30.06.00. Europarådet frygter Kutjma-dekreter om forfatningen
30.06.00. Forfatningsdomstolen godkender Kutjmas ændringer
30.06.00. Ukrainsk TV sætter nu Volkov i forbindelse med IMF-svindel
29.06.00. Kamp mellem Dnipropetrovsk- og Donetsk-klanen ?
28.06.00. Ukraine er 7. største våbeneksportør i verden
28.06.00. Schweiz mistænker Lazarenko for tyveri af 880 mill. USD
27.06.00. Suppleringsvalg uden overraskelser. Tjornovil valgt
26.06.00. Vil Kutjma hvidvaske sin formue via køb af UkrTelekom?
26.06.00. USAs anklageskrift mod Lazarenko omtaler Tymoshenko
26.06.00. Kommunisterne fortsætter musens rolle i kattens leg
23.06.00. Skandaleagtig TV-debat afslører kriminalitet i energisektoren
23.06.00. Radaen vedtager Tymoshenkos energilov
22.06.00. Kutjma menes at satse på nyvalg til Radaen
21.06.00. Ny valglov forventes vedtaget
21.06.00. Ny skattelov lagt frem i Radaen
20.06.00. Lettere visum-regler til Ukraine (eng.)
20.06.00. Kutjma inviterede Castro til Ukraine
20.06.00. Kutjma-rådgiver: Ukraine skal ind i en alliance eller union
20.06.00. Flådeøvelse nær Odessa med NATO-styrker
19.06.00. Volkov vil afskaffe spærregrænsen og indføre flertalsregering
19.06.00. Indenrigsministeren støtter hårde metoder i energisektoren
19.06.00. Oligark med indrejseforbud i nyt gas-projekt
19.06.00. Oligarker vil ind i Socialistisk Internationale
16.06.00. Ministers afgang en sejr for Tymoshenkos reformkurs
16.06.00. Oligarkerne i Radaen lammet men ikke slået
16.06.00. Olieraffinaderi i Odessa i gang med at producere
01.06.-15.06.00. er i arkiv
 

16.06.00. Ministers afgang en sejr for Tymoshenkos reformkurs

Brændsels-og energiminister, Serhij Tulub, meddelte i går formiddags, at han træder tilbage. Dette skridt begrundede han med "den aggressive atmosfære, som er blevet skabt omkring mig og ministeriet" og, at det "under de betingelser var blevet umuligt at opfylde de af præsidenten pålagte opgaver".
    Intrigerne omkring den ukrainske regerings energiansvarsområde og reformerne i den yderst sårbare sektor fik hermed en ny drejning. Serhij Tulub anses for at være vice-premierminister Julia Tymoshenkos hovedmodstander indenfor regeringen. Den senere tid er brændsels-og energiministeret reelt blevet udelukket fra vedtagelsen af nøglebeslutninger i energisektoren. Tulub forudser et kollaps i den ukrainske energisektor til vinter og kritiserer Tymoshenko-reformerne for at være fejlagtige. "I stedet for konkret arbejde ude på stederne, på arbejdspladserne, med ledelsen af disse virksomheder (som ikke betaler for elektriciteten, red.), altså på mikroplan, kræver man en egenhændig styring ovenfra", sagde Tulub. "Hvis en person mærker, at den ikke kan klare problemer, som findes i dag i sektoren, og hvis personen føler, at den ikke kan opnå de mål, som en brændsels-og energiminister skal have i dag, så er det en ærlig sag at træde tilbage", sagde Tymoshenko.
    Midt i sejrens stund gennemførte Tymoshenko i går et nyt møde med lederne af de 27 regionale energidistributionsselskaber (oblenerho). Hun gav dem en overhaling for fortsat at levere elektricitet til kunder, som ikke betaler. "I må da kunne forstå, at folk er uden lys i deres boliger, fordi I i dag p.g.a. nogle politiske eller andre motiver ikke slukker for dem, som bare lade være med at betale", råbte Tymoshenko ud til de forsamlede. Premierminister Viktor Jusjenko står last og brast med sin kvindelige vice-premierminister og siger, at han accepterer Tulubs afsked.
    Præsident Kutjma har det sidste ord, men befinder sig i øjeblikket på et tre dages besøg i Cuba. Det kan ikke udelukkes, at energireformatorerne glæder sig for tidligt. De har tunge modstandere indenfor Kutjmas administration, inklusive sekretæren for det nationale sikkerheds-og forsvarsråd, Jevhen Martjuk. Selve den katastofale situation i energisektoren, som Kutjma flere gange har kritiseret skarpt, er fortsat Tymoshenkos achilleshæl. Forleden nat var Ukraines energisystem på ny ved at kollapse og blev kun reddet fordi, at man slukkede for den elektriske strøm i adskillige regioner.
    I Odessa-regionen har over hundrede unge mennesker blokeret en indfaldsvej p.g.a. utilfredshed med de konstante og uforudsigelige strømafbrydelser 5 gange dagligt af 2-3 timers varighed. Dertil kommer, at vandforsyningen heller ikke fungerer.
 

16.06.00. Oligarkerne i Radaen lammet

Ukraines parlament havde ellers sat den nu afgåede brændsels-og energiminister, Serhij Tulub, på dagsordenen til en parlamentshøring om situationen i Ukraines energisektor. Ifølge visse eksperter skulle det have været en beretning, som var fyldt med kritik af regeringens linje overfor brændsels-og energisektoren. Men det blev altså ikke til noget.
    Da Julia Tymoshenko i morges alene gik op mod Radaens talerstol, var det klart, at jernladyen havde besejret brændsels-og energiministeren. Det var tilsyneladende en komplet overraskelse for Radaens ledelse, som i går var repræsenteret ved vice-formand Stepan Havrysh fra oligark- fraktionen "Regionernes genfødsel". "Sent i går aftes ringede Serhij Tulub hjem til mig og sagde, at det endnu var ukendt, hvem der skulle holde beretningen, men at det var muligt, at det blev ham, og så blev jeg overrasket i morges, da jeg fandt ud af, at han havde indgivet sin afsked".
    Den sejrrige vice-premierminister Tymoshenko holdt en 30 minutter lang beretning, hvor hun udstrålede selvsikkerhed og klarhed til kamp. "Hovedkatastrofen" var ifølge hende sidste års overforbrug af den gas, som Rusland betaler for transit gennem Ukraine. Et overforbrug, som måtte hentes på bekostning af dette års kvote. Hun kom også med skarpe udfald mod de regionale energiselskaber, der enten er blevet privatiseret eller ovedraget i administration til private interesser. Ifølge hende giver disse "oblenerho" flere gange færre penge til budgettet end dem, som endnu er på statslige hænder. Langt størstedelen af deres indtægter overfører de ifølge Tymoshenko til udenlandske selskaber og bankkonti. Men alt i alt var Tymoshenkos tale optimistisk. Hun håber på, at Ukraine nok skal overleve efteråret og vinteren.
    Tymoshenkos modstandere var tavse, tydeligvis lammede efter, at deres allierede i regeringen var trådt tilbage. De ignorerede Tymoshenkos opfordring til at støtte ændringer til loven om elektricitet. Hun er overbevist om, at denne lov vil tvinge ejerne af de privatiserede oblenerho til at tænke på andet end "deres egne lommer". Vice-premierministeren mener, at der findes en massiv modstand mod denne lov i Radaen: "Det er fraktionen SDPU (o), indenfor hvis indflydelsessfære de private energiselskaber befinder sig, og som i dag er i gang med alle disse ting, som gør at de penge som producenterne af elektricitet skulle have, forbliver hos dem. Jeg tror også, at fraktionen "Regionernes genfødsel" vil stemme imod p.g.a. dens politiske modstand mod Jusjenko-regeringen i det hele taget".
    På trods af regeringsoppositionens tydelige modløshed som følge af Serhij Tulubs afgang, kan Julia Tymoshenko dog næppe regne med at kunne starte på en frisk. Modstanden mod hende kan endda blive endnu stærkere. Det er uvist, hvorvidt kommunisterne, der hader Jusjenko, vil redde  regeringens lovpakke, hvis oligarkerne stemmer imod. Det gælder ikke mindst skattereformen, som regeirngen snarest vil fremlægge til 1. behandling i Radaen.
    Regeringens manøvremuligheder er nok begrænset af, at den nu reelt repræsenterer to-tre centrum-højrefraktioner, som samlet næppe har flere end 40-50 mandater bag sig. Hvis oligarkerne vil modarbejde den, kan regeringen ikke gå til venstrefløjen - der reelt udgøres af betonkommunister - dels p.g.a. den ideologiske konflikt, dels p.g.a. hensynet til Vesten som reelt holder Jusjenko ved magten og sidst men ikke mindst p.g.a. den ukendte Kutjma-faktor. Som sædvanligt kan Kutjma ikke melde klart ud om, hvad der bør være regeringens kurs i energisektoren.
    Flere ukrainske iagttagere forudser, at kampen mellem de forskellige fløje i og omkring regeringens såkaldte flertal i Radaen vil spidse til efter den seneste udvikling.
 

16.06.00. Olieraffinaderi i Odessa i gang med at producere

I næsten 7 måneder har Odessas olieraffinaderi - et af de i alt fire olieraffinaderier i Ukraine - stået stille. Det skyldes, at det p.g.a. af skatte-og afgiftsfrihed for import af olieprodukter til Ukraine ikke var rentabelt at forarbejde olie i landet. Men takket være det russiske selskab "Lukoil"s investeringer har raffinaderiet været i gang med olieforarbejdning siden i mandags. På lørdag påbegyndes driften af hele fabrikken. Dvs. at man i næste uge kan forvente, at forbrugerne kan få de første olieprodukter. Ifølge Lukoil, som har købt Odessa-raffinaderiet, vil der ikke være mangel på olieleverancer til at fabrikken kan arbejde på fuld kapacitet. Det hele afhænger af, hvor hurtigt producenten kan komme ind på det meget lukkede og kriminaliserede ukrainske marked for olileprodukter. Den 7 måneder lange produktionspause har haft den for konkurrenterne gunstige virkning, at Odessa-raffinaderiet har mistet markedsandele. Alligevel planlægger Lukoil at øge olieforarbejdning fra 150.000 tons råolie i juni til 300.000 tons til efteråret. Lukoil planlægger i fremtiden at investere flere millioner i en modernisering af produktionsapparatet, hvilket vil gøre det muligt at øge antallet af arbejdspladser med nogle hundreder mand.
    Med Lukoils indtod på det ukrainske marked er kampen mellem USA og Rusland for de mest lukrative ukrainske virksomheder for alvor gået i gang. Russiske olieselskaber som Lukoil har det seneste år nydt godt af stigningen i verdenspriserne på olie. For dem er nogle 100 mill. Hryvnas investeringer i Ukraine ingen penge.
 

19.06.00. Volkov vil afskaffe spærregrænsen og indføre flertalsregering

Lederen af fraktionen "Regionernes genfødsel" Oleksandr Volkov (foto) anses for at være enOleksandr Volkov - a criminal face slags administrerende direktør for Ukraines parlament. Han er en af Ukraines mest magtfulde personer. Selvom der er iagttagere, der mener, at Volkovs indflydelse hos Kutjma i virkeligheden er aftagende. Rygter vil vide, at Kutjma fik et chok, da han under besøget i USA i februar i år fik besked om, at dette lands myndigheder havde udstedt et indrejseforbud mod Volkov og i det hele taget anså det for nødvendigt at mindske hans indflydelse. Volkovs loyalitet overfor Kutjma er dog veldokumenteret. Det begyndte i 1994, da Volkov var leder af Kutjmas præsidentvalgkamp, der som bekendt bragte Kutjma ind i præsidentbygningen på Bankova-gaden. Under præsidentvalget sidste år var Volkov på ny leder af Kutjmas succesfulde kampagne. Det var også Volkov, der tog initiativ til folkeafstemningen den 16. april, som blev en kæmpesejr for Kutjma omend med uklare følger. Men netop dette initiativ skabte et ikke-kommunistisk flertal i Verkhovna Rada for første gang siden Ukraines uafhængighed. Volkov menes at kontrollere fonden "Social beskyttelse", der finansierer valg og folkeafstemninger. En artikel det britiske Financial Times i marts i år satte ham i forbindelse med brugen af IMFs kreditter til at spekulere i de ukrainske statsobligationer. Det skete formentlig med præsident Kutjmas medvidende i 1998; muligvis i forbindelse med august-krisen. Det hævdedes i artiklen, at gevinsterne blev strøget af selskaber, som kontrolleres af Oleksandr Volkov. Det er ikke utænkeligt, at en del af gevinsten senere blev kanaliseret iVolkovs fond "Social beskyttelse". Det var netop denne fond, der i høj grad sikrede Kutjma valgkamp.
    Hvorom alt er, så er Volkov stadig en magtfuld mand i Ukraine. Derfor er interessant at høre, hvad han forleden sagde i et interview til avisen Kievskie Vedomosti.
    "Valgloven fra 98' afspejler ikke den reelle politiske stemning i det ukrainske samfund. Vores retseksperter kopierede denne norm hos de højtudviklede demokratiske landes forfatninger, sagde Jurij Levenets, som er Volkovs chefideolog i partiet "Demokratisk Union". "Kun ved at afskaffe den 4% spærregrænse", tilføjede Oleksandr Volkov, "kan vi skabe et reelt parlamentarisk flertal, i stedet for den forfængelige masse, som nu afsoner sin periode i Verkhovna Rada". Da journalisten så spurgte Volkov, om en afskaffelse af spærrereglen ikke vil være et "knock-out" mod kommunisterne, som har størst fordel af partiliste-systemet, svarede Volkov: "Ja, vil vil gerne knock-oute kommunisterne!" "Ja, og vi vil gerne dertil anvende alle muligheder! Venstrefløjen skal i parlamentet have det antal, som der stemmer på dem. Kommunisterne - højst 20% og socialisterne - 5%. Hvis spærregrænsen bliver afskaffet vil de social-demokratiske kræfter have mindst 62% af stemmerne. Hvis den bevares, vil de højst få 45%", slog Volkov fast.
    "...Så vælger vi altså et nyt parlament [med 300 folkevalgte i stedet for de nuværende 450] uden en 4% spærregrænse og får skabt et ægte flertal. Herefter vil vi ændre forfatningen, så flertallet i parlamentet kan danne regering og bære ansvaret for dens arbejde. Jeg tror ikke, at præsident Leonid Kutjma vil være imod at give sådanne beføjelser til et flertal: lav et flertal, vælg [regeringen], men stå også til ansvar overfor Ukraines folk!", mente Oleksandr Volkov.
    "...Præsidenten er orienteret om, i hvilken retning vi arbejder. Efter hans dekret indgår såvel Volkov som Levenets i den kommission, der skal udarbejde ændringer til forfatningen...Vi forhandler med alle de grupper, der har indflydelse, først og fremmest SDPU (o), og vi er parate til at anerkende Viktor Medvedtjuk som leder af denne koalition. "Trudova Ukrajina" har endnu ikke taget kontakt til os, men vil ikke modsætte sig, fordi vores strategiske mål falder sammen. Vi fortsætter forhandlingerne med begge Rukh. Og jeg vil selvsagt ikke have noget imod personligt at bøje min elskede vice-premierminister Julia Tymoshenko, så at hendes parti "Batkivsjtjyna" også støtter vores planer", oplyste Volkov til Kievskie Vedomosti.
    Volkov signalerer altså via pressen, at han regner med, at præsident Kutjma vil støtte en forfatningsændring der giver parlamentets flertal ret til at danne regering. Det tyder på, at han ikke er i en situation, hvor han bare kan "gribe knoglen". Ifølge forfatningen er det præsidenten, der danner regeringen sammen med premierministeren. En skole blandt ukrainske indenrigspolitiske iagttagere mener, at oligarker som Volkov og Surkis nu hælder til en parlamentarisk regeringsform, fordi den nuværende Jusjenko-regering - med USAs og Vestens billigelse - fører en politik der søger at begrænse deres oligarki. Præsident Kutjma er heller ikke så afhængig af oligarkerne mere, fordi han nu baserer sin magt på en velsmurt administration.
 

