Dansk-Ukrainsk Selskab

31.08.00. Uenighed om årsagen til epidemi i Mykolajiv
31.08.00. Kutjma ved at overtage kontrollen med energisektoren
31.08.00. Ex-premierminister går ind i klapjagt på sin efterfølger
31.08.00. Uklart hvornår IMF tager stilling til Ukraine-spørgsmålet
30.08.00. Vestlige investeringer i Ukraine vokser
30.08.00. Nationalbanken tilbagebetaler 94 mill. USD til IMF
30.08.00. Gazprom forhandler om gasledning udenom Ukraine
22.08.00. Ny skandale omkring russisk gas i Ukraine
22.08.00. Tymoshenkos mand sigtet. Regeringen under pres
22.08.00. Ukraines nye oligarker bærer uniform
Næste nyheder 30.08.00. p.g.a. redaktørens tur til Kyiv 22-29.08.00.
21.08.00. Rusland vil have monopol på gaseksport til Ukraine
21.08.00. Ubådsulykke kaster skygge over SNG-topmøde
21.08.00. Sorotjynskyj-markedet som et spejl af ukrainsk kultur
18.08.00. Retligt efterspil truer omkring misbrug af IMFs midler
17.08.00. Nationalister fortsætter protester foran rigsadvokatens kontor
17.08.00. Arbejderaktion i Lviv har varet i et år
17.08.00. Kutjma på vej mod et opgør med Moskva-kirken i Ukraine
16.08.00. Ukraine vil bede Rusland om lån til atomreaktorbyggeri
16.08.00. Omfattende forholdsregler inden topmøde på Krim
15.08.00. Protest mod Ukraine som losseplads
15.08.00. Sundhedssektoren fortsat i krise
15.08.00. Ukrainsk produceret fly styrtet ned i Kongo

15.08.00. Ukrainsk produceret fly styrtet ned i Kongo

Natten til søndag styrtede et ukrainsk produceret Antonov-fly (An-26 B) med plads til 20 passagerer over kongolesisk territorium tæt ved grænsen til Angola. Alle de ombordværende - det var ifølge forskellige kilder en 27-28 personer - omkom. Flyet var igang med sin normale rute mellem Chikapa og Kinchasa. Årsagen til flystyrtet er endnu uvist. Ifølge bureauet AP var piloterne i flyet, som tilhørte det kongolesiske flyselskab Star Air, ukrainere. Ingen ukrainske myndigheder har i går kunnet give yderligere oplysninger om ulykken, men det russiske konsulat i Den demokratiske republik Kongo oplyste i går til ukrainsk TV, at der ingen ukrainere var blandt de omkomne.

15.08.00. Sundhedssektoren fortsat i krise

I går mødtes premierminister Viktor Jusjenko med repræsentanter for den ukrainske sundhedssektors fagforeninger. Premierministeren sagde, at pædagogernes og sunhedspersonalets problemer har mange fælles træk. Derfor mente han, at vejen til deres løsning bør være analoge.
Regeringen har ifølge Jusjenko afsat 65 mill. Hryvna (11,8 mill. USD) til indfrielse af pædagogernes tilgodehavender i form af ubetalte lønninger.
    Den ukrainske sunhedssektor befinder sig i en mildt sagt kritisk situation. På intensivafdelingen på en skadestue i Kyiv har man ikke engang råd til den mest nødvendige medicin til akut nødlidende, hvis liv derfor hænger i en ligeså tynd tråd som selve sundhedssektoren. Skadestuen modtager over 100 syge i døgnet. Bare en enkelt indsprøjtning med antibiotika koster 100 Hryvna (mindstelønnen i Ukraine er på 118 Hryvna om måneden, red.). En alvorligt syg patient har brug for tre af disse indsprøjtninger om dagen. Reelt får intensivafdelingen 17 Hryvna pr. patient. Derfor er afdelingen dybt forgældet på posten for udgifter til medicin.
    Lønnen udenfor intensivafdelingen udgør 160-180 Hryvna om måneden. En almindelig læge får 126 Hryvna om måneden. Efter at regeringen har fastsat den nye mindsteløn til 118 Hryvna, så er der kommet endnu mere forvirring i sektorens lønsystem. De nye satser betyder, at man kan få næsten det samme i løn ved ufaglært arbejde som en kirurg får. På den ovenomtalte skadestue får de de ansatte i det mindste deres løn til tiden. Men i Ukraine som helhed udgør sundhedspersonalets lønefterslæb i alt 130 mill. Hryvna. Det er primært de lokale budgetter, der ikke udbetaler lægernes løn. Og selvom lønefterslæbet er mindre end det halve i forhold til for et år siden, så æder inflationen også sin del af dette tilgodehavende.
    Regeringen og fagforeningerne enedes efter et 2,5 timer langt møde om at nedsætte en arbejdsgruppe, som skal se på hvilke tiltag der skal ske for at få slettet lønefterslæbet og forbedre situationen i sundhedssektoren generelt.

15.08.00. Protest mod Ukraine som losseplads

"Ukraine er ikke nogen losseplads" var et af de slagord, som unge medlemmer af partiet De Grønne
råbte under deres demonstration foran Østrigs ambassade i Kyiv. Årsagen er en aftale undertegnet mellem det østrigske firma Franz-glass og den ukrainske virksomhed Teploelektronservis vedrørende økologisk behandling af affald. De Grønnes protest var specielt rettet mod den del af aftalen, der rummer en bestemmelse om, at der hvert år skal sendes mellem 100.000 og 1 million tons affald i de næste ti år fra EU til Ukraine. Ukraine har ikke et eneste forarbejdningsanlæg som f.eks. Kommune-kemi, der kan siges at være på internationalt niveau. Alt affald bliver i det enorme land henlagt på lossepladser, hvor det får lov til at rådne op. Ifølge De Grønne er den ukrainske praksis for affaldsdeponering en overtrædelse af alle tænkelige normer indenfor miljørigtig affaldsbortskaffelse, herunder dem Ukraine selv har vedtaget. Ukraine har ifølge De Grønne omkring 60 mia. tons eget affald. På den baggrund virker de par millioner EU-affald ikke af meget. Men det er nok til at få De Grønne på "barrikaderne" foran et fremmed lands diplomatiske repræsentation.
Med har de forsøgt at påvirke deres egne myndigheder? Ifølge De Grønne har hverken miljøministeriet eller andre statslige instanser svaret på deres talrige henvendelser. Tidligere på året demonstrerede De Grønne forand miljøministeriet i protest mod den nye miljøminister. Mange mente, at den egentlige årsag til protesten var, at De Grønne selv ville have haft miljøministerposten i den nye Jusjenko regering, som i stedet gik til Rukh-manden Ivan Zajets.
De Grønnes protestform synes at være symptomatisk for de manglende demokratiske forhold i Ukraine. Der er en tendens til at skyde skylden over på udlandet og vende brodden bort fra egne myndigheder. I stedet for at rette protesten og vreden mod de ukrainske myndigheder og den ukrainske virksomhed, som utvivlsomt har fået en solid betaling for at stille en losseplads til rådighed og derfor må bære hovedansvaret for en forværring af forureningen, retter de unge Grønne deres protestenergi mod et fremmed lands repræsentation, som ikke har nogen som helst umiddelbar del i aftalen og næppe heller kan påvirke beslutningen. Til gengæld er det ufarligt at demonstrere foran i dette tilfælde den østrigske ambassade. Østrig er et civiliseret land, hvis konsul pænt tog imod protestbrevet og lovede at give det videre til Østrigs kansler. Har De Grønne mon overvejet at sende et tilsvarende brev til præsident Kutjma eller premierminister Jusjenko? Det fik vi ikke noget at vide om.

16.08.00. Omfattende forholdsregler inden topmøde på Krim

De ukrainske myndigheder er i fuld gang med at klargøre feriebyen Jalta på Krim ved Sortehavet til topmødet for SNGs (sammenslutningen af uafhængige tidligere sovjetstater) statsledere, som finder sted den 18-19. august. For nogle uger siden meldte Turkmenistans præsident afbud. P.g.a. den tilspidsede situation ved Uzbekistans sydlige grænser har dette lands præsident, Islam Karymov, ligeledes meldt afbud. Udover Ukraines præsident deltager hans kolleger fra Armenien, Azerbajdzhan, Belarus, Georgien, Kazakhstan, Kirgyzstan, Moldova, Rusland og Tadzhykistan. Topmødet finder sted under ekstraordinære sikkerhedsforanstaltninger. Allerede den 17. august vil det ukrainske indenrigsministeriums operative stab arbejde for fulde omdrejninger i Jalta. Hele politiets og de interne sikkerhedstroppers personale overgår til øget beredskab. Topmødet, hvor 10 præsidenter skal mødes efter Jeltsins skik "uden slips", har umiddelbart en uformel stemning over sig, selvom den nye russiske præsident Putin har en noget anden tilgang til den slags møder end sin forgænger, der ifølge sin livvagts erindringer drak sig selv og Kutjma under bordet efter de russisk-ukrainske forhandlinger i 1997, så livvagterne måtte bære de to præsidenter i seng stive af beruselse.
Det uformelle har dog som nævnt ikke influeret på sikkerhedsniveauet. Hvert eneste døgn vil næsten 7.000 politifolk, sikkerhedsfolk, sikkerhedstropper og forsvarsministeriets personale være involveret i sikkerhedsforanstaltningerne i og omkring feriebyen Jalta, så man skulle tro, at der var tale om et præsidentvalg. Som om det ikke skulle være nok, så har indenrigsminister Jurij Kravtjenko for en sikkerheds skyld også beordret Kyivs trafikpolitis (DAI) berømte eliteenhed Cobra ud. Desuden er Ukraines foreløbigt eneste særlige motorcykelenhed fra Kyiv involveret. Enheden er udrustet med italienske motorcykler af mærket Guzzi og iført uniformer, der minder om de italienske carabinieri. Hver eneste af de luxuriøse motorcykler har kostet de ukrainske skatteydere 12.000 USD. Hver en meter af den 145 km lange strækning ned til Jalta vil blive bevogtet. I går var personale fra ministeriet for ekstraordinære begivenheder i gang med at rydde affald op fra vejkanten og undersøge den for eventuelle bomber og lign. Fra den 17. august vil lufthavne, samt de statsejede sommerhuse og sanatorier, som topmødedeltagerne skal bo i, blive bevogtet døgnet rundt. Ifølge indenrigsminister Kravtjenko har Ukraine hermed vist, at landet er parat til at demonstrere en europæisk og moderne tilgang til sikringen af ro og orden samt sikkerhed for deltagerne på topmødet. Ifølge ministeren skal dette topmøde endnu engang bevise, at det ukrainske Krim er det sikreste sted i hele det post-sovjetiske område til internationale møder på allerhøjeste plan.

