13.10.00. Regeringen uafklaret omkring privatisering af energiselsakber
13.10.00. Kutjma på officielt besøg i Uzbekistan
13.10.00. Ændringer i forfatningen ved at være klar til behandling
13.10.00. Kendt politolog tager Ukraine i forsvar
12.10.00. Ukraine planlægger at modtage gas fra Iran
12.10.00. Kutjma forbyder al tyveri af russisk gas
12.10.00. EU: Ukraine har markedsøkonomi
12.10.00. "Itera" lukker for gas til Ukraine
11.10.00. TV-og radiorådet går i gang med ukrainisering
11.10.00. Skattechef beskylder regeringen for skattefiduser
11.10.00. Tymoshenko foreslår gasledning fra Turkmenistan til Ukraine
11.10.00. Kutjma villig til en privatisering af gastransitnettet
10.10.00. Ukraine tilbyder EU-lande at privatisere sine gasrørledninger
10.10.00. EU-kommissionen går imod Ukraines og Polens interesser
10.10.00. Årsagen til udbrud af hudsygdom i Mykolajiv fastslået
10.10.00. Byrådet i Lviv forbyder umelodisk musik
09.10.00. Turkmenistan vil sikre Ukraine med naturgas
09.10.00. Zhirinovskij på skandaleagtigt besøg i Kyiv
09.10.00. Journalist har nu været forsvundet i 25 dage
09.10.00. Informationsminister til kamp mod russisk presse
06.10.00. Økonomiske frizoner med skiftende succes
06.10.00. Regeringen beskyldes for at "fifle" med energital
06.10.00. Kutjma kritiserer Vesten i kendt tysk avis
05.10.00. Optimistisk statsbudget for 2001 fremlagt i Radaen
05.10.00. Kutjma kommer hjem med en rimelig gasaftale
05.10.00. Gazprom tvivler på fordobling af gaseksport til EU
04.10.00. Parlamentsfraktion ønsker parlamentet opløst
04.10.00. Intet nyt om journalist på trods af omfattende efterlysning
04.10.00. USAs ambassade redder kritisk internetavis
04.10.00. Kutjma på gas-besøg i Turkmenistan
03.10.00. Russisksprogede aviser dominerende i Kyiv
03.10.00. Tymoshenko kommer med nye lovende energital
03.10.00. Ny udenrigsminister vil fortsætte europæisk integration
03.10.00. EU kan true ukrainske energiinteresser
02.10.00. Ny udenrigsminister vil være mindre uafhængig
02.10.00. Kutjma afskediger udenrigsministeren
02.10.00. Vestlige diplomater kritiserer Kutjma
02.10.00. Amerikansk blad om forfatningsændringer
 
 

02.10.00. Amerikansk blad om forfatningsændringer

De forestående forfatningsændringer kan føre til etableringen af en autoritær styreform i Ukraine. Det er den konklusion, som tidsskriftet Central Europe Review når frem til i sin seneste analyse af Ukraines politiske udvikling, skriver UP.
    "De deputerede, som vil stemme for den forfatningsmæssige implementering af folkeafstemningens resultat, vil reelt stemme for en delvis begrænsning af deres privilegier og som det vigtigste - af parlamentets mulighed for at være en virkeligt uafhængig magtgren i statsmagten" - citeres Central Europe Review for.
    "Det hele startede med folkeafstemningen, - skriver bladets reporter Sara Whitmore. - Det var et administrativt skridt, som mindede om valghandlingerne i sovjettiden.
    Den tilsyneladende fuldstændige folkelige opbakning gav præsidentens administration ekstra instrumenter i forsøget på at tvinge parlamentet til at begrænse dets egne beføjelser".
    Tidsskriftet tvivler på, at de præsident-venlige fraktioner i parlamentet vil kunne samle de nødvendige 2/3 for at gennemføre forfatningsændringerne. "I øjeblikket mangler flertallet 49 stemmer i at have et 2/3 flertal. At købe sig til de resterende stemmer er næppe muligt, - mener Central Europe Review - eftersom alle de deputerede, som kunne købes, allerede er medlemmer af flertallet. Så er der kun tilbage at indgå aftaler med kommunisterne og love dem en del af de poster, som de tidligere har haft i Radaen, og som de mistede efter, at det nye flertal blev oprettet. Hvis de deputerede stemmer for forfatningsændringerne, så vil parlamentet blive et gummistempel for præsidentens administration".
 

02.10.00. Vestlige diplomater kritiserer Kutjma

Fire højtstående vesterlændinge er havnet midt i en intern ukrainsk konflikt. De ville gerne rådgive præsident Kutjma om, hvordan pengene i det ukrainske budget skulle bruges, skriver UP.
    I fredagens udgave af en af Ukraines mest læste avis, den russisksprogede Kyiv-avis Fakty, var der en artikel, der var fuld af harme og forargelse på Ukraines vegne. Den meget Kutjma venlige avis var utilfreds med det brev, som de fire højstående vesterlændinge sendte til Kutjma. De fire højtstående udlændinge er USAs og Kanadas ambassadører i Kyiv, Steven Pfifer og Derek Fraser, samt lederne af Verdensbankens og Den europæiske genopbygnings-og udviklingsbanks Kyiv-repræsentationer, Gregory Eigeichack og Andrew Siton.
    I selve brevet udtrykkes en bekymring over præsidentens beslutning om at afvise "en reform af budgetrelationerne". Avisen Fakty kommer ifølge UPs sarkastiske bemærkning til den geniale konklusion, at brevets forfattere lader præsidenten forstå, at det netop er ham der er en hinder for gennemførrelsen af regeringens reformprogram. Brevet fra de fire vestlige embedsmænd bliver udlagt som et forsøg på indblanding i en suveræn stats indre anliggender.
    Ifølge avisen selv oplyser de fire topdiplomater, at de forbinder "såvel den fremtidige støtte til Ukraine som forberedelsen af investeringsprojekter" med reformer af budgettet. Den som betaler, bestemmer som bekendt musikken. Hverken Verdensbanken, EBRD eller G7-landene tvinger imidlertid nogen som helst til at modtage støtte, skriver UP. Verdensbanken og EBRD har gang på gang udsat de ukrainske reformer - og ikke kun budgetreformen - for kritik. Opfyldelsen af organisationernes krav er betalingen for de kreditter, som de giver. Logikken her skulle være meget enkel: hvis du ikke kan lide betingelserne, kan du være fri.
    For så vidt angår forsøgene på at fremstille præsident Kutjma som yderligt, tog premierminister Jusjenko i går Kutjma i forsvar. Idet har kommenterede brevet, sagde Jusjenko at såvel forfatterne til brevet som "var lidt desinformerede om budgetprocessen for i år. De havde ikke noget grundlag for at komme med nogensomhelst erklæring om, at budgetreformen skulle være på retur", skriver UP.
    Ukraines udenrigsminister Borys Tarasjuk udtrykte en protest i forbindelse, at USA og Kanadas ambassadører samt lederne af Verdensbanken og EBRD i Ukraine blandede sig i Ukraines interne anliggender. I stedet for den sygemeldte Steven Pfifer var det næstkommanderende David Hess, der tog imod ministeren. Ifølge Interfax-Ukrajina gav Tarasjuk en udtømmelig forklaring omkring den reele situation i Ukraine for så vidt angår reform af budgetterne på de forskellige niveuaer. Det vides ikke, om der var en eneste person med en videregående økonomisk uddannelse til stede på mødet. Eigeichack er igang med at forberede et besøg til Kyiv for Verdensbankens præsident, James Wolfensohn.
    Om aftenen fredag fortsatte skandalen. USAs ambassade i Ukraine udsendte en erklæring om, at Faktys fortolkning af "de fire"s brev skaber et forvrænget et billede af situation. Som det fremgik af USA-ambassadens erklæring, "bør højtstånde diplomater i alle lande derfor drøfte deres problemer med ledelsen af et modtagerland".
 

02.10.00. Kutjma afskediger udenrigsministeren

Præsident Kutjma afskedigede fredag sin udenrigsminister i forbindelse med dennes overgang til et andet arbejde. Den afgående udenrigsminister Borys Tarasjuk kom med sin sidste erklæring som udenrigsminister i forbindelse med den skandale, der opstod omkring de fire højtsående vestlige diplomaters brev til Leonid Kutjma. Ifølge internetsavisen UP kan det ikke udelukkes, at Tarasjjuks pludselige fyring hænger sammen med disse begivenheder. En af teorierne i den ukrainske presse går på, at selve offentliggørelsen af de vestlige diplomaters brev i pressen skete netop med henblik på at få en skandale.
    Det ville være en overdrivelse at betegne Borys Tarasjuk som en selvstændig minister, som stod for at fastlægge eller gennemføre udenrigspolitikken. Ukrainsk udenrigspolitik har den seneste tid været helt og aldeles fastlagt af præsident Kutjmas administration. Journalisterne havde store forhåbninger til Borys Tarasjuk, inden han blev udnævnt til udenrigsminister. Men han levede ikke op til dem, mener UPs kommentator. I den sidste tid begyndte Tarasjuk fuldstændig at styre informationsstrømmen i udenrigsministeriet i Kyiv, og ingen i ministeriet havde lov til at give kommentarer til massemedierne uden hans tilladelse. Han skulle efter sigende have irreteret Rusland en hel del, fordi han betragtedes som "pro-vestlig", og "pro-Nato". Kutjma var begyndt at kritisere regeringen for en svækkelse af forholdet til Rusland.
    Men Tarasjuk problem var snarere, at han til sidst ikke rigtigt kunne magte forvaltningen af Ukraines dobbeltstrategi, hvor man på én gang forsøger at være pro-vestlig og pro-russisk. Men fraværet af klare retningslinjer for landets udenrigspolitik var begyndt at fremkalde irritation hos Ukraines vestlige partnere. Den ny udenrigsminister Anatolij Zlenko skal nu igen forsøge kunsten at sidde mellem to stole.
 

02.10.00. Ny udenrigsminister vil være mindre uafhængig

"Ukraine og ukrainerne er selv i stand til at løse det problem", - var præsident Kutjmas svar på fire ledende vestlige diplomaters henstillinger til ham vedrørende udformningen af budgettet for næste år.
    Ifølge internetavisen UP bør man nærmest være blind for ikke at se en sammenhæng mellem de fires brev og afskedigelsen af udenrigsministeren. Som omtalt i forrige artikel sendte USAs og Kanadas ambassadører samt lederne af henholdsvis Verdensbanken og Den euoropæiske genopbygnings-og udviklingsbank i Kyiv forleden dag et brev til præsidenten, hvor de insisterede på, at han ikke burde forlade reformerne indenfor de mellembudgetlige relationer. I modsat fald ville forfatterne være parate til at revidere omfanget af den økonomiske støtte til Ukraine. Det "lukkede" brevs hovedindhold blev på en eller anden måde lækket til en af Ukraines største aviser Fakty, som offentliggjorde det med temmeligt bidske kommentarer. Samme dag fyrede Kutjma sin udenrigsminister.
    Iagttagere har svært ved at afgøre, hvorvidt præsident Kutjmas irritation over de vestlige diplomaters brev og hans fyring af Borys Tarasjuk betyder, at Ukraine er på vej mod en isolationistisk udenrigspolitik eller om den udenrigspolitiske kurs bliver ændret. De fleste synes at mene, at der højst vil blive tale om en justering af kursen, som altså fortsat vil være ret vestorienteret.
    Den nye udenrigsminister Anatolij Zlenko har én gang tidligere været udenrigsminister, nemlig under præsident Leonid Kravtjuk. Kutjma fyrede ham faktisk kort tid efter han kom til magten i 1994. Zlenko kommer fra en stilling som Ukraines ambassadør i Frankrig, mens Tarasjuk i sin tid kom fra en stilling som ambassadør i Benelux-landene og NATO. Frankrig blev det første land i Europa, som Leonid Kutjma aflagde et officielt besøg i, efter sit genvalg sidste år. Frankrig er for tiden formand i EU og er i forvejen et nøgleland i Europa. Zlenko taler selvsagt fransk, hvilket utvivlsom er en fordel, hvis man vil have mest muligt ud af kontakterne med Ukraines EU-partnere.
    Man kommer ikke udenom, at Borys Tarasjuk blev den ukrainske udenrigsminister, som gjorde allermest i den ukrainske regering for at føre Ukraine tættere på NATO. Derimod blev forholdet til EU ikke væsentligt bedre. Men Tarasjuk sørgede i det mindste for, at Ukraine underskrev charteret om det særlige partnerskab mellem Ukraine og NATO. Det var også under Tarasjuks, at NATO første informationskontor åbnede i Kyiv. Javorivskyj militære øvelsesterræn i Lviv-regionen på grænsen til Nato-landet Polen blev i hans tid anerkendt som et internationalt øvelsesterræn under NATOs auspicier. Og så sent som i september 2000 gennemførte Ukraine, Polen og Storbritanien militærøvelsen "Kozatskyj step" på Krim i et område, som Rusland rent faktisk har forpagtet. Listen over, hvad Tarasjuk nåede at gøre for at uddybe samarbejdet mellem Ukraine og NATO, er temmelig lang.
    Tarasjuks problem blev formentlig, at han ubevidst kom til at nedprioritere Ukraines integration i EU. Desuden var hans fortjenester i forhold til NATO alt for tydelige til, at nogen i præsident Kutjmas administration kunne tage æren for en af Ukraines få udenrigspolitiske succeser. Men det har nok alligevel været administrationens utilfredshed med, at Ukraine havnede i gruppe med Jugoslavien, Hviderusland og Rusland, da EU fornyligt udarbejdede en liste over potentielle ansøgerlande og medlemmer af EU, som blev udslagsgivende. De fire østslaviske "broderlande" var de eneste, som EU åbenbart har "blacklistet". En uforståelig og ulogisk konsekvens af, at Ukraine under Tarasjuk havde gjort så meget for at tilnærme sig NATO, mens de tre andre slaviske "pariaer" nærmest havde gjort en dyd af at være anti-vestlige i et og alt. Og så alligevel kom der ingen "belønning" af Tarasjuks linje. Sådan har man givetvis følt og tænkt i præsidentpaladset på Bankova-gaden.
    Ukraine har med den fransktalende Zlenko formentlig en mulighed for at komme til at stå sig på lidt bedre fod med Frankrig som EUs absolutte nøgleaktør. Ved at demonstrere en mere "pro-europæisk" udenrigspolitisk indstilling overfor det ikke altid lige NATO-begejstrede Frankrig, håber Kutjma på at få bragt Ukraine tilbage på banen i EU-sammenhæng.
    Det er nemlig svært at se Ukraine som medlem af NATO, hvis man er "blacklistet" som EU-medlem.
 

