31.01.00. Valutafond vil gennemføre revision
31.01.00. Let at lave valgsvindel til folkeafstemning
31.01.00. Ny dødsulykke i kulmine i Donetsk
28.01.00. Regering: energikrisen snart overstået
28.01.00. Måske et kompromis på vej i Radaen
28.01.00. NATOs generalsekretær besøger Ukraine
27.01.00. Centrum-højre og venstre til forhandling i Radaen i dag
27.01.00. 100% betaling for energi m.v. forsøges indført efter krav fra IMF
27.01.00. Værste energikrise siden 1993
26.01.00. Influenzaepidemi og uvejr hærger hele Ukraine
26.01.00. Store dele af Kyiv uden el i flere timer
26.01.00. Centrum-højre vil fratage venstre al magt i Radaen
26.01.00. Ukraine ønsker en frihandelszone i SNG
25.01.00. Ukraines parlament overlever foreløbigt i Europarådet
25.01.00. Skandalen i Verkhovna Rada spidser til
25.01.00. Demonstrationer mod regeringens nedskæringer
24.01.00. Valutafond forlanger "det umulige" - at Ukraine betaler
24.01.00. Gas-problemet mellem Ukraine og Rusland stadig uløst
22.01.00. Politisk skandale i Ukraines parlament fortsætter
21.01.00. Stadig uklarhed efter Gazprom-chefs forhandlinger i Kyiv
21.01.00. Kutjma forsikrer, at folkeafstemning bliver afholdt
21.01.00. Magtopgøret i Radaen ved at nå sin kulmination
20.01.00. Produktionsvækst i 1999
20.01.00. Uforsonligt opgør også i Krims parlament
20.01.00. Centrale valgkommission ivrig efter folkeafstemning
20.01.00. Parlamentsformand nægter at forlade sin post
19.01.00. Ukrtelekom skal privatiseres for at redde økonomi
19.01.00. IMF mødes med premierminister Jusjenko
19.01.00. Influenzaepidemi brudt ud. Zaporizja ramt hårdest
19.01.00. Hårdt opgør i parlamentet om formand
18.01.00. Energi-kaos truer nu også i Donbas
18.01.00. Kutjmas talsmand: folkeafstemning vejledende
18.01.00. Kutjma i Krakow: Folket skal tale
18.01.00. Ny forfatningskamp i gang
17.01.00. Kutjma dekreterer folkeafstemning 16. april i år
17.01.00. Finansminister afviser gas-gæld til Rusland
17.01.00. Nye forhandlinger med Verdensbanken
17.01.00. Folkeafstemning hævdes planlagt til 16. april
14.01.00. Ukraines udlandsgæld udgør 12,6 mia. USD
14.01.00. Statsbudgettet forventes vedtaget i februar
14.01.00. Forskellige folkeafstemninger foreslås
14.01.00. Regeringen sikrer sig et flertal i Radaen
13.01.00. Brødpriser stiger i Kharkiv og Odesa
13.01.00. Indbyggere i Sumy-regionen uden TV
13.01.00. Ledende Krim-tatarer mistænkt for efterslæb
13.01.00. Ukraines nye jernlady foreslår undtagelsestilstand i energisektor
12.01.00. Rusland: Ukraine skylder 2,8 mia. USD for gas
12.01.00. Uklarhed om budget-2000 og IMF-lån
12.01.00. Nyt magtopgør mellem Kutjma og parlament
11.01.00. Sevastopols indbyggere uden strøm
11.01.00. Luftvåbnets arvesølv skal indfri gæld til Rusland
11.01.00. Slagsmålet om statsbudgettet genoptages i dag
10.01.00. Hryvna'en faldet yderligere
10.01.00. Verkhovna Rada genåbner i dag
10.01.00. Forholdet Ukraine-Rusland nedkølet under Putin
07.01.00. 20-årig anholdt i at sælge sprængstof i stormagasin
07.01.00. Ingen spor af forulykket ukrainsk fly
07.01.00. Blodigt nytår på Krim
06.01.00. Kutjma besøger Israel og Arafat
06.01.00. Ukraine vil mægle i Abkhazien-konflikt
06.01.00. Ny regering: reformerne skal ud til folket
06.01.00. Europarådet tilfreds med afskaffelse af dødsstraf
05.01.00. Ny regering næsten på plads. IMF vil muligvis bevilge penge
04.01.00. Parlament og præsident i ny konsensus?
03.01.00. Ny regering forventes på plads snart
03.01.00. Ukrainsk Telekom klar til privatisering
03.01.00. Fjernsyn og juletræer sikret den 31. december
03.01.00. Dødsstraf kendt forfatningsstridig
 

03.01.00. Dødsstraf kendt forfatningsstridig

Lige før nytår opfyldte Ukraine en af de hovedkrav, som dets medlemsskab af Europarådet siden 1995 har pålagt. Den 30. december besluttede Ukraines forfatningsdomstol, at den ukrainske straffelovs bestemmelse om dødsstraf er ulovlig, idet den strider mod retten til livet og dermed med landets forfatning. Forfatningsdomstolens beslutning er uopsættelig og træder i kraft fra og med den 30. december 1999 over hele Ukraine. Ukraines parlament er således nu tvunget til revidere Ukraines straffelov med henblik på at indføje bestemmelsen om dødsstraffens afskaffelse.
    51 ukrainske parlamentsmedlemmer havde indbragt spørgsmålet om dødsstraffens overensstemmelse med forfatningen for forfatningsdomstolen. Udover at domstolen dømte dødsstraf som værende forfatningsstridig understregedes det i domsafsigelsen, at bestemmelsen om dødsstraf først og fremmest strider mod retten til livet, som er en af de såkaldt naturgivne og umistelige rettigheder, som et menneske ikke får via en stat. Derfor kan en stat heller ikke fratage et menneske denne ret. Den ukrainske forfatning har ikke fastsat og kan heller ikke fastsætte nogle bestemmelser, der begrænser denne naturgivne ret til livet.
    I marts 1997 indførtes der i Ukraine et moratorium mod eksekvering af dødsstraf. I dag er der i alt 410 dødsdømte personer der afventer deres dødsdom i Ukraine, herunder massemorderen Onoprienko. Alle disse personer kan nu se frem til at få dødsdommen ændret til fængsel på livstid.
 
 

03.01.00. Fjernsyn og juletræer sikret den 31. december

Ukraine mangler det der svarer til mindst 3 atomreaktorer med en kapacitet på 1 mill. KwT hver for at kunne producere en tilstrækkelig mængde el og varme til at dække det hjemlige forbrug. Det er en af grundede til, at Tjotnobyl-værkets 3. reaktor kører videre til sommeren 2000, hvor værket endeligt forventes lukket. Tjornobyls atomkraftværk var som bekendt i 1986 centrum for verdens hidtig største atomulykke, da reaktor 4 brød i brand og tonsvis af nuklear aske røg ud i atmosfæren. Kun takket være en heroisk indsats fra et par tusinde frivillige redningsfolk lykkedes det dengang at slukke branden og derefter opføre et midlertidigt sakrofag for at spærre den radioaktive masse inde.
    For at sikre, at alle ukrainske familier kunne fejre det nye år foran et tændt fjernsyn og juletræ (nytårstræ, idet julen først bliver fejret den 7. januar) har den ukrainske regering henstillet til virksomheder om, at reducerer deres el-forbrug til et absolut minimum op til nytår. I det nye år lover den ukrainske regering, at de virksomheder, der ikke har afregnet for den modtagne elektricitet med staten vil blive mødt af et strafferetsligt krav for den manglende betaling, som kun kan ophæves ved levering af en tilsvarende mængde produktion til staten.
    Den ukrainske regering er ifølge fungerende 1. vicepremierminister Anatolij Kinakh ikke særlig bekymret for den russiske regerings olieembargo. Den ukrainske regering vil ikke blande sig i de handelsmæssige relationer mellem de russiske olieeksportører og de ukrainske strukturer, der modtager olien og olieprodukterne fra Rusland mod forudbetaling. "Det ville både være i strid med lovgivningen og simple markedsmekanismer", sagde Kinakh.
 

03.01.00. Ukrainsk Telekom klar til privatisering

Den internationale valutafond (IMF) har som en af betingelserne for udbetaling af den næste lånerate til Ukraine forlangt, at Ukraine indleder privatiseringen af foreløbig 25% af statens aktier i et af landets mest indbringende selskaber - Ukrtelekom. Ukraines statslige komite for telekommunikation og informatisering kunne i slutningen af december meddele, at 2/3 af det forberedende arbejde i forhold til at klargøre det statslige aktieselskab Ukrtelekom til et åbent aktieselskab og dermed privatisering nu var tilendebragt. Selskabets egenkapital er blevet vurderet til over 2,5 mia. Hryvna (0,5 mia. USD). Når aktieselskabets love er vedtaget vil dets aktier blive registreret af komiteen for værdipapirer og fondsmarkedet som tilhørende stifteren. Herefter kan det egentlige salg gå igang. Det er en privatiseringsmodel, som er blevet anvendt generelt i forhold til de ukrainske industrigiganter. Ukrtelekom har imidlertid længe været et gidsel i magtspillet mellem præsidenten og parlamentet. I 1998 nedstemte Radaen et præsidentielt dekret om privatisering af Ukrtelekom. I juni 1999 udstedte præsident Kutjma så et nyt dekret om den såkaldte korporatisering af Ukrtelekom. Korporatisering er i Ukraine betegnelsen for den udstykning i aktier, der går forud for privatiseringen. Nu forventes det, at Radaen vedtager en lov, der godkender at den egentlige privatisering træder i kraft.
    Regeringen vil foreløbig udbyde 25% af Ukrtelekoms aktier. Inden præsidentvalget var det  tanken at pengene for privatiseringen skulle være gået til tilbagebetalingen af en del af den store gæld, som den ukrainske stat har i manglende løn-og pensionsudbetalinger. Nu er hovedprioriteten i overensstemmelse med bl.a. IMFs krav, at pengene skal bruges til at nedbringe Ukraines udlandsgæld. Alene i år skal Ukraines afdrage 3 mia. USD svarende til 40% af landets statsbudget for 2000.
 

03.01.00. Ny regering forventes på plads snart

Den nye ukrainske premierminister, Viktor Jusjenko, sidder i øjeblikket i forhandlinger med det flertal i Radaen, som valgte ham til ny premierminister den 22. december. Forhandlingerne drejer sig først og fremmest om fordelingen af de ubesatte ministerposter samt statskomiteernes formandsposter. Jusjenko har allerede bekræftet, at den hidtige forsvarsminister, Oleksandr Kuzmuk, og den hidtige social-og arbejdsminister, Ivan Sakhan, beholder deres poster. Regeringslisten skal godkendes af præsidenten, men Leonid Kutjma har allerede tilkendegivet, at han vil lade Viktor Jusjenko suverænt bestemme, hvem der skal være i hans reform-regering.
 

04.01.00. Parlament og præsident i ny konsensus?

Det ukrainske ugeblad Zerkalo Nedeli analyserer ved årets slutning den utrolige metamorfose, som Verkhovna Rada har undergået på bare et år. Fog slet ikke så længe siden var Radaen en kaotisk samling af fraktioner og grupper med en klar venstredominans. Formanden kom fra det kommunistisk-orienterede Bondeparti, hans 1. næstformand kom fra det ikke-spor-reformerede kommunistparti, mens næstformanden ganske vist var socialdemokrat, men alligevel... Pludseligt ser man, at selvsamme parlament lige inden Nytåret 2000 nærmesthar dannet et præsidenttro flertal bestående af 11 fuldgyldige fraktioner, som ikke alene er parat til at udskifte Radaens kommunistiske ledelse, men også er villig til sammen med regering og præsident at udarbejde en række konstruktive forslag til økonomiske reformer i Ukraine.
    For at forstå de pseudoforandringer, der har fundet sted i Ukraines politiske liv, skriver Zerkalo Nedeli, skal man kigge tilbage på begivenhederne i Verkhovna Rada i 1999.
    1. Radaen forsøgte tre gange at fjerne daværende premierminister Valerij Pustovojtenko - to gange (oktober 1998 og juli 1999) blev der stemt om det, mens det i august ikke kom så vidt. Den 6. maj sidste år holdt Radaen et lukket møde, hvor man drøftede "sagen og Ukraines Nationalbank", nemlig et særligt nedsat undersøgelsesudvalgs beretning om Nationalbankens embedsmisbrug under anbringelsen af landets guldvalutareserver. Det interessante ifølge Zerkalo Nedeli's analytiker er, at premierminister Pustovojtenko hver gang undslap påtale, mens den daværende formand for Nationalbankens bestyrelse (nuværende premierminister) Viktor Jusjenko, som var i centrum for Radaens kritik af Nationalbankens dispositioner, blot otte måneder senere fik et massivt flertal på 296 folkedeputerede som ny premierminister.
    2. I marts 1999 lykkedes det omsider efter flere års (1995-99) indædt kamp at få Radaen optaget som medlem af SNG-landenes parlamentariske forsamling (MPA). For at opnå Radaens tilslutning til dette projekt blokerede kommunisterne lovgivningsarbejdet ved at nægte at lade sig registerere. På det tidspunkt så det ud til, at venstrefløjen styrede begivenhederne. Men mod årets slutning så det ud til, at de var i mindretal.
    3. 12 af de 15 præsidentkandidater under valget i oktober/november 1999 kom fra Radaen. I løbet af valgkampen forsøgte de så godt de kunne at påføre præsident Kutjma den størst mulige moralske skade. Opgøret mellem den lovgivende og den udøvende magtgren nåede tilsynelandende sit absolutte højdepunkt, da de folkevalgte rettede henvendelse til USAs Kongres med anmodning om at fremsende kopier af de vidnesudsagn som den korruptionsanklagede og detroniserede ukrainske premierminister 1996-97, Pavlo Lazarenko, angiveligt var frekommet med inden sin varetægtsfængslingi USA. Så sent som i februar 1999 havde de folkedeputerede ellers med et stort flertal selv stemt for at ophæve Lazarenkos parlamentariske immunitet. Lazarenko forstod, hvad vej vinden blæste og nåede at rejse til Grækenland. Kun få måneder senere gik de folkevalgte så i gang med at samle kompromiterende materialer mod Valerij Pustovojtenko, Oleksandr Volkov, Viktor Pintjuk, Leonid Derkatj og Ihor Bakaj - kort sagt alle hovedpersonerne i kredsen omkring præsident Leonid Kutjma. Radaen fik aldrig noget officielt svar fra Kongressen, men selve henvendelsens form og indhold vidner efter Zerkalo Nedeli's opfattelse med al tydelighed om de aggressioner, som dele af de folkedeputerede nærede mod præsident Kutjma og hans støtter. Disse aggressioner stilnede imidlertid påfaldende meget af efter Kutjmas genvalg i november. Tonen blev ændret til, at nu skulle der arbejdes konstruktivt med den nye præsident og hans nye premierminister Jusjenko. En blanding af en konstruktiv ånd og pragmatisme hjalp således til at begrave stridsøksen og finde et midlertidigt flertal for præsidentens linje.
    Hemmeligheden bag det venstreorienterede parlaments tilsyneladende forvandling til et konstruktivt lovgivende organ kan bl.a. ligge i opsplittelsen i en række mindre fraktioner. Da Pavlo Lazarenko fik ophævet sin parlamentariske immunitet blev hans præsidentfjendlige "Hromada" spaltet i to dele, da Lazarenkos højre hånd Julia Tymoshenko dannede fraktionen "Batkivsjyna", som går ind for et samarbejde med præsidenten. Den national-demokratiske "Rukh" fraktion blev også splittet op i to dele og består nu af en Kostenko-fraktion (Rukh version 2.0) og det gamle Rukhs juridisk anerkendte arvtager - Udovenkos Rukh. Rukhs temmelig uforsonlige splittelse bidrog til Leonid Kutjmas overbevisende sejr i de vestlige regioner af Ukraine, hvor Rukh traditionelt havde sin højborg. I februar 1999 blev premierminister Pustovojtenkos eget parti NDP, som da udgjorde Radaens næststørste fraktion, klonet. Det skete da den meget indflydelsesrige politiker og forretningsmand, Oleksandr Volkov, oprettede fraktionen "Regionernes genfødsel". Dele af NDP stiftede en anden fraktion "Trudova Ukrajina" med præsident Kutjmas svigersøn, Viktor Pintjuk, og sikkerhedspolitiets chef Leonid Derkatjs søn, Andrij Derkatj, i spidsen.
    Denne kloningsmetode var med til at danne grundlaget for, at et præsidentvenligt flertal i Radaen nu kunne opstå. Kommunisterne og socialisterne viste sig ude af stand til at konkurrere med de borgerlige i spørgsmålet om at skabe nye fraktioner, der kunne tiltrække tvivlere over i sin lejr. Kommunisterne og socialisterne har endda været nødsaget til at afgive en del af sine medlemmer til Bondepartiets fraktion, så denne igen kunne komme op på de 14 medlemmer, som ifølge loven er det minimale for en fuldgyldig fraktion i Radaen. Ligesom der i Einsteins relativitetsteori ikke kan være andre konstanter end lysets hastighed, er den eneste konstant i ukrainsk politik - tørsten efter magt.
    I den nærmeste fremtid kan man ifølge Zerkalo Nedeli's analytiker forvente en udskiftning af den nuværende ledelse af Radaen og en omfordeling af udvalgsposterne. Således har de to dominerende fraktioner i præsidentflertallet "Trudova Ukrajina" og "Regionernes genfødsel" ikke nogle formandsposter, mens uddøende fraktioner som "Hromada" har uforholdsmæssigt mange formandsposter i udvalgene.
    Konklusionen er, at man i 2000 vil opleve et næsten nyvalgt parlament. Radaen har nu et konstruktivt flertal, som imidlertid ligeså hurtigt kan forsvinde. Men hermed er historien ikke forbi. Det kan ende med et parlamentsvalg i utide. Og igen vil man til at begynde med få et venstreflertal, som vil glide over i et centrum-venstre flertal, et centrumflertal og ende med et flertal der går ind for præsidenten. Hvis man, som præsident Kutjma har planer om, indfører et to-kammerparlament, kan man få et førstekammer med en elite, der er præsidenttro og en "sump" der kan få lov til at imitere demokrati i et ligegyldigt andetkammer.
 

05.12.00. Ny regering næsten på plads. IMF vil muligvis bevilge penge

Viktor Jusjenkos regering er nu ved at være på plads. Alle den afgående regerings nøgleministre har beholdt deres poster. Det drejer sig om økonomiminister Serhij Tyhypko, forsvarsminister Oleksandr Kuzjmuk, indenrigsminister Jurij Kravtjenko, kulturminister Bohdan Stupka, udenrigsminister Borys Tarasjuk, justitsminister Suzanna Stanyk, finansminister Ihor Mitjukov, transportminister Leonid Kostjutjenko og social-og arbejdsminister Ivan Sakhan. Nye på deres poster bliver energi- og brændselsministeren Serhij Tulub og kulturminister Vasyl Kremen. Tulub kommer imidlertid fra posten som kulindustriens minister - et ministerium som nu er nedlagt.
    Den eneste væsentlige ændring i den nye regering, er udover nedskæringen i antallet af ministerier, at den hidtige formand for parlamentets budgetudvalg, økonomen Julia Tymoshenko, bliver ny vicepremierminister. Det samme gør akademimedlem og filologiprofessor Mykola Zhulynsky. Nyudnævnt 1. vicepremierminister bliver tidligere økonomiminister og formand for den statslige ejendomsfond, Jurij Jekhanyrov, som siden 1998 har siddet i parlamentet. Det er endnu uvist, hvem der bliver den tredje vicepremierminister, ligesom det er uvist, hvad Tymoshenkos og Zhulynskys ansvarsområder bliver. Et positivt træk er umiddelbart set, at Tymoshenko taler engelsk og Zhulynsky taler tysk og polsk. Det kan lette regeringens kontakter med vestlige repræsentanter. Beherskelse af andre sprog end russisk og ukrainsk er ellers snarere undtagelsen end reglen selv blandt højtstående ukrainere. Der er imidlertid allerede en indbygget konflikt i regeringen, idet finansministeren Ihor Mitjukov og vicepremierminister Julia Tymoshenko gør krav på de samme ressortområder, nemlig finanspolitikken. Ifølge Viktor Jusjenko er han dog enig med Tymoshenko om "ideologien" for statens budget i år 2000 - netop det punkt, hvor Julia Tymoshenko og Radaen har været dybt uenige med den afgående regering og den tilbageværende finansminister Mitjukov. Hvordan de to skal opnå en konsensus er svært at se. Men hvis Jusjenko har valgt Tymoshenkos side i striden om budgettet, er det underligt, at Mitjukov har valgt at blive i regeringen.
    Premierministeren regner med, at regeringsdannelsen vil blive afsluttet indenfor en uge. Tirsdag indleverede han til præsidenten nogle forslag til de resterende ministerposter og de 17 formænd for statskomiteer. Ifølge Jusjenko er der "ikke så meget politiske som professionelle problemer" med visse af kandidaterne. Det ser ud til, at Leonid Kutjma har fået genudnævnt alle de ministre, der var med til at sikre hans ikke altid lige fair og lovlige genvalg. Spørgsmålet er imidlertid hvor meget reformatorisk iver der er i disse ministre, selvom det retfærdigvis skal siges, at de fleste af dem intet vil have med den økonomiske kurs at gøre. Viktor Jusjenko sagde i går, at de udpegede ministre er en del af det "hold af professionelle, som han hele tiden havde talt om".
    Ifølge Viktor Jusjenko ankommer den internationale valutafonds (IMFs) mission den 12. januar til Kyiv med henblik på at genoptage samarbejdet omkring den næste rate i den Extended Facility Fund kredit, som Ukraine fik bevilget i 1998, men som har været frosset inde siden september sidste år i forbindelse med Ukraines manglende overholdelse af IMFs krav til den økonomiske politik. Ifølge Jusjenko vil det være befordrende for fornyelsen af IMFs støtte, at den ukrainske regering i nær fremtid sammen med statsbudgettet for 2000 vil fremlægge en række "ambitiøse lovforslag" i Radaen.
    Det hele afhænger nu af Viktor Jusjenkos - dvs. reelt Leonid Kutjmas - evne til at give indrømmelser til et nyt flertal i Radaen. De hidtige udnævnelser tyder ikke på, at Jusjenkos regering er reelt uafhængig af Leonid Kutjmas ønsker. På alle de såkaldte "magtministerier" har Kutjma fået genansat sine mest loyale og trofaste folk. Den eneste hidtige indrømmelse til det mulige flertal i parlamentet er udnævnelsen af Julia Tymoshenko og Mykola Zhulynsky, der begge kommer fra partier, som har stået i opposition til Kutjma. Tymoshenko har endda tidligere været fremtrædende medlem af Pavlo Lazarenkos præsidentfjendtlige "Hromada"-parti. Spørgsmålet er simpelthen, hvor mange af de resterende ministerposter og statskomiteer det mulige regeringsvenlige flertal kan få. Det næste spørgsmål er desuden om det lykkes den ny premierminister at indgå en aftale mellem præsident-regering og parlament om en fælles politik og et solidarisk ansvar for den førte politik. Som så ofte før ser det ud til, at præsident Kutjma opfatter en sådan aftale som, at parlamentet bare skal være gummistempel for hans forslag. Og hvis parlamentets flertal ikke vil være det, truer han med en folkeafstemning, som vil oprette et to-kammersystem og dermed styrke præsidentens magt. I den forbindelse er det meget vigtigt for Kutjma, at indenrigsministeriet og forsvarsministeriet er ledet af de hidtige mininstre.
    Spørgsmålet er, om Viktor Jusjenko vil bryde denne konfrontationskurs og indlede et reelt samarbejde med et skiftende flertal i parlamentet - en model der bl.a. er kendt fra Danmark. Forskellen er imidlertid, at man i Ukraine har en uforsonlig venstrefløj, der sidder på 1/3 af pladserne og vil gøre alt for at bremse eller spolere de markedsøkonomiske reformer.
 