19.06.00. Indenrigsministeren støtter hårde metoder i energisektoren

Det ser nu ud til, at Ukraines regering for alvor skruer bissen på overfor de virksomheder og institutioner, som ikke betaler for deres gasforbrug. Det gjorde den fungerende chef for det statslige olie-og gasselskab "Naftohaz Ukrajiny", Ihor Didenko, klart i fredags på et møde med lederne af landets 27 regionale energiselskaber "oblenerho", som står for opkrævningen af regningerne for energiforbruget. Han besked til dem på regeringens vegne var entydig: alle energiskyldnerne skal have gasforsyningen afbrudt uden advarsel og uden undtagelse. Der er ingen privilegier mere. Regeringens nye energipolitik er støttet af præsidenten. I visse regioner er det kun nogle få offentlige institutioner som fødselshospitaler og isolationsceller som endnu kan tillade sig ikke at betale for naturgas.
    En forværring af forholdet mellem det statslige olie-og gasselskab "Naftohaz Ukrajiny" og de regionale magthavere er dermed uundgåeligt. De lokale budgetter har vænnet sig til ikke at betale for energiforsyningen, mens guvernørerne har vænnet sig til at give Kyiv al skylden. I selve hovedstaden samler regeringen nu næsten dagligt lederne af energisektoren i regionerne og taler med store bogstaver om, at de skal slukke helt for alle energiskylderne uden at tage hensyn til de lokale magthavere.
    "Sluk for gasforsyningen til [stats]administrationens hovedbygning. Sluk [for forsyningen til] det sommerhusområde, hvor guvernøren, vice-guvernøren, finansdirektøren og alle de andre er koncentreret. Det er jo meget simpelt. Og så er det lige pludselig dem, der vil opsøge jer og ikke omvendt", sagde Ihor Didenko til oblenerho-lederne.
    Hvis de regionale varmeselskaber sammen med befolkningen ikke sørger for betaling for gas, så vil der ganske enkelt ikke blive noget varmeforsyning til vinter, lover regeringen.
    "Uden betaling for det der skyldes og forudbetaling eller garanti for betaling af det løbende gasforbrug for fyringscentralerne, vil der ikke blive tændt for fyringscentralerne", slog Didenko fast. "Jeg har her [indenrigsminister] Jurij Kravtjenko ved min side, og han har bekræftet, at indenrigsministeriet ikke vil give nogen lov til at tænde for fyringscentralerne uden regeringens accept".
    Regeringen har således fået det magtfulde indenrigsministerium på sin side, hvilket ikke ville være sket uden præsident Kutjmas accept. Den desperate situation især i forhold til gasforsyningen har tvunget regeringen til radikale tiltag for at forhindre en energikatastrofe til vinter, som de manglende betalinger og tyveriet af russisk gas kan føre til. Det  russiske "Gazprom" skal senest den 20. juli tage stilling til, om man skal påbegynde byggeriet af et nyt gasrørledningssystem gennem Hviderusland, Polen og Slovakiet - altså udenom Ukraine. "Gazproms" magtfulde chef Rem Vjakhirev erklærer nu åbenlyst, at han man ikke længere betragter Ukraine som fuldgyldigt medlem af det europæiske energimarked.
 

19.06.00. Oligark med indrejseforbud i nyt gas-projekt

Den detroniserede ex-chef for Ukraines statslige olie-og gasselskab "Naftohaz Ukrajiny", oligarken Ihor Bakaj, som i øvrigt indgår i en top-ti af personer, som USAs regering har udstedt visum-forbud imod, er tilsyneladende alligevel ikke blevet svigtet helt af sit gamle selskab. "Naftohaz Ukrajiny" har nemlig indgået en aftale med det russisk-ejede multinationale gaskonsortium "Itera" om oprettelsen af et joint-venture som skal sælge gas, "uden mellemmænd" som det hedder, til ukrainske forbrugere.
Den nye chef for "Naftohaz Ukrajiny" Ihor Didenko oplyser ifølge internetavisen Ukrajinska Pravda, at det nye JV's hovedopgave bliver at sikre gasforsyningen til de betalingsdygtige forbrugere. Det russiske naturgas, som Ukraine i øjeblikket får som betaling for transport at den russiske gas via ukrainsk territorium, vil nu blive solgt via det nye JV's regionale repræsentanter i Ukraine. Hidtil blev den russiske gas leveret til forbrugere, der betalte til de regionale distributionsselskaber - oblenerho - som stak pengene i egne lommer uden at betale til i dette tilfælde "Naftohaz Ukrajiny" (sandsynligvis blev der i virkeligheden betalt under bordet).
    Det nye russisk-ukrainske JV kan blive en af de største gasleverandører i Ukraine. Ifølge pressemeddelelsen skal det netop være Ihor Bakaj, der bliver formand for den nye gas-struktur. Der er en vis ironi i den udnævnelse, eftersom "Naftohaz Ukrajiny" under Bakajs ledelse blev betragtet som den største gastyv i Ukraine.
    Ifølge avisen Grani ejer Ihor Bakaj flere grunde i USA. I 1997 lod han opføre et hus til en værdi af 6,4 mill. USD i byen Neupels i Florida. Det amerikanske Radio Liberty er desuden kommet i besiddelse af mange andre dokumenter, der beviser, at Bakaj har overført store summer til amerikanske banker og anbragt dem i fast ejendom i skiftende hustruers navn. Ihor Bakaj har meddelt, at han vil opstille til parlamentet ved næste valg.
 

19.06.00. Oligarker vil ind i Socialistisk Internationale

SDPU (o), som formentlig reelt ejes af den såkaldte "Surkis-klan", holdt i weekenden sin stort anlagte og showagtige 15. kongres i Kyiv. Partiet er officielt social-demokratisk og har en rød rose i sit symbol. Kongressens slogans var "Solidaritet", "Retfærdighed" og "Frihed". I partiets program står der, at SDPU (o) er "et politisk parti, som har til formål at fremskynde opbygningen af et frit, demokratisk, solidarisk, økonomisk effektivt og økologisk rent samfund på frihedens, demokratiets, den sociale retfærdigheds og solidaritets grundlag". Det interessante er, at ordet "frihed" går forud for ordet "demokrati" i programmet, og at begrebet "frihed" tilsyneladende ikke omfattes af begrebet "demokrati". For hvorfor skulle man ellers adskille de to begreber?  "Solidaritet" med oligarkerne, "Retfærdighed" for oligarkerne og "Frihed" til oligarkerne. Den fortolkning af de tre slogans kunne man godt fristes til at komme med.
    Der var næsten 1.200 delegerede til kongressen, som bl.a. skulle tage stilling til programændringer og en ansøgning om indtræden i Socialistisk Internationale (!). SDPU (o)s formand, Viktor Medvedtjuk, kritiserede i sin tale regeringens kurs. Han sagde, at Jusjenko-regeringen "ignorerede den sociale faktor"og "folks interesser", hvilket ifølge ham "principielt adskilte regeringens linje fra præsidentens strategi". Alligevel opfordrede Medvedtjuk i sin tale Viktor Jusjenko til at "melde sig ind i SDPU (o) og arbejde udfra dets program", "hvis [Jusjenko] virkelig betragter sig som social-demokrat". Det er ikke klart, om Medvetjuk mener, at SDPU (o)s program så falder sammen med "præsidentens strategiske kurs".
    SDPU (o) har angiveligt 134.000 medlemmer over hele landet. Ikke desto mindre har det på det seneste tabt terræn i regionerne. I Transkarpatien, som er partiets højborg, har præsident Kutjma sørget for at begrænse antallet af SDPU (o)-medlemmer blandt højtstående embedsmænd. I byen Vinnytsa er en upopulær SDPU (o)-borgmester blevet udskiftet med en mand fra Kutjmas parti NDP. Partiets "grand old man" er Ukraines første præsident Leonid Kravtjuk.
 

20.06.00. Lettere visum-regler til Ukraine (eng.)

Since May 5th, 2000, there have been some good changes to the visa requirement for Ukraine. The government has abolished the requirement that western visitors obtain a written invitation before applying for their visa. The resolution, approved on May 3rd, streamlined the application
service for citizens of the EU, US, Canada and Japan. The resolution includes all major types of visa (business, service, scientific research, cultural & sporting and private).
    The resolution was signed by the Prime Minister on May 5th, automatically making it effective. The Foreign Minister spokesman said Ukrainian embassies had already been notified not to demand invitation letters from the countries listed in the resolution. This does not change the fact that you
have to buy medical insurance at the port of entry and register with the OVIR within three days.
    There are also supposed to be simplified regulations for citizens of Cuba, China, Argentina and Mongolia. Ukraine is visa free for all of the former Soviet Republics (except Baltic States) and the Eastern European Countries of Poland, Hungary, Bulgaria, Slovakia, Czech Republic,
Romania, Bosnia-Herzegovina, Serbia and Macedonia. Residents of Czech Republic and Slovakia travelling to Ukraine will need a visa from late June as the reciprocal agreement has broken down. Check with the respective embassies before travelling.
    Visse ukrainske ambassader kører dog stadig efter det gamle system med ansøgningsskemaer, hvor man skal skrive den inviterende ukrainske parts navn. Her vil jeg råde til evt. at have en udskrift af ovennævnte artikel med, eller også at rette henvendelse udenom sekretæren direkte til den stedlige konsul, evt. insistere på at få lov til at tale med konsulen.
 

20.06.00. Kutjma inviterede Castro til Ukraine

Præsident Leonid Kutjma afsluttede i går sit officielle besøg på Cuba. Det mest konkrete resultat af forhandlingerne blev en aftale mellem Ukraine og det latinamerikanske land om oprettelsen af et joint-venture, der skal producere sukker på basis af cubansk sukkerrør. Joint-venture virksomheden skal udgøres af 50% cubansk og 50% ukrainsk kapital. Aftalen går bl.a. ud på, at virksomheden skal inregistreres efter ukrainsk lovgivning. Ukraines repræsentation i selskabet udgøres af det ukrainsk-tysk-østrigske selskab "Ukrtekhintsukor". Leonid Kutjma takkede den cubanske leder Fidel Castro for hans lands hjælp til de ukrainske Tjornobyl-børn. Castro accepterede Kutjmas invitation til at komme på officielt besøg i Ukraine.
 

20.06.00. Kutjma-rådgiver: Ukraine skal ind i en alliance eller union

Europæisk sikkerhed og Ukraines relationer med Rusland og Vesten var de to vigtigste temaer på et internationalt forum i Kyiv i går. Ukrainske og udenlandske politikere og eksperter diskuterede  Ukraines rolle på den europæiske politiske scene.
    For første gang erkendte en repræsentant for det officielle Ukraine det nødvendige i, at Ukraine tilslutter sig en eller anden politisk blok eller union. Ideen om et sådant valg fra Ukraines side er hidtil  overvejende blevet fremsat  af journalister og politologer. Det var ingen ringere end den tidligere sekretær for det nationale sikkerheds-og forsvarsråd, den stadig meget indflydelsesrige Kutjma-rådgiver Volodymyr Horbulin, der stod for erklæringen. Han sagde senere til journalister: "Set udfra strategien, er vi nok nødt til at søge vores kurs og vores målestok og ubemærket, og uden at bryde alle vores neutralitetspositioner på én gang, bevæge os henimod en eller anden alliance eller en eller anden union. Det ville utvivlsomt være ideelt for Ukraine, hvis Rusland forstod dette", sagde Horbulin uden dog at uddybe hvad han mente med "en eller anden alliance eller en eller anden union", selvom det er klart, at han kun kunne hentyde til NATO og EU. Horbulin er en af de mest pro-vestlige politikere i Ukraine.
    USAs ambassadør Steven Pfeifer var mere afdæmpet: "Ukraines står ikke nu overfor et valg mellem Vesten og Rusland. Ukraine kan godt fortsætte integrationen i Europa og kan have meget stærke og gode relationer både med de vigtigste europæiske og transatlantiske institutioner og Ukraine kan også have gode og stabile relationer med Rusland".
    Rusland må bevæge sig mod Europa samtidigt med Ukraine, mente den russiske Dumas vice-formand, Vladimir Lukin fra det liberale og mest pro-vestlige russiske parti "Jabloko". Lukin forsikrede, at uden Moskva og Kyiv ville der ikke være noget indflydelsesrigt og sikkert Europa. "Man forsøger at manipulere os ved at sige: stil jer op i en kø bestående af to; enten er du nr. 1 og de er nr.2, eller omvendt, hvis du opfører dig dårligt. Og vi skubber stædigt på i denne lille kø".
    "Aktiv neutralitet" - det er den nye betegnelse, som den ukrainske udenrigspolitik har fået. Dens indhold har dog ikke forandret sig: de utallige strategiske partnerskab med lande, som ind imellem har modsatrettede interesser, er Kyivs sikkerhedsgaranti. Disse garantier er indtil dags dato kun blevet officielt bekræftet i 1994 på OSCEs møde i Helsinki. Det er nok for lidt for, at Ukraine kan føle sig helt sikker.
 

