14.08.00. Politisk og ideologisk stagnation kan true Ukraine
14.08.00. Illegale emigranter et voksende problem
11.08.00. De regionale energiselskaber under strengere kontrol
11.08.00. Ternopil pantsætter ejendom for at sikre kornforsyning
11.08.00. Jusjenko lover pension og løn til tiden fra næste måned
10.08.00. Flypersonale i Ukraine Airlines uden løn i 3 måneder
10.08.00. Brand i nærheden af olieraffinaderi dræber én
10.08.00. Ny økonomiminister udnævnt på Kutjmas fødselsdag
09.08.00. Landbrugsprojekt med vestlig støtte afsluttes
09.08.00. Uformelt SNG-topmøde på Krim 18-19. august
08.08.00. Regeringens hemmelige plan: en gasledning udenom Rusland
08.08.00. USAs ambassadør: korruptionen et stort problem i Ukraine
08.08.00. Ukraine har svært ved at få IMF-kredit
07.08.00. Ukraine kan få 1 mia. USD af Verdensbanken
07.08.00. Rusland vil have koncession til Ukraines gastransportsystem
07.08.00. Bush's udenrigsrådgiver: Pengene skal følge reformerne
04.08.00. 100.000 militærpersoner mangler et hjem
04.08.00. Udenrigsministeriet forsvarer fyrede ambassadører
03.08.00. Ukraines regering kan prale af 0 inflation i juli
03.08.00. To ambassadører fyret for embedsmisbrug
02.08.00. Ukrainsk regeringsdelegation i Washington
02.08.00. Øgede investeringer i ukrainsk økonomi
01.08.00. Gasforhandlinger mellem Ukraine og Rusland
01.08.00. Russisk kirke vil ikke forenes i en ukrainsk enhedskirke
 

01.08.00. Gasforhandlinger mellem Ukraine og Rusland

I går ankom en gruppe eksperter fra den russiske regering til Kyiv for at aftale en afbetalingsordning for Ukraines gæld for de russiske gasleverencer. Ukraine anerkender officielt, at landet skylder Rusland 1,5 mia. USD, mens Rusland taler om en sum i nærheden af de 2,5 mia. USD. Desuden er det et efterhånden velkendt fænomen, at Ukraine ulovligt tapper dele af den russiske gas, som eksporteres til Vesteuropa via Ukraine. Over 90% af den russiske gaseksport til Vesteuropa går gennem Ukraine, og Rusland kan derfor ikke straffe Ukraine ved at lukke for gassen uden at miste troværdighed hos sine vestlige kunder, men kun komme med tomme trusler.
    Den russiske regeringsdelegation skal efter planen bruge to dage til at drøfte gældssanering med Ukraines regering, energiministeriet og i det statslige selskab, der står for import af olie og gas "Naftohaz Ukrajiny". Fra og med 4. kvartal 2000 skal Ukraine og Rusland efter planen arbejde efter en ny ordning, der skal regulere problemet med Ukraines gæld for den russiske gas. Det var i går aftes endnu uvist, om Ruslands vice-premierminister Viktor Khristenko var med i delegationen.
    Den ukrainske vice-premierminister med ansvar for energispørgsmål, Julia Tymoshenko, sagde i går under sit besøg i Luhansk-regionen, at Ukraine om få måneder igen vil vende tilbage til "et normalt liv" i elektricitetssektoren.
 

01.08.00. Russisk kirke vil ikke forenes i en ukrainsk enhedskirke

Forsamlingen af biskopper i Ukraines ortodokse kirke af Moskva patriarkatet, der står i opposition til den i 1992 dannede udbryderkirke Ukraines ortodokse kirke af Kyiv patriarkatet, afviste på et møde i weekenden at lade sig forene med sidstnævte kirke og et par andre mindre ortodokse kirker i en ukrainsk enhedskirke. Biskopforsamlingen betegnede ideen om en forening af alle Ukraines ortodokse kirker som værende "utidig" og "farlig". En række kirkelige eksperter i Ukraine vurderer den konsolideringsproces, som i øjeblikket finder sted indenfor den ukrainske ortodokse trosretning, som værende generelt positiv, men tvivler samtidigt på at Moskva-patriarkatet vil gå med til en egentlig sammenslutning. Dertil er de politiske og personlige uoverensstemmelser alt for store. Ikke mindst mellem patriark Filaret, som i 1992 brød med det pro-russiske Moskva-patriarkat og dannede Ukraines ortodokse kirke af Kyiv patriarkatet, og patriark Volodymyr Sabodan af Ukraines ortodokse kirke af Moskva patriarkatet.
    Moskva-patriarkatet står tilsyneladende meget stejlt i spørgsmålet om indrømmelser til Kyiv patriarkatet. Ifølge Moskva-patriarkatets kirke er denne den eneste kanoniske kirke og det er som sådan derfor kun dén, der har ret til at eksistere i Ukraine. Filaret bliver af Moskva-kirken fortsat betegnet som anatemist, dvs. en der har en bandlysning hængende over sig. Ifølge patriark Sabodan er Moskva-patriarkatet i dag parat til at diskutere og forhandle teologiske spørgsmål med alle ortodokse bortset fra "anatemisten" Filaret, hvis bandbule i sin tid blev underskrevet af 153 biskopper.
    Moskva-patriarkatet vil med andre ord ikke høre tale om skabelsen af en autokefal, dvs. national ukrainsk ortodoks kirke. Dertil er "religion en alt for vanskelig størrelse", påpeges det, og derfor "er politiske beslutninger ikke nøglen til løsningen af disse problemer". Selv præsident Kutjmas opfordring til en sammenslutning, som Ukraines regering på det seneste aktivt forsøger at føre ud i livet, blev afvist venligt men kategorisk. "Vores kære præsident Leonid Kutjma bør lægge mærke til, at der er nogle der simpelthen holder ham for nar, desinformerer ham til skade for den ortodokse kirke i Ukraine og for den ukrainske stat", sagde Odessas metropolit Agafangel. Heller ikke Ukraines økumæniske patriark Bartolomeus gik ram forbi. Ifølge metropolit Agafangel burde patriarken "have samvittighed nok til ikke at blande sig i Moskva-patriarkatets interne anliggender".
    Ukraines ortodokse kirke af Moskva patriarkatet er fortsat den største kirke i Ukraine og samler omkring 40% af de ukrainske ortodokse troende. Den ejer jord og ejendomme for adskillige milliarder Hryvna og har derfor betydelig magt. Ukrainske nationalister og Ukraines ortodokse kirke af Kyiv patriarkatet anklager - utvivlsomt ikke uden grund - Moskva-patriarkatets kirke for at være i lommen på den russiske moderkirke og russiske stormagtsinteresser. Både i zar-tiden og i den sene Sovjet-periode blev den ortodokse kirke i Ukraine brugt som Moskva-styrets forlængede arm i det traditionelt meget ortodokse Ukraine. Derfor er Ukraines ortodokse kirke Moskva patriarkatet i dag en af de vigtigste kilder til Moskvas indflydelse i Ukraine.
 

02.08.00. Øgede investeringer i ukrainsk økonomi

Ukraine har en af Central-og Østeuropas og SNGs laveste rater for direkte udenlandske investeringer. Sidste år var den på 65 USD pr. indbygger og overgik dermed kun lande som Hviderusland, Uzbekistan og Tadzhikistan, skriver internetavisen Ukrajinska Pravda.
    Men samtidigt forudser Det internationale Center for perspektivanalyser med henvisning til konsortiet Fleming/Sars' undersøgelser, at de direkte udenlandske investeringer i ukrainsk økonomi i år vil udgøre knap 700 mill. USD og stige yderligere til 1,1 mia. USD i 2001. Eksperterne påpeger, at de udenlandske investeringer i Ukraine i 1999 var lavere end de tre forudgående år. Denne omstændighed forklarer analytikerne med den økonomiske depression og den øgede politiske risiko i forbindelse med præsidentvalget. Ifølge de officielle ukrainske tal udgjorde de samlede udenlandske investeringer i Ukraine fra 1991 til starten af 2000 3,3 mia. USD, heraf 491 mill. USD i 1999. I 1997-98 var kapitalinvesteringsniveuaet i Ukraine nogenlunde lig med det gennemsnitlige i SNG-landene herunder Rusland.
    Undersøgelsens tal bygger desuden på en rundspørge blandt de udenlandske selskaber, som arbejder i Ukraine. Spørgeskemaer var blevet sendt til 60 selskaber, hvoraf de 34 svarede på dem (19 af dem har hovedkvarter i USA). Ifølge respondenterne investerede de eller forpligtede sig til at investere for over 2 mia. USD i Ukraine, eller 2/3 af samtlige direkte investeringer, hvorved de havde skabt 9.000 nye arbejdspladser. De russiske selskaber deltog ikke i undersøgelsen. Ifølge undersøgelsens forfattere er de russiske selskaber i modsætning til de vestlige fortsat kendetegnet af megen hemmelighedskræmmeri.
    Den hidtil lave investeringsrate i Ukraine skyldes ifølge analytikerne delvist et dårligt investeringsklima. Efter deres mening ser det som indirekte tegn på fejl i privatiseringen, at flertallet af de adspurgte investorer skød deres penge ind via nye projekter eller joint-ventures med private selskaber og ikke via en privatisering. For 95% af respondenterne skaber privatiseringspolitikken i Ukraine den største vanskeligheder for investeringerne. Den forudsagte stigning af investeringer i ukrainsk økonomi i år er kun muligt på betingelse af, at regeringen opfylder en røkke af sine forpligtelser, mener eksperterne. Investorerne håber således fortsat på, at de store virksomheder vil blive privatiseret for likvide midler på konkurrencebasis, samt at der indføres ens regler på bekostning af afviklingen af skattelempelser, forbud mod ikke-likvide afregninger med statsbudgettet og en revision af skattelovgivningen så den stemmer overens med internationale standarder efter skattelovens vedtagelse. Det internationale Center for perspektivanalyse forudser desuden, at det russiske erhvervslivs interesse for Ukraine vil øges, oplyser Ukrajinska Pravda.
 