06.01.00. Europarådet tilfreds med afskaffelse af dødsstraf

Formanden for Europarådets parlamentariske forsamling, lord Russel Johnson, roste forleden Ukraines forfatningsdomstols beslutning om at kende den eksisterende dødsstraf i Ukraine som værende i strid med landets forfatning. Lord Russel lykønskede desuden Ukraines parlament Verkhovna Rada med vedtagelsen af loven om politiske partier og ratificeringen af Europas charter vedrørende nationale og regionale mindretals sprog. Formanden for Europarådets parlamentariske forsamling er overbevist om, at disse beslutninger væsentligt har tilnærmet Ukraine til opfyldelsen af Europarådets betingelser for Ukraines fortsatte medlemsskab, som de blev formuleret i juli-1999 resolutionen fra den parlamentariske forsamling. Dengang vedtog Europarådet at suspendere de ukrainske parlamentsmedlemmers medlemsskab af Europarådets parlamentariske forsamling, hvis Ukraine ikke inden januar 2000 tog afgørende skridt i retning af at opfylde de forpligtelser, som landet har påtaget sig ved indtrædelsen i Europarådet i 1995.
 

06.01.00. Ny regering: reformerne skal ud til folket

Fra den 4. januar 2000 har den nye ukrainske regering opstillet en "varm linje", dvs. en direkte telefonforbindelse til regeringsbygningen, hvor borgerne ved at ringe på nummer 2540565 kan fortælle om deres syn på de økonomiske reformer og om, hvordan Ukraine kan komme ud af krisen. De første to dage er den varme linje fået opkald fra henved 130 borgere, oplyser man i den ukrainske regering.
    Den ukrainske regering forsøger således at skabe et øget grundlag for den fortsatte reformering af den ukrainske økonomi. Den nye statssekretær, Volodymyr Lysytsky, som premierminister Viktor Jusjenko tog med fra nationalbanken, anses for at ville spille en central rolle i den nye reformproces. Den direkte linje ud til befolkningen skal efter sigende have været hans ide. På den måde vil han være med til at gøre de økonomiske reformer mere gennemsigtige og føre dem tættere ud til folket.
    Premierminister Jusjenko har tilbagekaldt næsten 200 lovforslag, som den afgående regering ville fremlægge i Radaen. Begrundelsen er, at de er "økonomisk ubegrundede". Det drejer sig bl.a. om lov om våben, statsprogrammet for støtte til de små virksomheder for 1999-2000, skatteloven, loven om beskatning af virksomheder, love vedrørende investeringer, socialpolitik, kulturpolitik og humanitær politik, samt ændringer og tilføjelser til straffeloven og strafferetsplejeloven, der vedrører økonomiske spørgsmål.
    Det første regeringsmøde, som finder sted de nærmeste dage, skal drøfte reformstrategien. Statssekretær Lysytsky forsikrede i går, at tilbagekaldelsen af en del af den afgående Pustovojtenko-regerings økonomiske lovforslag ikke er et vidnesbyrd om en ændring i forhold til den reformstrategi, som præsident Leonid Kutjma slog ind på under sin tale til parlamentet i oktober 1994 og som premierminister Viktor Jusjenko har tænkt sig at fortsætte. Der er ifølge Lysytsky kun tale om, at de nye ministre skal lave en "omformulering" af lovforslagene. Langt hovedparten af ændringerne vil ikke blive væsentlige, da der først og fremmest er tale om "tekniske problemer". Statssekretæren ville dog ikke præcisere, hvilke tekniske problemer der var tale om. Det imidlertid velkendt, at Valerij Pustovojtenkos regering ikke var særlig reformivrig, men mere tjente som et instrument til at bevare Leonid Kutjmas greb om magten, hvilket da også lykkedes. Nu er der udsigt til, at de økonomiske initiativer primært vil udgå fra regeringen i samarbejde med parlamentet og ikke som hidtil fra præsidentens administration og ofte i strid med Radaens flertal.
    Regeringen vil inden længe fremlægge statsbudgettet-2000 i Radaen. Samtidigt bliver en række andre lovforslag fremlagt. Det drejer sig om otte helt nye lovforslag, som sigter på at støtte erhvervsudviklingen og som anses for at være kernen i det kommende reformarbejde.
 

06.01.00. Ukraine vil mægle i Abkhazien-konflikt

Den ukrainske sortehavsby Jalta på Krim vil inden længe danne rammen om et møde med deltagelse af de lande, som har udvist interesse i en løsning på konflikten mellem Georgien og udbryderrepublikken Abkhazien i Georgiens nordvestlige hjørne på grænsen til Rusland. skriver avisen Fakty. Abkhazien har været de facto selvstændig siden 1992. Der befinder sig russiske fredsbevarende styrker i området, som dermed fastfryser Abkhaziens uafhængighed af Tbilisi. Ukraine er fra 1.1.2000. medlem af FNs sikkerhedsråd. I december 1999 blev Ukraine medlem af gruppen "Venner af FNs Generalsekretær", som beskæftiger sig med den georgisk-abkhaziske konflikt. Denne gruppe består desuden af Frankrig, USA, Rusland, Storbritanien og Tyskland med Rusland som mægler.
    Ukraines særlige udsending i FN Jurij Kostenko oplyste ifølge Fakty, at Ukraine har drøftet spørgsmålet med Rusland og at Ukraine er meget interesseret i en løsning i denne nærregion. Det drejer sig foruden de geopolitiske aspekter om det forhold, at der i øjeblikket bor 3.000 flygtninge fra Abkhazien på Krim. Desuden har Ukraine flere ejendomme i Abkhazien - en række sanatorier som bl.a. blev brugt til skadelidte fra Tjornobyl atomulykken i 1986 i Ukraine.
    Jurij Kostenko understregede, at Ukraine lægger afgørende vægt på, at konflikten bliver løst således, at den georgiske republiks statslige enhed forbliver uanfægtet. Det er nok hovedårsagen til, at Abkhazien er imod Ukraines deltagelse i forhandlingerne, selvom Abkhaziens udenrigsministerium brugte et andet argument mod ukrainsk deltagelse i løsningen på republikkens konflikt med moderlandet Georgien.
 

06.01.00. Kutjma besøger Israel og Arafat

Ukraines præsident Leonid Kutjma holder den ortodokse jul i Jerusalem, hvor han i går bl.a. mødtes med Jerusalems overborgmester Jehudi Olmert og lederen af det palæstinensiske selvstyre Jasir Arafat, samt deltog i en officiel middag hos Israels præsident Ezer Waizman, skriver avisen Fakty. Den officielle anledning for besøget er, at Kutjma sammen med en række andre stats-og kirkeledere inviteret til de græsk-ortodokse festligheder i anledning af  2000-året for Jesu fødsel.
    I dag skal Ukraines præsident holde et møde med præsident Ezer Waizman og ligge en krans ved den myrdede israelske ministerpræsident Itsak Rabins grav. Kutjma skal desuden modtage det græsk-ortodokse patriarkats orden "Kirken af Guds kistes ridderskab" som gives til præsidenter og ledere af de ortodokse patriarkater. Det ventes desuden, at Leonid Kutjma i dag mødes med indenrigsminister Nathan Sharansky, som er russisk immigrant med rødder i Ukraine. Derudover skal præsidenten mødes med lederne af sammenslutningen af ukrainske immigranter i Israel. På fredag skal præsident Kutjma mødes med Georgiens præsident Eduard Shevarnadze og deltage i Jerusalem-patriarken Diodor I's frokost for de græsk-ortodokse landes stats-og kirkeledere i anledning af afslutningen på den Hellige Faste, skriver Fakty.
 

07.01.00. Blodigt nytår på Krim

En uhørt bølge af dødelig kriminalitet og ulykker som følge af en ekstrem indtagelse af alkohol har ramt den autonome republik Krim i dagene efter nytår. Alene fra 1. til 5. januar er 126 mennesker omkommet på Krim, der i forvejen er Ukraines suverænt mest kriminalitetsramte område med adskillige lejemord om året. Det har især chokeret politiet og borgerne på Krim, at to unge politibetjente blev brutalt overfaldet og skudt ned på åben gade i Krims hovedstad Simferopol, mens de var på en rutinepatrulje. Sammenstødet skete ca. kl. 6 om aftenen den 5. januar i det centrale Simferopol. Adskillige forbipasserende var vidner til, at to ukendte gerningsmænd på klods hold skød de to politisergenter, Denis Kolosov og Oleksandr Stupak. Den 23-årige Denis Kolosov døde  på stedet efter at være blevet ramt i hjertet. Hans kollega blev ramt i lungerne og leveren og befinder sig stadig i reanimation på det lokale sygehus, hvor lægerne betegner hans tilstand som kritisk efter en operation. Som følge af episoden har man fra i går indledt operationen "Sirene" på Krim og i de omkringliggende regioner. Eftersøgningen af gerningsmændene bliver besværliggjort af, at den overlevne politisergent stadig er uden bevidsthed, mens andre ikke har kunnet give et klart signalement af gerningsmændene, fordi de øjnesynligt er så vant til skudepisoder i området, at de simpelthen ignorerede skuddene. Teorien bag mordet, som politiet opererer med er, at politibetjentene alene ved deres tilstedeværelse kom i vejen for et planlagt lejemord. Kollegerne til de to politifolk siger, at ingen politibetjent på patruljevagt er forsikret mod den slags episoder.
    Moskva-pladsen i Simferopol hvor politimordet var sket, blev samme aften centrum for en ny tragedie, da to 19-årige studerende sammen kastede sig ud fra taget på en 20-etages bygning og døde.
 

07.01.00. Ingen spor af forulykket ukrainsk fly

Der var torsdag stadig ingen spor efter et forulykket ukrainsk Antonov-28 fly, som den 28. december forsvandt fra radaren 70 km udfor den tyrkiske Sortehavskyst og nu på 12 døgn bliver eftersøgt. De seks besætnigsmedlemmer om bord var alle ukrainere. Pressetjenesten i det ukrainske ministerium for katastrofer oplyste ifølge avisen Fakty, at to cuttere fra den tyrkiske kystvagt og tyrkisk gendarmeri er i gang med eftersøgningen. Det er næsten umuligt at gennemføre eftersøgningen fra fly p.g.a. vejret.
    Katastrofeminister Vasyl Durdynets sagde ifølge Fakty, at et ukrainsk fly vil tage del i eftersøgningen, når vejrforholdene vil tillade det. Ministeren ville ikke udelukke, at det bliver nødvendigt at anmode NATOs repræsentanter om hjælp.
 

07.01.00. 20-årig anholdt i at sælge sprængstof i stormagasin

Politiet i den nordukrainske by Sumy anholdt den 31. december en 20-årig lokalborger, som op til Nytår forsøgte på at sælge våbenammunition i Sumys centrale stormagasin. Han blev anmeldt af en tilfældig kunde. Efterforskningen har foreløbigt fastlagt, at den 20-årige var værnepligtig der havde stjålet sprængstof, patroner, håndgranater og lign., som han gemte i et lager i en nærliggende skov. Efter endt militærtjeneste hentede han sit arsenal med henblik på at sælge det for et vist antal dollars, skriver Fakty. Forsøget mislykkedes, men efterforskningen skal endnu fastslå, om der findes mere skjult våbenammunition hos den 20-årige.
 

10.01.00. Forholdet Ukraine-Rusland nedkølet under Putin

"Med et  uafhængigt Ukraine er Ruslands hænder bundet, også overfor os andre. Den russiske bjørn vækkes først, hvis den får Ukraine tilbage", siger Algimantas Cekuolis, en af Litauens førende udenrigspolitiske kommentatorer, i et interview med Politikens Vibeke Sperling søndag den 9.1.00.
    Den fungerende - og sandsynligvis kommende - russiske præsident Vladimir Putin står efter alt at dømme for en mere selvbevidst russisk udenrigspolitik ikke mindst overfor "det nære udland" - dvs. de tidligere sovjetrepublikker. Oliemagten Rusland har nydt godt af, at oliepriserne på verdensmarkedet er mere end fordoblet i forhold til for et år siden og er de højeste siden 1985 (bortset fra den korte periode i 1990 hvor Saddam Hussein holdt Kuwait besat). Nu har Rusland ganske enkelt igen råd til at spille med de militære muskler i bedste overensstemmelse med den imperialistiske russiske statstradition. Det kan tjetjenerne snakke med om. Hvis den litauiske kommentator har ret i sin analyse af forholdet mellem Rusland og Ukraine - hvad selve historien taler for - så er Vladimir Putins seneste lidet diplomatiske udtalelser om, at Ukraine tyvstjæler russisk transitgas, nok et eksempel på, at "Bjørnen" - som det af Putin støttede parti i Rusland faktisk hedder officielt - er ved at kravle ud af sit hi.
    Den ukrainske kommentator Oleksandr Tjernenko fra den russisksprogede Kyiv-avis Segodnja mener, at valget til det russiske parlament Dumaen har demonstreret, at der er sket en kvalitativ ændring i russisk politik, som afspejler en vis værdi-og holdningsændring i det russiske samfund som helhed.
    Ukraine ligner Rusland for så vidt angår den socio-politiske situation. Den ukrainske elite har desuden en indgroet vane for at benytte sig af russisk politisk "second hand" og "know how". Derfor er der al mulig grund til at tro, at de metoder, som blev anvendt i den russiske valgkamp, vil blive forsøgt anvendt ved det ukrainske parlamentsvalg i 2002. Hvis man derimod kigger på de to landes udenrigspolitik, er det her den største forskel dukker op. Og det er denne forskel der nok er værd at koncentrere sig om i et forsøg på at lave en prognose af, hvordan de to landes forhold vil udvikle sig.
    Den nye russiske Duma vil stå for formuleringen af den russiske udenrigspolitiks hovedprincipper, ikke mindst hvad angår "det nære udland". De populistiske deputerede i Dumaen, som samtidigt ikke er belastet af et politisk ansvar, siger oftest det, som regeringen og præsidenten tænker, mener Segodnjas kommentator. De virkelige konsekvenser af de nye politiske realiteter i Rusland kan Ukraine derfor allerede komme til at mærke i den nærmeste fremtid. Bortset fra det ikke særligt talstærke liberale "Jabloko"-parti, så er samtlige partier i den nyvalgte russiske Duma bærere af ideologien om et stort og stærkt Rusland, jfr. ideen om Moskva som det 3. Rom. Ganske vist er de ikke ekstreme nationalister og imperialister, der vil afbrænde flag og arrangere fakeltog. De vil handle med meget mere elegante metoder, og hvad væsentligt er - de vil være i fuld harmoni med de fremherskende strømninger i tidens russiske samfund. Ukraine har som nævnt allerede fået en forsmag på, hvad landet kan vente fra præsident Putins side, idet Ruslands nye messias Putin har beskyldt ukrainerne for at stjæle Ruslands gas, påpeger Segodnja.
    Sandsynligvis vil de ukrainsk-russiske relationer blive afkølet jo tættere vi kommer på præsidentvalget i Rusland den 26. marts. Til den tid vil russerne nok have genoprettet "den forfatningsmæssige orden" i Tjetjenien uden at efterlade én eneste hel bygning. Så får Rusland igen brug for en fjende, som man skal "redde" Rusland fra. Her skriver det uafhængige Ukraine med dets gæld for russiske gas og tilnærmelse til NATO sig perfekt  ind i rollen som "Moder Ruslands fjende". Segodnja-kommentatoren Oleksandr Tjernenko er efter et besøg i Rusland ikke et øjeblik i tvivl om Kremls propaganda-maskineris effektivitet. Her vil alt afhænge af, hvordan den ukrainske ledelse vil opføre sig.
    Man må håbe på, at den øgede anti-ukrainisme i russisk politik og tilsyneladende også i offentligheden primært er en funktion af den interne russiske magtkamp og vil stilne af, når russerne får valgt en ny præsident i marts. Alle ansvarlige russiske politikere forstår, at den eneste måde Rusland kan tvinge Ukraine i knæ er, hvis det kaster en atombombe over landet. Og det er heldigvis ikke en mulighed.
 

10.01.00. Verkhovna Rada genåbner i dag

Ukraines parlament Radaen genåbner i dag sin samling efter Nytårs-og juleferien. Det øverste punkt på dagsordenen er vedtagelsen af statens budget for 2000. Den nye regering forventes at fremlægge et revideret budgetforslag til 2. behandling. Det reviderede lovforslag opererer med en 2 mia. Hryvna større indtægtsside end det projekt, der blev vedtaget i 1. behandling. Samtidigt vil udgifterne øges med et tilsvarende beløb.
 

10.01.00. Hryvna'en faldet yderligere

Valget af den hidtige nationalbankdirektør Viktor Jusjenko til premierminister fik ikke den ukrainske møntenhed Hryvna'en til at miste terræn overfor dollaren. Således var den officielle kurs pr. 31.12.99. nede på 5,2 Hryvna for 1 USD, mens kursen så sent som i sommers lå på ca. 4 Hryvna for 1 USD. Viktor Jusjenk har som nationalbankdirektør formået at holde nogenlunde ro omkring den nationale valutaenhed, selv efter det russiske finanskrak i august 1998. Imidlertid har benzin-og oliekrisen i sommers samt de inflationære forventninger i forbindelse med præsidentvalget i efteråret fået Hryvna'en til at nå et foreløbigt lavpunkt uden at selv Jusjenko kunne stille særlig meget op.
 
 

11.01.00. Slagsmålet om statsbudgettet genoptages i dag

I dag indleder parlamentets forskellige udvalg gennemgangen af de ændringer i forslaget til statsbudgettet for 2000, som regeringen og parlamentets finansudvalg har indført i det forslag, der allerede er vedtaget efter 1. behandling. På torsdag regner man med, at det endelige lovforslag kommer til 2. behandling i selve parlamentet Radaen. I går opfordrede Rada-formand Tkatjenko de enkelte fraktionsledere til at vedtage statsbudgettet inden denne samlings afslutning den 21. januar. De færreste regner dog med, at det bliver inden udgangen af januar. Efter de fleste deputeredes mening adskiller Jusjenko-regeringens ændrede budgetudkast sig væsentligt fra den afgående Pustovojtenko-regerings. Især p.g.a. forøgelsen af indtægtssiden med 0,5 mia. Hryvna. Problemet ifølge Rada-formand Tkatjenko er, at den nye regering har foreslået Radaen en "pakkeløsning", som går ud på at vedtage budgettet sammen med en række skattelovforslag, som imidlertid ifølge formanden "i en vis grad er i modstrid med gældende lovgivning og kan derfor kun vanskeliggøre vedtagelsen af selve budgettet". Regeringen insisterer på, at de nye tilgange i vurderingen af "budgetsituationen" er "fremkaldt af den nye regerings ønske om en reel vurdering af statsfinanserne" og komme med forslag som vil bringe balance i disse. 1. vicepremierminister Jurij Jekhanurov regner dog med at statsbudgettet i hvertfald vil blive vedtaget efter 3. behandlingen.
    Radaens budgetudvalg - hvis hidtige formand fru Tymoshenko jo lige er blevet udnævnt til vice-premierminister - er utilfreds med regeringens linje omkring forholdet mellem de enkelte administrative niveauers budgetter og begrænsningen af finansieringen af regionerne. De lokale budgetter vil i stedet for de planlagte 13 mia. Hryvna kun modtage 8 mia. Hryvna ifølge regeringsudkastet. Fungerende formand for budgetudvalget - Tymoshenkos partifælle O. Turtjynov - mener, at problemet må drøftes med selve premierminister Viktor Jusjenko. På den anden side ses det som et positivt træk, at budgetudkastet vil overlade en stor del af de institutioner og organisationer, som i øjeblikket finansieres af staten, til de lokale budgetters kasse. Regeringens planer om at neutralisere selskabsbeskatningen og føre en del af den tilbage til de lokale budgetter i form af bloktilskud anses også for at være kontroversielle.
    Regeringen har reduceret antallet af de såkaldte hovedadministratorer af statsbudgettet fra næsten 200 til 74. Blandt de vigtigste budgetadministrerende enheder er nu Verkhovna Radas administration, Præsidentens administration, regeringens økonomiske administration, samtlige ministerier (15 stk.), en række statskomiteer, alle 24 regionale statsadministrationer, Krims ministerråd samt byerne Sevastopol og Kyivs byadministrationer.
 

