15.05.02. Lytvyn bliver efter al sandsynlighed ny parlamentsformand
15.05.02. Den centrale Valgkommission kræves afskediget
14.05.02. Ukrainsk fodboldlegende Valerij Lobanovskyj død
14.05.02. Forsvarsministeriet afviser beskyldninger om våbensalg
14.05.02. IMF forudser et mindre fald i væksten i ukrainsk økonomi
13.05.02. Ukraine håber på lempelig grænsekontrol efter EUs østudvidelse
13.05.02. The Washington Post om Ukraines våbensalg til Irak (orig.)
13.05.02. Kutjma bryder ud af diplomatisk isolation i EU?
10.05.02. The Washington Post om frikendelsen af Julia Tymoshenko (orig.)
10.05.02. The Washington Times om Kutjma og våbensalg til Irak (orig.)
09.05.02. Bliver Kutjma Saddams redningsmand eller vice versa?
09.05.02. Europarådsdelegation til Ukraine
09.05.02. Julia Tymoshenko og hendes mand frikendt
08.05.02. Vores Ukraine får justitsministerposten
08.05.02. Tidligere udenrigsminister Tarasiuk om forholdet til Rusland (eng.)
07.05.02. Orthodox Easter: Ukrainian Rediscovers Easter Egg Art
07.05.02. Hvorfor er der ingen menneskerettighedsbevægelse i Ukraine (eng.)
07.05.02. Diaspora-leder møder ledere af Verkhovna Radas fraktioner (eng.)
06.05.02. Kutjma muligvis i den værste kattepine i sin embedsperiode
06.05.02. Melnitjenko skal afsløre statshemmeligheder
06.05.02. Gongadze-sagen rider Ukraines styre som en mare
03.05.02. 2,3 millioner gik med i loyale 1.maj demonstrationer
03.05.02. Ukraine risikerer nye handelssanktioner fra USAs side
03.05.02. RCC Political Review - Parliamentary Positioning in Ukraine
02.05.02. Styrets repræsentanter går forrest i loyale 1. maj møder
02.05.02. Omkring 4.000 til KPUs og PSPUs 1. maj møder i Kyiv
02.05.02. USA: Ukraine den største producent af piratkopier i verden
02.05.01. Pentagon kan ikke bekræfte, at der er ukrainske våben i Irak
01.05.02. USA: ingen klare beviser for salg af ukrainske våben til Irak
01.05.02. Ukraine kan komme med i ny gasrørledning
30.04.02. Polen vil have EU til at give Ukraine særbehandling
30.04.02. Magtskifte i Krims parlament
30.04.02. Jusjtjenko kommenterer de fires erklæring
 

30.04.02. Jusjtjenko kommenterer de fires erklæring

Den politiske erklæring vedrørende valgkampen og valget til Verkhovna Rada - er "et forsøg på at komme med en moralsk bedømmelse af valget", sagde lederen af "Vores Ukraine" Viktor Jusjtjenko ifølge nyhedsbureauet UNIAN. (Erklæringen blev underskrevet den 25. april af blokken "Vores Ukraine", Ukraines socialistparti, Julia Tymoshenkos blok og Ukraines kommunistparti).
    "Vores Ukraines" pressetjeneste oplyser overfor UNIAN, at man gennem at være medunderskriver på føromtalte dokument "først og fremmest ville give en officiel udmelding om, at styret havde ringeagtet loven og, at medunderskriverne ikke betragter dette valg som demokratisk".
    Jusjtjenko tilføjede desuden, at han forstår, at dette dokument "ikke vil føre til juridiske efterspil eller væsentlige ændringer af valgresultatet".
    Han påpegede, at den alternative stemmeoptælling havde vist en afvigelse fra det officielle valgresultat, som for "Vores Ukraine"s vedkommende var på 2%. Jusjtjenko sagde, at blokken endnu manglede at modtage 13% af afstemningsprotokollerne fra valgstederne således at man kunne afslutte den parallelle stemmeoptælling.
    Lederen af "Vores Ukraine" understregede, at den politiske erklæring er blevet underskrevet for at undgå en gentagelse af denne valgkamps mangler. Ifølge ham er det bl.a. påtrængende med en række ændringer i gældende lovgivning, som ville umuliggøre en forfalskning af valgresultatet. Ifølge ham foreslår "Vores Ukraine" indførelsen af et rent forholdstalsvalg og formaliseringen af valgkommissionernes repræsentanters status og styret handlemulighed under valgkampen.
    Som tidligere oplyst har "Vores Ukraine", SPU, Julia Tymoshenkos blok og KPU den 25. april underskrevet en fælles politisk erklæring om valgkampen og valget til Verkhovna Rada.
    I erklæringen konstateres styrets nederlag ved parlamentsvalget 2002. Medunderskriverne taler til fordel for en reform af valgmodellen og indførelsen af et forholdstalsvalg, de foreslår parlamentet at give en politisk vurdering af Den centrale Valgkommissions handlinger og slår til lyd for fyringen af de guvernører, som under valgkampen havde gjort brug af den administrative ressource. Desuden påpeger medunderskriverne det betimelige i at indføre valg til guvernørembedet.
 

30.04.02. Magtskifte i Krims parlament

Den autonome republik Krims parlament valgte i går ny leder, da jøden Boris Deutsch fra Regionernes Parti afløste den detroniserede kommunist Leonid Hratj. 52 af de 88 deputerede forsamlet i salen stemte på Deutsch, mens kun 22 bakkede op om den engang så magtfulde Hratj. 16 afstod fra at stemme.
    Selvsamme parlament valgte sidenhen den tidligere premierminister Serhij Kunitsyn til ny premierminister ofr autonomien. Han afløste Valerij Horbatov. Deutsch havde været vice-formand for Krims afgående parlament, hvor Hratj var formand.
    Hermed ser de politiske forhold på den ofte turbulente halvø i første omgang ud til at være stabiliseret, selvom Hratj og kommunisterne ikke har tænkt sig at strække våben lige med det samme, taler om valgsvindel og truer med bål og brand i form af folkeafstemninger og masseprotester.
    Der er 100 deputerede i Krims parlament - Verkhovna Rada - men indtil videre mangler valgresultaterne i 12 distrikter at blive godkendt af valgkommissionen.
    Ifølge UP er såvel Serhij Kunitsyn som Boris Deutsch 100% loyale overfor præsident Kutjma, der hermed har opnået den længe ønskede kontrol over den ofte uregerlige og russisk-orienterede region, der har den russiske Sortehavsflåde udstationeret på baser i Sevastopol.
 

30.04.02. Polen vil have EU til at give Ukraine særbehandling

Det blev et af resultaterne af mødet den 28. april mellem præsident Aleksander Kwansniewski fra Polen og hans ukrainske kollega Leonid Kutjma, skriver Radio Liberty. Præsidenterne udstak desuden nogle konkrete planer for samarbejdet mellem de to lande omkring EUs udvidelse. Radio Libertys korrespondent i Warszawa, Hanna Stetsiv, bad Ukraines ambassadør i Polen, Oleksandr Nikonenko, om at fortælle om de vigtigste resultater af mødet mellem Aleksander Kwansniewski og Leonid Kutjma.
    Radio Liberty: Har Polens og Ukraines præsidenter drøftet konceptet omkring det nye naboskab til Eurounionen, som nu er under opbygning og hvor Ukraine er blevet placeret sammen med Hviderusland og Moldova?
    O.N.: Ukraines præsident har vurderet det som et positivt skridt fra Eurounionens side. Under alle omstændigheder medvirker det til at føre Ukraine tættere på Den europæiske Union og samarbejdet med den. På den anden side, og det blev også fremhævet af Polens præsident, Aleksander Kwasniewski, går Polen ind for en differentieret tilgang fra Eurounionens side til de nye naboer. Selvfølgelig bør der være en særlig behandling af Ukraine, eftersom landet har et meget større økonomisk og geografisk potentiale, understregede Aleksander Kwasniewski. Ukraine er rykket meget tættere på Europa sammenlignet med Hviderusland og Moldova. Præsident Kwasniewski pegede endnu en gang på, at relationerne til Ukraine er en prioritet for Polen, og at vores strategiske partnerskab er en prioritet for Polen uafhængigt af, om Polen bliver medlem af Eurounionen (hvilket Polen bliver). Polen vil også fremdeles støtte Ukraines bestræbelser på europæisk integration. Derfor vil Polen gå ind for en differentieret behandling fra Eurounionens side af de nye naboer, dom man henregner Ukraine, Hviderusland og Moldova til.
    Radio Liberty: De brugte formuleringen "Ukraine er rykket tættere på Eurounionen". Det samme udtryk brugte vice-direktør for strategiske anliggender i Frankrigs forsvarsministerium, Henri Zipper de Fabiani, omkring Ukraines integration i de euroatlantiske strukturer på en konference om NATOs udvidelse, som blev afholdt i Warszawa samtidigt med Aleksander Kwasniewskis og Leonid Kutjmas møde. De Fabiani understregede, at Ukraine er rykket tættere på NATO end Rusland er.
    Mens folkedeputeret fra Ukraines parlament Borys Tarasiuk, som repræsenterede Ukraine på konferencen, sagde, at fem ud af seks af fraktionerne i Ukraines nye parlament går ind for Ukraines optagelse i NATO. Og at det nu er muligt, at Ukraine under Prag-topmødet kan formulere en klarere holdning til perspektiverne i en optagelse i NATO. Blev dette problem drøftet mellem præsidenterne?
    O.N.: Ja. Og da Ukraines præsident besvarede spørgsmålet fra en af journalisterne om, hvordan Ukraine ville reagere, hvis NATO inviterede landet indenfor sine rækker, så sagde han et enkelt, men meget overbevisende ord: "Inviter". Altså, Ukraine forventer, at NATO tager skridt, som ville bekræfte, at Ukraine er ventet, at det kan regne med en værdig plads i Den nordatlantiske Alliance. Og jeg tror, at processen skal være synkron: på den ene side bør NATO tage mere konkrete skridt i forhold til at optage Ukraine i blokken. På den anden side skal Ukraine - og jeg tror at det vil gøre det - bekræfte, at kursen henimod et samarbejde med NATO - det ikke alene er et slagord, men handling, som bekræftes af statens udenrigspolitiske kurs.
    Radio Liberty: Den 29. april sammentræder i Warszawa den fælles ukrainsk-polske permantente konference omkring integrationen i Eurounionen. Synes De ikke, at der er en vis uoverensstemmelse mellem, at Eurounionen erklærer, at der ikke er tale om at Ukraine kan regne med en indtræden i Eurounionen, og at Ukraine sammen med Polen sætter skub i integrationsprocessen fx ved hjælp af denne konference?
    O.N.: Det er et konsultationsorgan. Dets formål er en mere dyb gensidig forståelse mellem parterne i forhold til Eurointegrationens spørgsmål, i forhold til spørgsmål, som vedrører samarbejdet med Den europæiske Union. Jeg vil gerne understrege, at der selvfølgelig bør være en gensidig bevægelse i eurointegrationsprocesserne. Vi kan ikke sige, at når Ukraine foretager nogle konkrete skridt i retning af Eurounionen, mens Eurounionen ikke vil ønske at se Ukraine indenfor sine grænser, at så vil det give et positivt resultat. Nej. Vi forventer entydigt og sætter vores lid til, at ikke alene Kyiv, men med tiden også Bruxelles vil komme os de nødvendige skridt imøde. I dag er det så meget desto mere aktuelt med henblik på den nye udvidelsesbølge i Eurounionen, og det at Eurounionen vil grænse op til Ukraine, og Ukraine i den forbindelse ikke vil kunne eller ønske at forblive udenfor processen omkring det moderne Europas nye arkitektoniske udformning. Derfor sætter vi disse spørgsmål på dagsordenen under den fælles polsk-ukrainske integrationskonference. Denne konference skal medvirke til, at Ukraines stemme bliver hørt i Bruxelles. Og Ukraines konsekvente skridt i retning af Eurounionen vil, uanset alt det andet, blive realiseret, og jeg håber at det omsider går op for Eurounioen. Især fordi Polens præsident gentagne gange har understreget, at han går ind for en synkronisering af de to processer; nemlig Ukraines integration i Eurounionen og Ukraines opnåelse af en status som associeret medlem af EU.
    Radio Liberty: Hvad betyder den formulering, som Aleksander Kwasniewski har brugt om Ukraine. Hvad vil de sige at "synkronisere processerne?"
    O.N.: Det betyder ganske enkelt, at Polen gerne ser nabolandet Ukraine i Den europæiske Union. Det er i hvert fald det, der er min overbevisning. Og det baserer sig på, at Polen allerede går og vil gøre sådan, så Ukraine opnår et assosieret medlemsskab af EU. Polen forstår godt, at Ukraine potentielt er stærker end selv de lande, som allerede er assosierede medlemmer. Og denne tanke, som præsident Kwasniewski uafbrudt understreger det, er endnu et argument til fordel for, at Ukraine ikke forbliver udenfor eurointegrationsprocesserne og langt om længe overskrider rubikon... Der kommer en tid, hvor der vil blive skabt de nødvendige betingelser for, at Ukraine bliver et medlem af Den europæiske Union.
 

01.05.02. Ukraine kan komme med i ny gasrørledning

I Turkmenbashi - byen der er opkaldt efter ham selv - i hotellet "Serdar", som betyder "leder" modtog Turkmenistans leder, Saparmurat Nijazov, i løbet af en uge to højtstående gæster; nemlig USAs forsvarsminister Donald Rumsfield og Ukraines præsident Leonid Kutjma. Hvor resultaterne af den turkmenske leders forhandlinger med den amerikanske gæst endnu er ukendte, ligner nyhederne fra det turkmensk-ukrainske topmøde en sensation, skriver Ukraine.ru med henvisning til den russiske internetavis Vremja Novostej.
    Hr. Nijazov erklærede, at lederne af Afghanistan, Pakistan og Turkmenistan i slutningen af maj måned vil underskrive en trilateral mellemstatslig aftale om opførelsen af en gasrørledning, der skal strække sig fra Turkmenistan til Pakistan igennem afghansk territorium. Gasrørledningen skal være 1500 km lang og prisen vurderes til at ligge et sted i omegnen af de 2 mia. US$. Det kunne imidlertid godt ligne ønsketænkning fra den turkmenske leders side, og hvis det kommende trilaterale møde finder sted, så vil det dokument, der kommer ud af det, blot være en hensigtserklæring.
    Dels har ikke en eneste seriøs investor endnu tilkendegivet, at han er rede til at skyde penge i dette projekt, som har været velkendt siden starten af 90-erne. Kun en meget stor optimist kan betegne den nuværende situation i Afghanistan som gunstig for udenlandske investeringer i milliardklassen. Dels er selve Pakistan indtil videre langt fra i stand til at kunne udstede garantier for betaling af gas. Dertil kommer, at også selvom det pakistanske marked skulle vise sig at være reelt nok, er der ingen garanti for, at det vil foretrække turkmensk gas fremfor iransk. Som bekendt er det ikke kun Ashkhabad, der drømmer om en rørledning gennem Afghanistan, men også Teheran, hvis chancer bestemt ikke er mindre. For nogle måneder siden underskrev Pakistan og Iran et dokument, der arbejder med muligheden af, at gasrørledningen også skal fyldes med afgansk gas. Denne "iranske" løsning kan vise sig at være mere attraktiv for Kabul. Det er dog Islamabad, der kommer til at få det sidste ord hvad valg af rute angår, og det måtte Turkmenbashi sande forleden. På den anden side kan han regne med USAs støtte, såfremt de ønsker at torpedere endnu et proiransk projekt.
    Under alle omstændigheder er hr. Nijazov allerede gået i gang med aktivt at hverve allierede til opførelsen af den transafghanske rørledning. Lignende forslag har været fremsat overfor Moskva, og nu bliver de forelagt Kiev. "Lad os gå sammen om det", - foreslog Niazov Leonid Kutjma, der sammen med ham nød en udstilling af kunstværker fra de to lande ved Det kaspiske Havs kyst. Ukraines præsident svarede med "taknemmelighed". Endnu en gang lykkedes det ham "i mindelighed" at få klaret problemet med Ukraines manglende betaling for den turkmenske gas.
    Det bør understreges, at det kaspiske topmødes fiasko uventet ansporede dets initiativtager - den turkmenske leder - til en række andre vigtige initiativer. Efter at være blevet overbevist om det udsigtsløse i den "kaspiske" balancegang mellem nord og syd, Rusland, Kazakhstan og Azerbajdzhan på den ene side og Iran på den anden side, gav Turkmenbashi udtryk for sin beredvillighed til at løse det kaspiske problem gennem bilaterale forhandlinger. Det er den vej de kaspiske SNG-lande har valgt, men som Iran kategorisk er imod. Hvem havde troet for bare en uge siden, at Ashkhabad ville vove at udfordre Teheran?
    Ukraine blev under Leonid Kutjmas besøg stillet i udsigt at kunne deltage i tenderen om leverancen af de breddiameterrør, som skal anvendes til opførelsen af den gasrørledning gennem Afghanistan, som der nu kæmpes om.
 