03.10.00. EU kan true ukrainske energiinteresser

EU har planer om at fordoble importen af russisk naturgas. Hvis planen bliver ført ud i livet, er der ikke noget der længere vil kunne forhindre Rusland i at bygge et net af gasledninger udenom Ukraine, skriver UP og henviser til, at Financial Times og agenturet Dow Jones ifølge en russisk avis her inden det forestående EU-Rusland topmøde (den 30/10) har skrevet om EUs planer om at fordoble importen af russisk brændstof. Ifølge Financial Times er det EU-Kommissionens formand italieneren Romano Prodi, som står bag ideen. Torsdag talte Prodi ifølge Financial Times i telefon med Ruslands præsident Vladimir Putin om muligheden for et "strategisk partnerskab" indenfor energisektoren.
    "Vi vil gerne begynde at realisere denne plan hurtigst muligt", - understregede en af embedsmændene i EU, som betegnede initiativet som EUs og Ruslands væsentligste kommercielle projekt i mange år. Ifølge Financial Times delagtiggjorde Prodi EUs finansministre i projektet under det årlige møde, som fandt sted i Bruxelles i torsdags. Ifølge Prodis assistenter udviste Tysklands kansler Gerhard Schrøder en betydelig entusiasme for projektet. Schrøder ser i øvrigt ud til at være på god talefod med den tysktalende ex-spion, Ruslands præsident Putin. Olieselskabernes managers, som Prodi mødte i sidste uge, var også tilhængere af forslaget.
    Rusland leverer i øjeblikket næsten 130 mia. kubikmeter tons naturgas om året til Europa. Næsten samtlige disse 130 mia. tons bliver transporteret gennem Ukraines gasledningsnet. For at kunne øge den russiske eksport vil spørgsmålet om at bygge nye transitlinjer under alle omstændigheder dukke op, eftersom Ukraines gastransportsystem "kun" kan klare at eksportere max. 170 mia. kubikmeter gas, skriver UP. Rusland vil kunne dække en del af den eventuelt øgede eksport i kraft af den nye ledning "Jamal-Europa", som går gennem Polen og Slovakiet. Men det er slet ikke nok. Det bliver spændende, om Polen vil lade sig presse af de kommende EU-partnere til at "svigte" Ukraine ved at gå med til, at de russiske gasrørledninger går igennem Polens territorium, hvorved man på længere sigt giver Rusland mulighed for helt at "slukke" for gasleverancerne til Ukraine.
    Det skal dog understreges, at den omtalte forøgelse af den russisk gaseksport til EU bestemt ikke sker over en nat. Den plan, som Romano Prodi har luftet, er beregnet over 20 år. Og til den tid er hverken Prodi, Schrøder eller Putin længere ved magten i deres respektive lande.
    Desuden kan Rusland få problemer med at virkeliggøre det ambitiøse projekt. EU forpligter sig at levere installationer og teknologi til moderniseringen af Rusland olie og gasreserver til gengæld for gas-og olieleverancerne. Og når det kommer dertil, at der skal hostes penge op af lommen, skriver UP, ja så begynder kapitalisterne som regel at tænke sig ekstra godt om.
 

03.10.00. Ny udenrigsminister vil fortsætte europæisk integration

Den nye udenrigsminister Anatolij Zlenko indledte i går sin 2. embedsperiode på denne post. Den første varede hele fire år fra juli 1990 - efter at det daværende Sovjetukraine havde erklæret sig som suveræn stat - til august 1994. Præsident Kutjma var med ved Zlenkos første møde med medarbejderne og pressen. Han benytede lejligheden til at dementere forlydender om en eller anden intrige mod ex-udenrigsminister Borys Tarasjuk og understregede, at "nye tider kræver nye folk" uden dog at præcisere, hvad han mente med "nye tider".
    Anatolij Zlenko vendte i forgårs hjem fra sin hidtige post som ambassadør i Paris og mødte i går de diplomatiske medarbejdere i det ukrainske udenrigsministerium. Ifølge præsident Kutjma havde udenrigsministeriet de sidste to år vist rimeligt gode resultater i udenrigspolitikken. Det eneste, der efter hans mening haltede bagefter, var integrationen i Europa. Zlenko skal ifølge præsidenten derfor "have de forudgående års erfaringer i baghovedet". Præsidenten understregede endnu en gang, at udskiftningen af udenrigsministeren på ingen måde betød en ændring af Ukraines udenrigspolitiske kurs. Det drejede sig først og fremmest om en "aktivisering af arbejdet og fastlæggelse af retningslinjerne for løsningen af de opgaver, som landet står overfor". Skabelsen af et bedre erhvervsklima for udenlandske investeringer skulle fra nu af være udenrigsministeriets vigtigste opgave. Desuden skulle der være en mere "afvejet" politik overfor Ukraines naboer især Rusland, sagde præsidenten og blev gentaget og bekræftet af Zlenko.
    Det kommunistiske Bondepartiets ungdom fandt af en eller anden grund anledning til at kæde den angiveligt pro-amerikanske Borys Tarasjuks afgang med en "panslavisk" demonstration foran den amerikanske ambassade, der kulminerede i en afbrænding af Stars & Stripes, uden at politiet greb ind. Demonstranterne "undskyldte" ganske vist bagefter episoden, men det lykkedes dem ikke at få nogen amerikanske diplomater i tale.
 

03.10.00. Tymoshenko kommer med nye lovende energital

Ukraines premierminister Viktor Jusjenko håber på, at det vil lykkes Ukraine at lave en aftale med den centralasiatiske stat Turkmenistan omkring leverancer af turkmensk gas til en acceptabel pris, der er lavere end 42 $ for 1.000 tons kubikmeter. I juli måned i år underskrev Ukraines vice- premierminister med ansvar for energisektoren Julia Tymoshenko og den turkmenske regering et protokol om levering af turkmensk naturgas til Ukraine. Tymoshenkos aftale med turkmenerne går ud på, at prisen bliver 42 $ for 1.000 tons kubikmeter på grænsen mellem Turkmenistan og Uzbekistan. Præsident Kutjma kritiserer regeringen for denne aftale og mener, at prisen er urealistisk, og at den vil ende på 90 $ for 1.000 tons kubikmeter gas, inden den når frem til grænsen til Ukraine.
    For så vidt angår starten på brændselssæsonen lovede Viktor Jusjenko i går at samle de nødvendige 4 mill. tons kul. Efter hans opfattelse bør situationen med afskibningen (leveringen) af kul til kraftværkerne blive mere stabil. En sådan overbevisning bygger Jusjenko på nye tal, som i går blev offentliggjort af vice-premierminister Tymoshenko.
    Situationen i starten af september var den, at afregningen med energimarkedet i form af likvide penge blev væsentligt formindsket i sammenligning med august, da regeringen aflagde beretning om "rasende succes" og "positive perspektiver". Men ifølge Julia Tymoshenko er det nu lykkedes regeringen at standse den begyndende negative tendens. September måneds opgørelse viser, at kun i otte regioner var niveauet for betaling for energi med rede penge faldet. Hovedkonklusionen for september er den, at pengebetalingen til energimarkedet for forbrugt energi igen er stigende i landet som helhed. Som et eksempel nævner Tymoshenko Donetsk-regionen, som i september måned havde en betaling for elektricitet i rede penge på mere end 100%. Det er første gang, at denne kriseramte region har opnået et sådant positivt resultat. Ifølge Tymoshenko er det anden måned i træk, at det lykkes regeringen at få afregnet med kulminearbejderne, som eller i mange år har klaget over udeblevne eller forsinkede lønudbetalinger.
    Regeringen insisterer på, at det fremover vil være nødvendigt at slukke for energiforsyningen til hvilke som helst skyldnere, hvis man skal undgå de massive strømafbrydelser af hele regioner.
 

03.10.00. Russisksprogede aviser dominerende i Kyiv

Den russisk-sprogede avis Fakty er den suverænt mest populære ukrainske avis i Ukraines hovedstad Kyiv, viser en undersøgelse, som Institut for Politik i Kyiv har gennemført i samarbejde med et meningsmålingsinstitut. 60% af de adspurgte Kyiv borgere mente, at Fakty var den mest populære avis. En anden russisk-sproget avis; nemlig Kievskie Vedomosti, kom på anden pladsen. Som lidt af et paradoks kan det nævnes, at den ukrainsk-sprogede landbrugsavis Silski Visti anses for at være den mest troværdige af hovedstadens aviser. Ifølge leder af undersøgelsen, politolog Mykola Tomenko, vidner det om, at den gennemsnitlige læsers tillidsniveau fortsat er landboavisen.
    De russiske massemedier er mere populære blandt Kyivs invånere end de ukrainske massemedier. Dog er det påfaldende, at 100% af de adspurgte har tillid til BBC Radio (som bl.a. sender på ukrainsk og russisk). Intet andet medie scorer så højt i troværdighedsprocenten.
    For så vidt angår TV-nyheder så fører udsendelsen "Podrobitsi" på den 3. nationale TV-kanal "Inter" med 59% af de adspurgte seere. På anden klasse kommer TSN fra "1+1" med 49%. På tredje pladsen kommer Vikna fra den private kanal STB med 26%. Helt nede på 6. pladsen kommer den statslige kanal 1's (UT-1) nyhedsudsendelse, som i øvrigt bliver set af stadig færre.
 

04.10.00. Kutjma på gas-besøg i Turkmenistan

Efter at have kritiseret regeringen og vice-premierminister Julia Tymoshenko for besøget i Turkmenistan, et besøg der gav Kutjma flere problemer i forhold til Rusland end regeringen, har Ukraines præsident nu aftalt et besøg hos sin turkmenske kollega Turkmenbashi (alle turkmeneres fader, red) Sapurmarat Niazov, der er udnævnt til præsident på livstid. Det forventes, at Kutjma og Niazov en gang for alle vil løse "gasproblemet" mellem de to lande.
    Kutjma flyver i dag til Turkmenistans hovedstad Ashkhabad. Det er ikke første gang, at præsidenten forsøger at løse problemet med leverancerne af turkmensk gas til Ukraine, skriver den kritiske internetavis UP. To gange er han i triumf fløjet tilbage til Kyiv og hver gang lovet, at nu ville den turkmenske gas tilflyde Ukraine, hvis ikke i dag så i morgen. Fra tid til anden fik Ukraine da også en eller anden mængde gas, men hver gang måtte Turkmenistan afbryde forsyningen, fordi den ukrainske part ikke overholdt aftalen. Det er dog stadig kun præsident Kutjma, der påny kan overtale Turkmenbashi'en til at levere noget mere gas til Ukraine, mener UP. Og det ved han udmærket godt. Kutjma skal bruge hele sin erfaring i forhold til den særlige centralasiatiske mentalitet og traditioner og som minimum vise sin respekt ved at overrække "alle turkmenernes fader" Ukraines højeste fortjenstmedalje - Jaroslav Mudryj Ordenen.
    I løbet af besøget skal Kutjma underskrive en række ukrainsk-turkmenske aftaler omkring levering af gas, oplyser Interfaks-Ukraine. med henvisning til Kutjmas pressetalsmand, Oleksandr Martynenko. Talsmanden understregede, at præsidenterne og delegationerne i detaljer vil drøfte omfanget, fristerne og priserne for den turkmenske gas, som skal leveres til Ukraine.  Den turkmenske præsident er parat til at sælge gassen til den eneste pris, der er acceptabel for alle - 42 $ for 1.000 kubikmeter på grænsen mellem Turkmenistan og Uzbekistan. De beregnede mængder som Ukraine skal have i 2001 kan komme op på 20 mia. kubikmeter gas.
    Under den kvindelige vice-premierminister Julia Tymoshenkos besøg i Turkmenistan for et par måneder siden underskrev de to regeringer et protokol om levering af turkmensk naturgas til Ukraine for perioden 2000-2010. Dokumentet opererer med en gradvis vækst i forsyningen fra 20  til 50 mia. kubikmeter årligt til en pris af $42 på grænsen mellem Turkmenistan og Uzbekistan. Det var netop denne pris, præsident Kutjma dengang kritiserede, idet han sagde, at den ville nå op på 90 $, inden den havde nået Ukraines grænser via Uzbekistan, Kazakhstan og Rusland.
    Det bliver spændende at se, om Kutjma vil kunne overtale Turkmenbashi til at gå yderligere ned i pris. For hvis han bare vil være villig til at gå ned med 5$ pr. 1.000 kubikmeter, så vil der være tale om en betydelig gevinst, skriver UP.
 

