29.09.00.
OSCE bekymret over journalists forsvinden
29.09.00. Julia Tymoshenko afhørt
af FBI
29.09.00. Valgkommission
vil begrænse partiernes rolle
28.09.00. Kutjma udsteder
dekret om lukning af Tjornobyl
28.09.00.
Præsidentens pressesekretær afviser trussel mod staten
28.09.00. Regeringen
fastsætter loft over prisen på olie
27.09.00. Sikkerhedschef
begrunder anholdelse af ekstremister
27.09.00.
Politiet går over til forhøjet beredskab i Kyiv
27.09.00. Succes for ombygget
ukrainsk atommissil
27.09.00. Ukrainsk TV
trues p.g.a. restancer
27.09.00. Det tredje
EU-Ukraine forum åbnede i Stockholm
26.09.00. Journalist
hævdes set i Kyiv efter at han officielt forsvandt
26.09.00. SBU rejser sigtelser
mod to venstreekstremister
26.09.00.
Politikere tager afstand fra SBUs påstande om statskup
26.09.00. Tysklands
nye ambassadør stiller svære krav til Ukraine
25.09.00. IMF - Ukraine. Status
efter besøg
25.09.00.
USAs ambassadør: Ukraines omdømme i fare p.g.a. Gongadze
25.09.00. Klovneagtig
sikkerhedschef: jeg har afværget statskup
22.09.00.
Politiet: Gongadze's forsvinden har intet politisk motiv
22.09.00. Journalister
protesterer mod politikere og politi
22.09.00. Skattelettelser
til eksportører af diesel og benzin
21.09.00. Zaporizhja ramt af oversvømmelse
21.09.00. Politiet regner
med at Gongadze er myrdet
21.09.00. Volkov: Det
drejer sig om Gongadzes liv
20.09.00. Verdensbank-lån
vil afhænge af IMF-lån
20.09.00. Kutjma kritiserer regeringen
20.09.00. Gongadzes
forsvinden kan være et anslag mod Volkov
20.09.00.
Ukraines journalister appellerer til præsident Kutjma
20.09.00. Parlamentet
går ind i sag om journalists forsvinden
19.09.00. IMF stiller
hårde betingelser for nye lån
19.09.00. Jujsenko:
ansvaret ligger på de lavere niveauer
19.09.00. Kutjmas
højre hånd forudser ændringer i regeringen
19.09.00.
Politikere vil ikke afvise politiske motiver bag forsvinden
19.09.00. Kritisk journalist
forsvundet på 3. døgn
18.09.00. TV-debat mellem
to af Kutjmas kronprinser
18.09.00. Nystiftet fraktion
kritiserer regeringen
18.09.00. Ingen interesse for
lov om pressefrihed
18.09.00. Uklarhed
om gasleverencer for resten af året
18.09.00. Kutjma:
EU-integration Ukraines strategiske mål
18.09.00. Vanskelige
forhandlinger mellem Ukraine og IMF
18.09.00. Vanskelige
forhandlinger mellem Ukraine og IMF
Premierminister Viktor Jusjenko mødtes fredag med Den internationale
Valutafonds (IMF) Ukraine-udsending, Julian Berengaut. Med sig havde Jusjenko
sin finansminister og sin 1. vice-premierminister. Ifølge lederen
af IMF-missionen er statsbudgettet for 2001 det vigtigste aspekt i forhold
til de konklusioner, som han skal forelægge for IMFs direktion i
Washington senere på måneden. Ukraines finanslov bør
efter IMFs opfattelse udformes på grundlag af den budgetresolution,
som regeringen allerede har forpligtet sig til. Det betyder, at så
vigtige bestanddele som privatisering og et sundt banksystem, absolut skal
med. Men fredagens forhandlinger drejede sig om andet end budgettet. Et
gennemgående tema var strukturelle reformer i landbrugs- industri,
og energisektoren. Julian Berengaut understregede, at der var sket en forbedring
af de makroøkonomiske nøgletal og den generelle reformudvikling,
men alligevel mente han ikke at man kunne forvente lån før,
at det lykkes Ukraine at udarbejde en politisk reformpakke. Når det
sker kan man begynde at tale om størrelsen af finansieringen. "Lige
nu er det muligvis for tidligt at tale om konkrete summer som kan blive
bevilget", - sagde Berengaut. "Jeg ville blot understrege, at den ukrainske
nationalbanks valutareserver i øjeblikket ser langt bedre og sundere
ud end nogen kunne have forestillet sig i starten af året".
IMFs vice-direktør Stanley Fisher blev fredag
citeret for at sige, at IMF ikke kan udelukke, at "vi kan nå til
enighed, men den ukrainske regering under alle omstændigheder endnu
har meget, den skal opfylde".
IMF-missionen bliver i Ukraine til den 22. september.
I denne uge skal IMF og Ukraine drøfte statsbudgettet for 2000 mere
detaljeret.
18.09.00. Kutjma:
EU-integration Ukraines strategiske mål
Ukraines præsident Leonid Kutjma bekræftede under sidste uges
besøg i Paris endnu en gang, at Ukraine vil lukke Tjornobyl-værket
den 15. december i år. Han inviterede verdens journalister til Ukraine
for personligt at overvære lukningen den dag.
"Integrationen i EU er Ukraines strategiske mål
og vi ser Frankrig som en partner, der vil hjælpe os med at virkeliggøre
denne plan", - sagde Kutjma under sit officielle besøg i Paris,
hvor han deltog i topmødet mellem EU og Ukraine. Frankrigs præsident
Jaques Chirac understregede, at Ukraines integration i Europa var "en pligt
og en nødvendighed for Frankrig". Den franske præsident forsikrede,
at hans stat ville bistå med at højne tilliden og goodwill'en
overfor Ukraine i de internationale finansorganisationer, herunder IMF.
Under topmødet EU-Ukraine lovede Leonid Kutjma bl.a., at Kyiv ville
fjerne alle de vanskeligheder, der er forbundet med skabelsen af en frihandelszone
mellem Ukraine og EUs medlemsstater.
Leonid Kutjma og Jaques Chirac, der er EUs nuværende
formand, mødtes først i Elyssé palæets have
og siden i den historiske Murat-sal, hvor topmødet EU-Ukraine blev
afholdt. Udover de to præsidenter deltog desuden EU-kommissionens
formand, Romano Prodi og Xavier Solana - EUs udenrigs-og sikkerhedskoordinator.
Efter topmødet blev der afholdt en pressekonference, hvor parternes
gensidige ønske om tilnærmelse og støtte til EUs udvidelsesprocess
endnu engang blev bekræftet. Kutjma understregede imidlertid endnu
engang, at "man ikke måtte tillade, at nye barrierer opstod". Romano
Prodi forsikrede, at EU ville bevilge 92 mill. euro til de foranstaltninger,
der er forbundet med Tjornobyls lukning. En af de vestlige journalister
spurgte, om der på topmødet blev talt om korruptionsbekæmpelse
i Ukraine. Jaques Chirac svarede, at dette spørgsmål ville
blive betonet i EUs program for Ukraine. Desuden sagde Romano Prodi, at
han formodede, at præsident Leonid Kutjma og premierminister Viktor
Jusjenko "sammen ville føre reformerne til ende".
18.09.00. Uklarhed
om gasleverencer for resten af året
Det lykkedes ikke den ukrainske delegation med formand for olie-og gasselskabet
"Naftohaz Ukrajiny" Vadym Kopilov i sidste uge at nå til enighed
med Turkmenistan om indkøb af 10 mia. kubikmeter naturgas for at
dække Ukraines gasbehov for 4. kvartal af 2000. Det oplyste velunderrettede
kilder i den ukrainske regering fredag til nyhedsbureauet UNIAN.
Ukraine kan kun regne med at modtage 3 mia. kubikmeter uzbekisk naturgas.
I betragtning af, at Ukraine i 1. kvartal 2000 væsentligt har overgforbugt
af den russiske naturgas vil dens mangel blive et problem. Vice-premierminister
Julia Tymoshenko hævder, at Ukraine mangler at få 18 mia. kubikmeter
gas.