01.05.02. USA: ingen klare beviser for salg af ukrainske våben til Irak

Det amerikanske udenrigsministeriums talsmand, Richard Baucher, sagde i mandags, at han havde stiftet bekendskab med informationerne om, at Kyiv havde solgt radarsystemet "Koltjuga" til Bagdad for 100 mill. US$, men at der ikke er nogen beviser for denne handel oplyser Radio Liberty ifølge UP.
    I en kommunike fra USAs udenrigsministerium, som tirsdag blev overbragt til nyhedsbureauet Interfaks-Ukrajina hedder det, at USA "nøje undersøger en hvilken som helst information, som vedrører dette spørgsmål, øjeblikkeligt efter at den er modtaget". På nuværende tidspunkt er USA ikke i besiddelse af nogen "troværdige beviser" for, at systemerne "Koltjuga" er blevet leveret fra Ukraine til Irak.
    "De kan være sikre på, at såfremt vi opdager, at der er sivet våben ind i Irak fra et andet land, så vil vi træffe modforholdsregler", - hed det i en briefing i USAs udenrigsministerium ifølge kommunikeet.
    "Den ukrainske regering har sagt, at der hverken har været eller vil være den slags leverancer. Vi håber på, at man i Ukraine vil sørge for, at den slags forsyninger ikke finder sted".
    I sidste uge afviste Iraks ambassade i Kyiv oplysningerne om, at Ukraine havde solgt radarer til Bagdad og erklærede, at disse beskyldninger var en del af "en aggressiv amerikansk kampagne mod Irak, som skulle bryde de venskabelige relationer mellem Irak og Ukraine".

State Department Briefing Transcript, 29 april 2002:

QUESTION: Iraq. Has the administration been in contact with Ukraine about allegations that it transferred arms to Iraq?

MR. BOUCHER:  That's something I'd have to look into.  I don't know.

QUESTION:  Could you take that?

MR. BOUCHER:  Yes, I'll look into it.
 

02.05.01. Pentagon kan ikke bekræfte, at der er ukrainske våben i Irak

Pressesekretær i Det amerikanske udenrigsministeriums efterretningsafdeling, James Brooks, kan hverken be-eller afkræfte eksistensen af ukrainske våben i Irak. "Jeg kan hverken bekræfte eller afkræfte det", - sagde han til nyhedsbureauet Interfaks-Ukrajina i tirsdags. Da han blev spurgt om Pentagons efterretningsafdeling virkelig har opdaget den ukrainske "Koltjuga"-radar i Irak, påpegede James Brooks, at hans udtalelser "var blevet forvansket" af en række massemedier. Brooks betegnede desuden som forkert informationen om, at han angiveligt havde afgivet forklaring foran The Grand Jury om tilstedeværelsen af ukrainske våben i Irak. "Jeg har ikke haft kontakter med de folk", - sagde han, ifølge obozrevatel.
    Ifølge efterretningsagenten er han heller ikke bekendt med Mykola Melnitjenkos bånd. Samtidigt fremhævede Brooks, at spørgsmålet om illegale våbenleverancer til Irak er meget vigtigt for USA, og derfor vil arbejdet med at afsløre kanalerne for illegale våbenleverancer til dette land fortsætte. Repræsentanten for den amerikanske militære efterretningstjeneste afviste at komme med en mere detaljeret information om, hvordan det vil ske, idet han henviste til, at det var fortroligt. James Brooks bemærkede, at der kræves meget tid og mange kræfter for at afdække, hvordan det ene eller det andet land får fat i våben. Det er det, som efterretningstjenesternes arbejde går ud på, understregede han.
    Forinden havde en talsmand for USAs udenrigsministerium på en briefing udtalt, at Amerika ikke er i besiddelse af "troværdige beviser" for, at systemet "Koltjuga" er blevet leveret fra Ukraine til Irak.
 

02.05.02. USA: Ukraine den største producent af piratkopier i verden

USA øger sit pres på Ukraine med krav om at sætte en dæmper på produktionen af piratkopier af audio-og video og andet materiale, der er beskyttet af copyright-regler. I Den amerikanske handelsrepræsentants årsrapport hedder det, at produktionen af tital af millioner af laserdiske i Ukraine påfører de amerikanske producenter et årligt tab på 200 millioner US$. Ifølge amerikanske vurderinger fremstilles der i Ukraine op mod 80 millioner ulovlige CD-er om året, oplyser UP med henvisning til BBC.
    Kyiv betegnes i rapporten som den værste overtræder af intellektuelle ophavsrettigheder i verden og advares om muligheden af indførelse af nye sanktioner, hvis problemet omkring piratproduktioner ikke bliver løst.
    I januar 2002 indførte Washington toldrestriktioner på import af ukrainske varer, herunder stål og tekstilprodukter.
 

02.05.02. Omkring 4.000 til KPUs og PSPUs 1. maj møder i Kyiv

Ukraines kommunistiske Parti kunne mønstre et fremmøde på ca. 3.000 personer til 1. maj mødet ved "Det ukrainske Hus" (det tidligere Lenin-museum). De ukrainske kommunisters tog gik fra Slava-pladsen til Den europæiske Plads, hvor 1. maj manifestationen fandt sted. Demonstranterne blev fulgt af et blæserorkester, og forrest gik børn med røde pionerhuer med banneret "Ukraines kommunistiske Parti", oplyser UP og Interfaks-Ukrajina.
    De menige kommunister bar plakater med slogans som "Rusland, Ukraine og Hviderusland er det rettroende og hellige Rus'!", "Arbejdets menneske! Styrk båndene til kommunisterne og repræsentanter for andre venstrekræfter - dine eneste beskyttere!", "Nej til fascisme!", "Nej til rehabiliteringen af OUN-UPA!". Man kunne i mængden skimte plakater af Petro Symonenko, Vladimir Lenin, Josif Stalin og et banner med Che Guevara.
    KPUs møde på Den europæiske Plads åbnedes med et stykke musik, som tidligere var USSRs hymne og nu er Den russiske Føderations hymne.
    Mødet havde deltagelse af KPUs ledelse med Petro Symonenko i spidsen. Gæstetaleren, medlem af Hvideruslands kommunistiske Partis Centralkomite, Tajisia Piliptjuk, som i sin tale erklærede, at de hviderussiske kommunister støtter Oleksandr Lukashenko, blev gang på gang mødt med klapsalver.
    Petro Symonenko opfordrede i sin tale til kamp mod det eksisterende regime. Han talte bl.a. om sammenslutning af alle progressive kræfter i en samlet styrke for "at sikre en bedre skæbne for landet".
    I den resolution, som blev vedtaget på mødet, hedder det bl.a., at det afholdte parlamentsvalg og valg til de lokale magtorganer "har vist, at løgn, bedrag og bestikkelse er de vigtigste bestanddele i det borgerlige demokrati".
    "Valget har styrket de kriminelt-oligarkiske og nationalistiske kræfters positioner, som ønsker at sælge ud af de nationale rigdomme, - hedder det i resolutionen, - herunder jorden og en gang for alle at tilintetgøre landets intellektuelle og videnskabeligt-tekniske potentiale og udrydde den ældste generation - folkets hukommelse samt frarøve ungdommen fremtiden".
    Det understreges i resolutionen, at "erfaringen fra arbejdernes internationale kamp ubestridt beviser, at man kun kan opnå sejren gennem massernes organisering og samling". Mødet sluttede til tonerne af "Internationale".
    Efter kommunistpartiet fulgte en kollonne fra PSPU, som fik ned af Hrushevskyj-gaden mod Khresjtjatyk og som talte omkring 1.000 deltatere.
    Da den gik forbi Den kinesiske Folkerepubliks ambassade opfordrede lederen af Det proggressive socialistparti, Natalia Vitrenko, i sin megafon alle til at hilse "de kinesiske kammerater".
    Da kollonnen passerede Verkhovna Rada fordømte PSPU-lederens nærmeste kampfælle , Volodymyr Martjenko, det nyvalgte parlament, som han kaldte antirussisk og pro-NATO og som "udelukkende bestående af millionerer".
    På vej forbi regeringsbygningen skanderede demonstranterne "Hanba" - "Skændsel".
    Efter starten på kommunisternes aktion på Den europæiske Plads sluttede repræsentanterne for PSPU sig til dem, hvorefter de gik ned til Venskabets Ark, hvor de tradiotionen tro holdt deres 1. maj møde. Den proggressive socialismes tilhængere var et stykke tid fredelige tilskuere til KPUs møde.
 

02.05.02. Styrets repræsentanter går forrest i loyale 1. maj møder

Krim
I Krim gik flere forskellige demonstrationsoptog ned ad det centrale Kirov-prospekt. Man lagde ud med et optog med den nuværende ledelse af autonomien i spidsen, herunder premierminister Serhij Kunitsyn og Ukraines præsidents repræsenant på Krim, Anatolij Kornejtjuk, samt medlemmer af Krims regering og de deputerede, som repræsenterer flertallet i det nye parlament. Efter dem fulgte kommunisternes optog med den tidligere parlamentsformand for Krim og nuværende parlamentsmedlem i Ukraines Verkhovna Rada, Leonid Hratj, i spidsen, og sammen med ham fulgte både nuværende og tidligere kommunistiske deputerede fra Krims parlament. Efter dem fulgte en kollonne bestående af medlemmer af Krims sovjetiske officersunion opkaldt efter marskal Zhukov. Derefter fulgte en kolonne med repræsentater for samtlige tre af Simferopols distrikter, efter dem fulgte SDPU (o)s optog, derefter en kolonne fra partiet "Jabluko" og til sidst en kolonne, som blokken "ZaJedU!" stod bag.

Kharkiv
I Kharkiv var der to demonstrationer, den ene "for" og den anden "imod" det nuværende styre. Deltagerne i venstrekræfternes møde i Kharkiv opfordrede til "en afsættelse af det nuværende regime". Lederen af KPUs regionale afdeling, Alla Aleksandrovska, åbnede mødet, der var arrangeret af kommunistene og socialisterne, med sloganet: "Ned med Kutjma som legemliggørelsen af det styre, som forhåner folk!" Talerne opfordrede de fremmødte til at gå sammen i en samlet opposition. Ifølge myndighedernes foreløbige opgørelse deltog henved 1000 mennesker i demonstrationen. Demonstranterne gik under røde faner hen til Lenin-monumentet på den centrale Frihedens Plads.
    100 gange så mange mennesker, nemlig 100.000 var ifølge Kharkivs politi samlet til et 1. maj møde organiseret af de partier, som indgår i blokken "ZaJedU!" - NDP, AU, AP og PPP. Kharkivs guvernør, Jevhen Kushnarjov, sagde i sin tale: "Vi er samlet her for at bevise, at vi er en samlet Kharkiv-familie".
    Han understregede, at det lokale styre ville sørge for, at man allerede i år vil "glemme alt om manglende lønudbetalinger". Et andet af styrets opgaver var ifølge ham at sikre en sådan tilvækst i lønningerne "som overgår inflationen flere gange". Mødet foregik under de blå-gule flag samt symbolerne for de partier, som havde arrangeret mødet. Aktionens gennemgående slogan var "Vi går ind for det europæiske valg og for venskabet med Rusland". Mødet blev holdt på den centrale Svoboda-plads, som ifølge visse opgørelser er den største i Europa.
    Omkring 36.000 af Kharkivs indbyggere deltog i tre forskellige 1. maj-møder arrangeret af fagforeningerne, SDPU (o) og KPU og SPU. Omkring 20.000 fagforeningsmedlemmer, herunder repræsentanter for samtlige regionens distrikter og flertallet af de statslige virksomheder, var mødt op på Kharkovs centrale plads.
    Omkring 1.000 tilhængere af kommunistpartiet og SPU samledes på et andet afsnit af den samme plads - ved Lenin-statuen. Det kom ikke til sammenstød mellem tilhængere af kommunistipartiet, SPU og fagforeningerne. Samtidigt holdt omkring 15.000 tilhængere af SDPU (o) et møde og en demonstration i en anden del af byens centrum, skriver obozrevatel.

Tjerkasy
På 1.maj-mødet i Tjerkasy opfordrede kommunisterne folket til at "tage ved lære af italienerne", som havde gennemført massedemonstrationer i protest mod regeringen. 1. maj demonstrationen og det efterfølgende møde samlede omkring 2.000 deltagere i Tjerkasy. Efter et møde på Bohdan Khmelnytskyj-pladsen gik demonstrationsoptoget i ro og orden og med et orkester i spidsen ned ad byens centrale gade til Lenin-pladsen, hvor de lagde blomster ved statuen af verdensprolitariatets leder og holdt endnu et møde.
    Mødets resolution indeholdt den traditionelle fordømmelse af "det antifolkelige regime" og opfordring til Kutjma om at træde tilbage. Det er dig ikke alene Kutjma, kommunisterne ikke kan lide, men også Jusjtjenko (som "agent for IMF"). En gruppe unge anarkister havde medbragt de velkendte russiske Limonov-slagord (Limonov - russisk national-bolsjevik, red.) som "Kapitalisme er afføring!" og "Ned med burgeoisiet!". Nogle af demonstranterne begyndte at diskutere med anarkisterne om, hvilket sprog deres bannere burde være skrevet på.