02.08.00. Ukrainsk regeringsdelegation i Washington

En ukrainsk regeringsdelegation indledte i går nye forhandlinger i Washington med Det internationale Valutafond (IMF) og Verdensbanken. Delegationen består af vice-premierminister Jurij Jekhanurov, finansminister Ihor Mitjukov og formanden for Nationalbankens bestyrelse Volodymyr Stelmakh. De skal igen forsøge at overbevise IMF om at genoptage det Extended Facility Fund program, som blev suspenderet i september 1999, samt at overtale Verdensbanken om ligeledes at genoptage bankens finansiering af programmer i Ukraine. IMFs Extended Facility Fund program fra efteråret 1998 opererede med et lån i flere forskellige rater på i alt 2,6 mia. USD, hvoraf Ukraine nåede at få 965 mill. USD inden september sidste år. Sent i går var der endnu intet nyt omkring møderne, men uafhængige iagttagere er pessimistiske med hensyn til Ukraines muligheder for at få fornyet finansieringen. Ukraine blev i en række artikler i førende vestlige aviser tidligere på året beskyldt for at have svindlet med dele af IMFs midler samt for kunstigt at have forhøjet sine valutareserver.
 

03.08.00. To ambassadører fyret for embedsmisbrug

Præsident Leonid Kutjma fyrede forleden to ambassadører p.g.a. embedsmisbrug. Det drejer sig om Ukraines ambassadør i Indien Valentin Adamajtis og Ukraines ambassadør på Cuba Jevhen Svynartjuk. De to mister samtidigt retten til nogensinde igen at bestride en diplomatisk post. Deres sag bliver nu overdraget til politiet og anklagemyndigheden. Ukraines sikkerhedstjeneste SBU oplyste til TV-stationen STB, at de to ambassadørers embedsmisbrug tenderede landsforræderi.
    Efter god sovjetisk praksis offentliggjorde ukrainsk TV nyheden med billeder og navne på de to ambassadører uden at give dem eller deres pårørende eller repræsentanter mulighed for at tage til genmæle mod de ret så alvorlige beskyldninger imod dem, som nyhederne viderebragte i sin 18-nyhedsudsendelse. Det fremgik heller ikke af indslaget, hvad de to ambassadører mere konkret blev anklaget for.
 

03.08.00. Ukraines regering kan prale af 0 inflation i juli

På et møde i går drøftede Ukraines regering bl.a., hvem der skal være den nye økonomiminister. Det menes, at den tidligere økonomiminister og kendte reformøkonom, Viktor Pynzennyk, er favorit til posten. Han har tidligere virket som Kutjmas økonomiske rådgiver.
    Derudover diskuterede regeringsmedlemmerne høstudsigterne og de uundgåelige og evindelige problemer med manglen på brændstof i landbruget. Regeringen kunne med en vis stolthed fremlægge tallene for den månedlige inflation i juli, som viste sig at være lig med nul. Ifølge regeringen kan inflationen, som allerede i første halvår har nået det projekterede årlige niveau, kun kan undgås ved høsttiden, hvis man indfører en hård kontrol på markedet for olieprodukter.
    Den lave inflation for juli måned takkede regeringen bl.a. massemedierne for, som hjalp med tilbageholde inflationsforventningerne i samfundet og blandt borgerne. Stabilitet på markedet for olieprodukter og brændstof er i dag hovedforudsætningen for prisstabilitet. Når høsttiden nærmer sig er der tradition i Ukraine for, at importørerne af olieprodukter får told- og afgiftslempelser, så de kan indføre den nødvendige mængde brændstof til landbruget. Men stigningen i verdensmarkedspriserne på olie truer det ukrainske marked for brændstof og kan desuden virke inflationsskabende.
    En genoptagelse af samarbejdet med Den internationale Valutafond betragtes som et vigtigt element i bekæmpelsen af inflationen. Ifølge regeringen ville en aftales vigtigste effekt blive et positivt signal til investorerne. Det ser dog ikke ud til, at en sådan aftale falder på plads lige med det samme.
    En opfyldelse af regeringens og parlamentets privatiseringsprogram kan blive et andet skub i den rigtige retning. Indtil videre er det lykkedes den statslige ejendsomsfond at sælge betydelige statslige aktiver for ret store penge. Siden årets start har privatiseringen bibragt den ukrainske statskasse næste 1,2 mia. Hryvna (godt 200 mill. USD), hvilket primært skyldes store russiske investeringer. Men alt vil afhænge af, om den statslige ejendsomsfond får succes med at sælge guldkalven - Ukrainsk Telekom og syv regionale energiselskaber. "Hvis det lykkes at sælge dem, så vil planen for næste år blive opfyldt i overensstemmelse med privatiseringsprogrammet, som er på 1,5 mia. USD. Hvis disse objekter ikke bliver solgt, så er der ikke nogen køreplan der vil hjælpe, det har jeg allerede sagt flere gange", - sagde den statslige ejendsomsfonds chef, Bondar.
    Regeringen mener endvidere, at 1/3 af samtlige økonomiske frizoner i Ukraine ikke arbejder effektivt nok. Hvis regionerne ikke får sat skik på disse frizoner, truer regeringen, så vil vi afskaffe deres skattefordele.
 

04.08.00. Udenrigsministeriet forsvarer fyrede ambassadører

Skandalen omkring præsident Kutjmas pludselige afskedigelse af Ukraines ambassadører i henholdsvis Indien og på Cuba blev i går kommenteret af Ukraines vice-udenrigsminister, Oleksandr Majdannyk. "Ambassadørerne er fyret af præsidenten, og det har han ret til, ligesom han har ret til at udpege ambassadører. Der er ingen kriminelle sigtelser imod dem. Alt dette må være provokationer og rygter, som bliver udbredt, og jeg har sådan set kun set det hos [nyhedsbureauet] UNIAN, som henviste til nogle anonyme kilder. Vi ved ikke noget som helst om det", sagde en tydeligt nervøs vice-udenrigsminister. Nervøsiteten skyldtes formentlig hans forsøg på at dementere oplysningerne om, at de to ambassadører var blevet sigtet for landsforræderi, uden samtidigt at sige noget negativt om præsident Kutjmas dekret om deres afskedigelse. En forkert bemærkning omkring præsidentens dispositioner kan i Ukraine nemt koste ikke alene jobbet med også karrieren.
    Der er foreløbigt ingen videre oplysninger i sagen, herunder om de mulige årsager til fyringen.
 

04.08.00. 100.000 militærpersoner mangler et hjem

Formanden for koordinationsrådet under Ukraines præsident, general Vilen Martirosian, sagde på en pressekonference i går, at over 100.000 militærpersoner i Ukraine mangler et sted at bo. Værst er situationen i Kyiv-regionen. Generalen beskyldte de regionale statsadministrationer for at bruge de penge, som staten har afsat til opførelse af boliger, til andre formål.
    Boligblokken "Den tyrkiske by" lidt uden for Kyiv blev opført af tyrkiske arbejdere for nogle år tilbage. Lejlighederne er generelt store, solide og har en god standard. Lejlighederne er dyre selv efter Kyiv-målestok. Da "Den tyrkiske by" blev bosat for fem år siden, udgjorde militærfolk og deres familier 80% af beboerne. I dag er deres antal faldet til 27%. Årsag: de fleste militærfolk har valgt at sælge deres gedigne lejligheder til rigere købere eller eventuelt bytte sig til en billigere lejlighed i et andet kvarter.
Kun knap halvdelen af lejligheden i "Den tyrkiske by" er blevet privatiseret.
    Ifølge Vilen Martirosian fra koordinationsrådet under Ukraines præsident er hovedårsagen til det træge byggeri af boliger til militærfolk korruptionen blandt magthaverne og embedsmændenes tyveri af statens ejendom.
 