20.06.00. Flådeøvelse nær Odessa med NATO-styrker

En storstilet flådeøvelse med deltagelse af NATO-lande og en række tidligere Warszawa-pagtlande og ex-sovjetrepublikker er i øjeblikket i gang i nærheden af den ukrainske Sortehavsby Odessa. Over 50 krigsskibe fra 10 NATO-lande herunder USA, Storbritanien og Tyskland deltager i militærøvelserne, som efter planen også indeholder gennemførelsen af en landgangsoperation. Udover Ukraine er Bulgarien samt de tidligere sovjetrepublikker Georgien og Azerbajdzhan med i flådeøvelsen. Ifølge en talsmand for Ukraines flåde, Mykola Savtjenko, er det den hidtil største manøvre siden Ukraines uafhængighed i 1991. Formålet er at fremme forståelsen mellem de tidligere fjernder. Rusland tager ikke del i øvelsen, ikke engang som observatør.
 

21.06.00. Ny valglov forventes vedtaget

Omvalget til Verkhovna Rada, som finder sted den 25. juni i ti enkeltmandskredse, vil sandsynligvis ske efter nye regler. Formanden for Ukraines centrale valgkommission (CVK), Mykhajlo Rjabets, indbød i går repræsentanter for politiske partier til CVK for at høre deres vurdering af forslaget til en ny lov om valget af folkedeputerede. Den nye lov blev i fredags vedtaget efter første behandling i Verkhovna Rada.
    Det forventes, at omvalgets vindere bliver de kandidater, der støttes af præsidentens administration og de lokale statsadministrationer. De eneste ikke-præsidentielle kandidater, der menes at have en chance, er den afdøde nationalistleder Vjatjeslav Tjornovils søn Taras i Lviv, samt menneskerettighedsforkæmperen Jurij Orobets i Kyiv-valgkredsen nr. 221. Begge steder kan man dog forvente, at den lokale statsadministration og valgkommissionerne vil forsøge sig med samme slags valgfusk og manipulationer, som f.eks. er meget veldokumenteret ved borgmestervalget i Vasylkiv og i og for sig også under folkeafstemningen den 16. april.
 

21.06.00. Ny skattelov lagt frem i Radaen

Lovforslaget til en ny skattelov blev i går fremlagt i parlamentet, Radaen, af den ukrainske regering. Hvis lovforslaget bliver vedtaget vil det ifølge skattechef Mykola Azarov revolutionere den ukrainske økonomi. En væsentlig nedsættelse af trækprocenten vil gøre Ukraine til det land i Europa, der har de laveste skatter. Ganske vist skal de lave trækprocenter først sættes i værk fra 2002. Næste år vil der i Ukraine blive erklæret en overgangsperiode. Efter planen skal den skattefrie bundgrænse hæves til 74 Hryvna. Desuden ønsker regeringen at forenkle regnskabsføringen og mindske antallet af skatter til 23. Eksperter mener, at en sådan formindskning af skattetrykket vil gøre det muligt for dele af den sorte økonomi at blive hvid. Ifølge Azarov er "det aldrig rart at betale skat", men skatterne "skal have en sådan størrelse, at deres betaling ikke blev byrdefuld hverken for servicesektoren, produktionssektoren eller for den konkrete medarbejder". At skatten er byrdefuld i øjeblikket skyldes utvivlsomt også den udbredte korruption blandt statens embedsmænd.
    Ukraines skatteadministratin er ikke i tvivl om, at parlamentet vil vedtage lovforslaget, fordi en sænkning af skatterne er politisk fordelagtigt for de folkedeputerede. Ved siden af guleroden i form af en skattesænkning, mener Azarov også, at der skal anvendes en pisk i form af en øget kontrol med skattebetalingen og hårdere straf for skatteunddragelse. "Uden en tilstrækkeligt hård administrativ kontrol med skattebetalingen, vil der ikke være nogen incitamenter til at komme "ud af skyggen" udover de rent økonomiske. Hvis skyggeøkonomiens omfang under det foreslåede skattesystem bliver bevaret på det nuværende niveau, så risikerer staten at miste 5-7 mia. Hryvna i næste års statsbudget.
    Undersøgelser har imidlertid vist, at de organer, der skal opkræve skat ofte er korrupte. De opkræver et "bidrag" fra en skatteyder mod til gengæld ikke at melde ham for diverse overtrædelser. Det er meget nemt at overtræde en lov eller en regel p.g.a. de mange ofte modsigende love, regeringsforordninger og præsidentielle dekreter, der er fremherskende.
 

22.06.00. Kutjma menes at satse på nyvalg til Radaen

Artikel i oppositionsavisen Grani, 19-26 juni 2000. Bringes forkortet og redigeret. Det skal bemærkes, at artiklerne i avisen Grani oftere er forsøg på at påvirke den politiske virkelighed i Ukraine end forsøg på objektiv journalistisk efterforskning. Alligevel er analysen i dem dybere end i de statskontrollerede massemedier.

Præsident Kutjma har fremsat et lovforslag i parlamentet om legaliseringen af lyssky kapital. Forfatningsdomstolen har indledt behandlingen af præsidentens ændringsforslag til Ukraines forfatning [baseret på folkeafstemningens resultater]. Det betyder [formentlig] at præsidenten har truffet følgende beslutning: der skal være nyvalg til Radaen, og dem der skal vælges ind i den 15. Rada bliver legaliserede lyssky elementer. Det skal ske via den afprøvede brug af det [præsidenten underlagte] administrative apparat (i post-sovjetisk slang: "adminresurs"). Præsidenten har åbenbart konkluderet: den nuværende Rada vil under ingen omstændigheder godkende hans forfatningsændringer - derfor kræves der et nyt parlament. Hvis man ikke straks tager "adminresurs" i brug, kan dens effekt hurtigt svækkes.
    "Adminresurs" kan imidlertid kun fungere, hvis finansieringen er i orden. Det skal være en stor kapital, der er underlagt præsidenten personligt. Det må være baggrunden for det pludselige ønske om at legalisere de lyssky kapitaler, dvs. få dem til at vende tilbage til Ukraine under de stedlige retsstrukturers (politi, statsadvokatur og sikkerhedstjeneste, red.) beskyttelse. Den kunstigt fremkaldte efterårskrise i økonomi-, energi-, fødevaresektorerne m.v. skal sikre den lavest mulige pris for at købe vælgerkorpset, hvilket i og for sig er hovedforudsætningen for "adminresurs"'s effektivitet. De nylige borgmestervalg i Vinnytsa og Mykolajiv gav sejr til adminstrationens kandidater på baggrund af en meget lav vælgeraktivitet og manipulation. Ganske vist syntes der at være sket en "smutter" ved valget i Zaporizhja, men det blev til gengæld udnyttet til at udskifte guvernøren - den ofte uforudsigelige Kuratjenko med Oleksandr Volkovs mand Kutjerenko.
    Planen om at legalisere den lyssky kapital fremlagde præsidenten allerede i februar. Retsstrukturerne kunne glæde sig til den politiske stabilitet, som ville gøre det muligt at anvende den tilbagendte kapital til at privatisere de vigtigste dele af statens ejendom. Hvor denne plan før folkeafstemningen var en slags lokkemiddel overfor kapitalstærke interesser, som præsidenten stadig var afhængig af, så er situationen i dag væsentligt anderledes. Der er ingen kræfter i parlamentet der længere nyder den fornødne tillid hos præsidenten. Det nye parlament skal bestå af personer, der er totalt afhængige af Kutjma. Hvis planen om legaliseringen af den lyssky kapital lykkes, så vil de legaliserede skyggekapitalister reelt være underlagt Kutjma-apparatets kontrol.
    I februar lod Kutjma enddu som om, at de legaliserede skyggekapitalister i Ukraine ville kunne konkurrere med udenlandske investorer. Denne illusion er der vel ingen, der længere nærer. Den eneste veludviklede refleks hos de såkaldte udenlandske investor er overfølsomhed overfor politiske risici og korruption. Derfor har den udenlandske investor ikke alene mistet tilliden til Ukraine, men har også fået en god immunitet overfor de officielle "opfordrere" fra Kyiv, bag hvis rygge netop de politiske risici og korruptionen tydeligt ses. Kutjma har derfor brudt med investorerne og med den politiske nødvendighed af at beskytte deres interesser på det lovgivningsmæssige og administrative plan. Nu er han så gået i gang med at fjerne grundlaget for pro-vestlige reformatorer som [premierminister] Jusjenko. Inden længe kan Kutjma handle fuldstændigt frit uden hensyntagen til de unødvendige demokratiske processer, menneskerettigheder og andre rudimenter fra uafhængighedens tidlige år.
    Præsidenten står nu derfor kun foran én opgave, der imidlertid kan tage lidt tid: at skabe sit eget enheds-kvasiparti, som skal ind i parlamentet. Et sådant "parti" under det utroligt nye og originale navn "Centrum" er tilsynelande ved at blive oprettet. Lederen af partiet er Andrij Derkatj (foto), Andrij Derkach - a criminal faceder er søn til sikkerhedspolitiets chef, Leonid Derkatj. Partiet "Centrum" bliver nok arvtager til partiet "Zlahoda" (Enhed, red.)/ NDP. Adgansbilletten til "Centrum" bliver accepten af præsidentstyre og præsidentens forfatningsændringer. Det underliggende slogan bliver: Den der ikke er med Kutjma er imod ham og vil straks blive hældt ud på historiens losseplads. Og hvis SDPU (o) tidligere groft sagt kunne tillade sig at spytte på "Zlahoda"/NDP, så vil det samme ikke kunne lade sig gøre nu. Det gælder også hr. Volkov. og hans "Demokratisk Union". Oligarkerne kan sandsynligvis også glemme alt om drømmen om de frie valg og et sikkert liv som senatorer i et kommende Overhus.
    Men spørgsmålet der står tilbage ubesvaret er: Hvordan kan Kutjma udskrive nyvalg [indenfor forfatningens rammer]? De fleste iagttagere er tilbøjelige til at være enige om, at det næppe vil lykkes Kutjma at fremkalde et nyvalg indenfor den nuværende forfatnings rammer. Præsidentens seneste beslutninger tyder dog på, at han nu definitivt blæser til angreb. Præsidenten har vendt de vestlige investorer og Vesten ryggen. Hermed har han heller ikke længere brug for at holde god mine til slet spil udadtil. Nu kan han pleje sit image som en såret patriot med "ambitiøse pan-ukrainske interesser", som Jusjenko udtrykker det, der er træt af omverdenen. Selv de mest officielle massemedier var meget frigjorte under belysningen af præsident Clintons besøg i Ukraine. For at presse præsidentens lovstridige handlinger gennem forfatningens minefelt skal de selvsamme massemedier nok sørge for at gøre det med parlamentet, som ikke engang Sodoma gjorde med Gomora: de konstante påmindelse til befolkningen om, at Verkhovna Rada ikke ønsker at implementere folkets vilje (forfatningsændringer, red) blev allerede indledt af UTN (TV-1) den 15. juni. Formålet synes klart: at jage samtlige rester af de skræmte investorer ud af Ukraine, så de ikke forstyrrer den legaliserede ukrainske skyggekapital.
    Den anti-parlamentariske kampagne bør formentlig indledes så hurtigt som muligt, for at overdøve de spæde og ikke særligt udbredte Internet-meddelelser omkring Lazarenkos og det amerikanske justitsvæsens mulige afsløringer af præsident Kutjmas og hans familiemedlemmers ulovlige konti i USA.
    Alle de ovenomtalte planer efterlader endnu et spørgsmål: Hvad skal vi i Ukraine med institutter som loven, Forfatningen, parlamentet, domstolene o.s.v., når de alligevel er afhængige af præsidenten? Hvem siger da, at de fortsat eksisterer? I stedet for disse kategorier, som præsidenten selv forleden antydede, vil vi snart få Hans Kongelige Højhed Hensynet Til Den Nationale Sikkerhed at se. Derfor er man i de politiske kredse endnu i tvivl om, hvem der "afslørede" Andrij Derkatj i den Berezovskij- kontrollerede russiske avis Nezavisimaja Gazeta som ex-KGB og Kutjmas efterfølger ("Vores ukrainske Putin") og hvorfor.
    Kutjmas dekret om legaliseringen af lyssky kapital skal formentlig ses på baggrund af skandalerne i de vestlige aviser omkring Ukraines ulovlige brug af Den internationale Valutafonds penge, det omfattende tyveri af russisk gas samt den amerikanske regerings indrejseforbud udstedt imod flere af de ledende oligarker i Ukraine. Ukraine mangler desperat kapital til at få statsbudgettet til at balancere. Derfor er det i og for sig et rigtigt - men naivt - skridt at forsøge at lokke sine egne kapitalister til at investere pengene i ukrainsk økonomi. Det er endnu uklart, hvor mange af de lyssky ukrainske kapitaliser, som egentlig har benyttet sig af tilbuddet om at få sine penge legaliseret mod at anbringe dem i Ukraine.
 