Dnipropetrovsk
Guvernør Mykola Shvets og formand for det regionale LO Vasyl Tkatjenko stod i spidsen for en kolonne demonstranter, der gik i optog gennem Dnipropetrovsk. Demonstrationstoget gik ned ad det centrale Karl Marx-prospekt til Lenin-pladsen, hvor der blev holdt møde. Demonstranterne bar flag i mange forskellige farver med slagord som "For fred, retfærdighed og stabilitet". V. Tkatjenko holdt åbningstalen. Han sagde, at fagforeningerne i dag kan mærke en vis forbedring i regionens socio-økonomiske sfære, en stabilitet i virksomhedernes arbejde og stigninger i lønniveauet. Dnipropetrovsk-regionens guvernør understregede i sit indlæg, at landets præsident Leonid Kutjma af al kraft forsøger at bevare freden, roen og enheden i landet. Ifølge guvernøren deltog omkring 20.000 mennesker i demonstrationen. Over 50.000 personer fejrede 1. maj rundt om i millionbyen og omkring 350.000 personer rundt om i regionen, oplyser Interfaks-Ukrajina.
    Efter mødets afslutning gik folk til de traditionelle "majevka'er" - maj fester - med fest og farver i gaderne.
    Dnipropetrovsks kommunister holdt deres manifestation, som samlede omkring 2.000 tilhængere. De gik ned ad Dnipropetrovsks centrale prospekt, lagde blomster ved Lenin-statuen og gennemførte et protestmøde. I sit indlæg erklærede den regionale partichef Viktor Borsjtjevskyj: "Situationen i Verkhovna Rada tegner sig ikke til vores fordel, men vi vil fortsætte kampen for arbejdernes sociale rettigheder og for at gøre økonomien regulerbar, og vi vil kæmpe for at afskaffe præsidentembedet som institution".

Zaporizjzja
Omkring 1.500 tilhængere af kommunistpartiet gik i demonstration og holdt 1. maj møde i Zaporizjzja, oplyser Ukrajinski Novyny. Demonstrationstoget startede ved Lenin-statuen og sluttede på byens centrale plads. Under optoget sluttede indskydere fra den lokale bank "Slavjanskyj" sig til demonstranterne. Deres indlån blev indefrosset, da "Slavjanskyj"-bankens konti blev arresteret.
    Bagefter holdt kommunistpartiets tilhængere et møde, hvor de udsatte styrets og forskellige politiske partiers handlinger for en hård kritik.
    Samme dag kunne Zaporozjzjes styre mønstre et fremmøde på 2.000 personer til den højtidelige indvielse af en ny plads opkaldt efter den 12. april.

Ivano-Frankivsk
I Ivano-Frankivsk regionen blev 1. maj kun fejret ved to lejligheder. Den ene fandt sted i byen Ivano-Frankivsk i Taras Shevtjenko-parken, mens den anden blev holdt i byen Kolomyja på Heltenes plads. Initiativtageren til begge møder var KPUs byorganisation. Der var ingen socialister blandt deltagerne. Der var omkring 100 deltagere i Ivano-Frankivsk og omkring 40 deltagere i Kolomyja.

Tjernivtsi
I Tjernivtsi gennemførte de regionale afdelinger af KPU og SPU et fællesmøde med deltagelse af 200 personer, hvis slogan var "Ned med Kutjma!", "Social sikkerhed for folket". Talerne betegnede parlamentsvalget i marts som "styrets skamfulde nederlag" og fordømte forsøg fra magtblokken "For et samlet Ukraine!"s repræsentanter på at oprette en kunstig massefraktion i Verkhovna Rada og erklære sig som vinder af valgkampen. Efter mødet gik kommunisterne og socialisterne i fælles optog ned gennem Tjernivtsis centrale gade. På den central plads lagde de blomster ned på det sted, hvor Lenin-statuen tidligere stod, samt ved Taras Shevtjenkos statuen, hvor de endvidere læste digte op og sang sange fra Shevtjenkos epos "Kobzar".

oplysningerne stammer fra obozrevatel
 

03.05.02. RCC Political Review - Parliamentary Positioning in Ukraine

RCC POLITICAL REVIEW Version 2.02, (Issue 11) April 25, 2002

Ukraine's fourth Parliament since Independence began preliminary work towards convening in mid-May. Elected MPs from among the recent winners, first met on April 22, to form the "MP Working Group."

The Working Group (WG) decided that Parliament will convene on Tuesday, May 14. Each of the six parties and electoral blocs that won parliamentary representation, have since submitted their "requests for parliamentary seats." Basically, these are estimates on how many seats each party/faction expects to have. The requests were submitted as follows:

ZaYedu 186
Nasha Ukrayina 125
Communists 66
SDPU(o) 34
Tymoshenko Bloc 27
Socialists 24
Total 462

Since parliament is comprised of only 450 MPs, it is obvious that one or more of the successful parties or blocs is submitting inflated numbers. ZaYedu, with only 11.77% of the popular vote, appears set to form the largest parliamentary faction, with over 1/3 of parliamentary seats.

The WG is working on a whole range of organizational matters, including - deciding on the temporary presidium and the formation and registration of parliamentary factions. Until they decide upon the factions, the exact breakdown of MP seats will not be apparent. They will also decide on the list and names of parliamentary committees (in the last parliament there were 23 committees), and establish the ground rules for the "inner" elections: the parliamentary speaker, his (or her) two deputies and who will head which committees.

The dynamics within the WG are interesting. It took the WG two days to elect the temporary WG leadership of 4 MPs. Initially, there were two frontrunners to head the WG - Victor Musiyaka from Nasha Ukrayina, and Oleksander Bandurka from ZaYedu (both are seasoned lawmakers). The issue of who should lead this very pro tempore group showed the following dynamic: Nasha Ukrayina, the Tymoshenko Bloc and the Socialists backed Musiyaka, while ZaYedu, the Communists and SDPU(o)
backed Bandurka. Neither was successful in their bids.

The WG then decided to vote on all four WG leadership positions at once. The result of the successful "combination package" vote:

WG head - Adam Martyniuk, Communist (former first deputy speaker)
Deputy - Victor Musiyaka, Nasha Ukrayina (former deputy speaker)
Deputy - Valeriy Konovaliuk, ZaYedu
Secretary - Stanislav Nikolayenko, Socialist

The numbers in the parliamentary working group seem to give ZaYedu and its allies a distinct advantage in the Working Group. The other parliamentary "big boy," Nasha Ukrayina is the only potential counterweight to ZaYedU. But there are a number of WG MPs, who can potentially act as true "independents" and swing the WG vote, for any close-call decisions. The WG seems to accurately reflect the election results. ZaYedU and Nasha Ukrayina both have the core votes within the WG, to form majorities, either separate, or together. This is a good indicator of how dynamics may work in this parliament.

The Working Group has proven to be an important element in the Ukrainian parliamentary tradition - its members and decisions set many important rules of the game, which will guide legislative activities over the next four years.

                                                            * * *

Proposed parliamentary schedule

The parliamentary preparatory working group is considering the following proposed schedule for parliamentary activities between May 14 and 19, 2003:

May 14 -17 Parliament convenes in plenary session

May 15 Cabinet of Ministers to submit draft 2003 Budget Resolution

May 21 -24 Plenary session (voting)

May 27 - 31 Work in committees and factions (non-voting)

June 4 2003 Budget hearings

June 5 - 7 Plenary session

June 10 - 14 Work in committees and factions

June 11 Government Day Report

June 17 - 21 Plenary session

June 24 - 28 Work in constituencies

July 1 - 5 Plenary session

July 8 - 12 Plenary session

July 9 Government Day Report

July 15 - 19 Work in committees and factions

July 19 - September Summer Recess

Please note that this is only a proposed schedule, and the actual schedule may change. In the last parliament, Thursdays were designated as "voting days," which significantly contributed to introducing order to the legislative process. (with files from Interfax Ukraine and www.hq.org.ua )

                                                * * *
RCC Process in Focus: Parliamentary Positioning or The Switch From Double-speak to Majority-speak (Part I)

As Election Day 2002 passes into history, preparation of the organizational framework for the first plenary session of the Fourth Convocation, due to convene on May 14, or as a few sources would have it, May 15, has begun. A working group of MPs has been charged with setting the ground rules for electing the next Speaker and his or her deputies, determining the number of committees and their staffing levels, and resolving logistics issues as they arise. And despite working group members' reticence to speak about the future Parliament, the debate about what kind of majority (if any) will emerge is taking place right alongside the debate over who will become the next Parliamentary Speaker.

The Fourth Convocation of Parliament is shaping up to be more politically structured than any of its predecessors since independence. A total of six political parties and electoral blocs passed the four percent barrier and will collectively seat 225 MPs out of the 450 available. The remaining 225 MPs, elected in single mandate districts, will, with few exceptions, join one of six caucuses to be formed after Parliament convenes.

And while there may be attempts to form mini-caucuses to spearhead lobbying of specific business groups' interests, the upcoming Presidential Election, scheduled for October 2004, will de facto limit the number of caucuses to be formed in Ukraine's legislature.

That in mind, the formation of a generic and stable majority that would deal primarily in economic reform (and whose intention would be to put political reforms on the back burner) is highly unlikely. The two most logical anchors of such a majority, Our Ukraine and For a United Ukraine (commonly known as "ZaYedu") weigh the significance and substance of political reforms very differently. There is also no guarantee that the composition of the respective majorities will be a reflection of the politics
they intend to pursue. For example, Mr. Yushchenko's bloc is composed of essentially three interest groups -vocal opponents of President Leonid Kuchma, traditional national democrats and free market advocates, and centrist Big Business representatives- yet he has made it clear that election law reform, local government reform, and increased governmental accountability to citizens will be high on the legislative agenda for his bloc and allies. The Zayedu community, headed by current Presidential Administration Head Volodymyr Lytvyn (who will have to give up this post if and when he makes a final decision in favor of Parliament), is overwhelmingly composed of traditional civil servants and captains of industry, with a light sprinkling of progressive financiers and a few bright legislative sparks. Mr. Lytvyn has expressed his inclination to focus on purely economic aspects of reform.

These two front runners also hold diverging views about Ukraine's foreign policy. Our Ukraine is unabashedly pro-Western, and its foreign policy guru Borys Tarasiuk was renowned for his active engagement with all and sundry Euro-Atlantic organizations, including both NATO and the European Union. Most analysts admit, Mr. Tarasiuk was relieved of his position as foreign minister by President Leonid Kuchma to accommodate the Kremlin. Putin has since foisted former Russian Prime Minister and Gazprom Director Viktor Chernomyrdin on Ukraine as the Kremlin's omniscient emissary and gray cardinal in Kyiv.

ZaYedu, on the contrary, advocates a "multi-vectored" foreign policy that gives Russian Big Business privatization preferences, and simultaneously adopts a wait and see outlook on Western strategic investments. This "multi-vectored" foreign policy has become a euphemism for the slogan "Ukraine & Russia--Together to Europe," something Zayedu members advocated during the campaign. Whatever the reason behind such slogans, their use will serve to hinder the functioning, and possibly the creation, of an Our Ukraine-ZaYedu majority in Parliament.

In spite of their differences, the 120 Our Ukraine MPs could probably form a solid majority with Zayedu's 140 MPs to craft and pass a laundry list of laws critical to breathing new life into economic reforms. During the campaign, all sides agreed, in one way or another, that economic reforms have stalled since Mr. Yushchenko's ouster as Prime Minister in April 2001 at the hands of Ukraine's centrist oligarchs. However a unity of spirit in Parliament is not likely due to fiefdom-like "special factors." The most disruptive special factors to economic reform have been in motion since the release of the Melnychenko Tapes and the emergence of the Ukraine Without Kuchma movement in late Fall 2000. Questions like "Who will be Leonid Kuchma's successor?" and "When will Ukraine choose its next president: 2004 or before?" have dominated the debate between and among those who would form a majority, or at the very least, a functioning Parliament. As a result, they are being forced to tailor their grand plans to the reality on the ground.

Both front runners have been testing various hypothetical configurations that might yield a majority. They involve the remaining four parties/blocs that will seat party list MPs in the Fourth Convocation. Very little verifiable information about their machinations is available beyond the innermost circles of Ukrainian politics. Exactly who has made progress in reaching agreements about what with whom, at what price, and how much compromise was or is required to attain even a minimal level of consensus
between who and whom is shrouded in mystery.

In spite of the secrecy, the Fourth Convocation will still be the most politically structured Parliament in Ukraine since the collapse of the single party system. The fact that the Big Six are now positioning for a majority is a sign of Ukraine's emergent political maturity. Economic maturity is an entirely different matter. Witness the following excerpts as examples of majority-speak in Ukraine:

Our Ukraine

"The political process in Ukraine is moving into a 'constructive channel,' but it is nonetheless still far from honest and transparent, and contains many hidden bumps. Under these circumstances we [Our Ukraine] can find a way of avoiding a 'Speakeriad.'" ---Viktor Yushchenko, April 22.

Mr. Yushchenko recently noted that he is generally pleased with the quality of negotiations being conducted by all forces that will seat MPs, and that Our Ukraine will focus on placing "quality individuals" in influential positions in Parliament, the Cabinet and at the local government level.

"If a majority is formed, it will be exclusively based on the parties or blocs that received the majority of votes. Anything else will lead to instability, because it will have meant ignoring the people's will. I am afraid it will [therefore] be impossible to form a permanent majority." ---MP Yuriy Kliuchkovskiy (Rukh-Udovenko), April 22, to Interfax-Ukraine.

Mr. Kliuchkovskiy also noted he would like to see MP Ivan Pliushch (nominally a member of ZaYedu, but a de facto strong supporter of Viktor Yushchenko), continue serving as Parliamentary Speaker.

For a United Ukraine (ZaYedu)

A member of this "core group," long-serving MP Yuliy Yoffe (of the late Labor Ukraine faction), told the press on April 22 that "the coming Parliament's majority will be situational, since there are simply no opportunities for crafting a permanent majority."

Mr. Yoffe believes that a temporary union may be concluded to "divide up the main leadership positions," and he noted that another Velvet Revolution (a cryptic reference to the January 2000 take over of key Parliament positions by a center-right majority that briefly worked together in support
of then Prime Minister Viktor Yushchenko's Government) should not be excluded.

Presidential Administration Head and ZaYedu Leader Volodymyr Lytvyn has been largely mum on what kind of majority might take shape in Parliament, noting only that his bloc could form one or another kind of coalition with either the Right or the Left, including the Communist Party of Ukraine.

Current Prime Minister and newly elected MP Anatoliy Kinakh has indicated he would like to remain PM and not become an MP, but he has not stated a preference for specific coalition partners in Parliament. Although, he too has hinted of potential cooperation with the CPU, noting his fondness for Communist policy on social issues.

Communist Party of Ukraine

CPU First Secretary and MP Petro Symonenko insists that no one has invited his party to help form a majority. In particular, Mr. Symonenko has noted a seeming lack of interest on the part of President Leonid Kuchma, but he is not giving up hope. "If an offer is made, we will meet and give our view thereon," he told UNIAN on April 22.

Mr. Symonenko had earlier expressed his dissatisfaction with consultations the CPU conducted with ZaYedu, Our Ukraine and the Yulia Tymoshenko Bloc. In particular, he criticized both Viktor Yushchenko and Yulia Tymoshenko for not "answering a single question" posed by him during their consultations over the past week.

CPU statesman Heorhiy Kriuchkov was more direct than his comrade and told Interfax-Ukraine that the only way a permanent majority could emerge in Parliament would be "if the leadership of ZaYedu and Our Ukraine were to enter into a conspiracy." Otherwise, according to Mr.Kriuchkov, a "normal situational [i.e. shifting] majority will emerge," in which the CPU could participate, if and when its leading platform issues [such as a review of privatization, much closer political and economic integration with Russia, and limiting Presidential powers] are given consideration.