07.08.00. Bush's udenrigsrådgiver: Pengene skal følge reformerne

USAs første sorte kvindelige Østeuropa-ekspert Condoleeza Rice bliver måske den ny amerikanske udenrigsminister, hvis George W. Bush slår Al Gore til november og bliver taget i ed som USAs nye præsident den 20. januar 2001. Den ukrainske ugeavis Zerkalo Nedeli har derfor i sin udgave fra den 5.8.2000 fundet det relevant at stille fru Rice, der for tiden er Bush-juniors udenrigspolitiske rådgiver, nogle spørgsmål i relation til forholdet mellem USA, Vesten og Ukraine, og hvordan det eventuelt kan blive påvirket af et magtskifte i Det hvide Hus. Her bringes nogle uddrag af interviewet.
    Zerkalo Nedeli: En række amerikanske eksperter har i det ansete tidsskrift Foreign Affairs foreslået, at USA udskyder behandlingen af de baltiske landes - og potentielt Ukraines - indtræden i NATO for at berolige Rusland i dets modstand mod det amerikanske atomskjold (NMD), indtil Rusland selv bliver klar til et NATO-medlemsskab. Anser De en sådan indrømmelse til Rusland for at være acceptabel for USA?
    Condoleeza Rice: Jeg anser en sådan indrømmelse for at være aldeles uacceptabel. Man må ikke binde de to spørgsmål sammen. Spørgsmålet om NATOs fortsatte udvidelse skal alliancen selv tage stilling til, udfra hvilke stater der er klare til et medlemsskab, hvor mange nye medlemmer den kan optage, og hvorvidt NATO i tilstrækkelig grad kan forsvare dem. Efter min opfattelse har det overhovedet intet at gøre med NMD eller et hvilket som helst andet internationalt sikkerhedsspørgsmål, som vi skal løse sammen med Rusland. Jeg tror ganske enkelt ikke på, at Rusland skal have vetoret i forhold til USAs ret til at vælge sine egne allierede.
    Zerkalo Nedeli: En betydelig del af såvel amerikanske som russiske analytikere anser Clinton-Gore regeringens Ruslands-politik de sidste 8 år som fejlslagen. Er De enige heri?
    Condoleeza Rice: Ja, jeg mener, at denne politik har været fejlslagen. Der har været nogle få positive resultater, f.eks. trepartsforhandlingerne mellem USA, Rusland og Ukraine og underskrivelsen af en aftale om at skrotte samtlige atomvåben i Ukraine. Men hvis man spørger russerne om deres mening om den amerikanske Ruslands-politiks mål, og hvad vi har opnået, så vil man opdage, at vi forbindes med de negative sider af Rusland: korruption en privatisering, som i virkeligheden blev de tidligere kommunistiske embedsmænds privatisering. Jeg tror, at USA ikke bliver forbundet med fremskridtet i Rusland, men omvendt, hvilket er trist. Vi havde de bedste hensigter, og til en vis grad også romantiske forestillinger om, hvad der ville være muligt i Rusland...Ja, jeg mener, at vi i alt for høj grad er blevet associeret med de værste sider af Jeltsin-styret.
    Zerkalo Nedeli: Dvs. at man i dagens Rusland opfatter USA som en del af problemet og ikke som en del af løsningen?
    Condoleeza Rice: Ja, som en stat, der har bidraget til at skabe problemerne. I virkeligheden har USA næsten ikke haft nogen andel i det, der skete i Rusland i den tid. Men eftersom vi hele tiden talte om Rusland og blev så tæt associeret med alt det, som fandt sted der, bliver vi stillet til ansvar for det den dag i dag.
    Zerkalo Nedeli: Hvilke slutninger kan USA drage ovenpå en så uheldig politik, når USA skal udforme sin strategi i forhold til andre tidligere sovjetrepublikker, først og fremmest Ukraine?
    Condoleeza Rice: Efter min mening er den allervigtigste slutning den, at man ikke kan gøre USAs vilje til demokrati og økonomiske reformer til vilje hos den stat, som man udvikler relationer med. Man skal arbejde sammen med en samarbejdspartner, der er rede til de hårde beslutninger, som markedsreformer og demokratisering kræver. Vi skal være parate til at sige til staterne med en overgangsøkonomi, at vi ikke vil ofre resurser på et ikke-reformeret økonomisk system. Først skal der være reformer, dernæst vil IMF og Verdensbanken støtte dem. Det er særlig vigtigt for store og rige stater som Rusland og Ukraine. Hvis I gennemfører reformer, så vil den private kapital, som jo er mere konkret, straks investere i jeres stat. I skal gøre jer selv attraktive for den private kapital. USA kan ikke befale de forskellige selskaber til at investere i Rusland og Ukraine, eftersom de selv afgør det udfra den økonomiske fordel. Derfor mener jeg, at det vigtigste er ikke at skabe det indtryk, at USA kan give penge til reformer. Pengene skal følge reformerne.
    Zerkalo Nedeli: USA har haft en tendens til at se på Ukraine i lyset af USAs forhold til Rusland. Et udtryk for denne tendens er [præsident Clintons sikkerhedsrådgiver] Zbigniew Brzezinskis kendte tese om, at kun et stærkt og uafhængigt Ukraine kan forhindre, at Rusland vender tilbage til sin imperialistiske fortid. På hvilket måde kan Ukraines bidrag til den euro-atlantiske sikkerhed betragtes uafhængigt af dennes indflydelse på Rusland?
    Condoleeza Rice: Det er et meget vigtigt spørgsmål. Jeg tror, at Den central-og østeuropæiske region har brug for stærke, økonomisk udviklede og demokratiske stater, som vil kunne bidrage til at løse forskellige problemer, f.eks. det på Balkan. Hvis vi har et stærkt Polen, et stærkt Ukraine, så kan vi tale om ex-sovjetiske partnere som partnere, der bidrager til sikkerheden og stabiliteten i deres region. Derfor er det ikke mindre vigtigt at se på Ukraine som en seriøs, uafhængig aktør i den europæiske politik end at se på landet som noget der kan forhindre, at Rusland vender tilbage til en imperialistisk politik. Selvom man også skal huske det første aspekt, eftersom Ukraine jo er en stor stat. Der er nok ikke nogen, der vil sige, at Frankrigs uafhængighed er nødvendig for at holde Tyskland nede. Derfor skal man se på Ukraine som en vigtig nøglestat i Europa.
    Zerkalo Nedeli: Præsident Clinton har besøgt Ukraine to gange officielt - i maj 1995 og i juni 2000. Begge gange erklærede han, at USA støtter Ukraines uafhængighed og er interesseret i dens opblomstring. Disse udtalelser får visse dele af den ukrainske politiske elite til at mene, at demokraterne er mere positive overfor Ukraine end republikanerne. De sidstnævte er efter dele af vore udenrigspolitiske iagttageres opfattelse i bedste fald ligeglade med Ukraines skæbne. Har dette synspunkt noget på sig?
    Condoleeza Rice: Nej, det har overhovedet intet på sig. Jeg tror, at det er et levn fra de dage, hvor man i Sovjetunionens sidste levedage anså [den daværende republikanske regering] for at være mere kølige overfor Ukraines uafhængighed, eftersom den var bekymret for stabiliteten i regionen. For det første tror jeg ikke, at republikanernes synspunkter blev opfattet korrekt dengang for 10 år siden. Det gælder så meget desto mere i dag. Jeg har allerede understreget nødvendigheden af, at der findes nye strærke stater i Europa, som ville kunne støtte freden og stabiliteten i regionen,  netop i denne kontekst skal vi se Ukraines betydning. Vi ser desuden Ukraine som en stat, der har potentiale til at bidrage til Central-og østeuropas økonomiske opblomstring, eftersom landet er i stand til at have en tilpas stærk økonomi til at øve indflydelse på regionen. Deraf følger, at et uafhængigt, stærkt og rigt Ukraine vil bidrage til stabiliteten i Europa. Og det er en afgørende faktor for USA. Efter min mening, så vil USA altid bevare sin tilstedeværelse i Europa, såvel den militære som enhver anden. Men USA vil ikke fremover spille en ledende rolle i løsningen af problemer som f.eks. Balkan-problemet. Jeg mener, at USA med tiden bør forlade Balkan. Og derfor vil et stærkt Ukraine eller et stærkt Polen have en stor betydning for os. Ligesom det vil have en stor betydning for os, at Ukraine er gode venner med sine naboer.
    Zerkalo Nedeli: Ukraine har truffet et klart valg; nemlig en videre integration i de europæiske og euro-atlantiske strukturer. Samtidigt mener mange analytikere, at afstanden mellem vores ydre bestræbelser og mål og vores indre realiteter bliver større og større. Hvis det fortsætter på den måde, så vil det blive alt sværere for Ukraine at fastholde den pro-vestlige orientering. Hvordan kunne USA efter Deres mening USA hjælpe Ukraine på landets vej mod Europa?
    Condoleeza Rice: Som jeg allerede har sagt, så skal Ukraine gøre det meste af arbejdet selv. Landet bør føre en klog økonomisk politik, landet bør træffe hårde økonomiske beslutninger. Og hvis Ukraine vil gøre det, så vil de instrumenter, som USA og de europæiske stater har til rådighed - hvad enten det er IMFs eller Verdensbankens resurser - blive brugt til at støtte Ukraines økonomiske reformer. De skal bruges i større mængder og denne gang, håber jeg, med mere kvalificerede råd fra IMF. Desuden tænker jeg på en forbedring af Ukraines image i det amerikanske og europæiske erhvervslivs øjne. De vestlige erhvervsliv er kun parate til at arbejde i et gunstigt klima, og hvis et sådant klima findes i Ukraine, så kan man gøre meget for at skabe et attraktivt image af en stat, som er værd at investere i. Når alt kommer til alt, så håber jeg, at USA bliver en stat, som flere ukrainske studerende vil besøge. Jeg ville gerne have, at vi udviklede gode relationer til den ukrainske ungdom, eftersom den er den ukrainske stats fremtid. Vi skal også støtte NGO'er, som bidrager til at udvikle det civile samfund. Demokrati og frie markeder er ikke effektive takket være regeringens indblanding, men er mest effektive netop der, hvor embedsmændene afstår fra visse skridt. Men det kræver eksistensen af et civilt samfund og en middelklasse. USA burde i forholdet til Ukraine have en strategi, som gjorde det muligt for jer at betragte os som en stat, der er parat til at hjælpe jer med at udvikle disse elementer.
 

