31.07.00. Ukraine får 24 mill. Euro ekstra til nyt sakrofag
31.07.00. Putin hævdes at have ringet Kutjma op om natten
28.07.00. Turkmenistan vil levere naturgas til Ukraine
28.07.00. Kutjma kritiserer Tymoshenko for aftalen
27.07.00. Lazarenko fortsat fængslet i USA
27.07.00. Regeringen fyrer 90.000 statsansatte
27.07.00. Zakarpatska-regionen inde i kraftig vækst
26.07.00. Rusland truer med at lade gassen gå udenom Ukraine
26.07.00. Jusjenko som Ukraines håb og Kutjma som realitet
26.07.00. Jusjenko lover pension til alle inden 1. oktober
15.07.00. Ny brændsels-og energiminister
15.07.00. Den ukrainske del af polsk-ukrainsk bataljon sendt afsted
14.07.00. 251 deputerede stemte for Kutjmas forfatningsændringer
14.07.00. Radaens ledelse vil have ret til at udpege regeringen
14.07.00. Skattelov vedtaget
13.07.00. Tymoshenko: Energikrisen standset
13.07.00. Den internationale finanskorporation til møde med Jusjenko
12.07.00. Forfatningsændringer til afstemning i morgen
12.07.00. NATO ser gerne Ukraine som medlem
12.07.00. Den polske del af polsk-ukrainsk bataljon sendt afsted
10.07.00. Kaotiske tilstande i parlamentet
10.07.00. Udvalg nedsat om forfatningsændringer
10.07.00. Inflationen 18% i 1. halvår af 2000
10.07.00. Orkan hærger flere steder i Ukraine
07.07.00. Radaen ser ud til at afvise Kutjmas forfatningsændringer
07.07.00. Ukraine venter stadig på genoptagelse af IMF-lån
07.07.00. Håndgemæng i Radaen p.g.a. jordlov
06.07.00. Stadig uklarhed om forfatningsændringerne
06.07.00. Ukraine får penge til at lukke Tjornobyl-værket
05.07.00. Flertallet i Radaen de facto anerkendt
05.07.00. Forfatningsdomstolen beskyldes for lovbrud
05.07.00. Lazarenkos advokater afviser "and" om endelig dom
04.07.00. Domstol i USA kender Lazarenko skyldig
04.07.00. Forfatningsændringer forventes vedtaget snart
04.07.00. Polsk interesse for olieterminalen i Odessa
03.07.00. Kutjma kritiserer USA i Lazarenko-sagen
03.07.00. Schweiz afslutter Lazarenko-sagen
03.07.00. Ukrainske nationalister afviser beskyldninger
 

03.07.00. Kutjma kritiserer USA i Lazarenko-sagen

Noget kunne tyde på, at præsident Kutjma ikke føler sig helt tilpas ved den verserende sag mod den tidligere ukrainske premierminister Pavlo Lazarenko, der for tiden kører i San Francisco.
Kutjma kom i fredags med sit hidtil skarpeste udfald mod USA, der ellers er Kutjmas og Ukraines formentlig bedste garanti for landets uafhængighed.
    Kutjma sagde, at han var utilfreds med det niveau for bekæmpelse af korruption, som USA har demonstreret i sagen mod Lazarenko. Ifølge Kutjma "burde Lazarenko stå til ansvar efter de ukrainske love", og han "ville gøre alt for at få en aftale i stand med USA om gensidig retshjælp", hvilket efter Kutjmas opfattelse ville gøre det muligt at få Lazarenko tilbage til Ukraine. Han har nok ikke tænkt videre over, hvem USA så ville kræve at få udleveret til retsforfølgelse af de ukrainske oligarker.
    Kutjma tillod sig ligefrem at udtrykke "forundring" over den amerikanske handlemåde. "Hvis USA og hele verden er interesseret i, at der i ethvert land blev mindre korruption, så er det vigtigste ikke bare at deklarere det, men vise et eksempel, herunder overfor Lazarenko", sagde han til de tavse journalister, der vel brugte tiden til at tænke over, hvilke spørgsmål de kan tillade sig at stille den nærtagende præsident.
    Kun i dette fald, belærte Kutjma, vil Ukraine og han personligt "tro på det, som USA deklarerer", men indtil videre foregår alt "lige omvendt", mente Kutjma. "Hvordan kan vores samfund da overhovedet ståle på det amerikanske retsvæsen, som holder Lazarenko i fængsel i 1,5 år.
    "Hvis Lazarenko ikke havde haft de penge, var han forlængst blevet smidt ud af Amerika". Kutjma blev ikke bedt om at uddybe, hvad han mente med den sidste sætning. Han langede også ud efter den schweiziske domstol, hvis beslutning i Lazarenko-sagen Kutjma betegnede som "et eksempel på et lands arbejde under en markedsøkonomi". Dermed mente han formentlig, at "markedsøkonomien" tillod Schweiz at tilegne sig Lazarenkos konfiskerede midler, som han har stjålet i Ukraine.
    Kutjma har efter al sandsynlighed besluttet, at han efter mange måneders tavshed i forhold til de beskyldninger mod ham personligt, som Lazarenko og en pensioneret FBI-efterforsker er fremkommet med i centrale vestlige aviser, vil tage bladet fra munden. Beskyldninger, som trods alt også er sivet igennem til dele af den ukrainske offentlighed bl.a. via Internettet. Det drejer sig dels om Lazarenkos advokaters påstand om, at Kutjma ikke alene kendte til Lazarenkos forretninger, men også modtog en slags beskyttelsespenge fra ham, dels drejer det sig om påstanden om, at Kutjma var medvidende om, at hans medhjælper Volkov formentlig anvendte over 0,5 mia. USD af IMFs lån til at spekulere i ukrainske statsobligationer.
    Som forsvar mod de påstande kom præsidenten med en tilbagevisning, der ikke baserede sig på noget konkret, men på noget generelt. En form for dementi, der ofte ses blandt personer, der ved at de er skyldige. Kutjma sagde ikke engang noget i retning af: "lad dem bevise det".
    Ifølge Ukraines præsident så har Lazarenkos advokater "ikke andet at sige, og derfor griber de ud efter det sidste halmstrå". For det andet, mente han, "ved alle i hele verden udmærket godt, at ingen landes præsident har nogen som helst mekanismer og muligheder for at bruge IMFs midler". "Hvad pengene bruges til og hvordan, er det udelukkende Nationalbankens sag". Den sidste bemærkning er - udover at den er et forsøg på at skyde bolden over på premierminister og tidligere formand for Nationalbankens bestyrelse Viktor Jusjenkos banehalvdel - det kun naive eller godtroende personer, der kan tillægge sandhedsværdi. Man kan replicere, at de fleste netop ved, at lande, hvor et statsoverhoved har så meget magt, som præsident Kutjma havde og har det, er der al mulig grund til at have den mistanke, at et statsoverhoved som ham netop har adgang til ikke alene IMFs men også alle andre midler, som Vesten bevilger til landets Nationalbank.
    For et par uger siden sagde Kutjma til repræsentanter for regionale massemedier: "[Lazarenko]  kunne sige, at han gav 90% til præsidenten...det kunne han også finde på at sige. Det tror jeg dog ikke på, for så havde han for længst sagt det...jeg ved jo lidt mere...for der er virkeligt nogle efternavne... andre så at sige mindre vigtige efternavne, men de er der".
 

03.07.00. Schweiz afslutter Lazarenko-sagen

Ukraines tidligere premierminister (1996-97) Pavlo Lazarenko er blevet idømt 18 måneders betinget fængsel af retten i Geneve for hvidvaskning af penge. Retten imødekom alle politiets begæringer. Afgørelsen betyder, at Lazarenko skal betale Geneva cantonen en kompensation i størrelsesordenen 6-10 mill. USD. Ifølge statsadvokaten stod Lazarenko anklaget for tyveri af i alt 880 mill. USD fra Ukraine i årene 1994-97, herunder var ca. 170 mill. USD gået igennem Schweiz.
    "Lazarenko anklages for to tilfælde af hvidvask af penge i forbindelse med begivenheder, som fandt sted i Ukraine, hvor han befandt sig i et offentligt embede og drev forretning i årene 1993-94, samt i hans tid som guvernør", - oplyste hans advokat Gyli-Hart ifølge Ukrajinska Pravda til Reuters. "6,66 mill. USD blev efter aftale mellem parterne konfiskeret og vil nu blive overdraget til Geneva cantonen. Det betyder, at sagen i Schweiz hermed er afsluttet" - tilføjede han.
    Ifølge nyhedsbureauet APN skal de penge, som er blevet konfiskeret fra Lazarenko, gå til at financiere udviklingen af infrastrukturen af Geneve cantonen og forbedringen af den økologiske situation omkring Geneve-søen. Ifølge Ukrajinska Pravda blev de konfiskerede penge bl.a. repræsenteret som kommission for et statsligt selskabs eksport af mangan. Disse penge var blevet anbragt på skuffeselskabers konti.
    Under retssagen i Geneve behandlede man kun to tvivlsomme operationer i Schweiz, mens en stor del af operationerne faldt for forældelsesfristen. Dertil kommer, at selvom hvidvask af penge ifølge schweizisk lovgivning anses for at være en forbrydelse, så er korruption begået i udlandet det ikke.
 

03.07.00. Ukrainske nationalister afviser beskyldninger

Den højre-radikale nationalistiske bevægelse UNA-UNSO afviste fredag på sin 15. kongres de seneste dages påstande fra den russiske generalstab om, at dens repræsentanter deltager organiseret i krigen på tjetjensk side. Den russiske generalstabs talsmand, Valerij Manilov, hævdede desuden, at ukrainske nationalistiske organisationer havde indsamlet 500.000 USD til støtte for de tjetjenske oprørere. "Ikke engang vores eget aktieselskab med begrænset ansvar SDPU (nul) havde været i stand til at indsamle en sådan mængde penge til støtte for andre end sig selv", - sagde UNA-UNSO fører, Andrij Shmil. "Jeg har allerede sagt, hvad vi ville have gjort med de penge, hvis vi havde haft dem. Det er bare endnu en and, der er ligeså billig, som alt det andet, som i øjeblikket kommer fra de russiske massemedier og den russiske hærs ledelse".
    Hvis UNA havde haft sådanne penge, så havde organisationen for længst kommet til magten i Ukraine, lød det gentange gange på kongressen. De russiske informationer om, at delinger af ukrainske nationalister inden længe ville komme tjetjenerne til hjælp, blev ligeledes betegnet som en "and". UNA-UNSO har foreløbigt udelukkende tænkt sig at løse indenrigspolitiske problemer. I den forrige Rada havde partiet 3 deputerede, i dag har det ingen. Men det bekymrer ikke UNA-UNSO. De har ingen som helst forhåbninger til det kommende parlament og valget. De er overbeviste om, at de vil komme til magten under alle omstændigheder ad den revolutionære vej. "Parlamentet er blevet ført ud i en sådan situation, at det slet ikke bestemmer noget som helst", - mener Jurij Tyma, der er medlem af UNA-UNSOs politiske eksekutivkomite. "Engang imellem siger jeg i spøg, at man burde  stille op til præsidentens adminstration. Det er altsammen fiktion. Det er pseudodemokrati og en lynafleder. Det er ikke parlamentet, det drejer sig om her. Her må man simpelthen kæmpe reelt for at få hele magten".
    "Lastvognen, som sidder fast i sumpen, skal trækkes ud med et ryk for at køre videre. Den nationale revolution vil netop blive et sådant ryk. At skifte hjul og fører hjælper ikke noget - den vil bare fortsætte med at sidde fast", slog Andrij Shmil fast.
    UNA har ikke tænkt sig at skifte føreren af bilen eller hjulene.
 

04.07.00. Domstol i USA kender Lazarenko skyldig

USAs domstol (sådan lød meddelelsen i ukrainsk TV uden nærmere forklaring på, hvilken domstol det drejer sig om) har kendt Pavlo Lazarenko skyldig i tyveri og hvidvaskning af 114 mill. USD, oplyste internetavisen lenta.ru i går. Ifølge avisen fandt den amerikanske domstol det godtgjort, at det netop var denne sum penge, som Pavlo Lazarenko stjal under sine 13 måneder som premierminister i 1996-97. Lazarenkos erkendelse af at være skyldig blev også bekræftet af nyhedsbureauet UNIAN. Lazarenkos advokat Viktor Kazakov afviste at kommentere disse oplysninger. Det lykkedes heller ikke at få nogen dementier fra to andre af Lazarenkos advokater, Maryna Dolgopola og Michael Handwerker. I sidste uge kendte en domstol i Geneve den tidligere ukrainske premierminister skyldig i hvidvaskning af 9 mill. USD og idømte ham 18 måneders betinget fængsel. Desuden konfiskerede retten i Geneve 6,6 mill USD af indeståendet på Lazarenkos bankkonti. Lazarenkos schweiziske advokat Paul Gylli-Hart udelukker ikke, at de penge kan blive overdraget til Ukraine. Herefter vil Schweiz tilbagekalde sin udleveringsbegæring til USA vedrørende Pavlo Lazarenko. Ukraines præsident Leonid Kutjma kritiserede i fredags det amerikanske retssystems holdning. Ifølge Kutjma bør Lazarenko udlveres til sit fædreland, men det sker ikke, fordi USA gerne vil tilegne sig de penge, som ex-premierministeren har hvidvasket.
 