23.06.00. Skandaleagtig TV-debat afslører kriminalitet i energisektoren

Søndag den 18. juni overgik den kendte studievært fra TV-kanalen "1+1" Vjatjeslav Pikhovshek sig selv. Han havde i sit direkte talkshow "Epicentr" fået besøg af ingen ringere end Ukraines reformivrige vice-premierminister Julia Tymoshenko og hendes største modstander lige nu, superoligarken Hryhorij Surkis. Debattens form og indhold har til en vis grad pillet myten om det "sovjetiske" ukrainske TV ned.
    Julia Tymoshenko startede med at sige, at hun ikke havde fået noget at vide om, at Surkis ville komme. Ifølge internetavisen Ukrajinska Pravda fik man som seer det indtryk, at Surkis kom for at "give Tymoshenko tørt på". Det var også ved at lykkes, hvis ikke hun havde forsvaret sig så bravt.
Pikhovshek sagde i et interview til Ukrajinska Pravda, at Tymoshenko allerede fredag var blevet advaret om, at Surkis ville komme i studiet. Desuden kørte der hele søndagen reklamespots for duellen mellem Tymoshenko og Surkis. "Jeg mener, at det var en meget nyttig udsendelse. De mennesker, som kender til sagen fra avissladder, har her fået muligheden for at danne sig deres eget indtryk af sagen. De kunne selv vurdere niveauet for politikernes opførsel, relationer og kultur. Hvis alle relationer var så gennemsigtige, ville vi alle få det bedre", sagde TV-værten til Ukrajinska Pravda.
    Ifølge Pikhovshek blev Tymoshenko vinder af duellen set udfra vælgernes synspunkt. Ganske vist, så var der ingen af de to politikere, der egentligt svarede på de stillede spørgsmål. "Men jeg tror, at jeg gjorde det rigtige, at jeg lod dem tale ud", fastslår han. Nedenfor kommer de vigtigste uddrag fra duellen Tymoshenko-Surkis:

Tymoshenko (talte ukrainsk):
    Jusjenko-regeringen adskiller sig væsentligt fra andre regeringer ved, at den ikke er til at korrumpere, og den vil ikke føre lobbyvirksomhed for andre erhvervsinteresser end de statslige. Igennem mange år var producenterne af elektriciteten reelt fjernet fra pengestrømmene. Producenten eksisterede for sig selv, mens pengestrømmene blev tilbage i den lyssky sektor. Som følge heraf er næsten alle hovedfondene og normale handelsforbindelser ødelagt...
    Krisen i brændsels-og energisektoren [som der hele tiden tales om] eksisterer i dag; men det er de lyssky strukturers krise, som hver eneste dag mister deres lyssky indtægter p.g.a. regeringens kvalificerede arbejde.
    Da Jusjenko-regeringen kom til, skete 98% af afregningerne i "Naftohaz Ukrajiny" v.h.a. clearinger, og samtlige pengestrømme blev brugt til at opbygge slagskraftige lyssky strukturer. Bare i løbet af maj 2000, efter at regeringen havde fjernet samtlige mellemhandlere og dermed givet dødsstødet til alle disse lyssky strukturer, så har vi for første gang i det uafhængige Ukraines historie fået indbetalt 94,2% af pengene for den solgte gas ind på "Naftohaz Ukrajiny"'s konto. Det er penge, som vi har fjernet fra den lyssky sfære.
    Hvad angår [det statslige selskab] "Ukrnafta" - så har regeringen i mange år solgt distributionen af olie til visse strukturer til priser, som var næsten det halve af den gennemsnitlige markedspris. Prisforskellen udgjorde på et år næsten 1 mia. Hryvna (ca. 200 mill. USD). Regeringen har i realiteten stoppet de lyssky strukturer i denne sfære, hvorfor de kredse, der tidligere fik olien til distribution, nu har mistet denne milliard.
    Atomkraftværkernes el-produktion var i en meget kritisk forfatning. Efter regeringens tiltag, har [det statslige selskab] "Enerhoatom" fået 300 mill. Hryvna ind på sin konto. Hvem fik disse penge tidligere? I dag afregner vi hver eneste dag for den gæld for nyt atombrændsel, som disse lyssky strukturer har skabt.
    Det er alment kendt, at Surkis kontrollerer “Ukrajinskyj Kredytnyj Bank A/S”. Netop denne bank begyndte i februar i år at benytte sig af lyssky transaktioner, som også blev anvendt i 1993. De ser sådan ud: Banken yder et lån [til "Enerhoatom"] til en meget høj rente med pant i elektricitet til en næsten gratis pris pr. enhed. Desuden aftales der en morarente på 1% dagligt, og via en underhåndsaftale med "Enerhoatoms" ledelse bliver lånet ikke tilbagebetalt. Morarenten løber op og elektriciteten bliver næsten til ingen værdi afdraget som betaling. Dette skema har ikke alene ødelagt "Enerhoatom"s arbejde, men også skabt en gæld på 6 mia.
    Og jeg har mere: Ud af de 27 regionale energiselskaber [oblenerho], som skal opkræve penge fra forbrugerne og overføre disse penge til el-producenterne, er 10 selskaber enten privatiseret eller befinder sig i administration hos visse lyssky foretagender. Tidligere overførte disse oblenerho kun 7% af værdien af den forbrugte elektricitet til staten, mens de statslige oblenerho betaler fra 60 til 98%.
    Ifølge Invest-Gazeta så kontrollerer Surkis Sumy-oblenerho, Prykarpatja-oblenerho, oblenerho i Tjernihiv, Kherson, Kirovohrad, Poltava, Lviv, Ternopil. Hovedproblemet består i, at de privatiserede oblenerho opkræver 90% af forbrugernes penge, men overfører kun 4-7% [til producenterne]. De resterende penge havner ikke hos producenterne. Derfor har producenterne ikke kunnet købe brændsel, afregne med minearbejderne og er ikke i stand til at sikre den nødvendige el-forsyning. Og når der ikke er brændsel nok, så bliver hele regioner automatisk koblet fra el-forsyningen. Så længe disse 10 oblenerho overfører pengene til udlandet, vil vi aldrig kunne standse de ukontrollerede strømafbrydelser.
    I fem måneder har regeringen nu kæmpet for at pengene skal overføres direkte til producenterne. Men ingen af vores henvendelser til Rigsadvokaten eller Det nationale sikkerheds-og forsvarsråd hjælper. De svar regeringen får er: vær venlig at skabe økonomiske virkemidler overfor de privatiserede oblenerho. Hvordan kan vi i dag stoppe de åbenlyse tyverier? De penge, som ikke når frem til energiproducenterne og kulminerne - det bærer den person, der er tilstede i studiet i dag, ansvaret for.

Surkis (talte russisk):
    Surkis kaldte Tymoshenkos ord for et "spektakel" og hende selv for "en fremragende skuespiller", som de bedste ukrainske teatre må savne.
    I starten besluttede Surkis sig for at demonstrere sin egen selvkontrol og erklærede, at han i alle de fem måneder siden Tymoshenko kom ind i regeringen "tav bevidst for ikke at destabilisere situationen i regeringen og i flertallet". "Jeg mener, at min position er gentelman-agtig".
    "Når [Tymoshenko] siger, at regeringen ikke er korrupt og at man ikke kan købe den, så prøv at se - hun ankom i to biler, med sikkerhedsvagter. Med hendes opgivne 11 eller 13 tusinde Hryvna - er dette også korrupte handlinger". Herefter sagde Surkis et par ord som skulle illustrere, at Tymoshenko ikke havde brug for sikkerhedsvagter. Han blev endnu mere forarget over den kendsgerning, at Tymoshenko med hendes beskedne indtægt er i stand til "ikke alene at se elegant ud", men også "sende sin datter i skole i udlandet og forære biler til redaktioners jubilæer".
    Surkis erklærede, at han har tænkt sig at sagsøge hende for oplysningerne om hans kontrol med oblenerho. "Når jeg får båndoptagelsen, så vil jeg sagsøge. Altsammen bygger på gætterier, på en en vanrøgt af mig, det parti og den fraktion, som jeg repræsenterer".
    "Ja, jeg har en tilknytning til energisektoren, men på samme måde som De, som en borger, der forbruger energien i sin lejlighed. Ja, jeg har den ære at være aktionær i “Ukrajinskyj Kredytnyj Bank A/S”, og det er en fremgangsrig bank til forskel fra [banken] "Slovjanskyj"".
    Han fortalte endvidere, at han, den dag Tymoshenko blev udnævnt, opstillede en dieselmotor på "Dynamo Kyiv"s base i Kontja-Zaspi, fordi han "allerede dengang forstod, hvad Tymoshenkos arbejde som kurator for brændsels-og energikomplekset ville føre til".
    "Jeg mindes en samtale jeg havde med Pavlo Ivanovytj Lazarenko i 1998", fortsatte Surkis. "I en af vores private samtaler sagde han: "Denne Julia! Hvis Julia-tøsen ikke havde tvunget mig til at blive monopolist på gasmarkedet, så kan det være, at min skæbne var blevet anderledes".
    At dømme på Surkis var det dæmonen Julia Tymoshenko, der tvang selveste Pavlo Lazarenko til at træde ind på den forkerte vej. At hun med andre ord var årsagen til, at han nu sidder i fængsel i USA.
    "Jeg vil gerne vende tilbage til 1996-97, da Tymoshenko og hendes herre førte 2-3 mia. USD ud af Ukraine og landets mest rentable virksomheder. Det blev grunden til Lazarenkos anholdelse. Jeg ville foreslå Tymoshenko at tage til Schweiz sammen med mig (efter sigende har hun et indrejseforbud til Schweiz), og derefter til Amerika, hvor hun efter sigende vil blive afkrævet forklaring i Lazarenko-sagen. I dag er vi nødt til at tale om, hvordan vi kan få de penge, som er blevet hvidvasket ud af landet med Pavlo Lazarenko. Vi er nødt til også at tale om de 1,5 mia. Hryvna, som statsbudgettet står til at få tilbage ifølge Voldgiftsdomstolens afgørelse i sagen mod konsortiet "Ukraines Forenede Energisystemer" (som Tymoshenko stod i spidsen for. red.), om den 350 mill. USD store gæld til Ruslands forsvarsministerium, om de næsten 100 mill. de skylder "Gazprom" og om de flere 100 millioner USD gæld til den statslige reserve. De penge kunne passende anvendes til at dække pensioner og manglende løn til offentligt ansatte".
    "Jeg vil gerne sige, at det af Tymoshenko udarbejdede program "Ren energi" bliver udført med langtfra rene eller ærlige handlinger fra hendes og hendes kumpaners side. Den strålende situation i brændsels-og energisektoren, som Tymoshenko taler om, er at der kun arbejder 29 energiblokke ud af 98 i de 4 energigenererende selskaber - der er ingen gas, ingen dieselolie. Tymoshenkos overvågning har ført til, at "Enerhoatom" i første kvartal i år har mistet 500 mill. USD. Men jeg er sikker på, at Tymoshenko vil stå til ansvar for sine handlinger".
    Herefter fremsatte Surkis nogle generelle erklæringer om, at han var en legal millionær, der angav sine indtægter, betalte skat og gav folk arbejde, og hvis det var at være oligark, ja så var han en oligark.

Tymoshenko:
Min tilstedeværelse i regeringen irriterer disse mennesker, fordi jeg i så udstrakt grad forstår hele systemet bag de lyssky skemaer, fordi jeg selv engang sagde nej til at lave forretninger i et land, hvor der ikke er normale betingelser for at lave forretninger. Disse mennesker er irriteret over, at jeg hver eneste dag rent faktisk standser den lyssky sektors arbejde. Alt dette hysteri i pressen og i TV skyldes, at disse mennesker mister deres, mens staten får sit.
    Jeg vil ikke lade en eneste dag eller et eneste minut gå til spilde, fordi jeg ikke ved, hvor lang tid jeg har tilbage i regeringen for at rense mit Ukraine.

Surkis:
De har måske altid levet i overensstemmelse med vores lands love? Hvad så med anholdelsen i Zaporizhja med de ikke-deklarerede titusindvis af dollars og flere dage tilbragt i cellen?
    Efter dette slag, begyndte Tymoshenkos hage at ryste og tårerne var lige ved at vise sig i øjnene.

Tymoshenko:
Mens jeg har siddet i parlamentet, har der ikke været en eneste sag om "Ukraines Forenede Energisystemer". Alle søgsmål blev vundet, og der var ingen klager fra Rigsadvokaten. Men ligeså snart, at jeg gik i gang - så blev hele selskabets virke på ny endevendt - [min] stedfortræder Syvulskyj blev på ny sat bag træmmer. I dag begynder og afslutter alle lige fra vagter, chauffører, rådgivere og assistenter deres dag hos Rigsadvokaten.

Surkis:
Hvad med den modige mand Tulub, som De fik afskediget, som De ikke gav lov til at arbejde. Han var professionel, en mand med ære og moral, en person som forsøgte at bringe orden i sagerne i denne sfære. De har ødelagt energisektorens grundlag.

Tymoshenko:
Jeg kan godt forstå Surkis' bekymring for Tulub. I løbet februar gennemførte de privatiserede oblenerho clearingoperationer til en værdi af 600 mill. Hryvna med “Ukrajinskyj Kredytnyj Bank A/S”. De penge blev brugt til at købe obligationer. Denne operation blev gennemført under ledelse af [Tulubs] brændsels-og energiministerium. Staten mistede hermed 650 mill. Hryvna.
    Jeg fik da besøg af Surkis' folk, som bad mig om ikke at standse denne clearingsoperation, og tilbød tilgengæld for det at stoppe sagerne mod "Ukraines Forenede Energisystemer" og lukke straffesagen mod Syvulskyj. Men denne regering lader sig ikke købe.
    Hvis situationen opstår, så vil jeg ikke gå på eget initiativ; for jeg vil ikke give klanerne den tilfredsstillelse. Surkis og Co.'s anstrengelser, som har ført en sand medie-kampagne imod mig, forbliver frugtløse. Hvis jeg går, så vil en anden før eller siden tage sig af det.
 