Hendes troværdighed led et knæk i sidste
uge, da det russiske gasselskab "Itera-Holding"s pressechef i et interview
til UP dementerede Tymoshenkos påstande om, at Ukraine allerede
havde underskrevet aftaler med "Itera" og moderselskabet "Gazprom" om gasleverencer
til Ukraine i 4. kvartal 2000. Tymoshenko meddelte nemlig i mandags i et
morgenprogram på det landsdækkende TV2 "1+1", at Ukraine "har
indgået aftaler med "Itera" og "Gazprom" til og med årets udgang
i et omfanget der næsten dækker Ukraines [gas]behov". Tymoshenko
sagde endda hvad prisen ville være: 45$ for 1.000 kubikmeter naturgas
på grænsen til Ukraine. Ifølge hende skulle "Gazprom"
være gået med til at afregne med Ukraine ved at betale 50$
for 1.000 kubikmeter russiske naturgas, som går til Europa gennem
Ukraine. Men onsdag meddelte "Itera-Holding" altså, at selskabet
på det seneste ikke har ført nogle forhandlinger med Ukraine
om indkøb af naturgas og ikke har underskrevet nogle nye kontrakter
for så vidt angår dækningen af Ukraines naturgasbehov
for 4. kvartal af i år. "Itera" begrundede de manglende forhandlinger
med, at de ukrainske energigenererende selskaber på det seneste havde
nedsat deres betalinger for gasleverencer.
Den ukrainske TV-kanal STB oplyste ikke desto mindre
fredag aften, at "Itera" havde indgået en aftale om at levere 7 mia.
kubikmeter naturgas fra Turkmenistan til Ukraine til en pris af 45 $ for
1.000 kubikmeter på grænsen til Ukraine. Kanalen henviste ikke
til nogle kilder til denne oplysning.
Skattevæsenets chef Mykola Azarov oplyste
i sidste uge, at diverse ukrainske handelsfirmaer på det seneste
har eksporteret næsten 1 mill. tons olie ud af landet til en pris
af 500 Hryvna (110 euro) , samtidigt med Ukraine skriger på olie
til sine energiproducerende enheder, som landet er nødt til at
importere primært fra Rusland til 600-1300 Hryvna (125-271 euro)
for 1 tons. Ukraine udvinder ca. 10% af sit oliebehov.
18.09.00. Ingen interesse
for lov om pressefrihed
De deputerede i Radaen udviser ikke den store interesse for at diskutere
forholdene for journaliserne eller "demokratiets vagthunde". Under 100
folkedeputere (ud af 450) var fredag mødt op til behandlingen af
det lovforslag, som Radaens udvalg for ytrings-og informationsfrihed med
SDPU
(o)- medlem og TV-ejer Oleksandr Zintjenko i spidsen, nu for Gud-ved-hvilken
gang har fremsat. Zintjenkos partibosser fra SDPU (o) Surkis og Medvedtjuk
var da også blandt de relativt få tilstedeværende deputerede.
SDPU (o) kontollerer en skov af medier, der er moderat kritiske overfor
den nuværende regering.
I dag findes der hele 6 lovforslag om erstatning
for tort eller æreskrænkelse. Forskellen er stort set bare
den maksimale straffesum. Spørgsmålet er, om det i det hele
taget er hensigtsmæssigt at begrænse størrelsen af erstatningssøgsmålene
mod pressen. Flertallet af de folkedeputerede er i dag utilfredse med,
hvordan deres personer bliver belyst i pressen. Dette flertal hævder,
at indførelsen af et loft over størrelsen af erstatningssøgsmålene
mod massemedierne blot ville give "politiske lejemordere" og de oligarker,
der bestiller dem, frit spil. Deputeret Tjernenko fra regeringspartiet
"Batkivstjyna" sagde, at pressen i dag fra at diskutere "hvilken T-shirt
en deputeret har købt" var gået over til at "interessere sig
for, hvad der sker i sengen".
På den anden side forstår flertallet
af de folkevalgte journalisternes krav, eftersom den samlede erstatningssum
i søgsmål mod journalister i dag svarer til flere årlige
statsbudgetter. Det kan tvinge journalisterne til at søge støtte
hos oligarkerne. Derfor mener journalisterne, at et loft over erstatningskravenes
størrelse i dag netop kan blive det, der vil sikre normale arbejdsforhold
i de
ukrainske massemedier.
18.09.00. Nystiftet fraktion
kritiserer regeringen
En ny fraktion har set dagens lys i Ukraines parlament. Fraktionen, som
tæller det nødvendige minimum på 14 deputerede for at
blive registreret som fraktion med de deraffølgende rettigheder,
er opkaldt efter partiet "Jabluko", som ledes af oligarken Mykhajlo Brodskyj,
der menes at være rimelig tæt allieret med Surkis og Medvedtjuk.
Udover Brodskyj er kendte deputerede som Viktor Tjajka, Olena Mazur tidligere
PSPU, Viktor Suslov tidligere SDPU (o) og Mykhajlo Hutsul tidligere "Batkivstjyna"
gået ind i "Jabluko".
Den nye fraktions første pressekonference
handlede næsten udelukkende om Jusjenko- regeringens fejl. Efter
Jablukos opfattelse har regeringen udelukkende kunnet udbetale samtlige
pensionisters tilgodehavender takket være en inflation på 20%.
Dvs. at pensionisterne i virkeligheden har fået deres tilgodehavende
minus de 20%, som inflationen i den mellemliggende periode har spist op.
Desuden sagde Jabluko, at regeringen ikke ville kunne overholde den proklamerede
inflationsrate på 19% i år.
Regeringen har imidlertid selv indrømmet,
at inflationen bliver på 27%, hvis Ukraine ikke får lån
fra IMF. Den nye fraktion forlanger, at Jusjenko indeksregulerer pensionerne.
Ifølge Brodskyj skal Jusjenko ikke gå af, før han har
gennemført en 20%-indeksregulering.
Ifølge 1. vice-premerminister Jurij Jekhanurov
har regeringen udelukkende handlet i overensstemmelse med pensionslovgivningen,
og hvis man er utilfreds med den, så må man arbejde for at
lave den om.
Viktor Suslov er kendt som gammel kritiker af Jusjenko.
Nu kritiserer Suslov Jusjenko-regeringen for, at den ved at udbetale pensionisternes
tilgodehavender har glemt forsyningen med energiressourcer og dermed ødelagt
forberedelsen til vinteren. Men regeringen mener ifølge Jekhanurov,
at det er ligeså vigtigt at udbetale pensionerne. Pensionsfondens
beholdning er vokset takket være en bedre finansiel disciplin, påpegede
Jekhanurov.
18.09.00. TV-debat mellem
to af Kutjmas kronprinser
Ukrainsk TV3 - kanalen "Inter" - bragte torsdag i sidste uge en debat mellem
to af ukrainsk politiks sværvægtere;
nemlig chefen for præsident Kutjmas administration, VolodymyrLytvyn(øverste
foto) og parlamentets 1. vice-formand, Viktor
Medvedtjuk fra partiet SDPU (o). Debatten var sandsynligvis et forsøg
på at dementere
forlydender
i ukrainske - og russiske - medier om, at en alvorlig konflikt skulle være
under opsejling mellem præsidentens administration og SDPU (o).
Ifølge internetavisen Ukrajinska Pravda
(UP)
gjorde de to deltagere meget for at overbevise seerne om, at de er de bedste
venner og ikke har nogen som helst fjendtlige hensigter og politiske eller
personlige uoverensstemmelser. Det var næsten for tydeligt.
Men hvis man analyserer nærmere det som blev
sagt, kan man efter UPs opfattelse få øje på
en temmeligt grundlæggende uenighed. Medvedtjuk talte i kategorier,
der på en eller anden måde appelerede til samfundet i sin helhed,
mens Lytvyn understregede, at han primært tilhørte præsidentens
"team", og at det var nok for ham. Efter Medvedtjuks opfattelse skulle
den politiske magt i landet tilhøre politiske partier, der kæmper
om vælgernes gunst. Efter Lytvyns opfattelse var det ukrainske samfund
i bund og grund umodent til et civiliseret politisk liv, hvorfor det var
statens opgave at "skubbe" partierne i retning af et civiliseret partisystem.
Lytvyn indrømmede åbent, at han og hans "styrelse" da slet
ikke instruerede alt det der skete i landet, men "hvis vi gjorde det, ville
tingene have set bedre ud i Ukraine". Desuden sagde Lytvyn, at det politiske
liv i Ukraine var "improvisation". Medvetjuk syntes at give ham ret i det
sidste, men sagde, at det var vælgerne, der "instruerede" begivenhederne.
Medvedtjuk gjorde meget ud af at understrege, at han var folkevalgt. Dermed
distancerede han sig fra Lytvyn, som jo ikke er folkevalgt.