04.07.00. Forfatningsændringer forventes vedtaget snart

Præsident Kutjma og og premierminister Jusjenko mødtes i går med lederne af de fraktioner i Verkhovna Rada som udgør flertallet. Parlamentsmedlemmerne forpligtede sig til at vedtage en ny skattelov eller i det mindste dens miniudgave i løbet af de sidste to uger, der resterer af den igangværende session. Desuden lovede de folkedeputerede at ratificere en række internationale aftaler, som Ukraines regering har indgået og som vil kunne give mulighed for nye lån til Ukraine fra den europæiske bank. Hovedspørgsmålet på mødet var dog ikke overraskende implementeringen af resultaterne af folkeafstemningen i april, som Forfatningsdomstolen lige har godkendt.
    Præsidenten og flertallet i Radaen aftalte at gennemføre folkeafstemningens resultater i løbet af den igangværende og den næste session, dvs. inden årets udgang. Dvs. at forfatningsændringerne kan komme allerede til efteråret. "Alle lederne af de af parlamentets fraktioner, som tog ordet, udtalte sig til fordel for, at folkeafstemningens resultater bliver gennemført på behørig vis og indenfor den behørige tidsramme, dvs. i løbet af denne og den næste session, således at de forfatningsændringer der er tale om bliver indført", sagde præsidentens pressetalsmand, Oleksandr Martynenko. Han tilføjede, at Leonid Kutjma ikke er interesseret i et nyvalg til Radaen. Det betyder, at samtlige forfatningsændringer skal gælde fra den næste parlamentssamling, som bliver valgt i 2002.
    Ifølge oppositionsavisen Grani er det meget magtpålligende for Kutjma, at få Radaen til at vedtage hans forfatningsændringer i første behandling allerede i indeværende session, dvs. inden sommerferien, som starter den 15. juli. Så vil han nemlig til efteråret kunne presse parlamentet til at vedtage ændringerne med det behørige flertal på mindst 300 folkevalgte, for hvis ikke Radaen gør det, vil det kunne udlægges som om, at Radaen obstruerer folkets vilje og så... Hvis præsidenten derimod ikke opnår et simpelt flertal for forfatningsændringerne inden sommerferien, vil bolden stadig være på hans banehalvdel. Fordi Radaen i givet fald vil kunne udskyde forfatningsændringerne til foråret 2001. Det forventes imidlertid, at Forfatningsdomstolen afslutter gennemgangen af det alternative lovforslag til forfatningsændringerne - et forslag Kutjma selv har døbt "Holovatyj-Moroz", "en gråbrun hests mareridt", og sagt at han "ikke ville tillade det", som faktisk har opnået 306 stemmer i Radaen - inden 15. juli; dagen hvor Radaens 5. session slutter. Derfor mener Grani, at parlamentet ikke behøver at stemme om Kutjmas forfatningsændringer, så længe det alternative lovforslag ikke har fået en bedømmelse fra landets øverste jurudiske ekspertise. Forfatningsdomstolens talsmand dommer Kobzjura sagde hårdt presset i fredags, at præsidentens udtalelser ikke vil have nogen effekt på domstolens afgørelse, idet den udelukkende ville blive bestemt af hensynet til forfatningen. Kutjma sagde ellers onsdag den 28. juni sagt: "se på Rusland: der sker Forfatningsdomstolens afgørelser under hensyntagen til landets nationale interesser", hvorved han selvsagt mente, at hans holdning var mere identisk med Ukraines nationale interesser end 306 folkevalgte politikeres. Spørgsmålet er, om og hvornår Forfatningsdomstolens kendelse omkring "Holovatyj-Moroz" lovforslaget afsiges.
 

04.07.00. Polsk interesse for olieterminalen i Odessa

Den russiske regering har lige hævet afgiften på eksport af olie og dieselolie med ca. 50%. Den russiske premierminister Mikhail Kasjanov underskrev i går et direktiv herom, som træder i kraft som en måned. Det betyder, at Ukraine, der importerer 70-80% af sin olie fra Rusland, til august kan forvente et nyt prishop. Det skal ses i lyset af, at de internationale priser fortsat ligger på op mod 30 USD pr. tønde olie, uanset de olieproducerende landes gentagne forsikringer om at de nu vil øge olieproduktionen.
    Den russiske regerings seneste beslutning blev beklaget af Verkhovna Radas formand, Ivan Pljusj, som i går mødte sin polske kollega, underhuset Sejmens formand (marshal) Maciej Pleszynsky. Pleszynsky står i spidsen for en delegation fra Sejmen, der er på besøg i Ukraine.
    Eftersom den polske delegation så sent som mandag morgen havde besøgt Sortehavsbyen Odessa, kunne man på forhånd regne ud, at hovedspørgsmålet på mødet mellem Radaens og Sejmens formænd ville blive opførelsen af en ny olieterminal i Odessa, hvorfra den kaspiske eller iranske eller irakiske olie ville kunne føres videre til Polen og gøre Ukraine mindre afhængig af de russiske olieleverancer. Den polske delegation rettede de ukrainske kollegaers opmærksomhed på den polske interesse i at afslutte byggeriet af olierørledningen Odessa-Brody-Gdansk (Brody ligger ved Lviv tæt på den polske grænse). Sejmens formand Maciej Pleszynsky er selv valgt i den berømte skibsværftsby Gdansk (tidligere Danzig, red.). Ukraine regner med, at olierørledningen Odessa-Brody-Gdansk bliver en del af et større kompleks langs med hvilket der vil opstå industriforetagender. Ivan Pljusj udtrykte sig ligefrem i patetiske vendinger, da han kaldte korridoren for "livets vej". Omkring nødvendigheden af en alternativ oliekilde sagde han poetisk: "Hvis noget bliver født, om det er en pige eller dreng, så er det vigtigste at man skærer navlestrengen af rettidigt. (Dermed hentydede den gemytlige Rada-formand formentlig til Ukraines afhængighed af "moder" Rusland i energispørgsmål, red.) Fordi at, hvis man gør det sent, så vil det være syndt for både moderen og den fødte. I det øjeblik der i Ukraine kommer en alternativ oliekilde i forhold til Rusland, så vil Rusland tale med os udfra de internationale samarbejdsprincipper. I dag lykkes det desværre endnu ikke".
    De rationelle og pragmatiske polakker har imidlertid en langt mindre litterær indstilling til problemet. Formand for af Sejmens udenrigsudvalg, Czeslaw Bilecky, fandt for 2½ år siden et polsk konsortium "Golden Gate", hvori der indgår private firmaer, som er klar til at investere penge i byggeriet. Men ifølge polakkerne ligger problemet i den for kun 15-20% vedkommende opførte Odessa-terminal, energikilderne og i den manglende afklaring omkring projektets finansiering. Polakkerne beskylder nu direkte ukrainerne for en "ikke tilpas kapitalistisk tankegang". "Ukraine bør begynde at tale i kapitalistiske kategorier", - sagde Maciej Pleszynsky, -  "For hver million dollars bør man betale tilbage til bankerne, dvs. at man på et eller andet tidspunkt bør stoppe med at pumpe penge ind, men begynde at give dem tilbage. Problemet er ikke politisk, men økonomisk. Det er på tide at de ukrainske partnere indleder forhandlinger med det interesserede polske konsortium bestående af private selskaber", sagde den polske parlamentsformand.
    Man får det indtryk, at ukrainerne og polakkerne på trods af den åbenlyse fælles interesse i projektet og forståelse af hinanden næsten uden tolk, stadig taler vidt forskellige sprog. I dag skal den polske delegation mødes med premierminister Jusjenko og præsident Kutjma, manden der i 1994 personligt sørgede for at standse det igangværende byggeri af olieterminalen. Kutjma er afhængig af de magtfulde russiske og ukrainske olielobbyer, der ikke er interesserede i, at Ukraine skal have mulighed for at importere olie fra andre lande end Rusland.
 

05.07.00. Flertallet i Radaen de facto anerkendt

Ukraines forfatningsdomstol standsede i går behandlingen af sagen vedrørende "de forfatningsstridige beslutninger, som er blevet vedtaget af en del af Ukraines folkedeputerede i "Det ukrainske Hus"". Ifølge forfatningsdomstolen hører en fortolkning af parlamentets resolutioner ikke under dens kompetence.
    Sagen startede, da to grupper af folkedeputerede; nemlig venstre-mindretallet og en gruppe der stod udenfor de to blokke under magtkampen i Radaen i januar-februar i år, rettede henvendelse til forfatningsdomstolen. Efter deres opfattelse havde "en gruppe folkedeputerede udråbt sig til flertal, trådt ind i det fungerende parlaments sted udenfor Verkhovna Radas bygning i "Det ukrainske Hus" og vedtaget en række "såkaldte retsdokumenter", bl.a. en ændring af parlamentets reglement. Derudover udskiftede de samtlige udvalgsformænd og afsatte de to kommunistiske formænd for Radaen.
    Sagsøgerne hævdede, at disse beslutninger overtrådte en række §§ i forfatningen og i parlamentets reglement, og at de "ikke var andet end forfatningsstridige handlinger, statskup, usurpation af magten og en alvorlig statslig forbrydelse, som man skal stå til strafferetligt ansvar for".
    Men forfatningsdomstolen er ikke enig i denne formulering af problemstillingen og mener, at begivenhederne i Verkhovna Rada i januar-februar "ikke førte til en overtrædelse af de af forfatningens principper, som danner grundlaget for statens konstitutionelle orden". I forfatningsdomstolens afgørelse hedder det:
"Samtlige af statsmagtens organer, herunder de lovgivende, opfylder deres kompetence indenfor de af Ukraines forfatning fastlagte rammer. Der er ikke sket ændringer i Verkhovna Radas struktur, som [fortsat] arbejder i sessioner. Flertallets publicitet og princip under vedtagelse af beslutninger er opretholdt. Verkhovna Rada og dens deputerede fortsætter med at være en objektiv og vigtig faktor i den statslige udvikling. Parlamentet gennemfører lovgivningen og opfylder sin kompetence for så vidt angår den parlamentariske kontrol, deltager i udformningen af den udøvende og den dømmende magts organer og vedligeholder internationale forbindelser. Hvad angår sagsøgernes påstande om, at visse folkedeputerede har begået forbrydelser, så er det op til retsinstanserne at afgøre det spørgsmål, og kun op til den generelle jurisdiktions domstolssystem at træffe kendelser i tilfælde af en bekræftelse heraf. De i søgsmålet og i parlamentet rejste spørgsmål vedrørende Verkhovna Radas legitimitet efter opdelingen af de deputerede i to grupper kan ikke blive behandlet af Ukraines forfatningsdomstol, eftersom spørgsmålet ikke hører under dens kompetence".
    Dommerne mente desuden, at en ændring af reglementet "ikke i sig selv er nok til, at en ændring af parlamentets konstitutionelle status har fundet sted". Forfatningsdomstolen afstod fra at afgøre flertallets status, eftersom dette spørgsmål "befinder sig udenfor forfatningsdomstolens kompetencesfære". "Problemet omkring skabelsen af en arbejdende parlamentarisk koalition, som er i stand til effektivt at gennemføre de formulerede politiske programmer, er noget Verkhovna Rada bør afgøre v.h.a. politiske og proceduremæssige tiltag", hævdede domstolen. "Den af forfatningsdomstolen gennemførte analyse har vist, at genstanden for søgsmålet er opstået som følge af den parti-fraktionelle opdeling i parlamentet og er af proceduremæssig og politisk-moralsk art, mens beslutningerne truffet i "Det ukrainske hus" i virkeligheden er et element i den politiske proces. En vurdering af, om disse beslutninger er passende i forhold til de samfundspolitiske realiteter og de folkedeputeredes gruppeinteresser og personlige interesser, hører ikke under Ukraines forfatningsdomstols kompetence", - fastslog man.
    I den forbindelse var domstolens konklusion, "at [forfatningsdomstolen] som den konstitutionelle jurisdiktions eneste organ ikke har kompetence til at afgøre denne sag i dens natur, eftersom den ikke har ret til at blande sig i Verkhovna Radas politiske og interne organisatoriske spørgsmål og perfektionere de gældende normative akter ved at udfylde de mangler som findes heri".
 

05.07.00. Forfatningsdomstolen beskyldes for lovbrud

Der er mindre end to uger til Radaens sommerferie. Det fremgik i går af et udkast til dagsordenen for den sidste uge inden ferien (10-14. juli), at Radaen i dagene 11-13. juli skal behandle præsident Kutjmas lovforslag til forfatningsændringer i overensstemmelse med resultatet af folkeafstemningen den 16. april. Den 30. juni offentliggjorde Ukraines forfatningsdomstol sin konklusion angående, hvorvidt dette lovforslag var i overensstemmelse med forfatningen. Dermed undlod forfatningsdomstolen at tage stilling til det alternative lovforslag til forfatningsændringer fra en gruppe folkedeputeredes side, selvom domstolen havde modtaget begge lovforslag til behandling den 11. maj. Denne kollission blev i går diskuteret i Radaen. Oppositionen hævdede, at forfatningsdomstolen har overtrådt lov om forfatningsdomstolen.
    I sidste uge var de folkedeputerede været hjemme i deres valgkredse. En gruppe var til Europarådets parlamentariske forsamlings (PACE) session i Strasboug. Onsdag i sidste uge kom præsident Kutjma med sine emotionelle udtalelser om, at det alternative lovforslag til forfatningsændringer var "en gråbrun hingst mareridt" og er par andre nedsættende bemærkninger, der er svære at oversætte fra Kutjmas russiske vulgærukrainsk. Dagen efter erklærede forfatningsdomstolen så, at den udskyder sin vurdering af dette dokument til den 15. juli.
    Oppositionen kritiserede forfatningsdomstolen og præsidenten. Anatolij Matvijenko fra "Sobor" sagde: "Jeg kan ikke lide præsidentens lovforslag og vil aldrig stemme for det. Men jeg siger jo ikke noget om, at det er en gråbrun hingst mareridt eller hvad han ellers har kaldt det. Det vil jeg aldrig tillade mig selv at sige." Kommunisternes formand Petro Symonenko fandt omsider en instans, han kunne kritisere for fuld oratorisk udblæsning uden at ramme Kutjma. Men det viste sig, at Symonenko nok havde ret, da han sagde: "Jeg vil gerne gøre de ærede kolleger opmærksom på, at forfatningsdomstolens afvisning af at forene præsidentens og de deputeredes lovforslag til forfatningsændringerne i én og samtidig behandling er en direkte overtrædelse af de krav, der står i § 58 i lov om forfatningsdomstolen".
    Forfatningsdommernes handlinger blev imidlertid ikke afvist af dens kolleger i Ukraines justitsministerium. Vice-justitsminister Mykola Khandurin sagde: "Forfatningsdomstolen har ikke overtrådt lov om forfatningsdomstolen i Ukraine. Man starter ikke en forfatningssag vedrørende to forskellige lovforslag. Derfor har forfatningsdomstolen ikke overtrådt denne lov".
    Men selv en lægmand kan imidlertid ved at kigge i Ukraines lov om forfatningsdomstolen se, at § 58 ikke afgør diskussionen til forfatningsdomstolens fordel. § 58 siger nemlig, at hvis forfatningsdomstolen har modtaget flere forelæggelser eller henvendelser i forhold til forfatningen der vedrører det samme spørgsmål, så skal domstolen forene dem i én konstutionel sagsbehandling.
    Den ulige behandling af henvendelser til forfatningsdomstolen har ikke kunnet undgå at tiltrække Europarådets opmærksomhed. Det fortalte de nys hjemvendte medlemmer af den ukrainske delegation i PACE i går i Radaen. "Jeg mødtes personligt med fru Woldwendt og fru Severinsen angående dette spørgsmål, - sagde deputeret Rakhmanskyj -, "og de spurgte mig, hvorfor det alternative lovforslag fra de folkedeputerede ikke blev behandlet [af forfatningsdomstolen]. Kommunisten og digteren Borys Olijnyk sagde: "Det er klart, at der er ved at opstå en spændt situation...eftersom visse faktorer mener, at man kun skal behandle præsidentens forelæggelse. Samtidigt med at det alternative lovforslag også bør behandles i en klart og nøje fastlagt procedure. Det er helt klart også det, der bekymrer fru Severinsen og fru Wolwendt, og de kan i princippet ikke helt stryge spørgsmålet...de vil afvente vores handlinger".
    Den ukrainske delegation i PACE afventer med bæven den næste rejse til Strasbourg, hvor de ukrainske magthavere permanent bliver til et dårligt eksempel p.g.a. manglende evne til at bevise sin sandhed i en åben diskussion (her tænkes formentlig på udenrigsminister Tarasjuks hysteriske overfusning af de to ovenomtalte damer i april, red.), mens Ukraine mere og mere er ved at få et omdømme som et ikke særlig demokratisk land.
 