16.08.00. Ukraine vil bede Rusland om lån til atomreaktorbyggeri

Ukraines premierminister Viktor Jusjenko samlede i går regeringen til et sommermøde i byen Kaniv syd for Kyiv. Regeringens pressetjeneste meddelte, at regeringen havde udarbejdet en liste over de emner, som den skal drøfte på det kommende møde med den russiske ledelse, som skal finde sted i forbindelse med SNG-topmødet den 18-19. august på Krim. Følgende emner har Ukraine bl.a. foreslået bliver drøftet: 1) efter hvilke regler skal afregningen med Rusland for naturgassen finde sted; 2) den russiske olieeksports tariffer, herunder fjernelsen af den russiske afgift på eksport af russiske olie og olieprodukter til Ukraine, samt 3) russisk hjælp til færdigopførelsen af de to reaktorblokke på atomkraftværkerne i Khmelnytskyj og Rivne. Det sidstnævnte projekt har EU og EBRD efter mange års tovtrækkeri afvist at støtte.
Ifølge Jusjenko bør man ikke lave politiske spekulationer omkring Ukraines mulige kornmangel, eftersom de ikke er i overensstemmelse med sandheden, men blot fejlinformerer borgerne. I dag har Ukraine ifølge premierministeren de bedste forudsætninger i fem år for at få en god høst hjem. Man har allerede høstet 18 mill. tons korn. I alt skulle høsten i 2000 komme op på 25 mill. tons korn, hvilket vil være lidt mere end sidste år. Under gårsdagens regeringsmøde drøftede man for første gang programudkastet "Ukraines korn i 2001", et program som opererer med, at man allerede til næste år kommer op på en årlig høst på 35-40 mill. tons korn, hvilket er mildt sagt en optimistisk prognose, der som forudsætning har, at Ukraine inden næste års høst har løst alle landets energiproblemer, dvs. primært problemerne med olien. Problemer, som landet har haft uafbrudt siden 1991. Dog skal det siges, at den nuværende regering er den første der forsøger at gøre noget reelt ved energikrisen i Ukraine. Netop derfor spår mange iagttagere i Ukraine, at den ikke holder efteråret ud.

17.08.00. Kutjma på vej mod et opgør med Moskva-kirken i Ukraine

Ukraines præsident Kutjma har sendt et telegram til Moskvas og Hele Ruslands patriark Aleksij den II, hvori han opfordrer den russisk-ortodokse kirke af Moskva-patriarikatet til at give den ukrainsk- ortodokse kirke en autonom status. Ifølge en række af deltagerne på den russisk-ortodokse kirkes bispemøde i Moskva betyder det, at den ukrainsk-ortodokse kirke bliver uafhængig af Moskva- patriarkatet. Leonid Kutjmas henvendelse blev oplæst på mødet, men forsamlingen afviste at behandle forslaget fra Ukraines præsident med den begrundelse, at "den verdslige magt ikke skal blande sig i kirkelige anliggender".
Den russiske kirke i Ukraine er et redskab for den tidligere kolonimagts fortsatte indflydelse i Ukraine. Samtidigt er det en af de få institutioner i landet, der endnu ikke kan siges at være kontrolleret af præsident Kutjmas administration. Hvilket kirkens afvisninga af præsidentens forslag er et eksempel på. Det ser ud til, at den russiske kirke, der i 1994 i øvrigt hjalp Kutjma til magten, nu bliver det næste mål for Kutjmas og hans administrations forsøg på at gøre Ukraine til en monolitisk stat. Det paradoksale er, at den russiske kirke, der op gennem historien altid har samarbejdet med de verdslige myndigheder som styrets forlængede arm, nu kan få rollen som en oppositionel faktor p.g.a. de særlige politiske forhold i Ukraine.

17.08.00. Arbejderaktion i Lviv har varet i et år

En gruppe bygningsarbejdere i Lviv arbejdede gennem tre år ved forskellige byggerier mod en forsikring om til gengæld at få retten til en bolig udenom boligkøen. Men byggekonsortiet "Kinoskop"s ledelse har ikke opfyldt det, som det lovede. I går kunne de utilfredse bygningsarbejdere fejre et trist jubilæum; nemlig et år siden de slog deres teltlejr op foran byrådet i Lviv i protest mod den urimelige behandling.
Da det gik op for arbejderne og deres familier, at de bare var blevet smidt på gaden, indledte de deres protestaktion. Sidste år flyttede de deres permanente bolig til en teltlejr foran indgangen til Lvivs borgmesterkontor. Efter et stykke tid blev de fem små telte erstattede af et stort telt, hvor der i øjeblikket bor 19 personer. De voksne er her døgnet rundt, mens børnene bliver sendt til et herberg for at overnatte. De aktionerende ernærer sig ved halvfabrikata, og rindende vand har de ikke noget af. Sporvognenes larm har de vænnet sig til. De lokale myndigheder er også holdt op med at tage notits af dem. Kun borgmesteren hilser pænt, når han går forbi. Tidligere var også det sanitære tilsyn en hyppig besøgende. Nu ser det ud til, at det også har glemt alt om teltet. Efter tre års konstante henvendelser og apeller til myndighederne ser det dog ud til, at man er begyndt at lytte til de ukuelige bygningsarbejdere. Ifølge en talskvinde har landets præsident den 11. juli 2000 udsendt en ordre, hvori Ukraines skattevæsen forpligtes til omgående at fjerne pantsætningen fra ejendommen for at udbetale løn til de aktionerende. For at få de lovede 19 lejligheder er det nødvendigt, at arbejderne får næsten 1,5 mill. Hryvna (ca. 270.000 USD). Tiden vil vise, om myndighederne vil opfylde deres forpligtelser. Men arbejderfamilierne insisterer fortsat på deres ret. Hvis præsidentens ordre ikke bliver eksekveret, siger talskvinden, så vil de indlede en tidsubegrænset sultestrejke.

17.08.00. Nationalister fortsætter protester foran rigsadvokatens kontor

Medlemmerne af den nationalistiske ungdomsgruppe "Samostijna Ukrajina" krævede i går i Kyiv, at myndighederne løslader deres leder, advokat Oleksandr Barshuk. Gruppen betegner sig som "ofre for politisk forfølgelse" og "ikke deltagere i kriminelle handlinger". I marts i år besatte unge radikale ukrainske nationalister fra "Samostijna Ukrajina" det ukrainske kommunistpartis hovedkontor i Kyiv. Efter et par måneder i varetægtsfængsel, blev flertallet af bz-erne løsladt med forbud mod at forlade Kyiv. Deres leder Oleksandr Barshuk er imidlertid fortsat isolationsfænglset.
"Samostijna Ukrajina" lagde ikke skjul på, at gårsdagens aktion foran rigsadvokatens kontor var demonstrativ og havde til formål at tiltrække offentlighedens opmærksomhed omkring "hvordan ægte ukrainere har det". Barshuk blev efter deres opfattelse arresteret ulovligt, eftersom han sådan set ikke havde organiseret besættelsen af KPUs hovedkvarter og heller ikke forsøgte at skjule sig for efterforskningen. Ifølge talskvinde Natalka Nemtjynova havde Barshuk ikke engang fået en indkaldelse fra myndighederne. "Samostijna Ukrajina" krævede under gårsdagens aktion, at rigsadvokat Mykhajlo Potebenjko og to af dennes stedfortrædere bliver tiltalt for angiveligt at have spredt fejlagtige informationer om, at "Samostijna Ukrajina" skulle have besat KPUs bygning udfra snævre berigelsesmotiver. Iføgle de unge radikale har Barshuk allerede været igang med en flere dage lang sultestrejke i isolationscellen. Andre af de anholdte medlemmer af gruppen har nu tilsluttet sig sultestrejken. Efter et stykke tid kom to af Potebenjkos stedfortrædere ud til dem og sagde, at Barshuks fængsling er rigtig, og at de andre medlemmer af "Samostijna Ukrajina" blev fængslet p.g.a. ham.
"Samostijna Ukrajina"s aktion foran rigsadvokaturet lignede mest af alt et dårligt iscenesat show, hvor rollerne var fastlagt på forhånd. Tilskuerne - overvejende journalister - blev hurtigt trætte.