04.10.00. USAs ambassade redder kritisk internetavis

Den meget læste og kritiske internetavis Ukrajinska Pravda, der på 4 måneder har haft 300.000 besøg på hjemmesiden og hvis initiativtager Georgij Gongadze nu har været sporløst forsvundet i over to uger, er sikker på at overleve i en rum tid endnu. Det sker ikke mindst takket være, at den afgående amerikanske ambassadør Steven Pfifer har bevilget 24.000 $ til projektet.
Pfifer meddelte i mandags, at pengene er øremærket til belysningen af problemerne med ytringsfriheden, korruptionen, udviklingen af det civile samfund og gennemsigtigheden i det ukrainske samfund og staten.
    Ukrajinska Pravda har på trods af myndighedernes negative holdning til den, tænkt sig at fortsætte med regelmæssige web-chats, offentliggørelse af diverse afslørende artikler og kommentarer, oversættelser og andre materialer.
    "Vi håber, at denne bevilling vil hjælpe UP i en svær tid. Vi er meget bekymret over Georgij Gongadzes skæbne og håber, at de ukrainske myndigheder snart vil opklare og give os informationer om hans værested. En uafhængig presse er en livsvigtig bestanddel af såvel de politiske som de økonomiske reformer", - erklærede USAs ambassadør, her få dage inden at han forlader posten.
    Meddelelsen om bevillingen ville have været lykkelig, hvis ikke det var for de begivenheder, som gik forud for det. UPs og Georgij Gongadzes holdning er ikke blevet ændret. Kun takket være de vestlige penge kan massemedierne i Ukraine føle sig virkeligt uafhængige. UPs medarbejderstab erklærer, at deres arbejde også fremover vil basere sig på professionalisme, objektivitet og fordomsfrihed. Den uafhængige finansiering vil give Ukraines mest populære internetavis mulighed for at virkeliggøre et for mange vestlige massemedier traditionelt princip. Muligvis er det første gang det vil ske i Ukraine efter de første år efter uafhængigheden i 1991, udtaler UPs medarbejderstab.
    Dansk-Ukrainsk Selskabs formand, Ivan Nester, skrev lige efter Gongadzes forsvinden et læserbrev til UP, hvor han gjorde USAs ambassadør Steven Pfifer ansvarlig for den kendte journalists skæbne, fordi USA hidtige politik i Ukraine har været den, at man har nedtonet problemet med den manglende pressefrihed og forfølgelsen af journalister for ikke at svække den relativt provestlige præsident Kutjma. USAs linje overfor Kutjma er tilsyneladende blevet mere kritisk på det seneste.
 

04.10.00. Intet nyt om journalist på trods af omfattende efterlysning

Det er nu 18 dage siden, den kendte journalist Georgij Gongadze sporløst forsvandt i Kyiv. De ukrainske ordensmyndigheder har sat en i sit omfang hidtil uset efterlysning i gang for at finde Gongadze. Ifølge lederen af det ukrainske indenrigsministeriums afdeling for bekæmpelse af den organiserede kriminalitet, Mykola Dzhyha, er det den største efterforskningindsats, siden lederen af Rukhs sekretariat Mykhajlo Bojtjyshyn i sin tid også sporløst forsvandt.
    På trods af alle de trufne forholdsregler og efterforskningsmæssige skridt er der ingen nye informationer om, hvor Gongadze muligvis befinder sig. Politiet har gennemsøgt tusindvis af ejendomme og afhørt hundreder af mennesker. I SNG-landene er man på ukrainsk anledning begyndt at undersøge samtlige uidentificerede lig. Desuden er både amerikansk og tyrkisk Interpol gået ind i et samarbejde med Ukraine om sagen. Derudover foretages der en række andre efterforskningsmæssige skridt, som politiet dog ikke ville gå ind på i detaljer. Politiets omfattende indsats har haft den positive bivirkning, at den afgørende har bidraget til opklaringen af hele 921 andre forbrydelser. Men i forhold til Gongadze-sagen er der ikke engang kommet nogle nye teorier. Ifølge Mykola Dhzyha er hovedteorien, som der arbejdes med den, at Gongadze forsvinden har noget at gøre med hans arbejde som journalist [og redaktør for en kritisk internetavis]. Der arbejdes også med forskellige teorier om, at Georgij Gongadze kan være forsvundet efter eget ønske. Endnu et vidne har overfor politiet bekræftet, at han har set Georgij allerede efter hans forsvinden. Den 17. september om aftenen (det officielle tidspunkt, hvor Gongadze sidst blev set, er den 16. september kl. 22.20, red.) blev han således set af en taxa-chauffør med en eller anden person, som imidlertid ikke var den samme person, som angiveligt er set sammen med Gongadze den 17. august på baren "U Eryka" i Kyivs Moskovskyj-distrikt.
    Efterforskningens omfang giver lederen af det ukrainske indenrigsministeriums afdeling for bekæmpelse af den organiserede kriminalitet grundlag for at konkludere, at Gongadze ikke kan være i Kyiv. Mykola Dzhyha vil ikke udelukke, at Gongadze nu befinder sig udenfor Ukraine. Men under alle omstændigheder vil eftersøgningen af ham fortsætte. Politiet og anklagemyndigheden vil afhøre fremtrædende ukrainske politikere, embedsmænd og journalister, som er kommet med udtalelser omkring sagen. Journalister har noteret sig, at ordensmyndighederne denne gang har været indstillet på åbenhed i efterforskningen af denne sag. Eftersom der allerede er rejst en sigtelse i sagen, er det ifølge ukrainsk lovgivning er det imidlertid statsadvokaten, der officielt fører sagen, mens indenrigsministeriets afdeling for bekæmpelse af den organiserede kriminalitet og sikkerhedstjenesten blot gennemfører den operationsmæssige del af eftersøgningen. Det var derfor uklart, hvorfor repræsentanterne for statsadvokatens kontor som de eneste var fraværende på pressekonferencen.
    Hvis Georgij Gongadze ikke bliver fundet, så vil efterforskningen vare ved i endnu to måneder og kan forlænges i indtil to år.
 

04.10.00. Parlamentsfraktion ønsker parlamentet opløst

Den lille parlamentsfraktion "Jabluko" meddelte i går, at den vil arbejde for, at den nuværende Rada bliver opløst, inden samlingen udløber i 2002. Det er første gang, at en fraktion som tilhører Radaens såkaldte regeringsvenlige flertal, er fremkommet med en sådan ide efter parlamentets centrum-højre flertal blev dannet i januar i år. Tidligere har fraktionens reelle leder Mykhajlo Brodsky kritiseret regeringen for kun at give statsstøtte til nogle udvalgte aviser. "Jabluko" består af kun 14 folkedeputerede og menes at have tætte forbindelser til oligarken Hryhorij Surkis' og parlamentets næstformand Viktor Medvedtjuks noget større socialdemokratiske fraktion SDPU (o). Regeringens politik har nok især ramt SDPU (o)s interesser. De mere nationalistiske dele af det politiske spektrum nærer en dyb mistillid til det, de ser som "kosmopolitter" (læs: jøder), og dem er der en del af i netop de to fraktioner. SDPU (o) og Jabluko er de af centrum-højre flertallets fraktioner, der har været og er de skarpeste kritikere af regeringen.
    "Jabluko" kom i går med to udfald mod det nuværende flertal og Radaen i det hele taget. "Jablukos" partileder fremsatte sin temmeligt hårde erklæring fra talerstolen og beskyldte flertallet for at drukne i "klan-kampe" og for at være skyld i "autoritetstab". "Der er allerede indledt diverse stridigheder mellem parlamentflertallets vigtigste og mest indflydelsesrige grupper, - sagde partileder Viktor Tjajka, - underhåndsaftaler og separate aftaler". Ifølge Jabluko er det kun en vedtagelse af den kæmpestore lovpakke, som kræver lang tid, der kan rede Radaen fra opløsning inden den nuværende sessions udløb. Jabluko kræver også, at Radaen vedtager forfatningsændringerne i overensstemmelse med folkeafstemningen i april, selvom Radaen endnu ikke har fået banket det nødvendige 2/3 flertal op. Hvis flertallet ikke vedtager disse love inden denne sessions afslutning i januar næste år, så kan flertallet ikke andet end at opløse sig selv, mener Jabluko.
    I partiets hovedkontor siger man, at man vil samle en 147-148 folkedeputerede for at forhindre, at den næste session kan blive indledt. De andre folkedeputerede havde svært ved at tage Jablukos trusler alvorligt, på trods af partiets tætte bånd til det magtfulde SDPU (o). Ifølge UNRs (Rukh-2) formand Jurij Kostenko er det et forsøg på at fremkalde Jusjenko-regeringens afgang via en parlamentarisk krise, der automatisk fører til en opløsning af ikke-venstre flertallet.
 

05.10.00. Gazprom tvivler på fordobling af gaseksport til EU

To nyheder kom i går til Kyiv fra den russiske hovedstad Moskva. En god og en dårlig. Den gode nyhed er, at det russiske olie-og gasselskab Gazprom måske alligevel ikke vil fordoble leverancen af russisk naturgas til Europa. Det betyder i givet fald, at Gazprom ikke behøver at bygge en gasrørledning udenom Ukraine for at øge kapaciteten. Den dårlige nyhed er, at selvsamme Gazprom i denne uge sammen med en række vesteuropæiske selskaber er gået i gang med at planlægge nedsættelsen af en række arbejdsgrupper, som skal udarbejde projektet for byggeriet af...netop den nye gasrørledning udenom Ukraine, som skal have den samme kapacitet, som de nuværende gasledninger, der alle går gennem Ukraine.
    Den gode nyhed for Ukraine er, at den i den vestlige presse offentliggjorte plan om en fordobling af de russiske gasleverancer til Europa blot kan være et psykologisk angreb på OPEC-landene for at få dem til at øge deres egen olieproduktion for at undgå, at Europa udelukkende vil have Rusland som gas-og olieleverandør, skriver UP og henviser til den russiske erhvervsavis Kommersant, der har fremsat denne teori.
    Det viste sig, at man i Gazproms pressetjeneste intet vidste om selskabets forhandlinger med EU. Så Gazprom er i en prekær situation efter Kommersants mening. Selskabets gasreserver svinder hastigt ind, men man har ikke penge til investeringer og udvinding. Og selv en forøgelse af leverancerne vil fremkalde et prisfald, som heller ikke vil være en fordel for gasleverandørerne.
    "Jeg nægter at tro på, at Europa virkeligt ønsker at fordoble gasimporten [fra Rusland]", - siger direktør for selskabet Fleming UCB Vladimir Nosov til Kommersant. Gazprom har ganske enkelt ikke den mængde gas. Desuden vil Europa ikke sættes i et afhængighedsforhold til Gazprom der hedder 220 mia. kubikmeter gas om året. Det er en politisk aktion, hvis formål er, at presse OPEC-landene til at få priserne på olie og diesel ned".
    Ifølge Kommersant er det Gazprom, der nu er kommet i et afhængighedsforhold til EU. Selskabet regner med at få et lån fra EBRD og skal derfor demonstrere en vilje til at levere den mængde gas til EU, som man bliver bedt om.
    Men den for Ukraine gode nyhed er ifølge UP blevet overskygget af den dårlige nyhed om, at der sidst på ugen i Moskva skal finde et møde sted mellem Gazproms repræsentanter og de europæiske hovedimportører af russisk gas - selskaberne "Gas de France", "Ruhrgas", "Wintershall" og ENI.     Forhandlingerne skal munde ud i nedsættelsen af arbejdsgrupper som skal studere gaslednings- projektet i detaljer. Vel at mærke den gasledning, der skal gå udenom Ukraine. Netop de ovennævnte selskaber har mistet penge p.g.a. det der groft sagt kan kaldes Ukraines systematiske tyveri af russisk gas.
    Ifølge Moskva-avisen Sevodnja er der efter fire forhandlingsrunder i Berlin, Frankfurt, Paris og Rom endnu ikke blevet underskrevet nogle dokumenter. Finansieringskilderne og listen over de selskaber, der deltager, er heller ikke blevet fastlagt. Ifølge en af eksperterne er "spørgsmålet om finansieringen endnu ikke blevet rejst på møderne, og vil næppe blive aktuelt før end om et halvt år", skriver UP.
 