05.07.00. Lazarenkos advokater afviser "and" om endelig dom

Den ukrainske ex-premierminister Pavlo Lazarenkos advokater demeneterede i går informationerne om, at en amerikansk domstol i en afsluttende dom skulle have kendt Lazarenko skyldig i hvidvaskning af 114 mill. USD. Disse oplysninger blev ellers bragt i forgårs af flere ukrainske massemedier og af flertallet af de russiske nyhedsbureauer som Lenta.Ru og Gazeta.Ru, skriver Ukrajinska Pravda.
     Efter alt at dømme opstod der en misforståelse p.g.a. en forveksling af den 3. juNi, hvor sigtelsen mod Lazarenko i USA blev offentliggjort og den 3. juLi, mener Ukrajinska Pravda.
    Lazarenkos ukrainske advokat Maryna Dolhopola oplyste i den forbindelse til Interfaks-Ukrajina, at Lazarenko ganske rigtigt er blevet gjort bekendt med sigtelsen i USA, men at der endnu ikke har været et eneste retsmøde i USA, og at det endelige retsmøde endnu ikke er berammet. Det betyder, at Pavlo Lazarenko efter lovens bogstav er uskyldig. Lovgivningen siger nemlig, at Lazarenko ikke har begået forbrydelser i USA og Ukraine, eftersom dette spørgsmål ikke er blevet behandlet hverken af en ukrainsk eller amerikansk domstol", hævder Dolhopola. Hun tilføjer, at amerikanerne nøgternt overholder uskyldighedsformodningen, alt imens Ukraine "demonstrerer en åbenlys foragt overfor menneskerettighederne, hvilket fremgår af visse materialer i ukrainsk presse. Retseksperter, herunder udenlandske, undrer sig temmeligt meget over førende ukrainske politikeres og andres forhastede kommentarer i forhold til Geneva-rettens kendelse i Lazarenko-sagen, som jo ikke engang er trådt i kraft", påpeger Dolhopola.
    Den russiske presse har ikke overraskende blæst Lazarenko-sagen udover det hele. Hvad værre er, så er de russiske journalister begyndt at udarbejde forudsigelser på grundlag af "ubekræftede informationer". F.eks. så skriver den russiske avis Kommersant, at USA ikke vil udlevere Lazarenko til Ukraine, eftersom der ikke findes en aftale mellem landene om udlevering af forbrydere. Det er meget muligt, skriver Kommersant, at Lazarenko, ligesom i Schweiz, har indgået et kompromis med retssystemet, for at få en lille frihedsberøvelse for herefter at blive i USA. Det synes at blive bekræftet af Ukraines præsident Kutjmas ophidsede udtalelser som, at "hvis Lazarenko ikke havde haft penge, så havde USA smidt ham ud, men nu suger de af de ukrainske penge og henviser til, at der ikke er en aftale". At amerikanerne har tænkt sig at beholde de 114 mill. USD, som de beskylder Lazarenko for at have stjålet i Ukraine, er der noget der tyder på.
    Men sagen drejer sig ikke kun om Lazarenkos penge, men også om Kutjmas penge. Ex- premierministeren har allerede ladet oplysninger sive ud om, at han kender til Ukraines præsidents egne bankkonti. Ifølge Lazarenko skulle disse konti, der står i deputeret Oleksandr Volkovs navn,  rumme omkring 200 mill. USD, som er opnået som følge af manipulationer med Den internationale Valutafonds kreditter, skriver eksempelvis internetavisen SMI.Ru.
    Desinformationer omkring Lazarenko og materialer i udenlandske massemedier med kompromitterende oplysninger om ledende ukrainere er på det seneste nærmest blevet til en arbejdsstil for massemedierne, skriver Ukrajinska Pravda. Lazarenko-sagen er blevet "hot stuff". Således har en af de ukrainske Internet-aviser fornylig offentliggjort en analyse af en artikel i den anerkendte Financial Times, som første gang så dagens lys i februar i år. Derefter analyserede en af de ukrainske TV-kanaler i sin nyhedsudsendelse en anden artikel i Financial Times, som også så dagens lys tilbage i februar. Efter megen efterforskning fandt man ud af, at visse artikler om Ukraine som er på Financial Times hjemmeside bliver genoptrykt, altså bragt på ny i forrige udgave, skriver Ukrajinska Pravda.
 

06.07.00. Stadig uklarhed om forfatningsændringerne

Flertallets koordinator i Ukraines parlament, ex-præsident Leonid Kravtjuk fra SDPU (o), kom i går med en sensationel erklæring. Idet han udtryke sin tvivl om, hvorvidt Radaen ville opnå et flertal på 300 deputerede som er nødvendig for at lave forfatningsændringer, kom han til at tale over sig ved at sige, at der findes "andre veje" til at gennemføre de beslutninger, der blev vedtaget af folkeafstemningen den 16. april, skriver Ukrajinska Pravda. Ifølge Interfaks-Ukrajina sagde Kravtjuk bl.a., at præsidenten kan gennemføre folkeafstemningens resultater via dekret eller "indkalde en konstitutionsforsamling, som vil implementere folkeafstemningens beslutninger". Kutjma selv har talt om "passende forholdsregler", som han angiveligt var parat til, hvis ikke Radaen vedtog forfatningsændringer i overensstemmelse med folkeafstemningens resultater.
    Kravtjuk sagde, at når præsidentens lovforslag til forfatningsændringer er blevet vedtaget efter første behandling, så vil det blive sendt til forfatningsdomstolen med henblik på, at parlamentet så kan vende tilbage til behandlingen af det til efteråret.
    Flertallet på 300 deputerede behøves kun til efterårssessionen. I den igangværende session er det nok at få et simpelt flertal på 226 stemmer, men det kan blive nok så svært for Radaen at samle et simpelt flertal. Præsident Kutjma har via sit talerør i Radaen sagt, at "Verkhovna Rada bør stemme for de af borgerne støttede forslag" og gøre det inden sommerferien.
    Som deputeret Ivan Popescu sagde i tirsdags, så vil deputeret Holovatyjs lovforslag til forfatningsændringer bortfalde, hvis Radaen stemmer for præsidentens lovforslag, fordi parlamentet ifølge den gældende forfatning ikke har ret til at lave ændringer til den samme bestemmelse i forfatningen to gange indenfor den samme samling (den nuværende samling varer 1998-2002).
    En sådan udvikling er dog ikke alene ufordelagtig for venstrefløjen, men også for flertallets deputerede, som ikke er begejstrede for præsidentens ændringer og ikke har noget imod at foretage ændringer i forfatningen, som er til gavn for dem selv.
    En af de væsentligste forskelle på præsidentens lovforslag og "Holovatyj-Moroz" lovforslaget er, at sidstnævte vil kunne føre til de facto oprettelsen af en parlamentarisk republik, hvor parlamentet bl.a. får ret til at udforme regeringen. Førnævnte Leonid Kravtjuk sagde til journalisterne desangående: "Jeg tror ikke på, at parlamentet vil vedtage så radikale forfatningsændringer, at parlamentet ville få ret til at udforme regeringen. Det er ikke realistisk i dag". På gangene i Verkhovna Rada tales der om, at det alternative lovforslag til forfatningsændringerne er fordelagtig for mange deputerede fra flertallet. Hvad angår manglerne i præsidentens lovforslag (som f.eks. de deputeredes "absolutte" immunitet), så vil man fjerne dem i selve processen. Men årsagen til manglerne, kan man kun spørge forfatterne til folkeafstemningen om.
    Hvorfor venter man med implementeringen? Præsidentens repræsentant i Radaen Roman Bezsmertnyj forklarer der med, at "spørgsmålet kan kun opnå det ønskede resultat, når det holdes i spænding og når beslutningen ikke bliver trukket ud". Med andre ord er præsidentens økse - den bedste rådgiver i beslutningerne. Det kan også være at Kutjma vil lytte til sin forgænger og udstede et dekret.
    Efter suppleringsvalget den 25. juni er det ventet, at det såkaldte præsidentvenlige flertal bliver forøget med 10 mandater, så det nu er oppe på en 280 mandater, altså kun 20 stemmer fra et konstitutionelt flertal. Alligevel vurderede et prominent medlem af centrum-højre flertallet, Petro Poroshenko fra den såkaldte centrum-venstre fraktion "Solidarnist", at Radaen først ville opnå et konstitutionelt flertal sidst på året.
 

06.07.00. Ukraine får penge til at lukke Tjornobyl-værket

Det lykkedes Ukraines regering at overbevise de vestlige donorer om at give flere penge til lukningen af Tjornobyl-kraftværket, som i 1986 forårsagede verdens største civile atomulykke, da reaktor 4 nedsmeltede. Over 4.500 ukrainere har foreløbigt mistet livet som følge af ulykken. Den sakrofag, der nu i 14 år har omkrenset den forulykkede 4. reaktor, er ved at falde fra hinanden. Betonen, som indkapsler reaktoren er ved at smuldre. G7-landene, EU, Den europæiske genopbygnings-og udviklingsbank (EBRD) og en række andre lande mødtes derfor i går med Ukraines regering til et møde, hvor der kun var ét punkt på dagsordenen: Tjornobyl. De 50 lande, der deltog i gårsdagens møde, har tidligere bevilget 300 mill. USD til at lukke Tjornobyl, men Ukraine har forlangt flere penge. I går fik reaktor 4 smuldrende betonindkapsling mødedeltagerne til pungene. Ukraine fik forhøjet hjælpen til over det dobbelte, nemlig 768 mill. USD. "Ukraine har opfyldt alle de forbehold og vilkår. Vi fornemmer, at donorlandene vil opfylde alle de forpligtelser, som memorandumet indeholder. Vi har ikke noget alternativ til en lukning af Tjornobyl", sagde premierminister Viktor Jusjenko. Med de penge vil Ukraine reparere reaktor 4's betonindkapsling - sakrofagen - og lukke reaktor 3, som er den sidste reaktor, der stadig er i gang, senest den 15. deceber i år.
    Den ukrainske regerings beslutning om at lukke Tjornobyl er et meget vigtigt og modigt skridt", - sagde EBRD's vice-præsident, Charles Frank. "Hvis det sker, så vil det virkeligt blive en gave til menneskeheden".
    Viktor Jusjenko og EBRD's ledelse nåede også at drøfte det for Ukraine vigtige spørgsmål om hjælp til at færdigbygge Rivne og Khmelnytskyj atomkraftværkerne, fordi regeringen mener, at det er nødvendigt for at kompensere energitabet efter lukningen af Tjornobyl. Der er en chance for, at EBRD deltager i finansieringen af dette byggeri. Men hvor gavmild den vil være - det er endnu uvist. Sandsynligvis vil EBRD se Tjornobyl lukket først.
 

07.07.00. Radaen ser ud til at afvise Kutjmas forfatningsændringer

Retsudvalget i Verkhovna Rada afviste på et møde onsdag aften enstemmigt at behandle præsident Kutjmas lovforslag om "forfatningsændringer i overensstemmelse med resultaterne af folkeafstemningen den 16. april". Radaen havde i sidste uge sat lovforslaget på orienterende dagsorden til behandling i næste uge, som er den sidste uge før Radaens sommerferie.
    "Vi kan ikke behandle præsidentens initiativer afskåret fra de deputeredes initiativ", - sagde formanden for retsudvalget Viktor Shyshkin. - "Derfor besluttede udvalget med stemmerne 13-0, at dette spørgsmål ikke kan blive behandlet lige nu, før vi har modtaget samtlige konklusioner fra forfatningsdomstolen vedrørende samtlige lovforslag, som handler om denne del af forfatningen. Derfor besluttede et enigt udvalg at stemme for udvalgets synspunkt om, at dette lovforslag ikke kan blive behandlet i dag".
    Præsident Kutjmas reaktion kom promte. Den ukrainske avis Grani skrev allerede i sidste måned, at Kutjma har opgivet at få forfatningsændringerne gennemført i den nuværende Rada. Det  syntes Kutjma at bekræfte i går. Han sagde, at han tvivlede på, at parlamentet ville opnå et 2/3 flertal for hans forfatningsændringer. Hvis det ikke opnås, "så vil jeg se mig nødsaget til at opfylde folkets vilje", sagde Kutjma. Han understregede, at hvis Ukraine ikke fik en retsnorm, som giver hjemmel til at opløse parlamentet, hvis ikke det har et parlamentarisk flertal, så "vil vi have det samme resultat, som tidligere". "Parlamentet vil gøre alt for at blokere enhver beslutning, for at genere præsidenten og regeringen", mente Kutjma, der også mente, at det ville være godt for Ukraine, hvis forfatningsændringerne blev gennemført på "civiliseret vis". Det sidstnævnte betyder i Kutjmas udlægning noget i retning af, at Radaens 2/3 gør som han øsnker.
    Der er ingen tvivl om, at det ukrainske statsfjernsyn nu vil intensivere sin propagandakampagne mod Radaen i et forsøg på at gøde jordbunden for et nyvalg eller et direkte præsidentstyre. Radaen sommerferie varer fra den 15. juli til starten af september.

07.07.00. Ukraine venter stadig på genoptagelse af IMF-lån

Den ukrainske regering har fremsat en ny deadline for genoptagelsen af Den internationale Valutafonds (IMF) lån til Ukraine. Denne gang er den dog lidt mere usikker, skriver Ukrajinska Pravda. Ifølge en talsmand for den ukrainske regering håber man denne gang på, at IMF "i yderste tilfælde" vil genoptage långivning efter Extended Facility Fund promgrammet om tre måneder. Regering går i hverfald alt for at det skal ske, meddelte vice-finansminister Volodymyr Matvijtjuk ifølge Interfaks Ukrajina. "Vi kunne meget godt tænke os, at IMF kom med en erklæring om en genoptagelse af [EFF] programmet allerede sidst i august", sagde Matvijtjuk. Han tilføjede, at "det er meget vigtigt" ikke alene p.g.a. programmets financiering, men også p.g.a. en fornyelse af tilliden til Ukraine "i verden".
    Adspurgt om forsinkelsen med genoptagelsen af EFF programmet ville have en negativ effekt på muligheden for at betale overførselsindkomsterne i Ukraine, udtrykte Matvijtjuk et håb om, at statens interne reserver, bl.a. budgetopfyldelsen, vil gøre det muligt at opnå, at forsinkelsen af långivningen "ikke vil have en væsentlig effekt på finansieringen af overførselsindkomsterne på alle budgetniveauer". Dermed kom han til at sætte spørgsmålstegn ved sin chefs udtalelser. Finansminister Ihor Mitjukov hævdede nemlig for nogle måneder siden, at såfremt långivningen [fra IMF] ikke blev genoptaget før juni, så ventede der Ukraine en ny økonomisk krise. Senere - i midten af maj - sagde Mitjukov, at "regeringen var ikke så dum" så den ikke gjorde alt for at sikre sig i tilfælde af at IMF ikke genoptager långivningen. Han hævdede, at IMFs penge kun skulle bruges til overførselsindkomster, som så skal udbetales fra andre kilder, selvom "de alt i alt ikke spiller nogen væsentlig rolle".
    Ikke desto mindre påpegede IMF under de seneste forhandlinger med Ukraines regering "visse forpligtelser" for Ukraine, hvis opfyldelse IMF vil vurdere. I slutningen af juli skal en ukrainsk regeringsdelegation afrapportere til IMFs ledelse i Washington om opfyldelsen af sine forpligtelser. Det er et besøg, Ukraines regering som så ofte tidligere har store forhåbninger til.