23.06.00. Radaen vedtager Tymoshenkos energilov

Verkhovna Rada gennemførte i går en effektiv studehandel. Reformfløjen, der støtter vice- premierminister Julia Tymoshenko, fik et stort flertal for den af regeringen fremlagte lov om el-energi. En lov, der næsten udelukkende baserer sig på Tymoshenkos koncept. Til gengæld fik den kvindelige vice-premierministers modstandere flertal for en ophævelse af folkedeputeret Mykola Agafonovs parlamentariske immunitet. Agafonov menes at være involveret i Lazarenko-sagen, som Tymoshenkos modstandere også vil trække hende ind i. Tymoshenko var nemlig medstifter af Lazarenko-partiet "Hromada" i 1997 og var hans næstkommanderende helt frem til hans exit.
Mykola Agafonov kommer fra den såkaldte Dnipropetrovsk-klan, ligesom i øvrigt både Brezhnev, Kutjma, Lazarenko og Tymoshenko. Agafonov blev hermed den tredje folkedeputerede efter de to ex-premierministre Jukhim Zvjahylsky og Pavlo Lazarenko, der oplever, at et flertal af hans kolleger ophæver hans immunitet og giver dermed tilladelse til hans anholdelse. Agafonov var dog den første, der var tilstede under hele afstemningen i parlamentssalen. Tydeligt nervøs hørte han på ny Rigsadvokatens sigtelse for underslæb i størrelsesordenen 23 mill. USD og forbindelse til Lazarenko-sagen. Der var også andre, relativt milde forslag til sanktioner mod Agafonov. Men 229 ud af de krævede 226 mandater stemte for den hårde variant, nemlig fratagelsen af Agafonovs parlamentariske immunitet, idet de mente, at sigtelserne var tilstrækkeligt veldokumenterede til en anholdelse af Agafonov. Han afviste alle anklager og betegnede beslutningen som uretfærdig, eftersom mindst 10 mandater stemte uden at være tilstede i salen. Mange andre lagde da også mærke til, at medlemmer af Agafonovs egen fraktion "Regionernes Genfødsel" også stemte for immunitetsophævelsen, hvorved flertallet kom i hus. Fraktionens leder oligarken Oleksandr Volkov erklærede, at det var en fejl. Ifølge deputeret M. Brodsky fra SDPU (o) er der mange mennesker både i salen, i regeringen og i "andre statsinstitutioner", som burde have gået den vej, som man nu sender Agafonov hen ad, før Agafonov.
    Visse af de folkedeputerede antog, at Rigsadvokatens begæring til Radaen var en form for pression mod vice-premierminister Julia Tymoshenko, som altså også bliver sat i forbindelse med Lazarenko-Agafonov sagen. Vel vidende, at hun er urørlig, så længe den af Vesten meget kraftigt støttede Viktor Jusjenko sidder i premierministerstolen, sagde hun selvsikkert: "Alt det, der vedrører "Ukraines Forenede Energisystemer" og mine omgivelser, har vores statsadvokatur et ret tendentiøst forhold til. Derfor er jeg overbevist om, at mine advokater vil tilbagevise samtlige sigtelser længe inden det overhovedet kommer til retssalen. Jeg vil gerne gentage: Vi har ingen forbindelser til nogensomhelst af de sigtelser".
    Mykola Agafonov har ikke tænkt sig at forlade Kyiv. Han siger, at han ikke har tænkt sig at skjule sig, eftersom han er uskyldig. Ifølge Rigsadvokaten har Agafonov overtrådt loven siden 1992, hvor han blev leder af agrofirmaet "Naukova". Ifølge sigtelsen købte han bl.a. dengang et parti køer i Holland til en overpris, som han anbragte på egne bankkonti i udlandet. Interessant er, at det er vice-rigsadvokat Mykola Obikhod, der nu afhører Agafonov. Netop Obikhod er blevet sat i forbindelse med Surkis-Medvedjuk grupperingen, også kaldet "Dynamo-klanen", der er rasende over Tymoshenkos energireformer.

Til gengæld for ophævelsen af folkedeputeret Mykola Agafonovs parlamentariske immunitet vedtog Radaen med et stort flertal regeringens lovforslag om ændringer til loven om el-energi. De folkevalgte støttede Julia Tymoshenkos forslag, som insisterede på, at pengene fra el-forbruget skal overføres til de regionale selskaber som står for fordelingen af energien, for derefter at blive overført til statsbudgettet. Det bliver "Rigsrevisionen", der skal kontrollere pengestrømmen. Tymoshenko kommenterede efterfølgende beslutningen: "Hvis loven bliver underskrevet og træder i kraft, vil ikke en eneste kopek, som tilhører el-producenten, blive tilbage hos mellemhandlerne eller blive overført til udlandet. Vi har i regeringen omsider fået chancen for at etablere en virkelig god statsregulering af energisektoren, hvilket ikke vil stå i vejen for normale markedsmekanismer, men vil stå i vejen for tyveri. Vi er sikre på, at vi om maksimalt en måned vil kunne standse alle strømafbrydelser i folks boliger".

Desuden vedtog Radaen i 1. behandling loven om privatiseringen af Ukrainsk Telekom samt regeringens budgetresolution.
 

26.06.00. Vil Kutjma hvidvaske sin formue via køb af UkrTelekom?

Artikel fra oppositionsavisen Grani, 26 juni - 2 juli 2000. Redigeret og forkortet.

I ukrainske politiske kredse er antagelsen om, at præsident Leonid Kutjma først og fremmest bekymrer sig om bevarelsen af sin egen lyssky kapital, ikke ny. Det er teorien om, at præsidenten til det formål ønsker at skyde langt hovedparten af sin families skjulte indtægter i en af Ukraines mest profitable virksomheder - Ukrainsk Telekom (UkrTelekom) - heller ikke. Visse politikere formoder, at Kutjma har tænkt sig at gøre det gennem joint-venture selskabet "Kyiv-STAR", hvor præsidentens datter arbejder. "Kyiv-STAR" er grundlagt via et skuffeselskab for penge, der er ført ud af Ukraine. Andre politikere erklærer ligefrem fra parlamentets talerstol, at privatiseringen af UkrTelekom lobby'es med det formål at overdrage dette selskab til den russiske forretningsmand Tumanov. Tumanov er slægtning til Kutjma hustru, den russisk-fødte Ljudmyla.
    Hvorom alting er så er det første skridt i "den store plan" taget. Verkhovna Rada har omsider  vedtaget loven om særlige forhold ved privatiseringen af telekommunikationsgiganten UkrTelekom.  Det skete i torsdags efter 1. behandling. Nu mangler man lige at lave en givtig investering og derefter grundlægge et sådant magtsystem, som kunne tillade Leonid Kutjma at udpege en efterfølger, som ville være i stand til at garantere præsidenten en alderdom i velstand og sikkerhed.
    Men hvis den nuværende præsident ikke personligt er involveret i korruption, hvordan kan man så forklare den omstændighed, at han ved hjælp af sine omgivelser hele tiden prøver at begrænse parlamentarismen og indføre et diktatur? Der er ingen grund til at tvivle på, at den nylige folkeafstemningikke opstod på folkets initiativ. Men den efterfølgende plan om forfatningsændringer er ikke gået helt, som Kutjma havde ønsket det. Og i dag forsøger præsidenten for enhver pris at forhindre vedtagelsen af det alternative forslag til en forfatningsændring. Lige fra pression mod Forfatningsdomstolen (som behandler forslagene til forfatningsændring) til hetz mod parlamentet - Radaen. Det har oppositionelle politikere allerede snakket om. Det der overrasker allermest er imidlertidigt den kynisme, hvormed det statskontrollerede TV UT-1 ved hjælp af nikkedukker i form af "vælgerråd" "forlanger at implementere" kun de formuleringer, som blev fremsat i spørgeskemaet op til folkeafstemningen. Lægges der hermed op til nye forfatningsstridige dekreter fra præsidenten eller en ny folkeafstemning?
    Det er ikke godt at vide. Men der er mere spændende ting:
    De dokumenter, som Den centrale Valgkommission opbevarer, og som gik forud for organiseringen af april- folkeafstemningen, giver anledning til at postulere eksistensen af en stor sammensværgelse. Protokolerne fra de vælgermøder fra forskellige dele af landet, hvor initiativgrupperne til indsamlingen af underskrifter til støtte for folkeafstemningen blev oprettet, er ens som var de kopieret. Den samme tekst går igen hele tiden, ganske vist med nye navne, naturligvis. Lige fra Dzhankoj til Poltava. Indholdet af protokollerne er følgende: Den og den talte og "sagde, at han foreslår at gennemføre en landsdækkende folkeafstemning til støtte for Ukraines præsidents initiativer med følgende spørgsmål...". Alle seks spørgsmål bliver herefter remset op med ens præcision.
    Disse kendetegn, uanset at der findes andre hemmeligtstemplede informationer, bekræfter, at initiativet [til folkeafstemningen] kom fra præsidentens omgivelser. (Noget DUS-nyheder også skrev om i en artikel i marts). Som bekendt dømte Forfatningsdomstolen to ud af de seks spørgsmål som værende i strid med forfatningen. Det taler for, at præsidenten, som planlagde at overtræde forfatningen, ikke levede op til sin hovedrolle som forfatningens garant. Det gør ingen forskel, at Kutjmas hofjurister Medvedtjuk og Levenets manglede professionalisme. Alligevel er det præsidenten, som må tage ansvaret.
    Sålænge lovgivningen er utilstrækkelig, kam man imidlertid forvente flere af den slags initiativer. Loven om folkeafstemning er forældet. Et nyt lovforslag er som bekendt vedtaget i første behandling. Men sålænge embedsmændene ved at henvise til loven om information kan hemmeligtstemple oplysninger om personer, som deltager i offentlige gerninger (som forberedelse af folkeafstemning), forbliver borgerne uden beskyttelse overfor pres fra subjektivt interesserede personers side. Med andre ord, så forvandler diskretionen sig her til et tveægget sværd. Den centrale Valgkommission anser også dokumenter om overtrædelser opdaget under forberedelsen til folkeafstemningen for at være konfidentiel information. Dette hemmelighedskræmmeri gør det muligt at skjule fraværet af reelle kontrolforanstaltninger. Den gamle lov om folkeafstemninger forpligter imidlertid ikke Den centrale Valgkommission direkte til kontrol og kontrolforanstaltninger, men kun som en opfordring. Kontrollen og kontrolforanstaltningen pålægges de lokale myndigheder. Det var det, som gjorde det muligt for præsidenten med stor succes at benytte sig af det såkaldte "adminresurs", som fører til lokale embedsmænds fyring i tilfælde af manglende loyalitet overfor præsidentens linje.
    Kampen for at modernisere magtsystemet vil utvivlsomt blive en langvarig proces under Leonid Kutjmas og hans tilhængeres modstand. Et udtryk for denne modstand er, at præsidenten har nægtet (som han ellers skal ifølge forfatningen) at underskrive loven "Om regeringen", som Radaen vedtog sidste år. I stedet har han "begravet" loven i sin egen administration og sendt sin egen version af loven til Radaen. "Forfatningens garant" nægter på ulovlig vis også at underskrive andre love, nemlig loven om de lokale statsadministrationer og om politiske partier, som Radaen ellers har vedtaget med et flertal på 2/3 og dermed overtrumfet præsidentens veto. Overtrædelser af forfatningen er blevet en umistelig del af den ukrainske præsidents liv.
    Teorien om, at Kutjma har tænkt sig at deltage i privatiseringen af UkrTelekom er ikke usandsynlig. Til støtte herfor taler den stædighed, hvormed lovforslaget er blevet presset igennem Radaen. Radaen har fem gange nedstemt det lovforslag om privatisering af UkrTelekom, som det af præsidenten kontrollerede organ - Det statslige komite for kommunikation "Derrzkomzvjazok" har udarbejdet sammen med Den statslige ejendomsfond. Stort set selvsamme lovforslag blev i denne omgang fremsat af deputeret Kostusev og afstemt med regeringen. Hans lovforslag blev så vedtaget i første behandling. Et alternativt lovforslag fra deputerede Mazur og Khmeljovyj er ikke blevet registreret. Mostanderne af det vedtagne lovforslag mener, ligesom uafhængige eksperter, at UkrTelekom nu bliver solgt til en lavere pris, mens privatiseringens mekanismer forbliver ikke-gennemsigtige.
    For loven om privatiseringen af UkrTelekom stemte 255 folkedeputerede fra følgende fraktioner: De Grønne, NDP, Rukh og URN, SDPU (o), "Reformer-Kongres", "Regionernes Genfødsel", "Batkivsjyna", "Trudova Ukrajina", "Solidarnist" og VOL "Spravedlyvist".
 

26.06.00. USAs anklageskrift mod Lazarenko omtaler Tymoshenko

Den 13. juni indledte retten i San Francisco sagen mod Ukraines tidligere premierminister Pavlo Lazarenko (foto) for hvidvaskning af 114 mill. USD m.v. De ukrainske myndigheder har af en eller anden grund ikke været særligt ivrige efter at offentliggøre anklageskriftet i sin helhed. En af grundene kunne være, at anklageskriftet også omtaler landets nuværende vice-premierminister, Julia Tymoshenko, som er det ukrainske styres ansigt udadtil i præsident Kutjmas (foto) Kuchma and Lazarenko in 97' USA-inspirerede pendant til den russiske præsidents såkaldte kamp mod oligarkerne. Den russiske skandale-site compromat.ru har bragt anklageskriftets væsenligste punkter, idet man har udeladt detaljerede opremsninger af de enkelte pengetransaktioner. Nedenfor følger den givetvis første danske (og nordiske) oversættelse af de cnetrale dele af anklageskriftet mod Lazarenko.