07.08.00. Rusland vil have koncession til Ukraines gastransportsystem

Efter præsident Kutjmas hårde udfald mod vice-premierminister med ansvar for energisektoren, Julia Tymoshenko, og premierministerens forklaringer ovenpå Turkmenistan-forhandlingerne i slutningen af sidste måned, har Ukraines og Turkmenistans præsidenter efter en telefonsamtale i forrige uge besluttet sig for at fortsætte drøftelserne om de gensidigt favorable vilkår for salg af turkmensk gas til Ukraine, skriver ugeavisen Zerkalo Nedeli. Ifølge avisen har de to præsidenter "vist nok" aftalt, at Kutjma kommer til Ashgabad (Turkmenistans hovedstad) i september i år.
    De to præsidenter kommer i givet fald til at drøfte betingelserne for Ukraines afregning for den turkmenske gas. Hvis en aftale mellem de to stater indgås, så skal Ukraine formentlig kun af med 29,4 USD for 1000 kubikmeter turkmensk gas (Ukraine har dog endnu aldrig formået at betale Turkmenistan til tiden). Desuden skal Ukraine betale 19 USD for transitten gennem Uzbekistan, Kazakhstan og Rusland. Dette er tallene fra det statslige ukrainske olie-og gasselskab "Naftohaz Ukrajiny".
    Problemet for Ukraine er, skriver Zerkalo Nedeli, at Rusland næppe vil nøjes med at opkræve 7,8 USD for transitten af 1000 kubikmeter turkmensk gas til Ukraine, som "Naftohaz Ukrajiny"s prospekt opererer med. De seneste ukrainsk-russiske gasforhandlinger var de første, hvor Rusland var repræsenteret af selve den russiske regering i skikkelse af vice-statssekretær V. Andrianov og ikke af selskabet Gazprom eller energiministeriet. Det var netop Andrianov, der på sin regerings vegne fremsatte nogle temmeligt ultimative forslag til Ukraine, som bl.a. går ud på, at Ukraine skal betale knap 100 USD for 1000 kubikmeter russisk gas, og det vel at mærke med likvid kapital, ikke noget med varer og tjenesteydelser. Hvorvidt det bliver det russiske selskab "Itera", der bliver gasforhandler, afhænger af om kontrakten mellem de to lande bliver underskrevet. Det der er væsentligt - og muligvis dårligt nyt for Ukraine - er, at den russiske stat og regering nu ser ud til definitivt at have overtaget styringen med Ruslands gaseksport vestpå gennem Ukraine og de dermed forbundne forhandlinger.
    Ukraine spillede ud med et modforslag; nemlig at Rusland skulle betale 10 USD i likvid kapital pr. 1000 kubikmeter russisk gas, der bliver transporteret til Europa via det ukrainske gasrørledningsnet. Den årlige eksport af russisk gas til Europa, Balkan og senest også Tyrkiet har de senere år ligget på 110-120 mia. USD. Det kunne blive en rigtig god handel for Ukraine.
     Det næste problem er imidlertid, at russerne tilsyneladende har lagt sig fast på en forhandlingslinje, der hedder, at ikke alene prisen på den turkmenske gas til Ukraine men selve de turkmensk-ukrainske gasaftalers skæbne direkte afhænger af størrelsen af Ukraines betaling for transitten af den turkmenske gas gennem russisk territorium. Med andre ord: russerne skal nok bestemme, hvor meget Ukraines skal betale for den turkmenske gas. Man kan kalde det politisk-økonomisk afpresning, men Ukraine kan i givet fald ikke rigtigt betale for den politisk formålstjentlige gaskontrakt med et andet land end Rusland.
    Et andet vægtigt russisk argument er Ukraines gæld, skriver Zerkalo Nedeli. Den russiske delegation skal have meldt ret utvetydigt ud om, at Ukraine senest starten af oktober bør afklare, hvordan det har tænkt sig at betale Rusland denne gæld tilbage. Visse ledende ukrainere har foreslået at overdrage Rusland op til næsten halvdelen af Ukraines gastransportsystem i koncession. Regeringen og vice-premierminister Tymoshenko afviser en sådan handel. Det hele afgøres af præsident Kutjma. Men man skal bestemt ikke forvente, at han melder klart ud i sagen. Hans og Ukraines vigtigste interesse er at vinde tid og forhale den russiske politiske og økonomiske invasion. Det eneste, man nu kan sige er, at det multinationale firma "Shell", som i sin tid også foreslog Ukraine at få koncession over dele af gastransportsystemet, nok godt kan opgive disse planer. Premierminister Jusjenko har også luftet muligheden af, at Ukraine overdrager en række strategiske bombefly af typen Tu-95MC og Tu-160 til Rusland som delvis betaling for gasgælden. Der er dog ingen tvivl om, at Rusland mest er interesseret i at få en koncession over de ukrainske gasrørledninger for derved at kontrollere eksporten til Europa og måske undgå ureglementerede ukrainske aftapninger af den russiske gas fremover.
    Den ukrainske regering med Viktor Jusjenko og Julia Tymoshenko i spidsen har indtil videre formået at modstå det russiske pres mod Ukraine i relation til energispørgsmålet. Men selv i den ukrainske regering er man dog allerede begyndt at tale om at oprette en fælles energibalance med Rusland for at lette den vanskelige energisituation i landet. Omvendt bliver regeringen ved med at forsikre, at Ukraine er på nippet til at vende tilbage til normale forhold i energisektoren. Spørgsmålet er, hvordan man definerer "normale forhold i energisektoren" på ukrainsk og om regeringen vil kunne nå at rette op på situaitonen, så Ukraine vil kunne klare sig igennem et koldt vinterhalvår uden at stjæle den russiske gas og dermed give Rusland et yderligere påskud til at blande sig i ukrainske forhold.

07.08.00. Ukraine kan få 1 mia. USD af Verdensbanken

Den ukrainske delegation i Washington er nået til enighed med ledelsen i Verdensbanken om bankens nye tre-års strategi i Ukraine, skriver Zerkalo Nedeli. Aftalen skal til afstemning på bankens direktionsråd den 12. september.
    I starten af sidste uge fløj en ukrainsk delegation med 1. vice-premierminister Jurij Jekhanurov i spidsen til Washington for at føre drøftelser med Den internationale Valutafond (IMF) og Verdensbanken. Ifølge Jekhanurovs pressesekretær, Hennadij Harmash, er Kyiv tilfreds med Verdensbankens nye strategi, som bl.a. baserer sig på den ukrainske regerings handlingsplan. Ifølge Harmash lykkedes det den ukrainske regeringsdelegation at få løst alle de tekniske spørgsmål, som stod i vejen for et samarbejde med Verdensbanken. En revision af Ukraines anvendelse af bankens midler viste, at Ukraine ikke havde overtrådt reglerne.
    Verdensbankens nye strategi i Ukraine opererer med et skift fra kreditter til reformer i brændsels-og energisektoren og finanssektoren til finansiering af reformer i den sociale sektor, skriver Zerkalo Nedeli. Verdensbankens strategi i forhold til kreditorlandene revideres hvert tredje år og er det grundliggende dokument, som fastlægger prioritetssektorerne og betingelserne for støtten.
    Sidste år gav Verdensbanken den ukrainske regering kreditter til en samlet sum af 390 mill. USD. I år har Ukraine endnu ikke modtaget noget. I juni sagde Verdensbankens vice-præsident Johannes Linn, at banken de næste tre år vil yde Ukraine kreditter til en samlet sum af 1-1,2 mia. USD.
    Det afgørende møde fandt sted mellem Jekhanurov og Hoerst Koehler, som er administrerende direktør i IMF. Der er ikke oplysninger om nogen aftale mellem de to.
 