Yulia Tymoshenko Bloc

Bloc Leader Yulia Tymoshenko, a former vice prime minister in charge of the energy sector and the "Scourge of the Oligarchs", believes that a coalition should be created by Our Ukraine and her bloc, also suggesting that the two groups should coordinate their activities with the Socialist Party of Ukraine and, as she told Interfax-Ukraine on April 21, "move forward to victory [a possible reference to Ms. Tymoshenko's efforts to unseat President Leonid Kuchma and force an early presidential election, which, presumably, would result in a Yushchenko win and potentially a prime ministership for Ms. Tymoshenko].

Ms. Tymoshenko underscored that the longer Our Ukraine, the leader of the popular vote, shies away from her bloc and the SPU, the greater the chance that voters will perceive Mr. Yushchenko as kowtowing to the party of power. At the same time, she acknowledged that consultations continue with Our Ukraine on issues regarding the Parliamentary leadership's composition and priority draft legislation.

Oleksander Turchynov, one of Ms. Tymoshenko's key lieutenants [and chairman of the Budget Committee during the Third Convocation], sounded a more optimistic note, saying that the Yushchenko, Tymoshenko and Moroz forces could realistically lay the foundation for a working majority. Mr. Turchynov, pointing out the obvious, suggested that whatever majority is formed will pick the next Parliamentary Speaker. If no majority is created, then all bets would be off and "almost anyone could become Speaker under the right circumstances."

Socialist Party of Ukraine

SPU Leader and former Parliament Speaker Oleksander Moroz has stated he was satisfied with consultations between the Socialists, Our Ukraine, and the Yulia Tymoshenko Bloc. The SPU is ready to work with these groups as well as with the Communists in crafting and passing laws that would limit the powers of the Presidency, making that institution more accountable to Parliament, and enhancing judicial independence. Mr. Moroz has also reiterated his support for a 100 percent proportional
representation parliamentary election law. He harshly criticized ZaYedu Leader Volodymyr Lytvyn's claim that the latter bloc would have 180 MPs, and suggested that neither Mr. Lytvyn nor his superior, President Kuchma, could expect lasting loyalty from many of the MPs elected under the ZaYedu brand.

Mr. Moroz believes that the mere fact of Mr. Kuchma's direct involvement in attempts to shape Parliament to his will is a sign that he is afraid of allowing the legislature to slip out of his control. In the past, according to Mr. Moroz, Mr. Kuchma would manipulate Parliament through third parties, but this does not appear to have been effective lately.

An influential ally of Mr. Moroz in the SPU, Ivan Bokiy, said last week that an Our Ukraine-ZaYedu majority would not be desirable, because its creation would probably involve a repeat of the questionable Velvet Revolution of January 2000, and would in any case be doomed to failure.
Likewise, it would be inadvisable for either Volodymyr Lytvyn or Viktor Yushchenko to seek the Speaker's seat, since both would be incapable of managing 450 MPs on a day to day basis.

Mr. Bokiy believes Mr. Lytvyn's bureaucratic background, and Mr. Yushchenko's perceived thin skin, would limit their effectiveness as Speaker.

Social Democratic Party of Ukraine (United)

After receiving a disappointingly small share of the vote on March 31 (a tad over 6 percent, significantly less than pre-election polls placing them at or above 10 percent), the SDPU(o) has kept a very low profile. While it has delegated representatives to the Parliament's Preparatory Working
Group, its leadership has been reticent to comment on its place in the Fourth Convocation. In the immediate post-election period, SDPU(o) MP and former President Leonid Kravchuk made a series of disparaging remarks concerning Our Ukraine, basically saying that the bloc and Viktor Yushchenko had improperly taken credit for the economic upturn on his watch as Prime Minister in 2000-2001.

In sharp contrast to his previous loquacity, SDPU(o) leader Viktor Medvedchuk has issued no statements on how he sees his team caucusing. During election night, as results were trickling in from
throughout Ukraine, Mr. Medvedchuk said that if his party did not join the majority [whatever form that might take], then it would go into opposition. No further reliable information has become available since then.
 

03.05.02. Ukraine risikerer nye handelssanktioner fra USAs side

Efter knap tre måneder truer De forenede Stater Ukraine med nye handelssanktioner, skriver podrobnosti.
    Anledningen er igen den manglende respekt for ophavsretten. Som tidligere oplyst indtager Ukraine førstepladsen på den amerikanske handelsrepræsentants årsrapports liste over lande der er piratproducenter af CD'er. Dertil kommer, at Ukraine er det eneste af 50 lande, der er placeret i en særlig kategori af lande som er underlagt "et forhøjet beredskabsniveau".
    I tre måneder har Ukraine måttet bøde for pirateriet med forhøjede tariffer på metal og tekstilprodukter. I denne periode har en ukrainsk regeringsdelegation været i Washington to gange. Under det seneste besøg for ca. en uge siden blev spørgsmålet om at hæve de nuværende sanktioner taget op.
    William Taylor, der er hjælpeprogramskoordinator for Europa og Euroasien: "Vi har arbejdet meget ihærdigt på, hvordan vi kan nå det mål. Vi har udvekslet dokumenter og ideer og efter min mening har vi opnået fremskridt i denne proces".
    Men der skete lige akkurat det modsatte. Den amerikanske handelsrepræsentantions pressesekretær Richard Mills sagde i et telefoninterview, at vice-premierminister Vasyl Rohovyj har fået forelagt en række spørgsmål, som De forenede Stater kræver løst. Den af Verkhovna Rada vedtagne lov om beskyttelse af ophavsretten er USA ikke tilfredse med. Amerikanerne har i dette dokument fundet smuthuller for producenterne af pirat-CD'er. Ifølge Richard Mills er Handelsrepræsentationen i øjeblikket ved at udarbejde et forslag til Det hvide Hus om indførelse af nye sanktioner. Han ville ikke sige noget om, hvad det er for nogle restriktioner Ukraine nu kan vente. I Kyiv har man indtil videre ikke hørt noget om det. Derfor har der endnu ikke været nogle officielle kommentarer fra regeringsmedlemmers side. Samtidigt hævder eksperter, at de to fungerende virksomheder ganske enkelt ikke er i stand til at producere 80 millioner pirat-CD'er årligt.
    Serhij Tjukmasov, parlamentsmedlem: "Reelt er det tal, som virksomhederne er i stand til at producere, 5 gange mindre. Her tænker jeg ikke på dem, som brænder derhjemme, hvilket det er umuligt at kontrollere".
    Hryhory Krjutjkov, parlamentsmedlem: "USA var i nogen grad utilfredse med loven, men så udsendte præsidenten et dekret, hvor han sågar tiltog sig beføjelser, som ifølge forfatningen ikke er hans. Præsidenten fjernede alt det, som amerikanerne ville have. Og så dukker det spørgsmål pludselig igen op".
    Ifølge iagttagere er den seneste beskyldning mod Ukraine for at producere piratkopier endnu et påskud til at forsøge at fjerne de ukrainske varer fra det amerikanske marked.
 

03.05.02. 2,3 millioner gik med i loyale 1.maj demonstrationer

Ifølge den ukrainske præsidents administration var 1. maj arrangementerne i Ukraine domineret af slagord til støtte for styret. Ifølge administrationens bekræftede tal deltog mere end 2,3 millioner borgere i 1. maj demonstrationer under statsloyale slagord om en konsolidering af samfundet og opbygningen af et demokratisk, velstående og samlet Ukraine, oplyser administrationens afdeling for information og kontakt til offentligheden til Interfaks-Ukrajina.
    Festlighederne fandt sted med støtte fra de lokale magtorganer og de lokale afdelinger af de centristiske politiske partier, fagforeninger og blokken "For et samlet Ukraine!".
    De mest massive tiltage fandt sted i regionerne Dnipropetrovsk, Donetsk, Zaporizjzja, Kherson, Mykolajiv, Kharkiv, Luhansk og Kirovohrad.
    De lokale udøvende magtorganers aktive holdning i forberedelsen til 1. maj festlighederne, understreges det i informationsafdelingens pressemeddelelse, var medvirkende til, at de arrangementer, som de venstreorienterede partiers lokale strukturer stod bag, kun samlede lidt over 40.000 personer, hvilket er 40% mindre end sidste år.
    Alt i alt var den samfundspolitiske situation i regionerne den 1. maj stabil. Massedemonstrationer organiseret af partier og bevægelser forløb uden forstyrrelse af den offentlige orden, fremhæves det i informationsafdelingen.
 

06.05.02. Gongadze-sagen rider Ukraines styre som en mare

Medlem af Repræsentanternes hus i USAs Kongres og co-chairman i kommissionen for sikkerhed og samarbejde i Europa, Kristoffer Smith, opfordrede forleden dag "i den alvorligst mulige udtalelse" Ukraines styre til at rette sin opmærksomhed mod det internationale samfunds bekymring over de omstændigheder, som førte til Georgij Gongadzes død samt den videre efterforskning.
    "Den bekymring, der adskillige gange har været fremsat overfor Ukraines regering, er blevet mødt med obstruktion. Helsinki-kommissionen, kongresfolk og senatorer, repræsentanter for State Department, OSCE, Europarådet og andre internationale institutioner har rejst dette spørgsmål ustandselig og har opfordret Ukraines præsident Kutjma og Ukraines regering til at gennemføre en seriøs, hurtig og gennemskuelig efterforskning i sagen om mordet på Gongadze", sagde Kristoffer Smith i sit indlæg i USAs Kongres, i en erklæring i anledning af den manglende efterforskning af Gongadze-sagen.
    "I løbet af det seneste år har Ukraines øverste anklagemyndighed ustandselig adresseret forespørgsler om hjælp til FBI som vidnesbyrd om dens ihærdige efterforskning af mordet... Manglende samarbejde - efter forsikringer om at ville modtage USAs tekniske hjælp - er et tegn på det ukrainske styres samvittighedsløshed. Det er kun det seneste eksempel, som så alvorlig tvivl om, hvorvidt det ukrainske styre har til hensigt at efterforske denne sag, og leder mange hen på tanken, at Den øverste anklagemyndighed forhindrer efterforskningen af mordet på Gongadze... ", erklærede kongresmanden.
    Ifølge Kristoffer Smith har OSCEs repræsentant i forhold til massemediernes frihed, Freimuth Duwe, vurderet efterforskningen som "yderst uprofessionel". "Det er på tide, at Ukraines styre gennemfører en seriøs og gennemskuelig efterforskning af denne sag og sagerne om andre myrdede journalister. Ifølge Reportere uden Grænser er 11 journalister blevet myrdet i Ukraine siden 1998, mens 48 andre er komme alvorligt til skade under uopklarede omstændigheder".
    Smith henledte i sit indlæg endvidere opmærksomheden på det faktum, at en række internationale organisationer har opfordret Ukraine til at give uafhængige efterforskere mnulighed for at indlede en ny efterforskning eller nedsætte en ny uafhængig efterforskningskommission med deltagelse af internationale efterforskere. "Jeg håber endvidere, at det nyvalgte parlament vil træffe aktive foranstaltninger med henblik på at opfordre regeringen til at stå til ansvar for efterforskningen og straffe de skyldige", sagde han.
    Idet han understregede vigtigheden for USA af de ukrainsk-amerikanske relationer, henledte Smith opmærksomheden på, at disse relationer i høj grad afhænger af, om Ukrines styre vil fortsætte sin obstruktion i efterforskningen af Gongadze-sagen, sin medvirken til at begrænse massemediernes frihed, løse problemet med korruptionen samt, hvorvidt beskyldningerne mod Kutjma for at have godkendt salg af "Koltjuga"-radarsystemet til Irak i strid med FNs sanktioner, bliver bekræftet, oplyser UP.
 

06.05.02. Melnitjenko skal afsløre statshemmeligheder

Den tidligere major i den ukrainske præsidents livvagt, Mykola Melnitjenko, har søgt om hjælp hos Ruslands præsident, Vladimir Putin, i forbindelse med situationen omkring hans optagelser af Ukraines præsident Leonid Kutjmas samtaler oplyser korrespondent med henvisning til Interfaks-Ukrajina. Melnitjenko håber på, at den russiske præsident viser sig at være et "menneske, som er interesseret i at bevare fortrolige informationer om Rusland". Melnitjenko hævder, at han er i besiddelse af optagelser af samtaler mellem Kutjma og Jeltsin, Vladimir Putin (såvel i egenskab af premierminister som præsident) og Viktor Tjernomyrdin.
    Af et brev dateret den 3. maj i år, som Interfaks-Ukrajina er kommet i besiddelse af, fremgår det, at USAs justitsministerium har indkaldt Melnitjenko til at møde foran The Grand Jury den 9. maj 2002.
    Melnitjenko vedlagde en kopi af det amerikanske justitsministeriums indkaldelse, hvoraf det fremgår, at han skal medbringe de resterende optagelser og det udstyr, som blev brugt til at lave optagelserne samt enhver form for notesblokke og sedler der vedrører optagelserne samt kopier af breve, som er stilet af ham eller hans advokater til USAs justitsministerium.
    Melnitjenko minder om, at han den 11. april 2002 under det første retsmøde i The Grand Jury overbragte det amerikanske justitsministerium "uimodsigelige beviser på Kutjmas meddelagtighed i salg af våben til Irak".
    Melnitjenko hævder, at han er i besiddelse af båndoptagelser af Kutjmas samtaler med Ruslands første præsident, Jeltsin, Vladimir Putin - både mens han var premierminister og præsident - samt Viktor Tjernomyrdin.
    Den tidligere livvagt i det ukrainske statsapparat fremhæver, at "han er indstillet på at bistå USAs ordensmagt i efterforskningen af konkrete kriminelle sager", men understreger imidlertid, at han ikke kan honorere kravet om at aflevere alle de optagelser, som han har, fordi "de indeholder fotrolige oplysninger om Ukraine og andre lande, herunder Rusland".
    "Desværre har det officielle Kiev ikke ønsket at hjælpe med at beskytte Ukraines statshemmeligheder", - fremhæver Melnitjenko, idet han minder om, at han tilbage i oktober 2001 havde henvendt sig til Ukraines myndigheder. (I oktober 2001 opfordrede Melnitjenko Ukraines ledelse til at bekræfte, at hans optagelser, som angiveligt skulle have foregået i Kutjmas kabinet, rummer statshemmeligheder).
    I sin henvendelse indbød Melnitjenko dengang den ukrainske præsident til at besøge USA sammen med en række højtstående ukrainske embedsfolk med henblik på et møde og afspilning af de af ham udførte optagelser, idet han begrundede det med, at alle hans optagelser kan ende i det amerikanske jutstitsministerium, og hævdede, at de kan indeholde statshemmeligheder fra Ukraine samt Storbritannien, Tyskland, Israel, Spanien, Tyrkiet og en række andre lande.
      "Jeg håber på hjælp fra det relevante udøvende magtorgan i Den russiske Føderation, som har beføjelse til at rette skriftlig henvendelse til USAs justitsministerium med anmodning om ikke at afkræve mig udlevering af fortrolig information, som berører Ruslands interesser", understreges det i henvendelsen.
    Som tidligere oplyst har der i verdenspressen været informationer om et påstået illegalt våbensalg fra Ukraine til Irak og præsident Leonid Kutjmas meddelagtighed heri. I sin forklaring til The Grand Jury i retten i San-Fransisco, præsenterede Melnitjenko optagelser, som angiveligt skulle være udført i præsident Kutjmas kabinet, som rummer den ukrainske præsidents samtaler med generaldirektør i selskabet "Ukrspetseksport", Valerij Malev, som omkom i en trafikulykke i begyndelsen af marts. Under samtalen opfordrer præsidenten angiveligt Malev til at sælge Irak tre "Koltjuga"-radarsystemer for i alt 100 mill. US$.
    Den ukrainske ledelse har på linje med direktøren for den fabrik, som fremstiller "Koltjuga", gang på gang tilbagevist disse beskyldninger. Desuden blev det under en briefing i sidste uge i det amerikanske udenrigsministerium oplyst, at Amerika ikke er i besiddelse af "troværdige beviser" for, at "Koltjuga"-systemer er blevet leveret fra Ukraine til Irak, men at USA "grundigt undersøger enhver information der vedrører dette spørgsmål øjeblikkelig efter at have modtaget den", skriver korrespondent.net.
 