18.08.00. Retligt efterspil truer omkring misbrug af IMFs midler

Ukraine har fra januar til juni 2000 afdraget 476,8 mill. USD på landets gæld til Den internationale Valutafond. Dermed udgør Ukraine samlede gæld til IMF 2,256 mia. USD, skriver avisen Den. Den seneste kredit fra IMF faldt den 10. september 1999, da Ukraine modtog 176,4 USD indenfor EFF-programmet (Extended Facility Fund). Siden den dato har Ukraine i alt betalt IMF 762,1 mill. USD i afdrag. I anden halvår af 2000 skal Ukraine betale IMF 447,6 mill. USD, hvoraf de 100,5 mill. USD allerede er afdraget. Inden EFF-programmet blev standset, regnede Ukraine med at få tildelt to rater i løbet af 2000, hver på 250 mill. USD, oplyser Den.
    Genoptagelsen af IMFs kreditter trækker i langdrag. Derfor er visse eksperter begyndt at tale om, at IMFs kreditter overhovedet ikke er nødvendige for Ukraine.
    "Der er ingen der siger nej til IMF-kreditter på gunstige vilkår. Spørgsmålet er, hvor effektivt de kan anvendes: kan vi sikre deres tilbagevenden via økonomisk vækst", siger præsidenten for Centret for økonomisk udvikling, Oleksandr Paskhaver, til Den. Efter hans opfattelse går dem, der taler om at det ikke kan betale sig at modtage lån fra IMF, ud fra, "at regeringen og selve erhvervssystemet endnu ikke er i stand til at udnytte dem tilpas effektivt".
    1. vice-premierminister Jurij Jekhanurov har sagt, at "hvis er alt er normalt", så vil IMF allerede til oktober beslutte at genoptage finansieringen af Ukraine efter EFF-programmet. Hans regering har siden januar forsikret den ukrainske offentlighed om, at nu var IMFs kreditter lige om hjørnet.
    "Jeg er næsten sikker på, at finansieringen bliver genoptaget, når den nye amerikanske præsident er valgt", siger Paskhaver. "Noget andet er, hvilket grundlag og i hvilken politisk kontekst. Hvis man i selve IMF grundliggende ændrer sit koncept (fra støtte til overgangsprocesser til udelukkende krisesituationer) så har vi ingen muligheder for at få et lån her og nu".
    Ukraines forhenværende premierminister, Valerij Pustovojtenko, ligger ansvaret for de udeblevne IMF-kreditter (og andre internationale kreditter) på den nuværende regering med hans efterfølger Viktor Jusjenko i spidsen. Ifølge Pustovojtenko har den nuværende regering "helt og aldeles tabt samarbejdet med de internationale finansielle institutioner, herunder IMF, på gulvet". "Der var et håb om, at vi med udnævnelsen af Jusjenko til premierminister meget lettere ville få fornyet IMFs lån, men [de internationale finansielle institutioner] har hæftet sig fast ved de overtrædelser, som tidligere har fundet sted", mener Pustovojtenko. Han bekræfter i øvrigt, at der "virkeligt var nogle ubehagelige historier med en eller anden embedsmand fra Nationalbanken". "Det ved alle meget godt, ligesom Viktor Jusjenko har kendskab til den episode, som den forhenværende leder af IMFs mission i Ukraine, Mohammed Shadman-Valavi, også har kendskab til".
    I mellemtiden så skal IMFs direktionsråd den 28. august på grundlag af resultaterne af revisionen af Ukraines Nationalbank træffe en afgørelse om Ukraine. Nationalbankens repræsentanter vil ikke udelukke, at fonden vil kræve en tilbagebetaling af de 200 mill. USD, som Ukraine modtog i den periode, hvor landet havde givet forkerte oplysninger til fonden om nationalbankens guldvalutareserver. Derudover har Kyivs statsadvokat rejst tiltale efter straffeloven på grundlag af de oplysninger, som Verkhovna Radas undersøgelsesudvalg vedrørende nationalbankens forkerte anvendelse af IMFs kreditter, har indsamlet. Hvis IMFs direktionsråd træffer en beslutning, der er negativ for Ukraine, vil statsadvokatens arbejde i sagen få en yderligere impuls, mens listen over de personer, som vil blive stillet til ansvar, vil blive væsentligt større, mener Dens eksperter.

21.08.00. Sorotjynskyj-markedet som et spejl af ukrainsk kultur

Det traditionsrige Sorotjynskyj-marked i Poltava syd-øst for Kyiv er indbegrebet af ukrainsk kultur og mentalitet, præget som den er af århundreders afhængighed af jorden som den eneste naturrigdom og de ofte lumske og omskiftelige vejrguder, der hjemsøger Ukraines flade og udsatte landskab.
    Sorotjynskyj-markedet blev åbnet torsdag i sidste uge som et nationalt marked for hele Ukraine, hvilket er nyt. Markedet varede frem til søndag. Sorotjynskyj-markedet bygger på traditionen i den berømte 1800-tals forfatter Nikolaj (Mykola) Gogols værker. Gogol var ukrainer, og hans værker handlede overvejende om livet i den ukrainske landsby, selvom han hele sit liv skrev på russisk.
    Sorotjynskyj-markedet genåbnede i 1966 efter at have været forbudt under Stalin. Siden 1966 er Sorotjynskyj-markedet det årlige mødested for førende virksomheder indenfor maskinindustrien, fødevareindustrien, forarbejdningsindustrien, det landbrugsindustrielle kompleks, handel samt for private erhvervsfolk.
    I år var der så mange ansøgninger om deltagelse, at nogle måtte afvises p.g.a. pladsmangel. Landsbyen Velyki Sorotjyntsi, der danner rammen om markedspladsen, fik på de fire dage besøg af 413 virksomheder og over 800 private forretningsfolk fra 16 af Ukraines regioner. Desuden kom der gæster fra Storbritanien, Georgien, Kina, Polen, Rusland og Frankrig. Hvem ved, skriver avisen Den, måske er det mere end blot en spøg, når arrangørerne erklærer, at de nu vil åbne Sorotjynskyj-markedets filialer ikke alene i Kyiv, men også i Tyskland og USA, så folk kan strømme til markedet ligesom til en Hannover-messe.
    Administrerende direktør for Poltavas regionale datterselskab DAK "Khlib Ukrajiny" Petro Olijnyk udtaler til Den, at de reelt har løst problemet med [Poltava]regionens brødforsyning frem til den 1 september 2001. Virksomheden deltager i Sorotjynskyj-markedet med det formål at komme ud på et større marked. "Khlib Ukrajiny"s produktion er kendt ikke bare i Ukraine, men også i de baltiske lande, Slovakiet, Polen, Ungarn og Israel. Hvad angår den nuværende katastrofale situation, så mener Petro Olijnyk, at det ikke kun er en misforståelse, men også en god lærestreg fremover: du kan ikke snyde jorden.
    Volodymyr Nemylostyvyj, som er chefkonstruktør på Kharkivs cykelfabrik, er også kommet til Sorotjynskyj-markedet i søgen efter nye markedet. Virksomheden producerer over 30 modifikationer af cykler: børnecykler, specialbyggede cykler, transportcykler, sportscykler samt cykler til bjergterræn. Priserne er overkommelige: fra 120 til 600 Hryvna (fra 24 til 121 Euro), men som så meget andet i Ukraine, er virksomheden på falittens rand p.g.a. mangel på likviditet. Virksomhedens produktionsapparat giver mulighed for at producere 1 million cykler om året, men der bliver for tiden højst fremstillet 150.000 cykler.
    Alt i alt er folk ikke alene kommet hertil i søgen efter nye perspektivrige kontrakter, men også for at præsentere sig selv og se på andre, siger fungerende marketingschef i "Poltavamash" A/S, Hryhorij Tsabeka til Den. Sådan er den ukrainske mentalitet. Og det er bl.a. derfor, at en almindelig landsby-bazar har forvandlet sig til et nationalt marked.

21.08.00. Ubådsulykke kaster skygge over SNG-topmøde

Det uformelle topmøde på Krim mellem statslederne i sammenslutningen af uafhængige stater (SNG) kunne ikke undgå at blive præget af den russiske ubådsulykke i Barents-havet, hvor der blandt de 118 omkomne i øvrigt også menes at være ca. 20 folk fra Ukraine. Efter anmodning fra den russiske præsident Vladimir Putin blev den mere underholdningsmæssige del af Krim-topmødet aflyst. I stedet for de oprindeligt planlagte 2 dage varede sammenkomsten kun 1 dag.
    Ukraines præsident nåede i løbet af den ene dag - lørdagen - at holde møder med Georgiens, Azerbajdzhans, Armeniens, Moldovas og Ruslands præsidenter. I betragtning af det uformelle præg, som møderne bar, blev der ikke truffet nogle konkrete beslutninger under møderne. Der var blot tale om meningsudvekslinger og preliminære aftaler om visse spørgsmål. F.eks. indbød Armeniens præsident Robert Kotjerjan ukrainske eksperter til Armenien og lovede desuden at øse af landets erfaring med energikrise. På mødet med sin georgiske kollega Eduard Shevarnadze lovede Leonid Kutjma Ukraines hjælp i forbindelse med en naturkatastrofe. Hjælpen vil bestå af ukrainske kornleverancer. Den ukrainske regering vil i nærmeste fremtid bestemme, hvor stort omfanget af denne hjælp vil være. Det længe ventede møde mellem Ruslands og Ukraines præsidenter bragte ikke nogen ændringer i forholdet mellem SNGs to største lande. Ifølge Kutjmas talsmand Oleksandr Martynenko forsøgte de to præsidenter under deres møde ikke at undgå at tale om problemerne, selvom spørgsmålet om ukrainsk betaling for russisk gas, indfrielsen af Ukraines gæld for de forudgående år, de fortsatte russiske gasleverencer i år og til næste år. "Præsidenterne udtrykte håb om, at regeringerne vil finde en udgang på løsningen af disse problemer", sagde Kutjmas talsmand efterfølgende.
    Igen i betragtning af det uformelle præg, som møderne bar, blev spørgsmålet om SNGs fremtid ikke drøftet. De mere vigtige afgørelser blev overladt til det officielle SNG-topmøde til december i Minsk. Præsidenterne nøjedes med endnu engang at understrege vigtigheden af at etablere en frihandels-zone og bekræftede, at de er indstillet på at arbejde henimod en løsning på spørgsmålet. Præsidenterne var også enige om en fælles erklæring til FNs 2000-møde. Dette dokument kan ses som et tegn på, at SNG-landene er klar til at udarbejde en fælles holdning på FN-topmødet. "SNG-landene er en uadskillelig del af det internationale samfund og er parate til et bredt og konstruktivt samarbejde med alle stater for at finde et passende svar på tidens udfordringer", hed det i en erklæring.
    3 præsidenter udeblev fra det uformelle SNG-møde. Turkmeninstans præsident ignorerer dem konsekvent, mens Uzbekistans og Kirgyzstans præsidenter meldte afbud p.g.a. en tilspidset situation i deres respektive lande. I det hele taget bar topmødet præg af, at langt de fleste præsidenter kom fra lande med store interne problemer.