11.01.00. Luftvåbnets arvesølv skal indfri gæld til Rusland

Fra og med i går genoptog Ukraine overføslen af sine strategiske bombefly til Rusland som led i afdrag på den gæld, landet har oparbejdet for russiske gasleverancer. Den gennemsnitlige værdiansættelse for et sådant ukrainsk fly udgør 25 millioner USD. Rusland skal i alt modtage 8 strategiske bombefly fra Ukraine af typen TU-160, 3 fly af TU-95 MS samt næsten 600 missiler som er en del af det strategiske luftvåbens bevæbning. Derudover modtager Rusland diverse jordbaserede installationer til flyene. Til gengæld for denne ydelse bliver Ukraines gæld til Rusland reduceret med 285 millioner USD. Hermed vil Ukraine fortsat skylde 1 mia. USD til Rusland for naturgasleverancer. De ukrainske militære ledere er overbeviste om, at Ukraine i løbet af denne uge vil flyve 4 strategiske bombefly over til Rusland.
 

11.01.00. Sevastopols indbyggere uden strøm

3/4 af indbyggerne i byen Sevastopol på Krim befinder sig fortsat uden strøm. Over 20 fyrkældre har måtte standse sin produktion p.g.a. den manglende strømforsyning. Tusinder af indbyggere sidder derfor nu uden varme. Lederne af virksomheden Sevastopolenergo fløj i går til Kyiv for at opnå en aftale om en længere henstand ved manglende betaling af energiregningen. Elforsyningen til Sevastopol er blevet reduceret med 65%. 92 institutioner og virksomheder er blevet undtaget p.g.a. deres strategiske betydning. De står for næsten 70% af det elforbrug, der nu tilgår byen. Resten af  byen og især indbyggerne i de såkaldte sovebyer må affinde sig med at leve uden lys 10 timer i døgnet. Også petrolium er en mangelvare i Sevastopol, så petroliumslamper er heller ingen løsning. Skolebørnene får til gengæld en god undskyldning for ikke at læse lektier derhjemme.
    Hovedårsagen til begrænsningen af elforsyningen er den gæld på 40 millioner Hryvna (7,7 mill. USD), som byen Sevastopol har i forhold til det statslige energiforsyningsselskab. Den russiske Sortehavsflåde har en gæld overfor Sevastopols bystyre på over 7 mill. Hryvna. Men ifølge en aftale mellem Rusland og Ukraine bliver der ikke slukket for de russiske søfolks strøm. Der er blevet oprettet en særlig kommission i Sevstopol, som skal føre en hård kontrol med betalingen af de forfaldne elregninger. Det indebærer, at den hårde linje med timelange afbrydelser af strøm-og varmeforsyningen bliver en del af hverdagen i Sortehavsbyen.
 

12.01.00. Nyt magtopgør mellem Kutjma og parlament

I går holdt parlamentet det første såkaldte plenarmøde efter det ukrainske nytår og jul. Julen i Ukraine bliver fejret efter den julianske kalender, dvs. 6-7 januar. Det centrale spørgsmål i Radaen i går var ikke budgettet, men udsigten til den folkeafstemning, som præsident Leonid Kutjma har taget initiativ til. Folkeafstemningen vil sandsynligvis handle om afskaffelsen af de folkedeputeredes immunitet mod retsforfølgelse, nyvalg til parlamentet og omdannelsen af parlamentet til et tokammer parlament med et overhus og et underhus - ligesom i f.eks. Rusland. I et forsøg på at forhindre folkeafstemningen, der vil stække Radaens magt og øge præsidentens og guvernørernes, vedtog Radaen i går en lov om midlertidigt moratorium for gennemførelse af folkeafstemninger på nationalt og lokalt niveau. 309 folkedeputerede dvs. over 2/3 stemte for, 24 imod, mens 35 afholdt sig fra at stemme. Resten af de 450 deputerede var ikke til stede eller deltog ikke i afstemningen.
    Den centrale valgkommission i Kyiv har allerede inregistreret over 200 initiativgrupper til gennemførelse af den landsomfattende folkeafstemning. Efter den ukrainske forfatning kræves der 3 mill. underskrifter for at kunne gennemføre en folkeafstemning efter et "folkeligt initiativ" som det hedder. De 3 millioner underskrifter skal desuden være indsamlet i mindst 2/3 af Ukraines 27 regioner og med mindst 100.000 underskrifter i hver region. Ifølge præsidentens administration har man allerede indsamlet 3,3 mill. underskrifter til støtte for en folkeafstemning. Præsident Kutjma har gang på gang forsikret, at en folkeafstemning om en begrænsning af parlamentets magt under alle omstændigheder skal gennemføres, mens han er præsident.
    De folkedeputerede hævder at have beviser for, at underskrifterne er blevet indsamlet med forskellige varianter af spørgsmål som udgangspunkt. Nogle taler om visse ændringer til forfatningen som f.eks., at præsidenten skal kunne opløse Radaen. Andre handler om at mindske antallet af deputerede, indføre et tokammer parlament og at vedtage forfatningsændringer ved hjælp af folkeafstemninger.
    Direktør for Institut for Politik i Kyiv Mykola Tomenko mener, at gennemførelsen af en folkeafsteming er "juridisk og politisk uhensigtsmæssig", eftersom de spørgsmål som bliver bragt til afstemning sagtens kan løses gennem en beslutning i parlamentet. Derudover er Tomenko overbevist om, at præsidenten vil kunne bremse folkeafstemningen, som han kalder for "oligarkernes initiativ". "Desværre, siger politologen Tomenko, afhænger folkeafstemningens succes fuldstændigt af den herskende formel i ukrainsk politik i dag: "folkets penge = oligarkernes penge, oligarkernes vilje = folkets vilje". Visse iagttagere mener, at hovedformålet med folkeafstemningen er at oprette et overhus, hvor der udover de af præsidenten udpegede guvernører vil sidde de såkaldte oligarker - altså finans-og industrifyrster med gode politiske forbindelser til præsidenten. Således vil præsident Kutjma resten af sin præsidentperiode kunne regne med et overhus, der er for 80-90% vedkommende loyalt mod ham og kan bremse ethvert initiativ fra underhuset. Dette var den samme situation, man oplevede i Rusland de første år efter vedtagelsen af den nye russiske forfatning i 1993.
Lidt efter lidt gik guvernørerne i de russiske regioner gradvist over til at blive folkevalgte. Spørgsmålet er, om det samme i givet fald gradvist vil ske i Ukraine. Præsident Kutjma sagde under valgkampen sidste år, at der efter hans mening ikke burde være folkevalgte guvernører i Ukraine før om 100 år.

12.01.00. Uklarhed om budget-2000 og IMF-lån

I dag skal de folkedeputerede påny diskutere budgetudkastet for 2000. Hele dagen vil lovforslaget blive drøftet i de enkelte udvalg for dernæst på torsdag at blive fremlagt i selve parlamentssalen. Som tidligere omtalt blev det første udkast til statsbudgettet for 2000 fremlagt af den tidligere Pustovojtenko-regering og vedtaget i 1. behandling. Det nye budgetudkast, som Viktor Jusjenkos regering har udarbejdet, adskiller sig væsentligt. Derfor har de folkedeputerede ikke kunnet finde ud af, om de skal 2.behandle eller 1. behandle det nye udkast. Visse deputerede mener dog, at det nye udkast er det mest realistiske statsbudget under hele Ukraines uafhængighedsperiode. Venstrefraktionerne er derimod kategorisk imod udkastet og betegner det som "asocialt og folkefjendsk", fordi det bl.a. prioriterer afbetalingen på Ukraines udenlandske gældsforpligtelser temmelig højt. Derfor vil KPUs og PSPUs 136 deputerede stemme imod budgetforslaget under alle omstændigheder, som de i øvrigt også stemte imod den nye premierminister. Indtil videre er de to Rukh-fraktioner og De Grønne de eneste, der vil stemme for budgettet. Med resten af centrum-højrefraktionerne pågår der endnu intense forhandlinger, som ligesom i andre lande dybest handler om, hvem der får snablen dybest ned i statskassen. En optimistisk vurdering siger, at budgettet vil blive godkendt inden sessionens afslutning den 21. januar (et parlamentsår er delt op i to sessioner). Imidlertid er der endnu et uafklaret spørgsmål af proceduremæssig art, nemlig om man påny skal behandle det nye udkast i 1. behandling eller betragte det som et ændret forslag til 2. behandling. Tidligere finansminister Viktor Suslov mener, at det nye budgetudkast er tættere på Pustovojtenko-regeringens oprindelige udspil af 15. september sidste år, fordi det hverken medtager de folkedeputeredes eller finansudvalgets rettelser efter 1. behandlingen.
    Noget kunne tyde på, at flertallet i Radaen vil være enig med Viktor Suslov og derfor betragte det nye udkast som et nyfremsat lovforslag, der skal i 1. behandling. Hvis det bliver proceduren i dag, så er det ret usandsynligt, at Ukraines statsbudget for 2000 vil blive vedtaget inden den 21. januar. Alene finansministerens beretning og forhandlingerne vil vare mindst en uge. Herefter vil lovforslaget i løbet fa et par uger blive drøftet i Radaens udvalg og først herefter vil det blive sendt til bearbejdning til regeringskontorerne et stenkast fra parlamentets bygning. Herefter vil regeringen så endelig kunne indlevere det endelige lovforslag til vedtagelse i Radaen. Og det vil tidligst ske i februar, hvis ovennævnte tidsplan holder. Problemet for de ukrainske nationaløkonomer i dette er, at Den internationale valutafonds (IMF) direktion holder et møde i slutningen af januar, hvor den skal tage stilling til om, hvorvidt man skal genoptage långivningen til Ukraine, så landet kan opfylde de udenlandske gældsforpligtelser i 2000. IMFs holdning vil utvivlsomt blive påvirket af, om statsbudgettet er vedtaget.
 

12.01.00. Rusland: Ukraine skylder 2,8 mia. USD for gas

Vicepremierminister Julia Tymoshenko vendte i går tilbage fra Moskva, hvor hun ledede en ukrainsk delegation ved forhandlinger med repræsentanter for Ruslands regering. Efter hjemkomsten oplyste hun, at Ukraines reelle gæld til Rusland ifølge det russiske gasselskab "Gazprom" udgjorde 2,8 mia. USD. I et interview til ukrainske nyhedsbureauer sagde Tymoshenko, at hun personligt blev meget overrasket over de tal, som russerne kom med. Hendes udgangspunkt havde været de tal for den ukrainske gasgæld til "Gazprom", som det ukrainske statslige olie-og gasselskab "Naftohaz Ukrajiny" officielt har anerkendt og som ligger på 360-380 mill. USD. Ifølge den nyudnævnte vicepremierminister Julia Tymoshenko er den milliardstore ukrainske gæld primært er kommet af Ukraines ulovlige aftapning af den russiske eksportgas, som går gennem Ukraine på vej til Europa. "Naftohaz Ukrajiny" har ifølge hende indgået en aftale med Rusland, som indebærer, at Ukraines gæld til Rusland dagligt stiger med over 10 mill. USD. Vicepremierministeren kunne dog oplyse, at forhandlingerne i Moskva medførte et positivt resultat. "Vi har alle muligheder for fortsat effektivt samarbejde med Rusland", sagde hun.
 

13.01.00. Ukraines nye jernlady foreslår undtagelsestilstand i energisektor

Den nye vicepremierminister med ansvar for energi Julia Tymoshenko lægger op til tilbundsgående ændringer i den ukrainske olie-og gassektor. I går foreslog hun præsident Kutjma at indføre en tre måneders undtagelsestilstand i energisektoren. På et pressemøde i regeringsbygningen kom hun med en meget hård kritik af Ukraines nuværende energibetalingssystem og beskyldte reelt Ukraines nationale olie-gasselskab "Naftohaz Ukrajiny" med oligarken Ihor Bakaj i spidsen for bevidst at øge Ukraines gældssætning overfor den russiske gasgigant RAO "Gazprom" og stjæle russisk gas.
    Julia Tymoshenko, der er tidliger formand for Radaens budgetudvalg og var en overgang formand for statsselskabet Ukraines forenede energisysytemer, har i de 6 dage hun har siddet i regeringen oplevet, at Ukraines gasgæld i forhold til Rusland er blevet mere end fordoblet. Den nye vice-premierminister forsikrer imidlertid, at hun under sit nylige besøg i Moskva ikke har underskrevet nogle dokumenter, der fastsætter Ukraines gæld. Men hun understreger, at Ukraine næppe mere kan komme uden om, at landet skylder Rusland 2,2 mia. USD for gas. Denne enorme sum er ifølge Julia Tymoshenko "Naftohaz Ukrajiny"s gæld. Den manglende betaling af denne gæld har så ført til den senere tids spændinger i de russisk-ukrainske forbindelser. "Fraværet af den troværdige information i Ukraine har ført til visse politiske spændinger mellem Ukraine og Rusland, netop fordi man ikke har fastlagt den reelle gælds omfang, og fordi at gassen bliver stjålet og ikke betalt for", sagde hun til journalisterne. Det nationale olie-gasselskab "Naftohaz Ukrajiny" anerkender imidlertid "kun" en gæld på 911 mio. USD til "Gazprom". I forgårs ville selskabe kun vedstå en gæld på 380 mill. USD. Så det ser ud til, at fru Tymoshenkos trusler virker. Ikke mindst fordi præsident Leonid Kutjma tilsyneladende signalerer, at han støtter de to unge reformatorer Viktor Jusjenko og Julia Tymoshenko. På et regeringsmøde i går sad Julia Tymoshenko ved siden af premerministeren og præsidenten, mens den formelle nr. 2 i regeringen, 1. vicepremierminister Jekhanurov sad længere væk. En talsmand for "Naftohaz Ukrajiny" sagde efter et møde i selskabets bestyrelse i går, at det ifølge Ukraines lovgivning er "Naftohaz Ukrajiny" selv og ikke staten, der er ansvarlig for tilbagebetalingen af de 911 mill. USD til "Gazprom", selvom "Naftohaz Ukrajiny" er et statsligt selskab.
    Julia Tymoshenko lægger op til en grundlæggende ændring i afregningsformen for gas og olie. Hun vil således væk fra clearing og vekselskemaer. Via præsidenten og premierministeren håber hun helt at ændre spillereglerne på energimarkedet, som er kendt for sin enorme skyggeøkonomi. Hun forsikrer journalisterne om, at hun ikke kan købes og, at hendes loyalitet overfor statslige interesser går forud for alt. "Jeg kender ingen oligark, der vil kunne bestikke mig og jeg tror, at det er derfor præsidenten har udpeget mig", sagde hun. Tymoshenko efterfulgte den detroniserede premierminister 1996-97 Pavlo Lazarenko som leder af partiet "Hromada", men brød sidste år med "Hromada" og stiftede centrumfraktionen "Batkivsjyna" - fædrelandet. Hun blev i sin tid som formand for Radaens budgetudvalg kendt som en hård kritiker af regeringens finanspolitik. Allerede for 1½ å siden kritiserede Julia Tymoshenko regeringen og præsidenten for betalingssystemet med det russiske "Gazprom". Hun sagde bl.a., at problemet først kan blive løst, når Kutjma, Pustovojtenko og Bakaj går af. Foreløbigt er det kun lykkedes at komme af med Pustovojtenko. Spørgsmålet er, om Julia Tymoshenko får den genvalgte præsident Leonid Kutjmas støtte til et evt. opgør med oligarken Ihor Bakaj, der som sagt er leder af "Naftohaz Ukrajiny".
 

13.01.00. Ledende Krim-tatarer mistænkt for efterslæb

I slutningen af december anholdt politiet i Krims hovedstad Simferopol en række distriktsledere i Krim-tatarernes national råd Medzhlis. De er mistænkt for efterslæb af store statslige midler, som var øremærket til hjælp til bosættelse for Krim-tatarer, som kom indvandrede fra tidligere sovjetrepublikker. I forgårs måtte indenrigsministeriet på Krim beslaglægge dokumenter, som tilhører fonden "Krim", hvis grundlægger er Medzhlis.
    Ifølge Krim-politiet var beslaglæggelsen af fonden "Krim"s dokumenter nødvendiggjort af Medzhlis' og fondens afslag på at udlevere det ønskede materiale til efterforskningen, som er iværksat i forbindelse med straffesagen om efterslæb for over 1 million Hryvna (knap 200.000 USD) af statens midler. Ifølge den lokale politichef J. Moskal er der anholdt tre personer i sagen, heriblandt en er formand for Medzhlis i Radjansky distriktet i byen Simferopol og viceformanden for Feodosia byrådets eksekutivkomite. De tre varetægtsfængslede har alle peget på fonden "Krim" som hovedansarlig for svindelen. Krim-tatarernes leder, Mustafa Dzhemilev, var rasende under mødet med ordensmagtens repræsentanter og rådede dem til at bruge hovedet, inden de trængte ind og beslaglagde dokumenter, som tilhører den fond, som tilhører "nationens højeste repræsentantskab". Medzhlis kræver, at alle "Krims" dokumenter bliver tilbageleveret. I går var det blevet fastslået, at de tre varetægtsfængslede har været med til at kanalisere mindst 1 mill. Hryvna i statslige midler, som vel og mærke ikke blev brugt til at indrette  boliger for hjemvendte Krim-tatarer. Pengene er havnet i forskellige firmaer, hvor de er blevet "konverteret". Spørgsmålet som efterforskningen skal besvare er, om fonden "Krim" har været med eller vidende om disse finanstransaktioner.
    Krim-tatarerne anses for at være den mest oprindelige etniske gruppe af dem, som i dag bor på Krim. De blev deporteret af Stalins hemmelige politi til Centralasien i 1941 p.g.a. mistanke for samarbejde med tyskerne. Det uafhængige Ukraine har bestræbt sig på at få Krim-tatarerne til at vende tilbage.
 

13.01.00. Indbyggere i Sumy-regionen uden TV

Indbyggerne i den nordukrainske Sumy-region har været blandt de hårdest ramte i de seneste periodevise afbrydelser for elforsyningen i Ukraine. Fra og med i forgårs blev samtlige landsdækkende TV-kanaler i Sumy-regionen afbrudt p.g.a. regionens radio-og Tvcentrals ubetalte elregninger. Det eneste TV der bliver sendt er derfor det regionale fjernsyn. Op til nytår havde Sumy-regionens indbyggere ikke engang mulighed for at se det regionale fjernsyn, eftersom strømafbrydelsen i regionen på det tidspunkt varede fra 17 til 19 timer i døgnet.
 

13.01.00. Brødpriser stiger i Kharkiv og Odesa

Brødpriserne i de to ukrainske storbyer Kharkiv mod øst og Odessa mod Syd-vest er steget drastisk. I Kharkiv steg brødpriserne 20-40%. Stigningen hænger sammen med stigningen i kornpriserne. I Odesa er brødpriserne også akut steget med 10-15%. Og det endda på trods af, at Odesa næsten var den region der sidste år havde Ukraines bedste kornhøst. Ifølge viceformanden for Odesa-regionens statsadministration (guvernør) er det umuligt for myndighederne at fastholde priserne, fordi en meget stor mængde korn og mel bliver kørt ud af regionen. En fortsættelse af prisfastsættelsen ville kunne føre til afbrydelser i bageriernes arbejde, fordi produktionen af brød til de gamle priser ville blive underskudsgivende. I sommers gav byen Odesa 280 Hryvna for 1 tons korn. Nu koster den samme mængde korn 550 Hryvna. Eftersom Odesa ikke har egne kornreserver, måtte myndighederne fra i forgårs gribe til en prisstigning som eneste udvej. Befolkningen er dybt utilfreds. En pensionist er rasende og spørger, hvordan "ham deroppe (underforstået enten guvernøren eller præsidenten) har tænkt sig, at jeg skulle klare mig for mine 60 Hryvna (12 USD) om måneden. Han burde selv leve for 60 Hryvna om måneden resten af sit liv".
    For at afhjælpe nøden en lille smule er der fra borgmesteren i Odesa Ruslan Bodelans eget reservebudget blevet bevilget tilskud til 22.000 beboere, som lever under den officielle fattigdomsgrænse. Odesa har imidlertid over 1 million indbyggere, og de fleste af dem lever sandsynligvis reelt under fattigdomsgrænsen.
 

14.01.00. Regeringen sikrer sig et flertal i Radaen

I går dannedes der Ukraines parlament det længe ventede centrum-højre flertal, som vil påtage sig ansvaret for lovgivningsarbejdet og "et konstruktivt samarbejde med regeringen og præsidenten". Det nye flertal består af fraktionerne NDP, Rukh, NRU (Rukh-2), De Grønne, SDPU (o), Trudova Ukrajina, Reformer og Orden, Batkivsjyna, Hromada, Regionernes genfødsel samt de uafhængige. Efter den officielle meddelelse om dannelsen af det nye flertal erklærede Radaens formand, der jo nu tilhører mindretallet, at "Et rent situationsbestemt flertal er ikke længere et parlament, men en afdeling eller styrelse under Ukraines præsident. Det vil vi aldrig tillade".
    Fra og med i går kan man således tale om, at det ukrainske parlament omsider er blevet delt op i to blokke (udover en "sump" på ca. 40 deputerede) bestående af et centrum-højre flertal på 241 mandater og et venstre mindretal på ca. 140-160 mandater. Flertallet mener nu, at det omsider er lykkedes at vinde kampen i parlamentet, så man fra nu af kan indlede et normalt lovgivningsarbejde. Venstrefløjen mener som parlamentsformand Tkatjenko, at gårsdagens flertalsaftale kun er situationsbestemt og en følge af præsident Kutjma pres. Præsidenten har nemlig gang på gang understreget, at den folkeafstemning, der skal begrænse parlamentets magt og bl.a. afskaffe de folkedeputeredes immunitet mod retsforfølgelse vil finde sted under alle omstændigheder. Parlamentsflertallet udgjorde i går formiddag 241 folkedeputerede fra de førnævnte fraktioner med en forskellig ideologisk baggrund. Mykola Syrota fra Trudova Ukrajina, oplæste af flertallet korte program: "Et konstruktivt samarbejde mellem magtens grene, et solidarisk ansvar mellem præsidenten, Radaen og regeringen, overvindelse af Ukraines sociale og økonomiske krise, en fremskyndelse af reformerne, en styrkelse af Ukraines internationale anseelse". Ifølge flertalsblokkens koordinator, Leonid Kravtjuk fra SDPU (o), skal hele magten i Radaen fra nu af overgå til flertallet. Det vil i første omgang indebære, at formanden Oleksandr Tkatjenko og næstformanden Adam Martynjuk skal afløses af to repræsentanter fra flertallet. Dernæst skal samtlige udvalgsformænd og næstformænd være repræsentanter for flertallet. Mindretallet mener, at flertallet udelukkende er opstået p.g.a. højrefløjens frygt for at miste sin parlamentariske immunitet og forretning efter den folkeafstemning, som præsident Kutjma bliver ved med at insistere på.
    Lederen af fraktionen Reformer og Orden Viktor Pynzennyk mener ikke, at forskelle i ideologi indenfor flertallet er en ulempe, men blot betyder, at man må være villig til kompromis. Ifølge den nye vicepremierminister og leder af fraktionen Batkivsjyna, Julia Tymoshenko, er det godt, at der er forskellige ideologier i flertalsblokken. "Det vil medføre diskussioner og forsvar for forskellige samfundslags interesser. Og det vil igen være forudsætningen for at der bliver truffet beslutninger, der er i samfundets interesse", mener hun.
    Alle afstemninger i Radaen vil flertallet fra nu af gennemføre ved åben afstemning, således at man kan se, hvad det enkelte medlem har stemt. De 150 underskrifter, der er nødvendige for at indlede proceduren omkring parlamentsformandens omvalg vil blive indsamlet snarest og måske allerede i dag, sagde Leonid Kravtjuk.
 