06.05.02. Kutjma muligvis i den værste kattepine i sin embedsperiode

Radio Libertys korrespondent i Washington, Myroslava Gongadze, interviewer det national-liberale parlamentsmedlem Taras Tjornovil fra "Vores Ukraine" under dennes besøg i Washington:
    Radio Liberty: Vi lægger ud med det mest aktuelle spørgsmål om salg af våben til Irak, som man efterhånden også er begyndt at drøfte på allerhøjeste niveau i George Bush's administration. Hvordan har reaktionen i ukrainsk politik været på bekræftelsen af autenticiteten af de optagelser, som blev lavet i præsident Kutjmas kabinet og hvor sandsynligt er det, at højteknologiske våbensystemer trods alt er blevet solgt til Irak i strid med FNs sanktioner?
    T.T.: Ingen i Ukraine er reelt i tvivl om, at optagelserne er ægte, og repræsentanter for myndighederne og præsidenten afviser heller ikke, at en sådan samtale kunne have fundet sted. De siger bare, at der i denne samtale ikke er tale om et fuldbyrdet salg, men at der er tale om, at der var nogen, der gerne ville sælge. Nu hører man udtalelser i retning af, at det ikke har fundet sted. Men præsidentens omgivelser har igen begået nogle meget åbenlyse brølere. Udtalelser, som modsiger hinanden, er efterhånden blevet alt for tydelige, og derfor kommenterer flertallet af ukrainske iagttagere i private samtaler, hvor man i dag stadig kan tale frit fra leveren, situationen som værende åbenlyst kritisk.
    Radio Liberty: Hvor sandsynlig er præsidentens afskedigelse og udskrivelsen af et ekstraordinært præsidentvalg i Ukraine? Hvordan vurderer du den politiske situation i Ukraine i dag?
    T.T.: Jeg hører ikke til de uforbederlige optimister, som kan sige, at regimet falder sammen af sig selv. For det gør det ikke. Vi har allerede begået den fejl, da vi for et års tid eller halvanden siden troede, at det var nok med et lille stød mere, og så ville Kutjma falde, og der ville blive udskrevet et nyvalg til præsidentposten. Det skete ikke, og i dag er der ikke tilstrækkelig mange interne forudsætninger for det. Kendsgerningerne omkring leverancerne af irakisk våben og meget alvorlige retsmøder kan gå hen og blive en anledning, når der i den forbindelse vitterlig vil finde en ydre politisk indblanding i situationen i Ukraine sted. I dag er det meget svært at analysere, hvordan mekanismerne i det vil være. Og måske kan der blive tale om begyndelsen til en rigsretssagsprocedure. I dag afholder alle de politiske partier sig fra at nævne ordet rigsretssag, fordi de gerne lige vil finde ud af, hvad der sker i parlamentet. Jeg vil ikke blive overrasket, hvis rigsretssagsinitiativet ikke udgår fra vores, fra oppositionens miljø, altså fra Tymoshenko, Moroz, Ukraine eller kommunisterne, men hvis det bliver fra dem, som i dag er Kutjmas allernærmeste partnere. Efter min vurdering er der et kæmpemæssigt sammenbrud på vej i blokken "For et samlet Ukraine!". De kan godt se, hvad der står på spil for dem, og hvem der reelt har chancen for at blive Ukraines præsident. Disse mennesker vil i dag sandsynligvis være villige til ikke alene at droppe deres nuværende patron, men også i den skarpest tænkelige form at forsøge at demonstere sin illoyalitet, og muligvis vil de tage initiativet til rigsretssagen. For succesrige og magtfulde forretningsfolk og finansfolk er der også en indre forulempelsesfaktor, når de bliver tvunget til at træde ind i en fraktion, som de ikke har lyst til at gå ind i, og når præsidenten udtaler, at de bør sværge ham troskab ved deres blod.
    Radio Liberty: Hvordan er din bedømmelse af det officielle Amerikas, amerikanske politikeres og diasporaens holdning til begivenhederne i Ukraine, og hvad forventer Vesten af Ukraine i dag? Vil Vesten foretage nogle særlige skridt eller vil man afvente, når de interne ukrainske kræfter vil ændre situationen i Ukraine?
    T.T.: De ting, som jeg har hørt og set indtil nu tyder på, at Vesten forsøger at opretholde en maksimal tavshed, så længe der ikke er reelle bekræftelser på, om der er "Koltjuga'er" i Irak eller ej. Hvis en seriøs efterforskning bliver sat i værk i den retning, vil vi muligvis kunne undgå sanktioner mod Ukraine.. Jeg ser også en afventende holdning til de samfundsmæssige processer, der udspiller sig hos os. Hele verden sidder også og håber på, at Jusjtjenko vil kunne få kontrol med situationen i Det ukrainske styre, hvorvidt han bliver en reel lederskikkelse i det ukrainske samfund. Politikerne så utvivlsomt gerne, at et hæderligt menneske blev tilbage i Ukraine, som har reelle chancer for at få kontrol over den ukrainske situation og gøre Ukraine til et virkelig civiliseret land, så ingen skal frygte, at der pludselig vil opstå forsyningskanaler for salg af våben til terroristiske regeringer eller lignende.
    Radio Liberty: Hvordan vil sejrherrerne ved valget udforme deres udenrigspolitik, og hvordan kan I balancere mellem Rusland og Vesten?
    T.T.: Der er en meget tvetydig situation i Verkhovna Rada. Vores Ukraine og Julia Tymoshenkos blok er ret vestligt orienteret. Kommunisterne og hovedparten af blokken "ZaJedu" er meget afhængige af Rusland.. Vi må i det mindste give de folk fra "ZaJedU", som i dag gerne vil bevæge sig mod en demokratisk udvikling, muligheden af et vist alternativ og søgen efter en vestlig kurs. Hvad Rusland angår, så hører jeg gang på gang følgende sætning: "Vi har i øjeblikket ingen problemer med Rusland, ingen problemer med Putin". Putin har valgt en meget snedig taktik, som giver ham mulighed for at have særlig nære forbindelser til og være afholdt af den amerikanske regering og amerikanske erhvervskredse. Denne modsætning udnytter han også overfor Ukraine, og viser, hvor meget mere proamerikansk han er i sammenligning med Ukraines præsident. Vi bør vise, at uanset hvordan Ukraines præsident er, så er Ukraine reelt indstillet på at opbygge demokratiske værdier, som er accepteret i de vestlige samfund, så vil disse modsætninger forsvinde.
 

07.05.02. Diaspora-leder møder ledere af Verkhovna Radas fraktioner

Ukrainian World Congress (UWC) President, Askold S. Lozynskyj met
with four of Ukraine’s Verkhovna Rada (VR) bloc leaders on April 17 and
April 25, 2002 in Kyiv, Ukraine. The leaders in chronological order of
meeting were Oleksander Moroz of the Socialist Party bloc, Yulia
Tymoshenko of the Yulia Tymoshenko bloc, Volodymyr Lytvyn of the
“For a United Ukraine” bloc and Victor Yushchenko of the “Our Ukraine”
bloc. Petro Symonenko of the Communist bloc and Victor Medvedchuk of
the Socialist Democratic Party United bloc did not respond to the UWC’s
request for a meeting. The purpose of the meetings was to discuss issues
important to the Ukrainian diaspora to be considered by the next VR
session. These issues included:
- Ukrainian national churches and their support by the government of
Ukraine; practical approaches to popularizing the Ukrainian language in
Ukraine; recognition of the Organization of Ukrainian Nationalists/Ukrainian
Insurgent Army, Carpathian “Sich”, the first Ukrainian Division
“Halychyna,” “Bukovynsky kurin,” “ Druzhyny Ukrainskykh
Nacionalistiv” and other formations as Ukraine’s freedom fighters
and affording their living members certain economic privileges;
condemnation of the Communist Party of the Soviet Union;
the return of repressed Ukrainians and their descendants from other
regions of the former Soviet Union to Ukraine; safeguarding the
religious and national rights of Ukrainians residing in the Russian
Federation; adopting a law on rights and privileges of Ukrainians outside
Ukraine.

A memorandum on these issues had been forwarded by the UWC
to each bloc leader on April 10, 2002. Victor Yushchenko,
Volodymyr Lytvyn and Yulia Tymoshenko agreed to act on all
matters while Oleksander Moroz voiced reservations, but expressed
a desire to work with the UWC on certain issues.
 

07.05.02. Hvorfor er der ingen menneskerettighedsbevægelse i Ukraine

RFE/RL (Un)Civil Societies Vol. 3, No. 18, 1 May 2002

"We must...create a life worthy of ourselves and of the goals we only
dimly perceive." (Andrei Sakharov, 1975 Nobel Peace Prize Lecture)

WHY IS THERE NO HUMAN RIGHTS MOVEMENT IN UKRAINE?

By Taras Kuzio

Ukraine has a poor human rights record, which the attainment of
sovereignty has not resolved. In fact, according to international
organizations, Western NGOs and governments, democratization has
regressed since the late 1990s in many different areas, such as the
media, and oppositionists continue to die in suspicious car accidents.
Why then is there no all-Ukrainian human rights movement to counter
these abuses? Two factors seem to have influenced why post-Soviet
Ukraine has been unable to create a unified and visible human rights
movement.

First, in the Soviet era the human rights movement in Ukraine was
always tied to the national question, as it was in other non-Russian
republics such as the three Baltic states and the Transcaucasus. The
combining of national and democratic demands within one movement
in non-Russian republics such as Ukraine made it very different from
human rights groups in the Russian SFSR that campaigned solely for
democratic rights.

In the late Soviet era, this combination of national and democratic
demands into one movement led to the creation of the Ukrainian
Popular Movement (Rukh) that gradually brought together four groups
-- former prisoners of conscience, the cultural intelligentsia, the
democratic platform of the Communist Party of Ukraine (KPU) and by
1990-91 "sovereign communists" such as ideological secretary Leonid
Kravchuk. Rukh's ideology rested on the belief that the pursuit of
human rights and democratization was only possible after independent
statehood was achieved, whereby the state would actively revive and
promote Ukrainian language and culture to ensure majority status
within Ukrainian society. Ukraine has been independent for over a
decade and yet in some important respects, human rights are
worsening, not improving.

The continued linking of human and national rights in one movement
is still evident a decade after the disintegration of the USSR. The
Ukrainian Association of Political Prisoners and Repressed, headed by
former prisoner of conscience Yevhen Proniuk, which publishes the
journal "Zona," has always been allied to national democratic groups
such as Rukh. The same is true of the Ukrainian Memorial
organization that sprung up in the late Soviet era dedicated to exposing
Stalinist crimes, which was always more active in western Ukraine
even though most of the crimes it investigated were committed in
eastern Ukraine. The Ukrainian Legal Foundation (ULF) was founded
in 1992 and is headed by former Rukh activist Serhiy Holovatiy who
was elected to parliament in the March elections within the radical
antipresidential (national democratic) Yulia Tymoshenko Bloc. The
ULF published the annual yearbook "Human Rights in Ukraine."

Some NGOs are specifically targeted at single issues such as elections
(e.g. Equal Opportunities and the Voter's Committee) or gender rather
than all human rights as such. They operate independently of each
other because they prefer to obtain access to Western funds for their
own NGOs rather than through an umbrella human rights
organization. Other human rights groups do exist but they are not
homegrown and merely domestic offshoots of international
organizations, such as Ukrainian branches of Amnesty International
and the International Society for Human Rights. Even here, Ukraine's
Amnesty International is headed by former prisoner of conscience
Myroslav Marynowych, vice rector of the Lviv Theological Academy
of the Ukrainian Catholic Uniate Church and director of its Institute of
Religion and Society.

With the recognition of Ukraine's borders by Russia and the absence
of any separatism since the mid-1990s, Ukrainian independent
statehood as such in not in danger. Nevertheless, human rights
activists see the country they propelled to independence as having
been hijacked by "sovereign communists" turned centrist oligarchs
who are supported and sustained by the executive branch of
government. The executive and its allies, who abuse human rights and
support a corporatist-authoritarian state, are also seen to neglect
Ukrainian language and culture and prefer Ukraine to remain within
Russia's sphere of influence. In the eyes of this large body of disparate
human rights NGOs and opposition parties, the state has been
hijacked and Ukraine needs to complete the national and democratic
revolution it began a decade ago.

Centrist parties espouse support for the rule of law, human rights, and
confirming to "European" standards but reality shows this is only at
the level of rhetoric, because of their control by oligarchic groups who
prefer a corporatist-authoritarian state. Oligarchic parties have
constantly, for example, blocked attempts by parliament to investigate
the large number of presidential wrongdoings found on the tapes
illicitly made in President Leonid Kuchma's office. Oligarchic
domination of the political center has meant that those interested in
upholding human rights and opposing Ukraine's democratic decline
have joined the antipresidential national democrats or Oleksandr
Moroz's Socialists.

Second, there is no all-Ukrainian human rights movement because of
low levels of national integration across Ukraine. This prevents the
creation of sufficient levels of trust across different regions to allow for
the creation of a pan-Ukrainian civil society. In the Soviet era, western
and central Ukraine produced the majority of the republic's dissidents
and Rukh was based in these same two regions. Opposition activists
and demonstrators were drawn from the same two regions during
Ukraine's largest demonstrations in early 2001 during the height of the
"Kuchma-gate" scandal. This pattern was repeated in the March
elections when these regions voted for the opposition socialists and
national democrats.

On all three occasions, eastern and southern Ukraine has not become
involved in civil disturbances or supported human rights movements.
A far deeper Soviet legacy and ambivalent national identity has made
these two regions more prone to manipulation into voting for the
"sovereign communist" Kravchuk in December 1991, the
"antinationalist" Kuchma in July 1994 and the pro-Kuchma For a
United Ukraine election bloc or the communists in March 2002.

Thus, despite a poor record in human rights, Ukraine has surprisingly
not produced a mass human rights movement. The main political
group who promote democratic values and human rights are national
democrats and therefore democratization, national revival, and
"returning to Europe" continue to be intimately bound together.
Eastern and southern Ukrainian-based centrist parties do not promote
human rights because they are dominated by oligarchs and the
executive, the very same body that infringes human rights.
 