21.08.00. Rusland vil have monopol på gaseksport til Ukraine

Ukraine kan ikke købe russisk gas på et marked. Moskva har nemlig til hensigt at tilbyde en pris på 102-103 USD for 1.000 kubikmeter gas og skabe en statslig gasleverandør. Reelt opretter russerne hermed et monopol på salget af gas, sagde Ukraines vice-premierminister med ansvar for energisektoren Julia Tymoshenko under et besøg i Khmelnytskyj og Rivne regionerne. Eftersom disse priser var uacceptable for den ukrainske forbruger, håbede regeringen på at kunne få lov til at købe gassen af Turkmenistan, som ville koste det halve af den russiske, mente Tymoshenko.
Problemet er, at den turkmenske gaspris afhænger af transittariffen gennem Uzbekistan, Kazakhstan og ikke mindst Rusland. Julia Tymoshenko bliver ved med at håbe på, at Ukraine kan nå til en eller anden form for løsning med det centralasiatiske Turkmenistans ledelse. Tidligere på måneden var hun

fremme med den meget ambitiøse ide om at Ukraine kunne få 4-5 andre lande til at gå med til at opføre en gasrørledning fra Turkmenistan til Ukraine. Ledningen skulle i givet fald passere 4-5 lande og to have. I givet fald ville Ukraine blive uafhængig af den russiske gasforsyning, hvilket uden tvivl radikalt ville ændre styrkeforholdet mellem de to lande og nok gøre Ukraine reelt uafhængig af Rusland (se tegning til illustration af Ukraines nuværende afhængighed). Men hvis Ukraine skulle få råd til et så ambitiøst projekt, skulle det finansieres af andre lande eller f.eks. af andre organisationer. Den hidtige erfaring fra Ukraines samarbejde med andre lande og internationale finansinstitutioner omkring store projekter er ikke den bedste. Hovedproblemet er - og det har vi den amerikanske regerings ord for - ukrainsk korruption på alle niveauer. Den eneste undtagelse er Ukraines samarbejde med NATO, som faktisk går strålende, når man måler succesen efter den særlige ukrainske målestok. Men at forestille sig at NATO ville gå ind i et sådant byggeri af en gasrørledning er nok vanskeligt, idet der ville være alt for mange interesser involveret i beslutningsprocessen. Omvendt ville byggeriet utvivlsomt blive mere realiserbart i det øjeblik, lande som Georgien og Azerbajdzan blev medlemmer af NATO. Så ville man sandsynligvis kunne føre en afgrening gennem Georgien, ad Sortehavets bund og over til Krim eller hvor man nu bliver enige om på Ukraines sortehavskyst. Problemet er her, at dels skal Rusland først forlade en række baser i Georgien, dels skal Armenien rømme en del af det vestlige Azerbajdzhan, som Armenien erobrede under Karabakh-krigen i starten af 90erne. Spørgsmålet er, om Rusland - Armenien er her Ruslands forlængede arm - godvilligt vil gøre det. Men selv, hvis disse betingelser bliver opfyldt, ved man aldrig, hvad Rusland kan finde på i Sortehavet.
Præsident Kutjma skal besøge Turkmenistan i næste måned. Kutjma håber på at opnå en eller anden gunstig aftale med Ashkhabad om gasleverancer til Ukraine. For at dække Ukraines gasbehov for resten af året har landet brug for at indkøbe knap 19 mia. kubikmeter gas.
En række ukrainske banker vil yde regeringen et lån på 400 mill. Hryvna (81,6 mill. Euro) til indkøb af 3 mill. tons kul i Rusland og Polen for at sikre elektricitetsværkernes drift til vinter.

22.08.00. Ukraines nye oligarker bærer uniform

I juli måned trådte lederen af "Ukrainsk Telekom" (Ukrtelekom) Leonid Netudykhata tilbage. Det skete lige efter, at parlamentet Verkhovna Rada havde principgodkendt loven om privatisering af Ukrtelekom - Ukraines for tiden mest indbringende statslige virksomhed. Dens pris vurderes til mindst en halv milliard USD. Parlamentarikernes accept af privatiseringen af denne "strategiske" virksomhed kom efter en hård kamp og først efter, at præsident Kutjma gennemførte sin folkeafstemning, der resulterede i en blød overgang til præsidentstyre i landet og en forvandling af Verkhovna Rada til godt betalte statister.
    Det at Ukrtelekom er et lukrativt salgsobjekt er der et par eksempler på. For nogle år siden oprettedes et joint-venture ved navn "Kyivstar", hvor Ukrtelekom ejer aktiemajoriteten. "Kyivstar" udbyder udlandstelefoni og mobiltelefoni for folk der bor i Ukraine. Forinden havde et andet joint-venture oprettet med Ukrtelekoms deltagelse - "UTEL" - bevist branchens rentabilitet. Kort tid efter blev Leonid Kutjmas datter Olena Kutjma udnævnt til marketingschef i "Kyivstar". I dag er hun direktør for "Kyivstar".
    Der var ingen der turde kommentere Netudykhatas afgang fra den magtfulde post som Ukrtelekoms bestyrelsesformand midt i virksomhedens forberedelse til privatisering, heller ikke ham selv.
    Den eneste teori, som fandt vej til medierne, blev fremsat af folkedeputeret Olena Mazur (PSPU), som deltog i Verkhovna Radas ad hoc udvalg omkring telekommunikation. "Årsagen til Netudykhatas afgang er begyndelsen på en ny runde af ejerskifte i Ukraine", citeres Mazur i den ukrainske internetavis ProUA. "Det der udløste hans afgang var de materialer, som vores udvalg havde indsamlet. Vi fandt frem til adskillige embedsmisbrug i kommunikationssektoren. Den udøvende magt benyttede sig aktivt af de informationer, som vores udvalg havde indsamlet. Vi sendte materialerne til Rigsadvokaten og Det nationale sikkerheds-og forsvarsråd (forkortet RNBO). Der kom folk fra Præsidentens Administration, som af mig personligt fik udleveret tre mapper med dokumenter. Efter sigende blev de overdraget direkte til Kutjma. Vi vil også afsløre Dovhyj (den fungerende formand for Ukrtelekom). Efter vores oplysninger er han SBUs (sikkerhedstjenestens) og RNBOs repræsentant".
    Betyder det, at man kan begynde at se den samme tendens i Ukraine som i Rusland; nemlig at politi-og sikkerhedstjenesterne forsøger at få kontrol med så meget statsejendom som muligt? Tidligere blev det gjort hemmeligt, i dag kommer det op på overfladen. Det bliver klart, hvem der styrede hvilken sektion. I den forbindelse er Dovhyj ikke en tøddel bedre end Netudykhata, som repræsenterede Donetsk-klanen. Khudolijs (ex-kommunikationsminister) afsked skete i øvrigt efter at Verkhovna Rada sidste år for første gang afviste lovforslaget om privatiseringen af Ukrtelekom og vedtog en resolution omkring problemerne i sektoren.
    Netudykhatas afsked kom efter "frivillig tvang", dvs. at han blev tvunget til at tage sin afsked for ikke at blive fyret efter en bestemt paragraf og dermed få karrieren spoleret.