Medvedtjuk kom bl.a. med en formulering, der af
hans modstandere utvivlsomt vil kunne blive tolket som en indirekte kritik
af selveste Leonid Kutjma. Og det kan blive en farlig vej for den endnu
relativt unge jurist og i øvrigt loyale Kutjma-støtte. Medvedtjuk
sagde bl.a.: "Enhver politiker har kun en fremtid, hvis han har en politisk
bevægelse bag sig, som har en indflydelse i staten og har en indflydelse
på vælgernes tankegang. Ja, det er rigtigt, at holdningen til
partier er kølig hos os, nogle gange tales der om, at vores samfund
er alt for politiseret, og at nu har justitsministeriet lige inregistreret
parti nr. 100 (det er netop Kutjma der gentagne gange har kritiseret partierne
og "bulavismen" - det at enhver ukrainer skal have sin egen "bulava" -
scepter, red.). Men jeg fastholder følgende princip, der for mig
er et aksiom: at ledelsen i enhver stat enten udgår fra et parti
eller er ineffektiv", - slog Radaens næstkommanderende fast. I den
forbindelse skal man tænke på, at hverken Leonid Kutjma eller
Viktor Jusjenko tilhører noget parti. I det hele taget er det et
typisk post-sovjetisk fænomen, at præsidenten er partiløs.
Men er det så ikke godt nok for Medvedtjuk ?
Dog sagde Medvedtjuk også følgende:
..."vi er tilhængere af det program, som Leonid Kutjma proklamerede
i sin tale til Verkhovna Rada efter sin seneste valgsejr - reformstrategien
frem til 2004. Jeg er sikker på, at både Volodymyr Lytvyn og
jeg vil gøre alt for at virkeliggøre dette program".
Desuden understregede Radaens 1. vice-formand, at
vælgerne ved folkeafstemningen (i april, red.) "har sagt, hvordan
forholdet mellem magtens grene skal være i fremtiden, og at det derfor
er de folkedeputeredes ansvar at virkeliggøre denne beslutning".
Lytvyn sagde, at parlamentets "prøvelse"
netop bliver processen med at gennemføre folke- afstemningens resultater,
og det vil netop afgøre parlamentets fremtid. "Det er ikke præsidentens
problem, som mange skriver i dag, det er parlamentets problem", - påpegede
Lytvyn.
Både Lytvyn og Medvedtjuk svarede undvigende
på spørgsmålet om deres planer omkring det næste
præsidentvalg i 2004. Medvedtjuk sagde bl.a.: "Dem som i dag har
planer omkring præsidentvalget - det er mennesker som enten ikke
opfatter sig selv som seriøse politikere eller ikke tænker
særlig meget over vores stats interesser".
Lytvyn har i en bog, som kom fornyligt, formuleret
følgende politiske princip: "Magten er god både når
der er lidt af den og når den er absolut - når man har uindskrænket
magt over et helt land. Den fremgangsrige vej fra en smule magt til en
absolut magt er en lykke i sig selv, fordi der altid vil være nogle,
der er tabere. Og når man så når toppen, så bliver
alle andre end dig selv tabere. At gøre lige det man har lyst til,
uden hensyn til hvad andre vil eller ikke vil, er det ikke lykke". Ifølge
Lytvyn er dette, hvad "stort set alle" politikere har som princip.
Her skal man tænke på, at der ikke er
nogen ukrainsk vælger, der på noget tidspunkt har stemt
Volodymyr Lytvyn ind den magtfulde post, som han bestrider.
19.09.00. Kritisk
journalist forsvundet på 3. døgn
Den kendte Kyiv-journalist Georgij Gongadze,
som er leder af internetprojektet
Ukrajinska Pravda (UP)
og af Center for Beskyttelse af Uafhængige Journalister, er sporløst
forsvundet. Han er senest set lørdag den 16. august kl. 22.20, da
han forlod sit kontor på Lesi Ukrajinka gaden i det centrale Kyiv
og begav sig hjem til Tjervonoarmisjka-gaden ikke så langt derfra
- en tur på 15-20 minutter. Hans kone og to tre-årige børn
ventede på ham til efter midnat, men han kom aldrig hjem. I løbet
af hele natten ringede hans venner rundt til alle hospitaler og skadestuer,
men uden held, skriver UP. Gongadzes kone havde ikke nøglen
til deres lejlighed, hvorfor han netop skyndte sig hjem, fordi han var
klar over, at hun ikke kunne komme ind i huset. Det er således utænkeligt,
at Gongadze blot fandt på noget andet at lave.
Det foruroligende er begivenhederne op til i lørdags:
1. Gongadze er allerede for et par måneder siden blevet truet
af diverse personer, som udgav sig for at være politifolk. Herefter
skrev Gongadze et åbent brev til rigsadvokat Potebenjko, hvorefter
virkede det som om, at overvågningen af ham standsede, men måske
blev den bare mere usynlig.
2. UP er oftest meget kritisk overfor magthaverne i Ukraine,
og dem som lever højt på at være forbundet med magten
- de såkaldte oligarker. Den er i åben opposition til landets
mest magtfulde finanspolitiske fyrster - oligarkern, men støtter
til gengæld den nuværende Jusjenko-regering, som oligarkerne
hader.
3. Dertil kommer at UP i løbet af de tre-fire måneder,
den har eksisteret, allerede har haft 175.500 besøg på sin
hjemmeside. Det er flere tusinde besøg i løbet af et døgn.
UP
er hermed den mest besøgte ukrainske internetavis.
4. I sidste uge viste den meget magtfulde oligark og parlamentsmedlem Oleksandr
Volkov sin utilfredshed med en af UPs artikler
i forrige uge, hvor Volkov blev sat i forbindelse med en af Kyivs kendteste
kriminelle. Georgij Gongadze skrev bl.a. i en af artiklerne: "I et interview
til avisen Den sagde Volkov, at en journalist skal levere fakta,
selvsagt tilsat sin egen holdning. I praksis udtrykte hr. Volkov hermed
UPs
motto. I samme interview kom Volkov med følgende bemærkning:
"...Jeg misunder ikke dem, for hvem Volkov er et problem. I disse personers
liv er der selvsagt altid plads til en heltedåd. Men jeg vil bare
råde alle andre at være et godt stykke væk fra denne
"plads til en heltedåd". Efter at Volkovs fraktion "Regionernes Genfødsel"
havde udelukket Gongadze fra et pressemøde, som de holdt, skrev
Georgij en temmeligt bidsk artikel, hvor han bl.a. legede med diverse forkortelser
for det ukrainske navn på Volkovs fraktion i parlamentet: "Vidrozhenja
Regioniv". En af forkortelserne, som bruges af diverse journalister, "Vidro"
betyder "spand" - "spandens" fraktion - og kan henvise til Volkovs meget
overvægtige korpus. En anden af forkortelserne "VoR" betyder "tyv"
- "tyvens" fraktion...
5. I en artikel offentliggjort i sidste uge viderebragte
UP
en russisk internetavis' påstande om, at det var oligarken Surkis
og hans allierede Medvedtjuk og Martjuk - sidstnævnte
er formand for det nationale sikkerhedsråd - som havde taget initiativ
til et lovforslag om en rigsretssag mod præsident Kutjma, fordi de
angiveligt var ude efter hans post.
Selvom Gongadzes internetavis har valgt side - imod
oligarkerne - så forsøger den alligevel at være objektiv
og leverer et meget nyttigt bidrag til forståelsen for, hvad der
sker under den tilsyneladende fredelige overflade i ukrainsk politik, og
hvilke økonomiske interesser, der står bag de forskellige
dele af det politiske spektrum, ikke mindst dem som repræsenteres
af de såkaldte oligraker.
Mandag oplyste politiet i Kyivs Petjersk-distrikt,
at dets medarbejdere havde arbejdet hele natten med at finde spor, der
kunne hjælpe i eftersøgningen af den forsvundne. Men foreløbigt
uden resultat. Præsident Kutjma gav mandag politiet ordre til at
få en "særlig kontrol" med efterforskningen af omstændighederne
omkring journalistens forsvinden.
I går mødtes flere fremtrædende
ukrainske journalister i pressebureauet Interfaks, hvor de bl.a. drøftede
oprettelsen af en borgerkomite til uafhængig efterforskning af Georgij
Gongadzes forsvinden. Ifølge UPs chefredaktør, Olena
Prytula, er hans kollegaer overbeviste om, at Gongadze nok skal blive fundet,
men er samtidigt overbeviste om, at hans forsvinden har noget at gøre
med hans arbejde som journalist.
19.09.00. Politikere
vil ikke afvise politiske motiver bag forsvinden
Formanden for Radaens udvalg for ytrings-og informationsfrihe, Oleksandr
Zintjenko fra SDPU (o) ville i går ikke udelukke, at Georgij Gongadzes
forsvinden har noget at gøre med hans virke som journalist. "Inden
den officielle version, som bygger på seriøse fakts og bekræfter
at Gongadzes forsvinden ikke er knyttet til hans journalistiske virke,
kan man ikke tilbagevise denne version", - mente Zintjenko. Zintjenko er
overbevist om, at de folkedeputerede vil støtte deputeret Hryhorij
Omeltjenkos henvendelse til ordensmyndighederne med anmodning om at undersøge
omstændighederne omkring Georgijs forsvinden.