07.05.02. Orthodox Easter: Ukrainian Rediscovers Easter Egg Art

A Service Of: ArtUkraine Information Service (ARTUIS) ArtUkraine@starpower.com  http://www.ArtUkraine.com KIEV, Ukraine (AP)

Inside a ramshackle Soviet-built apartment building not far from Kiev's gold-crested onion dome cathedrals, Galina Ivanets bends over an egg, transforming it into a tiny, brilliant piece of art.

``Pysankarstvo'' -- the art of painting Easter eggs -- has enjoyed a renaissance as part of the religious and cultural awakening in post- Soviet Ukraine following decades of state-sponsored atheism. Although
associated with Easter, which is celebrated on Sunday in mostly Orthodox Christian Ukraine, the eggs are sold year-round.

Back in the Soviet era, Ivanets was an economist working for a huge state enterprise. But she says the Chernobyl disaster 16 years ago robbed her of her health, leaving her unable to work.

But it left her time to rediscover the art, which dates to ancient times when eggs were considered symbols of the origin of life. With the advent of Christianity, the art of making decorated eggs, or pysanky, came to symbolize the spiritual renewal associated with Easter.

``Making pysanky brought sense to my life,'' Ivanets said.

Ukrainian Easter eggs are made by drawing patterns and symbols with beeswax using a wood-handled stylus with a brass tip. Melted wax drips through the tip onto the egg, which is then soaked in bright dyes. The wax-dye process is repeated as many as seven times -- one for each color -- to create a design.

Artists heat the wax over a flame one final time before scraping it away to reveal the brilliant, multicolored egg. They then poke holes at both ends, blow out the egg and thread a string through. The entire process takes anywhere from a few hours to a couple of days, depending on the intricacy of the design.

In some families, the tradition is passed from generation to generation. But Ivanets became a pysanky artist by accident.

After a reactor at the Chernobyl nuclear power plant exploded in April 1986, spewing radiation, she became too sick from diabetes and a nervous disorder to work. In the economic turmoil that followed the 1991 Soviet collapse, she had to find a way to earn money from home to buy insulin.

One day in 1992, when showing an Australian friend around Kiev, Ivanets happened upon a woman demonstrating egg-coloring at the first meeting of pysanky artists since Ukraine's independence.

When Ivanets sat down to try her hand, a television crew filmed her, thinking she was the artist. She ended up on television as a egg artist before she even knew how to color eggs.

``It was a message,'' she said.

Encouraged by her 10-year-old daughter, Olesiya, Ivanets taught herself how to make pysanky from library books showing pictures of regional designs.

``When I started, I didn't know any special designs or symbolism. I just used my imagination,'' Ivanets said with a grin.

A year later, she went to a local boutique and saw eggs she'd sold for $1 going for $5. Today, she is one of Kiev's most sought-after egg artists. Pysanky usually sell for about 25 U.S. cents on the street; her eggs sell for upward of $10.

Ivanets spent three days making a pysanka to be given to Pope John Paul II, a heavenly white goose egg with a gold cross and ribbon motif. Red dots sprinkled throughout the design symbolize Mary's tears during Jesus' crucifixion

``The design came to me as a sudden inspiration,'' she said.

Ivanet's ``workshop'' is the family room and kitchen of her apartment. When she works, even the family cat is sent out.

``I have to work alone,'' Ivanets said. ``If anyone comes in or something disturbs me, it destroys the spirit of the egg and I must throw it away.''
 

08.05.02. Tidligere udenrigsminister Tarasiuk om forholdet til Rusland

"Ukraine--Russia: Not in Word, but in Deed. There Can Be No Alternative To Developing Mutually Advantageous Relations Between Kiev and Moscow"

by Borys Tarasyuk/i,
director of the Institute for Euro-Atlantic Cooperation, member of the Our Ukraine parliamentary faction. Ukrayina Moloda, 18 April 2002

[FBIS Translated Text] Several election campaigns in Ukraine and familiarity with a large number of election platforms provide grounds for concluding, among other things, that foreign policy issues rank far from the top of the list in election races in Ukraine. At the beginning of the "great race" of 2002, it looked as if this campaign, too, would not be an exception to the general rule that had formed.

By the end of the campaign, however, this impression disappeared completely. For in the current campaign, foreign policy matters unexpectedly became one of the key issues in the race. Strange as it may seem, they were pushed to the top of the list not by representatives of the Ukrainian political parties that were competing for seats in parliament, but by the representatives of a neighboring state -- Russia. Logically and under the law, these representatives had every right to observe the course of the election campaign in Ukraine, but certainly no right to interfere in the process. Unfortunately, some of them could not resist the temptation to join in "forming" the Ukrainian government and trying to influence the results of the elections. As usual, they chose a very hot issue -- Ukrainian-Russian relations.

The chief target of attacks became Viktor Yushchenko's bloc Our Ukraine. And the agency that began these attacks, strange though it may seem, was the Presidential Administration of Russia. None other than the head of this administration stated back in mid-March: "Russia cooperates constructively with those political forces in Ukraine that support the consolidation of Russian-Ukrainian relations." Among such forces, Mr. Voloshin named the For a United Ukraine [Za Yedynu Ukrayinu] bloc, the SDPU(o) [United Social Democratic Party of Ukraine], and the Communist Party of Ukraine. Furthermore, the chief of the administration of the president of the Russian Federation announced that Russia has no relationship with Viktor Yushchenko's bloc, inasmuch as this bloc includes political forces that advocate "openly anti-Russian" policies.

Following this prelude, which, naturally, needed to be fortified, the methodology of Russian interference became simple and straightforward: to create a false informational pretext, circulate it throughout the country, blame the members of the Our Ukraine bloc for everything, and, to sum up, make the masses believe that Yushchenko's bloc includes solely opponents of the positive development of Ukrainian-Russian relations.

At least that is the impression one gets from the distorted report about the decision of the Ivano-Frankivsk City Council that alleges that the council granted World War II veteran status to former members of the SS Division Halychyna [SS Division Galizien]. The main pretext for the story
was not even the contents of the decision itself, but the fact that the head of the city council, Zinoviy Shkutyak, was (and still is) a representative of the Our Ukraine bloc. All the necessary ingredients for creating an uproar were in place, and the Russian mass media circulated the story widely.

There was an immediate angry response from the Russian Ministry of Foreign Affairs, which harshly condemned the city council's decision. As it turned out, however, the Russian diplomats made fools of themselves. In actual fact, there was no official decision adopted by the city council. There was only a meeting of the city council, and someone proposed adopting such a decision, but in the end no agreement was reached on the wording of it. In any event, Mayor Shkutyak did not sign any decision, and, thus, no decision exists.

Unfortunately, these details were of no interest to the organizers of this "sensation," either in Russia or in Ukraine. There is no doubt that the two groups coordinated their actions. Apparently, however, something went wrong with the coordination, and the Russian Ministry of Foreign Affairs reacted too precipitously to an event that never happened.

The culmination of Russian interference was a film about Viktor Yushchenko, which was shown on the HRT-International channel. The film was obviously meant for the Ukrainian viewer, and it was never shown in Russia. But there is no question that the film was made for the very specific purpose of discrediting Viktor Yushchenko and the bloc he heads.

At the time that Voloshin's statement was published, Viktor Yushchenko's bloc pointed out that in taking such steps, certain representatives of the Russian ruling elite were making a big mistake. As it turned out, this was far from their only mistake.

Immediately after Voloshin's statement, Roman Bezsmertnyy, the political coordinator of the Our Ukraine bloc, noted that that segment of Russia's political elite that actively opposes Yushchenko does not realize that by doing so it is strengthening the patriotic convictions of the overwhelming majority of Ukrainians and thereby forcing them to rally around the national leader.

The second mistake was strategic. When naming the three parties with which Russia would cooperate, the chief of the Presidential Administration of the Russian Federation could not have been unaware that these parties would not be the only representatives of the Ukrainian people in the future parliament. He also could not have failed to understand that the bloc he was criticizing without any basis could prove to be the winner. Announcing in advance that Moscow will not work with Yushchenko's bloc, Voloshin consciously narrowed the range of the political parties that are ready to
promote the effective development of Ukrainian-Russian relations and thereby potentially made the development of such relations more difficult.

However, despite all the charges described above, Viktor Yushchenko's bloc never changed its fundamental stand on Ukrainian-Russian relations. And that stand is based on the gains made in the Russian sphere by Our Ukraine's leader Viktor Yushchenko while he served as the prime minister
of Ukraine. Recall that throughout Yushchenko's entire term as prime minister, the dominant element in Ukrainian-Russian relations was the economy. Here are but a few figures.

During Valeriy Pustovoytenko's term, the total volume of goods turnover with Russia dropped by 37 percent, and exports of goods to Russia fell even more and at the end of Pustovoytenko's prime-ministerial term amounted to 43 percent of the 1996 level. In contrast, Viktor Yushchenko's government succeeded in halting this negative trend: in just one year, the total foreign trade turnover with Russia rose 12 percent. And exports of goods to Russia during the same period increased by 47
percent. Under the current Cabinet of Ministers, Anatoliy Kinakh's cabinet, the growth of exports has begun to decrease significantly, amounting to only 4 percent at the end of 2001.

Add to that that it was Viktor Yushchenko's government that in April 2000 proposed an effective plan for settling bills for deliveries of Russian gas to Ukraine. Instead of debts, as was the case earlier, Russia began receiving timely payments in real money from Ukraine.

Is it logical in light of the facts cited above, which make up a far from complete list of what Yushchenko managed to accomplish during his term as head of the Cabinet of Ministers, to accuse him of "Russophobia" and of diminishing the importance of the Russian component in the bloc's foreign policy doctrine? Can anyone imagine the absurd situation, in which Viktor Yushchenko, having won the election, will suddenly radically change his stand and become an anti-Russian politician?

Let as also add: on no occasion during the election campaign did Viktor Yushchenko enunciate an anti-Russian policy. Nor will anybody succeed in finding any anti-Russian statements in the election platform of Yushchenko's Our Ukraine bloc. We emphasize: specifically in the platform of Viktor Yushchenko's bloc, inasmuch as he is the leader of the bloc, and he is the only one with the authority to make programmatic statements regarding the policies of the forces that he heads.

Consequently, based on the leader's statements and the bloc's election platform, any logically thinking person will not find it difficult to predict the future position of Our Ukraine on key issues of foreign and domestic policy.

Recall that the bloc's slogan during the election campaign was "Not in word, but in deed!" Applying this slogan to Ukrainian-Russian relations, we see the prospect of concrete actions being taken by the bloc's representatives in the strategically important Ukrainian-Russian sphere. There will be many such actions. First of all, this means continuing the pragmatic policy aimed at developing economic relations with Russia. It is necessary to reverse immediately the current trend that has formed under the existing government, in which the rate of growth of commodity turnover with the Russian Federation lags substantially behind the growth of the total turnover of goods with all other countries. Russia, after all, is our biggest economic and trade partner, and Ukraine, more than anyone else, is interested in this partnership.

The main task in this sphere is to rid our relations of bombastic political statements, filling them with practical deeds instead. The market, and not the political arena, must become the sphere in which our two countries compete. The fairness of this economic competition must be ensured by adherence to world rules governing such competition. Representatives of both countries will be forced to abide by these rules, especially after both countries become members of the World Trade Organization, where these rules are strictly regulated.

The second most important task is to break down old stereotypes, which still hamper the effective development of our bilateral relations. Unfortunately, these stereotypes exist both on the Ukrainian and on the Russian side. Thus, accomplishing this task will require an effort by both sides. Ukrainians have to rid themselves of their inferiority complexes, the provincialism that exists in places, their expectations of free energy resources from Russia. We realize that for some members of the Ukrainian elite some of these tasks are very difficult to accomplish -- recall, for example, the opposition to the actions taken by Prime Minister Yushchenko to establish an effective system of settlements for Russian energy supplies. Members of the Russian elite, for their part, must finally renounce their imperial mentality and recognize that Ukrainian independence is forever, and that accusing Ukrainians of nationalism and Russophobia is nothing less than a distortion of existing reality.

The third most important task is the need for both Ukraine and Russia to recognize their responsibility for the fate of Europe. Ukraine is the largest European state, and Russia is the largest Eurasian state. The security not only of the two states, but of Europe as a whole, and, without exaggeration, of the whole world, depends on the development of a more stable partnership between them.

Both states have armed forces that are among the largest in the world, and Russia also has nuclear weapons. There was a time when some in the world believed that the two countries stood on the verge of a war between them. However, Ukraine and Russia showed the world how the most complicated issues can be resolved in a civilized manner: the fate of nuclear arms, the problem of the Black Sea Fleet. Members of the Our Ukraine bloc will make every effort to ensure that this constructive cooperation continues. We would like to see understanding of our position and corresponding efforts from the Russian side.

Ukraine and Russia will always remain neighbors. They have been destined to be such by God and history. There is no alternative to developing good-neighborly, mutually advantageous relations as between partners, and there can be none. Our peoples are much too closely linked,their fates are much too closely intertwined, their common roots are much too deep.

Those who try to sow discord between our two great peoples is guilty of a great sin. Viktor Yushchenko's Our Ukraine bloc, in seeking to take power, has always been guided by moral and spiritual principles. And no accusations can change the deep belief of every member of this bloc in
these lofty ideals.
 

08.05.02. Vores Ukraine får justitsministerposten

Ukraines præsident Leonid Kutjma udnævnte tirsdag justitsministeriets hidtige statssekretær Oleksandr Lavrynovytj til ny justitsminister, oplyste præsidentens talskvinde Alena Hromnytska. Samtidig afskedigede præsidenten den hidtige justitsminister Suzanna Stanyk, som de seneste måneder havde kombineret ministerembedet med stillingen som Ukraines permantente repræsenant i Europarådet.
    Oleksandr Lavrynovytj blev i juli 2001 udnævnt til justitsministeriets statssekretær. Oleksandr Lavrynovytj er født i 1956 i Zhytomyr-regionen. Indtil udnævnelsen til statssekretær arbejdede han i parlamentet, hvor han var sekretær for komiteen for retspolitik. I 1989 blev han medlem af partiet Rukh og stillede ved det seneste valg op for Vores Ukraine. Han har både en teknisk og en juridisk kandidatgrad. Han var desuden også formand for det særlige ad hoc udvalg, der skulle undersøge omstændighederne omkring journalist Geogrij Gongadzes forsvinden.
    Suzanna Stanyk har været justitsminister siden august 1997. I december sidste år erklærede Leonid Kutjma, at Suzanna Stanyk vil forlade sin post efter udnævnelsen til Ukraines særlige repræsentant ved Europarådet. "En ambassadør i Strasbourg er ikke en ambassadør i opholdslandet, og hun kan ikke bevare to embeder", - sagde præsidenten.
    Præsidentens talskvinde Alena Hromnytska kunne endvidere bekræfte, at Leonid Kutjma den 29. april afskedigede Volodymyr Lytvyn som formand for præsidentens administration i forbindelse med dennes valg til Ukraines folkedeputerede.
    Den 30. april havde Leonid Kutjma desuden afskediget Valerij Pustovojtenko fra posten som transportminister i forbindelse med opnåelse af valg til parlamentet, oplyser podrobnosti med henvisning til UNIAN.
    Ifølge STB er tidligere indenrigsminister og nuværende guvernør i Kherson-regionen, Jurij Kravtjenko, favorit til at efterfølge Volodymyr Lytvyn som Kutjmas stabschef.
 