De nye oligarker (i betydningen personer med stor politisk og økonomisk magt)
Det mest interessante ved folkedeputeret Mazurs erklæring synes ikke at være det, at der blev begået underslæb i Ukrtelekom, som ad hoc udvalget har påvist det, men det, at politi-og sikkerhedstjenesterne aktivt tager del i fordelingen af den statslige kage. Imens politikere og journalister vanen tro skuler mod "privatiseringsbaronerne" Surkis og Co., den bundkorrupte Lazarenko, Volkov og andre folkevalgte, så bruger politi-og sikkerhedstjenesterne den af dem selv skabte hurlumhej omkring "røveriet af Ukraine" til at dele rovet. Det er der i hvert fald meget der kunne tyde på. Nogle af lederne af politi-og sikkerhedstjenesterne i Ukraine kan sagtens betegnes som "oligarker". Ifølge den russiske skandale site compromat.ru's eksperters vurdering, så kan man opstille følgende "hitliste" over de nye ukrainske "oligaker i uniform":
    1. Leonid Derkatj, leder af Ukraines sikkerhedstjeneste (SBU). En meget indflydelsesrig person, som arbejder tæt sammen med sønnen Andrij Derkatj, der er folkedeputeret og fornyligt har stiftet den nye bevægelse "Centrum", hvis stiftende forsamling foregik i pomp og pragt i palads "Ukrajina" med den kendte russiske pop-sanger og Kutjmas bonkammerat Jozif Kobzon og andet godtfolk. Andrij blev valgt til formand for "Centrums" tilsynsråd, mens formandsposten blev tilbudt præsident Leonid Kutjma. Det er endnu uvist, hvorvidt Kutjma vil sige "ja" til tilbuddet. Lige nu holder han en velfortjent ferie.
    Derkatj & søn har stor indflydelse i transportsektoren og den farmaceutiske sektor. En indflydelse der har en tendens til at blive større og større dag for dag. Inden han blev leder af SBU val Derkatj den ældre (Leonid) leder af Ukraines toldvæsen. Ifølge pålidelige kilder har han beholdt en ikke ubetydelig indflydelse i toldvæsenet. Den formelle leder af toldvæsenet, Jurij Solovkov, anses i høj grad for at være en galionsfigur. Det bekræftes af, at der i 1998 udkom en bog, som hed "Ukraines toldvæsen: i går, i dag og i morgen". Bogens forfatter var ingen ringere end Derkatj den ældre, selvom han på det tidspunkt ikke længere var formand for toldvæsenet. Derkatj beretter i bogen om det ukrainske toldvæsens tilblivelse og om dets fremtid. Hvad ville Derkatj mon sige, hvis en tidligere leder af SBU, i dag ville have skrevet en bog om SBU, hvor han opridsede SBUs fremtidsperspektiver?
    Leonid Derkatj sidder solidt i sin stol. Det har han da også al mulig grund til, ikke mindst hvis man ser på hans biografi. I gamle dage var Derkatj nemlig næstkommanderende i KGB i byen Dnipropetrovsk, hvor han mødte Leonid Kutjma, der dengang var partiformand på den berømte missil-fabrik "Juzhmash" i Dnipropetrovsk.
    2. Jurij Kravtjenko - indenrigsminister. Selvom Kravtjenko ikke kommer fra Dnipropetrovsk, men fra naboregionen Kirovohrad, så er han alligevel en af præsident Kutjmas favoritter. Han sidder nu på femte år solidt som indenrigsminister - et meget varmt sæde før i tiden. Som regel bliver indenrigsministeriets (MVS) ledere udskiftet som man skifter skjorter, især i krisetider, idet regeringen altid kan skyde skylden på den afgående minister. Da Kravtjenko blev leder af MVS var ministeriet bestemt heller ikke blandt favoritterne. Han var inden sin udnævnelse til indenrigsminister i øvrigt også leder af Ukraines Toldvæsen. Han var ikke toldvæsenets chef særligt længe og har derfor sandsynligvis ikke bevaret den indflydelse, som Derkatj har. Måske er årsagen til det, at hans efterfølger Derkatj sørgede for at "rense ud" blandt forgængerens folk.
    Men efter fem år som indenrigsminister kan man ikke sige, at politimandens image i borgerens øjne er blevet højnet. Den halve million ansatte i politikorpset får ikke særligt meget i løn og er tvunget til at "arbejde til siden", hvilket fører til diverse små og større skandaler. Desuden er tiden moden til en væsentlig reduktion at politistyrken. I år skal mindst 1/4 del af personalet i politikorpset, som i Ukraine hører under indenrigsministeriet, afskediges. Det ser dog ikke ud til på nogen måde at svække Kravtjenkos position. Årsagerne til hans styrke er flere. Den vigtigste er formentlig, at Kutjma anser ham for bundloyal og pålidelig. Desuden har Kravtjenko fået bugt med den værste kriminalitet eller underlagt den sit ministeriums kontrol. For et par år siden begyndte den kendte avis Kievskie Vedomosti en række afslørende artikler om Kravtjenko. Alle begyndte at snakke om, at nu var hans afgang tæt på. Journalisterne spurgte Kutjma: Hvordan vurderer De indenrigsministerens handlinger? Men Kutjma svarede klart og utvetydigt: lad Kravtjenko være i fred! Herefter sagsøgte Kravtjenko avisen Kievskie Vedomosti, som blev idømt en kæmpebøde, hvorefter avisen tav om sagen og blev magthaverne venligt stemt. Det er desuden velkendt, at Kutjmas og Kravtjenkos døtre er gode veninder og har en fælles interesse indenfor kommunikationssektoren. Men Olena Kutjma er altså ikke Tetjana Djatjenko (Jeltsins datter og finansrådgiver, red.). Derfor er der ingen grund til at bruge plads på at spekulere over, hvad Kutjmas datter kan hjælpe sin farmand med.
    Kravtjenkos magt øges år for år. MVS bliver stadig stærkere som pengemaskine. I stedet for de karseklippede banditter, som det ukrainske politi har haft et stort held med at få ram på, dukker der alle mulige fonde op til støtte for indenrigsministeriets organer og disses private virksomheder. De øgede indtægter udenfor budgettet giver sig udslag i, at politiets administrationsbygninger bliver renoveret. Som et eksempel kan nævnes, at man i den fattige landbrugsregion Khmelnytska er i gang med at opføre et nyt pompøst hovedkvarter til den regionale afdeling af MVS. Ved siden af ligger der et stort anlagt sportscenter med barer, saunaer, billiardstuer og en ridebane. Man er også igang med at opføre beboelsesejendomme i tilknytning til komplekset. Der er allerede blevet færdigbygget to ejendomme ud til en kanal - det hele efter europæisk standard. Ved siden af en historiske by Kamenets-Podolskyj er man igang med at lægge sidste hånd på en pragtvilla - et politisanatorium, som indenrigsministeren har overdraget til den regionale afdeling af MVS. Et andet eksempel på MVS' rigdom er, at ministeriet fornyligt indkøbte et parti dyre motorcykler i Italien til det nyoprettede elite-trafikpoliti i Kyiv. Hver motorcykel kostede officielt 12.000 Hryvna, hvilket er mere end en årsløn for et parlamentsmedlem. Det er overvejende sandsynligt, at pengene til disse indkøb ikke er kommet fra det officielle statsbudget.
    En af Kravtjenkos hovedfortjenester er oprettelsen af to slagkraftige afdelinger til bekæmpelse af den organiserede kriminalitet og til bekæmpelse af økonomisk kriminalitet. Eftersom der ikke i ukrainsk lovgivning er en konkret afgrænsning af, hvilen politistruktur der har ansvaret for hvilket afsnit af bekæmpelsen af den organiserede kriminalitet, sker det tit, at politi-og ordensmyndighederne bekæmper hinanden om kontrollen med en bestemt sektor. Det gælder også informationssektoren.
Hver eneste større ordens-og retshåndhævende myndighed er i besiddelse af en hel skov af massemedier. Efter behov bliver disse medier brugt til at sværte hinanden til. Engang imellem kommer det ligefrem til fysiske sammenstød, som da lederen af skatteinspektionen i et af Kyivs distrikter tidligt om morgenen sprang ud af vinduet på en af indenrigsministeriets afdelinger i byen med en kniv i halsen.
    3. Mykola Azarov - skattevæsenets chef. Azarov står stærkt, ikke mindst fordi skatteinddragelse er blevet et meget vigtigt emne i Ukraine i de senere år, hvorfor hans skattevæsen får tildelt stadig større beføjelser. Azarov og Kravtjenko kan ikke helt blive enige om, hvordan de skal dele markedet for salg af konfiskeret ejendom og for kontrollen med de ikke altid lige lovlydige eksportører. Leonid Derkatj kan imidlertid også blive en faktor her med sin fortsatte indflydelse i toldvæsenet.

Lederne af den ukrainske grænsepatrulje og den nuværende leder af toldvæsenet kan endnu ikke betegnes som "oligarker i uniform". Den meget indflydelsesrige formand for præsidentens sikkerheds-og forsvarsråd Volodymyr Horbulin, som midt under præsidentvalget i 1999 måtte vige pladsen, har beholdt sin indflydelse og er fornyligt blevet udnævnt til formand for en organisation, der skal kontrollere Ukraines våbeneksport. Hans afløser, Jevhen Martjuk, som selv er tidligere formand for SBU, premierminister og kandidat til præsidentposten i 1999 begynder så småt at tage til i styrke. Men hele hans hidtige forløb tyder på, at han aldrig vil nå toppen. Han kan flere sprog og samler på reproduktioner fra nogle af de kendteste kunstmuseer i verden - den slags tilbøjligheder kan man ikke komme til tops i magtens pyramide med i Ukraine. Så Martjuk vil sandsynligvis forblive en højtstående statist. Han fik dog over 2 millioner stemmer under 1. runde af præsidentvalget i 1999 og kan som den eneste af "oligarkerne i uniform" dokumentere en vis folkelig popularitet og karisma. En ikke ubetydelig del af Ukraines diplomatiske korps især i Nordamerika stemte på Martjuk ved 1. runde af præsidentvalget.
Hvorom alting er, så vurderer såvel de russiske som de ukrainske eksperter, at de tre vigtigste oligarker i Ukraine i dag er chefen for SBU - Leonid Derkatj (med sønnen Andrij), indenrigsminister Jurij Kravtjenko og skattechef Mykola Azarov. Deres hovedstyrke er, at de er præsident Kutjmas personlige favoritter. Og går det i Ukraine som det plejer; nemlig som i Rusland, så vil det også være blandt dem, at den næste premierminister og formentlig også Ukraines næste præsident og Kutjmas afløser skal findes.

22.08.00. Tymoshenkos mand sigtet. Regeringen under pres

Nyhedbureauet Interfaks meddelte i går aftes, at den ukrainske rigsadvokat har rejst sigtelse for overtrædelse af straffeloven mod ledelsen i korporationen "Ukraines Forenede Energisystemer" (forkortet EESU) Valerij Falkovytj og Oleksandr Tymoshenko, som er gift med vice-premierminister med ansvar for energisektoren og tidligere leder af EESU i 1995-97, Julia Tymoshenko. Oleksandr Tymoshenko er til dagligt bestyrelsesmedlem i EESU, mens Valerij Falkovytj er vice-direktør. Sigtelsen lyder ifølge internet-avisen Ukrajinska Pravda på tyveri af statslig ejendom i et særligt graverende omfang.
På en pressekonference i Kyiv i går sagde vice-rigsadvokat, Mykola Obikhod, at sigtelsen for overtrædelsen af straffelovens § 86 blev rejst den 18. august, dvs. i fredags. først blev V. Falkovytj og O. Tymoshenko anholdt som mistænke. I går blev de så præsenteret for den officielle sigtelse og en arrestordre blev udstedt. De befinder sig i øjeblikket i en isolationscelle. Ifølge vice-rigsadvokaten har V. Falkovytj og O. Tymoshenko udnyttet deres embeder til at tilegne sig 800.000 USD af statslige midler under selskabet "Ukrtekhservis"' gennemførelse af operationer med valset metalgods i 1990-erne i Fjernøsten.
Derudover sigtes Falkovytj for, at han i 1996-97 ved at forfalske dokumenter har smuglet russisk gas til Storbritannien, som selskabet "Gazprom" havde solgt til EESU, til en sum af 3 mia. Hryvna. Som sædvanligt har rigsadvokaturet også i denne sag fundet et "spor til Lazarenko-sagen". Obikhod meddelte, at "Lazarenkos russiske operationer hang sammen med den russiske gas, som blev leveret til EESU". "Lazarenko havde forbindelse til aktive russiske embedsmænd og russiske forretningsfolk. Der blev indsat enorme summer - millioner af dollars - på Lazarenkos konti fra visse russiske selskaber. Den 27. marts i år har Den russiske Føderations militære anklager rejst en sigtelse for overtrædelse af den russiske straffelov i form af embedsmisbrug mod visse ledende militærpersoner". Ifølge Obikhod blev der overført 250 mill. USD på Lazarenkos private bankkonti. Det beløb kaldte vice-rigsadvokaten for "en del af isbjerget".