De Forenede Staters regionale domstol i Californien Nord, San Francisco afdeling, anklager Pavlo Ivanovytj Lazarenko i sagen WHA CR-00-0284 for: Sammensværgelse med henblik på legalisering af penge, legalisering af penge samt overførsel af stjålne midler.
    "...i løbet af lang tid var den i anklageskriftet omtalte Petro Mykolajevytj Kyrytjenko ukrainsk statsborger og bosat i Polen og USA. Fra den 11. juni 1996 blev Kyrytjenko permanent og legalt bosiddende i USA.
    Fra den 14. september 1995 blev Kyrytjenko rådgiver for Ukraines 1. vice-premierminister Pavlo Lazarenko. Fra den 12. juli 1996 blev Kyrytjenko rådgiver for premierminister Lazarenko. Han var Lazarenkos rådgiver indtil den 3. juli 1997, da de begge blev afskediget fra den ukrainske regering.
    ...I perioden mellem januar 1994 og juni 1999 organiserede og styrede Lazarenko, Kyrytjenko og andre bevidst og målrettet finansielle transaktioner, som vedrørte international handel og som førte til retsstridige handlinger i form af modtagelse og overførsel af midler, som var stjålne og retsstridigt konverterede, hvilket er at betegne som en lovovertrædelse...ifølge den i USA gældende lovgivning...
    ...Dette var et led i Lazarenkos komplot som højtstående regeringsfunktionær i Ukraine. Det bestod i eftersøgning, afpresning og modtagelse af betaling fra private personer og organisationer som betingelse for at kunne lave forretninger i Ukraine.
    Den næste del af komplotet består i, at Lazarenko undlod at afsløre overfor samfundet og den ukrainske regering, at han modtog betaling for at skabe betingelserne for at  lave forretninger i Ukraine.
    ...I begyndelsen af sommeren 1992 mødte Lazarenko Kyrytjenko, som var en ukrainsk forretningsmand, og sagde til ham, at han skulle overlade 50% af sin forretning til Lazarenkos slægtning og 50% af hans forretningers overskud. Kyrytjenko betalte Lazarenko 50% af overskuddet af sine forretninger i Ukraine.
    Lazarenko fik penge fra selskaber, som ejedes og kontrolleredes af den ukrainske forretningskvinde Julia Tymoshenko, inklusive "Ukraines Forenede Energisystemer" og "Somolli Enterprises, Inc." til gengæld for, at Lazarenko brugte hele sin officielle autoritet til at hjælpe Tymoshenkos selskaber og skjulte den kendsgerning for samfundet og regeringen, at disse selskaber havde åbnet bankkonti i hans navn.
    ...Lazarenko modtog penge fra Mykola Agafonov, som var leder af det statslige selskab "Naukova", til gengæld for hvilket Lazarenko brugte sin stilling til at give "Naukova" visse rettigheder og privilegier...
    I begyndelsen af sommeren 1994 bestyrede Kyrytjenko efter Lazarenkos instrukser nogle af Lazarenkos bankkonti i Schweiz, som blev anvendt til at modtage og videreføre de af Lazarenkos penge, som han modtog fra Agafonov, "Ukraines Forenede Energisystemer", Somolli og  privatpersoner og organisationer, som drev forretning i Ukraine.
    ...Efter instruks fra Lazarenko åbnede Kyrytjenko konti i banker i Polen, Schweiz og andre lande, på hvilke Kyrytjenko og andre personer og organisationer opbevarede midler modtaget som følge af korrupte og andre lovstridige handlinger i form af vederlag til Lazarenko... Disse midler blev bl.a. anbragt i bankerne Banque SCS Alliance, Banque Populaire Suisse, American Bank in Poland og Credit Suisse.
    ...Efterfølgende skulle Kyrytjenko overføre de penge, som tidligere var blevet indsat på Kyrytjenkos indlånskonti, gennem schweiziske konti som Lazarenko kontrollerede. Lazarenko havde sine konti i følgende banker: Credit Lyonnais, Banque Populaire Suisse og senere i Credit Suisse. Efterfølgende bestod den kriminelle sammensværgelse mellem Kyrytjenko og Lazarenko i købet i maj 1997 af European Federal Credit Bank in St. John's Antigua og delingen af bankens aktier mellem sig, hvilket skete den 7. august 1997 med det formål at bruge den til fremtidige overførsler af de midler, som Lazarenko modtog i form af vederlag.
    Fra maj til september 1997 overførte Lazarenko omkring 70 mill. USD, modtaget gennem bankkonti som han og Kyrytjenko kontrollerede, til European Federal Credit Bank. Disse konti var: den af Kyrytjenko kontrollerede konto ORPHIN, og Lazarenkos konti Lady Lake, Fairmont og hans personlige konto nr. 137978.
    I perioden fra 1994 til 1999 overførte Kyrytjenko og Lazarenko omkring 114 mill. USD, som Lazarenko havde modtaget, igennem bankkonti og forsikringskonti i USA med det formål at skjule pengenes oprindelse og tilhørsforhold. De amerikanske konti, som Lazarenkos vederlag blev overført til, lå i følgende banker: Commercial Bank of San Francisco, Pacific Bank, Merril, Linch, Fenner & Smith WestAmerica Bank, Bank of America, Fleet Boston Robertson & Stephens, Hambrect & Quist..."
    Anklagens næste afsnit indeholder opremsningen af de banktransaktioner, som den amerikanske efterforskning er nået frem til. Disse materialer danner grundlag for anklagen mod Pavlo Lazarenko ikke alene for at være bagmand, men også for at være umiddelbar deltager i de ulovlige hvidvaskningsoperationer gennem diverse banker. Det er ifølge amerikansk lovgivning skærpende omstændigheder, eftersom amerikansk lovgivning opererer med en opsummering af de forskellige anklager til samlet strafferetligt ansvar, hvor ukrainsk lovgivning opererer med, at den hårdeste straf opsluger den mildere straf. Anklageskriftet mod Lazarenko angiver 31 beviste overførsler. Den første fandt angiveligt sted den 7. november 1994, idet der fra ABS Trading Bank of America in San Francisco blev overført 1,51 mill. USD til den schweiziske Banque SCS Alliance in Geneva. Den sidste af det amerikanske retsvæsen dokumenterede transaktion fandt sted den 8. november 1998, da 4 mill. USD blev overflyttet fra den af Lazarenko og Kyrytjenko kontrollerede European Federal Credit Bank til den lettiske Bankas Hermis in Vilnius' loro-konto (dvs. en konto der indehaves af en udenlandsk samarabejdsbank) i WestAmerica Bank.
 

26.06.00. Kommunisterne fortsætter musens rolle i kattens leg

Lederen af det såkaldte førende oppositionsparti i Ukraine, Petro Symonenko, holdt her i weekenden en to timer lang og efter sigende søvndyssende tale på det ukrainske kommunistpartis (KPU) kongres, skriver Ukraijnska Pravda. Hans tale beviste endnu engang, at KPUs primære rolle er at være sparringspartner i forhold til det nuværende styre og udgøre den "uforsonlige" opposition, der ved ikke at indgå alliancer med andre oppositionelle kræfter reelt holder det "folkefjendske" styre ved magten. Det er ret tydeligt, at Symonenkos (foto) vigtigste fortrin er hansSymonenko oratoriske gaver og konfliktskyhed - egenskaber hos en oppositionsleder, som en hvilken som helst regering kun må drømme om. Hans parti har gang på gang stemt for forslag i Radaen, som gik imod KPUs ideologi og tjente magthavernes interesser.
    Ukraines eneste reelle tilbageblevne oppositionsleder hedder Oleksandr Moroz og er formand for Socialistpartiet (SPU), der er forfulgt af myndighederne og de statskontrollerede medier netop af samme grund. Moroz har nu igennem tre år opfordret KPU - der er langt større end SPU - til et reelt samarbejde med henblik på at styrke oppositionens chancer ved parlaments-og præsidentvalg. Men forgæves. Hver gang er det lykkedes Petro Symonenko at komme med en eller anden pseudo- begrundelse. Den officielle er, at KPU er stærke nok til at klare sig uden andres hjælp. Det reelle billede er imidlertid, at KPU er et tandløst parti, der fastfryser den nuværende situation i det ukrainske samfund uden at være ærlig om det. KPU er et parti af levebrødspolitikere, der har et fast vælgerkorps af passive pensionister og sovjet-nostalgikere uden nogle som helst ambitioner om at leve i og øve indflydelse på dagens virkelighed. Man har det indtryk, at de dårlig nok opdaget, at Ukraine nu har været en selvstændig stat i snart 10 år.
    Og dog. Der er som sagt noget der tyder på, at KPU i afgørende situationer er parate til at bakke op om Kutjmas styre. Det er også et gennemgående træk, at Symonenko aldrig - aldrig - siger ét kritisk ord om Kutjma. Man kan kun gisne om årsagerne dertil. Og det skal da også med i billedet, at KPU helt frem til februar 2000 var kernen i det præsidentfjendlige centrum-venstre flertal i Radaen. Men når det kommer til virkelig politik - f.eks. at trække en kommunist til fordel for en socialist eller en anden oppositionel kandidat ved valg i enkeltmandskredse, hvor sidstnævnte har de bedste chancer - ja så spiller KPU "det folkefjendske" styres spil. Ligesom i øvrigt deres russiske kolleger i KPRF, hvis leder Gennadij Zjuganov også var gæstetaler. KPRF har som bekendt indgået en taktisk alliance med præsident Putins parti for at få de bedste udvalgsposter i Dumaen.
    Eksempelvis gentog Moroz som gæstetaler på KPUs kongres SPUs forslag om at udeblive fra samlingerne i Radaen for at demonstrere, hvor mange stemmer det nuværende præsidentvenlige flertal i virkelighed har i salen. Ifølge Moroz forsøgte han så sent som i torsdags at aftale med KPUs fraktion om ikke at inregistreres sig i Radaen, men alligevel var det ifølge Moroz netop takket være KPUs stemmer, at en hel del af regeringens lovforslag blev vedtaget. Moroz hævder, at hvis det meget disciplinerede KPU, hans eget  SPU og en række uafhængige undgår at inregistrere sig i Radaen, vil flertallet ikke kunne få de nødvendige 226 stemmer.
 

27.06.00. Suppleringsvalg uden overraskelser. Tjornovil valgt

Suppleringsvalget i de ti enkeltmandskredse, der er blevet ledige siden seneste valg til parlamentet enten p.g.a. dødsfald, eller fordi en deputeret er trådt ind i regeringen, forløb stort set uden overraskelser. De ti nye folkedeputerede repræsenterer alle partier, der forventes at støtte det pro-præsidentielle flertal. Omend magthaverne måtte strække våben i Lviv-kredsen, hvor sønnen til den afdøde leder af partiet Rukh, Vjatjeslav Tjornovil - Taras Tjornovil - vandt foran "Ukraines Goebbels", den tidligere informationsminister og TV-chef, Zinovij Kulik. Ellers er det oligarken Oleksandr Volkovs parti "Demokratisk Union" der formodes at være den store sejrherre, idet 5 ud af de 10 nyvalgte forventes at træde ind i Volkovs fraktion i Radaen "Regionernes Genfødsel". Her er resultaterne af suppleringsvalget:
 
Valgkreds Region Vinder Valgt med i %  Stilling Sandsynligt partitilhørsforhold i Radaen
36 Dnipropetrovsk Serhij Tyhypko 58,86 ex-økonomiminister NDP
41 Donetsk Rajisa Bohatyrjova 62,30 præsidentens videnskabelige rådgiver Regionernes Genfødsel
64 Zhytomir Ihor Bakaj 56,80 ex-formand for "Naftohaz Ukrajiny" Regionernes Genfødsel
78 Zaporizhja Jaroslav Sukhyj 60,77 vice-direktør for fabrikken "Motor-Sitj" Regionernes Genfødsel eller NDP
99 Kirovohrad Oleksandr Bilovol 55,47 bestyrelsesformand for selskabet "Liki-Ukrajiny" Regionernes Genfødsel
115 Lviv Taras Tjornovil 42,28 redaktør for avisen "Tjas-Time" Rukh
130 Mykolajiv Pavlo Rjabikin 57,98 jurist Agrarpartiet
143 Odesa Vasyl Kalintjuk 80,84 vice-guvernør Regionernes Genfødsel
167 Ternopil Rostyslav Schiller 30,23 international bankøkonom SDPU (o)
221 Kyiv Ivan Salij 48,15 vice-borgmester PRP
kilde: STB

Sammenlignet med parlamentsvalget i 1998 var vælgerdeltagelsen ved suppleringsvalget rekordlav. I halvdelen af kredsene var den under 50%. Den laveste valgdeltagelse konstateredes i Kyiv, idet kun 22% dukkede op. Kun partierne Rukh, KUN og PRP formåede at indgå en valgalliance, som gav deres kandidat sejren i Lviv. De forventede valgalliancer mellem "Batkivstjyna", URN, SDPU (o) og "Demokratisk Union" udeblev, hvilket kan hænge sammen med gnidningerne mellem oligarkpartiet SDPU (o) og regeringen, hvor "Batkivstjyna" og URN er repræsenteret. Oleksandr Volkovs pengestærke "Demokratisk Union", som i Radaen er repræsenteret af "Regionernes Genfødsel", kørte tæt parløb med de lokale statsadministrationer og blev valgets suveræne vinder. "Demokratisk Union" støttede - officielt eller halv-officielt - 5 ud af de 10 nyvalgte folkedeputerede.
    For kommunisterne blev suppleringsvalget et totalt nederlag. De havde ellers opstillet 7 kandidater - det største antal for et pati. En medvirkende årsagen til fiaskoen var utvivlsomt KPUs konsekvente afvisning af at indgå taktiske valgalliancer med f.eks. Socialistpartiet og andre oppositionelle kræfter.
    Præsident Kutjmas kommentarer til resultatet var følgende: "Jeg er sikker på, at flertallet [i Radaen] vil forøges med ti deputerede...det er et positivt fænomen. At...folk i dag allerede...er holdt op med at lade sig købe af sådanne De ved lette forsikringer om, at der vil være paradis i Ukraine i morgen".
    Ifølge De ukrainske vælgeres komite (KVU) blev suppleringsvalget mindre demokratisk og mindre åbent sammenlignet med 1998. De overtrædelser, som man tidligere betragtede som ekstraordinære, blev denne gang nærmest taget som en selvfølge. Ifølge KVU er den mest udbredte lovovertrædelse i dag, at man kaster bunker af på forhånd udfyldte stemmesedler ned i urnerne. "Det er et fænomen som ikke alene anvendes for at vinde, men også for at kunne indklage valgresultatet, hvis ens egen kandidat taber", sagde Jevhen Radtjenko fra KVU. Et andet element i valgkampen er ifølge KVU det vidt udbredte fænomen "adminresurs". "Der var eksempler på at hele valgforsamlinger tog ud på markerne for at give vælgerne mulighed for at stemme på stedet. Ingen valgobservatører kunne komme med på sådanne "udflugter". Ingen kan derfor sige, hvad der fandt sted der", sagde Radtjenko. Ifølge KVU kan man forvente, at resultaterne i Lviv, Kyiv og Donetsk vil blive indklaget. Men ifølge formanden for Den centrale Valgkommission, Mykhajlo Rjabets, har hans kommission ikke modtaget nogle meddelelser om alvorlige overtrædelser. Det sagde han også efter præsidentvalget, som OSCE ellers kritiserede i skarpe vendinger.
    Valgloven forventes ændret i den nærmeste fremtid, hvorfor parlamentsvalget i 2002 - eller hvornår det nu kommer - efter al sandsynlighed vil blive gennemført efter nye regler.
 