Folkedeputeret Serhij Holovatyj, som er en kendt
menneskerettighedsforkæmper, opfordrede ligeledes i går til
at kaste et mere granskende blik på den politiske version. "Jeg vil
ikke udelukke versionen om likvidering af politiske opponenter", - erklærede
han. Som argument herfor mindede S. Holovatyj om den "psykiske pression",
som Gongadzes omgivelser er bleve udsat for og om diverse biler, der holdt
øje med journalisten. "Indtil videre kan man ikke afvise den teori,
at der er tale om en "bearbejdning" af personer, der er i opposition til
magthaverne", - sagde Holovatyj. Han oplyste, at han den 15. september
havde inviteret Gongadze til sin pressekonference, som fandt sted i går,
hvor Holovatyj havde til hensigt at tale om de provokationer, som er under
forberedelse imod ham selv.
"Den 15. september om morgenen fandt der en samtale mellem højtstående
officials sted på Bankova-gaden (hvor præsidentens administration
ligger) under hvilken der blev givet en ordre til sikkerhedspolitiets og
indenrigsministeriets ledelse om at udarbejde og iværksætte
en række provokative aktioner, som skal kompromittere Holovatyj én
gang for alle", - sagde han. I den forbindelse vil han ikke udelukke, at
der dukker "fiksede" fotos op i medierne, hvor han bliver fremstillet i
kompromitterende situationer.
19.09.00. Kutjmas
højre hånd forudser ændringer i regeringen
Lederen af præsident Kutjmas administration, den magtfulde Volodymyr
Lytvyn,
er overbevist om, at der vil komme ændringer i regeringen. Det sagde
han under et seminar for repræsentanter for massemedierne i Kyiv
i går, hvor han bl.a. også understregede at ændringerne
ville ske på ministerniveau. Lytvyn betonede, at efterårs-og
vinterperioden ville blive en prøvelse for regeringens levedygtighed.
Hovedproblemet i dag er brændsels-og energikompleksets arbejde, hvor
der ifølge statistikken ikke er nogen problemer, men hvor der i
virkeligheden er totalt sammenbrud, mente lederen af Kutjmas administration.
Vinteren ville efter Lytvyns mening blot bekræfte det objektive i
hans vurdering af den nuværende situation.
I sidste uge sagde Oleksandr Volkov,
at Jusjenko "for sin egen skyld" burde fyre vice-premierminister Julia
Tymoshenko.
19.09.00. Jujsenko:
ansvaret ligger på de lavere niveauer
Premierminister Viktor Jusjenko forudså i går ligesom Volodymyr
Lytvyn fra præsidentens administration, at der ville komme udskiftninger
i regeringen. Men efter Jusjenkos opfattelse er det ikke hans nærmeste
omgivelser, der skal udskiftes, men derimod repræsentanter for de
lokale magthavere. Ifølge premierministeren gør regeringen
alt muligt for at forbedre situationen i energisektoren og har ikke tænkt
sig at tage ansvaret for de lokale lederes dårlige arbejde. Desuden
vil Viktor Jusjenko insistere på, at de regionale ledere med ansvar
for energispørgsmål skal stå personligt til ansvar for
sit område.
Gælden til energiproducenterne udgør
i dag 5 mia. Hryvna (godt 1 mia. euro) og vokser dag for dag. Det skyldes,
at energiforbrugerne højst betaler for 70% af deres forbrug. De
største efterslæb er opbygget i de store østlige industriregioner
Dnipropetrovsk, Luhansk, Zaporizhja, Kharkiv, Donetsk og Poltava. I yderste
nødstilfælde vil Jusjenko sende regeringskommisærer
til disse regioner. Kommisærerne skal overvåge regionerne.
Situationen inden vinteren er vanskelig. Regeringen
har tilsyneladende løst problemet med det manglende kul, men de
russiske gasforsyninger forbliver et åbent sår. "Opbygningen
af kullagre er ved at komme i gang nu, men det er sket på bekostning
af yderligere tæring på reserverne af dyrt, importeret russisk
gas", - siger Jevhen Martjuk, der er sekretær for det nationale sikkerheds-og
forsvarsråd og en af regeringens kritikere.
På trods af regeringens gentagne forsikringer
om, at den har indgået aftaler med Rusland om gasleverencer, er der
endnu ikke opnået nogen konkrete aftaler med Rusland. Ukraines forhandlinger
med den russiske gaseksportør "Itera" er fortsat i gang. Ifølge
Jusjenko er begge parter gået med til indrømmelser hvad angår
principperne for organiseringen af gasleverencen. Viktor Jusjenko planlægger
at løse gasproblemerne i løbet af sidste 3.del af september,
hvor et nyt møde mellem den ukrainske og den russiske premierminister
skal finde sted. Men det vil næppe løse nogen problemer, eftersom
Ukraine igen vil blive mødt med de for regeringen uacceptable krav
om at give Rusland en del af Ukraines gasrørledninger i koncession
som afdrag på Ukraine flere mia. euro store gæld for russisk
gas.
19.09.00. IMF
stiller hårde betingelser for nye lån
Uanset forbedringerne i de makroøkonomiske nøgletal i Ukraine
vil Den internationale Valutafond (IMF) kun genoptage kreditterne til landet,
hvis det lykkes regeringen og parlamentet at udarbejde et effektivt statsbudget
for 2001. Det oplyste den amerikanske avis The Wall Street Journal
i en artikel forleden, der henviste til en central kilde i IMF. En IMF-mission
befinder sig i øjeblikket i Kyiv, hvor den frem til den 22. september
skal indsamle data og vurdere, om landets regering opfylder fondens lånebetingelser.
Missionens leder Julian Berengaut har betegnet den ukrainske regerings
udarbejdelse af statsbudgettet for 2001, opfyldelse af privatiseringsprogrammet
og sikringen af et sundt banksystem som de vigtigste kriterier for nye
lån. Berengaut understregede forleden dag, at missionens endelige
konklusioner vedrørende, om det er hensigtsmæssigt at genoptage
kreditgivningen, vil være klar i slutningen af denne uge.
20.09.00. Parlamentet
går ind i sag om journalists forsvinden
Et flertal på 232 deputerede i Ukraines parlament, Radaen, støttede
i går deputeret Hryhorij Omeltjenkos spørgsmål til indenrigsminister
Jurij Kravtjenko, sikkerhedstjenestens chef Leonid Derkatj og rigsadvokat
Mykhajlo Potebenjko med krav om en tilbundsgående undersøgelse
af omstændighederne af den kendte uafhængige journalist Georgij
Gongadzes (foto) forsvinden
i lørdags.
I brevet kræver de folkevalgte, at myndighederne
straks går i gang med eftersøgningen af Gongadze. Desuden
støttede flertallet en anmodning fra de to højrefraktioner
NRU (Rukh) og "Reformer-Kongres" til lederne af ordens-og sikkerhedsorganerne
om personligt at tage sig af sagen og sikre en effektiv efterforskning.
Under afstemningen var der 402 folkedeputerede tilstede
i Radaen (ud af 450), de 168 afholdt sig fra at stemme. Ingen stemte imod.
Hryhorij Omeltjenko anmodede desuden Radaens ledelse om at invitere indenrigsministeren,
sikkerhedstjenestens chef og rigsadvokaten til parlamentet for at redegøre
for deres syn på sagen.
Lederen af den meget populære internetavis
Ukrajinska
Pravda, Georgij Gongadze, har været forsvundet siden i lørdags.
Al eftersøgning såvel fra myndighedernes som fra privates
side har hidtil været forgæves.
20.09.00. Ukraines
journalister appellerer til præsident Kutjma
En gruppe førende ukrainske journalister er naturligvis dybt berørt
af deres kollegas Georgij Gongadzes forsvinden. I går rettede de
derfor henvendelse i et åbent brev til landets præsident, Leonid
Kutjma. Det hedder bl.a. i brevet:
"Georgij Gongadzes forsvinden har fremkaldt en alvorlig
ængstelse og bekymring. Vi er oprørte over, at ikke én
eneste alvorlig forbrydelse, som siden Ukraines uafhængighed har
fundet sted med journalister som ofre, er blevet opklaret. Vi mindes journalister
som Vadym Bojko, Petro Shevtjenko og Borys Derevjako. Hver eneste af os
føler, at det bliver stadig sværere at udøve vores
gerning som journalister og levere objektive information til samfundet
om de begivenheder, som finder sted i Ukraine. Næsten hver eneste
af os politiske journalister har oplevet at blive udsat for pression. Vi
kræver, at der skabes nogle normale forhold for den journalistiske
profession. Vi er helt på det rene med, at det som i lørdags
skete med Georgij, kan ske med enhver af os i morgen", - hedder det i brevet.