07.07.00. Håndgemæng i Radaen p.g.a. jordlov

Det kom til håndgemæng i Ukraines parlament i går. Ikke p.g.a. forfatningsændringerne, men som følge af afstemningen om to forskellige forslag til en jordlov. Det ene lovforslag blev fremsat af fraktionen "Batkivsjyna" og det andet af regeringen. Det kan undre, at de to lovforslag blev fremsat i opposition til hinanden, eftersom "Batkivsjyna" må betragtes som et regeringsparti.
    De deputerede havde ganske vist selv valgt at behandle begge lovforslagene. "Batkivsjyna"s forslag opnåede 206 stemmer, mens regeringens forslag samlede 225 stemmer, altså blot én sølle stemme fra at blive vedtaget i første behandling. Den manglende stemme kunne godt opnås, hvis man gik med til en lille ubetydelig overtrædelse af Radaens reglement. Men venstrefløjen med kommunisterne i spidsen forhindrede det ved at blokere talerstolen. Ikke fordi de støtter nogle af forslagene, men fordi de i det hele taget er imod privatisering af jord, som begge lovforslag opererer med. Da nogle deputerede fra Rukh - med Tjornovils søn i spidsen - forsøgte at skubbe kommunisterne væk fra talerstolen kom det til en håndgemæng mellem de to grupper, som udviklede sig til et slagsmål mellem en kommunist og en Rukh-deputeret. Slagsmålet blev dog stoppet af mere besindige kolleger. Radaens formand Ivan Pljusj bevarede roen, men måtte udsætte behandlingen af lovforslaget.
    Tilhængerne af regeringens lovforslag gav i første omgang fraktionen "Batkivsjyna" skylden for at det kom så vidt: "Højst sandsynligt blev "Batkivsjyna"s forslag fremsat, så nogle kunne opnå et politisk udbytte af det", sagde det ikke særligt intelligente Rukh-medlem, Mykhajlo Kosiv. Et det ikke normalt, at man forsøger at få et politisk udbytte i et parlament? Den noget mere intelligente formand for Radaens budgetudvalg, Oleksandr Turtjynov, sagde: "I regeringens lovforslag, som nu under vores indflydelse bliver ændret, var der indeholdt en bestemmelse om oprettelsen af et jordpoliti...der som de nok ved er en struktur, som efter min opfattelse som sit hovedformål skulle modtage bestikkelse i stedet for at løse jordproblemer".
    "Batkivsjyna" gik med til at stryge sit lovforslag, hvis regeringen fjernede bestemmelsen om jordpolitiet i sit. Efter pausen sagde nogle af højrefløjens deputerede, at det elektroniske afstemningssystem ikke havde medregnet deres stemmer i første afstemning. I går aftes blev regeringens lovforslag til jordloven så vedtaget i første behandling. Hermed er vejen banet for genindførelsen af privat ejendomsret til jord i Ukraine, som i sin tid så grusomt blev afskaffet af Josif Stalin.
 

10.07.00. Kaotiske tilstande i parlamentet

Fredagen var ligesom torsdagen præget af kommunisternes (KPU) og de proggressive socialisters (PSPU) blokade af talerstolen og præsidiet i det ukrainske parlament, omend det dog ikke denne gang kom til slagsmål. En af lederne af PSPU, Volodymyr Martjenko, foreslog formanden for reglementsudvalget at berette for de deputerede om den konflikt, der var opstået torsdag under afstemningen om regeringens jordlove. En gruppe deputerede erklærede torsdag, at der under eftermiddagens afstemning var sket en overtrædelse af reglementet. Ifølge KPUs leder Petro Symonenko blev selve forfatningen overtrådt, eftersom den fastslår, at ethvert parlamentsmedlem skal stemme personligt. Venstrefløjen lod sig heller ikke tilfredsstille med, at et stemmeudvalg ville se på sagen. På baggrund af, at afstemningssystemet "rada" ikke fungerede, foreslog deputeret Oleksandr Jeljashkevytj, at man skulle stemme om præsidentens lovforslag til forfatningsændringer ved navneopråb, dvs. hvor Radaens formand spørger de deputerede én efter én, om de er enige i ændringerne, mens hver deputeret skal svare "ja" eller "nej". Ifølge Jeljashkevytj, som anses for at være en af mest fremtrædende ikke-venstreorienterede oppositionspolitikere, ville det forhindre stemmekøb.
 

10.07.00. Udvalg nedsat om forfatningsændringer

Radaens 1. viceformand og præsident Kutjmas juridiske rådgiver Viktor Medvedtjuk erklærede i fredags, at der "overhovedet ikke kan blive tale om en udenomsparlamentarisk måde at gennemføre folkeafstemningens resultater på". Dermed tilbageviste han sin partifælle Leonid Kravtjuks antydning af, at forfatningsændringerne under visse betingelser kunne tænkes gennemført via et præsidentielt dekret.
    Der er stadig en del tvister mellem præsidenten og parlamentet med hensyn til forfatningsændringerne. Der er årsagen til, at man har besluttet at nedsætte et udvalg, der skal afstemme synspunkterne omkring forfatningsændringerne. Lederne af udvalget er Medvedtjuk og formanden for præsidentens administration, Lytvyn. Det første møde var organisatorisk. Udvalget nedsatte to arbejdsgrupper. Den første af arbejdsgrupperne skal udarbejde en ny valglov. Den anden af arbejdsgrupperne skal arbejde med indførelsen af et to-kammerparlament, som præsidentens lovforslag ellers ikke opererer med. Ifølge forslaget skal Overhuset bestå af 81 deputerede valgt i enkeltmandskredse med 3 fra hver region og fra byerne Sevastopol og Kyiv. Underhuset skal ifølge forslaget bestå af 210 deputerede, som skal stille op på partilister og vælges af folket. Forfatningsændringerne vil blive fremlagt i Radaen inden årets udgang. De deputerede tvivler dog på, at de vil kunne nå at vedtage forfatningsændringerne i næste session, dvs. inden årets udgang. Hvordan de tre andre spørgsmål, som blev vedtaget ved folkeafstemningen, vil klare en afstemning i Radaen, er der ingen der endnu ved.
    "Jeg stoler trods alt på de folkedeputeredes visdom og på, at de i løbet af næste uge vil stemme for forfatningsændringerne med et simpelt flertal, så vi efter sommerferien kan vende tilbage til den endelige godkendelse af forfatningsændringerne i forhold til de tre første spørgsmål", sagde Viktor Medvedtjuk.
    Deputeret Oleksandr Jemets fra Reformy-Kongres sagde, at fraktionerne endnu ikke har taget stilling til spørgsmålet, men at han troede, at man i næste uge vil tage fat, og at meningerne er ret delte, ligesom i øvrigt forfatningsdomstolens konklusioner. Kyivs borgmester Oleksandr Omeltjenko sagde, at forfatningsudvalgets arbejde ville blive "yderst vanskeligt". Efter hans opfattelse, ville dette arbejde blive ligeså hårdt og svært som det arbejde, der varede flere år forud for vedtagelsen af 1996-forfatningen.
 

10.07.00. Inflationen 18% i 1. halvår af 2000

Inflationen i Ukraine nåede i løbet af første halvår op på 18,7%. Det er næsten det samme, som statsbudgettets prognose for hele året: 19%, meddelte Ukraines Nationalbank i fredags. Ifølge bankens bestyrelsesformand, Volodymyr Stelmakh, var årsagerne til den relativt høje inflation først og fremmest administrative og skyldtes beslutningen om at hæve borgernes egenbetaling for el, gas, opvarmning og vand. Den ukrainske møntenhed Hryvna'en er dog fortsat stabil, og dens kurs er lige godt 5 Hryvna for 1 USD. Ukraines Naitonalbank foretager planmæssige opkøb af udenlandsk valuta og begrunder det med, at efterspørgslen efter den ukrainske valuta er temmeligt høj. Inden årets udgang har Ukraines Naitonalbank tænkt sig at opkøbe 0,5 mia. USD. De penge bliver der brug for, eftersom Ukraine alene i løbet af 1. halvår 2000 har afbetalt 955 mill. USD af sin udenlandsgæld. I 2. halvår skal Ukraine betale yderligere 750 mill. USD.
 

10.07.00. Orkan hærger flere steder i Ukraine

Regionerne Ternopil, Lviv, Ivano-Frankivsk, Khmelnytskyj, Mykolajiv, Odesa og Tjernivtsi blev i sidste uge ramt af en orkan. Det voldsomme uvejr med hagl og orkan har afskåret 179 beboelsesområder fra energiforsyningen. Træer, el-master og biler blev væltet omkuld. Lviv og Ternopil er nok de hårdest ramte regioner. Ét menneske blev dræbt af et lynnedslag og syv andre fik svære legemsbeskadigelser.
    Orkanens vindstød, som nåede op på 30 m/sek., ramte også Tomakiv-distriktet i den østlige Dnipropetrovsk-region. Værst gik det ud over landsbyen Serhijivka, hvor 5 ejendomme blev ødelagt, mens 50 ejendomme mistede taget. 90 ejendomme fik delvise skader. Ødelæggelserne bare i det distrikt nåede op på 750 mill. Hryvna. I distriktets eget budget er der kun afsat 10.000 Hryvna til naturskabte ulykker, penge som allerede er brugt.
    Den cyklon der ramte Vestukraine natten til den 5. juli var så vidt de ældre beboere erindrer, den værste af slagsen nogensinde. Regn, hagl og orkan ødelagde en masse i første omgang i Lviv-regionen, der er Ukraines vestligste region, hvor Zakarpatja-regionen er beskyttet af Karpato-bjergene. Naboregionen Ternopil blev ramt endnu hårdere end Lviv. I flere landsbyer er alle ejendomme blevet ramt mere eller mindre. Orkanen varede kun en halv time, men beboerne er chokerede over dens ødelæggende kraft. Ternopil-borgerne trøster sig med, at præsident Kutjma aflagde besøg hos dem og lovede at hjælpe med diverse materialer. Nu bliver det spændende at se, om det også sker. Militærfolk er blevet sendt ud for at afhjælpe orkanskaderne. Det skal ske hurtigt, fordi det snart er høsttid.
 

12.07.00. Forfatningsændringer til afstemning i morgen

Kommunisterne (KPU) blokerede hele tirsdagen arbejdet i Verkhovna Rada. KPU protesterede  mod de overtrædelser, der angiveligt fandt sted i sidste uge under afstemningen omkring regeringens jordlov. Det første punkt på tirsdagens dagsorden i Radaen var præsidentens lovforslag til forfatningsændringer i overensstemmelse med resultaterne af folkeafstemningen den 16. april.
    KPU, SPU og de proggressive socialister forlangte, at Radaens formand Ivan Pljustj afstår fra at underskrive jordloven og ligger den ud til omafstemning i morgen - torsdag. Angiveligt var mange af dem, der den 6. juli havde stemt for jordloven, bortrejst; nogle sågar i udlandet. Nogle havde taget deres afstemningskort og stemt for dem. En i øvrigt udbredt praksis i Radaen. Blokaden af talerstolen varede i tre timer, og man kunne først indlede behandlingen af forfatningsændringer 20 minutter før lukketid. Repræsentanterne for højrefløjen mente at venstrefløjens formål med blokaden var at forhindre behandlingen af forfatningsændringerne. Det afviste repræsentanterne for venstre- fraktionerne, idet de hævdede, at de i virkeligheden beskyttede den ukrainske jord mod salg til udlandet og gav højrefløjen skylden for blokaden. De krævede, at formanden erkendte, at man under vedtagelsen af jordloven i torsdags havde overtrådt forfatningen. Formand Ivan Pljustj indrømmede da også, at en omafstemning var meget sandsynlig efter reglementsudvalgets konklusioner. Men hvis venstre-fraktionerne fortsat blokerede arbejdet, truede Pljustj, så ville man gå så langt som til at stryge sommerferien for at vedtage alle planlagte lovforslag.
    En repræsentant for flertallet mente, at venstrefløjens blokade skyldes, at flertallet er i gang med at vedtage love som jordloven, civilloven og skatteloven - love som vil få en gavnlig effekt på folkets levestandard, men som på sigt vil mindske venstrefløjens vælgerskare. "Hvis denne her 5. session af 3. samling afsluttes uden en beslutning om sessionens afslutning, så er der mulighed for, at man senere via forfatningens bestemmelse kan sige, at der er gået 30 dage uden at Radaen er begyndt at arbejde (fordi alle jo er taget på ferie) og så opløse parlamentet", sagde et formanden for retsudvalget Oleksandr Zadorozhnyj, som tilhører fraktionen "Regionernes Genfødsel".
    Hvorom alting er, så er en afstemning om forfatningsændringer sat på dagsordenen til i morgen. Ingen fra flertallet er i tvivl om, at forfatningsændringerne vil opnå de krævede 226 stemmer. Hvis reglementsudvalget underkender torsdagens afstemning om jordloven, med den begrundelse at en folkedeputeret ikke kan stemme på vegne af kolleger der er fraværende ved at bruge deres stemmekort, vurderes det at præsidentens lovforslag i givet fald vil få det vanskeligt. Men hvis reglementsudvalget afviser torsdagens afstemning om jordloven, er det i sig selv et udtryk for, at dele af højeflertallet - der jo sidder på alle udvalg - ikke er interesserede i at få et flertal for præsidentens forfatningsændringer i denne session.
 

12.07.00. NATO ser gerne Ukraine som medlem

Det er nu tre år siden, at Ukraine og NATO undertegnede et charter om et særligt partnerskab. I den anledning afholdt NATO i går en såkaldt rundbordskonference i Kyiv under navnet "Ukraine og NATO - overvejelser om det forgangne og opbygningen af en fælles fremtid". Hvis Ukraine beslutter sig for at træde ind i NATO, sagde Jamie Shea, der er direktør for NATOs informationsafdeling, så vil NATO byde Ukraine velkommen. Så længe en sådan beslutning ikke er truffet, så vil samarbejdet bestå i afholdelse af fælles militærøvelser, redningsarbejder som den i Zakarpatja-regionen, samt ukrainske soldaters deltagelse i fredsbevarende operationer.
    Canadas ambassadør, Derek Fraser, erklærede, at Ukraine kun kan opnå en styrkelse af demokratiet og en forbedring af befolkningens levestandard gennem et samarbejde med NATO - en alliance af højtudviklede lande.
    NATO var tilfreds med militærreformens forløb i Ukraine. Desuden oplyste Jamie Shea, at NATO muligvis vil overveje at tegne en kontrakt [med Ukraine] omkring købet af nye militære transportfly An-70.
 