05.10.00. Kutjma kommer hjem med en rimelig gasaftale

Det lykkedes Leonid Kutjma at overtale sin kollega Turkmenistans præsident Saparmurad Nijazov et stykke af vejen. De to statsledere underskrev i går i Turkmenistans hovedstad Ashkhabad en aftale om levering af naturgas til Ukraine i 2000-2001, ifølge hvilken Turkmenistan skal sende i alt 35 mia. kubikmeter gas til Ukraine; nemlig 5 mia. i år og 30 mia. til næste år. Den centralasiatiske leder gik med til en lille indrømmelse til sin ven Kutjma og tilbød ham 5 mia. kubikmeter gas for resten af 2000 til den af Kutjma foreslåede pris til 38$ for 1.000 kubikmeter på grænsen mellem Turkmenistan og nabolandet Uzbekistan. Ifølge aftalen mellem de to præsidenter skal Ukraine betale for de 5 mia. kubikmeter naturgas på følgende vis: 40% i rede penge og resten i form af vareleverancer og realiserede investeringer i Turkmenistan, oplyser UP.
    Til næste år vil Turkmenistan øge prisen for sin naturgas til 40$ for 1.000 kubikmeter på grænsen mellem Turkmenistan og Uzbekistan, hvilket dog stadig er mindre end de 42$, som var Turkmenistans oprindelige forhandlingsudspil og som var det, som den kritiserede vice-premierminister Julia Tymoshenko opnåede, sidst hun var i Ashkhabad tilbage i juli. Desuden skal 50% af de 30 mia. kubikmeter, som Ukraine ifølge aftalen skal modtage i 2001, betales med rede penge (valuta), mens resten kan betales med vareleverancer.
    Desuden underskrev de to statsledere en fælles beslutning om at opføre og finansiere investeringsobjekter "af statslig betydning" i Turkmenistan. Det drejer sig bl.a. om byggeriet af en bro over floden Amudarja til 125 mill. $, en kompressorstation til 75 mill. $ og produktionen af nitrogenpesticider til 30 mill. $, oplyser UP med henvisning til Interfaks-Ukrajina.
    Dermed har præsident Kutjma vundet en sejr, idet regeringen med Julia Tymoshenko i spidsen kun fik turkmenerne ned på 42$ for 1.000 kubikmeter. Kutjma er dermed trådt i karakter som landets ubestridte leder også i udenrigsøkonomiske spørgsmål.
    Ukrainske eksperter udtalte i går til UP, at Ukraine burde være gået med til den pris (42$ for 1.000 kubikmeter naturgas) som Turkmenerne havde foreslået, bare for at have et kort på hånden i de vanskelige forhandlinger med Rusland.
    Hvis vi havde købt et stort parti gas over en årrække selv til en pris på 42$, så "havde vi vist Rusland, at Ukraine altså også kan købe gas i andre lande", - mener direktøren for energiprogrammer i Ukraines center for økonomiske og politiske studier, Volodymyr Saprykin. "Det ville blive et meget vigtigt psykologisk skridt, der er værd at tage om ikke andet så for den politiske signalværdis skyld", sagde Saprykin i et interview til UP.
    Samtidigt med det er det uklart, hvorvidt Turkmenistan har nok overskydende naturgas til at levere det til Ukraine for resten af året. Sagen er nemlig den, at Ashkhabad har visse kontraktlige forpligtelser overfor Rusland og Iran, understregede Saprykin. Ukraine vil som nævnt gerne kunne købe 5 mia. kubikmeter gas hos turkmenerne, hvilket ville være fuldt ud tilstrækkeligt til at dække "hullet" i årets 4. kvartal.
    Den af Kutjma opnåede pris på 38$ for 1.000 kubikmeter er en for Ukraine meget favorabel pris, men et andet vigtigt element er betalingsformen. Her anså eksperterne det for acceptabelt for Ukraine, hvis 50% af betalingen skulle finde sted i form af vareleverancer, selv med en pris på 42$. På den baggrund må Kutjmas resultat for så vidt angår betalingsformen; nemlig 50% med vareleverancer og realiserede investeringer være et udmærket resultat, når der henses til, at han fik prisen ned på 38$ for 1.000 kubikmeter.
    Så kommer spørgsmålet om, hvilke transittariffer der bliver forlangt på vej til Ukraines grænse gennem Uzbekistan, Kazakhstan og Rusland. Ifølge Volodymyr Saprykin kan leverancen ske på følgende vis: det russiske selskab "Itera" vil købe den ukrainske gas i Turkmenistan til den aftalte pris. Herefter leverer "Itera" gassen til Ukraine. Således vil den endelige pris som Ukraine skal betale i høj grad afhænge af "Itera" og selskabets aftaler med transitlandene. Netop i forgårs - altså dagen før Ashkhabad-forhandlingerne - fandt der et møde sted i Kyiv mellem Ukraines præsident Leonid Kutjma og "Itera"-gruppens præsident Igor Makarov.
 

05.10.00. Optimistisk statsbudget for 2001 fremlagt i Radaen

Ukraines regering præsenterede i går statsbudgettet for 2001 i parlamentet. Første behandling skal ifølge den foreløbige tidsplan finde sted i midten af oktober. Hvis tidsplanen overholdes forventes det, at næste års finanslov bliver vedtaget i december.
    Regeringen forsøgte i går at få overbevist de folkedeputerede om, at finanslovsforslagets nøgletal er beregnet optimalt. Indtægtssiden balancerer med udgiftssiden på godt 41 mia. Hryvna, som det er blevet krævet af IMF. Den forventede årlige inflation i 2001 er sat til 15,4%. Til sammenligning er årets inflation foreløbigt oppe på over 21%. Finansminister Ihor Mitjukov læner sig op ad statistikken, som siger, at Ukraine for første gang siden uafhængigheden har oplevet en stigning i BNP (bruttonationalproduktet) i perioden januar-august på 5,3%. Når året er omme forventes BNP-væksten at være på over 3%. Til næste år opererer regeringen med en væskt i BNP på 4%. Således er finanslovsforslaget for 2001 det første i mange år, hvor det ikke drejer sig om økonomiens overlevelse, men om en styrkelse af en positiv tendens i økonomien.
    De folkevalgte var alligevel skeptiske overfor, om budgettets indtægtsside vil kunne overholdes. Det samme gør i øvrigt IMF. Næsten 20% af budgetforslagets indtægtsside - 9 mia. Hryvna - skal komme som følge af privatiseringen af statens ejendom. I sidste års finanslovsforslag forventede man kun indtægter fra privatiseringen på 1,7 mia. Hryvna, hvoraf de 1,3 mia. allerede er i hus.
    "Hvis disse parametre viser sig at være urealistiske, - sagde Bohdan Hubskyj fra SDPU (o), - så vil de sociale udgifter, der bygger på dem, ikke være mulige at opfylde. Og så vil vi ikke kunne give en lønstigning på 25% - som reelt vil være en indeksregulering p.g.a. inflationen - til de statsansatte".
    Også budgetudvalget formand Oleksandr Turtjynov fra regeringspartiet "Batkivsjtyna" var skeptisk overfor det høje fremskrevne tal ved indkomster fra privatiseringen og talte om, at man ikke måtte gøre de sociale ydelser afhængige af privatiseringen.
    Alligevel er der ikke tegn på, at parlamentets flertal har tænkt sig at true regeringen med en forkastelse af budgettet. Det eneste, der er sikkert lige nu er, at kommunisterne vil stemme imod budgettet p.g.a. "budgettet ideologi" som det hedder.
    Premierminister Viktor Jusjenko forsikrede de deputerede om, at der fra næste år for første gang vil blive tale om at øge de sociale pensioner og de statsansattes lønninger, hvor det hidtil kun har drejet sig om at udbetale folks tilgodehavender. Jusjenkos mål er, at "der ikke skal være én eneste fattig person i Ukraine, så både I på Jeres poster og vi over på den anden side af gaden (regeringsbygningen, red.) kan få ro i sindet".
 

06.10.00. Kutjma kritiserer Vesten i kendt tysk avis

I går fortalte Ukraines præsident Leonid Kutjma til den tyske avis Frankfurter Rundschau, at det var udelukkende hans eget initiativ at fyre udenrigsminister Borys Tarasjuk for en uge siden. Hovedformålet med udsiftningen var ifølge Kutjma for at få genetableret "en dialog med Rusland" som det hedder ifølge UP.
    "Rusland er vores vigtigste handelspartner", - meddelte Kutjma, - "Rusland kan ikke have en eller anden 2. rangs betydning for Ukraine", slog præsidenten fast. Den nye minister Anatolij Zlenko skulle så ifølge chefen være garanten for udviklingen af harmoniske relationer med Rusland. Udover denne "afsløring" brugte Kutjma interviewet til endnu engang at klage over de europæiske strukturer, som ifølge ham ikke besvarer Ukraines tilnærmelser på en tilsvarende vis.
    "Ukraine har entydigt meldt ud til fordel for demokrati, markedsøkonomi og indtræden i Europa", - erklærede præsidenten, som om Europarådets kritik af hans autoritære tilbøjeligheder slet ikke eksisterede. Men "Vesteuropa føler åbenbart ikke sit medansvar for virkeliggørelsen af denne her proces". Ifølge Ukraines præsident er der "i den seneste tid blevet ødelagt mange håb: såvel indenfor samarbejdet med vestlige investorer som indenfor det politiske partnerskab. Som tidligere er det kun nogle få udenlandske virksomheder, som er parate til at investere i ukrainsk økonomi. Vesten har ikke travlt med at støtte Ukraine økonomisk, hverken ved afskaffelsen af kernevåben eller under lukningen af [det i 1986 forulykkede] Tjornobyl A-kraftværk. Vesten kommer med anvisninger om, hvad vi præcist skal gøre. Arbejdet begynder, mens dens tegnebog forbliver lukket", - beklagede Kutjma.
    Ifølge UP slår interviewet i Frankfurter Rundschau alle rekorder hvad angår klager over skæbnen. Således, hævder Kutjma, så er Ukraines statslige suverænitet "endnu ikke tilstrækkeligt stærk". Ifølge statslederen findes der "stærke kræfter" som arbejder imod Ukraine - det er det kommunistiske parti og prorussiske nationalster, som "stadig betegner Ukraine som "Lillerusland".
    "En stor del af vores befolkning lever i dag dårligere end i Sovjettiden. Mange mennesker, ikke alene af den ældre generation, mindes med nostalgi den forgange stabilitet, og de får alt sværere ved at støtte de af regeringen førte reformer", - beklagede Ukraines præsident. Og hvilken skæbne, skriver UP sarkastisk, "vi har ikke et Vesttyskland ved siden af, som kunne hjælpe sin fattige nabo til at stå på egne ben!", sagde Kutjma til Frankfurter Rundschau.
    Uanset at Kutjma bevidst overdriver, burde hans ord få den tyske rød-grønne regering til at tænke sig ekstra godt om, hvorvidt nu den ingangværende flirt med Ruslands præsident Putin og Frankrigs anti-amerikanske regering ikke yderligere vil undergrave Ukraine og dermed danne grundlaget for genrejsningen af en ny aggressiv russisk union. Det kan ikke være i EUs eller i Tysklands interesse. Så kort hukommelse har Europa ikke lov at have. Der er dog ingen tvivl om, at det bedste for Ukraine ville være, at de mange socialdemokratiske regeringer i Vesteuropa snarest muligt blev udskiftet med borgerlige ditto, hvis ledere har rødder i Den kolde Krig og derfor ikke har det samme behov for at flirte med Rusland på Ukraines og andre ex-sovjetrepublikkers bekostning.
 

06.10.00. Regeringen beskyldes for at "fifle" med energital

Ukraines premierminister Viktor Jusjenko tilbageviste i går på en pressekonference de beskyldninger imod regeringen, som sekretæren for Ukraines nationale sikkerheds-og forsvarsråd, Jevhen Martjuk, for en uge siden fremsatte i Ukraines største og mest læste avis Fakty. Under forsideoverskriften "Udenfor Ukraine eksisterer der "postbokse" som bruges til at hvidvaske midler, som er blevet taget fra landets brændsels-og energikompleks" retter en bekymret ex-sikkerhedschef Martjuk en række alvorlige beskyldninger mod regeringen og især dens reformivrige vice-premierminister Julia Tymoshenko. I en meget kort udgave går Martjuks anklager ud på, at regeringen bruger lånte midler til at opretholde en illusion i offentligheden om, at energimarkedet bugner af likvide indbetalinger fra energiforbrugerne. Ifølge Martjuk er hans sikkerhedsråd ved at nå frem til følgende konklusion: Illusionen om, at de likvide betalinger på energimarkedet er forøget, er blevet skabt på grund af statslån, som regeringen har optaget. Denne sensationelle erklæring undergraver reelt alle regeringens og ikke mindst Julia Tymoshenkos data om den store succes i reformerne i energisektoren, som regeringen fremlægger på hver eneste pressekonference.
    "Det er bare løgn, det er bare løgn", - var Viktor Jusjenkos kommentar på pressekonferencen til Martjuks påstande. "Ærede venner, - fortsatte premierministeren, - nøglekriteriet for, om vores model virker eller ej, er betalingsniveuaet [i form af likvide midler]". Ifølge Viktor Jusjenko er det lykkedes regeringen at opnå et hidtil uset niveau for afregning for energi med rede penge først og fremmest takket være forbrugeren, der simpelthen er begyndt at betale meget mere. Hvad mere er, så er forskellen hvad angår betalingsvillighed i sammenligning med 1999 som himmel og jord. Men ifølge Martjuks konklusioner er situationen i brændsels-og energikomplekset kritisk.
    "Alt dette er snak, som der er nogen der gerne vil have, for enten at gøre folk eller markedets aktører urolige. Men uanset hvordan vi forbereder os, så vil vi få en normal vinter", - sagde Jusjenko.
    I modsætning til premierministerens evigt fortrøstningsfulde argumenter og afståen fra personlige angreb på Jevhen Martjuk, har Julia Tymoshenkos parti "Batkivstjyna" skrevet et brev til præsident Kutjma, hvori de beskylder Martjuk for landsskadelig virksomhed og kræver hans afgang.
    Ukrainske analytikere mener, at dette blot er de første "punch", mens journalisterne i spænding venter på en fortsættelse af krigen, hvis spor kan føres tilbage til hin aften, da Julia Tymoshenko tonede frem for åben skærm i en ophidset TV-debat med oligarken Hryhorij Surkis.
 

06.10.00. Økonomiske frizoner med skiftende succes

Etableringen af såkaldte økonomiske frizoner i Ukraine er et problem. På den ene side er de fordelagtige, fordi de er i stand til at tiltrække store private investeringer til Ukraine og skabe nye arbejdspladser. På den anden side er Ukraines hovedkreditorer - Den internationale Valutafond og Verdensbanken - imod disse frizoner.
    Ideen med at etablere en sådan økonomisk frizone i havnen Reni i Odesa-regionen blev skabt på grund af havnens placering nær ved grænsen til 3 forskellige stater; Ukraine, Moldova og Rumænien. Men den zonen for den forenklede beskatning eksisterer foreløbigt kun på papiret. De længe ventede investorer har derfor ikke travlt. Lige ved siden af er man i Moldova gået i gang med at bygge en konkurrerende olieterminal, som kan blive en alvorlig konkurrent til Odessa-terminalen, som er under opførelse.
    I øjeblikket foregår der forhandlinger mellem Ukraine og Moldova om gensidig udveksling af dele af Odessa-Palang ruten og et kilometer af området i nærheden af Dzhudzhulesht. Hvis det sker, så mener man i Reni, at så vil Moldova ikke alene få adgang til Donau-floden, men vil endvidere også tiltrække strømmen af olieprodukter fra Reni-havnen til sin egen havn gennem den nyopførte olieterminal.