14.01.00. Forskellige folkeafstemninger foreslås

Socialistpartiets formand Oleksandr Moroz er uenig med kommunistpartiets planer om at afholde en folkeafstemning om, hvorvidt man overhovedet skal have en præsidentpost i Ukraine. Efter hans opfattelse bør man afholde en folkeafstemning om 3 spørgsmål: 1.Om tillid eller mistillid til både parlament og præsident, 2. Om at ophæve immuniteten for alle magtens subjekter og 3. Om indførelse af udgifter til afdrag på gæld i statsbudgettet. Oleksandr Moroz' kommentar til dannelsen af et præsidentvenligt flertal i Radaen var, at nu havde Leonid Kutjma mistet det sidste argument for at afholde en folkeafstemning om parlamentets fremtid. Det proggressive socialistparti med den farverige Natalia Vitrenko i spidsen mener, at der skal hele 8 spørgsmål ud til en folkeafstemning, herunder spørgsmålet om Ukraines fortsatte samarbejde med den internationale valutafond (IMF).
    Det nyoprettede flertal i parlamentet støtter ideen om en folkeafstemning, på den betingelse, at den ikke strider mod Ukraines forfatning og er politisk formålstjenlig.
 

14.01.00. Statsbudgettet forventes vedtaget i februar

Det nye flertal i Radaen skulle stå sin første prøve i går under 2. behandlingen af statsbudgettet for 2000, som regeringen har fremlagt. Mindretallet med parlamentsformand Tkatjenko i spidsen forsøgte at demonstrere, at det alligevel er stærkere end flertallet, hvilket p.g.a. de besynderlige politiske realiteter i Ukraines parlament til en vis grad lykkedes. Oppositionen samlede lige akkurat stemmer nok (153 stk.) til at beslutte, at budgetudkastet i sin nye udgave er uacceptabel. Blot for kort tid senere alligevel at vedtage en kompromisløsning og sende budgetudkastet til fornyet 2. behandling.
    Budgetdramaet indledtes næsten lige efter proklameringen af det nye præsidenttro centrum-højre flertal. Den nye premierminister Viktor Jusjenko forsøgte at overbevise mindretallet om ikke at sætte en kæp i hjulet på hans budget. "Hvis forslaget bliver vedtaget, vil det betyde en halvering af statens gæld i form af ikke udbetalt pension, en næsten total indfrielse af statens manglende lønudbetalinger, derudover får 5 befolkningskategorier hævet deres sociale tilskud", sagde han. Venstrefløjen var imidlertid ikke tilfreds med regeringens forslag og udnyttede maksimal det faktum, at 150 stemmer, svarende til 1/3 af de deputerede, er nok til at vedtage, at et lovforslag er uacceptabelt. 153 stemte for Tkatjenkos forslag, mens det nye flertal mønstrede 167 stemmer imod. Herefter udvandrede regeringen i protest på trods af parlamentsformandens henstillinger til at blive. Efter denne episode sagde deputeret Oleksandr Volkov, der er en af hovedmændene bag præsident Kutjmas planer om at begrænse Radaens magt: "Når parlamentet handler på denne måde, så er der efter min mening ikke nogen tvivl tilbage - der skal en folkeafstemning til".
    Tilsyneladende forstod formand Tkatjenko også, at hans demonstrative men korte triumf kan blive til en Pyrrhus-sejr, eftersom han bagefter tog initiativ til at vedtage netop den beslutning, som premierminister Jusjenko netop havde talt for kort tid forinden. Som følge af gårsdagens batalje i Radaen, bliver statsbudgettet påny underlagt en 2. behandling, som finder sted i starten af februar.
    Ifølge iagttagere er denne episode et symptom på, at Tkatjenko og venstrefløjen nu er bange for at miste den kontrol med Radaen, som de rent faktisk har haft siden 1994. Regeringen håber bare på, at budgettet i det mindste kan blive vedtaget i løbet af februar, så Ukraine kan forøge sine chancer for at få nye kreditter fra de internationale finansieringsinstitutter som IMF og Verdensbanken.
 

14.01.00. Ukraines udlandsgæld udgør 12,6 mia. USD

Ukraines udlandsgæld steg i løbet af 1998 med næsten 20%. Fra starten af 1999 steg udlandsgælden med 8,8 %. I oktober 1999 lykkedes det imidlertid at nedbringe gælden med 400 mill. USD. I udkastet til statsbudgettet for 2000 opererer regeringen med en maksimal udlandsgæld på 12,46 mia. USD, hvilket vil sige, at regeringen i år for første gang regner med en nedbringelse af udlandsgælden. En luksus, som ikke engang et velstående land som Danmark altid kan tillade sig.
 

17.01.00. Folkeafstemning hævdes planlagt til 16. april

Ifølge STB har en række folkedeputerede fra venstrefløjen i det ukrainske parlament Radaen fortalt en kilde tæt på nyhedsbureauet Interfaks, at de har informationer om, at et dekret fra præsident Leonid Kutjma om en landsdækkende folkeafstemning omhandlende i alt seks spørgsmål - herunder formentlig spørgsmålet om at afskaffe et-kammerparlamentet og de folkevalgtes immunitet - ventes udstedt en af de nærmeste dage. Ifølge dekretet skal folkeafstemningen finde sted den 16. april. Efter lovgivningen kan præsidenten kun underskrive et sådant dekret, når den centrale valgkommission officielt har meddelt, at der til støtte for en gennemførelse af folkeafstemningen er blevet indsamlet mindst 3 millioner gyldige underskrifter fra ukrainske borgere. I øjeblikket gennemgår den centrale valgkommission i Kyiv de indsamlede underskrifter, som der er indbragt 3,3 millioner af.
    De folkedeputeredes forøgede aktivitet i forhold til den forventede og frygtede folkeafstemning er derfor velbegrundet. Et temmeligt massivt flertal på tværs af de ideologiske skillelinjer i Radaen er enige om at de vil gøre alt for at forhindre folkeafstemningens gennemførelse, som ifølge kritikere yderligere vil styrke præsident Kutjmas greb om samfundet på folkestyrets bekostning. Et andet argument er, at staten mangler penge til en folkeafstemning, der er anslået til at koste 100 mill. Hryvna (knap 20 mill. USD).
    I fredags forsøgte en forening af højre og venstre i parlamentet forgæves at nedstemme præsident Kutjmas veto mod loven, der forbyder at staten finansierer folkeafstemningen, i hvertfald inden statsbudgettet er vedtaget. I alt ti afstemninger skulle der til for at overbevise formand Oleksandr Tkatjenko om, at han ikke ville få de nødvendige 301 stemmer, selvom man ved en af afstemingerne fik 299 stemmer for at nedstemme præsidentens veto - altså kun to stemmer fra det nødvendige 2/3 flertal. Det gav de folkevalgte begrundet håb om, at de kan nedtrumfe vetoet på tirsdag den 18. januar.
    Det nyoprettede regeringstro parlamentariske flertal ser også ud til at ville gå langt for at forhindre eller udskyde folkeafstemningen. Man er begyndt at drøfte muligheden af at få udskiftet den venstreorienterede ledelse i Radaen. Man vil af med formand Tkatjenko og næstformand Adam Martynjuk. I stedet for Tkatjenko ser man gerne den tidligere parlamentformand og Ukraines første præsident, Leonid Kravtjuk eller evt. den tidligere premierminister og parlamentsformand Ivan Pljusj.
    Premierminister Viktor Jusjenko sagde i fredags, at valget af en ny ledelse i parlamentet var "Verkhovna Radas egen sag" og at det vigtigste for regeringen var, at der i Radaen blev skabt et flertal bag regeringen, der ikke var situationsbestemt, men konstant og stabilt.
 

17.01.00. Nye forhandlinger med Verdensbanken

Jusjenko-regeringen vil give den offentlige udgiftspolitik førsteprioriteten og indfører et moratorium for stigningen i udenlandske lån. I sidste uge kom nyhedsbureauet Reuter med den overraskende meddelelse om, at Ukraine snart vil offentliggøre planer om at restrukturere sin gæld på 2 mia. USD. Ukraines premierminister Jusjenko kommenterede denne oplysning således: "Spørgsmålet om afviklingen af låneforpligtelserne for 2000 er i dag et teknisk spørgsmål. Jeg vil gerne bede Jer, sagde Jusjenko til de over 100 journalister i regeringens pressecenter, ikke at tvinge mig til at komme med udtalelser, som kan skade Ukraines interesser. I dag kan jeg kun understrege den ene ting - at Ukraine forholder sig bevidst og ansvarligt til sine gældsforpligtelser. Ingen minister vil komme med foreløbige kommentarer, som løfter sløret for forhandlingerne eller nogle særlige instrumenter."
    For at bevare den ukrainske møntfod Hryvna'ens stabilitet vil regeringen i år forsøge at undgår lån fra nationalbanken for at lappe hullerne i landets økonomi. "Regeringens offentlige udgiftspolitik og finanspolitik vil ikke være årsag til den nationale mønts destabilisering", understregede Jusjenko. Men iagttager påpeger, at det er en risikabel sag, fordi dens succes afhænger af, i hvor høj grad regeringsmedlemmernes og de folkevalgtes synspunkter under behandlingen af statsbudgettet falder sammen. Statsbudgettet forventes vedtaget i løbet af en to-tre uger.
    Fredag mødtes premierminister Jusjenko med Verdensbankens direktør for Ukraine og Hviderusland, Luca Barbonnet. Verdensbankdirektøren roste den nye ukrainske regering og sagde, at det var den bedste regering under hele Ukraines selvstændighed. Barbonnet informerede Jusjenko om, at Verdensbanken har indledt udarbejdelsen af en ny strategi overfor Ukraine. På mødet i  Verdensbankens direktørråd i februar vil denne strategi blive drøftet sammen med ukrainske repræsentanter. Den nye plan forventes ifølge Barbonnet at ligge klar i maj-juni 2000.
 

17.01.00. Finansminister afviser gas-gæld til Rusland

Ukraines finansminister Ihor Mitjukov meddelte fredag, at Ukraines statsbudget ikke har nogen gæld til Rusland for leveret gas. Han mente ikke, at det var nødvendigt at erkende gældsposter, som ikke har noget med Ukraines statsbudget at gøre. Mitjukov afslog at kommentere vicepremierminister Julia Tymoshenkos erklæring fra sidste uge om, at Ukraines gæld overfor det russiske selskab "Gazprom" udgjorde over 2 mia. USD. Det statslige ukrainske olie-gasselskab "Naftohaz Ukrajiny" blev i sidste uge af regeringen presset til at påtage sig hele ansvar for den gæld for russiske gas, som selskabet har oparbejdet. Det tal, som "Naftohaz" imidlertid ville vedkende sig i sidste uge lå på 911 mill. USD - altså et pænt stykke fra de godt to mia. USD, som Julia Tymoshenko på den ukrainske stats vegne måtte indrømme efter sine forhandlinger med russiske repræsentanter i Moskva.
 

17.01.00. Kutjma dekreterer folkeafstemning 16. april i år

Ukraines præsident Leonid Kutjma har som ventet udstedt et dekret om, at der "efter folkeligt initiativ" skal afholdes en folkeafstemning omhandlende seks spørgsmål, søndag den 16 april 2000.1. Det første spørgsmål, der sendes ud til folkeafstemning handler om en mistillid til parlamentet Verkhovna Rada. Hvis et flertal siger ja til mistilliden, vil der blive indført ændringer i forfatningen, som vil give præsidenten mulighed for at opløse Radaen.
2. I det andet spørgsmål foreslår præsidenten, at udskrive parlamentsvalg, hvis ikke der inden der er gået en måned dannes et flertal i Radaen, eller hvis Radaen inden der er gået tre måneder ikke har vedtaget statsbudgettet.
3. Det tredje spørgsmål drejer om at ophæve de folkevalgtes parlamentariske immunitet og er formentlig det mest vidtgående.
4. I det fjerde spørgsmål foreslås det at nedskære antallet af parlamentsmedlemmer fra de nuværende 450 til 300 medlemmer.
5. I det femte spørgsmål får de ukrainske vælgere muligheden for at sige ja til at afskaffe et-kammerparlamentet og erstatte det med et to-kammerparlament.
6. I det sidste spørgsmål skal vælgerne tage stilling til, om forfatningen fremover skal vedtages ved en folkeafstemning.
    Såvel venstre-som højrefløjen i ukrainsk politik er stærk modstander af Kutjmas folkeafstemning, som han regner med at vinde takket være sin kontrol med statsapparatet og intimidering af vælgerne som man så det under præsidentvalget sidste år. Det er bl.a. beskrevet i denne nyhedstjeneste, se arkiv.
    De national-demokratiske partier Rukh, Reformer og Orden og Kongressen af Ukrainske Nationalister er uenige i ideen om at oprette et to-kammerparlament, samt at forfatningen skal godkendes ved en folkeafstemning. Ifølge disse partier vil en godkendelse af disse forslag kunne føre til en fortsat indskrænkelse af demokratiet i Ukraine, en styrkelse af de separatistiske tendenser og vil fremprovokere et retsligt kaos i landet. Samtidigt er disse partier parat til at tage initiativ til en opløsning af Radaen, hvis et parlamentsflertal ikke kan komme igang med et konstruktivt arbejde, som det hedder. De tre partier udtaler desuden i deres erklæring, at Radaens nuværende venstreorienterde ledelse har diskrediteret sig selv og bør udskiftes.
    Socialistpartiets leder Oleksandr Moroz anser præsidentens dekret for en grov krænkelse af forfatningen, hvilket ifølge ham bør blive rejst ved forfatningsdomstolen. Oleksandr Moroz er overbevist om, at dekretet udfra en politisk vurdering er et kup.
 

18.01.00. Ny forfatningskamp i gang

Efter at præsident Leonid Kutjma har udstedt sit dekret om en folkeafstemning bl.a. angående en opløsning af parlamentet og en ophævelse af de folkevalgtes immunitet, har han sat en ny forfatningsstrid i gang. Den sidste forfatningskamp i 1996 endte med et kompromis efter at præsidenten havde "truet" med en folkeafstemning. Denne gang har præsidentens folk valgt ikke at lade det blive ved truslen. Næsten samtlige medlemmer af parlamentet er enige om, at de godt kan undvære denne folkeafstemning. Spørgsmålet er, om Kutjma vil gå hele vejen i sin kamp mod den politiske elite og basere sin magt de næste fem år udelukkende på bureaukratiet ved at dække sig ind med folkeafstemninger, hvis objektivitet og retfærdighed de færreste oprigtigt tror på, efter den svindel, man kontaterede til fordel under præsidentvalget.
    I går holdt lederne af Radaens fraktioner og grupper samråd med parlamentsformanden Oleksandr Tkajtenko. Det første chok efter offentliggørelsen af dekretet om folkeafstemning havde tilsyneladende lagt sig, men de folkedeputerede var tydeligt stadig groggy efter præsidentens lige højre mod parlamentarismens fremtid i Ukraine. Ikke én folkedeputeret ville i går udtale sig 100% positivt om folkeafstemningen. Medlemmer af det såkaldte præsidenttro flertal, der som bekendt lige er blevet oprettet, kan tilsyneladende ikke helt forstå, hvordan en folkeafstemning rettet mod det nuværende parlament harmonerer med det flertal, som de med møje og besvær lige har stablet på benene. Hvordan vil folkeafstemningens resultater blive ført ud i livet?
    Deputeret Stepan Havrysh fra fraktionen "Regionernes genfødsel", der ellers er tættest på præsidenten og den ivrigste fortaler for en folkeafstemning, sagde: "Alt vil i sidste ende afhænge af de folkedeputerede selv. Om det lykkes os i dag at skabe et flertal og rejse spørgsmålet overfor præsidenten med henblik på en opblødning af selve folkeafstemningens resultater, da det endnu er uvist, hvordan folkeafstemningens emner kan indføjes i forfatningen udenom Verkhovna Rada".
    Deputeret Oleksandr Jeljashkevytj fra fraktionen "Hromada", der nu er en del af det nye centrum-højre flertal sagde: "Hvis folkeafstemningens resultat bliver et mistillidsvotum til Radaen, så vil det automatisk være et mistillidsvotum til det præsidenttro flertal i Radaen, og dermed et mistillidsvotum til præsidentens reformkurs".
    Deputeret Oleksandr Moroz, der er leder af socialistpartiets gruppe, sagde: "Det som er foreslået i folkeafstemningen og på stemmesedlerne er et forfatningskup". Socialistpartiet vil nu gå i gang med en oplysningsvirksomhed i befolkningen.
    I dag forventes det, at Radaen vil gå i offensiven i forhold til et af folkeafstemningens spørgsmål; nemlig afskaffelsen af den parlamentariske immunitet. Radaen vil drøfte et lovforslag, som vil afskaffe immuniteten for samtlige højtstående statslige personer inklusive præsidenten. Deputeret Mykhajlo Syrota fra den præsidenttro fraktion "Trudova Ukrajina" sagde i går: "Flertallet af de spørgsmål, som er blevet lagt ud til folkeafstemningen, kan Radaen selv tage stilling til, måske lige bortset fra to-kammerparlamentet. Derfor tror jeg, at vi inden fredag vil kigge på spørgsmålet om at fjerne immuniteten fra alle højtstående statsansatte fra de folkedeputerede over dommerne til præsidenten - såvel den nuværende som den forudgående".
    Desuden ventes det, at det præsidentvenlige centum-højre flertal vil tage det første skridt til at vælge en ny formand og 1. viceformand for parlamentet i stedet for kommunisterne Oleksandr Tkatjenko og Adam Martynjuk.
    En række centrum-højre ledere sagde i går på en pressekonference med Kyivs Institut for Politik, at præsident Kutjma med sit dekret har valgt en konfrontationskurs. Kompromisernes tid er tilsyneladende forbi, mente lederne. Ifølge Serhij Sobolev fra partiet Reformer og Orden er dekretet om folkeafstemning den største fejl, som præsident Kutjmas rådgivere hidtil har begået, idet de har fået ham til at underskrive et forfatningsstridigt dekret. Ifølge politologen Mykola Tomenko kan en politisk-retslige reform overhovedet ikke gennemføres alene ved denne folkeafstemning. Hvis det skal ske, kan Ukraine se frem til mindst tre folkeafstemninger og to parlamentsvalg indenfor de næste to år.
 

18.01.00. Kutjma i Krakow: Folket skal tale

Præsident Kutjma var i går på officielt besøg i Polen hos sin gode ven og kollega, Aleksandr Kwasniewsky, Polens præsident. På en pressekonference i byen Krakow sagde Ukraines præsident: "Ved at underskrive det dekret, har jeg opfyldt folkets vilje". Han understregede, at folkeafstemningens vigtigste opgave er at indbygge en mekanisme i den ukrainske forfatning, som gør den lovgivende magt i landet ansvarlig. Hvis parlamentsmedlemmerne ikke er i stand til at skabe et flertal og en regering, har vi ikke brug for et sådant parlament. Kutjma tilføjede, at hvis man igen begyndte på et politisk spil i parlamentet, så vil et sådant parlament ikke holde længe.
 

18.01.00. Kutjmas talsmand: folkeafstemning vejledende

Lederen af præsident Kutjmas administration, Volodymyr Lytvyn, holdt i går en pressekonference i Kyiv, hvor han forsøgte at berolige offentligheden omkring den foreslåede folkeafstemning. Ifølge Lytvyn er der "ingen der prøver på at opløse Radaen for enhver pris. Folkeafstemningen er blot en måde at fastholde Radaen i aktivt arbejde". Selv hvis spørgsmålet om et to-kammerparlament opnår flertal, vil dette spørgsmål ifølge Lytvyn ikke blive afgjort med det samme, eftersom det ville kræve næsten 30 ændringer i Ukraines forfatning. Præsidentadministrationens leder var overbevist om, at dette dekret er forfatningsmæssigt korrekt og at der ikke er noget som helst grundlag for at få det prøvet ved forfatningsdomstolen. Desuden mente han, at enhver drøftelse af dekretet i Radaen heller ikke vil have nogen som helst juridiske følger.
    Kommunistpartiets leder Petro Symonenko sagde i går, at hans parti er ved at udarbejde en klage over præsidentens dekret om folkeafstemning, som de vil indbringe for Ukraines forfatningsdomstol. Ifølge Symonenko er dekretet forfatningsstridigt på alle punkter.
 

18.01.00. Energi-kaos truer nu også i Donbas

Donbas' energisystem er nu tæt på at blive frakoblet det øvrige forenede ukrainske energisystem. Donbas er fællesbetegnelsen for de to østlige regioner Donetsk og Luhansk, hvor 17% af Ukraines befolkning lever. Ifølge den havariplan, som det forenede energisystem i Ukraine opererer med, skal hele Luhansk og dele af Donetsk-regionen i tilfælde af et fald i strømfrekvensen under det tilladte minimum frakobles i løbet af få minutter. Det vigtigste kraftvarme værk i Luhansk-regionen, som producerer halvdelen af elektriciteten i regionen kører nu på næsten maksimal kapacitet. Som i det øvrige Ukraine er hovedproblemet den kroniske mangel på betaling for den leverede elektricitet og varme og den katastrofale mangel på brændsel. Det nye skema kræver næsten det umulige og kan føre til en lammelse af regionen, som kun har et elkraftværk. Hvis Donbas' energisystem bliver frakoblet resten af Ukraine, vil det ifølge eksperter blive et alvorligt slag mod hele regionen. Luhansk har et energibehov på 1.500 megawatt. I tilfælde af en frakobling vil man mangle næsten 900 megawatt, hvilket automatisk vil medføre at en række af regionens største virksomheder standser produktionen. Lederne for samtlige varmestationer i Donbas er i gang med at udarbejde mekanismer for de tilfælde, hvis der sker en frakobling fra centralt hold.
 