12.07.00. Den polske del af polsk-ukrainsk bataljon sendt afsted

I går afgik den polske del af den fælles polsk-ukrainske fredsbevarende bataljon til Kosovo fra den øst-polske by Premyszl. Såvel den polske som den ukrainske forsvarsminister deltog i højtideligheden. Den polsk-ukrainske bataljons emblem består af fire felter i de to landes nationalfarver - et hvidt og et rødt samt et blåt og et gult - med et NATO-symbol i midten.
    Det tog de to lande to år at indkøre Ukrpolbat - som styrken officielt hedder - og gøre den kampdygtig og klar til at udføre fredsbevarende opgaver i Kosovo. Ikke engang Verkhovna Radas manglende ratificering af loven om Ukrpolbats virksomhed kunne forhindre de to lande i at gennemføre 10 fælles øvelser på begge sider af grænsen. Polakkerne blev de første til at drage afsted mod Kosovo. Polen bidrager med 562 militærfolk til Ukrpolbat, mens kun 267 ukrainere er  med, hvilket sandsynligvis hænger sammen med Ukraines langt svagere økonomi.
    Fra nu af betegner begge landes forsvarsministre Ukrpolbats militærfolk som "vore soldater", uafhængigt af deres statsborgerskab. Hver forsvarsminister står dog stadig til ansvar overfor sin del af korpset.
    I den sprængfarlige Kosovo-region skal Ukrpolbats soldater bevogte hovedvejen fra nabolandet Makedonien til Kosovos hovedstad Pristina. Desuden skal de holde ro og orden i deres eget distrikt, der overvejende bebos af serbere. Foruden at de skal beskytte FNs og den midlertidige administrations lokale institutioner. Ukrpolbats fredsbevarende mission indledes om en uge.
 

13.07.00. Tymoshenko: Energikrisen standset

Krisen i Ukraines achilleshæl: brændsels-og energisektoren er standset. Det meddelte vice-premierminister med ansvar for energi, Julia Tymoshenko, i går på en pressekonference i regeringsbygningen i Kyiv. Hendes møde med journalisterne var præget af optimistiske nøgletal for sektorens økonomi.
Ifølge Tymoshenko begynder den ukrainske energisektor nu at arbejde stabilt. Krisen er overstået, en stabiliseringsperiode er indledt. Det smitter forhåbentligt af på hele landets økonomi. Tymoshenko bakkede sine udtalelser op med imponerende tal, som bl.a. viste, at de regionale energidistributionsselskaber siden årets begyndelse har tredoblet de likvide betalinger til det af regeringen oprettede energimarked. Inden en uge er det planen at hæve den likvide del med yderligere 20%. "Hvis vi opretholder den nuværende strategi, så vil vi ikke længere være vidner til de massive strømafbrydelser, der går udover mennesker, som har betalt for elektriciteten", slog vice-premierministeren fast.
    Som noget helt nyt har frekvensen i det ukrainske energisystem i dag stabiliseret sig. Ifølge Tymoshenko vil de ukrainske kraftværker fra begyndelsen af efteråret have tilstrækkelige reserver af al slags brændsel, dvs. kul, gas, olie og atombrændsel. Alle beskyldninger mod sektoren for manglende forberedelse til vinteren betegner hun som politiske provokationer. "Jeg vil gerne overbevise alle i landet og i landets ledelse, at der ingen problemer i regeringen og i landet er med hensyn til klargøringen til vinterhalvåret".
    I løbet af nogle dage forventes det, at præsident Leonid Kutjma vil udnævne de nye ledere af brændsels-og energiministeriet og af olie-gasselskabet "Naftohaz Ukrajiny". Tymoshenko ville ikke have noget imod at være både vice-premierminister med ansvar for energi og brændsels-og energiminister. Hun har dog afholdt sig fra at bede præsidenten om det. Men det vil ikke overraske nogen, hvis Kutjma giver hende begge poster. Tymoshenko føler sig sikker i sadlen med støtte fra fraktionen "Batkivsjtjyna" i parlamentet.
    Endvidere oplyste Tymoshenko på pressekonferencen, at Ukraines regering aktivt diskuterer, hvilken strategi man skal vælge, hvis Rusland gør alvor af at opbygge et net af gasrørledninger udenom Ukraine. Det er velkendt, at Rusland er ved at udarbejde en plan for byggeriet af sådanne gasledninger gennem Hviderusland og Polen. Ukraines regering udarbejder to strategiske veje for overvindelsen af de negative følger af afbrydelsen af de russiske gasforsyninger. Hvilke disse er, kunne hun dog ikke sige.
 

13.07.00. Den internationale finanskorporation til møde med Jusjenko

Den internationale finanskorporation (IFC) er parat til at udvide sit virke i Ukraine og øge investeringerne, så de omfatter flere sektorer i økonomien. Det sagde fungerende vice-præsident for IFC, Peter Vojke, i går i Kyiv efter et møde med repræsentanter for Ukraines regering og premierminister Viktor Jusjenko.
    Det var Peter Vojkes første besøg i Ukraine. Den store finansmand kom til Kyiv for med egne øjne at se, hvordan sagerne står til med reformeringen af den ukrainske økonomi, og hvorvidt udlændinge nu kan gå over fra ord til reelle investeringer. I løbet af de syv års samarbejde har IFC investeret en forsvindende lille sum i ukrainsk økonomi; kun lidt over 12 mill. USD. Men besøgets resultater giver grund til optimisme, idet IFC nu intensiverer sin virksomhed i Ukraine og gerne vil øge finansieringen af udviklingen af privat foretagsomhed, privatisering af jord og udviklingen af bank-og kreditvæsenet.
    Jujsenko erklærede, at [2. del af revisionsfirmaet PriceWaterhouseCooper's] revision af Ukraines Nationalbanks virksomhed ikke havde afsløret misbrug af Den internationale Valutafonds midler. Det har Jusjenko da også meddelt IMFs direktionsråd for at få dem til at genoptage långivningen til Ukraine.
    "Jeg synes meget godt om hr. premierministerens yderst praktiske tilgang til løsningen af mange problemer", - sagde fungerende vice-præsident for IFC Vojke. - "Vi håber virkeligt, at den nuværende regering, som er tro mod reformprincipperne, vil fortsætte de positive ændringer i økonomien, hvilket vil skabe grundlaget for udviklingen af den private sektor, hvilket i sidste instans vil blive gavnligt for hele landet", fastslog han.
 

14.07.00. 251 deputerede stemte for Kutjmas forfatningsændringer

Præsident Leonid Kutjmas lov om forfatningsændringer blev torsdag støttet af hele 251 folkedeputerede. Dermed blev forudsigelserne om, at lovforslaget næppe ville kunne samle et flertal på 226 gjort til skamme. Endnu engang har Kutjma bevist, at han via sin kontol med det udøvende magtapparat, medierne og de lokale guvernører ikke alene kan vinde folkeafstemninger og valg men også kan tvinge de tvivlende folkedeputerede til at stemme, som han ønsker det. Ifølge internetavisen Ukrajinska Pravda oplyses det fra Radaen, at hver eneste af de vægelsindede eller skeptiske folkedeputerede fra centrum eller højre fik at vide af "folk" fra præsidentens administration, at enten stemte de "for" eller også skulle man nok "få ram på jer".
    Afstemningen om præsidentens lov om forfatningsændringer blev indledt lige inden, at Forfatningsdomstolen offentliggjorde sine konklusioner omkring et såkaldt alternativt lovforslag til forfatningsændringer, som var blevet fremsat af en gruppe oppositionelle deputerede med Serhij Holovatyj og Oleksandr Moroz i spidsen. Dette alternative lovforslag kendte Forfatningsdomstolen delvist ugyldigt, delvist gyldigt og delvist uegnet til videre behandling. De oppositionelle folkedeputerede har dog endnu muligheden for at bearbejde og rette visse forhold i lovforslaget og indstille det påny til Forfatningsdomstolen, ligesom præsidentens lovforslag skal endnu en tur gennem landets højeste forfatningsjuridiske ekspertise.
    Kun 22 folkedeputerede vovede at stemme imod Kutjmas lovforslag. En af dem var Anatolij Matvijenko, lederen af partiet "Sobor". Han fortalte ifølge Ukrajinska Pravda, at myndighederne havde iværksat en "vanvittig pression" imod ham og medlemmer af hans familie for at tvinge ham til at stemme "for". Når myndighederne begiver sig ud i pression mod selv en så åbenlys og fremtrædende oppositionspolitiker som Matvijenko, som ingen seriøst kan forvente at omvende, fortæller det indirekte noget om, hvor massiv et repressivt apparat præsident Kutjma råder over, og i hvor vid udstrækning det kan komme til anvendelse i lignende situationer fremover. 11 deputerede afstod fra at stemme, mens kommunistpartiets 115 mandater overhovedet ikke deltog i afstemingen. Over 400 deputerede var inregistreret under gårsdagens møde i Radaen.
    Præsident Leonid Kutjmas lov om forfatningsændringer er dermed foreløbigt blevet godkendt.  Lovforslaget opererer med en reduktion af antallet af folkevalgte fra de nuværende 450 til 300 deputerede, en afskaffelse af de folkedeputeredes parlamentariske immunitet, samt øgede beføjelser til Ukraines præsident til at opløse parlamentet, hvis det i løbet af tre måneder ikke har vedtaget budgettet eller i løbet af en måned ikke har oprettet et permanent parlamentarisk flertal.
    Radaens formand Ivan Pljustj havde lagt følgende spørgsmål ud til afstemning i går formiddag: 1) en foreløbig godkendelse af præsidentens lovforslag om forfatningsændringer og 2) fremsættelse af selvsamme lovforslag til behandling på parlamentets kommende (sjette) samling, som indledes til september. 10 fraktions-og gruppeledere fra flertallet i Radaen havde sat deres underskrifter på beslutningsforslaget, som Pljustj havde fremlagt. Dermed var lovforslagets skæbne afgjort. Den sidste tvivlende højrefraktion; nemlig Kostenkos Rukh (UNR), var i audiens hos Kutjma fra kl. 9 til 10, hvorefter også de blev overbeviste om det nødvendige i at stemme "ja".
    Beslutningen medfører som sagt umiddelbart, at præsidentens lovforslag skal tilbage til Forfatningsdomstolen med henblik på en forberedelse til at kunne træde ind som en forfatningsændring, hvis det krævede 2/3 flertal opnås i næste session.
 

14.07.00. Radaens ledelse vil have ret til at udpege regeringen

Anden runde i Kutjmas forfatningsændringer skal således efter planen finde sted efter sommerferien. Her er det som sagt nødvendigt at hente 300 folkedeputeredes opbakning, hvis forfatningsændringen skal ske i overensstemmelse med forfatningen. Radaens ledelse vil gerne garantere denne tilslutning, hvis præsidenten vel og mærke kan gå med til, at man enten forinden eller samtidigt med den endelige vedtagelse af hans forfatningsændringer, vedtager "en række love". Som det fremgik af en pressekonference, som Radaens triumvirat - Pljustj, Medvedtjuk og Havrysh - holdt efter gårsdagens afstemning om Kutjmas lovforslag, så ville den vigtigste af disse love reelt overføre retten til at danne regering fra præsidenten til parlamentets flertal. Noget som den indflydelsesrige oligark og folkedeputeret Oleksandr Volkov allerede i sidste måned omtalte i et interview til en central Kyiv-avis.
    Radaens 1. vice-formand og en af Kutjmas nærmeste juridiske rådgivere, Viktor Medvedtjuk, sagde under pressekonferencen i går: "Vi vil gerne have indføjet en lov, som bygger på en vestlig parlamentarisk praksis med, at det parlamentariske flertals fraktioner eller koordinationsråd får til opgave at udpege kandidaterne til regeringen, både til premierministerposten og ministerposterne". Flertallet vil hermed gerne have indført nogle rettigheder parallelt med det øgede ansvar for regeringen, som præsident Kutjma hele tiden snakker om. Ifølge Medvedtjuk vil de ovenomtalte love blive fremsat til behandling senest samtidigt med de endelige forfatningsændringers behandling i Radaen.
    Eftersom det er utænkeligt, at præsident Kutjma vil give afkald på at udpege premierministeren og ministrene, kan man forvente et varmt efterår i Ukraines politiske liv. Det er i det hele taget paradoksalt, at Radaens magtfulde oligarker som Medvedtjuk og Volkov, der formentlig p.g.a. USAs pression mod Kutjma tilsyneladende har fået beskåret deres magt og direkte indflydelse i forhold til præsidenten, nu er begyndt at være tilhængere af en vestlig parlamentarisk model. Men logikken synes at være: i den nuværende situation ville en parlamentarisk model i Ukraine give oligarkerne noget af magten tilbage på bekostning af Kutjma, som altså tilsyneladende lytter (eller rettere: er nødt til at lytte) mere til USA end til sine egne oligarker. En ny konflikt om kompetencefordelingen mellem præsident og parlament - som denne gang på ingen måde kan siges at være kommunistisk - kan være på vej til efteråret.
    Forfatterne til det alternative lovforslag til forfatningsændringer mente, at flertallet havde stemt "for" ikke alene p.g.a. udsigten til at kunne danne regering, men p.g.a administrativt pres. Ifølge en af forfatterne til det alternative lovforslag, Anatolij Matvijenko, fik folk at vide, at "vi har jer alle på krogen" og "det er der ikke længere nogen, der skjuler", og "hvis I stemmer imod, så vil vi behandle jer derefter". Det der tænkes på er, at hvis en erklæret ikke-venstreorienteret deputeret stemte imod, så ville vedkommende sandsynligvis få problemer med skattevæsenet, politiet, rigsadvokaten, guvernøren og det statslige fjernsyn - de fire-fem hovedsøjler i præsident Kutjmas administrative magt.
 

14.07.00. Skattelov vedtaget

Efter en fornyet 1. behandling vedtog Radaen i går en ny skattelovpakke for Ukraine. Lovforslaget menes at give en reel mulighed for at føre det store flertal af den lyssky kapital ud af skyggen og formindske skattetrykket for Ukraines erhvervsliv. Det mente i hvertfald såvel præsidenten for Ukraines industriforbund som næstformanden for skattevæsenet, som i går deltog i den såkaldte "presseklub for markedreformer" i Kyiv. Visse ændringer, der blev indføjet i skattelovforslaget, modsvarede ifølge dem fuldt ud erhvervslivets interesser. Det var ifølge Anatolij Kinakh, som er præsident for Ukraines industriforbund, for det første nedsættelsen af virksomhedsskatten fra 30 til 20% og for det andet var det det 5-årige moratorium på ændringer i skattesystemet samt etableringen af et dueligt regelsæt for ansvarlighed overfor loven ikke kun for skatteyderne men også for statstjenestemænd. Skattelovens ikrafttræden vil gøre det muligt at opbygge næste års statsbudget efter nogle principielt nye skatteregelsæt.
 