20.09.00. Gongadzes
forsvinden kan være et anslag mod Volkov
Georgij Gongadzes hustru og hans kolleger diskuterede i går en af
de mest omtalte teorier bag hans forsvinden; nemlig at Gongadze bliver
brugt som gidsel i diverse klaners politiske opgør. De seneste dages
oplysninger giver grundlag for at antage, at visse kræfter ønsker
at bruge den opståede situation imod den kendte politiker, Oleksandr
Volkov. Sagen er den, at netop Oleksandr Volkov, der er oligark og
leder af parlamentsfraktionen "Regionernes genfødsel", var den centrale
person i en af de sidste afslørende artikler bragt af Gongadze i
internetavisen UP. D.U.S.s nyhedstjeneste bragte en redigeret oversættelse
af omtalte artikel den for to
uger siden. Nogle dage senere var Gongadze den eneste journalist, der
ikke fik adgang til den pressekonference, som Volkov og hans fraktion holdt
i Radaen. Gongadze reagerede ved at skrive en temmeligt sarkastisk artikel,
hvor han i en ordleg bl.a. kaldte Volkovs fraktion for "tyvens fraktion".
Dagen efter forsvandt Gongadze...
Efter han forsvandt, begyndte der at gå rygter
om, at Volkov kan have stået bag kidnapningen for at stoppe strømmen
af afslørende artikler på en hjemmside, der dagligt at flere
tusinde besøg. Andre rygter gik på, at en kendt kriminel leder
i Kyiv, som Gongadze satte i forbindelse med Volkov, kan have stået
bag journalistens forsvinden. Alt det kaster skygger på Volkov.
Gongadzes kolleger var imidlertid kritiske overfor
disse teorier: "Det ville være dumt at antage, at Oleksandr Volkov,
som de seneste artikler handlede om, ville hævne sig på så
smålig vis og så hurtigt. Jeg antager, at Oleksandr Volkov
betragter sig selv som en kolg person.", - sagde UPs chefredaktør,
Olena Prytula. Hun blev bakket op af ugeavisen Dzerkalo Tyzhnja's
chefredaktør Julia Mostova: "Hvis vi tager den politiske teori,
så ville jeg ikke så meget lede efter Gongadzes fjender som
efter Volkovs fjender".
Journalisterne havde i går endnu ikke forsøgt
at få kontakt med folkedeputeret Oleksandr Volkov, men at de forventede
at få en kommentar fra ham.
Hvis det lykkes Volkovs modstandere at sætte
hans navn i forbindelse med Gongadzes forsvinden, er der ingen tvivl om,
at det vil skade Volkovs muligheder som offentlig politiker. Volkov er
i dag en af de hårdeste kritikere af regeringens reformer i energisektoren.
USA har gentagne gange forsøgt at overbevise præsident Kutjma
om, at han måtte skille sig af med Volkov som rådgiver og begrænse
hans indflydelse til det minimale. Spørgsmålet er nu, om den
hidtil meget indflydelsesrige Volkov bliver det næste offer i den
interne magtkamp i Ukraine. Det ville være intet mindre end en revolution
i ukrainsk politik.
20.09.00. Kutjma kritiserer regeringen
Præsident Kutjma mødte i går op på et seminar
for repræsentanter for de regionale og nationale massemedier, som
fandt sted i Kyiv. Hovedspørgsmålet, han beskæftigede
sig med, var situationen i landets achilleshæl - brændsels-og
energisektoren. Ifølge præsidenten ville vinteren blive den
vigtigste eksamen for Viktor Jusjenkos regering. Ifølge Kutjma kan
situationen i brændsels-og energisektoren meget hurtigt "nivellere"
hans regerings hidtige resultater, som bl.a. tæller en vedvarende
vækst i BNP for første gang siden uafhængigheden, som
er blevet dobbelt så stor som Kutjma selv forudsagde i sin henvendelse
til Radaen i februar. Allerede nu har den øvre grænse for
den energi, som er blevet bevilget til regionerne, tvunget myndighederne
til at slukke for virksomheders strømforsyning, mens frekvensen
i elnettet er faldet til den tilladte minimumsgrænse. Det er ifølge
Kutjma en alt for dyr pris for at komme ud af energiafhængigheden
fra Rusland.
"Hvem lider under det? Vi kan jo få en billigere
energi fra Rusland, end hvis vi selv skal købe russisk gas og producere
energi og så sælge den. Og selv den energi har vi et minus
af nu. Hvad tænker de med i regeringen?", - sagde Kutjma.
Præsidenten var også skeptisk i forhold
til regeringens gasaftaler med Turkmenistan. "Jeg anbefalede ikke Viktor
Jusjenko, at sende Julia Tymoshenko (vice-premierminister med ansvar for
energireformer, red.) til Turkmenistan.
Jeg bad om, at man lod være med det. Men da hun så alligevel
tog afsted, så bad jeg om, at der ikke måtte underskrives et
eneste dokument. Men det gjorde hun. Jeg kan forstå, hvis det var
bare var en eller anden politiker, der tog afsted og lavede den slags dumheder,
men her er der tale om en repræsentant for regeringen, som endog
har fået et mandat fra udenrigsministeriet om at underskrive dokumenter.
Og så kommer hun med de tal, herunder omkring fremtidige gasleverencer...
De uzbekiske, turkmenske og kazakiske gasrørledningers forsyningsmuligheder
ligger på maks 27 mia. [kubikmeter gas] om året (Ukraines behov
er 100 mia. kubikmeter, red.). Så hvor vi skal tage de 50 [mia. kubikmeter
gas] fra, ved jeg ikke. Desuden skal man tænke på, at "Østen
er en kilden sag", og at det nok bedst at mænd og ikke kvinder tager
derhen, - sagde Kutjma.
Den internationale Valutafonds
(IMF) konklusioner sidst på ugen og statsbudgettet for næste
år vil utvivlsomt også indvirke på vurderingen af regeringens
indsats, sagde præsidenten.
20.09.00. Verdensbank-lån
vil afhænge af IMF-lån
"Det tabte årti". Sådan betegnede Verdensbankens repræsentant
i Kyiv, Gregory Edzheychak, Ukraines udvikling på en pressekonference
i går i Kyiv. Efter Ukraines uafhængighed kunne man have gjort
meget mere, tilføjede han. Verdensbankens nye strategi for Ukraine,
som Verdensbankens direktionsråd har vedtaget, opererer med en ubønhørlig
opfyldelse af 5 hovedkrav, som stilles til modtagerlandet. Det er bl.a.
kravet om en eliminering af problemet med manglende likviditet, kravet
om sikring af ejendomsretten, kravet om en transparent finanssektor samt
kravet om en løsning af de sociale problemer. Den nye strategi skal
gælde for en tre-årig periode. Det lån, som Ukraine kan
regne med at få, er på 1,8 mia. $. Hvis Verdensbanken ikke
ser nogle succeser i Ukraine, så vil finansieringen blive nedskåret
til næsten 1/4 af dette beløb. Verdensbankens repræsentanter
nægtede at svare på, hvorvidt Ukraine i dag opfyldte nogle
af de opstillede kriterier for støtte. Det eneste de kunne sige
var, at IMFs konklusioner omkring muligheden for videre kreditgivning til
Ukraine utvivlsomt vil have en indvirkning på Verdensbanken.
21.09.00. Volkov:
Det drejer sig om Gongadzes liv
Den kendte ukrainske journalist Georgij Gongadze
er nu sporløst forsvundet på 5. døgn. Al efterforskning
har hidtil været forgæves på trods af, hele Kyivs politiske
elite på det nærmeste er blevet inddraget i sagen. For ukrainske
journalister og politikere har hændelsen politiske og kriminelle
undertoner.
I går trådte lederen af parlamentsfraktionen,
"Regionernes Genfødsel", Oleksandr Volkov, for første gang
siden Gongadzes forsvinden frem for pressen og offentligheden, som i et
vist omfang har sat Volkovs navn i forbindelse med hændelsen. "Regionernes
Genfødsel" offentliggjorde i går en erklæring i Radaen,
hvori man deler offentlighedens bekymring over Gongadzes forsvinden og
forlanger, at ordensmyndighederne gennemfører efterforskningen
så hurtigt som muligt. Også andre folkevalgte drøftede
i går journalist Gongadzes skæbne. De folkedeputerede forsøger
at opnå kontrollen med efterforskningens forløb.