19.01.00. Hårdt opgør i parlamentet om formand

Radaens arbejde var i går præget af et hårdt opgør mellem den nuværende ledelse i parlamentet og det regeringstro centrum-højre flertal, der gerne vil vælge en ny ikke-kommunistisk formand. Dagen startede ellers lovende, idet hele 338 folkedeputerede stemte for et forslag for anti- korruptionspolitikeren Hryhorij Omeltjenko om, at sætte spørgsmålet om en ophævelse af såvel de folkedeputeredes som præsidentens og eks-præsidentens immunitet på dagsordenen under parlamentets session på torsdag. Hermed prøvede de deputerede at komme et af spørgsmålene i præsident Kutjmas folkeafstemning i forkøbet. Denne utrolige enighed fra højre mod venstre inklusive kommunisterne var en hidtil uset indrømmelse fra de folkevalgte, som vidnede om, at de er oprigtigt bekymrede for folkeafstemningen og derfor nærmest foreslog et kompromis, hvor såvel deres som præsidentens immunitet bliver ophævet. Det vurderes, at en stor del af de deputerede har diverse forretningsforetagender kørende under dække af deres immunitet. Folkedeputeret og en af Ukraines største oligarker - dvs. pengestærke mænd med gode forbindelser - Oleksandr Volkov blev bagefter spugt om, at han regnede med, at der nu ville komme en henvendelse fra rigsadvokaten vedrørende en række deputerede inklusive ham selv, som netop deputeret Omeltjenko har beskyldt for korruption. Det første spørgsmål svarede han "ja, utvivlsomt" på, mens han i forhold til det andet svarede: "Øh...hvis det kommer, så værsgo', jeg er parat til at svare".
    Det lykkedes desuden med nød og næppe for de nye regeringstro flertal at samle et minimalt flertal på 226 mandater - endda først efter en åben afstemning - for at indlede proceduren til en afsættelse af Radaens kommunistiske formand og 1. viceformand. Desuden fik flertallet indføjet en bestemmelse i lovforslaget om, at en hvilken som helst beslutning i Radaen fremover kun kan finde sted på én af ugens dage; nemlig torsdag. Det indsnævrer væsentligt de deputeredes manøvremuligheder, men er formentlig ment som en disciplinerende foranstaltning. I protest mod beslutningen boykottede hele venstrefløjen (ca. 160 mandater) resten af afstemningerne. Herefter såede de tvivl om det retmæssige i afstemningsresultatet, fordi de påstod, at de 9 af stemmerne i den åbne afstemning i virkeligheden ikke var tilstede i salen (men efterlod deres stemmekort). Dertil svarede formanden for fraktionen NDP Oleksandr Karpov, at hvis man skulle bruge det argument til at underkende en beslutning i Radaen, så skulle 90% af det Radaen havde besluttet sløjfes. Det er velkendt, at parlamentsformand Oleksandr Tkatjenko ikke tidligere er gået særlig meget op i, hvordan beslutninger, der faldt ud til hans fordel, var kommet i hus. Efterfølgende gik flertallets ledere op på talerstolen og blokerede den resten af dagen. Dermed blev parlamentets arbejde lammet. Parlamentsformand Oleksandr Tkatjenko kæmpede desperat for sin post. Han mindede de folkedeputerede om, at hvis de nedstemmer ham og 1. viceformand Martynjuk, så vrager de samtidigt også viceformanden Viktor Medvedtjuk, som repræsenterer det præsidenttro SDPU (o).
    En af lederne af Radaens nye regeringstro flertal, Oleksandr Karpov, forsikrede efterfølgende om, at Radaen nok skulle komme igang med et konstruktivt arbejde i løbet af ugen, "eftersom demokrati er en langsom proces". Han forsikrede, at der nu var et stabilt flertal i Radaen, som vil gå i gang med lovgivningsarbejdet efter at have udskiftet parlamentets mindretalsledelse. Parlamentsformand Tkatjenko beskyldte flertallet for at have indgået en aftale med præsident Kutjma om, at droppe folkeafstemningen, hvis det lykkes at vippe Tkatjenko og Martynjuk af pinden.
 

19.01.00. Influenzaepidemi brudt ud. Zaporizja ramt hårdest

I Odesa, Vinnytsa, Zaporizja, Kirovohrad og Mykolajiv er den frygtede influenzaepidemi, som også har hærget Europa, brudt ud. Den har allerede kostet et enkelt dødsfald i byen Odesa ved Sortehavet, da en teenager døde som følge af sygdommen. I Kyiv er antallet af influenzaramte over 28.000 personer, selvom man endnu ikke kan tale om en kritisk situation. Epidemiens kulmination forventes at finde sted mellem den 21. og 28. januar, hvor den vil blive erklæret som værende i gang over hele Ukraine. Influenzaens incubationsperiode varer i nogle tilfælde kun i nogle få timer og sympomerne er pludselige rystelser og svaghed i kroppen, mens temperaturen i løbet af to-tre timer stiger til 40 grader og er svær at få ned igen får end efter ca. 5 dage. Hvis dette fald ikke sker, kan der blive tale om forværringer af en influenzaramt persons tilstand. Som regel udgøres denne forværring af en lungebetændelse. I år har endnu kun 155.000 ukrainere fået en gratis influenzavaccination. Det betyder, at en væsentlig del af børn og pensionister i Ukraine ikke er vaccinerede. En vaccination på nuværende tidspunkt vil ikke være effektiv. 13.000 sengepladser i ukrainske hospitaler er parate til at tage imod personer, der er ramt af influenza. Alene i byen Zaporizja er antallet af infuenzaramte allerede det halve af det i Kyiv; nemlig 14.600 personer. 59 af dem er indlagt i en svær tilstand og blive forsøgt genoplivet. Undervisningen i samtlige skoler i Zaporizja er indstillet. Byens cheflæger har erklæret epidemien som værende brudt ud.
 

19.01.00. IMF mødes med premierminister Jusjenko

I går førte den internationale valutafond IMFs mission i Ukraine forhandlinger med Ukraines premierminister Viktor Jusjenko i Kyiv. Ifølge missionens leder Mohamed Shaman-Valavi forsøger IMF at udarbejde et samarbejdsprogram med den ukrainske regering for 2000. Programmet vil imidlertid afhænge af, om Ukraine får vedtaget statsbudgettet for 2000. IMF kræver, at budgettet skal være rationelt og fuldt ud svarende til den ukrainske stats behov. Derudover insisterer IMF på, at regeringen fortsætter den administrative reform og reformerne indenfor energisektoren og landbruget. Diskussionen mellem parterne kan vare i nogle uger. Man kan først begynde at tale om dens  konkrete resultater efter at Radaen - parlamentet - har vedtaget statsbudgettet for 2000. Mohamed Shaman-Valavi afviste at kommentere muligheden for en omlægning af den ukrainske gæld overfor IMF. Ifølge 1. vicepremierminister Jurij Jekhanurov kan de lovforslag, som er blevet forelagt Radaen, indbringe staten 4,7 mia. Hryvna ekstra i statsbudgettets indtægtsside. Men indtil videre er de folkedeputerede ikke helt parate til at støtte regeringens initiativer. Det drejer sig primært om privatiseringer af nøgleindustrier.
 
 

19.01.00. Ukrtelekom skal privatiseres for at redde økonomi

Ukraine skal til næste år betale 3 mia. USD i afdrag på vestlige lån. En af de vigtigste kilder til dette afdrag er privatisering, og den skal gå stærkt. Det er den utvetydige holdning  blandt repræsentanterne for de vestlige kreditinstitutter. Ukraines største aktiv i den sammenhæng er utvivlsomt statsmonopolet Ukrtelekom, der som i andre lande (f.eks. Teledanmark) er en forretning, der ikke kan undgå at give stort overskud.  Ukrtelekom er de facto allerede klar til at blive privatiseret. Det blev i går meddelt i statens kommunikations-og informationskomite. Den europæiske bank for genopbygning og udvikling (EBRD) har været Ukrtelekoms samarbejdspartner i mange år. I sin tid financierede EBRD med et indskud på 53 mill. USD opførelsen af en fiberoptisk kabelledning ITUR. I dag er EBRDs penge rettet mod forarbejdet til en privatisering, hvis mekanisme endnu ikke er fastlagt helt endnu. Selvom projektets pris endnu ikke er genstand for offentligheden, så er der tale om en sum, som intet land endnu har modtaget fra EBRD til et sådant formål. Den forhøjede interesse for Ukrtelekom er ikke tilfældig. Privatiseringens gennemsigtighed menes at ville blive en afspejling af reformerne og dermed en garanti for, at en s.k. strategisk investor vil dukke op. I sin tid havde man lignende planer for energisektoren. Dengang førte de ukrainske præciseringer af de vestlige forslag til, at den strategiske investor indenfor energisektoren aldrig kom. Nu er det vigtigste ikke at gentage disse fejl. Snart vil selve administrationen af den ukrainske kommunikationssektor blive ændret, idet der oprettes et nyt organ, som skal regulere markedet for kommunikation. Om et par måneder vil EBRD og kommunikationsadministrationen beslutte, hvilket selskab, der skal yde konsulentbistand i den forbindelse. Radikale ændringer i sektoren afhænger imidlertid af, om Radaen vedtager loven om særlige forhold omrking Ukrtelekoms privatisering.
 

20.01.00. Parlamentsformand nægter at forlade sin post

Heller ikke i går kunne Radaen arbejde effektivt, eftersom det regeringstro centrum-højre flertal blokerede talerstolen p.g.a. utilfredshed med, at formanden Oleksandr Tkatjenko nægtede at forlade posten trods et flertal imod sig.
    Problemet er nu, at centrum-højre flertallet, der i går beviste at det kunne mønstre et flertal på de krævede 226, ønsker at ændre Radaens procedure og vælge en ny ledelse, der afspejler de nye politiske realiteter. Venstremindretallet med Oleksandr Tkatjenko i spidsen vil ikke anerkende resultatet af afstemningen i forgårs, hvor centrum-højre altså på en - i forhold til så mange andre afstemninger - legal og kotumemæssig vis fik 226 stemmer for disse to forslag.
    Ukraines præsident 1991-94, Leonid Kravtjuk, er den sandsynligste aflyser for Oleksandr Tkatjenko på posten som Radaens formand. Kravtjuk var i 1990-91 selv formand for Verkhovna Rada og dermed landets leder under gammelkommunisternes kup i august 1991. I går talte han om, at der var ved at opstå en revolutionær situation i Verkhovna Rada. I går morges fremsatte han et forslag om, at Radaen ved navneopråb - dvs. åben afstemning - gennemføre en afstemning om, hvorvidt afstemningen i forgårs var gyldig, "så det bliver Radaen og ikke dens formand, som skal tage stilling til spørgsmålet". Hertil svarede formand Tkatjenko: "Man behøver ikke gå imod sin samvittighed og voldtage Verkhovna Rada og mig som dens formand. Det vil ikke lykkes jer". Deputeret Polumejev fra de proggressive socialister, der har den farverige Natalia Vitrenko i spidsen, stod for dagens måske mest groteske og grove udfald mod flertallet, da han råbte fra talerstolen: "I burde tage og bestille noget et års tid og bevise, at I er et flertal og ikke en samling købte luderkarle...hvad nu hvis Omeljtenko (anti-korruptionspolitiker) afslører Jer i morgen og Martynjuk (1.viceformand for Radaen) får en stor arv, skal vi så stemme om igen?" Herefter kom det som så ofte med partiet PSPU tæt på mere end blot verbale fornærmelser. Ikke ligefrem noget der løfter niveauet i ukrainsk politik.
    Centrum-højre flertallet besluttede kort tid herefter at straffe formanden ved at fjerne ham fra formandsposten for i dag og i morgen for systematisk og grov krænkelse af proceduren. Eftersom Tkatjenko ikke frivilligt ville forlade formandsstolen, blokerede flertallet repræsentanter talerstolen resten af formiddagen. Om eftermiddagen var kun venstrefløjens deputerede tilstedeværende i Rada-salen, dvs. kommunisterne, socialisterne, de proggressive socialister og Tkatjenkos eget lille bondeparti, som i dag reelt er en filial af det store KPU. De ca. 165 deputerede kunne så drøfte kommende lovforslag uden nogen som helst lovgivningsmæssig effekt.
    Efter samråd kunne flertallets ledere meddele, at de i dag vil gå over til en ny taktik i kampen mod formand Tkatjenko. De vil vedtage en række resolutioner ved at indsamle de folkedeputeredes underskrifter. Herefter vil Tkatjenko efter deres mening de facto ophøre med at være formand for Radaen. De jure vil dette blive en kendsgerning senest den 2 eller 3 februar. Leonid Kravtjuk sagde: "Når denne resolution om hans fjernelse bliver vedtaget, vil vi vedtage en resolution om hans tilbagekaldelse og så vil vi finde en måde at bede ham om at forlade Radaens bygning. Visse monarker i historien sad og ville ikke forlade deres borg, hvorefter de blev båret ud".
 

20.01.00. Centrale valgkommission ivrig efter folkeafstemning

På trods af, at store dele af det politiske spektrum er skeptiske overfor folkeafstemningen, som præsident Kutjma har dekreteret, mener den centrale valgkommission, at præsidentens dekret er lovligt. Folkeafstemningen skal finde sted den 16. april og vil blive gennemført efter en lov fra 1992 dog med visse rettelser. Bl.a. har den centrale valgkommission fået de beføjelser, som tidligere lå hos det nu afskaffede Verkhovna Radas Præsidium. Formanden for den centrale valgkommission, Mykhajlo Rjabets hævder, at de spørgsmål som er blevet lagt ud til folkeafstemningen ikke blev udarbejdet i præsidentens administration, men umiddelbart på "borgermøder". "Derfor kan ingen udover initiativtagerne ændre hverken spørgsmålenes art eller formulering", slog han fast. Det er uklart, hvordan man skal forstå denne bemærkning, der lyder underlig i en embedsmands mund. Er initiativtageren ikke netop præsidenten og hans nærmeste politiske omgivelser? Hvor naiv kan man være, hvis man tror, at det virkelig er Zhytomirs borgeres initiativ, uanset hvor positivt det i øvrigt principielt er med en folkeafstemning? Alle de spørgsmål, der stilles, er som skræddersyede til en udbygning af præsident Kutjmas i forvejen store magt. Selvfølgelig er de såkaldte initiativgrupper skabt af en række Kutjma-relaterede oligarker i Zhytomir-regionen og andre steder. Initiativet er utvivlsomt kommet fra oven og tjener de herskende oligarkers interesser mere end folkets, som politologen Mykola Tomenko bl.a. har påpeget i sin formel for dagens ukrainske politik: "Folkets penge = oligarkernes penge, oligarkernes vilje = folkets vilje".
    Som noget nyt kan de ukrainske borgere denne gang stemme allerede 15 dage inden den 16. april. Den manglende lov om folkeafstemning er hovedanstødsstenen overfor præsidenten og regeringen. Men i præsidentens administration afviste man i går enhver beskyldning om dekretets forfatningsstridige karakter. Viceformand for præsidentens administration, Pidpalyj, henviste til Forfatningens § 5, der slår fast, at folket er den eneste kilde til magten i Ukraine. Hvis folket så følger præsidentens ønske og bl.a. udtrykker en mistillid til Radaen, hvad vil præsident Kutjma så gøre?
Hertil svarede viceformanden for præsidentens administration undvigende: "Hvis der kommer en mistillid til Verkhovna Rada, så har præsidenten et grundlag for - han er ikke bundet af folkeafstemningen - men han har et grundlag for at opløse Radaen ekstraordinært". Det eneste man i præsidentens administration kunne garantere var, at de ændringer, som folket godkender, automatisk vil blive ført ind i forfatningen. Som følge heraf vil forfatningen så kræve endnu en omsiggribende ændring og endnu en folkeafstemning for at træde i kraft.
    Borgmesteren i byen Tjerkasy Volodymyr Olijnyk, Ukraines kommunistparti og Ukraines borgerråd har også taget et "folkeligt initiativ" til gennemførelse af egne folkeafstemninger som modsvar mod præsident Kutjmas ditto. Politologernes prognoser om at Ukraine mere og mere bliver folkeafstemningernes land, kan derfor gå i opfyldelse.
 

20.01.00. Uforsonligt opgør også i Krims parlament

Også parlamentet i den autonome republik Krim blev i går blokeret i sit arbejde grundet et uforsonligt opgør mellem den kommunistiske parlamentsformand Leonid Hratj og regeringschefen Serhij Kunitsyyn. I Krim er det parlamentet der vælger regeringschefen. Serhij Kunitsyn læner sig op ad præsident Leonid Kutjma udøvende magt og gjorde alt for at Kutjma skulle vinde på halvøen under præsidentvalget, hvilket mislykkedes.
    Den 15. december sidste år blev der dannet et såkaldt regeringstro flertal i Krims Rada - Øverste Sovjet omkring premierministeren Kunitsyn. Det krævede Leonid Hratj og de andre kommunisters afgang og valget af en ny ledelse af Øverste Sovjet. Formand Hratj var i går ikke i stand til at åbne parlamentets samling. Ud af parlamentets 100 deputerede mødte kun 44 deputerede op i parlamentssalen. De var alle medlemmer af kommunistpartiets fraktion.
    Iagttagere er ikke i tvivl om, at løsningen på den parlamentariske krise på Krim vil afhænge af Kyiv. I starten af december mødtes både Hratj og Kunitsyn med præsident Kutjma og vendte begge tilfredse tilbage til Simferopol. Dagens begivender tydede imidlertid på, at Leonid Hratj er ved at få overtaget. Oppositionens flertal dukkede ikke op i parlamentet. Efter alt at dømme er oppositionsflertallet begyndt at smuldre. Flere oppositionelle har klaget over, at de er blevet truet med at miste deres arbejde, og at skatteinspektionen eller sikkerhedspolitiet kontrollerer dem. En af oppositionens medlemmer, Ruvim Aronov, blev sågar arresteret. En del af oppositionen består af Krim-tatarer, hvis ledere i øjeblikket er involveret i en sigtelse om efterslæb i millionklassen. Oppositionen vil også fremover boykotte parlamentsmøderne og dermed lamme Øverste Sovjets arbejde. Premierminister Serhij Kunitsyn har lukket sig inde i regeringsbygningen sammen med sine tilhængere, hvor de drøftede spørgsmålet om de skulle stemme om en ny parlamentsformand. Leonid Hratj skal efter sigende have indledt sonderinger med Krims tidligere premierminister og Leonid Kutjmas eks-svigersøn - den korruptionsmistænkte Anatolij Frantjuk, som længe har ønsket at vende tilbage til sin gamle post.
 

20.01.00. Produktionsvækst i 1999

Industriproduktionen steg i 1999 med over 4%. Saldoen på Ukraines udenrigshandel var også positivt. De første 9 måneder af 1998 udgjorde den positive handelsbalance kun 460 mill. USD, mens den for de første 9 måneder af 1999 viste et plus på 2 mia. USD. Ukrainske bankfolk regner på den baggrund med, at Hryvna'ens kurs overfor dollaren inden årets udgang vil nå op på 7-8 Hryvna for 1 USD. Bankfolkene er desuden overbeviste om, at regeringen vil få omlagt 2/3 af de 3 mia., som landet skal afdrage i år. Det vil bevare roen på valutamarkedet.

Ukraine er et af de fire lande, som USA i år vil tildele en særlig opmærksomhed og støtte, udtalte USAs udenrigsminister, Madeleine Albright forleden. Udover Ukraine er det Columbia, Nigeria og Indonesia. Madeleine Albright har ikke offentliggjort omfanget af hjælpen, men dette skridts vigtighed argumenterede hun med, at netop disse fire lande befinder sig på et kritisk stade på vej mod demokrati. Hver af de fire stater har en væsentlig indflydelse på stabiliteten og fremskridtet i sin respektive region. Albright betegnede Ukraine som "partner og ven".
 