08.08.00. Ukraine har svært ved at få IMF-kredit

I går vendte Ukraines regeringsdelegation hjem fra det ugelange besøg i Washington, hvor den endnu engang forsøgte at overbevise Den internationale Valutafond (IMF) om, Ukraine er egnet til igen at modtage Extended Facility Fund kreditten.
    IMF havde opstillet 11 krav til den ukrainske regering, som alle skulle være opfyldt ikke blot på papiret men i virkeligheden, før en fornyelse af EFF kunne komme på tale. Ifølge Ukraines 1. vice-premierminister Jurij Jekhanurov (han kaldes spøgefuldt for "politisk kamikaze" dels p.g.a. hans bundløse loyalitet dels p.g.a. hans asiatiske ydre, red.) har Ukraine og IMF en forskellig vurdering af, i hvor høj grad de 11 krav er opfyldt. Ukraines regering mener, at landet kun mangler at opfylde en enkelt betingelse; nemlig afskaffelsen af eksporttolden på solsikke. Den amerikanske forhandlingspartner er bekymret for reformerne i energisektoren, landbrugssektoren og forløbet af privatiseringen.
    IMF suspenderede finansieringen af Ukraine i september 1999. På det tidspunkt havde Ukraine kun modtaget 965 mill. USD af de i alt 2,6 mia. USD indenfor EFF-programmet.
    Den politiske kamikaze Jurij Jekhanurov håber efter den seneste Washington-runde på, at IMF inden udgangen af 2000 kan genåbne EFF-kreditten. (I starten af året sagde regeringen, at IMF senest ville genåbne kreditlinjen til sommer, red.). Inden da skal IMFs direktionsråd tage stilling til resultaterne af revisionen af den ukrainske nationalbank, der jo hidtil har modtaget alle kreditter fra IMF. IMFs eksperter er allerede klar med deres konklusioner og Jekhanurov mener, at disse konklusioner vil være gunstige for Ukraine. "De midler som Ukraine har modtaget, er blevet brugt i overensstemmelse med formålet. Derfor er alle de insinuationer, som vi har hørt de seneste 7 måneder...dem kan man lige så godt stoppe og sætte punktum for. Der er ingen i Ukraine, der stjæler penge fra de internationale organisationer", - slog Jekhanurov fast.
    IMF har imidlertid ikke fjernet sine anklager mod Ukraine for bevidst at have forhøjet de guldvalutareserver, som landets nationalbank i virkeligheden var i besiddelse af. Ukraines delegation forsvarede sig under forhandlingerne med, at det hele blot er et spørgsmål om forskellige bogføringssystemer. Spørgsmålet om de mulige sanktioner mod Ukraine vil IMFs direktionsråd tage stilling til på det næstkommende møde, som finder sted den 28. september. I midten af september skal en ny IMF-mission besøge Ukraine. Den skal vurdere, hvor langt Ukraine er nået med reformerne. Denne delegations konklusioner vil i mangt og meget være afgørende for, om IMFs kredit bliver genoptaget.
    Uden IMFs kreditter kan Ukraine heller ikke få 70 mill. USD fra Verdensbanken til en omstrukturering af kulsektoren. Derfor forsøgte den ukrainske regering at overtale Verdensbanken til at afskaffe denne afhængighed af IMFs kreditgivning. "Vi bad Verdensbanken, om at deres direktionsråd ville drøfte spørgsmålet om ikke mere at gøre bankens sociale lån afhængigt af IMFs kreditgivning. Verdensbanken vil se på spørgsmålet", sagde Jekhanurov.
    Verdensbanken skal til september vedtage en ny strategi med hensyn til finansieringen af Ukraine de nærmeste tre år. Jekhanurov anser det for at være en sejr, at denne strategi helt og holdent bygger på den ukrainske regerings program.
 

08.08.00. USAs ambassadør: korruptionen et stort problem i Ukraine

Den amerikanske regering er bekymret for, at forhandlingerne mellem IMF og Ukraine trækker i langdrag. USAs regering ville foretrække, at IMFs EFF-program i Ukraine blev genoptaget, sagde USAs ambassadør, Steven Pfaifer på en af sine sidste pressekonferencer som leder af sit lands diplomatiske mission i Kyiv.
    Korruptionen i det ukrainske magtapparat er noget nær de største problem i Ukraine i dag, fastslog Steven Pfaifer. Den chokerer mange amerikanske investorer, som derefter udtrykker deres misfornøjelse til repræsentanterne for USAs ambassade. For så vidt angår udsigten til, at ex-premierminister Pavlo Lazarenko vil kunne vende tilbage til Ukraine, så sagde ambassadøren, at der overhovedet ikke kunne blive tale om det i dag. "Det er lidet sandsynligt i dag, at hr. Lazarenko skulle blive udleveret til Ukraine, eftersom der ikke findes en udleveringsaftale mellem deres stat og USA. Jeg tror, at der endnu vil gå en rum tid inden en sådan aftale kan blive underskrevet. Desuden kræver det, at man i handling demonstrerer, at man vil bekæmpe korruptionen indenfor Ukraine", sagde den førende amerikanske diplomat i Kyiv.
    Derimod kunne Steven Pfaifer konstatere mærkbare fremskridt i det militære sikkerheds- samarbejde mellem USA og Ukraine. Desuden kunne de to staters borgere være særligt stolte af det fælles rumprojekt "Sea Launch", hvor Rusland og Norge også deltager. Der lød også en advarsel fra ambassadøren om, at hvis Ukraine overdrager Rusland sine strategiske bombefly som afdrag på gasgælden, så vil USA ikke finansiere deres skrotning.
    Steven Pfeifer vil snart forlade sit embede i Kyiv og drage til den amerikanske hovedstad, hvor Senatet allerede til september skal udpege en ny kandidat til posten som ambassadør i Ukraine.
 

08.08.00. Regeringens hemmelige plan: en gasledning udenom Rusland

Under sit besøg i Kharkiv-regionen løftede vice-premierminister med ansvar for energisektoren, Julia Tymoshenko, sløret for den ukrainske regerings hidtil hemmeligholdte plan. Regeringen har nemlig udarbejdet en plan over opførelsen af Ukraines egen gasrørledning til Turkmenistan. Under hendes seneste besøg i Turkmenistans hovedstad, Ashgabad, blev dette forslag drøftet med dette lands ledelse. Ifølge Julia Tymoshenko blev planen ikke afvist og selve konceptet blev accepteret.
    "Denne gasrørledning kan gå igennem Det kaspiske Hav, Georgien og Azerbajdzhan eller Armenien - det kan man vælge - den kan gå igennem Turkmenistan, Iran og komme ud via Sortehavet til Feodosija (Krims syd-østlige spids, red.). Og fra Feodosija vil der være forbindelse til vores øvrige gasledningsnet "Sojuz". Den økonomiske effektivitet ved et sådant byggeri er beregnet. Den økonomiske effektivitet udgør med de forskellige priser på gas i Europa og Ukraine i dag fra 6,5 til 10 års forrentning, hvilket er en ekstrem høj forrentning for et sådant byggeri. Det er i dag fuldt ud realistisk at bygge i Sortehavet. Vi har fotos af Sortehavets bund og man kan sagtens føre gasledninger ned i havet", sagde Julia Tymoshenko på en pressekonference. Det kom ikke frem, hvor meget en sådan investering vil kunne koste, og hvorvidt Ukraine vil kunne få de involverede lande til at finansiere den. Ukraine vil næppe alene kunne betale for opførelsen af et så ambitiøst projekt, som utvivlsomt ville mindske landets afhængighed af Rusland.
 

09.08.00. Uformelt SNG-topmøde på Krim 18-19. august

Bortset fra Turkmenistans præsident, så har samtlige af SNG-landenes statsledere givet tilsagn om at deltage i SNG-topmødet den 18-19. august i Jalta på Krim, oplyste en repræsentant for det ukrainske udenrigsministeriums pressetjeneste i går ifølge avisen Den. Talsmanden Serhij Borodenkov tilføjede, at man i øjeblikket ikke ved noget om, hvilke spørgsmål der vil blive drøftet på mødet, eller hvilke dokumenter som vil blive underskrevet. Det skyldes, at mødet er uformelt eller "uden slips", som præsident Jeltsin yndede at kalde sine møder med lederne af de tidligere sovjetrepublikker. Foreløbigt vides heller ikke noget om, hvilke bilaterale drøftelser Ukraines præsident Leonid Kutjma skal have. Tidligere på måneden sagde Kutjma, at han i løbet af topmødet ville få mulighed for at "snakke med mange præsidenter under fire øjne herunder Den russiske Føderations præsident", eftersom "der i dag er mange problemer mellem de to lande, især i energisektoren".  Samtidigt sagde Kutjma, at han ventede "gode resultater" under Jalta-topmødet. Ifølge Kutjma er formålet med mødet, at man "under afslappede forhold kan samle op på det forudgående topmødes arbejde, og som det vigtigste - hvad vi sammen skal medbringe til årtusindets topmøde i FN, som skal finde sted den 7 september i år, skriver Den.
 