Derimod fungerer den økonommiske frizone i Javorivske i Lviv-regionen på grænsen til Polen med stor succes. Javorivsky-distriktet huser i øvrigt også det militære øvelsesterræn, som bliver brugt af NATO til øvelser i Ukraine. Takke være den økonommiske frizone i Javorivske er det ikke alene lykkedes at bevare de gamle arbejdspladser, men også at skabe over 1.000 nye. Og eftersom Halicien - det vestligste Ukraine - er det områder der er hårdest ramt af arbejdsløsheden, så er oprettelsen af en økonomisk frizone fuldt ud berettiget i denne region. Indbyggerne i de landsbyer, der ligger klods op ad den ukrainsk-polske grænse og som endnu ikke er blevet omfattet af den økonomiske frizone, forsøger at forsørge sig selv på bedste beskub. Tuskhandelen er den mest indbringende form for handel her.
    Det ukrainske sprog kan betragtes som officielt på de dele af polsk område, som ligger på de små grænsemarkeder. Hundredevis af ukrainere ankommer hertil for at tjene til dagen og vejen. Markeder, som det i nærheden af den polske by Korczowice er der et tital af. Vareassortementet er ret stabilt. Polakkerne sælger landbrugsvarer, mens ukrainerne sælger alt det, som de i et begrænset omfang har lov til at køre over den ukrainsk-polske grænse. "Det er kun ører, man kan tjene her, så man lige har til at dække brændselsudgifterne", - siger en polsk handlende. "Vi bytter her, man kan ikke sige at vi handler, - siger en ukrainsk handlende, - vi bytter karftofler til forskellige ting...Det er en slags forretning, tidligere kaldte man det spekulation, nu er det forretning". Ukainerne får lov til at indføre et bundt cigaretter og en flaske vodka til Polen. "Ukrainerne køber kartofler hos os, som de bytter hos russerne og får brød tilgengæld. Det bruger de til at fremstille spiritus, som de så bringer hertil", - siger en lokal polak.
    Med to flasker vodka og et bundt cigaretter krydser ukrainerne flere gange dagligt til fods statsgrænsen. Det er både billigere og hurtigere. "Vores ukrainske love giver ret til at udføre et vist antal cigaretter og et vist antal spiritus. Det benytter de sig af og kører frem og tilbage tre gange dagligt i en eller anden gammel bil, og har hver gang ret til at udføre en vis portion cigaretter og kan dermed nemt tjene en 5-10 $ om dagen", - siger en ukrainsk toldbetjent.
    Denne tuskhandel hen over den polsk-ukrainske grænse er ofte næsten en hovedindtægtskilde for mange af Vestukraines indbyggere, der bor i en arbejdsløshedsramt region. Intensiveringen af kontrollen på den polsk-ukrainske grænse p.g.a Polens kommende indtræden i EU kan sløjfe også denne beskedne indtægtskilde for mange fattige ukrainere.
 

09.10.00. Informationsminister til kamp mod russisk presse

Inden der er gået en måned, kan de ukrainske udgaver af Moskva-aviserne Izvestija, Trud, Komsomolskaja Pravda, Agrumenty i Fakty, MK og andre blive lukket, skriver den ukrainske internetavis UP. De og andre russiske aviser, som udkommer med tilføjelsen "i Ukraine", har fået et "gult kort", altså en advarsel fra Ukraines statskomite for informationspolitik, der siden nytåret har haft den forfatteren og medlemmet af nationalistpartiet Rukh Ivan Dratj som formand og en slags kombineret informations-og kulturminister. Dratj's statskomite udsendte forleden en erklæring, hvori den advarede aviser som MK v Ukraine, Izvestija-Ukrajina, Trud-Ukrajina om, at udgivelsen af dem i Ukraine kan blive forbudt.
    "Vi vil i hvert fald tage forholdsregler i den retning, hvis udgiveren ikke opfylder vores krav", - meddelte direktør for en af informationskomiteens afdelinger, Serhij Kvit, til UP. Som det hævdes i statskomiteen for informationspolitik, så er disse krav sådan set allerede indskrevet i lovgivningen. En udgiver, som er inregisreret i Ukraine og har tilsvarende udenlandske udgivelser, skal udkomme i overensstemmelse med de statslige registreringsattester. Hos nogle af de omtalte russiske udgivere som Trud-Ukrajina, Izvestija-Ukrajina, Komsomolskaja Pravda og Sovershenno Sekretno, står der i licensen, at publikationens officielle sprog er russisk og ukrainsk, oplyser hr. Kvit. Men der er ikke skyggen af ukrainsk i disse publikationer. Desuden mener man i statskomiteen, at " de stort set alle tillader sig groft at overtræde den eksisterende presselovgivning, hvorved de udsætter de sande ukrainske massemedier for en konkurrenceforvridning", - hedder det i erklæringen. Statskomiteen for information går længere endnu, idet den hævder, at disse aviser "reelt optræder som officielt skalkeskjul for en illegal (ikke beskattet) indførsel af mange millioner oplag af de tilsvarende avisers russiske udgaver". Det er de sidstnævnte aviser, som man kan købe på en hvilken som helst metro-station i Kyiv.
    Ifølge UP er flertallet af de store russisk-ukrainske avis join-ventures til en vis grad uafhængige af Moskvas redaktionelle linje, og er fuldt ud selvfinansierede juridiske entiteter i Ukraine. Nogle af dem køber blot noget af deres materiale hos de russiske redaktioner. Og samtlige publikationer arbejder for at få den maksimale profit ud af deres bladvirksomhed. Dvs. at den illegale indførsel af de russiske udgaver af disse aviser påfører dem tab. Men i statskomiteen for informationspolitik besvarede man denne påstand på følgende vis: "strukturer der har de samme navne kan ikke være uafhængige af hinanden".
    Hermed er det ikke slut med lovovertrædelserne. Ifølge Ivan Dratj's komite så bliver aviserne "ikke udgivet i Ukraine, og i deres adressefortegnelser står redaktionens Moskva-adresse, mens der i avisernes kolumnetitler bliver bragt navne på russiske udgivelser. Derudover indeholder udgivelserne russisk reklame, som ikke bliver beskattet i overensstemmelse med Ukraines skattelovgivning". "De må forstå, at disse bladudgivere lægger meget mindre arbejde i det, end journalisterne fra de ukrainske blade, - forklarer Serhij Kvit. - Og visse blade fører krigspropaganda, når de belyser begivenhederne i Tjetjenien".
    Hvis man skal følge den logik, skriver UP, så arbejder TV-stationen "Inter", som sender det russiske statsfjernsyns programmer, også mindre. Ligesom "Den nye kanal", som sender fodboldkampe fra England, også må arbejde mindre end UT-1, som ikke engang er i stand til at sende kampe fra den hjemlige fodboldturnering. Hvad med at forbyde Internettet, hvor der også er meget information fra Moskva, skriver UP sarkastisk.
    Statskomiteen for informationspolitik foreslår "indenfor en måned" at få bragt forholdene i overensstemmelse med ukrainsk lovgivning. "Hvis de lovlige krav ikke bliver opfyldt, vil statskomiteen tage skridt til at standse udgivelsen af disse blade med hjemmel i § 18 og 41 i loven "Om trykte massemedier (pressen) i Ukraine", - hedder det i erklæringen.
    UPs kommentar er, at avisen ikke har noget imod, at man sætter en stopper for udenlandsk diktat. Avisen er også foruroliget over, at love ikke bliver overholdt. Men alligevel mener UP, at visse af statskomiteens argumenter ikke har plads i det 21. århundrede, som er kendetegnet ved - i det mindste i den civiliserede verden - frie informationsstrømme. Desuden er det netop i den russiske presse i Ukraine, at man finder mange interessante detaljer vedrørende de ukrainske realiteter, som de "rene" ukrainske publikationer af en eller anden grund holder sig tilbage fra at offentliggøre.
 

09.10.00. Journalist har nu været forsvundet i 25 dage

Den ukrainske indenrigsminister Jurij Kravtjenkos beretning i fredags i parlamentet om politiets eftersøgning af den nu på 25 døgn forsvundne journalist Georgij Gongadze, bragte efter Gongadzes kollegaers opfattelse ikke nogen afklaring i sagen.
    Ifølge Ukraines førende internetavis UP, som Gongadze var leder af indtil han sporløst forsvandt den 16. august, opremsede Kravtjenko meget grundigt alle mulige forholdsregler, som politiet har gjort, for at finde Gongadze, men uden at tilføje noget som helst nyt i forhold til det, som hans stedfortræder Mykola Dzhyha sagde onsdag i sidste uge. Ganske vist bekræftede indenrigsministeren, at politiet har taget "hidtil uset omfattende" skridt for at finde journalisten. Men sagen har ifølge Kravtjenko "fået en politisk undertone".
    I betragtning af, at Gongadzes forsvinden takket være massemedierne og hans kollegaer har fået en anden undertone end blot en strafferetslig, nemlig politisk, mens selve sagen også er blevet lagt mærke til rundt om i verden, ja så er politiets indsats så sandelig "hidtil uset omfattende".
    "For første gang i kriminalhistorien har man givet tilladelse til, at den forsvundes kone Myroslava og UPs redaktær Olena Prytula blev inddraget i efterforskningen. Jeg tror, at det skridt vil medvirke til en mere objektiv eftersøgning på grundlag af tillid og fordomsfrihed overfor ordensmyndighedernes handlinger", - sagde indenrigsminister Kravtjenko.
    Ifølge redaktør Olena Prytula så har hun selv kun en gang været med til et møde i den gruppe politifolk, som er blevet sat på sagen. Desuden har hverken Prytula eller, så vidt hun er orienteret, Georgij Gongadzes kone mulighed for effektivt at kunne kommunikere med de personer, som eftersøger Georgij. De to kvinder snakker udelukkende med politifolkene via ministerens assistenter eller hans stedfortræder, som så efter eget skøn træder i forbindelse med dem. Som regel sker det ikke. Nok fordi, der ikke er noget nyt at sige.
    Det var ifølge UP desuden kendetegnende, i hvilken rækkefølge ministeren opremsede de forskellie forsvindingsteorier, - "forsvinden i forbindelse med problemer opstået på grundlag af sociale og daglige relationer, en forbrydelse, forsvinden i kraft af journalistens arbejde og offentliggørelse af kritiske artikler i UP.
    Det er uklart, om dette betyder, at Kravtjenko er meget skeptisk overfor det mulige politiske motiv i Gongadzes forsvinden, eller om han bare kom til at formulere sig forkert, da har udtalte en bekymring for, at visse personer  havde forsøgt at binde ham denne sag på halsen.
    Forespurgt af parlamentsmedlemmerne om, hvorfor hans (Kravtjenkos, red.) navn blev nævnt i en anonym opringning til den georgiske ambassade i Kyiv kort tid efter Gongadzes forsvinden (sammen med Kravtjenko nævnte den anonyme opringer politikeren Oleksandr Volkov og deputeret i Moskva-distriktets råd i Kyiv, Kysil, som de tre personer, der angivelig vidste, hvor Gongadze befandt sig) svarede Kravtjenko: "Der er instruktøter, som vil have gavn af at sætte mit navn ind".
    I den forbindelse dukkede der nye detaljer op - ministeren oplyste, at Georgiens ambassadør dagen efter den omtalte anonyme opringning udsendte en særlige note, hvori han undskyldt for udbredelsen af en sådan information. Derudover, sagde Kravtjenko, at den sekretær på den georgiske ambassade, som modtog opringningen hverkend talte russisk eller ukrainsk. "Døm selv, hvem der har gavn af det", - sagde ministerene.
    Kravtjenko oplyste desuden, at politiet havde fundet den gruppe personer, som observerede Kravtjenko på et tidspunkt i juli i år. Bl.a., sagde ministeren, har man identificeret "en bilejer, hvis nummerplade er blevet identificeret". Men uanset, at visse personer er identificeret, så mente ministeren det åbenbart ikke for relevant at meddele parlamentet, hvem disse mennesker var og hvorfor de observerede Gongadze. Desværre havde de folkevalgte, der mere tænker på sit eget politiske image, ikke tid til at forlange et klart svar både på denne og på andre af de mange uklarheder i denne sag.
    Fletallet af de spørgsmål, som indenrigsministeren fik stillet fra salen, blev stillet ikke så meget for at afklare sandheden som for at fortælle alt, hvad de mener om Kravtjenko.
    Ministeren oplyste endvidere, at politiet årligt i gennemsnit får 34.000 henvendelser om borgeres forsvinden. 31.000 af dem, som er forsvundet, bliver enten fundet eller får deres skæbne opklaret. Kun færre end 0,5% af de opklarede forsvindinger er blevet ofre for en forbrydelse. Sidste år led 128 personer af de 31.200 som efterlystes en voldsom dødm hvilket svarer til 0.4% af dem, der er meldt savnet til politiet.
 