Mandag aften kom Julia Tymoshenkos første reaktion på anholdelsen af hendes mand. Ifølge Ukrajinska Pravda sagde fru Tymoshenko, at det var en politisk gengældelsesaktion mod hende. Tymoshenko har tænkt sig at gå til Højesteret med anmodning om at få omstødt isolationsfængslingen af sin mand. Hun vil heller ikke udelukke, at lignende forholdsregler kan finde sted overfor hende. "Efter det der er sket, vil jeg ikke længere blive forbavset over noget", sagde vice-premierministeren. Hun fortalte, at hendes mand blev anholdt den 18. august ved 18-tiden. Men hun fik det først at vide den 21. august om eftermiddagen. Oleksandr Tymoshenko ankom til Kyiv fra hjembyen Dnipropetrovsk for at vidne i en retssag.
    "Arrestationen af min mand er fremkaldt af mine forsøg på at standse de lyssky og korrupte aktiviteter i brændsels-og energisektoren. Moderate beregninger viser, at regeringens politik har ført næsten 5 mia. Hryvna (ca. 1 mia. Euro) ud af den lyssky sektor og overført til virksomheder, som enten fremstiller energi eller udvinder den", fastslog Tymoshenko. "Det er klart, at de selskaber som virkede i den lyssky sektor og på ulovlig vis skovlede enorme profitter ind, har gjort brug af deres politiske indflydelse på embedsmænd og toppolitikere på alle niveuaer for at fjerne mig som leder af brændsels-og energikomplekset, undergrave min politiske autoritet og genoprette det lyssky og korrupte system", citeres Tymoshenko af nyhedsbureauet Interfaks Ukrajina.
    Julia Tymoshenko forsøgte at tilbagevise de sigtelser, som statsadvokaten havde rejst mod hendes mand og vice-direktøren for EESU, Valerij Falkovytj. Hun delagtiggjorde journalisterne i visse af sagens detaljer. Ifølge Tymoshenko går sagens kerne tilbage til 1993, hvor et kinesisk selskab, som havde forretningsforbindelser med det selskab, som hendes mand og Falkovytj var ledere af, "stjal" et skib med valset metalgods fra dette selskab, hvorefter afregningen med selskabet "Ukrtekhservis" på 1,6 mill. blev tilbageholdt. Dette statslige tilgodehavende blev fuldtud afdraget tilbage i 1997, hvilket en revision også har bekræftet. Tro mod sit eget credo så fortalte Tymoshenko om sine fjenders "synder". "Hvis man bygger på en sag, der går tilbage til 1993, så bør man også se på gældsætningen i konkrete selskaber, deres milliardstore gæld i forhold til brændsels-og energikomplekset, f.eks. "Enerhoatom"s og "Naftohaz Ukrajiny"s gæld. Det er selskaber, som alle har direkte politisk indflydelse i Ukraine. Hvor mange gange har jeg ikke skrevet til rigsadvokaten med anmodning om at rejse sigtelser mod de selskaber, som har smadret vores brændsels-og energikompleks, men der var ingen, som gjorde noget", sagde hun.
    I dag kl. 12 har Tymoshenko indkaldt til en pressekonference angående "Regeringens resultater og perspektiver". I betragtning af den seneste udvikling, bliver hun nødt til at berette om andet end regeringens politik...

22.08.00. Ny skandale omkring russisk gas i Ukraine

Gasskandalen mellem det russiske selskab "Gazprom" og Ukraine er i de senere dage kun blevet overskygget af ubådstragedien i Barents-havet. Selvom det ifølge Ukraines premierminister, Viktor Jusjenko, er lykkedes regeringen at udvikle nogle positive tendenser i styrkelsen af Ukraines nationaløkonomi, forbliver misforståelserne på gasmarkedet en mørk plet.
De russiske internet-nyhedsbureauer fortsætter deres angreb på Ukraine. Således har nyhedsbureauet Rosbizneskonsulting offentliggjort materialer, hvori det hævder, at forhandlingerne forleden dag i Krim mellem den russiske og ukrainske præsident vedrørende de videre gasleverancer til Ukraine mislykkedes. Officielle ukrainske kilder, herunder præsident Kutjma, hævdede i går det modsatte. Derudover forsikrer Rosbizneskonsulting, at Ukraine via internationale voldgiftsdomstole vil blive tvunget til at betale for den gas, som landet ulovligt bruger. Sagsøgerne, som er nogle forsikringsselskaber, skulle ifølge det russiske nyhedsbureau have et ønske om at kompensere de tab, som de har lidt p.g.a. Ukraines tyveri af russisk gas på vej til Vesteuropa. Tabet opstod, da den gas som det russiske Gazprom havde forsikret, blev taget af Ukraine. "Gazprom" skal have fået forsikringen udbetalt, hvorefter forsikringsselskabet nu må gå via voldgiftsdomstolene for at få pengene fra Ukraine. Summen skal være 88 mill. USD. Det statslige ukrainske olie-og gasselskab "Naftohaz Ukrajiny" afslog i går at kommentere disse oplysninger. Premierminister Jusjenkos ord kan man ikke tolke entydigt. Han sagde på en pressekonference i går følgende: "Fra den 1. oktober vil spørgsmålet om den såkaldte ulovlige gasbeslaglæggelse være slut. Fordi vi vil komme frem til en europæisk teknologi for afstemning af omfanget af køb af og procedurer for betaling af gældsætningen for gas". Viktor Jusjenko var temmelig optimistisk omkring forhandlingerne med russerne. Det er temmeligt sandsynligt, at russerne får de ukrainske gasrørledninger i koncession (eneret til brugen af) forudsat, at Ukraine beholder ejendomsretten til dem. Forhandlingerne mellem de to lande foregår nu på ekspertgruppers niveau. Ifølge internet-avisen Ukrajinska Pravda gav Jusjenko udtryk for, at den officielle ukrainske forhandlingsposition er, at man udelukkende vil med til en afregning med Rusland i penge (modsat at give russerne adgang til at opkøbe ukrainske virksomheder eller få koncession over rørledningssystemet).

30.08.00. Gazprom forhandler om gasledning udenom Ukraine

Det russiske gasselskab "Gazprom", der nærmest har et monopol på eksport af naturgas til Ukraine, indledte tirsdag forhandlingerne om byggeriet af en gasrørledning til Vesteuropa udenom Ukraine, oplyser Ukrajinska Pravda.
    Årsagen til planerne er umiddelbart, at man fra russisk side vil undgå, at det økonomisk svage Ukraine tapper af den russiske gas. Reelt er der tale om et storpolitisk spil, hvori Rusland vil kunne lægge ekstra pres på Ukraine gennem en mere direkte kontrol med gasforsyningen til landet for dermed at svække landets kurs ind under den vestlige (amerikanske) indflydelsessfære. Indtil videre går 95% af den russiske gaseksport til Europa via Ukraine, hvilket svarer til over 100 mia. kubikmeter årligt.
    "Gazprom"s plan går ud på at opføre et nyt ledningsnet gennem Polen og Slovakiet og videre vestpå. Det nye ledningsnet - hvis det overhovedet bliver til noget - vil når det er færdigt engang om 8-10 år transportere 25-30 mia. kubikmeter gas årligt. Ukraine vil alligevel beholde en pæn procentdel af den russiske gaseksport, med mindre "Gazprom" gør alvor af truslerne om at bygge en gasrørledning gennem Sortehavet til Tyrkiet. Med andre ord - det er endnu meget uklart hvorvidt og hvor meget gastransit Ukraine mister. Sandsynligvis er det alt for tidligt at snakke om en reel trussel mod Ukraines monopol på russisk gaseksport. Men selve den kendsgerning, at flere af Europas største lande er blevet involveret i et pres på Polen for at få landet til at lægge territorium til en gasrørledning, der vil berøve dets måske vigtigste strategiske partner Ukraine en væsentlig indtægtskilde, vil efter al sandsynlighed blive brugt i den interne politiske magtkamp i Ukraine, hvor de oligarker, der er afhængige af en stabil russisk gas- og olieforsyning til Ukraine, forsøger at vippe den "nationalistiske" premierminister Jusjenko af pinden, fordi hans regering gør nogle reelle anstrengelser for at gøre Ukraine uafhængig af den russiske energiforsyning.
    Ledningsnettet "udenom Ukraine" vil efter preliminære beregninger koste 1,5 mia. Euro. De føromtalte forhandlinger finder sted i Paris under deltagelse af det franske "Gaz de France", de tyske "Ruhrgas" og "Wintershall", samt det italienske selskab ENI. Disse selskaber vil måske oprette et konsortium, der skal stå for byggeriet af et gasledningsnet gennem Polen og Slovakiet til Europa.
    Ifølge Ukrajinska Pravda oplyser Bureauet for olieinformation, at oprettelsen af dette konsortium, der involverer selskaber fra de tre toneangivende stater i EU, muligvis vil kunne lette "Gazprom"s og den russiske regerings forhandlinger med Polen, der som sagt endnu ikke har villet gå med til at lade et større russisk gasledningsnet gå igennem landet. Polens borgerlige regering har klart og utvetydigt sagt, at den ikke er meget for at skade Ukraines nationale interesser. Slovakiet derimod synes at have opnået en konsensus omkring projektet, eftersom det øjner en økonomisk fordel i at modtage ret store summer for transitten af russisk gas gennem landet - penge som vil gå fra Ukraine.
    "Gazprom" har endnu ikke villet kommentere forhandlingerne med de omtalte vestlige selskaber.
Ifølge eksperter vil gasrørledningens længde være på 600 km, heraf 400 km gennem polsk territorium.

30.08.00. Nationalbanken tilbagebetaler 94 mill. USD til IMF

Ukraines Nationalbank (NBU) har tilbagebetalt Den internationale Valutafond (IMF) 94 mill. USD, oplyste Ukraines premierminister Viktor Jusjenko forleden. Ifølge Jusjenko, der selv var NBUs chef i årene 1993-99, er tilbagebetalingen sket på NBUs eget initiativ. Formålet er, at stoppe diskussionerne om, hvorvidt NBU var berettiget til at modtage et bestemt lån fra IMF i 1997. "Det er ment som en indrømmelse", - understregede premierministeren ifølge avisen Kievskie Vedomosti, der kontrolleres af oligarken Hryhorij Surkis og derfor er kritisk overfor regeringen. Ifølge Kievskie Vedomosti vil NBU og regeringen sende et officielt brev, hvori de vil forklare baggrunden for beslutningen.
    Jusjenko meddelte desuden, at IMFs direktionsråd i løbet af 1. halvdel af september ville drøfte spørgsmålet om, hvorvidt Ukraine skal have nye lån. Alle relevante materialer skulle ifølge Jusjenko ligge klar. IMFs direktionsråd skulle ifølge Kievskie Vedomosti holde møde den 28. august for at tage stilling til, hvordan man ville reagere på de af revisionen bekræftede oplysninger om, at NBU i 1997 kunstigt havde forhøjet Ukraines valutareserver. Det taler ifølge Kievskie Vedomosti for, at det er sandsynligt, at Ukraine i oktober-december 1997 på uærlig vis skaffede sig tre lånerater til en samlet sum af ca. 200 mill. USD fra IMF.
    Præsident Leonid Kutjma gav på en pressekonference den 28. august udtryk for, at han selv var flov over, at NBU havde deltaget i "den slags" og, at han med glæde havde udbetalt "alt det vi skylder, hvis jeg kunne". På samme pressekonference understregede Kutjma, at Ukraine nok skulle klare sig uden IMFs lån "som vi altid har klaret den, også om vinteren". Dermed kan man hævde, at præsidenten trak tæppet væk under premierminister Jusjenkos og regeringens nærmest overmenneskelige anstrengelser for at få genoptaget IMFs lån til Ukraine, som blev standset i september sidste år. Dengang sagde Kutjma, at han nok skulle få lånene genoptaget, hvis han blev genvalgt, hvilket han blev i november uden at IMF tilsyneladende har tænkt sig at svække på sine ufravilige krav til umulige strukturreformer i ukrainsk økonomi.
    På pressemødet forleden undrede præsidenten sig desuden over, at Rusland forlangte mere for gas og olie af Ukraine, end af de vesteuropæiske lande. Han understregede endnu engang, at det var vigtigt at styrke den udøvende magt på bekostning af parlamentet i den nuværende vanskelige overgangsfase, og henviste til Rusland, hvor lovgiverne var gået med til at styrke præsident Putins magt i lyset af, at "det russiske skib ikke lå særlig stabilt på bølgerne. Og det skete jo uden en folkeafstemning som hos os, selvom der sikkert var ting der, som betød en ændring af forfatningen", sagde Kutjma. Han håbede dog fortsat på sund fornuft hos parlamentarikerne, men slog endnu en gang fast, at "folkeafstemningens beslutninger vil blive ført ud i livet". Dermed lagde han op til en hård kurs overfor Radaen, der i næste måned kommer hjem fra ferie og skal samle 2/3 flertal for at gennemføre de forfatningsændringer, som Kutjma den 16. april fik et stort flertal for ved en folkeafstemning, der varede over 10 dage.