28.06.00. Ukraine er 7. største våbeneksportør i verden

Selvom Ukraine næppe nogensinde kommer blandt de 5 førende våbeneksportører i verden, så er det en ikke ringe trøst, at det fattige land ligger som nr. 7. En del forventninger knyttes til, at ukrainsk våbeneksports "grand old man", tidligere sekretær for det nationale sikkerheds-og forsvarsråd Volodymyr Horbulin, igen kommer på banen som lobbyist for ukrainsk våbeneksport, der koordineres gennem det statslige selskab "Ukrspetseksport", skriver avisen Zerkalo Nedeli fra 24. juni.
    Ukraine har kun haft en begrænset succes på det europæiske marked. Blandt de større kontrakter indgået sidste år, kan man nævne Sumsky NPO im. Frunzes eksport af våben til Frankrig, Storbritanien, Holland og Østrig, Feodosija-fabrikken "More"s salg til Grækenland og Tyrkiet, A/S "Topaz"s salg til Danmark, Zaporizhja-fabrikken "Motor-Sitj"s salg til Tjekkiet, Irland og Bulgarien, samt GP "Takso-eksport"s levering af ammunition til Tjekkiet, Slovakiet, Slovenien, Polen og Bulgarien. Endeligt så lykkedes det "Ukrspetseksport" at indgå en efter ukrainsk målestok stor kontrakt på 97 mill. USD med Grækenland om leveringen af to mindre landgangsfartøjer på en "Zubr" luftpude. Desuden er der indgået et samarbejde med Italien og Brasilien om moderniseringen og affyringen af ukrainske missiler af "Cyklon" typen.
    Der er betydeligt større efterspørgsel i Mellemøsten. Ukraines største våbeneksportsucces er opnået på det iranske marked. Ukraine har således solgt 12 An-74 fly til en samlet sum af 132,9 mill. USD og indgået en kontrakt om opførelsen af en fabrik til fremstillingen af An-140 flyene, hvor Ukraine har solgt fremstillingsteknologien til Iran. En anden vigtig samarbejdspartner er Algeriet. I 1998 var Algeriet den 3. største importør af ukrainske våben. 90% af al ukrainsk eksport til Algeriet i 1998 bestod af våben. I løbet af de senere år har kampvognsfabrikken "Zavod im. Malysheva" i Kharkiv leveret til Iran og Jordan. I 1999 underskrev Kharkiv-kampvognsfabrikken en aftale med Jordan via "Ukrspetseksport" om salg af 50 nye PMV-94 til en sum af ca. 6,5 mill. USD. For 1998-1999 er det desuden værd at nævne Luhansk værktøjsmaskinfabriks levering af ammunition til Jemen, DP "Tasko-eksport"s levering af ammunition og komponenter til Kuwait, samt "Motor-Sitj"s leverancer til Egypten.
    Afrika er det kontinent, hvor det er lettest at sælge våben. Det skyldes kontinentets politiske ustabilitet. På trods af en hård konkurrence har Ukraine nogle traditionelle recipienter, samt kunder, der har flere samarbejdspartnere på en gang. Den demokratiske Republik Kongo, som allerede i 1997 indkøbte et ikke ubetydeligt parti våben fra Ukraine, benyttede sig også af de ukrainske ydelser i 1998-99. Angola købte i 1999 specialteknik i hos "Motor-Sitj" i Zaporizhja. Ifølge "Ukrspetseksport" er man fra 1998 gået i gang med realiseringen af to ret store kontrakter, hvoraf den ene er på 132 mill. USD, med to central-afrikanske lande. I starten af 2000 har Krementjug bilfabrik leveret over 40 biler.
    Det asiatiske marked er uden tvivl det vigtigste for Ukraine. Først og fremmest p.g.a. et stort antal stater, der udvikles dynamisk i en indbyrdes konkurrence. Det gælder først og fremmest Kina, Indien og Pakistan. Desuden har Ukraine fundet en god niche, eftersom landet i modsætning til flertallet af de vestlige våbeneksportører ikke knytter politiske betingelser til våbeneksporten. Efter at Pakistan har mærket et vist pres fra USAs side, er landet begyndt at kigge mere i retning af Ukraine og Kina. Pakistan har de sidste tre år været Ukraines største samarbejdspartner indenfor våbenteknologi. Kina, som traditionelt har brugt 1 mia. USD årligt til indkøb af russiske våben, er gået ind i et samarbejde med Ukraine om udviklingen af en ny pakistansk kampvogn "Al-Hallid". Ukraine deltager ligeledes i moderniseringen af pakistanske T-59 kampvogne og har tænkt sig at deltage i licitationen om at sikre Pakistan med krigsskibe af mellemklassen.
    Kina har væsentligt forøget omfanget af indkøb af ukrainske våben og specialydelser. Det gælder primært luftvåbenteknologi, komponenter til denne, samt reparation af gammel sovjetisk luftvåbenteknologi. I 1999 har langt hovedparten af de ukrainske højteknologiske virksomheder samarbejdet med Kina: DAKH "Artem" (Kyiv), GK "Lorta" (Lviv), "Motor-Sitj" (Zaporizhja), Kharkivskyj DP "FED", "CKB Arsenal" og en række andre. Tidligere har Kina købt 56 styrbare missilier af "jord-til-jord" klassen, et parti af midler til  radioelektronisk krigsførelse, samt et parti  flymotorer.
    Indien orienterer sig traditionelt mere mod Rusland. Men "Ukrspetseksport" planlægger snart at åbne en repræsentation i Indien. Der findes rent objektivt en række produkter, som Indien er nødt til at få via Ukraine.
    Republikken Bangladesh har fået An-24 fly og flytekniske komponenter fra Kharkivskyj DP "FED". Sri Lanka har købt flyene Mi-17 og Mi-24 i Ukraine, mens Cambodia har indkøbt 10 mill. 7,62 mm. patroner.
    Vietnam er fortsat interesseret i et våbenteknologisk samarbejde med Ukraine. I år har Vietnams krigsminister bekræftet landets parathed til at indgå i et samarbejde med Ukraine om modernisering af våben: fra luftværnssystemer til pansrede køretøjer og radarstationer. Ukraine fører desuden forhandlinger om våbenteknologiske leverancer med Indonesien og Filippinerne.
    Også i Latinamerika har Ukraine haft visse - omend relativt få - kontrakter. I 1997 indgik "Ukrspetseksport" en kontrakt med Equador om leveringen af "Osa AK" luftværnskompleks til en sum af 64 mill. USD og en kontrakt om leveringen af et parti af Su-27 angrebskampfly til en sum af 600 mill. USD. Tidligere havde Peru købt 9 militære transportfly An-32 (i 1994 og 1996) og fire An-72A fly (i 1994). Sidste år bestilte Venezuela et parti fly og søgrænse patruljebåde i Ukraine. Alt i alt må man dog sige, at den ukrainske våbeneksports potentiale forbliver urealiseret på det latinamerikanske marked.
    SNG-markedet afhænger meget af den politiske orientering og er overvejende forbundet med Rusland. De senere års geopolitiske ændringer giver håb om en stigning af ordrer til Ukraine, hvis landets politiske stabilitet bevares. Det gælder først og fremmest de baltiske lande, Georgien, Azerbajdzhan og delvist Uzbekistan. Aftalerne indenfor det militærteknologiske samarbejde gælder primært reparation og levering af komponenter. I 1999 skete der ubetydelige leverancer til Azerbajdzhan, Uzbekistan, Estland, Turkmenistan, Kazakhstan, Litauen, Moldova, Letland, Georgien, Tadzhykistan, Kyrgyzstan og en større mængde til selve Rusland.
    Hovedproblemet er, at Ukraine kun har en sluttet produktionscyklus hvad angår en begrænset mængde våben. Ukraine er ikke i stand til at producere (nye) kampfly, som udgør 50% af verdensmarkedet. Ukraine kan ikke producere U-både og våben til søværnet, mens udsigterne til at få solgt store krigsskibe er for små (14% af verdenens våbeneksport). Salget af helikoptere, som Ukraine leverer motorer til, udgør også 14% af verdenens våbeneksport. 11% består af eksport af pansrede køretøjer, 10% udgøres af missiludstyr, mens artellerisystemer, kommunikations-, styrings- og efterretningssystemer står for hver 2% af verdenens våbeneksport.
    Et af de største problemer for Ukraines militærindustrielle kompleks (VPK) er fraværet af et system af kreditfinanciering af projekter med perspektiv i. Hvad nytter det at tale om mellemstore og små projekter, når den ukrainske stat ikke engang kunne sikre gennemførelsen af det for landet hidtil vigtigste projekt med An-70 flyene. Ifølge generaldirektør for flyfabrikken ANTK im. Antonova, Petro Balabujev, afviste Ukraines Nationalbank at hjælpe, selvom det nationale sikkerheds-og forsvarsråd havde pålagt banken at udarbejde et projekt for financieringen af An-70. Den maglende mulighed for udviklerne af An-70 at få et lån til 10-12% pr. anno til at færdiggøre An-70 er en væsentlig mangel i et så stort land, mens de private bankers renter til 57-85% pr. anno ifølge Balabujev var "selvmorderiske for ANTK im. Antonova". Ukraines Nationalbank er altså i stand til at manipulere med Den internationale Valutafonds penge, men ikke i stand til at sikre landet en væsentlig valutaindbringende produktion.
        Manglen på statslige kreditgarantier afholder eller forhindrer Ukraine fra at deltage i perspektivrige licitationer, hvor det netop er et krav. Det gælder f.eks. licitationen vedrørende nye våbentyper til Sydafrika. Personlige uoverensstemmelser mellem forskellige ledere indenfor VPK har ofte været årsagen til manglende koordination.
    I år blev den meget perspektivrige internationale rum-udstilling "FIDAE-2000" i Chile for første gang i løbet af de sidste fire år indledt uden Ukraines deltagelse, fordi regeringen ikke rettidigt bevilgede 217.000 USD til organisationen af Ukraines stander. De 217.000 USD var i øvrigt tre gange mindre end det beløb, som krævedes ved den forrige udstilling i Chile. Det førte til ophævelse af kontrakten med ustillingens organisationskomite. Noget lignende skete i øvrigt under verdensudstillingen i Tyskland for nyligt, hvilket blev omtalt i flere aviser.
    Ukraine er også mege sårbar overfor diverse misinformationer, som konkurrenter retter mod landet for at skubbe det ud af markedet. Her nøjes Ukraine ofte med en forsinket reaktion fra Udenrigsministeriet.
    Ukrainsk våbeneksports "grand old man", tidligere sekretær for det nationale sikkerheds-og forsvarsråd Volodymyr Horbulin, er en del af en arbejdsgruppe, som meget snart vil foreslå præsident Kutjma konkrete tiltag til styringen af VPK.
 

28.06.00. Schweiz mistænker Lazarenko for tyveri af 880 mill. USD

Den sigtede ukrainske ex-premierminister Pavlo Lazarenko, der i øjeblikket befinder sig i et fængsel i Californien, har via sine amerikanske advokater indrømmet at have hvidvasket 9 mill. USD gennem schweiziske banker. Lazarenko står tiltalt i såvel USA, Schweiz som i Ukraine. Sagen mod Lazarenko startede i USA den 13. juni i år. Han anklages for at have hvidvasket 114 mill. USD i USA. Lazarenko har via sine advokater ladet forstå, at han er i besiddelse af materialer, der bl.a. kompromiterer Ukraines præsident Leonid Kutjma. Man kan kun gisne om, hvorfor Lazarenko nu indrømmer at have hvidvasket et så relativt beskedent beløb.
    Under en høring i Lazarenko-sagen i Geneve i går meddelte de schweiziske efterforskere, at Lazarenko mistænkes for at have stjålet 880 mill. USD, altså tæt på en milliard amerikanske dollars, i perioden fra 1994 til 1997. Efter deres opfattelse blev pengene kanaliseret igennem konti i mindst 80 forskellige banker. 170 mill. USD af de penge var blevet overført gennem Schweiz. Schweiz' rigsadvokat Bernard Bartossa erklærede, at han ikke har kunnet grave mere frem. Han forlanger, at de 8,5 mill. USD, som i øjeblikket er fastfrosne i Geneva Bank bliver konfiskeret og overført til Ukraine. Ukraines ambassade i Schweiz oplyser, at retten i Geneva for første gang har anvendt den praksis, at sagen er blevet behandlet i den såkaldte polititribunal, hvor den anklagedes tilstedeværelse ikke er obligatorisk. Retten er hævet, men ifølge den schweiziske procedure kan den træffe sin afgørelse i løbet af 7-10 dage. I Schweiz håber man på, at et sådant skridt vil kunne få gang i efterforskningen af sagen i USA. Ifølge de schweiziske love risikerer Lazarenko kun 1½ års fængsel, mens han risikerer hele 250 års fængsel efter de amerikanske love.
    Det ukrainske retssystem anklager ex-premierministeren ikke alene for misbrug af sin stilling til tyveri af penge i stort omfang og ulovlige oprettelser af konti, men også for at have organiseret en række kendte lejemord, bl.a. på folkedeputeret Jevhen Sjtjerban.
    Det er påfaldende, at sigtelserne mod Lazarenko for at have været bagmand til en række lejemord - hvis der er noget i dem - først er blevet fremsat, så de tidsmæssigt faldt sammen med præsident Clintons besøg i Ukraine for ganske nyligt. Det er også påfaldende, at de ukrainske myndigheder endnu ikke er kommet med nogen teori om, hvem der stod bag attentatet mod Lazarenko selv i 1996, kort tid efter, at han var blevet udnævt til premierminister.
 