09.08.00. Landbrugsprojekt med vestlig støtte afsluttes

I august i år afsluttes Den internationale finanskorporations (IFC) projekt omkring privatiseringen af jord og reorganiseringen af kollektivbrug i Ukraine. IFC har kørt projektet efter aftale med den ukrainske regering indgået i efterået 1995. I går evaluerede IFCs eksperter på en pressekonference resultaterne af de knap fem års arbejde.
    Indenfor rammerne af projektet har 86 kollektivbrug fået støtte til omorganisering, hvilket har resulteret i 163 nye virksomheder (AmbA'er, A/S' er og K/S'er), skriver avisen Den. 830 personer har modtaget jordlodder, så de kunne oprette selvstændige landbrug. Til dags dato har IFC hjulpet over 55.000 tidligere kollektivbønder med at benytte sig af deres ret til at få rådighed over i alt 240.000 hektar jord. Samtidigt med reformeringen af det ukrainske landbrug gennemførte IFC løbende undersøgelser af den offentlige mening om reformerne. IFCs sidste meningsmåling faldt tidsmæssigt sammen med den afslutning af omorganiseringen af kollektvibrugene, som præsidentens dekret om "Omgående tiltag som skal fremskynde reformerne i økonomiens agrare sektor". I løbet af det seneste år er holdningen til landbrugsreformer i Ukraine blevet mere negativ. Selvom antallet af dem, som anser disse reformer for at være unødvendige endog er faldet (fra 15% i 1999 til 13% i 2000), så er der konstateret en betydelig vækst i antallet af dem, som endnu ikke har taget stilling til, hvad de mener om de ændringer, som finder sted - fra 27% i 1999 til 43% i år.
    Oleksandr Hontjaruk, der er konsulent for Centret for sociologiske undersøgelser og prognoser, mente, at stigningen i antallet af vægelsindede landmænd hang sammen med, at folk endnu ikke har mærket resultaterne af reformerne i kollektivbrugene. "Samfundet havde meget høje forventninger til jordreformen. Der herskede sågar en eufori: i dag vedtager vi dekretet, og i morgen vil det hele blive bedre. Da det så ikke skete, blev euforien til skepsis", sagde Hontjaruk ifølge Den.
    Fra december 1999 til maj 2000 blev praktisk talt samtlige kollektivbrug i Ukraine omorganiseret, dvs. opløst. Men IFC mener ikke, at det bør forties, at bønderne udover et forværret holdning til omorganiseringen af kollektivbrugene som sådan også er blevet mere negative overfor reformeringen af deres egne brug. I løbet af det seneste år er antallet af bønder, som støtter ændringerne, nærmest halveret. En af årsagerne er det gamle kolkhoz-bureaukratis fortsatte kontrol. Kun halvdelen af de tidligere kollektivbønder mener, at de suverænt kan råde over deres jordlod og deres andel af brugets ejendom. Sidste år voksede antallet af bønder, som havde modtaget jordbeviser (certifikater) fra 7% til 20%. Men hos en fjerdedel af de adspurgte bønder befandt jordbeviserne stadig hos kollektivbrugets bestyrelse. En lignende vurdering kommer medlemmer af selvejerbrug med. 42% af selvejerbønderne har en positiv holdning overfor den massive fremskyndelse af kollektivbrugenes omorganisering. Men hele 54% mener, at man under denne reform ikke tager højde for kollektivbøndernes interesser.
    Alt i alt viser undersøgelsen dog, at bønderne i løbet af det år der er gået, er begyndt at bedømme muligheden for at komme ud af landbrugskrisen mere realistisk. Antallet af dem, som håber på gunstige kreditter til producenterne, er faldet betydeligt. Til gengæld mener stadig flere bønder, at det først og fremmest er vigtigt at støtte sine egne private jordlodder og det selvstændige landbrug.
 

10.08.00. Ny økonomiminister udnævnt på Kutjmas fødselsdag

Efter godt to måneders venten udnævnte Præsident Kutjma i går Vasyl Rohovyj til økonomiminister efter Serhij Tyhypko, som stillede op til parlamentet og den 25. juni blev valgt og derfor måtte forlade posten. Det er anden gang på to år Vasyl Rohovyj er økonomiminister, idet han havde posten i Valerij Pustovojtenkos regering 1998-99. Rohovyj kommer fra en post som vice-chef for præsidentens administration. Rohovyj anses for at være en mere traditionel økonom, hvorimod Tyhypko havde et neo-liberalt image.
    Præsident Kutjma fyldte 62 i går. Fjernsynet viste et indslag, hvor man ser præsidenten synge og spille på guitar i hjemlige omgivelser med et fjernsyn kørende i baggrunden og sovjetiske møbler. Desuden så man et glimt af den landsby i Tjernihiv-regionen, hvor Kutjma stammer fra. Dengang kunne hans bysbørn ikke vide, at her var en lille knægt, der 60 år senere kommer til at afskaffe det kollektivsystem, som den kommunistiske diktator Stalin havde indført.
    Som ung ingeniør blev Leonid Kutjma ansat på missilfabrikken "Juzhmash" i Dnipropetrovsk. Han giftede sig med datteren til et fremtrædende partimedlem i byen og gjorde hurtigt karriere i partiorganisationen på arbejdspladsen, hvor han blev direktør i 1985. "Juzhmash" var Sovjetunionens største og mest hemmelige missilfabrik, hvis produktion kunne - og kan - lægge hele Europa i ruiner. Dnipropetrovsk-regionen har traditionelt fostret mange ledere. Bl.a. kom Sovjetunionens leder fra 1964 til 1982, Leonid Brezhnev, fra denne by. Adskillige andre fremtrædene personligheder, ikke alene i Ukraine men i mange andre tidligere sovjetrepublikker, har på den ene eller den anden måde fået knyttet deres skæbne til atommissilernes by ved Dnipro-floden.
 

10.08.00. Brand i nærheden af olieraffinaderi dræber én

En brand på olierørledningen i nærheden af Lysytjansk-olieraffinaderiet i det østlige Ukraine blev i går stoppet. En person blev dræbt og tre såret som følge af ulykken. Redningstjenesten bestående af 117 personer og 21 automobiler arbejdede i går fortsat på at udbedre skaderne. Årsagen til at en strækning af olierørledningen Lysytjansk-Krementjug brød i brand var angiveligt, at en buldozer ødelagde en ulovlig ventil. Under det ekstremt store pres begyndte olien at flyde ud og eksploderede efter en gnist. Ildsøjlen nåede helt op på 50 meter. Som følge af den høje temperatur kunne brandfolkene i løbet af næsten fire timer ikke nærme sig ulykkestedet. Føreren af den buldozer, der forårsagede oliebranden, døde, mens tre arbejdere fik forbrændinger og forgiftninger p.g.a. indånding af den sorte gas.
    De skadelidte fik lægehjælp direkte på ulykkestedet, under transporten til sygehuset og umiddelbart efter i intensivafdelingen. Diagnosen er svære kombinerede lemlæstelser, forgiftning med den sorte gas og talrige forbrændinger på huden og luftvejene. Ifølge en læge på sygehuset i Luhansk, er de tilskadekomnes tilstand nu stabil og forbedres langsomt. Det lykkedes lægerne på intensivafdelingen i Luhansk at genoprette ofrenes bevidsthed. En af ofrene, Oleksandr Puzikov, mener at han var heldig. På tidspunktet for eksplosionen nåede han ikke engang at opfatte, hvad der skete. "Pludselig kom der et olieudslip og et glimt, jeg fik brandskader på ryggen og armene". Ofrene tør ikke sige, hvad der var årsagen til ulykken på strækningen fra Lysytjansk til Krementjug, idet de siger, at det ikke er deres kompetence. En særlig statslig komission skal lede efter de skyldige og de mulige tyverier af olie.
 

10.08.00. Flypersonale i Ukraine Airlines uden løn i 3 måneder

Flypersonalet i det statslige luftfartselskab "Avialiniji Ukrajiny" (Ukraine Airlines) har ikke fået løn i 3 måneder i træk. Årsagen hertil er angiveligt, at skattepolitiet i Kyiv og sidenhen deres kolleger i Boryspil (hvor Kyivs lufthavn er placeret) har blokeret Ukraine Airlines' bankkonti. Det er i hvertfald, hvad lederen af fagforeningen i Ukraine Airlines siger. Ifølge fagforeningslederne fører presset fra skattemyndighederne ikke alene til manglende lønudbetalinger til personalet. Det værste er, at det skaber panik blandt luftfartselskabets kreditorer, som allerede har meddelt, at de ønsker at få de penge, de har skudt ind i Ukraine Airlines, tilbage.
    "Konflikten med restancerne opstod netop efter episoden den 28. maj i London. De har så åbenbart konkluderet, at selskabet var bankerot", sagde Serhij Valjajev, leder af flypersonalets fagforening i Ukraine Airlines. Det, der så at sige detonerede sagen omkring Ukraine Airlines, var den tilbageholdelse af et af selskabets fly med Ukraines fodboldlandshold ombord, som fandt sted i London sidst i maj. Årsagen var, at Ukraine Airlines ikke havde betalt for brugen af luftrummet over flere europæiske lufthavne. Pr. dags dato udgør kreditorernes tilgodehavender hos Ukraine Airlines angiveligt 14 mill. USD. Luftfartsselskabets aktiekapital er på 11 mill. USD. Ifølge fagforeningslederne er en betalingsstandsning for Ukraine Airlines en mulighed. I sin tid blev Ukraine Airlines splittet op i 12 selvstændige dele, som lod hovedkontoret stå tilbage med en kæmpegæld og selv overtog de mest indbringende flyruter. I dag kan man privatisere Ukraine Airlines. Den mulige betalingsstandsning er fordelagtig for dem, som gerne vil købe den så billigt som muligt.
 