30.08.00. Vestlige investeringer i Ukraine vokser

Omfanget af udenlandske investeringer i Ukraines økonomi steg i løbet af 1. halvår af 2000 med 58,6% i forhold til den samme periode sidste år og udgjorde 420 mill. USD, oplyser Ukraines statistiske komite ifølge avisen Kievskie Vedomosti.
De baltiske lande og SNG tegnede sig i 1. halvår af 2000 for kun 5,3 mill. USD af investeringerne (1,2%), mens resten af verden stod for hele 414,8 mill. USD (98,8% af samtlige udenlandske investeringer i perioden).
Siden Ukraines uafhængighed i 1991 har amerikanske statsborgere investeret for 629,3 mill. USD (17,5%) i Ukraines økonomi, statsborgere fra Cypern ligger på 2. pladsen med investeringer svarende til 337,9 mill. USD (9,4%), statsborgere fra Nederland har investeret 329,9 mill. USD (9,2%), russiske statsborgere - 284,2 mill. USD (7,9%), britiske statsborgere - 271,9 mill. USD (7,6%), statsborgere fra Korea har tegnet sig for 171,2 USD i direkte investeringer i Ukraine (4,8%), schweiziske statsborgere har skudt 151,7 mill. USD ind i ukrainsk økonomi (4,2%), mens statsborgere fra Jomfru-øerne har investeret for et tilsvarende beløb. Det er altså for hele perioden fra 1991 til og med 1. halvår 2000, oplyser avisen Kievskie Vedomosti. Næsten 75% af samtlige udenlandske investeringer fandt sted i Kyiv, Kyiv-regionen, samt i regionerne Donetsk, Zaporizhja, Poltava, Odesa og Dnipropetrovsk.

31.08.00. Uklart hvornår IMF tager stilling til Ukraine-spørgsmålet

Den internationale Valutafond (IMF) kunne i går ikke bekræfte den senere tids forlydender om, at direktionsrådsmødet vedrørende det ukraninske spørgsmål vil finde sted den 6. september, skriver Ukrajinska Pravda.
    Under en breefing i IMF meddelte direktør for udenrigsdepartementet Tom Dawson, at et direktionsrådsmøde vedrørende Ukraines føren IMF bag lyset med henblik på at få bevilget et lån i 1997 muligvis ville finde sted "snarest". "Men der er indtil videre ingen præcise datoer for, hvornår dette møde kan finde sted", - understregede han. Fondens ledelse fortsætter med at drøfte problemet, tilføjede Dawson. Direktøren for IMFs udenrigsdepartement kunne heller ikke give noget svar på, hvornår resultaterne af den 3. etape af den af IMF foranstaltede revision af Ukraines Nationalbank (NBU) ville blive offentliggjort.
    Ifølge Ukrajinska Pravda sagde Tom Dawson desuden til pressebureauet AK&M, at selvom Ukraine i sidste uge frivilligt tilbagebetalte næsten 100 mill. uforfaldne USD til fonden af det lån, som landet fik i december 1997 og februar 1998, ville IMF foreløbigt slet ikke tage stilling til spørgsmålet om at genoptage långivningen til Ukraine.
    Ukraines gæld til IMF udgjorde pr. 31.7.00. 2,21 mia. USD, hvilket placerer Ukraine på en 7. plads blandt IMFs debitorer. Fondens allerstørste debitorer pr. 31.7.00. var Rusland med 12,64 mia. USD, Indonesien med 10,48 mia. USD og Sydkorea med 5,84 mia. USD. I løbet af det seneste år er Ukraines gæld til IMF mindsket med godt en halv milliard USD eller 20%.
IMFs seneste lånerate til Ukraine blev udbetalt den 10.9.99. og var på 175 mill. USD. Fra august til december 2000 skal Ukraine betale IMF 340 mill. USD, i løbet af 2001 skal Ukraine afdrage 605 mill. USD og 300 mill. i løbet af 2002. Pr. 3.8.00. udgjorde NBUs valutabeholdning 1,2 mia. USD., oplyser Interfaks-Ukrajina ifølge Ukrajinska Pravda.
    IMFs talsmænd afviste at kommentere forlydender om den 6. september som en mulig dato for et møde vedrørende Ukraine i direktionsrådet såvel som Ukraines frivillige afdrag på 94 mill. USD til IMF. I sidste uge sagde premierminister Viktor Jusjenko efter en telefonsamtale med IMFs vice-direktør Stanley Fisher, at der var opnået enighed om, at IMF vil drøfte 3. etape af revisionen af NBU på et møde i første halvdel af september.
    Forleden lod præsident Leonid Kutjma forstå, at Viktor Jusjenkos videre skæbne som premierminister kan afhænge af, hvilke konklusioner IMFs næste Kyiv-mission, der efter planen skal ankomme til Kyiv til september, vil nå frem til.

31.08.00. Ex-premierminister går ind i klapjagt på sin efterfølger

Premierministeren i 1997-99 Valerij Pustovojtenko, som i dag er leder af det tidligere regeringsparti NDP og fortsat menes at stå præsident Kutjma nær, tilsluttede sig i går til koret af kritikere af hans efterfølger, Viktor Jusjenko, skriver den generelt Jusjenko-venlige internet-avis Ukrajinska Pravda. Pustovojtenko overlod fornyligt den magtfulde post som formand for landets fodboldforbund til oligarken Hryhorij Surkis, der er også er meget kritisk overfor den nuværende regering. Pustovojtenkos kritik synes at afspejle en kamp i det ukrainske politiske establishment, hvor der tegner sig et billede af en ret grundlæggende uenighed mellem de mere russisk-orienterede oligarker - der i denne sag kan regne med kommunisternes og hele den russisk-orienterede del af spektret - og den vestligt-orienterede og moderat nationalistiske regering med Jusjenko og Tymoshenko i spidsen, som i stigende grad støttes af de national-patriotiske kræfter, der i Ukraine er i klart mindretal.
    Pustovojtenko erklærede, at der nu var brug for, at præsidenten etablerede en personlig kontrol med brændsels-og energikomplekset (Tymoshenkos ansvarsområde, red.). Ifølge Ukrajinska Pravda er det værd at notere sig, at Pustovojtenko ikke bare sagde det i et interview, men i en speciel erklæring, som blev sendt til pressebureauet Interfaks-Ukrajina. Efter Pustovojtenkos mening har regeringen "reelt mistet kontrollen med udviklingen i brændsels-og energikomplekset (forkortet: PEK). "Og i dag er regeringen desværre ikke i stand til at af egen kraft at klare situationen", - hedder det. Den reelle situationen, påpeger Pustovojtenko, er i "direkte modstrid med de optimistiske og beroligende prognoser, som lyder fra ledende regeringsmedlemmers side".
    Ukrajinska Pravdas kommentator finder det interessant, at ex-premierministeren i sin erklæring slet ikke kommenterer vice-premerminister Julia Tymoshenkos udtalelser om, at dagens problemer i PEK skyldes den forrige regering. En holdning, som Tymoshenko ellers understreger på hvert eneste pressemøde. Pustovojtenko udtrykker bekymring over, at Ukraine "står foran en energikatastrofe". "Når alt kommer til alt, er en stabilisering af situationen i PEK i dag problem nr. 1 for Ukraines nationale sikkerhed", - påpeger ex-premierministeren. Har Pustovojtenko glemt, skriver kommentatoren Jevhen Zakharov, at landet også under hans tid som premierminister gik ind i vinterhalvåret med frygt for en energikatastrofe? Pustovojtenko synes at gentage chefen for det nationale sikkerheds-og forsvarsråd, den regeringskritiske Jevhen Martjuks, advarsler om en energipolitisk trussel mod landets nationale sikkerhed. Men hvor Martjuk og Pustovojtenko ser løsningen kun i forhold til Rusland, søger regeringen andre veje - hvor urealistiske de end kan synes - ud af krisen end bare at indgå en aftale med Rusland.
    Man kan konstatere, at de to synspunkter står ret stejlt overfor hinanden. Hvem skal man tro på, spørger artiklen? Da Tymoshenko sidste gang informerede journalisterne om situationen i PEK, var det hele rosenrødt. Hun sagde, at der "ikke var en eneste barter-operation eller clearing tilbage i energisektoren" (dvs. at alle betalinger for energi nu fandt sted med likvide midler, red.), at "vi for første gang i tre år (det er nemlig tre år siden, at Tymoshenkos politiske ven Pavlo Lazarenko blev fyret som premierminister, red.) kan få et normalt niveau for kulreserver", mens "arbejdet med færdigopførelsen af de to reaktorblokke på atomkraftværkerne i Rivne og Khmelnytskyj er fuldt ud påbegyndt".
    Tymoshenko lover, at Ukraine kan klare sig uden den russiske gas, fordi regeringen vil lave aftaler om leverancer af gas fra Turkmeninstan og Iran, mens Pustovojenko henviser til nødvendigheden af at løse gasproblemerne med Rusland. Han foreslår, at man bruger den tidligere regerings ideer. Han foreslår at nedsætte en arbejdsgruppe med "betydelige magtbeføjelser", som skal føre forhandlinger med Rusland.
    Pustovojtenkos kritik af regeringen er udtryk for, at præsident Kutjma nu har givet grønt lys til at indlede efterårets jagtsæson mod Jusjenko og hans regering, herunder Tymoshenko, som nu tilmed skal slås for at få sin mand og sin ungdomsven ud af fænglset. Kutjma har ikke gjort det nemmere for Tymoshenko ved på en pressekonference forleden at sætte hendes parti i forbindelse med Tymoshenkos tidligere politiske chef, Lazarenko, der nu sidder fænglset i USA sigtet for at have hvidvasket op mod en milliard danske kroner. Ord som har stor vægt p.g.a. præsidentens magt: "Som om det ikke skulle være nok, det med Lazarenko...er det måske ikke også "Batkivsjyna" ("Batkivsjyna" er Julia Tymoshenkos parti, som hun stiftede efter at Pavlo Lazarenko måtte forlade Ukraine for at undgå retsforfølgelse, red.).

