter sammen med førsteretten til opførelsen af disse værker og samlingens videre kommercielle brug i USA", siger Ihor Blazhko. Han hævder endvidere, at denne model vil fratage Ukraine retten til at kontrollere og udgive noderne og vil medføre finansielle tab for staten.
    Leder af regeringens arkivdepartement, Ruslan Pyrih, afviser, at hans styrelse skulle have haft sådanne planer. "Vi har ingen forudgående aftaler med hr. Christof Wolf indtil videre. Vi er ved at opbygge en forsikringsfond (en kopi) af samlingen for at sikre den mod evt. tyveri", siger han.
    "Oprettelsen af en sikkerhedsfond er normal praksis for mange andre lande, så man senere, på bestemte betingelser selvfølgelig, kan mangfoldiggøre manuskripterne med deraffølgende indtægter for Ukraine, eller kan give interesserede mulighed for at bruge dem; igen så staten får gavn af det", siger Oleksandr Fedoruk, leder af den statslige komite for tilbageførsel af kulturskatte. Ifølge ham har Bach-sønnernes samling aldrig været lukket, selv under sovjet-tiden. "Dengang var det ikke god latin at dyrke vestlig kultur. Det var der andre lande, der gjorde. Desuden havde vi for få fagfolk", siger Fedoruk. Hans komite kan imidlertid ikke give notet svar på, hvorvidt Bach-samlingen bliver i Ukraine eller den skal udleveres til Tyskland.
    Ukrainsk lovgivning forbyder udføsel til udlandet af enhver form for arkivdokumenter. Mellem Ukraine og Tyskland eksisterer der en aftale, hvor proceduren for tilbageførsel af kulturskatte er reguleret. Men i denne konkrete sag er princippet "noget for noget" ikke det vigtigste, siger Fedoruk. Lederen af af den statslige komite for tilbageførsel af kulturskatte kunne dog ikke svare avisen Den på, hvilke argumenter der så ville blive afgørende under forhandlingerne med tyskerne, hvis sådanne forhandlinger skulle blive nødvendige. Han begrundede det med, at denne sag er "uden fortilfælde".

14.12.99. Benzin i Ukraine steget 20-30%

De seneste dage er priserne på benzin og dieselolie i Ukraine steget yderligere. Ifølge avisen Fakty skyldes det flere faktorer. Den første faktor er, at devalueringen af den nationale valuta, Hryvna, overfor dollaren har ført til, at visse forhandlere sætter prisen i vejret for at komme devalueringen i forkøbet. Såleder er Hryvna'en på det seneste blevet devalueret med en 5-10% mens benzinen er steget med hele 20-30%. Den anden faktor er, at afskaffelsen af gunstige afgiftsregler for joint ventures i importsektoren også har haft en effekt på oliepriserne. Alligevel burde det isoleret set ikke have givet det store udsving. Hvis man f.eks. lægger afgiften oven i benzinprisen, vil benzinen kun stige med en 0,20 Hryvna, mens dieselolien blot ville stige med en 0,05-0,06 Hryvna. Den tredje faktor er, at Rusland fra 7. december i år har hævet udførselsafgiften for olie fra 7,5 Euro for 1 ton olie til 15 Euro for 1 ton. Eftersom der i Ukraine fortsat siges at være tilstrækkelige reserver af brændsel, vil denne omstændighed dog nok først begynde at få en negativ effekt om nogle måneder, når såsænonen går i gang, skriver Fakty.