Flere kendte ukrainske politikere, som har været
en slags anti-helte i Georgij Gongadzes publikationer i hans meget læste
internet-avis Ukrajinska Pravda, har været nævn i forbindelse
med nogle af teorierne bag Gongadzes forsvinden. En af dem, som har været
nævnt oftest er som sagt oligarken Oleksandr Volkov. Journalisterne
måtte på det nærmeste jagte ham i går gennem hele
parlamentsbygningen for at få et længe ventet interview med
den ekstremt magtfulde
politiker. Volkovs tavshed har da bestemt heller ikke gjort spekulationerne
om hans mulige rolle mindre. I den erklæring, som Volkovs fraktion
offentliggjorde i går og som var underskrevet af Volkov, krævede
de, at der oprettes en særlig parlamentarisk undersøgelseskommission.
Tidligere på dagen var Volkov ankommet til Radaen for at aflevere
erklæringen til pressen. Han sagde, at han ikke mente, at Gongadzes
publikationer omkring Volkovs person kunne være årsag til en
hævnakt.
"Han har ikke engang kritiseret mig, han har bare
offentliggjort det samme skidt, som man har skrevet om mig de sidste 5
år. Det kan da være lige meget, om det bliver bragt på
en russisk website eller på en ukrainsk ditto", - sagde Volkov til
en kødrand af journalister og pressefolk. "Vi har nu opfordret Verkhovna
Rada til at nedsætte en undersøgelseskommission. Jeg vil forsøge
at blive medlem af den. Jeg vil her forsøge at give en hånd
med. Jeg har jo også forskellige muligheder for at opklare denne
sag. Jeg vil gerne endnu engang understrege, at jeg er fuldstændigt
overbevist om, at livet er noget, der er givet af Gud. Derfor er det kun
Gud, der kan tage liv. I dette tilfælde drejer det sig netop om [Gongadzes]
liv. Fordi han er havnet midt i en politisk intrige, forstår de.
Han er i den gang blevet suget med i dette spil, at de mennesker, som står
bag det her, måske ikke længere har nogen fordel i, at han
forlader det".
Det er indtil videre uvist, hvilken reaktion der
kommer fra rigsadvokaten, når han hører Oleksandr Volkovs
ord om, at han "har forskellige muligheder for at opklare sagen". Rigsadokat
Mykhajlo Potebenjko er for tiden i udlandet, og hans stedfortræder
Vinokurov tager sig af Gongadze-sagen. Ifølge folkedeputeret Jurij
Karmazin, som er formand for Radaens udvalg for bekæmpelse af organiseret
kriminalitet og korruption, er rigsadvokaturet i øjeblikket i gang
med at undersøge alle de oplysninger, som er kommet ind bl.a. fra
Gongandzes familie og venner. Desuden undersøger man oplysnigerne
om den civile politibil af mærket Zhyguli, som ifølge Gongadze
gennem længere tid førte opsyn med ham og hvis nummerplade
(07309 KB), han havde skrevet ned.
Visse folkedeputerede kritiserede i går efterforskningens
forløb. Muligvis vil spørgsmålet om oprettelsen af
en midlertidig parlamentarisk undersøgelseskommission komme til
afstemning i Radaen i dag. Hvis den får opbakning fra et flertal,
så bør de deputerede efter journalisternes opfattelse også
interessere sig for deres forslag til undersøgelseskommissionens
sammensætning.
21.09.00. Politiet
regner med at Gongadze er myrdet
De informationer, som politiet hidtil har offentliggjort omkring resultaterne
af efterforskningen af journalist Gregorij Gongadzes forsvinden, vurderes
af de fleste dels som mangelfulde dels som overraskende. Det, som Georgijs
kolleger blev allermest overrasket over i går var, at politiet og
anklagemyndigheden har rejst en sigtelse i sagen for overtrædelse
af ukrainsk straffelovs § 94. Det overraskende er, at § 94 dækker
over overlagt manddrab. Det vil faktisk sige, at politiet allerede på
forhånd har tilkendegivet, at man regner med at finde Gongadzes lig.
Indenrigsministeriets leder i Kyiv by, Jurij Smirnov,
mener at der meget vel kan være tale om manddrab. Politiet har ifølge
ham allerede rejst sigtelse for overtrædelse af § 94 -
overlagt manddrab, idet politiet bl.a. gik udfra, at der var tale om en
"ekstraordinær person". Jurister hævder imidlertid, at politiet
har været alt for forhastet med at rejse sigtelse for overtrædelse
af straffeloven. For at § 94 kan finde anvendelse skal politiet først
bevise, at der har været tale om mordforsøg eller også
skal det fremskaffe liget på "forurettede".
Det der optager de fleste er de forskellige teorier
om årsagerne til Gongadzes forsvinden. De teorier, som politiet har
bragt, virker tvivlsomme. Politiet arbejder i øjeblikket med 3 hovedteorier
om årsagen til Gongadzes forsvinden: 1) banal forbrydelse; 2) ulykke
og 3) hans professionelle virke. Desuden nævnes den mulighed, at
der er et forhold til en anden kvinde, samt at Gongadze kan være
frivilligt gået under jorden. Ifølge Ukrajinska Pravdas
chefredaktør, Olena Prytula, ville det ikke undre Gongadzes kolleger,
hvis politiet valgte den for dem nemmeste teori - nemlig en banal forbrydelse,
en ulykke eller forholdet til en kvinde.
De seneste dage er det politiske aspekt i sagen
blevet forstærket af, at den kendte anti-mafia bekæmper folkedeputeret
Hryhorij Omeltjenko har sagt, at han kort tid inden Gongadzes forsvinden
gav denne en række fortrolige dokumenter, som indeholddt kompromiterende
oplysninger om landets øverste ledelse.
"UPs redaktionelle kollektiv ved med 100%
sandsynlighed, at Omeltjenko ingen dokumenter har givet til Gongadze. Det
kan jeg sige med sikkerhed", - sagde Olena Prytula. "Hvis denne overdragelse
har fundet sted, så kunne det kun være sket kl. 22.20 lørdag
den 16. september, da jeg sidste gang så Gregorij, efter at han havde
forladt vores kontor. Og det vil så sige, at Hryhorij Omeltjenko
er den sidste, der har set Georgij Gongadze", - konstaterede Prytula.
I betragtning af de seneste dages begivenheder kommer
Gongadzes venner og kolleger med deres hovedkonklusion: den frygtelige
situation der er opstået omkring journalistens forsvinden, er der
en del, som vil forsøge at udnytte til at fremme egne interesser.
21.09.00. Zaporizhja ramt af oversvømmelse
Byen Zaporizhja i det sydøstlige Ukraine blev natten til onsdag
ramt af en alvorlig oversvømmelse. Årsagen var en hidtil uset
mængde nedbør. I visse distrikter faldt der ligeså meget
regn som der normalt falder i løbet af fire måneder, nemlig
125 mm. Ved et rent held var der ingen mennesker der omkom. Zaporizhja
blev ramt af selve epicenteret af det lavtryk, som kom til Ukraine via
Moldova. Et så massivt regnskyl, som på det nærmeste
druknede millionbyen, er der ingen der kan huske, hverken de gamle eller
medarbejderne på det metereologiske centrum. Man skal helt tilbage
til 1969 for at finde noget, der bare tilnærmelsesvist lignede uvejret
onsdag nat. Det var den private sektor, der led hårdest. På
visse gårdspladser stod vandet med en 1,5 meter højt sø,
hvilket medførte, at beboere var henvist til at svømme i
eget hus. Når vandstanden nåede op til de elektriske installationer,
opstod der livstruende situationer.
"Det, som I i dag har set, er desværre først
og fremmest en følge af, at vand-og kloaksystemet i byen er i en
elendig tilstand. Det har igennem meget lang til slet ikke været
vedligeholdt", - sagde Serhij Dorosh, der er regional repræsentant
for Ukraines ministerium for ekstraordinære begivenheder.
Dagen i går blev brugt på at eliminere
følgerne af uverjet. Den vigtigste opgave var at få genetableret
elforsyningen i dele af byen. Også mange af gaderne er totalt oversvømmede;
vandmængerne efterlod en enorm mængde af affald og sten. Visse
steder er asfaltbelægningen endda blevet revet op. Det er endnu uvist,
hvad de samlede omkostninger løber op i.
Lavtrykket bliver over regionen et døgn mere
og vil være på vej mod nord-øst.
22.09.00. Skattelettelser
til eksportører af diesel og benzin
Den seneste tids kraftige stigning i verdensmarkedsprisen på råolie
har heller ikke kunnet undgå at blive et politisk emne i Ukraine.