09.10.00. Zhirinovskij på skandaleagtigt besøg i Kyiv

Den yderliggående russiske nationalist Vladimir Zhirinovskij, som i dag er næstformand for det russiske parlaments 2. kammer Dumaen, aflagde torsdag-fredag i den forgange uge et lynvisit i Kyiv, inden han drog videre til Jugoslavien. Som man kunne forvente løb det ikke stille af sig. Torsdag aften deltog Zhirinovskij i et talk-show på TV-kanalen STB, hvor han bl.a. betegnede det jugoslaviske folks opstand mod Slobodan Milosevic som provokation iscenesat af USA og NATO for at holde Rusland ude af Balkan "i de næste 50 år". Desuden sagde han, at Ukraine skulle glemme alt om at blive medlem af EU, fordi "ikke engang Tjekkiet vil blive det før 2030, hvis de da ikke er indlemmet i Tyskland til den tid".
    Torsdag måtte Zhirinovskij aflyse et besøg på redaktionen for Ukraines største avis Fakty. Årsagen var officielt, at hans møde med de ukrainske parlamentarikere fra Radaens udenrigsudvalg "trak ud". Reelt var forklaringen snarere, at Zhirinovskij valgte TV-stationen STB som et mere direkte talerør. Mødet i Radaen trak rent faktisk ud, eftersom medlemmer af nationalistpartiet Rukh demonstrerede under udvalgsmødet og forlangte, at Zhirinovskij blev smidt ud af bygningen. Det var udelukkende takket være Zhirinovskijs bodyguards, at et decideret slagsmål mellem den russiske højrenationalist og hans ukrainske modparter opstod inde i Verkhovna Radas bygning, skriver avisen Fakty.
    De ukrainske folkevalgte fik meget sent at vide, at Dumaens vice-formand kom på besøg. Den russiske ambassadør i Kyiv Ivan Abojimov underrettede Radaens formand Ivan Pljusj herom. Den officielle anledning til besøget var, at Zhirinovskij skulle drøfte nogle spørgsmål omkring økonomiske modregninger mellem Ukraine, Rusland og Moldova. Desuden ønskede Zhirinovskij at mødes med Radaens udenrigsudvalg og sin direkte kollega, vice-formanden Stepan Havrysh.
    Dele af Radaens medlemmer forhindrede journalisterne i at lave en improviseret pressekonference i Radaen. Hvad angår den egentlige årsag til Zhirinovskijs hurtige besøg i Ukraines parlament, så mente deputeret Bohdan Bojko fra Rukh, at han var kommet for at forsvare de "sovjetiske officerer", som den ukrainske sikkerhedstjeneste SBU har sigtet for forsøg på at gennemføre et statskup. Forklaringen på de national-demokratiske ukrainske deputeredes reaktion var, at de fordømmer enhver form for chauvinisme, såvel russisk som ukrainsk. Ifølge Bojko har Zhirinovskij gang på gang demonstreret chauvinistiske synspunkter, og burde derfor formenes adgang til det ukrainske parlament.
    Derimod var fungerende formand for udenrigsudvalget, Oleksandr Pukhkal, mindre kategorisk overfor den russiske politiker. Pukhkal sagde, at man sagtens kunne føre en dialog med Zhirinovskij. På trods af sine til tider vitterligt chauvinistiske udtalelser, kunne Zhirinovskij under forhandlingerne med de ukrainske kollega indrømme, at Moskva rent faktisk skylder Kyiv for brugen af Sortehavsflådens infrastruktur. Desuden bemærkede Zhirinovskij ifølge Pukhkal, at han og hans parti LDPR intet har imod Ukraines uafhængighed og dens ret til at have sin egen linje i udenrigspolitikken. For så vidt angår Unionen af sovjetiske officerer, som SBU altså lige har anholdt, så erklærede den russiske politiker, at hele sagen blot var en provokation fra Vestens side for destabilisere situationen i det postsovjetiske område.
 

09.10.00. Turkmenistan vil sikre Ukraine med naturgas

Allerede fra oktober måned i år kan turkmensk naturgas blive leveret til Ukraine, og det vel at mærke uden vestlige bankers garanti, skriver UP. Lederen af Ukraines statslige olie-og gasselskab, Vadym Kopylov, fortalte på en pressekonference i torsdags om betingelser for de turkmenske gasleverancer, som blev aftalt under præsident Kutjmas besøg i den centralasiatiske stat for en uge siden.
    "Leverancerne af turkmensk gas til Ukraine vil blive indledt ligeså snart, at Ukraine er parat til det", - blev Kopylov citeret for at sige af nyhedsbureauet Interfaks-Ukrajina. Ifølge aftalen skal der oprettes en sikringsfond i størrelsesordenen 7 mill. $, samt en ugentlig forudbetaling fra ukrainsk side for den gas, som skal leveres fra Turkmenistan. Men uaget de rimeligt hårde betingelser, kunne lederen af "Naftohaz Ukrajiny" ikke skjule sin tilfredshed: "Det er et vigtigt skridt henimod spredningen af leverancerne af brændels-og energiressourcer". Kopylov understregede, at
Ashgabad-aftalen har gjort det muligt at opnå balance hvad angår de ukrainske gasforsyninger for årene 2000-2001.
    "Sejren i disse forhandlinger er vores", - erklærede Kopylov til journalisterne. Hans forrige besøg i Turkmenistan i september i år gav ikke det ønskede resultat; nemlig en nedsættelse af prisen for gas. Det skete først, da Ukraines præsident personligt aflagde visit i landet og førte direkte forhandlinger med sin kollega Turkmenbashi Nijazov.
 

10.10.00. Byrådet i Lviv forbyder umelodisk musik

Byrådet i den vestukrainske by Lviv, som er et arnested for den nationale vækkelse i Ukraine, forsøger nu at beskytte sine borgere mod "umelodisk musik". En initiativgruppe bestående af deputerede i Lvivs byråd har udarbejdet et lovforslag om "Normaliseringen af det melodiske (akustiske) miljø i Lviv", skriver UP. Hvis lovforslaget bliver vedtaget, skal hver eneste af byens mange hyggelige kafeer og restauranter have udstedt en "licens til synkroniseringen af byen Lvivs objekter". Denne licens vil angive det synkroniserede lokales eller friluftsområdes areal, den nærmeste afstand til en beboelse eller hotel, sygehus, klinik, kursted, undervisningsområde eller andre bygninger, samt måden hvorpå synkroniseringen vil finde sted.
    Fra kl. 7.00 til kl. 23.00 må lydstyrken ikke overstige 70 decibel, og fra 23.00 til 7.00 er grænsestøjniveauet 45 decibel. Der må kun spilles musik på sommerfriluftsarealer om dagen, uden brug af lydforstærkere og med en begrænsning af grænsestøjniveauet til 60 decibel, meddeler Interfaks-Ukrajina ifølge UP.
    "Listen over intern og ekstern synkronisering, herunder den som finder sted i forsamlingshuse, fastsættes selvstændigt af den lokale ledelse for disse institutioner eventuelt efter samråd med brugerne. Men denne liste skal opfylde de krav til ukrainsk kultur, som den ukrainske forfatnings §§ 10,11,17,23 og 24 stiller, samt byen Lvivs statut. For at støtte det ukrainske sprog som det statslige sprog, skal det ukrainske sprog under et objekts synkronisering sikres en fortrinsret, inklusive objetktets musikalske udformning", hedder det i lovforslaget, som forventes vedtaget inden længe.
    Disse tiltag finder sted for at sikre Lvivs indbyggere og gæster retten til en rolig ferie og fritid, samt for at "medvirke til borgernes og især ungdommens kulturelle og patriotiske opdragelse og støtte det ukrainske sprogs status som statssprog".
    Lovforslaget er blevet offentliggjort for at byens indbygger skal kunne stifte bekendtskab med det og udtrykke deres mening, og først herefter vil forslaget blive til lov gældende for byen Lviv.
    Dette lovforslag blev affødt af den anti-russiske bølge, som opstod i Lviv, da to russisktalende ukrainere den 29. maj i år myrdede den kendte og populære ukrainske pop-sanger Bilozir på en cafe i byen, efter at Bilozir havde nægtet at synge en sang på russisk. Den ene af morderne er søn til den daværende politichef i byen. Begge to har efter sigende undgået en sigtelse.
 

10.10.00. Årsagen til udbrud af hudsygdom i Mykolajiv fastslået

Årsagen til udbruddet af en giftig hudsygdom (toksikodermi) i fem landsbyer i den sydøstlige Mykolajiv-region var, at en brat opstået smitte med en hel række af meget giftige kemiske stoffer. Det er den konklusion, som både ukrainske og udenlandske eksperter er nået frem til efter en detaljeret undersøgelse af de tilskadekomne. De farlige kemiske forbindelser opstod "som følge af, en termisk destruktion af PVC isoleringerne på ledninger som bruges til militære formål, en afskæring af metalkonstruktionerne, farvede metallers smeltning samt tilstedeværelsen af en høj nitratkoncentration i miljøet".
    Den ukrainske regering har bevilget 2 mill. Hryvna (0,4 mill. euro) til arbejdet med at udbedre skaderne efter ulykken. Af de penge er 715.000 Hryvna øremærket til humanitær bistand og 800.000 er øremærket til byggeriet af en vandledning.
 

10.10.00. EU-kommissionen går imod Ukraines og Polens interesser

EU-kommissionen vedtog i går et dokument, hvori den klart tilkendegiver, at EU er parat til at støtte Rusland i opførelsen af en gasrørledning fra Rusland til Vesteuropa, der går udenom Ukraine. Ideen tilhører bestyrelses- formanden for det russiske olie-og gasselskabs Gazproms Rem Vjakhirev og er de seneste måneder blevet genstand for aktiv lobbyisme fra russisk side i EU.
    Tilbage i april i år erklærede polske eksperter og politikere enstemmigt, at en gasledning udenom Ukraine (og igennem Polen) ville være i strid med Polens nationale interesser og understregede, at byggeriet af et sådant ledningsnet ville skubbe Ukraine i armene på Rusland.
    Dagen efter præsident Aleksandr Kwasniewskis jordskredssejr ved det polske valg lykønskede Ukraines præsident Leonid Kutjma sin polske ven og kollega med sejren og sagde, at han havde været "bekymret under optællingen". Det kan ellers undre lidt, for hvis Kutjma ellers havde fulgt med i de polske meningsmålinger op til valget, så ville han vide, at det hele kun var et spørgsmål om størrelsen af Kwasniewskis sejr, idet hans nærmeste rival kun fik 18% af stemmerne.
    Aleksandr Kwasniewski vågnede op til det, der kan blive det næste store opgør mellem Polen og de toneangivende EU-lande. Og stridens kerne vil vel og mærke ikke være Polen, men Ukraine. Meddelelsen om, at EU-kommissionen havde godkendt at medfinansiere en gasrørledning, der går udenom Ukraine, blev skarpt kritiseret af alle førende polske politikere. "Det er en dårlig nyhed", - kommenterede den genvalgte præsident Kwasniewski EU-kommissionens ovenomtalte beslutning. Vice-premierminister Janusz Steinhof forsikrede, at Polen under ingen omstændigheder ville ændre sin position og gå med til at spille hazard med de ukrainske interesser.
    Den kendte polskfødte amerikanske politolog og rådgiver for Clinton-regeringen Zbigniew Brzezinski sagde i går til sine tidligere landsmænd: "Et positivt eller nyttigt udgang på denne sag set udfra et ukrainsk synspunkt afhænger ikke kun af Polen; der bliver brug for en fast position fra USAs side i forhandlingerne med EU".
 

10.10.00. Ukraine tilbyder EU-lande at privatisere sine gasrørledninger

I går fløj en gruppe deputerede fra det ukrainske parlament med vice-formand Stepan Havrysh og formanden for Radaens brændsels-og energiudvalg Oleksandr Hudyma i spidsen til Wien. Formålet med deres besøg er at får en diskussion med deltagerne i den internationale konference om transport af olie-og gas i SNG-landene og den kaspiske region om Ukraines forslag om privatiseringen af de ukrainske gasrørledninger.
    Inden afrejsen til Wien holdt Stepan Havrysh en pressekonference i Radaen. Pressekonferencen blev holdt under indtryk af EU-kommissionens melding om, at man gerne vil støtte Ruslands planer om at bygge en ny gasrørledning til Vesteuropa, bare udenom Ukraine. Stepan Havrysh havde sin egen teori om, hvorfor der nu var opstået en pro-russisk orientering i EU-kommissionen. Den går ud på, at Gazprom har fundet en række solide partnere i Europa, som gerne vil gå med til at investere de nødvendige penge - og tid - i opførelsen af en gasrørledning udenom Ukraine. "Det er meget store penge, det drejer sig om, - sagde Havrysh. - Det er mindst 50 mia. $, der vil være brug for til byggeriet af et ledningsnet, der [i kapacitet] svarer til det, som i dag går igennem Ukraine. Og i dag ser man ikke kun lobbyisme af dette projekt fra Ruslands side, men også fra Europa, netop fra de strukturer, som forventer at få visse fortrinsrettigheder".
    Vice-formanden for parlamentet mener, at man for at forsvare de ukrainske interesser bør privatisere de eksisterende ukrainske gasrørledninger, men på en sådan måde, at man på den ene side involverer de største europæiske og russiske selskaber, men på den anden side lader den ukrainske stat beholde 51% af aktierne. Blandt de europæiske partnere ser Havrysh først og fremmest "Ruhrgas" og "France de gas", mens det fra Rusland bliver Gazprom. Det er netop de tre selskaber, som er initiativtagerne til byggeriet af den nye gasrørledning udenom Ukraine. Ideen er blevet bekræftet under et møde, som Havrysh holdt i går morges med præsident Kutjma. Ifølge Havrysh sagde Kutjma, at "uden en fælles løsning på dette problem indenfor trekanten Ukraine- Rusland-Europa vil vi ikke kunne løse ét eneste problem i fremtiden". Desuden oplyste Radaens vice-formand, at tre udenlandske revisionsselskaber har vurderet de ukrainske gasrørledninger til at være mellem 23 og 36 mia. $ værd. Hvis det lykkes Ukraine at få bare 20 mia. $ ved en privatisering, vil man ifølge ham kunne kanalisere disse penge over i en reform af landets olie-og gaskompleks.
 