14.12.99. Russisk-ukrainske gasforhandlinger udskudt til fredag

De russisk-ukrainske gasforhandlinger er blevet udskudt til fredag den 17. december. Den ukrainske regeringsdelegation med 1. vicepremierminister Anatolij Kinakh i spidsen blev forberedet i al hast, og man glemte, at mandag den 14. december er en fridag i Rusland. Ukraines delegationsleder Anatolij Kinakh bekræftede i går, at forhandlingerne var udsat efter russisk ønske i forbindelse med fridagen.
Behovet for forhandlingere opstod fra ukrainsk side i fredags, da Rusland lige pludseligt meddelte, at det fra nu af stoppede leveringen af elektricitet og olie til Ukraine. Moskva begrundede denne beslutning med, at Ukraine udenom den indgåede aftale skulle have gennemført aftapning af gas fra de gasledninger, der transporterer den russiske gas via Ukraine til Vesteuropa og Balkan. Efter denne russiske erklæring aftalte Ukraines fung. premierminister V. Pustovojtenko og den russiske minister for brændelsenergi, at der skulle gennemføres russisk-ukrainske forhandlinger mandag. I går sendte Ukraines regering et brev til den russiske regering, hvor den udtrykte bekymring over, at Rusland har hævet afgiften på eksport af russisk olie. Det er derfor ikke udelukket, at Ukraine på mødet i Moskva på fredag vil "minde" Rusland om, at Ukraines transitafgifter for den russiske gas der går gennem ukrainsk territorium også kan hæves. Ukraines fung. 1. vicepremierminister Anatolij Kinakh oplyste på et møde mandag med regionale ukrainske massemedier, at Ukraines regering er ved at udarbejde en række tiltag, der skal forhindre, at endnu en krise på oliemarkedet bryder ud.

14.12.99. Premierminister skal godkendes i dag

Radaen skal i dag stemme om, hvorvidt den kan godkende Valerij Pustovojtenko som ny premierminister. Ifølge 1.viceformand for Radaen, kommunisten Adam Martynjuk, vil der nok findes et flertal i Radaen (226 stemmer, red.) for Pustovojtenko selv uden nogle af venstrefløjens stemmer. Den største fare for Pustovojtenko ifølge Martynjuk ligger i, at "premierministeren i morgen kan blive svigtet af dem, som i dag er hans allernærmeste allierede". Viceformand for Radaen, Viktor Medvedtjuk fra fraktionen SDPU (o), mener ligeledes, at Pustovojtenko har gode chancer for at blive valgt til premierminister i dag, idet han henviste til "de samtaler han havde haft i gangene i parlamentet". Formanden for Radaen, Oleksandr Tkatjenko fra Bondepartiet, mener, at de folkedeputeredes ubeslutsomhed hænger sammen med ønsket om at få handlet sig frem til det størst mulige antal poster i den regering, den nye premierminister skal danne.
Resultatet af dagens afstemning om premierministeren har også en vis betydning for den skæbne, som regeringens seneste forslag til finansloven for 2000, vil lide i parlamentet. På et møde i går mellem fraktionslederne i Radaen og finansminister Ihor Mitjukov henvendte sidstnævnte sig til de folkedeputerede med en appel om, at udskyde finanslovsbehandlingen fra den 16. december til ugen efter. Ifølge forretningsordenen skulle regeringen allerede have indgivet finanslovsforslaget til 2. behandling allerede i starten af december. Men på grund af de mange forslag og ændringer til det oprindelige udkast, som Radaens budgetudvalg er fremkommet med, bad finansminister Mitjukov først om en udsættelse til den 10. december. Det er nu blevet lavet om til en udsættelse frem til omkring den 20. december. Ifølge finansministeren fordi det "ikke har noget formål at fremlægge finansloven inden premierministeren er blevet godkendt". Desuden er regeringens hovedprioritet i dag at stabilisere situationen omkring den nationale valuta, som nu er faldet til over 5 Hryvna for 1 USD. Ifølge regeringens eget finanslovsforslag opereres der med en gennemsnitskurs på Hryvnaen for hele 2000 på 5 for 1 USD. Da denne kurs allerede er overskredet uden at være blevet korrigeret i budgetforslaget, er det en hovedprioritet for regeringen at få kursen op på i det mindste 5 til 1. Finansminister Mitjukov forsikrede om, at finansministeriets og nationalbankens fælles tiltag "måske allerede i denne uge" vil kunne føre til en stabilisering af valutaen. Endelig adskiller det budgetforslag, som regeringen nu vil fremsætte til 2. behandling meget væsentligt fra det forslag, som Radaens budgetudvalg er fremkommet med og som blev vedtaget efter 1. behandling. Regeringen har i sit lovforslag til 2. behandling ignoreret mange af Radaens budgetudvalgs forslag. F.eks. har regeringen kun hævet indkomstsiden med 3 mia. Hryvna i stedet for de foreslåede 15 mia. Hryvna og har ekskluderet energisubsidierne fra indtægtssiden, som ellers foreslået af budgetudvalget. Desuden bliver regeringen ved med at insistere på, at finansloven skal operere med et overskud. Regeringen har gang på gang erklæret, at den ikke vil gå på kompromis med dette budgetforslag. Iagttagere mener dog, at den vil være nødt til det. Ellers vil finansloven nemlig ikke blive vedtaget inden nytår.