11.08.00. Jusjenko lover pension og løn til tiden fra næste måned

Premierminister Viktor Jusjenko meddelte i går, at flere ministerrokader er i vente. Jusjenko har allerede afleveret nogle forslag til præsidenten. Det anses som værende sandsynligt, at begrebet "ikke udbetalt pension" vil være en saga blot allerede inden den 1. september i år. Forudsætningen er dog, at det lykkes regeringen at finde yderligere 130 mill. Hryvna (godt 23 mill. USD) i budgettet. Regeringen har endda vovet at fremrykke den officielle dato for indfrielsen af statens gæld til landets pensionister fra den 1. oktober til inden den 15. september.
    Efter indfrielsen af pensionisternes gæld planlægger Jusjenko-regeringen at afregne med de ansatte i uddannelsessektoren. Den 150 mill. Hryvna store gæld, som har hobet sig op i løbet af de sidste tre år (dvs. siden Lazarenko stoppede som premierminister, red.) vil regeringen efter planen indfrie inden årets udgang. En regeringsforordning har tildelt regionerne et lån på 75 mill. Hryvna, som skal anvendes til formålet. Premierministerens ambitiøse planer vil herefter være rettet mod en generel stigning i både lønniveauet og pensionerne. Ifølge Viktor Jusjenko er hans regerings næsten vigtigste opgave at få sat skik på en af de mest korrupte sektorer af økonomien; nemlig sammensætningen af budgettet og budgetmidlernes anvendelse. "Statsbudgettets midler og de lokale budgetters midler vil fra nu af udelukkende blive koncentreret i Ukraines statsfinanser og vil udelukkende blive bestemt af de lokale myndigheders og centralmagtens forordninger i overensstemmelse med de vedtagne budgetter", sagde Jusjenko.
    Regeringen er fortsat ikke et sekund i tvivl om, at Ukraine nok skal få genoptaget IMFs EFF kredit. Premierministeren håber på, at IMFs kommende mission, som ankommer til Ukraine til september, vil bekræfte dette. Hvad angår forhandlingerne med Ukraines anden store "donor", men blot indenfor energiresurser; nemlig Rusland, var Jusjenko ligeså optimistisk. Inden længe vil en ukrainsk regeringsdeletation med energiministeren i spidsen drage til Moskva. Udfra den smule, som journalisterne kunne få presset ud omkring de mulige aftaler med russerne, blev det klart, at parterne vil drøfte spørgsmålet om nedbringelsen af den ukrainske gæld i form af, at Ukraine overdrager diverse våbentyper til Rusland og tildeler russerne koncessionsretten til de ukrainske olie-og gasrørledninger. Derudover meddelte Jusjenko, at man muligvis vil oprette såkaldte korporative strukturer. De skal beskæftige sig med såvel den ukrainske gasgæld som kontrollen med transporten af den russiske gas gennem Ukraine samt at sikre gasforsyningen til Ukraine.
 

11.08.00. Ternopil pantsætter ejendom for at sikre kornforsyning

Byrådet i den vestukrainske by Ternopil vedtog forleden at tage et hidtil uset skridt; nemlig at pantsætte den kommunale ejendom som sikkerhed for et lån på over 20.000 Hryvna til indkøb af korn. 87 kommunale ejendomme bliver pantsat. Det drejer sig bl.a. om 29 butikker, 6 apoteker, 4 sygehuse, 7 biblioteker, 7 cafe'er, et museum og en biograf. Det er Ukrsocbank, Bank Aval, Den statslige Sparekasse og Bank Ukrajna, der står for lånet. Byens ledelse regner med, at byen vil kunne tilbagelevere lånet, når brødfabrikkerne og de handlende har opkøbt det forarbejdede korn.
 

11.08.00. De regionale energiselskaber under strengere kontrol

Fra på mandag skal samtlige ledere for de 27 regionale energiforsyningsselskaber stå til regnskab for, hvorfor de i løbet af det seneste døgn har slukket for elforsyningen til befolkningen, meddelte vice-premierminister med ansvar for energisektoren, Julia Tymoshenko, i går på et møde, hvor også premierminister Jusjenko var med. Denne beslutning har medført misbrug hos visse regionale statsadministrationer i form af afbrydelser af elforsyningen til beboere, som ikke er i restance med hensyn til elforbrug. Det skal ses i lyset af, at det ukrainske el-net i løbet af den seneste måned kun er "gået ned" fire gange. Alle andre dage arbejdede det stabilt, hvilket er et godt resultat efter ukrainske forhold. Fra næste uge vil regeringen indføre en 24 timers hotline, hvor borgere, der har fået afbrudt for strømmen, kan ringe og klage over den regionale statsadministration. "Regeringen skal hver dag have en oversigt over, hvor og i hvilke byer indenfor det seneste døgn befolkningen er blevet afskåret fra el-forsyningen. Desuden skal vi have en begrundelse for, hvorfor befolkningen blev det. I subsidierer industriforetagender med over 40%, mens I samtidigt med det lader befolkningen sidde tilbage næsten uden el",sagde Tymoshenko til de regionale energiselskabers ledere.
    Ifølge vice-premierministeren udgjorde afregningen for det forbrugte el næsten 20%. I dag er man oppe på 55%. Dvs. at de regionale energiselskaber, som opkræver penge fra forbrugerne, nu er oppe på at aflevere 55% af disse penge til den ukrainske stat, som formelt er el-producenten. Hver dag overfører de regionale energiforsyningsselskaber næsten 20 mill. Hryvna, men det er stadig for lidt, hvis staten skal kunne afregne fuldt ud med brændsels-og energiproducenterne. Ifølge Viktor Jusjenko skal de regionale energiselskaber op på en opkrævning på mindst 600 mill. Hryvna om måneden.
    Hvis ikke der straks sker forbedringer, lover regeringen, at den til efteråret vil indføre streng kontrol med, hvad de regionale selskaber foretager sig.
 