29.06.00. Kamp mellem Dnipropetrovsk- og Donetsk-klanen ?

Prœsident Kutjma har nu officielt godkendt brændsels-og energiminister Serhij Tulubs afgang.
    Iagttagere mener, at Tulubs afsked er en triumf for vice-premierminister Julia Tymoshenko og hendes reformer i den korrupte ukrainske energisektor. Tulub menes at tilhøre den såkaldte Donetsk-klan. Donetsk-klanen er allieret med Kyiv-klanen, der repræsenteres af de to førende ukrainske oligarker, Dynamo-klanens leder Hryhorij Surkis og den allesteds nærværende Oleksandr Volkov. Leonid Kutjma var selv i mange år Dnipropetrovsk-klanens repræsentant. I sin tid som præsident har han imidlertid frigjort sig fra afhængigheden af Dnipropetrovsk-klanen og har endda ofret dens uofficielle leder, Pavlo Lazarenko, da denne var blevet en for stor trussel mod Kutjmas præsidentembede. Den nuværende vice-premierminister Julia Tymoshenko har formentlig overtaget den landflygtige Pavlo Lazarenkos rolle som Dnipropetrovsk-klanens uofficielle leder. Indtil Lazarenkos flugt fra Ukraine var hun nr. 2 i Lazarenkos parti "Hromada". Derfor kan hendes reformer i energisektoren også ses som forsøg på at få Dnipropetrovsk-klanen tilbage på banen indenfor energisektoren. De angreb, som hendes omgivelser nu oplever i forbindelse med oprulningen af Lazarenko-sagen, ses af hende og hendes tilhængere som de konkurrerende klaners forsøg på at udskadeliggøre resterne af Dnipropetrovsk-klanen. Ifølge visse kilder, så er Lazarenkos mange millioner stadig virksomme i Ukraine.
    Serhij Tulubs karriere startede i Donetsk-klanens "barn" - "Donbas industrielle union" (ISD). Tulub blev kulindustriminister i juni 1998, på et tidspunkt da systemets kamp mod Lazarenkos "Hromada" var på sit højeste. Tulubs magtfulde stilling i den ukrainske regering blev et symbol på Donetsk-klanens comeback efter Dnipropetrovsk-klanens livsfarlige anslag. Fra nu af begyndte Donetsk-klanen at genvinde det terræn, som den havde tabt i Lazarenkos tid i regeringen 1994-97. Under Tulubs tid som minister for kulindustrisektoren fik ISD kontrol med samtlige kulselskaber i Donbas-regionen (bortset fra "Pavlohradvuhilja"). Desuden fik ISD via leverancerne af koks-koncetrat kontrol med hele den overskudsgivende metallurgi i Donetsk. Luhansk og Dnipropetrovsk-regionerne, som er Ukraines absolut største industriområde med 1/4 af landets befolkning. Ved at udnytte Ukraines årlige underskud af koks-koncentrat på 5 mill. tons erobrede ISD nye markeder på bekostning af f.eks. Dnipropetrovsk-klanens "Ukraines Forenede Energisystemer". Tulubs kun 17-årige søn havde lige fået sit pas, da han blev formand for en række selskaber, som hans far kontrollerede.
    Op til præsidentvalget i 1999 var Tulubs opgave at opkræve 1% valgskat pr. tons kul fra kulsektoren. Penge der formentlig havnede i en af præsident Kutjmas valgfonde. Der er påstande om, at Tulub gennemgik et ophold på et privathospital i Tyskland formedelst 100.000 USD.
    Tulub menes at stå i spidsen for en ordning, som gik ud på, at samtlige kulproducenter i Ukraine efter ordre fra hans ministerium forpligtede sig til at sende kul uanset dets kvalitet. Officielt hed det sig, at alt gik an for at redde kraftvarmeværkerne. Men reelt blev det bedste kokskul sendt til selskaber, som Donetsk-klanen kontrollerede. Disse selskaber forarbejdede det til koks og sendte det videre til de metalvirksomheder, som ISD også kontrollerede. Kraftvarmeværkerne fik en tilsvarende mængde af langt billigere og dårligere kul. Denne ordning betød f.eks., at metalindustrikomplekset i Altjevsk (Donetsk-regionen) kunne få op mod 100.000 tons koncentrat om måneden til 45-60 USD pr. ton. Men det kul som kraftvarmeværkerne fik, kun var 12-15 USD værd. Det eneste problem ved den ovenomtalte ordning er, at den er sårbar overfor regeringens (Tymoshenkos) forsøg på at udrydde barter-operationer. De af regeringen indførte åbne auktioner og betaling med likvide midler til den umiddelbare energiproducent blev da også arsagen til, at Tulub indgav sin afskedsbegæring officielt p.g.a. "manglende mulighed for at udføre de af præsidenten pålagte opgaver". Det var den samme begrundelse den tidliger leder af "Naftohaz Ukrajiny" Ihor Bakaj og hans efterfølger Ihor Didenko kom med, da de trådte tilbage.
    Tulub anses for at være den sidste i regeringen, der var i opposition til Tymoshenkos og Jusjenkos reformer i energisektoren. Præsident Kutjma har selv sagt til Jusjenko, at nu bærer han alene (og dermed automatisk Tymoshenko) ansvaret for reformerne i energisektoren. De klaner, der står bag Tulub og Bakaj, vil formentlig nu gøre alt for at forværre den ukrainske energikrise og presse de reformivrige ministre ud af regeringen.
    Kyiv-klanens og Donetsk-klanens plan er formentlig at få Jusjenko fyret, hvis/når det mislykkes for ham at få fornyet de ukrainske lån fra Den internationale Valutafond og Verdensbanken, dvs. til efteråret. Tidspunktet afhænger af, hvornår klanerne og præsidenten aftaler at gennemføre det ekstraordinære parlamentsvalg. Pengene til det skal nemlig formentlig komme fra klanerne, og de er nødt til at have en vis arbejdsro, hvilket er umuligt, så længe Tymoshenko og Jusjenko forsøger at gennemføre reformerne i energisektoren og fratage klanerne deres lyssky indtægter.
 

30.06.00. Forfatningsdomstolen godkender Kutjmas ændringer

Som ventet, så stemte Ukraines Forfatningsdomstol på den ukrainske grundlovsdag den 28. juni for at godkende, at præsident Leonid Kutjmas lovforslag angående forfatningsændringer i overensstemmelse med folkeafstemningen den 16. april er i overensstemmelse med Ukraines forfatning, skriver Internetavisen Ukrajinska Pravda. Dvs., at antallet af parlamentsmedlemmer nedskæres fra de nuværende 450 til 300, parlamentsmedlemmernes immunitet mod retsforfølgelse ophæves, og endeligt får præsidenten lov til at opløse parlamentet, hvis det ikke har vedtaget budgettet eller dannet det, der kaldes "et permanent virksomt parlamentarisk flertal". Præsident Kutjma har formentligt efter pres fra oligarkerne og under indtryk af Europarådets kritik strøget den sidste af folkeafstemningens vedtagne punkter: indførelsen af et to-kammerparlament.
    For at retfærdiggøre sin rolle som landets øverste jurudidske ekspertise, kom Forfatnings- domstolen med en række bemærkninger til Kutjmas hof-jurister, som havde udarbejdet såvel folkeafstemningens spørgsmål som lovforslaget. De to hof-jurister, der sandsynligvis er tale om, er Radaens vice-formand Viktor Medvedtjuk og sværvægteren Oleksandr Volkovs højre hånd, Jurij Levenets.
    Forfatningsdomstolen mener således, at fraværet af en konkret definition i den eksisterende forfatning fra 1996 af, hvad den parlamentariske immunitet egentlig består i, reelt kan føre til en tvetydig forståelse af § 80 pkt. 1. Derfor mener domstolen, at præciseringer er påkrævet. Problemet er opstået, efter at "folket" begik den fejl at "foreslå" at fjerne § 80 pkt. 3, som handlede om, at "folkedeputerede ikke kan tiltales efter straffeloven, tilbageholdes eller anholdes uden Verkhovna Radas accept". Som det er nu - og det selv hvis man fjerner § 80 pkt. 3 i Ukraines forfatning - så "garanterer" § 80 fortsat de deputeredes immunitet, skriver Ukrajinska Pravda. Samme § fastslår, at de folkedeputerede ikke bærer et retligt ansvar for afstemningsresultaterne eller udtalelser i parlamentet og i dets organer, med mindre der er tale om bagvaskelse.
    Forfatningsdomstolens dommere kritiserede desuden begrebet "et permanent virksomt parlamentarisk flertal". Efter Forfatningsdomstolens opfattelse vil indførelsen af et sådant begreb "logisk forudsætte nødvendigheden af tilføje nogle garantier (om de så kun er generelle) for den del af Verkhovna Rada, som ikke indgår i "et permanent virksomt parlamentarisk flertal", og som man kunne betegne som "et parlamentarisk mindretal". Hvis en sådan norm ikke indføres, skriver Ukrajinska Pravda, så vil det ifølge domstolen "føre til en krænkelse af de hovedprincipper, som samfundslivet i Ukraine bygger på, samt til en indskrænkning af borgernes forfatningsmæssige rettigheder".
    Forfatningsdomstolen foreslår, at man "i generelle træk definerer den mekanisme, som skal sikre processen omkring vedtagelsen af statsbudgettet", hvis præsidenten ønsker at opløse et parlament, som ikke har fået vedtaget budgettet. Dvs. at domstolen gerne vil vide, hvem der skal tage sig af budgettet, hvis Radaen bliver opløst.
    Som det nok vil være læseren bekendt, så opfordrede præsident Kutjma lige efter folkeafstemningen den 16. april parlamentet at godkende de af ham foreslåede forfatningsændringer i den nuværende session, som afsluttes den 15. juli for endeligt at godkende forfatningsændringerne på den 6. session i september 2000. Forfatningsdomstolens konklusioner vedrørende det alternative lovforslag om forfatningsændringer på baggrund af folkeafstemningen, udarbejdet af deputeret Holovatyj og Moroz, ventes først i slutningen af juli, hvilket betyder, at hvis Radaen godkender præsidentens ændringsforslag i denne session, vil det automatisk ophæve Holovatyj-Moroz ændringsforslaget. Desuden kan Radaen ikke ændre forfatningen mere end en gang i løbet af en samling.
    Som begrundelse for, hvorfor man afsluttede behandlingen af præsidentens forfatningsændringer før Holovatyj-Moroz ændringsforslaget - de to forslag indgik nemlig samme dag - meddelte Forfatningsdomstolen, at det sidstnævnte ændringsforslag "bestod af flere sider" end præsidentens.
 

30.06.00. Ukrainsk TV sætter nu Volkov i forbindelse med IMF-svindel

Den private ukrainske TV-kanal STB refererede i sine to nyhedsudsendelser torsdag et unavngivent ukrainsk Internet-agentur for "nye" oplysninger fra den britiske avis Financial Times om Ukraines misbrug af Den internationale Valutafonds midler. Kilden til denne information var Ukraines tidligere premierminister Pavlo Lazarenko.
    Det interessante ved denne oplysning på en landsdækkende ukrainsk TV-kanal er ikke så meget selve nyheden. Rent faktisk er det slet ikke nogen nyhed, som kanalens London-korrespondent da også mindede om. Disse sensationelle oplysninger om Ukraines misbrug af IMFs midler blev allerede offentliggjort af Financial Times i marts i år og bragt i oppositionsavisen Hrani i april og denne nyhedstjeneste i maj. Det interessante er, at ukrainsk TV nu for første gang tillader sig at nævne den magtfulde superoligark Oleksandr Volkovs navn i denne forbindelse. Og det vel at mærke med henvisning til den landflygtige paria, Pavlo Lazarenko, som Kutjmas regime har gjort alt for at fremstille som Ukraines eneste storkorrupte politiker. Ordret lød STBs meddelelse sådan:
"...Lazarenko påstår, at Kyiv anvendte IMFs kreditter til forkerte formål. Han udtalte, at han var parat til officielt at erklære, at landets høje ledelse (i ukrainsk sprogbrug er det lig med præsidenten, red.) er involveret i tyveri og hvidvaskning af penge, herunder underslæb af millioner af USD af IMFs penge. Blandt de personer, som er involveret i skandalen er folkedeputeret Oleksandr Volkov nævnt. Derudover påstår Lazarenko, at 613 mill. USD, som Ukraine modtog fra IMF, blev anbragt i spekulationsøjemed i statsobligationer til renter på op til 66%".
    Selve meddelelsen som sådan er ingen nyhed for dem, der har fulgt med i den omtalte bankskandale det seneste halve år og benytter sig af andre ukrainske kilder end de officielle.
    Det man må spørge om er, hvorfor bringer STB en sådan dybt kompromitterende oplysning om en af Leonid Kutjmas nærmeste medarbejdere, på nuværende tidspunkt. De fleste seere kan ud fra sprogbrugen renge ud, at Kutjma også må være belastet af affæren. Volkov var leder af Kutjmas valgstab under præsidentvalget. Er pressefriheden ved at vende tilbage til Ukraine?
    Et mere sandsynligt svar kan være, at det er et led i det klan-opgør mellem Julia Tymoshenko og Volkov/Surkis-klanerne, som jeg omtalte i går. Sagen er, flere af de andre landsdækkende ukrainske TV-kanaler og aviser har forsøgt at sværte Tymoshenko til ved at sætte hendes navn i forbindelse med Lazarenko. Noget der i øvrigt er grundlag for, idet Tymoshenko rent faktisk omtales i det amerikanske anklageskrift mod Lazarenko. I dette klan-opgør, som efter alt at dømme finder sted med præsident Kutjma som passiv linjedommer, har kanalen STB tilsyneladende valgt side til fordel for regeringen og Tymoshenko. Eller også har de fået penge for det. Således har kanalen bragt en række annoncer for Tymoshenkos parti "Batkivsjtjyna".
 

30.06.00. Europarådet frygter Kutjma-dekreter om forfatningen

Europarådets parlamentariske forsamling i skikkelse af dens to Ukraine-observatører, den danske parlamentariker Hanne Severinsen og hendes luxembougske kollega Renate Wolfwendt, er bekymrede for, hvilken vej den forfatningsmæssige udvikling i Ukraine vil tage, efter Forfatningsdomstolens blåstempling af præsident Kutjmas lovforslag til forfatningsændringer og sandsynlige afvisning af det alternative lovforslag udarbejdet af de to oppositionspolitikere, den liberale Serhij Holovatyj og socialisten Oleksandr Moroz, skriver Internetavisen Ukrajinska Pravda.
    I et brev til formanden for PACE, lord Johnston, minder de to Ukraine-observatører om, at det ukrainske parlament havde modtaget to lovforslag vedrørende forfatningsændringer, mens Forfatningsdomstolen kun har afsagt kendelse for så vidt angår præsidentens lovforslag til forfatningsændringer, uagtet, at 304 deputerede (over 2/3) havde forlangt, at domstolen afsiger kendelse i begge lovforslag.
    Severinsen og Wolfwendt er bekymret over, at Radaens første afstemning om præsidentens lovforslag allerede kan finde sted i næste uge og kan opnå et simpelt flertal. "Når Verkhovna Rada så sidenhen på ny mødes [til 6. session] til september og ikke vil kunne opnå det 2/3 nødvendige flertal, så kan præsidenten "tage forholdsregler" for at "opfylde folkets vilje", hedder det i brevet. Derfor anmoder observatørerne om at "forberede PACEs Buro til et sådant begivenhedsforløb".
    "Når det bliver klart, at situationen til september vil udvikle sig efter det ovenomtalte scenarium, kan det blive nødvendigt at sende vores repræsentant til Ukraine på en fact finding mission, samt ekstraordinært at sætte spørgsmålet om Ukraine på dagsordenen til september sessionen", skriver Ukraine-observatørerne.
    PACEs Buro havde allerede fredag morgen den 30. juni studeret observatørernes brev og givet sin tilslutning til, at der er grund til bekymring. Buro'et pålagde de årvågne damer "at følge udviklingen i Ukraine tæt", skriver Ukrajinska Pravda, og besluttede på ny at sende dem afsted til Ukraine. På grundlag af dette besøg, hvis tidspunkt bestemmes senere, vil PACE afgøre, om den skal drøfte Ukraine-spørgsmålet på PACEs september session.
 
 


Copyright (c) Dansk-Ukrainsk Selskab og Ivan Nester