21.01.00. Magtopgøret i Radaen ved at nå sin kulmination

Det tre dage lange opgør mellem centum-højreflertallet og venstremindretallet i Ukraines parlament har nu også ført til en rent fysisk opsplittelse af landets lovgivende forsamling. I går endte det med, at højrefløjen erklærede, at den har tænkt sig fra og med i morgen at gennemføre møderne i "Det ukrainske hus", mens venstrefløjen fortsat vil være i Radaen.
    I går forsøgte flertallet lige fra starten af sessionen midlertidigt at få suspenderet parlamentsformandens ret til at lede sessionen i to dage. Det medførte en række reaktioner fra venstrefløjen med krav om lige fra en lukning af sessionen til en selvopløsning af Radaen. Serhij Dovhan fra det kommunistisk-orienterede Bondepartiet foreslog fra talerstolen: "Vi tager hermed initiativ til en øjeblikkelig opløsning af parlamentet og nyvalg. Dertil skal vi nok kunne samle et tilstrækkeligt antal deputerede, som er rede til at støtte denne ide for at stoppe forhånelsen af det ukrainske folk". Flertallets repræsentanter var hele dagen henvist til at bruge megafoner, fordi den venstreorienterede parlamentsledelse og deres støtter nægtede dem adgang til talerstolen. Oleksandr Jemets fra "Reformer og Orden" meddelte, at flertallet har samlet 235 underskrifter for to resolutioner. Den første handler om en fjernelse af parlamentsformand Tkatjenko og hans stedfortræder Martynjuk fra ledelsen af samlingen, mens den anden resolution omhandlede tilføjelser af ændringer til Radaens procedure, som åbner mulighed for at vælge en ny ledelse for Radaen. Venstrefløjen stillede sig op omkring omkring Radaens talerstol, formandens pult og regeringssæderne. Situationen begyndte at blive mere og mere tilspidset. Olha Mazur fra de proggressive socialister sagde fra talerstolen til sine opponenter: "Jeg vil gerne sige til jer højreflertal, vågn op...det er jer vi i dag forsvarer, ikke os. Vi skal nok forsvare os selv. Vi kan godt arbejde. I kan ikke arbejde, I kan kun bryde love". Kl. 14 gik sekretæren for det nationale sikkerheds- og forsvarsråd, Jevhen Martjuk, op på talerstolen og sagde: "Det som sker her i dag er ikke konstruktivt, det er perspektivløst og vil føre alle i en blindgyde. Derfor foreslår jeg, at vi alle nu tager en pause, og lederne af fraktionerne samles til konsultationer". Efter pausen, som vel at mærke ikke blev brugt på fælles konsultationer, viste det sig, at højrefløjen udarbejdede en henvendelse til præsidenten med appel om at blande sig i konflikten i Radaen. Oleksandr Jemets forklarede det på følgende vis: "En hel række af den udøvende magts organer sørger for Verkhovna Radas daglige drift. De skal sikre opfyldelsen af de beslutninger, som Radaen har truffet, herunder statens garde. Eftersom Verkhovna Rada har truffet en beslutning om, at formanden skal udskiftes med næstformanden, skal de [garden] sikre at det finder sted".
    Efter den af Martjuk foreslåede pause, sad kun venstrefløjens - dvs. mindretallets - repræsentanter i Radaen. Flertallet havde nu en anden plan. Oleksandr Volkov fra "Regionernes genfødsel" sagde: " Fra i morgen henlægger vi vores møder - fletallets møder, Verkhovna Radas møder - til "Det ukrainske Hus". Efter planen skal den nuværende næstformand for Radaen, Viktor Medvedtjuk fra SDPU (o) lede dette møde i "Det ukrainske Hus".
    Således kan man sige, at Ukraine fra i dag vil have to parralelle parlamenter - et venstreparlament og et højreparlament. Som et af de første forslag vil højrefløjen kigge på spørgsmålet om at tilbagekalde Oleksandr Tkatjenko fra formandsposten. Magtopgøret i Ukraines parlament er ved at udarte sig til en farce. Måske er det netop det, der var formålet med præsident Kutjmas dekret om en folkeafstemning. Nu kan han sige til folket - der kan I bare se, Radaen kan ikke arbejde. På den anden side risikerer præsidenten og venstrefløjen med sin stædighed at bringe Ukraine ud en konflikt, der vil give genlyd i hele verden. Venstrefløjens beslutsomhed tyder på, at den er parat til om nødvendigt at gentage Ruslands Øverste Sovjets væbnede opgør med daværende præsident Jeltsin i 1993. Forskellen er blot, at hvor Jeltsin havde et flertal i Ruslands Øverste Sovjet imod sig, så er det et mindretal i Ukraines Verkhovna Rada, der ikke vil rette sig efter flertallet og præsident Kutjma.
    Folkedeputeret Dmytro Tjobyt fra Rukh beskyldte folkedeputeret Hryhorij Surkis fra SDPU (o) - bedre kendt som superoligark og Dynamo Kyiv-boss - for at have udført et "banditoverfald" på ham i går midt under sessionen. Efterfølgende støttede Radaen Dmytro Tjobyts henvendelse til rigsadvokaten, hvor han anmoder om at gennemføre en undersøgelse af den skyldige med henblik på at drage ham til ansvar. SDPU (o) og Rukh er ellers en del af det præsidenttro flertal.
    102 folkedeputerede indstævnede i går præsident Leonid Kutjmas dekret om gennemførelse af en folkeafstemning den 16. april for Forfatningsdomstolen.
 

21.01.00. Kutjma forsikrer, at folkeafstemning bliver afholdt

På et møde med repræsentanter for de lokale statsadministrationer understregede præsident Kutjma endnu engang, at der overhovedet ikke skal herske nogen tvivl om, at folkeafstemningen. Kravet om et flertal i parlamentet betegnede præsidenten som "ikke en forfængelighed, men en vigtig nødvendighed uden hvilken intet parlament i verden arbejder". Præsidenten beroligede lederne af de lokale statsadministrationer idet han påpegede, at den administrative reform for det meste vil dreje sig om ministerier og styrelser, hvorfor der ikke vil blive tale om massefyringer på det lokale niveau. Han lovede omvendt stærkt at begrænse de kontrollerende organer på virksomhederne. Kutjma understregede også, at Rusland på det seneste ikke har leveret gas til Ukraine p.g.a. landets gæld for gas. Men efter præsidentens opfattelse, skulle man nok kunne finde en løsning på det spørgsmål.
 

21.01.00. Stadig uklarhed efter Gazprom-chefs forhandlinger i Kyiv

I går ankom bestyrelsesformand for den russiske Gas-gigant "Gazprom", Rem Vjakhirev, ankom i går til Kyiv for at føre forhandlinger med den ukrainske regering angående den ukrainske gasgæld til Rusland. Efter møder med Ukraines premierminister Viktor Jusjenko gik den russiske side med til en omlægning af Ukraines gæld, selvom fremgangsmåden ikke blev afsløret. Mødet mellem Jusjenko og Vjakhirev varede næsten 2 timer. Rem Vjakhirev afviste at kommentere mødets resultater.
    Det beløb Ukraine skylder "Gazprom" er imidlertid endnu ikke endelig fastsat. Ruslands fordringer overfor Ukraine forbliver ukendte for offentligheden efter mødet i går. Russerne afstod fra nogen som helst kommentarer. Det eneste man ved er, at de stadig opererer med en samlet gæld, dvs. både den ukrainske stats, ukrainske aktieselskabers som "Naftohaz Ukrajiny" samt private foretagenders. Viktor Jusjenkos kommentar var følgende: "Vi har nogle gældsposter af forskellig art, statslige såvel som private eller "korporative". Ukraine vil selvfølgelig ikke betale den "korporative" gæld. Vi har tal for Naftohaz fra 1,7 mia. USD til 2 mia. USD, men det er stadig ikke-verificerede gældsposter".
    Parterne enedes om først at verificere og afstemme gældsposterne indenfor deres forskellige kategorier og udpege den del af gælden, der bæres af den ukrainske stat. Derefter kan man lave en gennemgang af de mellemstatslige finansielle forhold og regulere gældsspørgsmålet på denne måde. "Jeg nægter at repræsentere et land, som ikke betaler for gas, sagde Jusjenko. Vi kæmper for, at skabe et betalingsdygtigt marked for brændstof og energi i Ukraine". Jusjenko påpegede desuden, at han ikke vil love at indføre en undtagelsestilstand på energiområdet i Ukraine. Omvendt var han dog villig til at garantere en række hårdhændede tiltag rettet mod ikke-betalerne af enhver art. Regeringen forsikrer offentligheden om, at gas-forbindelserne med Rusland i indeværende år og energibalancen vil blive opbygget efter betalingsevne-princippet, dvs. at Ukraine skal betale for det modtagne.
 

22.01.00. Politisk skandale i Ukraines parlament fortsætter

Skandalen i Radaen fortsatte i går. Repræsentanterne for højreflertallets 242 deputerede forsamlede sig i "Det ukrainske hus", mens venstrefløjsmindretallet på ca. 170 deputerede blev tilbage i parlamentsbygningen uden det nødvendige beslutningsdygtige kvorum på mindst 226 deputerede. Det er uklart, hvor de resterende ca. 35 deputerede blev af. Men under alle omstændigheder er den politiske realitet i dag den, at den præsidenttro del af parlamentet har et klart flertal bag sig. Dette ønsker venstrefløjen med kommunisterne i spidsen under ingen omstændigheder at rette sig efter.
    Som et kuriosum kan det nævnes, at den bygning, hvor flertallet valgte at fortrække deres sidste arbejdsdag i den 14. Radas 4. session hen til, under sovjettiden rummede Lenin-museet. Repræsentanter for kommunisterne og andre venstrepartier blokerede fra morgenstunden "Det ukrainske hus" med bannere og slogans rettet primært mod præsident Kutjma og eks-præsident Kravtjuk. Der blev sågar kastet genstande efter nogle af de folkedeputerede, der ankom til det alternative parlament. Uanset skældsord fra blokadevagterne og rygter om, at bygning var blevet mineret, gik flertallet i gang med mødet, som regeringen og præsidentens administration i hast havde indrettet til formålet i en konferencesal. 242 folkedeputerede skrev sig ind som deltagere i mødet. For at have et flertal i Radaen skal man have 226 stemmer. Vice-formanden for Radaen Viktor Medvedtjuk fra SDPU (o) erklærede mødet for at være åben. Forsamlingen gik meget hurtigt i gang med at behandle dagsordenens forslag. Den første resolution, der blev vedtaget, fjernede Radaens nuværende formand Oleksandr Tkatjenko og 1. næstformand Adam Martynjuk fra deres poster. Det var den samme resolution, som et flertal på 226 ellers tidligere på ugen allerede havde vedtaget i selve Radaen, men som bekendt nægtede formanden og 1. næstformanden at følge flertallet afgørelse med henvisning til en proceduremæssig fejl. Eftersom flertallet i går ikke vedtog at udpege Tkatjenkos afløser, overtog Medvedtjuk reelt formandsposten indtil videre. Efter en kort debat gik man med til at give ordet til socialistpartiets formand og tidligere parlamentsformand Oleksandr Moroz, der var ankommet fra den rigtige parlamentsbygning for at søge et kompromis med flertallet. Moroz opfordrede kollegerne til at vende tilbage til Radaens bygning på Hrushevsky-gaden og derefter arbejde sig frem efter Radaens procedure. Hans opfrodringer var dog resultatløse; ingen af flertallets repræsentanter troede mere på, at mindretallet ville følge dets beslutninger på trods af Moroz' forsikringer. Ifølge Moroz ønsker flertallet denne eskalering af konflikten for at kunne sige til offentligheden: "Der kan I bare se, Radaens arbejde er blokeret, vi vil gerne arbejde men de giver os ikke få lov".
    Flertallet nedsatte en midlertidig kommission, som skal undersøge parlamentsformand Oleksandr Tkatjenkos aktiviteter. Man vedtog også at erstatte de kommunistiske symboler hammer og segl på Radaens facade med de nationale og statslige ukrainske symboler. Alle beslutninger blev truffet næsten uden diskussion ved håndsoprejsning og hver gang næsten enstemmigt, dvs ca. 240 for. Flertallet er overbevist om, at det ikke får nogle særlige problemer med at fjerne formand Tkatjenko fra hans stol i præsidiet. Den 14. Radas 5. session starter tirsdag den 1. februar med valget af en ny parlamentsformand. Flertallets deputerede er ligeledes overbeviste om, at den 5. session igen vil finde sted i Radaens bygning på Hrushevska nr. 5, i øvrigt et stenkast fra regeringshovedkvarteret.
    Venstremindretallet, som blev tilbage i den egentlige parlamentsbygning, kunne som sagt ikke vedtage en eneste gyldig beslutning, hvortil der jo kræves mindst 226 stemmer. De 170 deputerede, som fra morgenstunden skrev sig ind i parlamentets mødesal, kom fra samtlige venstrefraktioner samt dele af "Hromada" og "De uafhængige". Parlamentsformand Oleksandr Tkatjenko lukkede den 4. session, men fastlagde en række møder til i dag lørdag i det såkaldte samråd, hvor ledere af samtlige fraktioner principielt indgår. Der verserede rygter om, at en specialenhed fra kommunistpartiet overnattede i Radaens bygning for at forhindre eventuel indtrængen fra højrefløjen. Der kom dog ikke nogen "storm" fra højre. Fra morgenstunden mødte en gruppe unge Rukh-repræsentanter uden for parlamentet med bannere rettet mod venstrefløjen. På det ene af bannerne stod "ungdommen er blevet træt". Denne aforisme skal antageligt give association til den berømte sætning "vagterne er blevet trætte", som en kommunistisk matros udtalte i det russiske parlament i 1918, kort tid inden Lenins bolsjevikker - hvis ideologiske arvtagere den ukrainske venstrefløj i høj grad må siges at være - nedlagde den grundlovgivende forsamling og ophævede "den borgerlige" parlamentarisme i Rusland. Den gang afskaffede det kommunistiske mindretal "bolsjevikkerne" parlamentarismen, da det kunne se, at den ikke tjente dets interesser.
    Inde i parlamentets mødesal truede formand Tkatjenko sin viceformand Medvedtjuk med en strafferetlig proces, fordi denne havde sat sig i spidsen for flertallet i "Det ukrainske Hus". Flertallet truede han med den internationale domstol i Haag. Kommunistpartiets formand, Petro Symonenko, kunne ikke i tavshed forbigå den omstændighed, at flertallet havde valgt det tidligere Lenin-museum som mødested og så på Lenins dødsdag. Han benyttede lejligheden til at hylde sin åndelige forgænger: "Netop i dag, hvor vi mindes Vladimir Iljitj Lenin, denne store tænker og filosof, som skænkede hele sit liv til kampen for folkets magt, så har dette sammenrend samlet sig netop i denne bygning. Dette sammenrends ideologi bygger på 1 rubel ved indgangen og 3 ved udgangen". På trods af ret omfattende uoverensstemmelser om, hvad der videre skulle ske, uoverensstemmelser der primært skyldtes de proggressive socialisters udfald mod O. Moroz, nåede man ved dagens slutning til et kompromis om det videre forløb. For det første vil mindretallet nedsætte en forhandlingsdelegation, som skal mødes med præsident Kutjma. Desuden skal der holdes møder i weekenden for samtlige fraktioners formænd, idet mindretallet åbenbart regner med, at dele af højreflertallet vil søge et kompromis.
    Præsident Leonid Kutjma var ret afdæmpet i sine kommentarer til det politiske cirkus, som han til dels selv har været med til at fremkalde: "Alle parlamenter i verden arbejder med et flertalsprincip. Hvis man f.eks. tager Rusland, så har også de i dag oprettet et flertal, hvor både formandsposten og praktisk talt alle udvalgsformandsposter er gået over til dette flertal. Derfor mener jeg, at det skridt, der nu er taget til at oprette i flertal i parlamentet, på ingen måde kan betegnes som en parlamentarisk krise. Tværtimod. Parlamentarikerne har forstået, at ingen statsinstitution og da slet ikke landets øverste lovgivende forsamling, kan arbejde uansvarligt og uafklaret som parlamentet i dag", sagde Ukraines præsident.
 

24.01.00. Gas-problemet mellem Ukraine og Rusland stadig uløst

Sidst på ugen var Ukraines premierminister, Viktor Jusjenko, på sit første officielle besøg i Moskva i sin nye egenskab. Temaet for hans forhandlinger med den russiske ledelse var det største problem i de to landes indbyrdes forhold - Ukraines gæld for russisk brændsel, dvs. først og fremmest gas, skriver avisen Den.
    Jusjenkos besøg blev nøje forberedt, idet Ruslands energiminister Viktor Kaljuzhnyj og bestyrelsesformand for den russiske gas-gigant Gazprom, Rem Vjakhirev, besøgte den ukrainske hovedstad dagen inden Jusjenkos rejse til Moskva. Deres kommentarer efter besøget var ifølge Den rimeligt lovende. Men efter Jusjenkos møde i Moskva med Ruslands fungerende premierminister, Mikhail Kasjanov, blev det klart, at problemet ikke lader sig løse foreløbigt. "Desværre har samarbejdsproblemerne i energisektoren udviklet sig yderst negativt, og det fremmer ikke de venskabelige forbindelser mellem Rusland og Ukraine", understregede Kasjanov efter forhandlingerne med Jusjenko. Samtidigt udtalte han sig i brede vendinger for en uddybning af integrationen mellem de to lande og håb om, at forhandlingerne i Kyiv ville hjælpe med at fjerne spændingen. Viktor Jusjenko lovede til gengæld at iværksætte en række forholdsregler, der ville hjælpe til at omdanne Ukraine til en likvid stat; nemlig først og fremmest en forbedring af betalingsdisciplinen - noget de ukrainske regeringer har talt om de sidste mange år. Der kom altså heller ikke denne gang et gennembrud, hvilket hverken Kasjanov eller Jusjenko lagde skjul på. Efter mødet med den fungerende russiske premierminister, kørte Ukraines premierminister videre til Kreml, hvor han blev modtaget af den fungerende russiske præsident, Vladimir Putin. Putin sagde til Jusjenko, at Rusland og Ukraine kan og bør løse deres økonomiske problemer.
    Af andre spørgsmål, der blev drøftet under de ukrainsk-russiske forhandlinger bør man nævne forberedelsen af det første SNG-topmøde efter Boris Jeltsins afgang fra posten som Ruslands præsident. Her vil Ukraine igen foreslå, at der oprettes en frihandelszone i SNG. Viktor Jusjenko havde også forhandlinger med bestyrelsesformand for "Ruslands Forenede Energisystemer", Anatolij Tjubajs. Man drøftede bl.a. Ukraines gæld for russisk energi og problemet med fortsat russisk energieksport til Ukraine. Tjubajs understregede forhandlingernes positive karakter, skriver Den.
 

24.01.00. Valutafond forlanger "det umulige" - at Ukraine betaler

Ukraines nye regering kæmper i øjeblikket med de tre nøgleproblemer, som den har fået i arv fra Valerij Pustovojtenkos regering; nemlig en budgetreform, energikrisen samt udlandsgælden. For så vidt angår det sidstnævnte problem, så skal regeringen inden den 4. februar foreslå indehaverne af  ukrainske eurobonds med en udløsningsfrist i 2000-2001 til at bytte disse med langfristede værdipapirer. Det sker simpelthen for at redde budgettet fra totalt kollaps. Denne øvelses vellykkede afslutning er ligesom spørgsmålet om hele udlandsgælden i høj grad afhængige af, hvad Den internationale valutafond (IMF) siger, skriver avisen Den. Avisen har bedt 1. vicepremierminister Jurij Jekhanurov at kommentere forhandlingerne med IMF, som for tiden pågår i Kyiv.
     "IMF forlanger det umulige af os - et realistisk statsbudget, siger Jekhanurov halvt i spøg og halvt i alvor. Forhandlingerne med IMF er ikke altid rare for Ukraine. Men situationen har ændret sig. Vi har en stor erfaring i arbejdet med de internationale finansinstitutioner og forstår deres mål og politik. Vi undrer os ikke over deres krav. Derfor er grundforudsætningen et realistisk budget, mens alt det efterfølgende er genstand for forhandlinger. Og selvom det var den forrige regering, der forberedte dokumenterne til de indeværende forhandlinger, så siger de nuværende ministre: det er vi enige i, og det er vi ikke enige i. Hvis vi f.eks. tager eksporttolden på solsikke. De internationale organisationer mener, at den bør arfskaffes. Og det er også rigtigt udfra et markedssynspunkt. Men vores eksperter har faktisk beregnet, at denne eksporttold gav os 20,2 mill. Hryvna i indtægter, vores forarbejdningsindustri begyndte at arbejde bedre og forøgede produktionen af margarine med 10% og vegetabilsk smør. Så her kunne vi ikke nå til enighed. Der er også sager, hvor vi ikke ser for godt ud. Vi har længe talt om, at gå over til borgernes 100% egenbetaling for diverse kommunale serviceydelser (el, gas, vand, varme og transport, red.). Den lov, som Verkhovna Rada har vedtaget, forhindrer os i at gennemføre en 100% egenbetaling. Nu skal Forfatningsdomstolen snart tage stilling til loven. Hvis domstolens afgørelse er til fordel for regeringen, så vil dette problem blive afgjort i løbet af februar. Hvis domstolen giver Radaen ret, så vil det ruinere vores kommunale økonomi. Den har i dag ingen penge til istandsættelse og vedligeholdelse af bygninger m.v. I mellemtiden opfører vi os som en struds, der gemmer hovedet i sandet. Selvfølgelig er forhøjelse af huslejen og betalingen for diverse serviceydelser en ubehagelig ting. Men vi bør reagere forholdsmæssigt på livets udfordringer. Og der er kun én udvej - at betale. De mindrebemidlede får selvfølgelig hjælp. Det er den bedste løsning, men der er ikke andre. Alle er vidner til vores forhandlinger omkring gas, elektricitet og olie. Alle kræver de, at vi betaler..."
    Alligevel er Jurij Jekhanurovs syn på forhandlingerne med IMF optimistisk. "Hvis vi inden den 15. februar kan få godkendt et realistisk budget, så vil man forstå os... Selvfølgeligt vil vi så rejse spørgsmålet om en omlægning af vores gæld. Men først efter budgettets godkendelse [i parlamentet], siger han til Den.
 

25.01.00. Demonstrationer mod regeringens nedskæringer

Op mod 10.000 demonstranter blokerede i går Hrushevsky-gaden i Kyivs centrum under en protestdemonstration foran regeringsbygningen. Det var den første demonstration mod den nye Jusjenko-regering. Demonstrationens deltagere var en blanding af veteraner fra 2. verdenskrig og "arbejdsveteraner", invalide, afghanistanveteraner og Tjornobyl-ofre. De blev støttet af aktivister fra kommunistpartiet og beslægtede politiske grupperinger, Den hårde snestorm var ikke i stand til at få de protesterende menneskemasser væk. Demonstrationstoget råbte "hurra" og blokerede regeringskvarterets hovedtrafikåre, som altid er ryddet for sne. Derefter krævede de, at Jusjenko kom ud for at snakke med dem. Aktionen var arrangeret af "Unionen Tjornobyl Ukrajina" og støttet af Ukraines veteranforbund, afghanistanveteranforbundet, invalideorganisationer, atomenergisektorens og industrisektorens fagforeninger og andre.
    "Vi har kun ét krav, - sagde lederen af  "Unionen Tjornobyl Ukrajina" Jurij Andrejev. - Et: at man fjerner 2000-budgettets nedskæringer af den sociale beskyttelse af de mindrebemidlede borgere. To: at regeringen udbetaler det den skylder i form af pensioner, lønninger og kompensationer for de forudgående år. Tre: at regeringen genetablerer Tjornobyl-fonden i statsbudgettet". En lignende situation, mindede Ju. Andrejev om, havde man december 1995, da man drøftede det med Jusjenko-budgettet beslægtede "Pinzenyk-budget", da 16.000 demonstranter blokerede både regeringsbygningen og parlamentet.
    Regeringen har efter pres fra de vestlige låneinstitutioner set sig nødsaget til at afskaffe en række love, som garanterer borgerne tilskud til transport, lejligheder, kommunale ydelser, telefon. Således risikerer op mod 18 millioner borgere ifølge Andrejev "at havne i Prokrustes-sengen". "Hvis man ikke vil lytte til os, så vil vi den 3. februar, når statsbudgettet skal behandles, samle titusinder af mennesker ved Verkhovna Rada", lovede Tjornobyl-ofrenes leder.
    Demonstrationernes initiativtagere har også henvendt sig med et åbent brev til præsidenten, som gang på gang har erklæret, at folkets velstand vil være det økonomiske udviklingsprograms vigtigste prioritet. Regeringen bliver nu nødt til at demonstrere evnen til at gennemføre "upopulære tiltag" og det vel at mærke sammen med parlamentet. Venstrefløjens position er her klar nok. Men spørgsmålet er, om Radaens nye flertal vil turde "kvæle" 18 millioner vælgeres eksistensgrundlag. Især hvis der kommer nyvalg til parlamentet allerede i år.
    Premierminister Viktor Jusjenko forsikrede ifølge Interfaks-Ukrajina de protesterende organisationers repræsentanter om, at regeringen "aldrig vil gå imod fattige mennesker". "Hver eneste kopek, som finansministeriet, katastrofeministeriet eller et hvilket som helst andet ministerium fremskaffer vil gå til den sociale sfære. Det lover jeg Jer", sagde Jusjenko, da han hen ad eftermiddagen gik ud til demonstranterne.
 