11.10.00. Kutjma villig til en privatisering af gastransitnettet

Præsident Kutjma støtter ideen om, at det russiske gasselskab "Gazprom" og vestlige gasselskaber bliver involveret i de ukrainske gasrørledningers videre arbejde. Dermed menes præsidenten at have givet den længe ventede accept af, at de ukrainske gasrørledninger, der er et af landets vigtigste såkaldte strategiske objekter, delvist privatiseres af udenlandske investorer, skrev UP tirsdag.
    "Præsidenten er enig i den tanke, at det ukrainske gastransitnets videre arbejde kræver, at man involverer først og fremmest Gazprom og repræsentanter for europæiske selskaber, som gerne ville tage del i en åben licitation omkring privatiseringen af det ukrainske gastransportsystems objekter, idet Ukraine dog beholder 51% af aktierne, oplyses det med henvisning til nyhedsbureauet UNIAN. Kutjma kom med sin principielle accept under et møde forleden dag med Radaens vice-formand Stepan Havrysh og formanden for Radaens brændsels-og energiudvalg Oleksandr Hudyma.
    Ifølge UP er der dog én ting, der falder i øjnene: nemlig fraværet af kategoriske formuleringer: præsidenten bedømte blot muligheden for en diskussion omkring netop dette tema og muligheden af at gøre spørgsmålet aktuelt for Rusland og Europa ret positivt.
    Ifølge Havrysh er en drøftelse af spørgsmålet om privatiseringen af det ukrainske gastransportsystems objekter nødvendig for at stoppe alle diskussioner om et nyt gastransportsystem fra Rusland til Europa udenom Ukraine og overbevise investorerne om, at den ukrainske rute er den korteste og mest effektive vej for russisk gas til Europa.
    Problemet for Ukraine er, at russerne tilsyneladende har opgivet at få en stabil gasforsyning via det ukrainske gasrørledningsnet, fordi de vestlige gasimportører bliver ved med at klage over, at de aftalte mængder gas ikke når frem. Rusland beskylder Ukraine for at stjæle den russiske gas og sælge den videre til Polen, Ungarn og Rumænien. Præsident Kutjma har bl.a. i et opsigtsvækkende interview i det tyske blad Der Spiegel indrømmet, at Ukraine reelt ikke har anden udvej end at "tappe" af den russiske gas på dens vej til Europa.
    EU gav i starten af denne måned sin tilslutning til en fordobling af den russiske gaseksport til Europa (reelt EU). Ifølge en af de realistiske varianter kan dette kun lade sig gøre, hvis man forøger transportkapaciteten, dvs. nettet af gasledninger. Repræsentanter for især de tyske og franske gasselskaber har sammen med det russiske Gazprom udtalt sig til fordel for, at opføre det nye transportnet udenom Ukraine. Derfor har Ukraines mission i EU sendt en note til EU-kommissionens formand Romano Prodi, kommissæren for energispørgsmål, Europaparlamentet og andre internationale institutioner, oplyste Radio Liberty i går. I noten hedder det, at Ukraine i løbet af årtier ikke én eneste gang har overtrådt aftalerne omkring transitten af olie og gas fra Rusland til Europa via Ukraine. "Sikkerhedsniveauet på Ukraines transportledninger er en af de højeste i Europa", - hedder det i dokumentet ifølge UP. Den ukrainske mission fremlægger følgende tal: I 1992 blev der transporteret 92 mia. kubikmeter gas via Ukraine. Sidste år var dette tal steget til 119 mia. kubikmeter gas. Selv beskedne investeringer i de ukrainske gasrørledninger vil være nok til, at de ukrainske ledninger vil kunne transportere 30 mia. kubikmeter gas ekstra. Olierørledningerne vil kunne transportere over 11 mill. tons olie ekstra. Ukraine-missionens communiqué fastslår desuden, at transporten af de russiske energiressourcer via Ukraine er den billigste i Europa. "Derfor er det formålstjentlige ikke at søge efter alternative transportveje for den russiske olie og gas, men at søge efter muligheden for en yderligere belastning af det allerede eksisterende net", hedder det fra de ukrainske diplomater i EU. Roman Shpek, som er Ukraines repræsentant ved de europæiske strukturer i Bruxelles, er en af Ukraines mest indflydelsesrige økonomer og forhandlere i Vesten.
    Selv Gazprom indrømmer da også, at man for fuldstændigt at udelukke Ukraine fra transporten af russisk gas til Europa, er nødt til at bygge syv nye gasrørledninger. Det sagde Petr Rodionov, som er næstformand for Gazproms bestyrelse, meddelte Radio Libertys ukrainske afdeling. Han understregede, at Gazprom har kontrakter for så vidt angår leverancer af gas til Europa til 200 mia. kubikmeter årligt, hvoraf de 130 mia. kubikmeter går gennem Ukraine. Men for at bygge en enkelt gasrørledning med en kapacitet til at transportere 25-30 mia. kubikmeter gas årligt, kræves der en investering på 3-4 mia. $. Derfor er den amerikanske station Radio Libertys konklusion den, at det er åbenlyst, at hverken Rusland alene eller et konsortium med deltagelse af ledende vestlige firmaer vil kunne bygge det alternative system af gasrørledninger.
 

11.10.00. Tymoshenko foreslår gasledning fra Turkmenistan til Ukraine

Vice-premierminister med ansvar for brændsels-og energikomplekset Julia Tymoshenko fremlagde i går en beretning om regeringens reformer i energisektoren og forberedelsen til vinteren. Hun er overbevist om, at intet kan forhindre befolkningen og virksomhederne i en normal vinter. Samtidigt med den sædvanlige optimistiske beretning om forberedelsen til den ny fyringssæson fremsatte vice-premierministeren nogle strategiske teser omkring Ukraines energisikkerhed. Hun forsøgte at overbevise politikerne i parlamentet Radaen om, at det nu er på tide at stoppe diskussionerne omkring byggeriet af olierørledningen mellem Odessa og Brody, som der ikke er noget alternativ til.
    Centralt i Tymoshenkos beretning stod forslaget om, at relationerne til den centralasiatiske stat Turkmenistan burde udvikles til et strategisk partnerskab med henblik på at involvere Turkmenistan i byggeriet af et nyt gastransportsystem. "Dette system kan være slagkraftigt og uafhængigt af, hvad Rusland bygger. Sådanne projekter er allerede udviklet konceptuelt i regeringen, og projektet vil kunne forene Turkmenistan og Ukraine gennem Sortehavet i et lignende projekt, som det Gazprom har under opførelse - "Den blå strøm". Tymoshenko var skeptisk overfor ideen om at privatisere det ukrainske gastransportnet, som foreslået forleden dag af bl.a. Radaens næstformand Stepan Havrysh.
    Den vigtigste bestanddel af regeringens nye strategi for energipolitikken er en genoplivning af kulsektoren. For første gang i løbet af de senere år er et møde i ledelsen i Ukraines uafhængige kulminearbejderforbund ikke afsluttet med en opfordring til strejker, sagde formand Mykhajlo Volynets. Julia Tymoshenkos vigtigste modstandere - oligarkerne - var i går fraværende i parlamentet. Selv medlemmer af de fraktioner, som er kritiske overfor regeringen, udtalte sig i går meget moderat: "Regeringen har lagt mange anstrengelser i en forberedlse til vinteren...Julia Tymoshenko har en stor erfaring indenfor den ukrainske enerigsektor.", sagde Oleksandr Abdulin fra fraktionen "Regionernes genfødsel". Oleksandr Moroz fra socialistpartiet kritiserede det interne slagsmål mellem regeringen og de dele af det udøvende magtapparat, som forsøger at modarbejde den.
    Ifølge den ukrainske regerings statistik er produktionen af elektricitet i Ukraine på samme niveau som sidste år, idet produktionen på vandkraftværkerne er faldet lidt, mens den tilsvarende er steget på kraftvarmeværker og A-kraftværker. I år har der været 3 atomblokke mere til at producere strømmen end sidste år. Samtidigt er problemet med betalingen for det russiske atombrændsel allerede løst. Tymoshenko forsikrer om, at de to atomreaktorer på Khmelnitskij og Rivne værkerne vil blive færdigbygget, også selvom Vesten ikke vil støtte Ukraine økonomisk.
    Udvindingen af olie er steget i Ukraine i forhold til sidste år. Ukraines gæld til det russiske selskab "Itera", der bl.a. transporterer gas til Ukraine, er næsten halveret ved starten af oktober i år. Den likvide andel af den ukrainske forbrugers månedlige betaling for den forbrugte gas steg i løbet af året fra 10% i januar til utrolige 150% i gennemsnit de sidste 4 måneder. Det uklart hvordan sådanne tal kan opstå. Desuden har de ukrainske kulminearbejdere udvundet næsten 150.000 tons kul mere i forhold til det oprindeligt planlagte. Dog er statens lønefterslæb i forhold til kulminearbejderne fortsat på over 1,7 mia. Hryvna (350 mill. euro).
 

11.10.00. Skattechef beskylder regeringen for skattefiduser

Formanden for Ukraines skatteadministration, Mykola Azarov, erklærede i går på et møde i koordinationsrådet for bekæmpelse af den organiserede kriminalitet og korruption, at der i Ukraines brændsels-og energikompleks bliver udarbejdet diverse kombinationer, som skal føre penge ud af Ukraine og placere dem på udenlandske konti. I går udsendte skattevæsenet en pressemeddelse, som blev delt rundt i Radaen midt under Tymoshenkos beretning. Pressemeddelelsen dementerede reelt samtlige de tal, som vice-premierministeren fremlagde.
    Forleden dag havde Azarov fremlagt følgende tal: De regionale energiselskaber Dnipro, Donbass og Centrenerho har indgået aftaler med israelske, amerikanske og britiske firmaer om leverancen af importeret kul til Ukraine, som skal betales via estiske, russiske, amerikanske og polske banker. Kullet skal leveres udelukkende fra det russiske kulbassin i byen Vylovo. Ifølge Azarov er det "meget mærkeligt", at man har valgt lige netop disse firmaer, når der findes andre kendte og solide selskaber i verden. Ifølge skattechefens regnskab har den ukrainske kul,- energi- og olie-og gassektor fået det halve af det, som regeringen har offentliggjort. På alle andre områder udgør forskellen i forhold til regeringens tal 40-60%. Ifølge Julia Tymoshenko skyldes de store afvigelser "forskellige statistiske metoder".
 

11.10.00. TV-og radiorådet går i gang med ukrainisering

Ukraines TV-og radioråd vil formene adgang til æteren for de elektroniske massemedier, som ikke har den nødvendige licens dertil. Antallet af TV-og radioselskaber i Ukraine kan dermed blive væsentligt formindsket i løbet af kort tid, meddelte rådet i går på en pressekonference. Ifølge TV-og radiorådet kan næsten hver eneste af de 791 registrerede selskaber i Ukraine få frataget licensen p.g.a. overtrædelse af sprogpolitikken, manglende egenproduktion og ulovlig  genudsendelse af udenlandske programmer.
    Medlemmerne af Ukraines TV-og radioråd mødtes for første gang nogensinde samlet på en pressekonference. Det tidligere så omstridte råd vil arbejde efter det leninistiske princip "hellere mindre, men bedre". Det drejer sig om en reduktion af antallet af TV-og radioselskaber i Ukraine via en frasortering af de økonomisk svageste og sammenslutning af en række selskaber. Desuden vil man via licentieringen finde ud af, hvem der er det pågældende selskabs stifter, og hvad dennes økonomiske muligheder er. Medlemmer af rådet vil kræve en ubetinget overholdelse af loven om, at mindst 50% af TV-og radioselskabernes programflade skal bestå af egenproduktion og at de overholder kravene om brugen af ukrainsk som statssprog. Det vil blive forbudt at sende vold og "fordærvende udsendelser" før kl. 22.00.
    De TV-og radioselskaber, som for mindst 30% vedkommende finansieres af udenlandske investorer, vil blive udsat for sanktioner fra rådet. Det er dog stadig uklart, hvad der bliver af ideen om skabelsen af et såkaldt borger-TV. Ifølge rådet er det noget lovgiverne må klare.
    Når frekvenserne skal deles ud på ny, har medlemmernes af TV-og radiorådet lovet at være objektive og fordomsfrie.
 

12.10.00. "Itera" lukker for gas til Ukraine

Det russiske selskab "Itera", som er en del af den russiske olie-og gasgigant "Gazprom", har reduceret leverancen af naturgas til Ukraines elektricitets- producenter med mere end det femdobbelte, skriver UP. Årsagen er den efterhånden velkendte: at Ukraine skylder for den leverede gas.
    "Fra den 9. oktober skærer selskabet ned på gaforsyningen til de ukrainske elgenererende selskaber, fra 30 mill. kubikmeter til 4,8 mill. kubikmeter i døgnet", - oplyste pressetalsmanden i selskabet "Itera-Holding", Mykola Semenenko. - Dette skyldes et fald i afregningerne for den modtagne gas". I september betalte de ukrainske selskaber ifølge Semenenko kun for 27,4% af den modtagne gas. "D.v.s. at reelt har reduceret forsyningen til betalingsniveauet", - sagde pressechefen.
I 2000 har "Itera" været den vigtigste sælger af gas til Ukraine. Ifølge Mykola Semenenko udgør de ukrainske forbrugere gæld til "Itera" lige nu 210 mill. $. Af disse udgør omkring de elektricitetsgenererende selskabers gæld henved 50 mill. $.
    Ifølge den ukrainske regerings aftale med Turkmenistan om gasleverancer i 2000-2001 er det ellers netop "Itera" der skal stå for transitten fra Turkmenistan til Ukraine. Så spørgsmålet er nu, hvilken pris "Itera" vil forlange for at forsyne Ukraine med gas fra Turkmenistan.
 

12.10.00. EU: Ukraine har markedsøkonomi

EUs ministerråd har anerkendt Ukraine som et land med markedsøkonomi. Det betyder, at Ukraine nu ikke længere rangerer sammen med lande som Kuba og Nordkorea. Den glædelige nyhed blev i går meddelt af vice-økonomiminister Andrij Hontjaruk, oplyste Interfaks-Ukrajina ifølge UP. Ukraine er anerkendt som et land med markedsøkonomi 10 år efter landets uafhængighed. På den ene side er det en trist oplysning, på den anden side er den glædelig. Herefter vil ukrainske produkters position på det europæiske marked givetvis blive styrket. Det gælder først og fremmest anti-dumping procedurerne. Desuden har Ministerrådets beslutning tilnærmet Ukraine til landets indtræden i WTO
    Ganske vist afviser en af Ukraines største donorer - USA - fortsat at anerkende landet som markedsøkonomisk. Men som Hontjaruk gentagne gange har sagt, så befinder forhandlingerne med USA sig langt fra den afsluttende fase.
 