14.12.99. Oleksandr Sliptjenko - ny ambassadør i Danmark

Hendes Majestæt Droning Margrethe II akkrediterede i går Oleksandr Sliptjenko som Ukraines nye ambassadør i Danmark. Oleksandr Sliptjenko har allerede i en måned været ambassadør i Sverige, hvor han til daglig har en stab på 5-6 medarbejdere i Stockholm, der dækker både Sverige og Danmark. Ukraine beholder sin nuværende ambassade i København, der består af en charge d'affairs og en konsul. Oleksandr Sliptjenko er 60 år og anses for at være en af Ukraines mest erfarne diplomater. Han har været ambassadør i bl.a. Schweiz og har i en lang årrække arbejdet i den sovjetiske udenrigstjeneste. De senere år arbejdede han i udenrigsmininsteriet i Kyiv som direktør for den nordiske afdeling.

14.12.99. Radaen afviser Pustovojtenko som PM

Ukraines parlament Radaen kunne i dag ikke samle det nødvendige flertal på 226 mandater for at godkende den hidtige premierminister, Valerij Pustovojtenko, til en ny periode. Pustovojtenko var blevet foreslået til at fortsætte på premierministerposten af den genvalgte præsident, Leonid Kutjma. Hele regeringen var i dag samlet i et parlament, hvor kun 283 (ud af 450) deputerede havde fundet det nødvendigt at indfinde sig. Efterhånden som debatterne skred frem, viste det sig, at ikke engang de præsidenttro fraktioner, "Regionernes genfødsel" og "Trudova Ukrajina" stod bag Kutjmas kandidat. I den situation ville venstrefløjen åbenbart ikke fungere som sikkerhedsbælte for Valerij Pustovojtenko, som har været premierminister uafbrudt siden juli 1997 - rekord for det uafhængige Ukraine. Til sidst ankom præsident Kutjma for første gang i flere måneder til Radaen for at overtale de folkedeputerede. Præsidentens opsang, der først og fremmest var rettet mod de fraktioner, der ledes af nogle af landets største oligarker, hjalp ikke afgørende. Da stemmerne faldt, havde Pustovojtenko kun fået 206 stemmer, altså 20 stemmer fra et flertal. Herefter blev der holdt pause, hvorunder der begyndte at gå rygter om, at man kunne stemme en gang til efter pausen. Radaens formand, Oleksandr Tkatjenko, måtte dog efterfølgende meddele, at "de kan nok forstå, at kadrespørgsmål aldrig er og aldrig vil blive stemt om to gange - det er klart fastlagt". Under det efterfølgende møde mellem Tkatjenko og Kutjma blev man tilsyneladende enige om, at præsidenten kommer med en ny premierministerkandidat i løbet af denne uge. Herefter vil Radaen hurtigst muligt stemme om den nye kandidat. Blandt favoriterne til at blive foreslået af Leonid Kutjma nævnes den nuværende chef for sikkerhedstjenesten Leonid Derkatj, lederen af skatteadministrationen Mykola Azarov, nationalbankdirektør Viktor Jusjenko, samt nuværende 1. vicepremierminister med ansvar for energisektoren, Anatolij Kinakh.