25.01.00. Skandalen i Verkhovna Rada spidser til

Ingen af parterne i Ukraines parlament har tilsyneladende tænkt sig at gå på kompromis. På trods af justitsministeriets erklæring om, at flertallets beslutninger er legitime, besluttede repræsentanterne for venstrefløjens fraktioner at henvende sig til selvsamme justitsministerium med henblik på at afklare "på hvilket grundlag ministeriet er begyndt at give sin vurdering af situationen i parlamentet". Derudover har den hidtige formand for Radaen Oleksandr Tkatjenko meddelt, at han har udarbejdet en henvendelse til Forfatningsdomstolen vedrørende flertallets afgørelser.
    Ingen ifølge avisen Den har været i tvivl om, at efter at et flertal i Radaen havde stemt for at udskifte Radaens formand og hans 1. vice-formand, ville de folkevalgte fra begge de to blokke i Radaen udnytte pausen indtil den 1. februar, hvor den 5. session går igang, så effektivt som muligt. Ifølge de beslutninger, som parlamentsflertallet vedtog på sit særlige møde den 21. januar, har formanden for undersøgelsesudvalget til efterforskning af O. Tkatjenkos virke, Jaroslav Kendzior, underskrevet en beslutning om at slukke for telefonforbindelsen i formandens kabinet, fjerne hans personlige livvagter og fratage ham hans tjenestebil. Tkatjenkos telefoner blev rent faktisk afbrudt i går. Også 1.vice-formand for Radaen, Adam Martynjuk, har fået fjernet sine vagter. Lederen af kommunistpartiet Petro Symonenko meddelte, at han har informationer om, at man planlægger at "forsegle" O. Tkatjenkos og A. Martynjuks kontorer. Kommunistpartiets repræsentanter stod hele dagen i går vagt foran de to herrers kontorer i Radaen.
    Repræsentanterne for flertallet opforderede alle statsloyale og demokratisk-orienterede partier og alle bevidste borgere at møde op foran Verkhovna Rada den 1. februar for at støtte parlamentsfertallet i den "bestræbelser på at indlede et konstruktivt arbejde i parlamentet". Eftersom venstrefløjens støtter også planlægger at møde talstærkt op den 1. februar, kan man ikke udelukke sammenstød mellem de to fløjes tilhængere ude på gaden. Dermed kommer situationen til at ligne den i Rusland i 1993.
    I en henvendelse til Europarådets parlamentariske forsamling hævder venstrefløjen i Radaen, at der i Ukraine er blevet skabt "et illegitimt såkaldt parlamentsflertal, som udelukkende har til formål lydigt at blåstemple alt, hvad den udøvende magt foretager sig". Ved at underskrive dekretet om folkeafstemningen, hedder det i henvendelsen, har præsident Kutjma "demonstreret et ønske om at etablere en ubegrænset præsidentiel magt, reelt udrydde parlamentarismen og dermed beskære alle ukrainske borgeres rettigheder og friheder". Repræsentanterne for parlamentets flertal har også udarbejdet en henvendelse til Europarådets parlamentariske forsamling, hvor de fremlægger deres version af den politiske krise. Den blev i gå forelagt af folkedeputeret Oleksandr Jemets.
    I lørdags holdt venstrefraktionernes formænd samråd. Oprindeligt var det meningen, at man skulle samle repræsentanter fra både flertallet og mindretallet. Men vice-formand for Radaen Viktor Medvedtjuk og flertallets repræsentanter tog ikke del i samrådet. Det er endnu ikke afklaret, hvorvidt både højre og venstre kan holde det kommende møde den 1. februar i samme bygning, dvs. i Verkhovna Rada. Det vil næppe give nogen mening, hvis venstrefløjen stadig nægter at anerkende legitimiteten af flertallets beslutninger. Denne situation kan imidlertid ikke fortsætte i en uendelighed. Det har det ukrainske samfund ganske enkelt ikke råd til i dag.
    Man kan selvfølgelig håbe på, at den gemytlige og flegmatiske ukrainske folkesjæl nok skal forhindre en seriøs eskallation af konflikten. Dog er de ideologiske linjer trukket så skarpt op, som det ikke før er set i det uafhængige Ukraines historie. Venstrefløjens radikalisering på det seneste tyder på, at de vil kæmpe til de sidste - som deres åndelige forfædre bolsjevikkerne jo også har lært dem. Et symptom på radikaliseringen er, at det temmeligt ekstreme parti "De progressive socialister" med Natalia Vitrenko i spidsen er kommet gevaldigt ind i varmen hos deres hidtige hovedrivaler - kommunisterne. Venstrefløjen føler tilsyneladende i dag, at den har intet at tabe og alt at vinde. Det er i høj grad det regeringstro flertals ansvar, fordi demokrati ikke kun handler om flertallets magt, men ligeså meget om mindretallets ret. Det er når et flertal majoriserer et mindretal, som det i øjeblikket sker i Ukraine, at væbnede konflikter og borgerkrig kan bryde løs selv i lande, hvor man mindst af alt har forestillet sig det.
 

25.01.00. Ukraines parlament overlever foreløbigt i Europarådet

Kort inden årsskiftet vedtog Radaen loven om politiske partier, mens Ukraines Forfatningsdomstol dømte dødsstraffen som værende i strid med landets forfatning. Disse to beslutninger var måske afgørende for, at Europarådets parlamentariske forsamling på sit møde i Strasbourg i går besluttede indtil videre at droppe spørgsmålet om at suspendere Ukraines medlemsskab af forsamlingen. Pånær en sønderlemmende kritik af præsidentvalgets og valgkampens forløb, så var tonen positiv og der blev udtrykt et håb om, at Ukraines Rada snart vil kunne vedtage den såkaldte protokol nr. 6 i Den europæiske konvention for menneskerettigheder. Herefter vil den uendelige serie "Ukraine - Europarådet" omsider gå over i et normalt forløb. Det er klart, at Ukraines overtrædelser af menneskerettigheder trods alt er "peanuts" sammenlignet med det, den russiske regering udsætter landets egne borgere for i Tjetjenien.
    Problemet er blot, at Ukraines parlament i sidste uge faktisk ophørte med at eksistere. Der er ingen tvivl om, at det bekymrer den parlamentariske forsamling i Europarådet, fordi man der har en tendens til at se det som udtryk for et angreb på parlamentarismen i Ukraine. Især hvis det ender med en opløsning af parlamentet efter den proklamerede folkeafstemning.
    Uanset hvor meget man kan sige om, hvor lidt Europarådet har kunnet gøre ved krigene i Kosovo og Tjetjenien, så kommer ifølge avisen Dens kommentator Ukraine ikke udenom, at Ukraine regnede med, at Europarådet blev en slags afsæt for landets svære men målrettede tilnærmelse til Europa. Det er en kendsgerning, at Ukraine ikke har et andet afsæt eller en anden mulighed for at opnå, at landets mening bliver hørt end Europarådet. Det er også en kendsgerning, at Ukraine ikke er Rusland. Og de uendelige forsøg fra den ukrainske ledelses side på at benytte sig af russisk second hand politik ikke fremmer bedømmelsen af landet i Europa som en selvstændig europæisk stat. Især fordi Rusland ikke kommer med luftkasteller om, at det gerne vil integreres i Europa.
    Ukraine skal passe på med ikke at blive opfattet rundt omkring i verden som en mellemting mellem Rusland og Hviderusland.
 

26.01.00. Ukraine ønsker en frihandelszone i SNG

Ukraines præsident Leonid Kutjma har afsluttet sit besøg i Moskva, hvor han deltog i topmødet for statslederne i SNG, der består af alle de tidligere sovjetrepublikker undtagen de baltiske lande. Efter sin hjemkomst til Kyiv sagde Kutjma bl.a. om den politiske situation i Ukraine: "Hvis ikke statsbudgettet og en lovpakke om beskatning bliver vedtaget meget snart, så vil det sætte et spørgsmålstegn ved, om der overhovedet sker ændringer i økonomien. Hvis det ikke sker, så vil den nuværende regering kun blive siddende i nogle måneder".
    På trods af, at mange af de politiske iagttagere og eksperter mente, at det lige afholdte topmøde i SNG ville blive en milepæl, så blev der ikke underskrevet nogle store beslutninger under møderne i Kreml. Den eneste forskel på det nye SNG i forhold til det gamle er, at formanden er ny; nemlig den fungerende russiske præsident, Vladimir Putin. At han ville blive valgt til posten som formand for SNG blev da også forudset af stort set alle. Leonid Kutjma havde et møde med Vladimir Putin, hvor de talte om den nye ukrainske premierminister, Viktor Jusjenko, og SNGs fremtid. Vladimir Putin udtalte, at han var imponeret over Jusjenkos faglige indsigt og konkrete indstilling. "Efter dagens møde, har vi fået en overbevisning om, at SNG har en fremtid", sagde Leonid Kutjma på en pressekonference med Vladimir Putin. Putin understregede, at samarbejdet med SNG-landene "har været, er og vil være en absolut prioritet for Rusland". Rusland er parat til at udvikle dette samarbejde såvel multilateralt, regionalt og bilateralt, sagde Putin. Men netop Ukraines bilaterale forbindelser med SNGs ledende land Rusland - især de økonomiske - har altid været anspændte. Det har været spørgsmålet om prisen for Ruslands transit af gas til Ukraine fra Turkmenistan, prisen for Ukraines transit af russisk gas til Europa og prisen på ukrainsk sukker, der som regel har været anstødsstenen. Derfor kan det ikke undre, at det spørgsmål som ikke blev sat på dagsordenen, men alligevel blev drøftet af præsidenterne, var frihandelszonen indenfor SNG. Rusland har endnu ikke ratificeret aftalen om en frihandelszone i SNG. Og på trods at Putins forsikringer om og indstilling på at gøre det, så bliver den økonomiske frihandelszone i ledende russiske politiske kredse langtfra opfattet ligeså entydigt. Det skyldes, at denne zone reelt ville fratage Rusland dets status som monopolist på energimarkedet. Der blev opnået enighed blandt præsidenterne om at nedsætte en fælles arbejdsgruppe, der skal arbejde på spørgsmålet om en frihandelszone. En anden arbejdsgruppe skal behandle spørgsmålet om oprettelsen af et særligt SNG-center for bekæmpelse af terrorisme og narkotikahandel. Resultatet af disse udvalgs arbejde blive offentliggjort til april under det næste topmøde i SNG, som for tredje gang i træk vil finde sted i Moskva.
 

26.01.00. Centrum-højre vil fratage venstre al magt i Radaen

"Der kan ikke blive tale om parlamentsvalg i utide, hvis det konstruktive flertal i parlamentet vil arbejde for gennemførelsen af det økonomiske udviklingsprogram", sagde præsident Kutjma i dag. Han var overbevist om, at flertallet i Radaen næppe var blevet oprettet, hvis ikke spørgsmålet om en folkeafstemning var blevet bragt på banen. Kutjma tilføjede, at parlamentet "er sygt, og kun et flertal kan helbrede det". I dag godkendte Ukraines justitsministerium ikke overraskende legitimiteten af de beslutninger, som blev vedtaget af parlamentets flertal den 21. januar udenfor parlamentsbygningen.
    Viktor Medvedtjuk fra fraktionen SDPU (o) og Ivan Pljusj fra fraktionen NDP er det nye parlamentsflertals sandsynligste kandidater til at overtage formandsposten fra det kommunistisk orienterede Bondepartis leder Oleksandr Tkatjenko. Denne beslutning blev resultatet af lange diskussioner i parlamentsflertallets koordinationsråd, som i går holdt møde på 2. sal i parlamentsbygningen, idet de var blevet forment adgang til Radaens konferencesal af det venstreorienterede mindretal, som stadig holder dele af bygningen under opsyn for at forhindre det de betegner som et kup. Efter en såkaldt vurderingsafstemning blandt centrum-højreflertallets 261 deputerede vil formanden reelt blive valgt. Flertallets koordinator Leonid Kravtjuk meddelte i går, at Medvedtjuk og Pljusj har samlet et lige antal stemmer efter drøftelserne i fraktionerne og grupperne. For så vidt angår 1. viceformanden, viceformanden for Radaen samt udvalgsformandsposterne, sagde Kravtjuk, at venstremindretallets fraktioner ikke ville få én eneste formandspost i udvalgene.
    Den af flertallet afsatte parlamentsformand Oleksandr Tkatjenko var hele dagen i går i sit kabinet og nægtede at anerkende det legitime i, at flertallet havde afsat ham og hans kommunistiske 1. viceformand Martynjuk. Deputerede fra kommunistpartiet og Bondepartiet holder nu vagt døgnet rundt udenfor parlamentsformandens kontor, eftersom hans sikkerhedsvagter er blevet fjernet. De deputerede fra socialistpartiet og det progressive socialistparti ønsker ikke at være med til at holde vagt i Radaen, omend de er helt enige i at fordømme flertallets handlinger. Parlamentsformandens varme linje til præsidenten og regeringskontorerne er blevet koblet fra, og han har nu kun samme telefoniske forbindelse som en almindelig borger. Tkatjenko er tilsyneladende indstillet på, at han skal bæres ud af præsidiet i Radaen med magt, idet han bliver ved med at forsikre, at han den 1. februar har tænkt sig at sætte sig i formandsstolen i salen som sædvanligt og indlede Radaens 5. session.
    Folkedeputeret Ivan Zajets fra Rukh-Kostenko løftede måske sløret for kernen bag nogle af de uoverensstemmelser der i går havde været på flertallets koordinationsråd, hvor man skulle beslutte fordelingen af nøgleposterne i den nye Rada, da han meget direkte sagde i TV, at uenigheden stod mellem "et politisk standpunkt" og "et oligarkisk standpunkt" samt mellem "forskellige oligarkiske standpunkter". Hermed hentydede Zajets utvivlsomt til, at han og den nationaldemokratiske del af højrefløjen anser sig selv for at være "renere" politikere end den del af flertallet, der mere eller mindre entydigt styres af de såkaldte oligarker, f.eks. Volkovs "Regionernes genfødsel", Surkis' SDPU (o) og Pintjuks "Trudova Ukraijina". Disse pengemænds aktiviteter og betydelige indflydelse på ukrainsk politik er blevetbeskrevet tidligere i denne nyhedstjeneste. Det må dog siges at være problematisk for det nye flertal, at en så fremtrædende koordinator i flertallet som Rukh-deputeret Ivan Zajets så åbent deler flertallet op i "politikere" og "oligarker", eftersom oligarker også i Ukraine i vidt omfang bliver opfattet som noget negativt.
 

26.01.00. Store dele af Kyiv uden el i flere timer

Den massive afbrydelse af elforsyningen over hele Ukraine har nu også ramt hovedstaden Kyiv. I løbet af tre timer i går oplevede 5 af Kyivs distrikter, hvad det vil sige at være helt uden strøm. 33 fyringsrum, over 500 højhuse, 20 læreanstalter og 16 lægehuse fik elektricitetsforsyningen afbrudt. 5 sporvognslinjer og 5 trolleybuslinjer måtte ligeledes stoppes. I går dykkede strømfrekvensen i Kyivs energisystem under det kritiske punkt på 49 Hz. Fagfolk hævder, at situationen i den ukrainske energisektor ikke vil blive bedre de nærmeste dage. For første gang er man i Ukraine ved at få det problem, at myndighederne af sikkerhedshensyn vil være nødt til at slukke for nogle af landets atomreaktorer, som er livsvigtige i landets elektricitetssystem. Varmekraftværkernes lagre har i øjeblikket kun 900.000 tons kul, hvilket er fire gange mindre end det minimale behov. Det ukrainske energiministerium har udstedt en ekstraordinær ordre om, at samtlige energidistributionsstationer i byerne i morgen inden kl. 12 skal indbetale alt det de skylder til og med den 25. januar. Det hedder dog også, at problemet ikke ligger i de manglende betalinger, men derimod i den manglende koordinering. Energimangelen førte desuden til, at Ukraines landsdækkende TV-kanaler flere timer i løbet af tirsdagen mistede muligheden for at sende deres udsendelser.
 

26.01.00. Influenzaepidemi og uvejr hærger hele Ukraine

I løbet af den forgange uge er der alene i Ukraines hovedstad Kyiv blevet inregistreret 50.000 tilfælde af influenza. 20.000 af dem er børn under 14 år. Af disse personer er dog kun 125 blevet indlagt. Influenzaepidemien har nået sin kulmination i de ukrainske byer Vinnytsa, Dnipropetrovsk, Zaporizjzja, Lviv, Simferopol, Kharkiv, Donetsk, Sevastopol, Mykolajiv, Khmelnytsky og Rivne. De nærmeste dage vil også byerne Tjernihiv, Tjerkasy, Kirovohrad og Luhansk nå op på et antal influenzatilfælde, der rubriceres som epidemi. Den eneste ukrainske by, hvor influenzaepidemien er aftagende, er Odesa, hvor sygdommen dog også har hærget i 4 uger.
    Som om alle disse ulykker ikke skulle være nok, så er det sydlige Ukraine blevet ramt af meget kraftige snefald, som har berøvet strømforsyningen i 253 beboede områder i 5 sydlige regioner. Som følge af elledningers kollaps er Zaporizjzja-atomkraftværkets ydeevne blevet reduceret med 20%. Snestormen har bremset al biltrafik på motorvejen mellem Mykolajiv og Kirovohrad. I Zaporizjzja, Kherson, Dnipropetrovsk, Kirovohrad, Mykolajiv og Donetsk er transporten i byerne delvist standset i forbindelse med uvejret. Odesa er blevet erklæret i undtagelsestilstand p.g.a. uvejret.
    Snemassernes rasen har ligesom influenzaepidemien ramt Odesa meget hårdt. Samtlige sporvogne er blevet standset. 20 vogne er blevet afsporet og 70 vogne er sneet inde. Ved et rent lykketræf er der ingen ofre for naturens luner. Elbussernes drift bliver ofte standset p.g.a. af de periodiske afbrydelser af strømforsyningen. I forgårs var boligområdet Tajirova uden lys og varme i tre timer. Lufthavnen er også lukket indtil videre. Medarbejderne på flertallet af Odesas virksomheder er blevet sat ind på at rydde byens gader for sne. P.g.a. uvejret og de deraffølgende problemer er der opstået en brød-hamstringsbølge. I løbet af det forudgående døgn blev der solgt 30 tons mere brød end normalt. Alle skoler er blevet lukkede i et helt døgn. Men fra i dag genoptager skolerne imidlertid arbejdet, eller rettere de skoler, de ikke har problemer med varmeforsyningen.
 

27.01.00. Værste energikrise siden 1993

Ukraine oplever i øjeblikket sin måske værste energikrise siden uafhængigheden i 1991. For første gang siden 1993 oplever den ellers relativt velforsynede hovedstad Kyiv periodiske afbrydelser i elforsyningen, der rammer livsvigtige sektorer. I energiministeriet i Kyiv oplyses det, at Ukraines underskud af elektricitet i øjeblikket udgør 6 mill. kilowatt. Strømfrekvensen i det ukrainske elektricitetsnet bevæger sig mellem den kritiske minimumsgræsne mellem 49,15 og 49,05 Hz. Når det overhovedet fortsat lykkes at opretholde den nødvendige strømforsyning, skyldes det vandkraftværkerne ved Dnipro-floden. Men selv her er der det problem, at vandstanden i vandreservoirerne er ekstremt lav p.g.a. den tørre sommer. Sidste år udgjorde kulreserverne på kraftvarmeværkerne 2 mill. tons. I år de nede på kun 900 tons. Ud af de 12 største kraftvarmeværker i Ukraine har de 9 ikke tilstrækkelige brændstofreserver. Ude i regionerne bliver mellem 15 og 45% af forbrugerne konstant frakoblet fra elforsyningsnettet. Det statslige energiselskab Ukrenergo var i går pessimistisk for så vidt angår udsigterne til, at strømafbrydelserne kan ophøre, og man regner med, at de mindst vil vare frem til april.
    Fra regeringens side forklarer man energikrisen udelukkende med den manglende betaling for den leverede energi. Derfor har regeringen krævet, at virksomheder, organisationer og befolkningen rettidigt betaler deres elforbrug. Kun på denne måde vil energisektoren være i stand til en stabil el-og varmeforsyning af hele landet, siger regeringen. Pr. 1 januar 2000 udgjorde de samlede regninger for ubetalt brændsel i Ukraine 26,7 mia. Hryvna (5 mia. USD).
    I Kyiv skylder forbrugerne 937 mill. Hryvna til energiselskabet Kyivenergo. Det svarer nogenlunde til den gennemsnitlige gæld i landet, som jo er opdelt i 27 amter/administrative enheder. Den største skyldner blandt virksomhederne er Kyivs Vodokanal (vandforsyning), som det i øvrigt er forbudt at afbryde elforsyningen til. Det betyder, at Kyivs energiselskab ikke har nogle penge til indkøb af den nødvendige brændsel til energiproduktion. Kyivenergos reserver af dieselolie er opbrugt. De øvrige brændselsreserver strækker til nogle dage. Kyivenergos produktionskapacitet er i øjeblikket under sin maksimale belastning. Strømfrekvensen er lige over de kritske 49 Hz, og derfor er der ingen garantier mod yderligere strømafbrydelser også i hovedstaden. Hvis en energiblok på et kraftvarmeværk for slet ikke at tale om en reaktor på et atomkraftværk bliver slukket p.g.a. strømafbrydelser, kan der blive fare for et kollaps i hele Ukraines energisystem. Dette scenario er muligt når som helst, forsikrer man i Kyivenergo. Tjornobyl-kraftværket nord for Kyiv, hvor man i øjeblikket har den eneste tilbageværende (tredje) reaktor kørende for fuld kapacitet, har allerede givet en havari-meddelelse med henblik en slukning af reaktoren.
    Den vanskelige situation har tvunget Ukraines regering til dagligt at købe ekstra gas ind til kraftvarmeværkerne for 7 mill. Hryvna. Det skulle være nok til, at man ikke behøver at afbryde for strømforsyningen og bevare varmen i de institutioner, hvor det er livsnødvendigt. Kyivs byråd har givet ordre om, at der ikke må afbrydes for elforsyningen til sygehuse. I tilfælde af, at der sker en automatisk nedlukning af el-nettet, skal særlige akkumulatorer sørge for strømmen. Som følge af en af de seneste pludselige strømafbrydelser var der ved at opstå en kritisk situation i en af børneafdelingerne for kunstigt åndedræt, fordi man manglede en alternativ strømkilde.
 