12.10.00. Kutjma forbyder al tyveri af russisk gas

Præsident Kutjma udsendte i går et kategorisk forbud mod aftapning af russisk gas, som transporteres via Ukraine til Vest-og centraleuropa. Det har han pålagt premierminister Viktor Jusjenko og lederne af den ukrainske olie-og gassektor af sørge for. I en kommentar til dette dokument udtalte præsidentens pressesekretær, Oleksandr Martynenko, at landets leder anser den slags handlinger for aldeles uacceptable, eftersom det drejer sig om Ukraines forpligtelser overfor Rusland. Martynenko betegnede præsidentens forbud som et skridt der skal afværge en krise på tærsklen til fyringssæsonen, der officielt indledes den 15. oktober. Det er allerede anden gang, at Kutjma udsteder et forbud mod tyveri af russisk transitgas. Ifølge præsidentens administration skyldes det seneste forbud ikke det kommende møde mellem de to præsidenter eller fordi, at "Gazprom" har fremsat nye beskyldninger mod Ukraine. "Vinteren venter jo forude, og for at der i Rusland ikke skal være tvivl om præsidentens holdning i denne sag, så er det en profilaktisk handling". I forbindelse med præsidentens strenge forbud mod anslag mod den russiske gas mindede Martynenko om, at man har modtaget visse informationer om, at selskabet "Itera" har indstillet gasforsyningen til Ukraine. Men han skyndte sig at tilføje at, præsidentens resolution ikke havde noget direkte at gøre med disse oplysninger.
    Leonid Kutjma og Ruslands præsident Vladimir Putin mødes i starten af næste uge. Ifølge en foreløbig aftale skal mødet finde sted i den russiske Sortehavsby Sotji, men indtil videre har man endnu ikke lagt sig fast på mødestedet. Ukraines præsident vil ifølge sin pressetalsmand rejse spørgsmålet om leverancer af ukrainsk metalproduktion til Rusland. På det seneste møde mellem Kutjma og direktørerne for de ukrainske virksomheder som producerer metalrør, gav lederne udtryk for en bekymring for indførelsen af en begrænsning for import af ukrainsk produktion til Rusland.
 

12.10.00. Ukraine planlægger at modtage gas fra Iran

Blækket på aftalen om gasleverancer i 2000-2001 mellem Ukraine og Turkmenistan er knap nok blevet tørt, før et videnskabeligt forskningsinstitut i Kyiv meddelte, at det er i gang med at udarbejde de teknisk-finansielle modeller for opførelsen af en gasrørledning fra Iran via Armenien, Georgien og Krim (Ukraine) til Europa. Ukraine regner med at kunne importere gas fra Iran, men er samtidigt bange for USA. Hvis man bruger det eksisterende gasrørledningsnet, vil projektet komme til at koste 5 mia. $. Hvis man derimod vil opføre et nyt system af gasrørledninger til Tyskland, vil dette koste det dobbelte, har det et videnskabelige forskningsinstitut regnet sig frem til. Den allervanskeligste del af projektet vil bestå af den strækning af ledningen, som skal placeres nede i Sortehavet, fra den georgiske havneby Supsa til Feodosija på Krim, og som bliver på 550 km.
 

13.10.00. Kendt politolog tager Ukraine i forsvar

"Ukraine er ikke Rusland", - sådan sammenfatter den kendte polsk-amerikanske politolog og rådgiver for USAs regering, Zbigniew Brzezinski, sit syn på Ukraines nye internationale rolle.
Det officielle Washington bør tage hensyn til Ukraine uafhængigt af andre internationale problemer, erklærede Brzezinski under en rundbordskonference om Ukraines problemer, som blev afholdt i Washington fornyligt. Brzezinzki, for hvem Ukraine har været en kæphest lige siden landets uafhængighed, meddelte, at Ukraine er et meget vigtigt tema, ligesom Ukraines allerede temmeligt plettede image i mange amerikaneres øjne er det.
    "I deres syn på det nuværende og kommende Ukraine forholder amerikanerne sig til landet som en usynlig fortsættelse af Ruslands politik uden at se, at der er tale om forskellige identiteter", - citerer internetavisen UP ham for at sige.
    Professor Brzezinski, som har haft en stor indflydelse på især den polske ledelses meget positive holdning til Ukraine de senere år, mener at fremkomsten af et uafhængigt Ukraine "på afgørende vis har ændret Europas geopolitiske kort". "Ukraines uafhængighed er vigtig for sikkerheden og stabiliteten i Europa, ligesom NATOs ekspansion er det", - sagde den amerikanske præsident Jimmy Carters forhenværende nationale sikkerhedsrådgiver.
    Ukraine fortjener en større hjælp fra USA, fordi niveauet for demokratisk og økonomisk udvikling her er højere end i Rusland, erklærede Brzezinski. Blandt de positive ændringer i Ukraine nævnte han respekten for menneskerettigheder, den etniske tolerance, en afbalanceret sprogpolitik, udviklingen af demokrati og en relativt lav korruption. En sammenligning af præsidentvalgene i begge lande får Brzezinski til at fastslå, at mens Vladimir Putins valg bl.a. foregik v.h.a. manipulationer og mangel på alternative stærke kandidater, så har Ukraine demonstreret en ekseptionelt fredelig overdragelse af magten fra den ene kandidat til den anden (her tænker han på Ukraines præsidentvalg i 1994 og ikke i 1999, hvor der i høj grad var tale om manipulationer, red.)
    Pressefriheden i Ukraine er også på et højere niveau end i Rusland, er Brzezinski overbevist om. "Der har fundet manipulationer sted, men indenfor massemedierne har der ikke været åbenlyse og systematiske forsøg på at undertvinge uafhængige stemmer eller udbrede en bestemt sikkerhedspolitisk dagsorden til at omfatte massemediernes arbejde", - mener den polsk- amerikanske professor i politisk videnskab.
    Hvis man tager Ukraines udenrigspolitik, så er den ukrainske regering meget positiv overfor såvel EUs som NATOs udvidelse, som den ser som en stabiliserende faktor i den internationale orden. Der er ifølge ham allerede beviser på, at den ukrainske regering er parat til at løse nogle fundamentale problemer, især i spørgsmålet om ejendomsretten til jorden. Her ville han råde den ukrainske regering til klarere at forfægte Ukraine som et centraleuropæisk land. Han understregede, at USA har at gøre med et land, som allerede har valgt sin fremtid. Desuden tror Brzezinski på, at "Ukraine ikke kan blive ført bag lyset af nostalgiske minder om en fortid, der ikke kan vende tilbage". I Rusland, sagde han, drømmer en væsentlig del af eliten fortsat om genskabelsen af sin imperiale arv.
    Hvad angår USAs holdning sagde Brzezinski, at USA ikke behandler Ukraine på samme måde som Rusland. "Jeg tror ikke, at det ville være god latin for USAs præsident, når han eller udenrigsministeren besøger Moskva, og så på hjemvejen lægger vejen forbi Kyiv i nogle timer og kommer med et par slagord på ukrainsk om amerikanernes støtte til Ukraines uafhængighed".
    Politologen mener, at etableringen af normale økonomiske relationer med Ukraine heller ikke skal være et "gidsel" af normale handelsforbindelser til Rusland. Det bør komme til udtryk på det bureaukratiske niveau, hvorfor de ukrainske spørgsmål bør sortere under udenrigsministeriets kontor for europæiske anliggender og ikke under det såkaldte kontor for nye uafhængige stater.
    Som en del af Europa skal Ukraine efter Brzezinskis opfattelse ikke tvivle på sin fremtid. Landet bør klart forstå, hvor det ønsker at være. Landets deltagelse i internationale organisationer er positivt, det gælder især GUUAM - der er et samarbejde mellem Georgien, Uzbekistan, Ukraine, Azerbajdzhan og Moldova. Det er efter hans opfattelse en levedygtig sammenslutning, som bør udvides med Tyrkiet, Rumænien og Polen. Samtdigt med det, understreger den ukrainofile Brzezinski, bør den langsigtede amerikanske politik støtte Ukraines medlemsskab af EU og NATO, hvis Ukraine er klar til og ønsker at indtræde i disse organisationer.

Ifølge UP så gentager Brzezinski sine pro-ukrainske erklæringer år efter år. Man kan ikke sige, at der ikke er nogen i USA der lytter til ham. Hans seneste udtalelser vil utvivlsomt blive billiget af mange i Ukraine, især af magthaverne - så mange komplimenter som der er i dem. Man kan imidlertid ikke undgå at bemærke den kendte politologs fejl. Tag for eksempel sammenligningen mellem præsident Putins valgkamp og Ukraines præsidentvalg i 1994, da magten i Ukraine vitterligt skiftede fra Kravtjuk til Kutjma på fredelig demokratisk vis. UP har også svært ved at give professoren ret i hans positive syn på ytringsfriheden og korruptionen i Ukraine. Hvem mon den amerikanske politolog henter sine oplysninger om Ukraine fra, spørger UP.
 

13.10.00. Ændringer i forfatningen ved at være klar til behandling

De lovforslag, som skal ændre Ukraines forfatning, ligger allerede klar. De deputerede i Radaen vil primært koncentrere opmærksomheden omkring spørgsmålet om det parlamentariske flertal og den parlamentariske immunitet. De nødvendige lovforslag vil inden længe blive behandlet på et møde i Radaens forfatningsudvalg. Udvalget blev nedsat særligt med henblik på at forberede de lovforslag, som skal implementere april-folkeafstemningens beslutninger, skriver UP.
    Ifølge parlamentets 1. viceformand Viktor Medvedtjuk vil lovforslagene efter udarbejdelsen af et kompromis blive fremlagt i parlamentet, hvor de kan komme under behandling "i en pakkeløsning sammen med de endelige godkendelser af forfatningsændringerne". Forfatningsudvalgets tanke er den, at flertallet kan "udøve direkte indflydelse" på regeringsdannelsen. I betragtning af den erfaring man har med den nuværende Jusjenko-regering forudses det, at "parlamentets flertal eller grupper eller fraktioner, som indgår i flertallet, kan indgå et kopromis omkring en kandidat til premier- ministerposten på et koordinationsråd, hvorefter de vil foreslå vedkommende kandidat til præsidenten". Det vil dog ikke forpligte præsidenten til noget som helst, eftersom statsoverhovedet har ret til at afvise kandidaten, der er foreslået af Radaen. Lovforslaget opererer desuden med muligheden for, at flertallet kan foreslå kandidater til visse ministerposter, som den herefter fremlægger for præsidenten. Man opererer også med, at såfremt parlamentets flertal bliver opløst, så skal et nyt flertal være skabt inden der er gået en måned, eller også skal det hidtidige flertal genetableres indenfor samme frist. Parlamentsflertallet skal udgøres af mindst 300 personer; Radaens kvalificerede flertal.
    Det andet lovforslag opererer med en ændring og en tilføjelse til loven om den folkedeputeredes status for så vidt angår afsnittet vedrørende immunitet. Radaens 1. næstformand ville ikke sige noget om, i hvilke tilfælde en folkedeputeret vil kunne blive sigtet for en overtrædelse af straffeloven, og hvornår han kan blive tilbageholdt eller anholdt.
 

13.10.00. Kutjma på officielt besøg i Uzbekistan

Planlægningen af den ukrainske præsident Kutjmas besøg i den centralasiatiske ex-sovjetrepublik Uzbekistan har været undervejs siden starten af året og er blevet udskudt flere gange. I går fandt besøget omsider sted. En 250% stigning af samhandelen mellem de to lande på kan næppe siges at være positiv for Ukraine. Den ukrainske eksport til Uzbekistan er nemlig faldet med næsten 20%. Ukraine har kun solgt for varer til Tashkent for 40 mill. $. Til gengæld har Ukraine indkøbt energiressourcer i Uzbekistan for et beløb, der er 11 gange større end i 1999; nemlig til over 100 mill. $. Leonid Kutjma og hans uzbekiske kollega Islam Karimov vil nok koncentrere forhandlingerne omkring Ukraines handelsunderskud samt spørgsmålet om det militær-teknologiske samarbejde mellem de to lande. Uzbekistan ligger på 2. pladsen blandt SNG-lande hvad angår guldreserver og indtager 3. pladsen i SNG hvad angår sølvreserver. I det hele taget vurderes det, at Uzbekistans undergrund rummer naturrigdomme og mineraler til en samlet værdi af 3 billioner $. Desuden rummer landets undergrund 3/4 af hele Centralasiens gaskondensat, 1/3 af olien og 40% af naturgassen. Derfor er Uzbekistan på flere områder en meget attraktiv partner for et råstoffattigt lande som Ukraine.
 

13.10.00. Regeringen uafklaret omkring privatisering af energiselsakber

På triods af timelange diskussioner forleden dag har den ukrainske regering endnu ikke udarbejdet klare retningslinjer for betingelserne for privatiseringen af 7 regionale energidistributionsselskaber. De nye ejere ville hellere end gerne betale startprisen på 132 mill. $ pr. selskab, men kunne ikke gå med til at skulle overtage og afdrage den eksisterende gæld i disse selskaber, der samlet er på 1 mia. Hryvna (178 mill. $). Regeringen vil ikke tage ansvaret for denne gæld, som i givet fald skal betales med skatteborgernes penge. Derfor er beslutningen om betingelserne for licitationen igen blevet udskudt indtil videre. Brændsels-og energiminister Serhij Jermilov er ikke sikker på, at privatiseringsrådgivernes forslag i forhold til en privatisering af de regionale energidistri- butionsselskaber, der går ud på at omlægge deres gæld for en periode på fem år med en udsættelse de første to år, vil blive godkendt. Selvom iagttagere anser det for sandsynligt, at dette forslag efter pres fra de kommende investorer vil blive en af hovedbetingelserne under licitationen .

Copyright (c) Dansk-Ukrainsk Selskab og Ivan Nester