14.08.00. Politisk og ideologisk stagnation kan true Ukraine

Georgij Potjeptsov, der er professor og præsident for Ukraines PR-assosiation, har i en kritisk artikel i ugebladet Zerkalo Nedeli givet en ganske realistisk vurdering af de mindre heldige udviklingstendenser, som den stigende autoritarisme kan medføre i Ukraine. Artiklen kan ses i lyset af et paradoksalt problem for det ukrainske demokrati i dag; nemlig at det demokratiske Vesten og USA lige nu ikke er interesseret i, at et samfund der er så russisk-orienteret som det ukrainske via den demokratiske proces truer den ukrainske stats pro-vestlige orientering. Lidt forenklet sagt: Demokrati i Ukraine her og nu er ikke i overensstemmelse med USAs og NATOs sikkerhedsinteresser. Professor Potjeptsov kommer dog kun ind på de indenrigspolitiske problemer.
    Befolkningens generelle skuffelse over den ukrainske stat og statsbygningsprojektet er ikke primært forårsaget af økonomiske problemer. Det værste er, at befolkingen ikke føler, at staten er til for at varetage eller betjene borgernes interesser. I vestlige lande ville noget sådant ikke være muligt: her er det snarere samfundet der frembringer staten og ansætter embedsmænd, herunder den vigtigste af dem alle - præsidenten. I Ukraine har staten påtaget sig at skabe et samfund som lever et liv ved siden af staten. Staten har også skabt partier, som den nu splitter op efter forgodtbefindende. Staten tager sig også af fraktionsdannelsen i parlamentet. Men samtidigt bliver dagligdags problemer som varmt vand i vandhanerne, el, priserne på fødevarer og transport skubbet til siden. Staten tager sig udelukkende af de langsigtede interesser og har overladt løsningen af de mere kortsigtede daglige problemer til befolkningen.
    Vi er vidner til fremvæksten af en art stagnation i samfundet, hvor borgerne har forstået, at de ikke længere kan forvente noget af staten og derfor må klare sig selv. Staten er begyndt at eksistere udelukkende for sin egen skyld. Staten opbygger de "muskler" som er totalt ligegyldige for dens borgere og negligerer de "muskler" som er uundværlige for dem. Uoverensstemmelsen mellem statens og borgernes prioriteringer blev en væsentlig grund til Sovjetunionens opløsning, hvor staten efterhånden gik over til udelukkende at betjene sine egne interesser.
    Folks ideologiske skuffelse [over statens projekt] har medført en politisk skuffelse. Folk går ikke til valg efter en indre tilskyndelse, men på sovjetisk vis, ligesom dengang da det var ligegyldigt, om den enkelte borger mødte op eller ikke. Folkeafstemningen blev kun reddet af den administrative resurse, som sørgede for en hidtil uset andel af stemmeafgivning inden selve den officielle valgdag.
    Ukraine har i sin nyere historie haft nogle perioder, hvor samfundet og staten blev "sammenkoblet". Det gælder de første år af uafhængigheden og L. Kravtjuks og L. Kutjmas første valg [til præsidentposten]. Man kan sige, at staten på det tidspunkt afspejlede samfundet og opsugede dets bedste repræsentanter i sig. I den nuværende stagnationsperiode forsøger staten af al kraft at afskærme sig selv fra samfundets opmærksomhed og kontrol. Og jo stærkere den gør det, des mere nærtagende opfatter den hver en kritisk røst. Ligesom i de totalitære dage privatiserer staten retten til kritik. F.eks. viser det sig ved, at alle de ukrainske TV-kanaler er meget ivrige efter så hurtigt som muligt at forlade de ukrainske nyheder og kaste sig ud i at berette om alskens ulykker og katastrofer rundt om i verden. Følgende konklusion trænger sig på: enten sker der ikke noget som helst interessant hos os, eller også sker der det hos os, som der ikke må fortælles noget om.
    Udviklingen forværres af, at hvert eneste efterår fører en alvorlig økonomisk krise med sig. Regeringen forsikrer borgerne om, at der ikke vil være mangel på energi og fødevarer, eftersom den ikke vil tillade det. Men befolkningen har for længst vænnet sig til, at magthavernes ord og handlinger udvikler sig i to forskellige retninger. Viktor Jusjenko sidder i dag som god PR: en bestemt del af befolkningen knytter sine forhåbninger til ham. Han er ung, energisk og ukorrupt. Befolkningen er fortsat parat til at tro på ham, hvilket er en sjældenhed efter politikernes mange åbenlyse svig. Men på et eller andet tidspunkt ophører befolkningens tålmodighed med ham og Jusjenko bliver skiftet ud med en mere hårdhændet økonom, som for at berolige befolkningen vil gentage V. Pustovojtenkos succesfulde PR-initiativ med at beordre dårlige embedsmænd ud på civilforsvarsøvelser. Den ny regeringschef har endnu til gode at sende dem ud for at feje gader og plukke kartofler.
    Den ukrainske statsmodel har dog på visse områder vist sig at være levedygtig. Der er i Ukraine blevet genskabt et sovjetisk system, hvor en leder på et hvilket som helst niveau er zar og gud. Med den forskel, at han i dag ikke længere har nogen som helst kontrol med sig, eller rettere: kontollen er minimeret til et omfang, så ingen overhovedet ligger mærke til den. Alle de små og store chefers velbefindende bygger i dag på, at der overhovedet ikke er nogen kontrol med dem. Hver eneste af dem har fået et eller andet symbolsk afsnit af statsgrænsen. Og det er virkeligt denne embedsmands stat, eftersom han intet er uden denne stat. Men staten bør eksistere for hele samfundets skyld og ikke kun for embedsmændenes skyld.
    Staten kan redde sig selv og samfundet, hvis den opretter et system, der bygger på et ærligt forhold mellem den og befolkningen. Det vil kun blive muligt, når forbindelsen fra befolkningen til magthaverne bliver genskabt. Indtil videre lever vi udelukkende under en direkte kommandovej fra staten ned til befolkningen og er derfor ligesom i hæren forpligtet til at adlyde ledelsen vise ordrer. Denne direkte kommandovej er nødvendig for at staten kan fungere effektivt, men den modsatrettede vej gør netop befolkningen til part i denne funktion, således at befolkningen ikke føler sig fremmedgjort i sit eget land.
    Overalt i verden er partierne netop en af modellerne for etableringen af en sådan modsatrettet vej. Et parti er et bindeled mellem befolkningen og magthaverne. Et parti (eller en koalition) påtager sig ansvaret og udformer magtens strukturer. I dag er Ukraine styret af et ikke offentligt parti; nemlig embedsmændenes parti, som ingen nogensinde har valgt. Det er et uvæsentligt komponent i statsmagten. Det er i øvrigt også en af årsagerne til, at PR-virksomhed er så dårligt udvikle i de post-sovjetiske stater. PR forudsætter nemlig den maksimale udnyttelse af den modsatrettede forbindelse [fra samfund til stat].
    Partistyreformen skal afspejle befolkningens holdninger og give mulighed for at kontrollere de valgtes evner. I dag er der imidlertid ingen der bærer ansvaret for det der sker. Lazarenko blev netop udsat for statsapparatets forfølgelse, fordi han udfordrede selve magthaverne. Indtil han gjorde det, var der ingen der vidste noget om, hvordan vores millioner blev til hans millioner. Og pludseligt bliver han "folkefjende".
    Den politiske og økonomiske stagnation, som Ukraine nu træder ind i, kan kun overvindes gennem virkeliggørelsen af partistyreformen. Opholdet i den økonomiske stagnation bør blive fortsættelsen af virkeliggørelsen af en ny situation. Et parti, der har påtaget sig et ansvar, og som ikke har opfyldt de påtagede forpligtelser, bør afgive [magten] til et andet parti. I løbet af de første ni års uafhængighed kunne man ved hjælp af partistyreformen have ført tre lande af Ukraines størrelse ud af krisen. Mens vi i Ukraine fortsat træder vande. Bulgarien har f.eks. markant øget sine borgeres pensioner og løn i de sidste tre år. (I Bulgarien er magten gået på skift mellem kommunister og borgerlige, red.)
    Et partiapparat er mere demokratisk i sit væsen end statsapparatet. Og det er væsentligt, eftersom befolkningen har brug for mobile modeller, som gør det muligt at planlægge en karriere. Samfundet er også interesseret heri. I sovjettiden var SUKP den eneste institution der rummede denne mobilitet og mulighed for at gøre karriere. En demokratisk stat bør have en række af den slags institutioner. Partistigen giver de socialt aktive borgere mulighed for at realisere sig selv og blive belønnet. Partierne er et politisk øvelsesterræn. I stedet for at lave eksperimenter med befolkningen bør man gennemføre eksperimentet i det laboratorium, som partiet er.
    Essensen i artiklen er, at forfatteren ønsker, at parlamentet skal vedtage en forfatningsændring, der gør det muligt for et parlamentsflertal at sammensætte regeringen. Men det vil præsident Kutjma højst sandsynligt ikke tillade.
 

14.08.00. Illegale emigranter et voksende problem

Illegal emigration gennem Ukraine blev hovedtemaet under den varme linjer, som den ukrainske regering oprettede i fredags. Pavlo Shysholin, der er næstformand for komiteen for statsgrænsen, informerede journalisterne og borgerne om, at den tyske regering er gået med til at give Ukraine 1,5 mill. Hryvna (godt 200.000 USD) til opbygningen af statsgrænsen mellem Ukraine og Rusland, som er den længste grænse mellem to europæiske lande. En grænse der tilmed går gennem fladt terræn uden naturlige grænseskel som bjerge, floder, søer, sumpe eller skove. Grænsen mellem Skåne og Småland eller mellem Norge og Sverige er eksempelvis langt mere "naturlige" end mellem Rusland og Ukraine. Ved at bevilge ovennævnte beløb regne Tyskland med at mindske strømmen af illegale indvandrere gennem Ukraine til Vesteuropa.
    Problemets omfang for Ukraine er så stort, at grænsevagterne endog formoder, at de 58 kinesiske flygtninge, der for 1½ måned siden blev fundet døde i et kølerum i en lastbil i den engelske havn Dover, var kørt igennem Ukraine. Årsagen til den massive vandring gennem landet er Ukraines relativt gennemsigtige statsgrænse med Rusland. "Det er først og fremmest Sumska-regionen, Konotop, Kharkiv og der hvor Tjernihiv og Sumska regionerne mødes", sagde Pavlo Shysholin. "Det er hovedretningen, hvorfra flertallet af de illegale grænseoverløbere kommer. Bare i løbet af 1,5 år har vi reelt overført 2.000 grænsebetjente fra andre dele af statsgrænsen og fra grænsetropperne til grænsen med Rusland".
    Ifølge grænsekomiteen er det den utilstrækkelige lovgivning, der forhindrer dem i at udrydde den illegale emigration. Takket være lovgivningen er 70.000 illegale indvandrere, som er blevet anholdt i løbet af de sidste 8 år, forblevet i Ukraine. Ukraine har nemlig ikke deportationsaftaler med Afghanistan, Indien, Bangladesh, Kina og andre asiatiske stater, hvor indvandrerne er kommet fra.



Copyright (c) Dansk-Ukrainsk Selskab og Ivan Nester