15.07.00. Ny brændsels-og energiminister

Præsident Kutjma udnævnte i går en ny brændsels-og energiminister. Det blev Serhij Jermilov, som indtil januar 2000 var vice-minister i samme ministerium. Jermilov ser det som sin vigtigste opgave som minister at sikre en varig stabilisering af energiforsyningen i landet. Spørgsmålet om afregningen for den russiske gas vil den nyudnævnte brændsels-og energiminister overlade til den ligeledes nyudpegede formand for det statslige olie-og gasselskab "Naftohaz Ukrajiny" - Vadym Kopylov. Kopylov blev samtidigt udnævt til at være Jermilovs vice-minister. Kopylov kommer fra en stilling  som vice-formand for Ukraines skattevæsen. Udnævnelsen af Jermilov ses af iagttagere som en ny triumf for vice-premierminister, Julia Tymoshenko, der søger at bekæmpe det hun betegner som korruption og kriminalitet i den ukrainske energisektor. Ifølge visse kilder i Ukraines parlament holdt Tymoshenko i går et møde med præsident Kutjma, hvor denne lovede hende, at hun kunne arbejde sikkert frem til efteråret.
    På parlamentets sidste arbejdsdag holdt premierminister Viktor Jusjenko traditionen tro beretning om regeringens virksomhed det seneste halve år. Jusjenko fremhævede den øgede likvide betaling for energien som regeringens vigtigste resultat. I juni blev således 34% af energien betalt med likvide midler, altså rede penge. Regeringen har også haft mere held end sin forgænger med at udbetale løn og pensioner til tiden. Dele af pensionsefterslæbet er blevet indhentet. Inden regeringens og Tymoshenkos reformer i energisektoren satte ind i januar i år, fik den ukrainske stat som energiens producent - eller katalysator hvad angår den importerede energi - næsten ingen penge fra de selskaber, som distribuerede energien videre til forbrugerne. Jusjenko takkede endvidere det parlamentariske flertal for støtten, selvom konflikten mellem regeringen og fraktionerne SDPU (o) og "Regionernes Genfødsel" er ret tydelig. Det kunne man se på det kropssprog, som Jusjenko blev modtaget med, da han gik op på talerstolen. I stedet for at hilse, som det er god kutyme, så drejede de herrer Medvedtjuk og Havrysh demonstrativt hovederne væk fra premierministeren, som da heller ikke gjorde tegn til at hilse på dem. Stod det til dem, ville Jusjenko være blevet fyret her og nu.
    Nu kan Ukraines regering arbejde i ro og mag i halvanden måned, mens Radaens sommerferie er i gang. Efter sommerferien venter der til gengæld nye bataljer omkring forfatningsændringerne og regeringens politik.
 

15.07.00. Den ukrainske del af polsk-ukrainsk bataljon sendt afsted

Den multinationale computerstyrede fredsskabende militærøvelse "Fredens skjold 2000" fortsætter på Javorivskyj øvelsesterrænnet i Lviv-regionen på grænsen til Polen. Det er første gang, at man på denne øvelse anvender et sattelitnetværk til at koordinere mellem militærstabene. Samtidigt med militærøvelsen blev den ukrainske del af den polsk-ukrainske fredsbevarende Kosovo-bataljon sendt afsted.
    "Fredens skjold 2000" er den 5. manøvre på Javorivskyj øvelsesterræn. Træningen af NATO-soldater på Javorivskyj øvelsesterræn er omsider blevet ratificeret af det ukrainske parlament. Den relative nærhed til Ruslands grænser fremkalder oftere og oftere jalousi hos Ukraines nordlige partner. De seneste tre år har Rusland nægtet at deltage i militærøvelsen. Ukrainerne forsøger hele tiden at neddæmpe betydningen af militærøvelserne, men det er stadig mere klart, at Ukraines fattige militær ikke har noget alternativ til at gennemføre disse øvelser, hvis det vil opretholde kampdygtigheden uden at skulle vende tilbage i den russisk-dominerede Tashkent-alliance. "Fredens skjold" bliver finansieret 100% af NATO. Denne gang blev finansieringen indskrænket til 1,5 mill. USD, hvoraf langt størstedelen kom fra USA.
    "Fredens skjold" gør åbenlyse fremskridt. Stadig flere lande deltager i manøvren. Øvelsen udvikles.", konstaterede Josef Rolston, som er øverstbefalende for NATOs styrker i Europa.
    Alt i alt deltog denne gang over 1.500 militærpersoner på Javorivskyj øvelsesterræn fra 21 lande. USA var repræsenteret af nationalgarden. Ifølge legenden skulle øvelsesterrænnet forestille landet "Patagonien", som er ramt af etniske konflikter. Den multinationale fredsbevarende styrke skulle efter en FN-sanktion standse krigen og opretholde fred i regionen. Den luftbårne indsats af ukrainske og amerikanske soldater med teknisk udstyr skulle være blevet højdepunktet i årets øvelse, men blev aflyst p.g.a. dårligt vejr. I stedet skulle køretøjer under fjendtlig beskydning transportere flygtninge over på den anden flodbred.
 

26.07.00. Rusland truer med at lade gassen gå udenom Ukraine

Under sit besøg i Moskva i starten af juli nævnte Polens præsident Aleksander Kwasniewski under sit møde med sin russiske kollega Vladimir Putin nærmest i forbifarten den hypotetiske mulighed af, at de russiske gasrørledninger til Vesteuropa kunne blive ført gennem Polen og udenom Ukraine. Det førte straks til en hidsig debat i Polen, eftersom mange polske politikere og herunder Polens borgerlige regering er imod et sådant byggeri, selvom det ville være lidt af en foræring for Polen, der ikke har adgang til egne gasresurser. Lige nu går 95% af Ruslands gaseksport via rørledningssystemer, der passerer gennem Ukraine.
    Årsagen til opstandelsen er, at Polen er bange for, at Rusland vil opsluge Ukraine gennem en kontrol med, hvor meget gas Ukraine kan modtage. Derfor er mange ledende polakker parate til at ofre den klart økonomisk fordelagtige aftale om en gasrørledning gennem Polen mod til gengæld at sikre, at Ukraine fortsat har den fysiske kontrol med langt hovedparten af de russiske gasleverancer til Vesteuropa. Polens præsident Aleksander Kwasniewski er fortsat indstillet på at der skal føres forhandlinger med Rusland om at bygge en gasledning gennem Hviderusland og Polen til Tyskland. De kunne munde ud i en ny russisk gasledning, som kunne transportere 50 mia. kubikmeter gas om året. Det ville væsentligt formindske den russiske afhængighed af de ukrainske gasrørledninger. I dag løber der ca. 120 mia. kubikmeter russisk gas årligt via det ukrainske ledningsnet.
    I september sidste år indviedes den første forgrening i "Yamal-Europe" gasrørledningen, som går via Hviderusland og det centrale Polen til Tyskland og videre ud i Europa. Denne forgrening skal transportere ca. 30 mia. kubikmeter gas om året. Hvis den anden forgrening opføres, vil "Yamal-Europe" ledningen kunne føre ca. 65 mia. kubikmeter russisk gas årligt til Europa via Polen uden at passere Ukraine. Russerne tøver med at påbegynde opførelsen af den anden forgrening i "Yamal-Europe" gasrørledningen, idet de har foreslået polakkerne, at man i stedet for at bygge den parallelt med den første forgrening fører den mod syd til Slovakiet. Det ville være til skade for Ukraine, som dermed risikerede at miste 30 mia. kubikmeter transitgas årligt, som i dag går igennem Ukraine og videre til Slovakiet.
    Polakkerne er mere positive overfor denne sydlige forgrening end den, som Kwasniewski nævnte under mødet med præsident Putin. Men polakkerne forstår udmærket, hvilken fare disse projekter udgør for Ukraine. Indtil videre kan russerne kun skræmme Ukraine med at lukke for gashanen. Reelt kan Rusland ikke gøre noget, så længe over 90% af den russiske gaseksport til Europa går via Ukraine. Men hvis hovedparten af denne gaseksport kommer til at løbe gennem Hviderusland og Polen, så vil Ruslands gasafpresning af Ukraine blive meget mere realiserbar.
    Årsagen til de russiske ønsker er officielt Ukraines tyveri af russisk gas og den angiveligt elendige tilstand, som det ukrainske ledningsnet befinder sig i. Russerne lægger desuden ekstra pres på polakkerne ved at sige, at såfremt Polen ikke vil gå med til den nye gasledning, så vil de alligevel bygge en ny gasledning, men bare via Østersøen. Selvom den sidste løsning ville blive væsentligt dyrere for Rusland, er den næppe urealistisk. Polen er på den ene side interesseret i at få betalingen for transit af russisk gas, men vil på den anden side ikke ødelægge den altafgørende alliance med Ukraine, der er en slags bufferzone mod Ruslands eventuelle ekspansion.
    Netop derfor mødtes den polske vice-premierminister og økonomiminister Janusz Steinhof den 21. juli med den nyudnævnte ukrainske brændsels-og energiminister Serhij Jermilov i Warszawa, hvor Steinhof på en pressekonference fredag slog fast: "Polens regering vil ikke gå med til byggeriet af en ny gasledning igennem det sydlige Polen til Slovakiet ad en sådan rute, som ville give russerne mulighed for at omgå det ukrainske gasrørledningsnet". Samtidigt indrømmede han dog, at forhandlingerne om byggeriet af den anden forgrening af "Yamal-Europe" gasledningen gennem Polen vil fortsætte. Denne anden forgrening skal jo ikke gå helt parallelt med den første og er derfor genstand for forhandling, sagde vice-premierministeren. Polen er interesseret i byggeriet af en sådan gasrørledning, hvis det ikke skader Ukraines interesser.
    "Vi er Polen meget taknemmelige. Et svar som dette opfatter vi som en bekræftelse af det strategiske i vores relationer", sagde Serhij Jermilov. Han forsikrede, at den ukrainske del af olierørledningen Odesa-Brody-Gdansk, som Polen er meget interesseret i, vil stå færdig i anden halvdel af 2001.
    Den polske regerings støtte og hensynstagen til ukrainske interesser i sagen om gasrørledningen er det første klare bevis på, at opretholdelsen af gode politiske forbindelser med Ukraine er vigtigere for Polen end et økonomisk pres fra Ruslands side. Polen risikerer at miste op mod en mia. USD årligt, men efter den polske vice-premierministers mening er Ukraines afhængighed af Rusland en trussel mod den poske udenrigspolitiks prioriteringer, som netop tillægger den ukrainske uafhængighed af Moskva en afgørende betydning. Heri afspejler den polske vice-premierminister  den generelle stemning i Polen, som også den nu afgåede udenrigsminister Bronislaw Geremek gav udtryk for fornylig.
    Den russiske vice-premierminister Viktor Hrystenko sagde forleden, at den russiske plan for gasleverancer til Vesteuropa har alternative varianter, eftersom "Polen ikke er hele Europa". Samtidigt sagde han, at den russiske regering ikke helt har opgivet at nå frem til en aftale med Polen. Ifølge Hrystenko kan en afgørende faktor i løsningen på dette problem være Frankrigs, Tysklands og Italiens holdning, eftersom disse tre lande er hovedaftagere af den russiske gas. Han nøjedes dog kun med at antyde, at der som sagt "fandtes en række alternative varianter" for løsningen af dette problem.
    Viktor Hrystenko kommer til Ukraine til forhandlinger den 27. juli. Det russiske gasselskab "Gazproms" magtfulde chef Rem Vjakhirev, der føler sig sat lidt ud på sidelinjen af den nye regering i Rusland, der som bekendt har slået ned på de såkaldte oligarker, kom forleden med en udtalelse om, at "Ukrainerne ville altid stjæle [den russiske gas]". Hermed antydede han, at premierminister Viktor Jusjenkos forsikringer om, at gastyverierne ville stoppe, ikke var noget værd.
 

26.07.00. Jusjenko som Ukraines håb og Kutjma som realitet

I løbet af sit første halve år som "premierminister i Julia Tymoshenkos regering", som nogle iagttagere sarkastisk betegner Viktor Jusjenkos afhængighed af "jernladyens" penge og medier, så kan den unge reformator Viktor Jusjenko med det flotte ydre, de pæne manerer, det relativt pletfri omdømme, en kone med et amerikansk statsborgerskab og vellidt af Vesten, først og fremmest bryste sig af, at det er lykkedes ham at få omlagt Ukraines gæld overfor Vesten. Den økonomiske højkonjuktur i Rusland er efterhånden også nået Ukraine, og Jusjenko kan fremvise de bedste BNP-tal i det uafhængige Ukraines historie. Således er BNP'et vokset med 5,4% i løbet af 1. halvår af 2000. Et temmelig flot resultat. Og så gør det måske ikke så meget, at inflationen igen er begyndt at røre på sig - øget vækst og øget inflation følger som bekendt som regel efter hinanden. Endeligt er omfanget af de udenlanske investeringer i Ukraines økonomi vokset 8 gange med Jusjenko ved roret.
    Det sidstnævnte tal skyldes dog nok først og fremmest betydelige russiske aktieopkøb i nogle af de største ukrainske virksomeheder. Den opposionelle avis Grani mener, at de russiske kapitalister, som nu bliver presset af Putins nye regering hjemme i Rusland, søger nye græsgange i Ukraine. Forleden holdt præsident Leonid Kutjma således et flere timer langt møde med formanden for bestyrelsen for den russiske oliegigant "Lukoil", Vagit Alikperov. Netop "Lukoil" er kommet i de russiske skattemyndigheders søgelys på det seneste, og netop "Lukoil" har for ganske nylig opkøbt et af Ukraines største olieraffinaderier beliggende i Odessa.