Regeringen er hele tiden under pres for at lempe beskatningen af handelsoperationer
med diesel og andre olieprodukter. Regeringen forsøger at fastholde
afgiftsniveauet for eksport af olieprodukter og afværge en stigning
i prisen på diesel og benzin, selvom detajlpriserne på brændstof
allerede har taget et spring opad. Så priserne på benzin og
dieselbrændsel vil også stige ligesom i resten af Europa. Det
er svært at forudsige, hvor meget de vil stige med, før kulminationen
nås.
I går skulle Radaen have taget stilling til
visse lovændringer vedrørende eksport af olieprodukter. P.g.a.
tumulten og journalisternes arbejdsnedlæggelse vides det endnu ikke,
hvad resultatet blev, men hvis ingen af regeringens lovforslag blev godkendt,
så betyder det, at den indenlandske afgift på eksport af olieprodukter
vil blive øget. Det er en garanti for, at priserne på diesel
og benzin vil tage et spring opad. Det er i hvertfald regeringens opfattelse.
Derfor forsikrer regeringen, at den vil gøre alt hvad der er i dens
magt for at Radaen kun skal tage stilling til en samlet lovændring,
som er afstemt med regeringen. Ifølge økonomiminister Vasyl
Rohovyj har regeringen allerede besluttet at afskaffe det bidrag til pensionsfonden,
som blev opkrævet ved salg af olieprodukter. Desuden har regeringen
besluttet fra den 1. november at afskaffe de skattegældsbeviser,
som blev udstedt til importører af olieprodukter.
Et optimistisk skøn taler om, at de indenlandske
afgifter på diesel kun vil stige med 10 euro pr. ton, mens afgiften
på benzin vil forblive på det hidtige niveau - 40 euro pr.
ton. Denne tilstand vil man forsøge at bevare i endnu et år.
Derudover vil regeringen afskaffe alle skattebegunstigelser for importører
af olieprodukter. Vasyl Rohovyj forsikrede, at regeringen vil etablere
de gunstigst mulige betingelser netop for eksportørerne af olieprodukter
(den russiske oliegigant Lukoil forarbejder en stor del af den olie, som
den selv importerer til Ukraine, red.). "Prisstigningen på olieprodukter
vil ikke føre til en generel destabilisering, hverken på markedet
for olieprodukter eller i økonomien som helhed", sagde økonomiministeren.
En fastholdelse af priserne på olieprodukter
er et hårdt slag for statsbudgettets indtægtsside, som i 4.
kvartal 2000 allerede har medtaget indtægterne ved afgiftsstigningen.
Men hvis prisen på diesel og benzin stiger, så vil det gå
væsentligt udover alle de makroøkonomiske nøgletal,
og man vil få en stigning i inflationen, et fald i Hryvna'ens kurs
o.s.v. Derfor menes det, at regeringen var tvunget til at give indrømmelser
til de oliehandlende og allerede nu forsikre om, at der ikke vil
opstå problemer med olieprodukterne.
22.09.00. Journalister
protesterer mod politikere og politi
De journalister, der arbejder i Ukraines parlament Radaen, gennemførte
i går en protestaktion rettet mod det de betegnede som ordensmyndighedernes
og de folkedeputeredes passivitet i forhold til opklaringen af den kendte
journalist Georgij Gongadzes forsvinden. Journalisterne
forlod presselogen og nægtede at dække gårsdagens møder
i Radaen. Protestaktionen var ikke kun forårsaget af en kollegas
forsvinden. Generelt er journalisterne utilfredse med den manglende frihed
og beskyttelse af dem fra myndighedernes og politikernes side. Kl. 10.30
forlod samtlige journalister presselogen og forsamlede sig i gangene, hvilket
da også straks blev udnyttet af visse deputerede. Formanden for Radaens
anti-korruptionsudvalg, Jurij Karmazin, viste det lovforslag angående
de deputeredes deltagelse i den undersøgelseskommission som skal
efterforske journalist Gongadzes forsvinden.
"Jeg tror, at Verkhovna Rada i dag godt kunne have
udsat alle andre spørgsmål og arbejde indtil at man fandt
frem til en eller anden måde at søge efter Gongadze på.
Under alle omstændigheder burde man iværksætte en efterforskning
over hele landet", mente Rukhs pressechef Dmytro Ponamartjuk. "Jeg tror,
at udgangen på det her bør være den, at de ansvarlige
embedsmænd skal stå til ansvar for, at mennesker forsvinder
i dette land og for at journalister er bange for at arbejde proffesionelt",
- sagde korrespondent fra Voice of America Victoria Sjumar.
Journalisternes spontane protest blev kanaliseret
over i et krav om, at de folkevalgte foretog sig nogle konkrete skridt.
Journalisterne insisterede på, at indenrigsminister Jurij Kravtjenko
og rigsadvokat Mykhajlo Potebenjko mødte op i Radaen for at svare
på spørgsmål. Hele 329 folkevalgte (kun 2 stemte imod)
støttede kravet om, at de to omtalte ledere her til morgen skal
afgive beretning i Radaen vedrørende efterforskningens gang.
For første gang i Radaens nyere historie
lod man en journalist gå op på talerstolen. Julia Mostova,
der er viceredaktør for ugeavisen Dzerkalo Tyzhnja sagde
bl.a.: "Set i lyset af, at vi har at gøre med en ikke helt afklaret
situation omkring udnævnelsen af medlemmerne af og formanden for
den undersøgelseskomite, som skal efterforske omstændighederne
omkring den oppositionelle journalist Georgij Gongadzes forsvinden, kræver
vi som journalister og vælgere, at de deputerede, som gentagne gange
er blevet omtalt i Georgij Gongadzes kritiske materialer, holdes ude fra
dette undersøgelsesudvalg".
Ifølge formanden for Radaens anti-korruptionsudvalg,
Jurij Karmazin, er en af årsagerne til nedsættelsen af en parlamentarisk
undersøgelseskomite den, at medarbejdere i politiet muligvis er
involveret i Gongadzes forsvinden.
Midt i hele tumulten med journalisternes manifestation
afviste Radaen et lovforslag som skulle sætte et loft over de erstatningssummer
for æreskrænkelse eller tort, som journalister og udgivere
kan blive stævnet for ved de ukrainske domstole. Rada-formand Ivan
Pljustj's forslag om at sende lovforslaget i udvalg med henblik på
at gøre det klar til 2.behandling blev ligeledes afvist.
22.09.00. Politiet:
Gongadze's forsvinden har intet politisk motiv
Ifølge det ukrainske indenrigsministerium er de absolut bedste efterforskere
som man har til rådighed i gang med at lede efter sporene af den
sent lørdag aften forsvundne journalist Georgij Gongadze. 1. viceindenrigsminister,
Mykola Dzhyha, var meget flegmatisk på en pressekonference i går
i indenrigsministeriet: "Samtlige vognmænd, samtlige chauffører
i trolleybusser, busser og sporvogne og alle dem, som kan have set det,
har fået udleveret billeder [af Gongadze]. Vi er konstant i gang
med at bearbejde befolkningen i de steder, hvor det er sandsynligt, at
han dukker op".
Politiet arbejder officielt udfra 3 teorer bag hændelsen
i lørdags. Den første teori er, at den forsvundne journalist
er blevet offer for en forbrydelse, dvs. mord med efterfølgende
røveri. Den anden teori er, at Georgij - af uransagelige grunde
- kan have taget til en anden by eller land. Netop denne teori går
politiet i Lviv, Ternopil og Odessa udfra. Et særligt rejsehold er
desuden sendt til Georgiens hovedstad Tbilisi, hvor Gongadze stammer fra
og stadig har forbindelser. Den tredje teori er, at der simpelthen er sket
en ulykke.
Derimod afviste Mykola Dzhyha kategorisk, at Gongadzes
forsvinden kan have et politisk motiv. "Jeg kan overhovedet ikke se nogle
politiske motiver i denne sag med Gongadze, fordi han efter min opfattelse
ikke er en politisk - eller samfundsmæssigt - farlig person, som
har en eller anden mulighed for at have en indflydelse på politikken
i dag", - var alt hvad 1. viceindenrigsministeren kunne sige om den teori,
som langt de fleste tror på er den rigtige. Han afviste endvidere
kategorisk, at den ukrainske sikkerhedstjeneste skulle have en finger med
i spillet.
Efterforskningen fortsætter, billeder af Gongadze
bliver delt ud til alle, nye teorier opstår, altimens der nu på
6. døgn intet nyt er om hovedpersonen Georgij
Gongadze.
25.09.00. Klovneagtig
sikkerhedschef: jeg har afværget statskup
I det seneste forsøg på at gøre sig interessant og
vigtig i Ukraines politiske liv, påstår lederen af sikkerhedspolitiet
(SBU), at hans tjeneste lige har afværget et statskup i Ukraine.
Påstanden betegnedes straks efter som useriøs af parlamentets
næstformand Viktor Medvedtjuk.