31.08.00. Kutjma ved at overtage kontrollen med energisektoren

Ukraines energiminister og lederne af de regionale energiselskaber i Sumska, Poltava og Kharkiv regionerne var i går til møde med præsident Kutjma vedrørende forberedelsen til vintersæsonen.
Lederne af de tre regionale energiselskaber erklærede, at de ikke alene kan sikre deres befolkninger med varme og elektricitet. Derfor har de foreslået at samle de tre regioner i en energi-ø, som vil indkøbe elektriciteten i Rusland mod at levere industriproduktion til russerne.
Energiministeren Serhij Jermylov sagde efter mødet: "Vi køber i dag 80% af vores gasforbrug og 80% af vores olieforbrug i Rusland, samt 100% af vores behov for atombrændsel for at kunne dække energibehovet. Hvis det i dag er økonomisk rentabelt at købe den relativt billige elektricitet i stedet for den dyrere gas, så bør vi benytte os af det", - sagde energiministeren. Han tilføjede, at elektriciteten på engrosmarkedet i Rusland er billigere end på det ukrainske. Desuden vil de tre regioners geografiske nærhed til Rusland sikre dens problemløse forsyning. Desuden eksisterer der en foreløbig aftale med formanden for de forenede energisystemer, Anatolij Tjubajs. Ifølge Serhij Jermylov har Ukraine i dag sikret sig 50% af de nødvendige gas, olie- og kulforsyninger og har betalt 60% af de nødvendige leverencer af atombrændsel. Han var dog overbevist om, at Ukraine inden fyringssæsonens start den 15. oktober vil være sikret 100% med energiressourer.

31.08.00. Uenighed om årsagen til epidemi i Mykolajiv

Pervomajskij distriktet i Mykolajiv-regionen i det sydlige Ukraine er af myndighederne erklæret for økologisk katastrofeområde som følge af udbruddet af en smitsom hudsygdom. Ukraine vil nu anmode USA og internationale organisationer om at hjælpe landet med det nødvendige udstyr og fagfolk til bekæmpelse af epidemien og følgerne af den, meddelte vice-premierminister med ansvar for humanitære spørgsmål, Mykola Zhulinskyj.
    Det er ikke udelukket, at en situationen analog med den, der nu er i Mykolajiv-regionen, kan opstå i andre regioner. Det antager Ukraines vice-premierminister med ansvar for humanitære spørgsmål, Mykola Zhulinskyj. "Sammen med miljøministeriet og Mykolajivs statsadministration er vi allerede gået i gang med at undersøge og gennemføre akutte forholdsregler med henblik på at formene uvedkommende adgang for at forhindre, at giftstoffer får yderligere negative indvirkninger på miljøet og folks helbred", sagde Zhulinskyj. "I morgen vil en lignende forordning blev givet i andre regioner; nemlig Sumska, Khmelnytskyj og Volyn, som altsammen er regioner, hvor der står underjordiske skakter til affyring af afmonterede kernemissiler tilbage", oplyste han.
    Teorien om udsivning af missil-brænstof som årsag til epidemien anser Zhulinskyj fortsat for at være den mest realistiske. Men fra præsident Kutjmas administration lød der i går en anden hypotese. Kutjmas pressesekretær, Oleksandr Martynenko, erklærede at missilbrændstoffet ikke kan betragtes som hovedårsag til udbruddet af hudsygdommen. Det har chefkonstruktøren for missilfabrikken "Pivdenne" (hvor Leonid Kutjma var direktør i mange år, red.) overbevist præsidentens talsmand om. Det giftige stof, som man fandt ved en analyse af vandet og jorden i det ramte distrikt, findes ikke i missiler af SS-24 typen, hvis rester blev fundet i et gravsted for kreaturer ikke langt fra landsbyen Boleslavtjyk. Ifølge Martynenko antager man i præsidentens administration, at mistanken samler sig om et sydkoreansk selskab, som forpagter jorde i Mykolajiv-regionen. Det skulle angiveligt være dette firma, som ukontrolleret har brugt de nitrater, som forårsagede hudsygdommen i Pervomajskij-distriktet. Embedsmændene har imidlertid fremlagt beviser for såvel missil-teorien som for nitrat-teorien.
    "Vi vil endvidere bede om al den information, som findes i Rusland om afmonteringen af missiler netop i Pervomajskij-distriktet i Mykolajiv-regionen i første omgang, og i anden omgang vil vi bede dem om oplysninger for så vidt angår hele Ukraine", - sagde Zhulinskyj.
    Da Sovjetunionen brød sammen i 1991 stod Ukraine tilbage med 130 SS-19 atommissiler og 46 SS-24 atommissiler. Flertallet af missilramperne og skakterne er allerede likvideret som følge af en aftale med USA og Rusland om Ukraine som atomvåbenfrit land. Men allerede før 2. verdenskrig blev der i Ukraine opbygget lagre for missilbrændsof. Rusland har efter ukrainsk henvendelse svaret, at der i løbet af de seneste 10 år ikke har været nogen havarier eller udsivninger af missilbrændstof.
    I mellemtiden bliver der ved med at komme nye smittede til sygehuset i Pervomajskij. Antallet af indlagte er nu på over 300, hvoraf 65 er børn. I morgen besøger Ukraines sundhedsminister regionen. De skakter, hvor missilbrændsoffet befandt sig, er nu lukket til med en betonplade. Inden længe vil den blive åbnet med henblik på en endegyldig fastslåelse af årsagen.
    En analyse, som blev foretaget i går i Mykolajiv kunne ikke bekræfte teorien om, at det var nitrater i grundvand og jord, der forårsagede hudsygdommen.

01.09.00. Diskussion om udskifting af Europaråds-delegation

Hvis Ukraines Verkhovna Rada ændrer sin delegation til Europarådets parlamentariske forsamling (PACE), så vil oppositionen ikke få en passende repræsentation i den nye delegation. Det mener folkedeputeret Serhij Holovatyj, som er medlem af den ukrainske gruppe i PACE. Allerede i foråret blev spørgsmålet om en rotation af Radaens repræsentation i PACE rejst, skriver Ukrajinska Pravda. Umiddelbart var årsagen Holovatyjs virksomhed. Holovatyj har flere gange stået bag invitationer af PACEs observatører til Ukraine, og han har forsynet de europæiske parlamentarikere med nogle efter hans mening sandfærdige beretninger om forholdene i Ukraine. PACE havde specielt søgelyset rettet mod april-folkeafstemningen i år. Implementeringen af dens resultater forventes ske inden længe, og Europa har tænkt sig at følge denne implementering tæt.
    Forleden dag udtalte Radaens næstformand, Stepan Havrysh (fra Volkovs gruppe "Regionernes Genfødsel"), at en rotation af Radaens delegation til Europarådet var nødvendig. Han begrundede det med, at "den oppositionelle del af delegationen ikke dækker det ukrainske parlaments
og dets flertals syn på de processer, som finder sted i Ukraine", og desuden "ikke altid svarer til vores stats interesser". Midt under diskussionen omkring folkeafstemningen udtrykte præsident Leonid Kutjma en lignende bekymring. Dengang sagde han faktisk, at personer som Holovatyj "ikke var ukrainere". Præsidenten mente, at den nuværende delegation til PACE forsyner europarlamentarikerne med en forvrænget information om Ukraine. Havrysh sagde i sidste uge, at "oppositionens repræsentanter selvfølgeligt også skal med i den nye delegation til PACE", og at den selvstændigt og uden pres fra flertallets side vil afgøre, hvem der skal være medlem.
    I en kommentar til disse udtalelser mindede Serhij Holovatyj ifølge Ukrajinska Pravda om, at en rotation efter PACEs egen procedure ikke kan finde sted før tidligst januar 2001. "Jeg er sikker på, at der vil komme et pres", - sagde Holovatyj. Ifølge ham vil Radaens [centrum-højre] flertal ikke "tillade alle de af oppositionens kandidater, som vil blive foreslået af den, komme med i delegationen". Havryshs udtalelser om, at en del af delegationens holdning ikke svarede til det ukrainske parlaments holdning betegnede Holovatyj som "absurde". Han begrundede det med, at der både i Radaen og i PACE sidder politikere, som hver især har deres egen holdning, mens et nationalt parlament ikke kan have en bestemt holdning. "Og hvis det har en holdning, så modtages den som en erklæring fra parlamentet", tilføjede han. For så vidt angår Havryshs ord om, at en del af delegationens holdning ikke altid svarede til statens interesser, sagde Holovatyj, at "hvis staten indskrænker borgernes rettigheder og friheder, så er et medlem af det ukrainske parlament både i Radaen og i PACE forpligtet til at forsvare folkets interesser og ikke diktaturstaten".
    PACE og Venedig-kommissionen har ikke tænkt sig at se passivt til, mens forfatningsændringerne bliver implementeret. Allerede den 8. september vil PACEs monitoring komite drøfte den rapport vedrørende Ukraines overholdelse af sine forpligtelser overfor Europarådet, som Hanne Severinsen og Renata Wolfvendt har forberedt. Den 13-14. oktober til Venedig-kommissionen holde et møde, hvor man vil drøfte to af de lovforslag, som præsident Kutjma har fremlagt i Radaen angående en ændring af den ukrainske forfatning som følge af folkeafstemningens resultat.