09.05.02. Julia Tymoshenko og hendes mand frikendt

Den 30. april lukkede retten i i Kyiv-regionens Kyjevo-Svjatoshynskyj distrikt sigtelserne og tiltalerne rejst mod Julia Tymoshenko og Oleksandr Tymoshenko og omstødte den tidligere trufne afgørelse omkring en indskrænkning af deres bevægelsesfrihed, oplyser UP.
    Retten kendte desuden de skridt, som Ukraines rigsadvokatur har foretaget i frohold til J. Tymoshenko og O. Tymoshenko, ugyldige. Det oplyste Julia Tymoshenko på en pressekonference onsdag i nyhedsbureauet UNIAN. Hun gjorde desuden de forsamlede journalister bekendt med retsudskriften.
    Det hedder bl.a. i kendelsen, at retten i Kyjevo-Svjatoshynskyj distriktet den 30. april 2002 har færdigbehandlet alle de rejste sager og har truffet følgende afgørelse:

- angående valutasmugling:
"... lederen af efterforskningen i SBU i Zaporizjzja-regionen havde ikke det fornødne grundlag for at rejse en sigtelse mod Julia Tymoshenko for smugling efter straffelovens § 17 og § 70 stk. 2, mens vicechefen for Rigsadvokaturens afdeling for sager af særlig betydning, Korelov V.M., ikke havde det fornødne grundlag for at tiltale Julia Tymoshenko i disse sager.

- angående "gassmugling" og "dokumentfalsk" samt "embedsforfalskning":
"... retten afviser vice-rigsadvokatens og vicechefens beslutning, som er indeholdt i bemyndigelsen til at rejse en straffesag og sætte Julia Tymoshenko under anklage.

På grundlag af de under retsmødet fremkomne beviser anser retten det for godtgjort, at den russiske naturgas i årene 1996-97 blev leveret til Ukraine på et lovligt grundlag og i henhold til aftalerne nr. 4 GU-96 af 29.12.95 og nr. 3 GU-97 af 31.12.96 indgået mellem det russiske aktieselskab "Gazprom" på den ene side og anpartsselskabet med udenlandsk kapital "Den industrielt-finansielle korporation "Ukraines forenede Energisystemer" og firmaet "United energy International" på den anden side.
    De ovennævnte aftaler er indgået på behørig vis, udformet og underskrevet af parternes befuldmægtigede repræsentanter og opfylder gældende ukrainsk lovgivnings krav, som finder anvendelse i disse aftaler samt de internationale retsnormer, herunder FNs Wien-konventions resolution "Om internationale aftaler vedrørende køb og salg af varer" fra 1980 og som i henhold til Ukraines forfatnings § 9 er en del af Ukraines nationale lovgivning.
    De omtalte retsakter udgjorde det juridiske grundlag for transit af russisk naturgas gennem Ukraines toldgrænse.
    Mekanismen i fortoldningen af den russiske naturgas overholdt den ukrainske lovgivning, som var gældende på tidspunktet for toldbehandlingen af de russiske naturgasleverancer i henhold til de omtalte aftaler.
    De trilaterale akter vedrørende modtagelse-transit af den russiske naturgas var blevet udformet på behørig vis af de føromtalte parters befuldmægtigede personer og var således gyldige med henblik på den toldmæssige udformning af naturgasleverancerne.
    Firmaet "United Energy International" blev inddraget i operationen modtagelse-videregivelse på lovlig vis som en solidarisk køber af den russiske naturgas i henhold til de førnævnte indgåede aftaler.
    Ukraines toldvæsen havde ingen indvendinger imod den i henhold til aftalerne gennemførte fortoldning af den russiske naturgas
    I betragtning af, at Julia Tymoshenko ikke har begået noget kriminelt det være sig smugling eller embedsforfalskning, ikke har ført usande oplysninger ind i officielle dokumenter og ikke har gjort sig skyldig i andre forfalskninger af disse dokumenter, finder retten, at der ikke har fundet forhold sted, som kunne danne grundlag for og give anledning til at rejse tiltale mod Julia Tymoshenko for overtrædelse af straffelovens..  §70 og §172 stk. 1, hvorfor tiltalen mod hende efter straffeloven skal frafaldes".

- angående "bestikkelse af Pavlo Lazarenko":
"Der foreligger ikke i resolutionerne om tiltalerejsninger efter § 170 stk. 2 i straffeloven oplysninger om, at Julia Tymoshenko eller Oleksandr Tymoshenko skulle have bestukket Pavlo Lazarenko.
    Det er ikke blevet godtgjort, at Julia Tymoshenko og Oleksandr Tymoshenko personligt eller via mellemmænd har bestukket Pavlo Lazarenko.
    Der har ikke været noget lovligt grundlag for at rejse tiltage mod Julia Tymoshenko og Oleksandr Tymoshenko efter strafferetsplejelovens § 94 for at have bestukket Pavlo Lazarenko.
    Retten mener, at embedsmænds beslutninger om at rejse sigtelser efter straffeloven mod Julia Tymoshenko og Oleksandr Tymoshenko på mistanken om bestikkelse af P. Lazarenko er ulovlige og skal frafaldes. Desuden er kendelserne om at sætte dem under tiltale også ulovlige".

    - angående "særdeles omfattende berigelse af statslig ejendom ("sagen om "Ukragrotekhservis"):
"På dagen for rigsadvokaturens repræsentants tiltalerejsning af den 12.11.97 for tyveri fra koncernen "Ukragrotekhservis" modtog sidstnævnte den fulde betaling for leverede stålvalser i henhold til kontrakt nr. 11-003 af 30.04.93.
    På det foreliggende grundlag havde rigsadvokaturen ikke noget lovligt grundlag for og anledning til at rejse sigtelse mod Oleksandr Tymoshenko på mistanke om særdeles omfattende berigelse af statslig ejendom efter straffelovens § 86-1. Derfor skal beslutningen af den 18.08.00 om at rejse tiltage efter straffeloven frafaldes".
    "Idet retten finder beslutningerne om at rejse sigtelser mod J. Tymoshenko efter straffelovens § 70 og § 172 stk. 1 og O. Tymoshenko efter strafflovens § 86-1 ulovlige, skal beslutningerne om at tiltale dem også frafaldes".
    På grundlag af det anmførte og i henhold til §§ 8, 55, 64 og 124 i Ukraines forfatning har retten afsagt følgende kendelse: beslutningerne truffet af embedsmænd i den indenretlige efterforskning og anklagemyndigheden kendes ulovlige, mens følgende beslutninger er at frafalde:
    forsåvidt angår Julia Volodymyrivna Tymoshenko: Af den 30. marts 1995 om sigtelse efter straffelovens § 17-70 (anklager i forbindelse med "valutasmugling"); af den 5. januar 2001 om sigtelse efter straffelovens § 70 og § 172 stk. 1 (anklager i forbindelse med "bestikkelse af P. Lazarenko"); af den 12. februar 2001 vedrørende tiltale efter straffelovens § 17 stk. 2, § 70, § 172 stk. 1 og § 170 stk. 2;
    forsåvidt angår Oleksandr Hennadijovytj Tymoshenko: Af den 18. august 2000 om sigtelse efter straffeloven på mistanke om overtrædelse af straffelovens § 86-1 ("sagen om "Ukragrotekhservis"); af den 5. januar 2002 om sigtelse efter straffeloven på mistanke om overtrædelse af straffelovens § 170 stk. 2 (anklager i forbindelse med "bestikkelse af P. Lazarenko"); af den 17. september 2001 om tiltale efter straffelovens § 191 stk. 5 og § 369 stk. 2.
    Straffesagerne mod Julia Volodymyrivna Tymoshenko og Oleksandr Hennadijovytj Tymoshenko er lukket.
    Beslutningen om at forbyde J. Tymoshenko og O. Tymoshenko at rejse ud af landet skal annulleres."
 

09.05.02. Europarådsdelegation til Ukraine

PRESSEMEDDELELSE

Hanne Severinsen, Formand for Den danske delegation i Europarådet, rejser i perioden 9. - 11. maj 2002 til Ukraine for at følge op på det afholdte parlamentsvalg.

Den post-elektionære delegation vil under besøget i Ukraine følge op på uregelmæssigheder i forbindelse med valgets afholdelse.

Delegationen vil desuden have møder med højtstående politikere med henblik på at fastsætte fremtiden for Europarådets monitorering af forholdene i Ukraine. Møderne vil bl.a. foregå med Præsident Leonid Kuchma, Udenrigsminister Zlenko og Højesteretspræsident Boiko.

Især 3 punkter vil fra Hanne Severinsens side blive behandlet under besøget:
Er der fremskridt at spore med hensyn til om parlamentsvalget foregik som et frit valg?
Er løfterne til Europarådet om forbedringer på lovgivningsområdet blevet gennemført?
Er forholdene for pressen blevet forbedret?

Et eventuelt ophør af Europarådets monitorering kræver væsentlige forbedringer på alle 3 nævnte områder. Det kan ikke accepteres, at et land i Europa - og som indenfor en kort tidshorisont vil være nabo til EU - ikke overholder disse grundlæggende forpligtelser, hverken overfor sin egen befolkning eller overfor det internationale samfund. som Ukraine så inderligt ønsker at blive et anerkendt medlem af.
 

09.05.02. Bliver Kutjma Saddams redningsmand eller vice versa?

Eftersøgningen af "Koltjuga"-våbensystemerne i Irak og Etiopien pågår for fuld kraft. CIA og Pentagons efterretningsafdeling har ikke kunnet finde dem i et eneste af landene uagtet de forsikringer, som en vis anonym embedsmand i Etiopiens forsvarsministerium har overdraget Ukraine i form af et brev, hvori det hedder, at "de befinder sig på stedet, i Etiopien". Der er ingen tvivl om, at "Koltjuga" beskytter Etiopiens grænser mod Eritreas bombefly og "Stealth"-jægere, skriver den tidligere chef for Radio Liberty Roman Kupchinsky i en journalistisk efterforskning i UP.
    De har de åbenbart været glimrende til at begå sig prisen på 6 mill. US$ taget i betragtning, eftersom Etiopien kunne have erhvervet et mindre "højteknologisk" system til den halve pris, og som på fortræffelig vis kunne have tilfredsstillet disse landes behov for en beskyttelse af deres territorium og luftrum. Men sælgerne fra "Ukrspetseksport" fik åbenbart overbevist etioperne om, at "Koltjuga" var det eneste, de havde brug for. Hvis du ikke har "Koltjuga" i dag, så er du det rene ingenting indenfor moderne våbenteknologi.
    Men nok om Ukraines bidrag til etableringen af demokrati i Afrika. Udenrigsminister Anatolij Zlenko insisterer jo på, at Ukraine har en "multivektor" udenrigspolitik, om hvilken kynikere siger, at det er det samme som slet ikke at have nogen udenrigspolitik. Men det må kynikerne have på deres samvittighed.
    Kutjmas samtale med Malev fandt sted den 10. juli 2000. Det er der ingen, der bestrider, hverken det supertroværdige ukrainske forsvarsministerium, det altid troværdige SBU eller de lyssky forhandlere fra "Ukrspetseksport".
    Den 14. juli 2000 udstedte Ukraines regering en "Forordning" nr. 1125: "Om tilføjelser til Ministerkabinettets (regeringens, red.) forordning af den 22. juni 1999 nr. 1086, hvori det hedder:

"... TILFØJELSE,
som føjes ind i listen over udenrigsøkonomiske subjekter, som gives mandat til at kunne gennemføre eksport af varer af militær betydning af hjemlig produktion indenfor rammerne af opfyldelsen af Overenskomsten mellem Ukraines og Den russiske Føderations regering om produktionsmæssig og videnskabelig-teknologisk samarbejde mellem forsvarsindustriens virksomheder af den 18. november 1993 samt de deraf følgende varefortegnelse.."
    A/S Topaz, Donetsk har kode nr. 14310371. Punktet ifølge Regelsættet, som er blevet godkendt af Ukraines regering den 8. december 1997, har nr. 1358 - ML11. Varens TN ZED kode er 8543. Varens betegnelse: "elektroniske radarkomplekser til særlige formål og deres bestanddele". Forordningen tillod desuden A/S Topaz at eksportere detaljer, som er nødvendige for at kunne fremstille disse produkter.
    Selvsamme dag, den 14. juli 2000, udstedte Ukraines præsident dekret nr. 893/2000 om oprettelsen af "En statslig kommission med ansvar for Ukraines forsvars-industrielle kompleks". Kommissionens formål er "at udvikle det internationale forsvars-industrielle og militær-teknologiske samarbejde samt forberedelsen til underskrivelsen af internationale aftaler indenfor dette område...". "...Personsammensætningen af Den statslige kommission bliver stadfæstet af Ukraines præsident". ... "Horbulin Volodymyr Pavlovytj udpeges til formand for Den statslige kommission med ansvar for det forsvars-industrielle kompleks".
    Mindre end to måneder senere, den 9. oktober 2000, undertegnes i Bagdad følgende aftale: "Aftale mellem Ukraines og republikken Iraks regeringer om handelsmæssigt, økonomisk, videnskabeligt og teknisk samarbejde".
    Det hævdes bl.a. i aftalen, at "Aftaleparterne indrømmer hinanden et regime af størst mulig begunstigelse forsåvidt angår regler og procedurer i forbindelse med toldopkrævning og andre skatter og afgifter, som vedrører import og eksport".
    "Aftaleparterne bekræfter indrømmelsen af et regime af størst mulig begunstigelse i forhold til alle operationer, som hænger sammen med transport af varer i henhold til lovgivning og regler, som er gældende i deres stater. Aftaleparterne bistår transitten af varer, som transporteres til tredjelande og varer fra tredjelande, som transporteres til den anden Aftaleparts territorium..."
    "... Aftaleparternes begunstiger i henhold til intern lovgivning fysiske og juridiske enheder, institutioner, organisationer og virksomheder i forhold til etableringen af tætte relationer og realiseringen af projekter indenfor økonomisk og teknisk samarbejde".
    Underskrivernes navne blev ikke trykt i den offentliggjorte aftaletekst.
    Den 14. juli 2001 indleverede regeringen denne forordning til en ratificering i Radaen. Regeringsforordningen er underskrevet af Anatolij Kinakh.
    Den 11. september 2001 ødelægger terrorister World Trade Center og angriber Pentagon.
    Den 13. september 2001 underskriver Radaens formand Ivan Pljustj Verkhovna Radas forordning nr. 2675-III og sætter ratificeringen af denne aftale på parlamentets dagsorden.
    Den 15. november 2001 vedtager Verkhovna Rada i Kyiv med 317 stemmer at ratificere den ukrainsk-irakiske aftale. Denne dag er det Viktor Medvedtjuk, der leder mødet. (Ivan Pljustj har været sygemeldt igennem længere tid, red.)
    Næsten samtlige de tilstedeværende deputerede stemmer denne dag for ratificeringen. Selvsamme dag underskriver Ukraines præsident Leonid Kutjma ratificeringen (Nr. 2794-III).
    Hvorfor?
    For at komme til at fremstå som et pålideligt medlem af NATOs aftale "Parterskab for fred?" For at fremskynde Ukraines indtræden i Europa? Drømmer Ukraines nuværende ledelse fortsat i et væk om at blive indbudt til NATOs topmøde i Prag i november i år? Ved Verkhovna Rada i det hele taget - interesserer den sig for - hvad det er, man ratificerer?
    Hvorfor finder Anatolij Zlenko sig i det? Han er jo den, som taler allermest om Ukraines tilslutning til Europa? Hvorfor kunne Kutjmas rådgiver i moralske anliggender, hr. Orel, eller Vatikanet ikke advare Kutjma om, at det er en idiotisk handling? Hvorfor tav SBU? Forsøgte man at bevare statshemmeligheder? Hvem bestyrer egentlig forretningen, spørger Roman Kupchinsky i UP.
 