At dømme udfra de seneste ukrainsk-russiske møder på officielt og erhvervsmæssigt plan, så har russisk kapital ifølge Grani på kortere sigt nogle klare opgaver i Ukraine. De består sådan set i ét: at etablere en kontrol med Ukraines gasmarked. Via kontrollen med gasmarkedet åbnes der op for kontrollen med den ukrainske økonomis potentielt bedste eksportsektorer (stålvalseværkerne, maskinbyggeri, landbrug, kemisk industri). P.g.a. den vestlige afvisning vil Rusland muligvis også deltage i færdiggørelsen af de to reaktorer på atomkraftværkerne i Khmelnytskyj og Rivne. Ukraine er desuden afhængig af den russiske leverance af atombrændsel. Det betyder, at russisk kapital også går efter en privatisering af de ukrainske atomkraftværker og kraftvarmeværker.
    Parallelt med det ønsker russisk kapital formentlig også at privatisere (eller evt. langtidsforpagte) Ukraines system af gas-og olierørledninger. Hvis dette mål opnås, kan russerne kontrollere transporten af al brændsel til Europa. Tidligere har det amerikansk-britiske selskab Shell forgæves søgt at opnå en lignende kontrol med Ukraines gas-og olierørledninger.
    Et vigtigt skridt i sammensmeltningen af russisk og ukrainsk lyssky kapital bliver formentlig skabelsen af den fælles energibalance og et fælles monopoforetagende som skal sælge gas i Ukraine. Sidstnævnte bliver af Ukraines vice-premierminister Julia Tymoshenko omtalt som "gaspuljen" eller "Gas Engros Markedet". Man regner med, at dette foretagende skal eksistere som et joint-venture aktieselskab. I sine taler hævder Julia Tymoshenko ganske vist, at det er ukrainske og udenlandske gasleverandører der bliver stiftere af dette JV, og deres deltagelse vil blive udbudt i licitation. Men ifølge Grani er der i Ukraines politiske kredse og erhvervsliv ikke nogen som helst tvivl om, at det bliver det ukrainske statslige AS "Naftohaz Ukrajiny" og det russiske gasselskab "Itera", der er en del af "Gazprom"-imperiet, som vinder licitationen. Ifølge en kilde tæt på regeringen er man i øjeblikket ved at finde ud af, hvorvidt "Itera" skal have aktiemajoriteten eller fordelingen skal være 50-50. Desuden har Ukraines regering allerede givet grønt lys til, at "Itera" skal levere gas til kommunale forbrugere til priser, som klart overstiger priserne for andre forbrugere.
    At dømme udfra Tymoshenkos egne offentliggjorde planer så skal "Gas Engros Markedet" diktere prisfastsættelsen. Det vil overdrage gassen til salg enten gennem auktioner, gennem de regionale gasselskaber eller gennem uafhængige gasleverandører. "Gas Engros Markedet"s status som et lukket AS vil forhindre konkurrenter i at deltage i virksomheden. Også selvom det senere skulle lykkes Ukraine at etablere flere forskellige energiforsyningskilder, mener Grani.
    Som bekendt er ledelsen af "Naftohaz Ukrajiny" fornylig blevet udskiftet. Tymoshenkos konkurrent Ihor Bakaj og hans stedfortræder Ihor Didenko er blevet fyret. Den nye formand for "Naftohaz Ukrajiny" hedder Vadym Kopylov, som samtidigt er blevet udnævnt til vice-minister for brændsel-og energi. Indtil da var Kopylov vice-chef for skattevæsenet. Præsident Kutjma understregede, at Kopylov havde gennemført en glimrende revision af "Naftohaz Ukrajiny". Men som visse politikere påpeger, så burde revisionens resultater være blevet gjort offentligt tilgængelige, hvis en revision af "Naftohaz Ukrajiny" virkeligt har fundet sted. Så ville Ukraines skatteborgere have fået navnene på dem, som stod bag tyveriet af russisk gas. Julia Tymoshenko har tidligere sat Bakaj i forbindelse med dette tyveri. De ukrainske massemedier nævnte tallet 5 mill. USD dagligt. Det var angiveligt det beløb, som "Naftohaz Ukrajiny" tjente på gastyverierne. Præsident Kutjma taler meget om Lazarenkos tyverier, men han burde måske snarere interessere sig for, hvor pengene fra "Naftohaz Ukrajiny"s tyverier af russisk gas blev af. Penge, som den ukrainske stat og dermed skatteborgerne nu skylder Rusland. Med udskiftningen af Bakaj og hans stedfortræder, kan man "starte på en frisk" og håbe på, at sagen dør ud.
    En forudsætning for det russiske erhvervslivs privatisering af de ukrainske energiproducerende virksomheder og olie-og gasrørledninger er imidlertid, at ukrainsk lovgivning bliver ændret på dette punkt. Ifølge ukrainsk lovgivning anses disse objekter nemlig for at være strategisk betydningsfulde og kan derfor ikke privatiseres eller udstykkes. Men ifølge Grani kan præsident Kutjma sagtens få gennemført de nødvendige lovændringer via parlamentet, sådan som situationen er nu. Og hvis Radaen ikke lystrer, så kan han bare gøre det via dekret. Præsidenten har allerede underskrevet et dekret om privatiseringen af de regionale energiforsyningsselskaber (oblenerho). Ifølge Grani er det kun naive repræsentanter for vestligt kapital, der kan tro, at de alene ved at snakke med de officielle privatiseringsrådgivere kan vinde samtlige licitationer og organisere "gennemsigtige" regler for videre forretningsgang.

Det næste topmøde mellem præsidenterne Kutjma og Putin finder sted den 18-19. august på Krim. Hovedpunktet på dagsordenen bliver formentlig Ukraines gasgæld til Rusland. Rusland siger, at den udgør 2,6 mia. USD, mens Ukraine "kun" vil anerkende 2,1 mia. USD. Under Viktor Jusjenkos nylige besøg i Moskva og møderne med hans russiske kollega Mikhail Kasjanov, aftalte parterne at indføre den ovenomtalte fælles energibalance mellem de to lande.
    Rusland har truet med at finde en rute for sine gasrørledninger helt udenom Ukraine. "Gazproms" chef Rem Vjakhirev var den første til offentligt at udtale denne ide. Dermed ville transitten af gas via Ukraine falde med 75%, hævdede Vjakhirev. Men ukrainske eksperter har sandsynliggjort, at alle disse trusler blot var blufnumre. De ukrainske eksperter har med udgangspunkt i  transportkapaciteten i de tre alternative gasrørledningsprojekter udenom Ukraine ("Den blå strøm" - til Tyrkiet; "Yamal-Europe" gennem Hviderusland og Polen til Tyskland, samt Yamal-Scandinavia til Vesteuropa) og forbrugerlandenes økonomiske behov beregnet, at Ukraine efter de mest optimistiske vurderinger kun vil miste 20% af den russiske transitgas. Og det vil vel at mærke ikke ske før 2010. Men premierminister Jusjenko og præsident Kutjma ignorerer de ukrainske eksperters argumenter og anser der for bedre at spille med på Ruslands blufnummer med de alternative gasrørledninger, mener Grani.
    Det havde været det mest ærlige, hvis Kutjma simpelthen indrømmede, at han nu valgte Rusland som sin vigtigste "strategiske partner". Men ærlighed er ikke en dyd her. Kutjma har det bedre som sædvanligt at gøre ét, men vise noget andet. Det er det, han blandt andet skal bruge den vestvendte Jusjenko til. Derfor bør det ikke overraske den ukrainske vælger, at de detroniserede russiske oligarker-kapitalister lidt efter lidt overtager strategiske objekter i Ukraine, mens ukrainsk TV fortsætter med at snakke om "det europæiske valg". Er Kutjma ved at sælge Ukraine til de "landflygtige" russiske kapitalister, spørger Grani? Hvis svaret er ja, så er man også tvunget til at stille sig næste logiske spørgsmål. Hvad skal Kutjma have for det? Det eneste realistiske svar er: en sikring af sin egen (dvs. Kutjmas) magt i så lang tid som muligt fremover og eventuelt helt frem til 2009.
 

26.07.00. Jusjenko lover pension til alle inden 1. oktober

Premierminister Viktor Jusjenko lovede i går i en TV-transmitteret henvendelse til det ukrainske folk - som dog ikke blev transmitteret af Ukraines kanal 1 - at regeringen inden den 1. oktober i år vil indfrie al pensionsgæld, dvs. udbetale samtlige pensioner, som har været tilbageholdt p.g.a. manglende penge i statskassen. Det er første gang Jusjenko sætter en konkret dato på, hvorved han reelt tager ansvaret for, at samtlige pensionister ikke alene får deres pension til tiden fremover, men vel at mærke i løbet af de næste godt to måneder vil få hele deres pensionstilgodehavende hos staten. Et tilgodehavende der har hobet sig op siden 1996.
    "Regeringen indfrier hermed inden den 1. oktober i år al den gæld som den har til pensionisterne  og ikke inden årets udgang, som det oprindeligt var planlagt", - meddelte premierministeren. "Det vil gøre det muligt også at overveje at hæve pensionsbeløbet og sikre de nødvendige penge i statens budget for næste år... Jeg kan hermed forsikre dem om, at regeringen inden ugens udgang vil indfrie al pensionsgæld i regionerne Krim, Sumska og Rivne. De næste regioner [hvor pensionisternes tilgodehavende bliver udbetalt] bliver Tjernihiv, Kyiv og Ivano-Frankivsk regionerne. Ud af Ukraines 27 regioner er pensionsgælden snart indfriet i de 16", sagde Jusjenko.
    Pr. 1. juli 2000 udgjorde statens pensionsgæld 858 mill. Hryvna (ca. 160 mill. USD). Men i dag er pensionsgælden allerede blevet indfriet i 9 af de største regioner.
 

27.07.00. Lazarenko fortsat fængslet i USA

En distriktsdomstol i San Francisco har afvist den tidligere ukrainske premierminister Pavlo Lazarenkos anmodning om at blive løsladt mod kaution. Lazarenko sigtes af de amerikanske myndigheder for at have skjult, hvidvasket og ulovligt udført ejendom til udlandet.
    Ifølge AP erklærede dommer Elisabeth Laport, at der er grund til at frygte, at Lazarenko ville flygte, hvis sat på fri fod. Hun mindede om, at han én gang er blevet anholdt på schweizisk anmodning, efter at han havde forladt Sczweiz, uagtet at han var blevet løsladt mod en stor kaution.
    Lazarenko har nu i over et år siddet i et amerikansk fængsel. Myndighederne anklager ham for at have hvidvasket 114 mill. USD, som efterforskningen hævder, at han  "har stjålet i embeds medfør i sit hjemland", oplyser internetavisen Ukrajinska Pravda.
    Ifølge den ukrainske vice-rigsadvokat, Mykola Obikhod, har retten i San Francisco endvidere taget stilling til, hvilken retsstatus den ukrainske eks-premierminister skal have og har besluttet, at "anse Lazarenko som værende anholdt i en amerikansk straffesag". "Hidtil har han været anholdt i en schweizisk sag, men nu er han blevet anholdt  en amerikansk sag og er frihedsberøvet efter en amerikansk arrestordre", - sagde Obikhod i et interview til Interfaks-Ukrajina. Obikhod meddelte, at spørgsmålet om at give Lazarenko politisk asyl ikke er aktuelt, eftersom at "hvis der er tale om en straffesag, så bliver spørgsmålet om politisk asyl overhovedet ikke behandlet", da straffesagen i dette tilfælde har "fortrinsret", oplyser Ukrajinska Pravda.
    Vice-rigsadvokaten forudser, at de amerikanske myndigheder vil fortsætte efterforskningen i straffesagen mod Lazarenko. "Det er uvist, hvor længe efterforskningen vil vare, jeg kan ikke stå til regnskab for efterforskningsfristerne i et andet land", sagde Obikhod.
    Sidste måned gennemførtes der en proces mod Lazarenko i Schweiz, hvor han også er sigtet for hvidvaskning af penge. Den ukrainske eks-premierminister blev her dømt in absentia til 1½ års betinget fængsel og konfiskation af et beløb på hans konti i Schweiz i størrelsesordenen 6,6 mill. USD.
    I Ukraine venter Lazarenkos modstandere utålmodigt på sagens afslutning, idet de håber på, at eks-premierministeren alligevel vil blive sendt tilbage til Ukraine for at tage del i retssagen imod ham der. Samtidigt vil iagttagere i Ukraine ikke udelukke, at det ville være en fordel for visse prominente personer i Ukraine, hvis Lazarenko blev i USA så længe som muligt, hvorfra hans erklæring om, at Ukraines øverste ledelse har taget del i korruption, ikke vil værke nær så overbevisende.
    "Jeg er meget overrasket over, at visse massemedier har meddelt, at Lazarenko har fået afvist sin anmodning om at blive løsladt. I virkeligheden har domstolen endnu ikke taget stilling til den. Sagen er udsat til den 27. juli", - siger Lazarenkos ukrainske advokat Maryna Dolhopola. "Jeg talte med Pavlo Lazarenko og han fortalte mig, at retten holdt pause. En af årsagerne var, at Ukraines rigsadvokat den 25. juli sendte et nyt brev til USA", - påpegede Dolhopola. Ifølge hende indeholdt dette brev ingen nye vigtige oplysninger, som ville kunne ændre eller væsentligt influere på sagens behandling. "Brevet vedrører ikke noget konkret" og har ifølge Dolhopola udelukkende
til formål, at "forhindre en afgørelse".
    Maryna Dolhopola blev overrasket over, at et så seriøst nyhedsbureau som AP kunne bringe oplysningen om sagens afslutning og antager, at der sandsynligvis er tale om en fejl. Desuden afviste hun at kommentere vice-rigsadvokat Mykola Obikhods ord om at Lazarenko "er anholdt i en amerikansk straffesag". Dolhopola begrundede det med, at Obikhod baserer sig på oplysninger, som overhovedet ikke svarer til det, som Pavlo Lazarenko har meddelt hende, oplyser Ukrajinska Pravda.
 

27.07.00. Regeringen fyrer 90.000 statsansatte

Premierminister Jusjenko lovede i forgårs, at staten senest den 1. oktober 2000 vil udbetale alt det, som landets pensionister har til gode i form af ubetalte pensioner. Der er stadig stor forskel på den procent, som den ukrainske stat financierer pensionerne i de forskellige regioner med. Således finansierer staten kun 30-35% af pensionerne i regionerne Vinnytsa, Luhansk og Tjernihiv, mens regionerne Dnipropetrovsk, Donetsk, Zakarpatska, Zaporizhja, Lviv, Mykolajiv, Odesa, Poltava, Kharkiv samt byerne Kyiv og Sevastopol bliver finansieret med 100%, hvilket vil sige at staten har indfriet sin gæld overfor samtlige pensionister i disse regioner.
    Det ser ud til, at en del statsansatte snart kan blive pensionister. Ukraines regering vedtog i går at skære 54.000 stillinger ned i staten og 43.000 i regionerne og distrikterne. Ifølge 1. vice- premierminister Jurij Jekhanurov vil regeringen anse stillinger for at være afviklet, hvis de lokale statsadministrationer, ministerier og styrelser kan føre dem over på selvfinansiering. Ellers er det "farvel og tak". Formålet med nedskæringerne er med et hug væsentligt at mindske denne udgiftspost på statsbudgettet. Nedskæringerne er et led i den administrative reform samt i forberedelsen af næste års budget. Også Den internationale Valutafond og Verdensbanken ser gerne Ukraines statslige sektor skåret ned.
 

27.07.00. Zakarpatska-regionen inde i kraftig vækst

I løbet af første halvår af 2000 har væksten i industriproduktionen i Ukraines vestligste region - Zakarpatska på grænsen til Slovakiet, Ungarn og Rumænien - været den højeste i Ukraine oplyser ukrainsk TV. I Zakarpatska-regionens hovedstad Uzhhorod mener man, at dette primært hænger sammen med, at regionen for 1½ år siden blev erklæret for en økonomisk frizone med lempelige beskatningsregler overfor investeringer. Den internationale Valutafond har i øvrigt frarådet Ukraine at oprette flere frizoner.
    I Zakarpatska eksisterer der i dag 45 aftaler om udenlandske og hjemlige investeringer til en samlet sum af næsten 190 mill. USD, hvilket er et svimlende beløb efter ukrainske forhold. De gunstige investeringsfremmende skatteregler er indført for de næste 15 år. De består i fritagelse fra beskatning og moms af importeret industriudstyr samt af nye eller genetablerede virksomheder. Desuden består de i en fritagelse af en række andre skatter og afgifter. Statens lempelse af skattereglerne i denne grænseregion har medført en firedobling af udenlandske og ukrainske investeringer på 1½ år. I 2000 er der ifølge Zakarpatskas guvernør kommet 10 gange flere investeringer end i hele 1999.
    Zakarpatska-regionen er også kendt for at være oligarkerne Hryhorij Surkis' og Viktor Medvedtjuks politiske bastion. Deres parti SDPU (o) fik ved valget i 1998 størsteparten af sine deputerede valgt i netop denne region. På et tidspunkt for ganske nyligt var flertallet af de ledende statsembedsmænd og folkevalgte i regionen medlemmer af SDPU (o), indtil der kom et signal fra Kutjmas administration i Kyiv om, at det ikke var nogen god idé.
 