27.01.00. 100% betaling for energi m.v. forsøges indført efter krav fra IMF

Oven i alle problemerne med de konstante strøm- og varmeafbrydelser trues Ukraines forbrugere af den længe ventede fjernelse af statens tilskud til el, gas, vand, varme og transport, så forbrugerne nu skal op på at skulle betale 100% af disse kommunale ydelser. Det sted, hvor denne reform vil ramme hårdest vil være Kyiv, som til forskel fra de øvrige byer ikke oplevede nogen stigning i elprisen i april sidste. Fra den 1. februar i år skal Kyiv-borgerne for 1 kilowatt elektricitet betale 0,156 Hryvna. De husstande, der har elkomfurer, skal betale 0,12 Hryvna. Også i andre regioner af Ukraine kan man forvente en eksplosion af demonstrationer og folkelige protester i forbindelse med regeringens fjernelse af statens tilskud til el, gas, vand, varme og transport. Inden den 31. januar 2000 skal den ukrainske regering, i overensstemmelse med krav fra Den internationale valutafond som led i Ukraines opfyldelse af betingelsen for at modtage fondens næste udbetaling i Extended Facility Fund - lånet fra 1998, hæve de førnævnte kommunale tariffer til deres fulde produktionspris.
    I øjeblikket er denne 100% egenbetaling blevet gennemført i 10 regioner i Ukraine. Spørgsmålet blev i går drøftet i det kommunistisk dominerede byråd i byen Mykolajiv i syd-Ukraine. Næsten 300 arbejdere fra Mykolajivs skibsværft demonstrerede udenfor byrådets bygning, hvor de deputerede samledes til en ekstraordinær session udelukkende for at diskutere de nye tariffer. De demonstrerende, der selvsagt havde sovjetbannere med og utvivlsomt overvejende tilhørte KPU, var ret beslutsomme og sagde, at hvis byrådet traf beslutning om at hæve tarifferne til 100%, så ville skibsværftsarbejderne "handle adekvat". Lederen af demonstrationen sagde: "Vi vil føre folket ud på gaderne, vi vil kræve at administrationen og staten lægger mærke til de fattige mennesker som er her i dag og ikke opfyldte kravene fra Den internationale valutafond". Medlemmerne af byrådets eksekutivkomite forsøgte forgæves at overbevise de folkedeputerede i byrådet om, at det er nødvendigt at hæve tarifferne. Byadministrationen i Mykolajiv forsøgte første gang at hæve tarifferne den 10. januar i år. Men de deputerede stemte enstemmigt imod eksekutivkomiteens beslutning.
    Ifølge eksperters vurdering vil indførelsen af de nye tariffer medføre en 40% stigning i priserne på industriforarbejdede varer og fødevarer, hvilket uværgerligt vil øge den sociale spænding. Derfor krævede de deputerede i Mykolajivs byråd, at kommunalfolkene udarbejder et program, der skal formindske egenomkostningerne ved produktionen af de kommunale ydelser. En af de deputerede sagde: "Varmetabet udgør i enkelte tilfælde mellem 60 og 100%. Og så vil de øge egenbetalingen til 100%. Måske skulle vi hellere reducere varmetabet til 0% eller bare 10%? Og bevare priserne på samme niveau". Denne folkevalgte politiker pegede på Ukraines måske største problem i dag; nemlig en manglende politik, der konkret sigter mod en reduktion af energispild.
    Lægerne håber på, at Zaporizjzja-atomkraftværkets genopstart den 2. februar vil medføre en længe ventet stablisering af det ukrainske energisystem.
 

27.01.00. Centrum-højre og venstre til forhandling i Radaen i dag

I går drøftede de 11 centrum-og højrefraktioner, som udgør et solidt flertal i Ukraines parlament, påny kandidaterne til formandsposten efter den af flertallet afsatte Oleksandr Tkatjenko. Venstrefløjen nægter som bekendt at anerkende legitimiteten af flertallets beslutninger. I forgårs enedes flertallet om at skulle stemme om to formandskandidater: Viktor Medvedtjuk og Ivan Pljusj. I går kunne man ikke enes om, hvem der skulle være 1. viceformand og næstformand. Man gjorde i går det første seriøse forsøg på at overvinde den uforsonlige konflikt mellem de to blokke, idet man blev enige om at sætte sig til forhandlingsbordet.
    I går morges hævdede de kommunistiske og socialistiske "forsvarere" af parlamentsbygningen, at de i nattens mulm og mørke forhindrede en række "hærværksmænd" i at fjerne Sovjetukraines symbol (hammer og segl) fra parlamentsbygningens facade. Dermed kan Ukraine fortsat prale med at være det formentlig eneste land i Europa, hvis parlament har så mange kommunistiske symboler både i og udenfor bygningen, som tilfældet er med Verkhovna Radas bygning.
    Oleksandr Tkatjenko, der som sagt nægter at anerkende flertallets afsættelse af ham, udstedte i går morges en beslutning, der annulerede alle de dokumenter, som hans viceformand, Viktor Medvedtjuk fra flertallet og lederen af flertalsgruppen NDP, Oleksandr Karpov, havde udstedt. Repræsentanterne for flertallet fortsatte drøftelserne omkring diverse formandskonstellationer. Der var en ny kombination af formand, 1. viceformand og viceformand: 1: Pljusj, Medvedtjuk og Havrysh. Problemet viste sig at være, at Kostenkos Rukh insisterer på, at Jurij Kostenko indtog pladsen som 1. viceformand. Udovenkos Rukh, som jo er Kostenko-folkenes værste rivaler, kunne under ingen omstændigheder gå med til det. Derfor fortsatte forhandlingerne mellem de 11 centrum-højrefraktioner. Gårsdagens mest overraskende vending kom i form af noget, der kunne ligne en optøning af forholdet mellem de to ideologisk uforsonlige blokke. Flerallets koordinator Leonid Kravtjuk sagde, at flertallets koordinationsråd enstemmigt traf en beslutning om "det nødvednige i at indlede forhandlinger med mindretallet". Det var derfor forventet, at mindretallet allerede i dag ville ankomme med en delegation, der bestod af to repræsentanter for hver af de 4 venstrefraktioner. Ifølge lederen af fraktionen de progressive socialister, Volodymyr Martjenko, var venstrefløjens krav følgende: "Formanden for Verkhovna Rada under forhandlingerne er Oleksandr Tkatjenko. Og forhandlingerne og det konstruktive arbejde kan man kun føre udfra den gældende procedure i Radaen". Der er ingen tvivl om, at forhandlingerne mellem flertallet og mindretallet vil blive meget vanskelige. Måske derfor blev man enige om, at starte dem i dag kl. 11.00 "efter at have sovet på det".
    Socialistpartiets leder og parlamentsformand 1994-98, Oleksandr Moroz, der har været en slags mægler under konflikten, mindede de folkedeputerede om, at præsident Kutjma ifølge forfatningen kan anse sig selv til at have ret til at opløse Radaen og udskrive nyvalg, hvis der går en måned uden at Rada har været arbejdsdygtig, hvilket den ifølge Moroz ophørte med at være den 16. januar.
 

28.01.00. NATOs generalsekretær besøger Ukraine

NATOs generalsekretær George Robertson ankom i går på sit første besøg til Kyiv. Ukraine er det første af NATOs såkaldte partnerskabslande, som generalsekretæren besøger på sin rundrejse til den tidligere Warszawa-pagt. George Robertson mødtes med præsident Kutjma, premierminister Jusjenko, sekretæren for det nationale sikkerhedsråde Jevhen Martjuk og havde drøftelser med udenrigsminister Borys Tarasjuk og forsvarsminister Oleksandr Kuzmuk.
    Det at Ukraine er det første partnerskabsland, som den nye generalsekretær besøger, anses af iagttagere for at være et godt tegn for Ukraines forhold til NATO og Vesten, som er væsentligt mere afslappet i øjeblikket end Ruslands ditto. NATO er da også tilfreds med, hvordan alliancens forbindelser med Ukraine har udvilket sig  på det seneste. Kyiv regner med, at Robertsons besøg kan give samarbejdet en ny impuls. Udenrigsminister Tarasjuk sagde: "Vi har set en betydelig forbedring i vores samarbejde med NATO sidste år og har med tilfredshed konstateret, at de første måneder af det nye år også vil være præget af et aktivt samarbejde mellem NATO og Ukraine". NATOs generalsekretær sagde: "Vores særlige partnerskab har udstået den prøvelse, som det blev sat på under Kosovo-krisen". Der blev ikke forventet, at der ville blive sagt eller aftalt noget afgørende nyt under George Robertsons første besøg. Begge sider udvekslede komplimenter og generalsekretæren ville ikke kommentere problematiske spørgsmål overfor pressen. Han oplyste dog, at NATO gerne ville drøfte Ruslands nationale sikkerhedskoncept med den russiske ledelse. Efter generalsekretærens opfattelse svarede dette sikkerhedskoncept ikke til den reelle geopolitiske situation i Europa. "Jeg håber, at man i Rusland forstår, at det er i deres interesse at genoptage kontakterne med NATO på højeste plan", sagde Robertson.
    I dag skal generalsekretæren besøge Odesa og bl.a. mødes med byens borgmester Ruslan Bodelan.
 

28.01.00. Måske et kompromis på vej i Radaen

Den politiske strid i Verkhovna Rada fortsætter. I går mødtes representanter for højreflertallet og venstremindretallet. Det lykkedes dem som ventet ikke at opnå en endelig aftale i går, men begge parter vil ikke afvise muligheden for et kompromis.
    I tirsdags var de fleste deputerede af flertallets fraktioner mest villige til at gøre den nuværende næstformand Viktor Medvedtjuk fra SDPU (o) til ny formand for Radaen. I løbet af onsdagen og torsdagen blev det imidlertidig mere og mere klart, at de fleste centrum-og højredeputerede hældede til at støtte den i manges øjne mere folkelige og mindre "oligarkiske" kandidat, Ivan Pljusj fra fraktionen NDP som ny parlamentsformand efter Oleksandr Tkatjenko fra det kommunistisk-orienterede Bondeparti. I går kom Viktor Medvedtjuk så med en erklæring, hvori han frivilligt gav afkald på sin videre kandidatur til formandsposten. Flertallets koordinationsråd åndede lettet op og godkende enstemmigt Ivan Pljusj som ny formand for Radaen med Medvedtjuk som 1. viceformand. Tilbage står så spørgsmålet om, hvem der skal være viceformand - Medvedtjuks nuværende post. De to mest oplagte kandidater fra flertallet er Jurij Kostenko fra Rukh og Stepan Havrysh fra "Regionernes genfødsel". "Jeg vil ikke udelukke, at hver af os frivilligt trækker sin kandidatur under betingelse af, at der findes en tredje kandidat, som kan føre os ud af denne blindgyde".
    Gårsdagen blev indledt med den første runde forhandlinger mellem centrum-højre flertallet og venstremindrettalet. I deres udgangspositioner er parterne lodret uenige. Venstrefløjen kræver en annulering af flertallets møde udenfor Radaens bygning den 21. januar, hvor en række beslutninger blev truffet af et flertal på over 226 deputerede. Det vil højrefløjen ikke gå med til. Højrefløjens koordinator Leonid Kravtjuk fra SDPU (o) mener, at det er Forfatningsdomstolen der skal træffe beslutning om, hvorvidt mødet den 21. januar var legitimt. Oleksandr Moroz fra socialistpartiet mener derimod, at man her bør søge at opnå et politisk og ikke et juridisk kompromis. Det at ordet "kompromis" overhovedet er begyndt at figurere i begge lejre er formentlig det vigtigste resultat af gåsdagens forhandlinger. Det forventes derfor at forhandlingerne fortsætter i dag. Flertallets stejle udgangspunkt; nemlig at mindretallet ikke skal have én eneste udvalgsformandspost, kan blive opblødt. Det Damokles-sværd der hænger over Radaen er, at præsident Kutjma kan opløse Radaen, hvis den i løbet af en måned har været uarbejdsdygtig. En del af højreflertallets deputerede er kun gået ind i flertalskonstellationen for at forhindre netop en slig udvikling.
    Præsident Kutjma vurderer ifølge sit talerør Oleksandr Martynenko, at kompromiset omkring Ivan Pljusj som flertallets formandskanidat er en succes. Derudover vil præsidenten også byde et kompromis velkommen omkring resten af flertallets kandidater til viceformandsposterne og udvalgsformandsposterne.
    For så vidt angår krisen i Krims parlament Øverste Sovjet, så udtalte Leonid Kutjma i dag, at han ikke vil gå med til at Sovjettens flertal afsætter den nuværende premierminister på Krim, Serhij Kunitsyn. Krisen på Krim forværres dag for dag. Den 31. januar vil et ekstraordinært møde finde sted i Øverste Sovjet, hvor der formentlig vil blive dannet et flertal for et mistillidsvotum mod premierminister Kunitsyn. Flertallet vil består af kommunistpartiet med Sovjet-formand Leonid Hratj i spidsen og fraktionen "Centrum" med Kutjmas eks-svigersøn Frantjuk i spidsen. Det nye flertal i Krim-Sovjetten vil støtte Sovjettets formand Hratj. "Centrum" gør det fordi kommunisten Hratj efter deres mening fører "en moderat statslig politik".
 

28.01.00. Regering: energikrisen snart overstået

Ukraines vicepremierminister med ansvar for energisektoren, Julia Tymoshenko, meddelte i går, at energikrisen i Ukraine reelt er overstået. Ifølge hende har regeringens seneste tiltag øget betalingsevnen hos forbrugerne af den statsligt producerede energi. Regeringen vil også fremover føre en hård politik indenfor energisektoren, og de massive strømafbrydelser vil om nogle dage ophøre.
    De ukrainske energiforhandlere forsikrede i går på et møde med Julia Tymoshenko, at de tal, som Rusland har angivet for den ukrainske gæld i virkeligheden er flere gange mindre. Og hvis alle de store virksomheder i Ukraine tilbagebetaler det de skylder for deres elforbrug, ja så vil alle energiproblemer i Ukraine blive løst. Julia Tymoshenko understregede, at forhandlernes gæld til udlandet ikke var regeringens problem. Vicepremierministeren foreslog energiforhandlerne at mødes igen om en uge og medtage udarbejdede tosidige gældsaftaler med en termin for deres tilbagebetaling og en oversigt over de problemer, der forhindrer en indfrielse af gælden. Et af problemerne, som blev omtalt, var betalingen af MOMS ved indførsel af brændstof. Men hovedproblemet var imidlertid forbrugere, der ikke betale regningerne. Forbrugerne skulle regeringen og Tymoshenko personligt nok tage sig af ved hjælp af finanskontrol, lovede vicepremierministeren. I dag vil Tymoshenko offentliggøre de betingelser, hvorefter Ukraine vil indkøbe russisk gas i 2000. Hun oplyste endvidere, at Ukraine allerede fra i dag påny vil få tilførsel af russisk olie.
 

31.01.00. Ny dødsulykke i kulmine i Donetsk

I går morges ved 5-tiden skete der en ny arbejdsulykke i kulminen "im. Skotjynskoho", der tilhører selskabet "Donetskvuhilja". På 1.200 m dybde opstod der et kul-og gasudslip. I havariøjeblikket arbejdede der 14 personer i mineafsnittet. Kl. 7.30 lykkedes det ar bjerge de 9 af dem, hvis tilstand betegnes som tilsfridsstillende. Foreløbigt er det ikke lykkedes at finde de fem resterende arbejdere. Redningsarbejderne har gravet sig ned i det afsnit, hvor de fem befandt sig på tidspunktet for ulykken, men uden held. Der er derfor næsten ingen håb om, at de fem arbejdere er overlevet. Fagfolk siger, at man kan sammenligne deres situation med et lavineskred af sand, som man bliver begravet under. Den samme effekt har det småkul, der har ovesvømmet skakten. I juni 1999 blev
63 minearbejdere dræbt i samme kulmine efter en metangaseksplosion. I løbet af de første 20 dage af år 2000 er der allerede blevet dræbt 7 minearbejdere i Ukraine. I 1999 nåede antallet af dræbte i minesektoren op på 285.
 

31.01.00. Let at lave valgsvindel til folkeafstemning

Atl tyder på, at det bliver langt lettere at lave valgsvindel under den kommende folkeafstemning den 16. april i år, end tilfældet var under præsidentvalget sidste år, hvor såvel vestlige som ukrainske observatører som bekendt alligevel konstaterede ret udbredt valgsvindel især i Lviv og Donetsk-regionerne. Hovedåsagen til det er, at man fra Den centrale valgkommissions side har tænkt sig at spare penge på folkeafstemningen, hvilket ifølge et medlem af valgkommissionen, Maryna Stavnitjenko, bl.a. får den konskekvens, at stemmesedlerne ikke vil få de beskyttelses- foranstaltninger, som blev anbragt på stemmesedlerne under præsidentvalgets to runder.
    Ifølge Den centrale valgkommission, som i øvrigt har udvist stor iver i at realisere præsident Kutjmas dekret om folkeafstemningen, bliver folkeafstemningen den 16. april den hidtil billigste valghandling i Ukraine. Der er en række objektive omstændigheder, der gør at en folkeafstemning altid vil være billigere end en valghandling. Der skal ikke bruges penge på at trykke billeder af og valgmaterialer om kandidaterne, og der skal ikke gives statstilskud til præsidentvalgkampen. Alligevel betegner ukrainske eksperter folkeafstemningens budget på 49 mill. Hryvna (det halve af præsidentvalget) ikke alene som "sparsommeligt", men "alvorligt beskåret". Efter forskellige beregninger ligger det reelle udgiftsbehov på 20 til 30 mill. Hryvna mere. Hvor er det så, Det centrale valgkommission har tænkt sig at spare disse millioner?
    For det første vil man ikke udfærdige nye valglister, men genbruge de gamle fra præsidentvalget. (Hvor der som bekendt ofte skete der, at man på f.eks. på hospitaler startede med at have 100 vælgere i 1. runde og 300 i 2. valgrunde). Dette genbrug vil betyde, at der dukker "døde sjæle" op - altså vælgere, der er døde siden præsidentvalgets 2. runde. Desuden vil der opstå problemer med de væglere, der er flyttet siden. For det andet vil Den centrale valgkommission som nævnt spare penge på selve stemmesedlerne. Stemmesedlerne skal nemlig denne gang efter CVKs plan trykkes på ganske almindeligt hvidt papir, så enhver der har lyst til det kan lave efterligninger i det for ham passende antal. For de tredje vil man pålægge de lokale budgetter at afholde en del af udgifterne, selvom det er forbudt ifølge loven. Det betyder, at medarbejderne i de 225 territoriale valgkommissioner vil få udbetalt deres løn fra det lokale budget. Medarbejderne i de lokale valgkommissioner (valgdistrikter) vil efter al sandsynlighed i det hele taget være nødt til at nøjes med et "oprigtigt tak" for deres arbejde. Til fordel for en sådan prognose taler, at CVK endnu ikke har afregnet for afholdelsen af præsidentvalget, selvom der er gået tre måneder siden. Derfor er den officielle erklæring om, at folkeafstemningen bliver billig, en ren fiktion.

Det at staten helt fralægger sig ansvaret for aflønning af personer i det borgerlige ombud, som deltagelse i en valghandling jo er, øger muligheden for at stiftelser som folkedeputeret Oleksandr Volkovs fond "Social Beskyttelse" går ind og aflønner de valgtilforordnede og dermed sikrer "det rigtige resultat". Meget taler for, at netop denne fond har været drivkraften bag den folkeafstemning, hvis hovedformål er at indføre reelt direkte præsidentstyre over hele landet. Oleksandr Volkov anses for at være Leonid Kutjmas egentlige finansgeni. Den nuværende parlament har i flere år forgæves forsøgt at få anklagemyndigheden til at gå ind i sagen om Oleksandr Volkovs påståede valutamanipulationer.
 

31.01.00. Valutafond vil gennemføre revision

Præsident Leonid Kutjma vendte i går tilbage fra det årlige økonomiske verdensforum i den schweiziske by Davos. Han havde i alt 10 møder med forskellige stats-og regeringsledere, samt fremtrædende finans-og erhvervsfolk. Ifølge præsidentens talsmand, Oleksandr Martynenko, havde præsident Kutjma et møde med Den internationale valutafonds (IMF) vicedirektør Stanley Fisher,  hvor de to blev enige om, at IMF får et internationalt revisionsinstitut til at gennemgå anvendelsen af den støtte, som IMF bevilgede Ukraine i 1997. I februar vil et bestyrelsesmøde i IMF tage stilling til, om Ukraine har opfyldt IMFs betingelse for at modtage den lånerate, som landet efter planen skulle have modtaget i september 1999.

                                        Copyright (c) Dansk-Ukrainsk Selskab og Ivan Nester