13.05.02. Kutjma bryder ud af diplomatisk isolation i EU?

Radio Liberty's to Bruxelles-korrespondenter Marjana Dratj og Slavko Volynskyj forsøgte at få Den europæiske Unions hovedtalsmand, Jonathan Fola, til at bekræfte fredagens oplysninger i den ukrainske internetavis UP om den ukrainske præsident Leonid Kutjmas forestående besøg i Bruxelles. Det var ikke muligt grundet helligdage. Derfor rettede Radio Liberty spørgsmålet til de ukrainske repræsentanter ved Den europæiske Union. Her forsikrede formanden for Ukraines EU-repræsentation, Roman Shpek, at Leonid Kutjma den 15. maj ankommer til Bruxelles på et uofficielt besøg - en arbejdsmiddag - indbudt af Kommissionsformand Romano Prodi. Adspurgt om, hvad de to ledere påtænker at drøfte, svarede den ukrainske diplomat, at parterne vil diskutere det nuværende forhold mellem Den europæiske Union og Ukraine samt udviklingen af de videre relationer. Det skal endnu en gang understreges, at der er tale om et uofficielt besøg. Det officielle møde med EUs ledelse finder sted den 4. juli i København.
    Sidste gang Leonid Kutjma var i Bruxelles var lige efter sit genvalg i efteråret 1999, og det var et besøg, der havde et underligt præg. Han ankom om søndagen, og mødet med Romano Prodi var ret køligt, fremhævede journalisterne. For det første fandt det sted søndag aften uden nogen som helst forudgående annoncering, og der var kun få journalister; nemlig Radio Libertys korrespondent og et par kolleger fra UT-1.
    Denne gang finder Kutjmas uofficielle besøg i Bruxelles sted på en onsdag - den 15. maj.
    Det møde vil næppe nyde den store begivenhed hos de belgiske internationale journalister og kommentatorer, eftersom hovedparten af dem den 14-15. maj befinder sig i Reykjavik, hvor de vil dække NATOs udenrigsministermøde. Det er også her man vil tage stilling til, om præsident Kutjma bliver inviteret til NATO-topmødet i Prag, og hvorvidt et særskilt NATO-Ukraine topmøde overhovedet vil blive afholdt, oplyser Radio Liberty.
 

13.05.02. Ukraine håber på lempelig grænsekontrol efter EUs østudvidelse

Ukraines udenrigsministerium arbejder ihærdigt på at mindske de negative følger af nabolandenes indtræden i Eurounionen og den deraffølgende visumpligt for ukrainske borgere der vil rejse ind i EU, oplyser Interfaks-Ukrajina ifølge korrespondent.net.
    Udenrigsminister Anatolij Zlenko oplyste på en pressekonference i Lviv i weekenden, at der fornylig er blevet afholdt et trepartsmøde mellem repræsentanter for Ukraine, Ungarn og Polen, hvor man drøftede indførelsen af visumpligt for ukrainske borgere, som vil indrejse i disse lande.
    Ifølge Zlenko vil man inden længe oprette nye konsulater. Han understregede, at den ukrainske part ser med stort alvor på dette spørgsmål, eftersom man har en negativ erfaring med indførelse af visumpligt for rejser til Slovakiet, der i løbet af kort tid medførte et fald tilstrømningen af ukrainske borgere til Slovakiet på 75%.
    Ministeren fremhævede, at de ukrainske, polske og ungarnske diplomater i øjeblikket søger efter et kompromis, der skal løse op for problemet og finde en balance mellem EUs krav og sine landes behov.
    Ungarn og Polen er begge to kandidater til at blive medlem af EU, men har indtil videre ikke indført visumpligt i forhold til Ukraine, som eksempelvis Slovakiet, Tjekkiet og Bulgarien har gjort det.
    Samtidig med det er vil disse lande være nødt til at indføre visumpligt i overensstemmelse med EUs krav.

14.05.02. IMF forudser et mindre fald i væksten i ukrainsk økonomi

Ukraines bruttonationalprodukt forventes at stige med 5% i 2002 mod 9,1% i 2001, skriver Den internationale Valutafond (IMF) i en vurdering af den socio-økonomiske situation i Ukraine.
    Forbrugerprisindekset vil ifølge fondens eksperter stige med 9,8% i 2002 mod 6,1% i 2001. Underskuddet på statsfinanserne vil nå op på 1,8%, hvilket er 0,2% mere end i 2001.
    Som det fremgår af dokumentet så "forbliver udsigterne til økonomisk vækst i landet i 2002 gunstige". Samtidig har IMF opfordret det ukrainske styre til at rette søgelyset mod "potentielle risici, der er forbundet med faldet i efterspørgslen på de udenlandske markeder". Desuden anser fonden det for nødvendigt at fremskynde Ukraines tilslutning til WTO, eftersom "ukrainske eksportører støder på alvorlige hindringer i udenrigshandlen", skriver UP.
 

14.05.02. Forsvarsministeriet afviser beskyldninger om våbensalg

De af Radio Libertys ukrainske afdeling fremsatte påstande om, at medlemmer af Ukraines fredsbevarende bataljon i Bosnien skulle have solgt våben "er grundløse", sagde lederen af det ukrainske forsvarsministeriums pressetjeneste, Kostjantyn Khivrenko, på en briefing i går, skriver UP med henvisning til UNIAN.
    Det er rigtigt, at de ukrainske tjenestegørende indenfor den fredsbevarende bataljon i Bosnien i 1994 var i færd med at udøve fredsbevarende funktioner og FNs opgaver, sagde Khivrenko. Men de ukrainske militærfolk, understregede han, har ikke solgt våben.
    I et interview med Radio Liberty mandag påstod en fremtrædende medarbejder i "Nederlands institut for militærdokumentation", Kees Wiibes, ellers, at "den ukrainske fredsbevarende bataljon i Bosnien, mere præcist omkring byen Zepa, inden sin hjemvenden til Ukraine solgte sine PMV'er og andet våben til bosnierne". En handling, der var i strid med FNs våbenembargo.
    Adspurgt om, hvor han havde de oplysninger fra, oplyste Wiibes, at der er tale om "løbende efterretninger fra den tyske efterretningstjeneste BND og den hollandske efterretningstjeneste".
 

14.05.02. Ukrainsk fodboldlegende Valerij Lobanovskyj død

Mandag aften mistede fodboldklubben Dynamo Kyiv sin cheftræner Valerij Lobanovskyj, der døde i en alder af 63 år.
    Ifølge kanalen ICTV døde Lobanovskyj kl. 20.35 uden at være kommet til bevidsthed. Den foreløbige dødsårsag er hjerneblødning, oplyser UP.
    Efter kampen mellem Metalurg Zaporizjzja og Dynamo den 7. maj blev Lobanovskyj hasteindlagt med diagnosen "en akut forværring af blodomløbet i hjernen på baggrund af forhøjet blodtryk". Dynamo-klubbens leder var endnu ved fuld bevidsthed ved indlæggelsen og protesterede ligefrem mod at blive henvist til sygesengen, men kort tid efter mistede han bevidstheden og blev straks efter kørt til Zaporizjzjas centrum for ekstrem medicin og akut lægehjælp. Lægerne turde ikke flytte ham til Kyiv p.a. hjerneblødningens alvorlige form.
    Lørdag forværredes hans tilstand yderligere og han blev opereret. Lobanovskyj blev opereret af en af Ukraines førende eksperter indenfor blodkarnervekirurgi, dr. med. L. Jakovenko.
    Ukraines bedste læger var blevet involveret i behandlingen af Lobanovskyj, som konstant havde sin hustru Adelajida Pankrativna og kollegerne fra fodboldklubben ved sin side.
    Valerij Vasyljovytj Lobanovskyj blev født den 6. januar 1939. I løbet af sine kun 63 år nåede han at blive en ægte fodboldlegende i sit hjemland.
    Han spillede i alt 253 kampe i Sovjetunionens mesterskab og scorede 71 mål. 1957-64 spillede han for Dynamo Kyiv (144 kampe og 42 mål), fra 1965 til marts 1967 optrådte han for Tjernonmorets Odessa (59 og 15) og fra marts 1967 til juli 1968 spillede han for "Shakhter" Donetsk (50 og 14). I 1961 blev han Sovjetmester med Dynamo Kyiv og brød dermed med Moskva-klubbernes monopol på titlen. I 1960 havde han vundet sølv med sin klub. To gange (i 1960 og 1962) var han at finde blandt landets "33 bedste fodboldspillere". Han nåede kun at få fire kampe for USSRs landshold. Sine helt store triumfer fejrede han imidlertid som træner. Og det var som træner han fik realiseret sin fodboldfilosofi - det systematiske overtalspres overalt på banen.
    Hans første succes som træner kom, da han førte sin daværende klub Dnepr Dnepropetrovsk op i den bedste række og blev nr. 6.
    Siden 1973 har Lobanovskyj stået i spidsen for Dynamo Kyiv. Den klub, som han har stået i spidsen for, blev ganske enkelt Sovjetunionens og Ukraines mest vindende klubhold efter krigen. Under Lobanovskyjs ledelse blev Dynamo Sovjet-mester i 1974, 75, 77, 80, 81, 85, 86 og 90, sovjetisk pokalvinder i 1974, 78, 82, 85, 87 og 90, Vinder af Europa Cup for pokalvindere i 1975 og 1986 samt Super Cup vinder i 1975. (Dynamo Tbilisi er det eneste Sovjet eller SNG hold, der har vundet en europæisk pokalturnering udover Dynamo Kiev, red.) Dynamo blev under ham Ukraines mester i 1997, 98, 99 og 2000, Ukraines pokalvinder i 1998, 1999 og 2000 samt vinder af SNGs mesterskabspokal i 1997 og 1998.
    Lobanovskyj stod i spidsen for USSRs landshold i 1975-76, 1982-83, 1986-90, De forenede Arabiske Emirater 1990-92, Kuwait 1994-96 og Ukraines landshold fra marts 2000. I 1975 blev han valgt verdens bedste træner.
    Fornylig fik Lobanovskyj tildelt UEFAs Rubin-orden, men nåede desværre aldrig at få overrakt sin sidste hædersbevisning.
Valerij Lobanovskyj 6.1.1939 - 13.5.2002
 

15.05.02. Den centrale Valgkommission kræves afskediget

"Vores Ukraine", Socialistpartiet og Julia Tymoshenkos blok har underskrevet en erklæring, hvori de udtrykker deres mistillid til Den centrale Valgkommission og forlanger, at Leonid Kutjma og Verkhovna Rada afskediger samtlige medlemmer af kommissionen. De tre partier beskylder Den centrale Valgkommission for under valgkampen kun at have favoriseret én eneste blok; nemlig "Za Jedynu Ukrajinu" (For et samlet Ukraine, red.), oplyser Ukrajinski Novyny ifølge korresponden.net.
    Partierne begrunder deres anklager med, at 60% af stillingerne som leder af kredsvalgkommissionerne blev tildelt repræsentanter for partier, som indgår i blokken "Za Jedynu Ukrajinu", og i en række tilfælde bestod hele kredsvalgkommissionen af folk fra denne blok.
    Den centrale Valgkommission beskyldes for, at den ikke har sikret en lige adgang for de politiske partier, der deltog i valget, til de statslige elektroniske medier.
    "Vi opfordrer den nyvalgte Verkhovna Rada og præsidenten til at bringe Den nuværende centrale Valgkommissions virke til ophør og gennemføre det af loven foreskrevne for at afslutte dens beføjelser", - hedder det i dokumentet.
    På trods af advarsler har valgkommissionen ikke kontrolleret sammensætningen af valglisterne og tillod således, at fraflyttede, afdøde eller gengangere blev ført ind i valglisterne. "Den centrale Valgkommission har udvist en total mangel på evnen til upartisk at udøve de vigtige funktioner, som er blevet den pålagt", - skriver de tre partier.
    "Vores Ukraine", Socialistpartiet og Julia Tymoshenkos blok beskylder endvidere Den centrale Valgkommission for at være ude af stand til at sikre rimelige afstemningsforhold, og fremhæver i den forbindelse, at de urimelige kødannelser ved flertallet af valgstederne forhindrede hundrede tusinde af borgere i at tage del i valghandlingen.
    Den centrale Valgkommission beskyldes endvidere for at have fortiet valgsvindel og have set stort på de materialer og konkrete beviser på lovovertrædelser, som den blev forelagt.
    "I løbet af valgkampen var Den centrale Valgkommission ikke i stand til at klare en eneste af de opgaver, som påhviler den", - konstateres det i erklæringen.
    Som tidligere oplyst har partierne "Vores Ukraine", SPU, Tymoshenkos blok og Kommunistpartiet besluttet at gå Den centrale Valgkommission efter i sømmene for herefter at tage initiativ til at få afskediget visse af kommissionens medlemmer og få reformeret den måde kommissionen sammensættes på.
    De fire partier har desuden besluttet at koordinere deres arbejde i den nye Verkhovna Rada.
    "Vores Ukraine" får 120 deputerede ud af de 447 i parlamentet, mens Tymoshenkos blok og SPU får henholdsvis 23 og 22 deputerede.
    Ved valget den 31. marts opnåede "Vores Ukraine" 23,57% af stemmerne, Julia Tymoshenkos blok fik 7,26% og SPU fik 6,87%.
 

15.05.02. Lytvyn bliver efter al sandsynlighed ny parlamentsformand

Spidskandidaten og lederen af fraktionen "Et samlet Ukraine" ("Jedyna Ukrajina" - tidligere "Za Jedynu Ukrajinu", red.), Volodymyr Lytvyn, ville i går aftes ikke udelukke, at medlemmer af kommunistpartiets fraktion kan blive både 1. viceformand og viceformand for parlamentet. Det sagde han i en kommentar til uofficielle oplysninger om forhandlinger mellem hans blok og KPU.
    Lytvyn betegnede den sammensætning af parlamentsledelsen, hvor han bliver formand, mens kommunisternes repræsentanter bliver 1. næstformand og næstformand som "en god ide". Han ville hverken be-eller afkræfte de generelle informationer om, at forhandlinger pågår, idet han påpegede, at han ikke ville udelukke ne sådan mulighed, eftersom forhandlinger finder sted.
    Lytvyn udtalte sig for en fortsættelse af forhandlingerne mellem lederne af de 6 politiske partier og blokke, som opnåede valg til parlamentet, men gjorde samtidig opmærksom på, at han ikke ved, hvornår de vil fortsætte, eftersom dagens møde blev udsat af grunde, som han ikke havde noget med at gøre, skriver UP med henvisning til UNIAN.
    Sent i går aftes kunne UP med henvisning til "en kilde" oplyse, at KPU og "Et samlet Ukraine" var nået til enighed om at gøre Lytvyn til parlamentsformand.
 

Nyheder---Om Selskabet---Om Ukraine---Aktiviteter---Medlemsskab---Holodomor---Home
Copyright (c) Dansk-Ukrainsk Selskab og Ivan Nester