28.07.00. Turkmenistan vil levere naturgas til Ukraine

Ukraines vice-premierminister med ansvar for energispørgsmål, Julia Tymoshenko, og Turkmenistans vice-premierminister, Elli Gurbanmuradov, underskrev onsdag en aftale i den centralasiatiske stats hovedstad Ashgabat om levering af turkmensk naturgas til Ukraine i årene 2000-2010. Aftalen indebærer bl.a. en forøgelse af gasleverencerne fra de nuværende 20 mia. kubikmeter årligt til 50 mia. kubikmeter om året. Det betyder, at Ukraine i år skal købe 20 mia. kubikmeter turkmensk gas, og fra 2001 til 2010 vil Ukraine så forøge importen af gas fra Turkmenistan til i alt 50 mia. kubikmeter årligt, skriver internetavisen Ukrajinska Pravda. Prisen bliver 42 USD for 1.000 kubikmeter, hvilket er mindre end Rusland kræver for sin gas.
    Ukraines betaling for de turkmenske leverancer vil finde sted efter den allerede eksisterende aftale mellem de to ex-sovjetrepublikker - dels med valuta og dels med fødevarer, industriprodukter og serviceydelser. Tidligere tillod Ukraine sig ikke at betale for den turkmenske gas, eller sende ikke-likvide varer som betaling for den.
    Underskrivelsen af aftalen løser dog næppe alle problemer. Sagen er den, at Turkmenistans udenrigsministerium oplyser, at aftalen forudsætter, at den turkmenske gas bliver solgt på grænsen til en anden centralasiatisk stat - Uzbekistan. Det indebærer, at Ukraine selv skal løse problemet med transitten af den ex-turkmenske gas via de tre suveræne stater Uzbekistan, Kazakhstan og Rusland.
    Desuden kan de leveringsbetingelser, som Tymoshenko har aftalt med turkmenerne, fremkalde langtfra entydige reaktioner i selve Ukraine, mener Ukrajinska Pravda. Ifølge den underskrevne protokol, så har Ukraines regering i praksis overtaget den gæld på 27 mill. USD, som det statslige ukrainske olie-og gasselskab "Naftohaz Ukrajiny" havde overfor det centralasiatiske land. I kraft af denne gældskonvertering fik Ukraine imidlertid omlagt landets gæld til Turkmenistan, så den først skal være indfriet om to år.
    Det forventes, at de to landes præsidenter på et kommende møde vil afslutte "gassagaen" mellem de to tidligere sovjetrepublikker. Man regner med, at de vil underskrive en langrækkende aftale, som udover at fastlægge de fælles prioriteringer også tilvejebringer en detaljeret kontrakt vedrørende levering af turkmensk naturgas til Ukraine i perioden 2001-2010.
 

28.07.00. Kutjma kritiserer Tymoshenko for aftalen

Præsident Leonid Kutjma fremsatte straks efter, at Tymoshenkos aftale med Turkmenistan blev kendt for offentligheden, en kritik af sin vice-premierminister. Kutjma lod bl.a. forstå at den aftalte pris på 42 USD for 1.000 kubikmeter gas var for ufordelagtig for Ukraine, fordi den efter hans mening ville nå at stige til omkring 90 USD, inden den nåede igennem de tre stater Uzbekistan, Kazakhstan og Rusland på vej til Ukraine.
    "Efter min samtale med præsidenten er jeg enig i, at prisen kan være billigere", - sagde jernladyen. "Præsidentens kritiske bemærkninger gik netop på prisen og muligheden for at revurdere prisen på højeste plan. Det støtter jeg fuldt ud, og hvis det lykkes Ukraine at få prisen yderligere ned med en 2-3 USD, så vil det blive en stor sejr, og det vil jeg kæmpe for", fastslog hun.
    Samtidigt erklærende Tymoshenko, at hun var uenig med præsident Kutjma i hans beregninger om, at den turkmenske gas inden den når Ukraine vil stige til 90 USD. (Det er i sig selv enestående, at nogen i Ukraine overhovedet offentligt tør sige, at de er uenige med "oraklet" Kutjma, red.) Vice-premierministeren er overbevist om, at denne pris "kan optimiseres og fås ned på 50 USD". Desuden tilføjede hun, at der allerede var indgået "visse aftaler" med de lande, som naturgassen skal passere. Uden dog at præcisere, hvad det var for nogle aftaler.
    Til dem, som venter på hendes afsked, sagde Tymoshenko på pressekonferencen torsdag aften: "I venter forgæves!" Hun understregede, at hun overhovedet ikke har nogen planer om at gå af som vice-premierminister, selvom hun konstant bliver kritiseret af præsidenten og chefen for det nationale sikkerheds-og forsvarsråd, Jevhen Martjuk. Ifølge den modige vice-premierminister er hun på hver eneste pressekonference det sidste halve år blevet spurgt om, hvorvidt hun træder tilbage.
    "Jeg mener, at alt det som jeg har udrettet på denne post, og alt det som jeg endnu kan gøre, det vil altsammen være til gavn for vores stat", - erklærede Tymoshenko og tilføjede, at situationen i Ukraines brændsels-og energisektor bliver bedre for hver eneste dag med hende på posten.
    "Det undrer mig ikke, at mange kredse, som er utilfredse med at den lyssky sektor indenfor energien bliver udslettet, prøver på at stoppe mine reformer. Men jeg har posten, og så længe jeg er på denne post, så vil jeg bringe orden i sagerne, så vi ikke behøver at skamme os på Ukraines vegne", sagde jernladyen.
    Hun prikkede til Martjuk, som fornylig har luftet ideen om at overdrage Rusland 1/3 af Ukraines olie-og gastransportsystem som afdrag på den milliardstore gæld til naboen. "Så letsindigt havde jeg ikke båret mig ad med statens ejendom", - erklærede Tymoshenko som kommentar til denne modige ide fra en person, som i kraft af sin position er forpligtet til at varetage landets sikkerhed, herunder den økonomiske. "Jeg har følgende spørgsmål: hvad vil vi gøre, når vi ikke længere har noget ejendom, hvilke aktiver vil vi så afregne med?", spurgte hun og foreslog i øvrigt russerne at deltage i den ukrainske privatisering på lige fod med andre investorer.
 

31.07.00. Ukraine får 24 mill. Euro ekstra til nyt sakrofag

Den ukrainske regering og Den europæiske bank for genopbygning og udvikling (EBRD) underskrev fredag i London en aftale, som giver Ukraine 24 mill. Euro til det projekt, der skal omdanne den betonsakrofag, som siden 1986 har omkrenset den forulykkede Tjornobyl-reaktor nr. 4, til et økologisk forsvarligt system. Den ukrainske delegation havde håbet på, at EBRD desuden ville finansiere færdiggørelsen af de to reaktorer på Khmelnytskyj og Rivne atomkraftværkerne, så Ukraine ikke vil være nødsaget til enten at gøre det selv eller bede Rusland om "broderlig hjælp". Men den rød-grønne tyske regerings modstand mod atomkraft ser foreløbigt ud til at sætter en stopper for, at EBRD kan bevilge penge til atomkraftudbygningen på Khmelnytskyj og Rivne.
    Først på måneden mødtes G7-landene, EU, EBRD og en række andre lande med Ukraines regering, hvor Ukraine fik forhøjet hjælpen til at lukke Tjornobyl til 768 mill. USD. Disse penge skal sikre reparationen af den smuldrende betonsakrofag rundt om Tjornobyl-værket.
 

31.07.00. Putin hævdes at have ringet Kutjma op om natten

Visse russiske massemedier påstod i fredags, at den ukrainske præsident Leonid Kutjmas overraskende hårde udfald mod sin vice-premierminister Julia Tymoshenko skyldtes Ruslands negative reaktion på hendes aftale med Turkmenistan, skriver internetavisen Ukrajinska Pravda.
    Avisen Vedomosti skrev, at Kutjma blev ringet op om natten af sin russiske kollega Vladimir Putin. Præsident Kutjmas talsmand, Oleksandr Martynenko, afviste i fredags denne påstand, men ville kun bekræfte, at en samtale mellem de to præsidenter havde fundet sted.
    Baggrunden for den seneste tids bølgegang skulle være, at Tymoshenko i sidste uge som nævnt indgik en aftale med Turkmenistans præsident Saparmurat Nijazov om at Turkmenistan sikrer 2/3 af Ukraines behov for gasforsyninger inden år 2010. Underskrivelsen af denne protokol anses for at være et vigtigt gennembrud for forholdet mellem de to lande. "For første gang er der indgået en aftale, som giver Ukraine mulighed for at virkeliggøre drømmen om uafhængighed i energisektoren", - sagde Julia Tymohsenko i et interview til den russiske avis Vedomosti.
    Påstanden om, at Putin herefter ringede Kutjma op om natten for at udtrykke sin bekymring over Ukraines pres mod Polen i spørgsmålet om opførelsen af en gasrørledning fra Rusland via Polen og udenom Ukraine samt Turmenistan-aftalen, har den russiske avis fra en unavngiven kilde i Ukraines regering, skriver Ukrajinska Pravda. Som sagt afviser Kutjmas talsmand imidlertid, at der fandt en sådan samtale sted om natten. Det ville da også være noget af en nyskabelse i de russisk-ukrainske relationer, at det ene lands præsident vækker sin kollega om natten, selvom tidsforskellen kun er en time mellem Moskva og Kyiv. Det officielle Moskva bekræfter, at der den 25. juli fandt en samtale sted mellem Kutjma og Putin, men Kreml tilføjede, at man ikke plejer at referere indholdet af to statslederes telefonsamtaler.
    Hvorom alting er, så menes Rusland at være utilfreds med den måde Ukraine afregner for gassen på. Desuden menes naboen at være misfornøjet med, at Ukraine åbenbart fortsætter med at stjæle den russiske gas, som eksporteres til Europa igennem det ukrainske gasledningssystem. Rusland drøfter nu åbenlyst muligheden af at lade gassen gå udenom Ukraine, men Polen stritter imod af hensyn til netop Ukraine. Faktisk er det Polen og ikke Ukraine, der er den ivrigste modstander af en gasrørledning udenom Ukraine. Det er ikke Ukraine, der lægger pres på Polen i gasrørlednings-sagen, men snarere omvendt.
    Kutjma mangler endnu at aftale de endelige betingelser for eksporten af turkmensk gas med sin turkmenske kollega Nijazov, hvilket forventes at ske på et kommende møde mellem de to statschefer. I øjeblikket holder Kutjma ferie på Krim og her skal han den 18-19. august mødes med Putin. I disse dage holder Kutjma halv-hemmelige møder med Ruslands tidligere premierminister Jevgenij Primakov, der besøger Ukraine i sin egenskab som formand for Dumaens udvalg for Transdnestr-konfliktens regulering, skriver Ukrajinska Pravda.
    En russisk regeringsdelegation skulle være ankommet til Kyiv i sidste uge. Den russiske vice-premierminister Viktor Khrystenko skulle efter planen have drøftet udformningen af en fælles energibalance for gasforsyning og gasforbrug mellem Rusland og Ukraine. Men Khrystenko dukkede hverken op onsdag eller torsdag, skriver Ukrajinska Pravda. Fredag holdt Khrystenko møde med den polske premierminister, Jerszy Buzek. På mødet afviste Buzek endnu engang at gå med til at bygge en gasrørledning udenom Ukraine gennem Polen. Polen siger, at den får tilstrækkeligt gas via den nuværende "Druzhba"-ledning, som går fra Rusland via Hviderusland.
    Ifølge russiske iagttagere på internetavisen CMI.ru, så har den mulige gasaftale mellem Ukraine og Turkmenistan uklare følger for Rusland. På den ene side risikerer Rusland at miste det store marked, som Ukraine er med landets gasforbrug på 70-75 mia. kubikmeter årligt. På den anden side er Ukraine slem til ikke at betale for den russiske gas. Formanden for "Gazprom" Rem Vjakhirev har ligefrem sagt, at "Ukraine altid vil stjælde den russiske gas". Så kunne Rusland blive fri for denne dårlige betaler.
    Kutjmas utilfredshed med Tymoshenkos aftale kan også føres tilbage til, at Turkmenistan allerede har visse erfaringer fra samarbejdet med Ukraine, som ikke er særligt gode. Ikke alene var Ukraine ude af stand til at betale for den turkmenske gas med valuta, men selv vare-og servicebetalingen kneb det med. Derfor er det langtfra sikkert, at den nye aftale kommer til at virke efter hensigten.
    Den russiske avis Izvestija bemærkede med en vis kynisme og ironi, at "Rusland nu får mulighed for at stjæle den turkmenske gas fra Ukraine". Ukraine er jo nødt til at transportere gassen gennem russisk territorium, hvilket "giver Rusland mulighed for at sige tak for sidst til de slaviske brødre".
    Vice-premierminister Julia Tymoshenkos aftale med Turkmenistans præsident om levering af 20 mia. kubikmeter gas til Ukraine gav landet en styrket position i forhandlingerne med Rusland. Selv hvis Rusland forbød Nijazov at transportere den ukrainske gas gennem sit territorium til Ukraine eller forhøjede transitbetalingen, så ville selve den ukrainske ulydighed overfor Moskva tvinge Moskva til kompromisser, bl.a. for så vidt angår priserne, mener visse iagttagere.
    Men Leonid Kutjma - som i denne sag åbenbart ligger på linje med sekretæren for Ukraines sikkerheds-og forsvarsråd, Jevhen Martjuk, nåede åbenbart til en anden konklusion, skriver avisen Vremja novostej. Jusjenko-regeringens og især Tymoshenkos "energi-sejre" kan blive til Pyrrhus-sejre, fordi den russiske lobby efter avisens mening er altfor stærkt i Ukraine, mener avis. Der skulle allerede være tegn på, at den kvindelige vice-premierminister er ved at falde i unåde: den 26. juli blev hendes besøg til London, hvor hun skulle have deltaget i forhandlingerne med EBRD, aflyst i sidste øjeblik. Kutjma skal have beskyldt Tymoshenko for sammenbruddet i gasforhandlingerne med Rusland, hvor næste runde skulle have været afholdt i Kyiv den 28. juli. Men nu har den russiske premierminister Kasjanov aflyst vice-premierminister Khrystenkos deltagelse i forhandlingerne. Formentlig p.g.a. Tymoshenkos "turkmenske initiativer". Som sædvanligt er præsident Kutjma eminent til at skyde ansvaret over på andre - i dette tilfælde sin egen regering.
    Ifølge Ukrajinska Pravda bliver premierminister Jusjenkos og dermed Tymoshenkos største problem ikke de reelle problemer i Ukraine, men Kutjmas mindreværdskomplekser. Præsidenten kan ikke tåle at have en premierminister, der er mere populær end ham selv, på trods af at de statskontrollerede massemedier på det nærmeste har indledt en anti-Jusjenko kampagne.
 

 
Copyright (c) Dansk-Ukrainsk Selskab og Ivan Nester