Ukraines præsident Leonid Kutjma vidste åbenbart
ligeså meget, eller rettere sagt ligeså lidt, om det statskup,
som ifølge SBUs temmeligt komiske chef Leonid
Derkatj, har været under forberedelse i Ukraine. Under sit besøg
i Ivano-Frankivsk regionen i Vestukraine i lørdags sagde præsident
Kutjma til journalisterne, at han først fik det at vide i fredags.
"Jeg ved ligeså meget om det, som I". Leonid Derkatj er den eneste,
der sidder inde med al information vedrørende forberedelsen til
statskuppet, tilføjede Kutjma, der heller ikke helt kunne undgå
at trække på smilebåndet.
Da journalisterne i weekenden spurgte Leonid Derkatj
om, hvor alvorlig truslen om et statskup egentlig var, sagde han: "Vore
mistænkte ville udslette vores samfundsformation v.h.a. voldelige
metoder". Den gruppe personer, som SBU åbenbart har haft held til
at anholde, blev sigtet for forsøg på statskup, tilføjede
han, og havde planer om "mere end blot en terrorhandling".
Leonid Derkatj ville dog ikke gå ind i detaljer,
men understregede, at "efterforskningsmæssige skridt foretages".
Han ville ikke engang sige noget om, hvor mange anholdte der er i sagen.
Dog kunne han oplyse, at SBU i løbet af denne uge ville informere
offentligheden mere detaljeret.
Det er ikke kun Ukraines journalister, der forholder
sig skeptisk til SBUs oplysninger om et statskup i Ukraine. De to viceformænd
for parlamentet, juristerne Viktor Medvedtjuk og Stepan Havrysh har ligeledes
her i weekenden sat spørgsmålstegn ved SBUs sensationelle
oplysning, skriver Ukrajinska Pravda. Begge var i weekenden deltagere
ved en konference i Kharkiv i Østukraine, hvor de kom med disse
kommentarer: "At tale om, at en mindre gruppe personer med våben
kan tage magten i Ukraine - det er ganske enkelt useriøst. Der er
intet i dag, der truer statsmagten i Ukraine, heller ikke de forsøg,
som der blev talt om i går", - mente Medvedtjuk. Hans kollega Havrysh
henledte opmærksomheden på, at de erklæringer, som højtstående
embedsmænd i SBU kom med, bar præg af "overdreven sensationslyst",
mens deres erklæring i sig selv "havde en destabiliserende karakter".
Havrysh mindede om, at lederne af ordensmyndighederne blot for ganske nyligt
erklærede, at "situationen i Ukraine var stabil".
Hvis det drejede sig om sabotage rette mod Tjornobyl-værket
eller andre strategisk vigtige bygninger og anlæg i Ukraine, så
kunne man have betegnet den igangværende aktion som terror-og intimideringsaktion,
men aldrig et forsøg på statskup. Hvis SBU havde fundet dokumenter,
som lå klar til at blive undertegnet af landets ledelse in spe, så
ville i det mindste nogle af dem kende de mennesker. Der er ingen der vil
tro på, at en helt ukendt person ville kunne blive leder af Ukraine,
skriver
UP.
Ifølge SBUs pressecentrum var kupmagerne
en gruppe fra Tjernihiv, Sumska og Zaporizhja regionerne. De havde "udarbejdet
en aktionsplan, gået i gang med at oprette kampgrupper, opklaret
placeringen af militære enheder og våbenlagre, drøftet
metoderne til at erobre dem, og var i gang med at fastlægge,
hvilke objekter der skulle gennemføres terrorhandlinger mod (det
drejede sig angiveligt om Tjornobyl-kraftværket, Kyiv vandreservoir
samt gasrørledningerne). Desuden havde de sammensvorne trykt løbesedler
med opfordringer til væbnet kamp og udarbejdet dokumenter, som de
nye magtorganer skulle vedtage", hedder det i pressemeddelelsen.
Ukrajinska Pravda vil ikke udelukke, at SBUs
sensationelle oplysninger som hovedformål har at bortlede offentlighedens
opmærksomhed fra eftersøgningen af lederen af den uafhængige
og kritiske internetavis Ukrajinska Pravda, Georgij Gongadze, der
nu har været forsvundet i over
en uge. Avisen minder desuden om, at dengang politiet i 1996 gik i
gang med at efterforske attentatet mod daværende premierminister
Pavlo Lazarenko, opklarede ordensmagten i løbet af tre dage over
tusind andre forbrydelser, mens attentatet mod Lazarenko forblev uopklaret.
Derfor kan det heller ikke udelukkes, at SBUs seneste succes hænger
sammen med den øgede efterforskningsaktivitet oven på den
kendte journalists forsvinden.
25.09.00. USAs
ambassadør: Ukraines omdømme i fare p.g.a. Gongadze
USA afgående ambassadør i Ukraine, Steven Pfifer, mener at
Ukraines internationale omdømme vil afhænge af, hvor effektiv
efterforskningen af journalist Georgij Gongadzes
forsvinden vil vise sig at være, skriver Gongadzes internetavis
UP.
Ifølge ambassadøren er man i USA meget bekymret over Gongadzes
skæbne og følger efterforskningen tæt. Det forventes
i USA, at Ukraines ordensmyndigheder vil give offentligheden regelmæssige
informationer om eftersøgningen af Gongadze. Fraværet af information
fra ordensmyndighedernes side vil man kunne tolke som, at der ikke er nogen
effektiv efterforskning i gang, påpegede Steven Pfifer.
USAs regering har siden 1995 støttet Ukraine
med ca. 100 mill. $ årligt for så vidt muligt at holde landet
ude af den russiske indflydelsessfære. Ukraine har indtil præsident
Bill Clintons seneste Columbia-rejse været den 3. største
modtager af amerikansk bistand i verden efter USA to vigtigste allierede
i Mellemøsten - Israel og Egypten.
USA har de senere år generelt nedtonet kritikken
af præsident Kutjmas tiltagende magt for ikke at styrke de mere pro-russiske
kræfter i Ukraine.
25.09.00. IMF - Ukraine.
Status efter besøg
Den internationale Valutafonds mission i Ukraine afsluttede fredag i denne
omgang sit arbejde og vendte tilbage til Washington. Den ukrainske regering
gjorde som sædvanligt gode miner til slet spil, mens IMFs repræsentanter
havde en god og en dårlig nyhed. Den gode var, at IMF havde "konstateret
visse positive fænomener i Ukraine", den dårlige var, at "der
stadig var nogle uløste spørgsmål". IMF missionen sagde
intet om, hvor mange penge Ukraine måske ville kunne få, eller
hvornår det eventuelt ville ske.
Under et møde i august i år mellem
den ukrainske regering og IMFs nyudnævnte leder, tyskeren Horst Koehler,
lod sidstnævnte den ukrainske regering klart forstå, at hvis
Ukraine ville have nye lån fra IMF, så skulle regeringen få
styr på budgettet for næste år og styrke banksektoren.
Eftersom den ukrainske regering til næste år planlægger
at modtage over 1 mia. $ i lån fra IMF, begyndte den straks at opfylde
de krav, som Koehler havde ridset op. Finanslovsforslaget for næste
år, som var blevet udarbejdet lige inden missionens ankomst til Kyiv,
svarede efter regeringens opfattelse til to af nøglekravene fra
IMF; nemlig et realistisk statsbudget og balance i statens husholding.
Efter at IMFs eksperter har tilbragt to uger i Kyiv, besluttede regeringen,
at den til næste år vil kunne få indtægter til
statskassen svarende til yderligere 2 mia. Hryvna (415 mill. euro). Derfor
foretog regeringen de relevante ændringer i finanslovforslaget. Ifølge
IMF-missionens leder i Kyiv, Julian Berengaut, var der både positive
og mindre positive aspekter i det ændrede lovforslag til statsbudgettet
for 2000. Blandt de positive ting kunne han nævne, at IMF var enig
med den ukrainske regerings prognoser hvad angår skatteinddrivelsens
størrelse.
Derimod ser IMF langt mindre optimistisk på
den ukrainske regerings plan om at få 9 mia. Hryvna (1,8 mia. euro)
ind fra næste års privatisering. IMF antydede, at man anser
et sådant beløb som værende grebet ud af den blå
luft. Heri støttes IMF faktisk af store dele af Ukraines parlament.
"Vi er foruroliget over de indtægter, som ifølge den ukrainske
regering skal komme til næste år som følge af privatiseringen.
Efter vores opfattelse er summen 9 mia. Hryvna noget urealistisk. Og hvis
den kommer med i statsbudgettet, så vil budgettet efter vores vurdering
få et underskud på 5%", - sagde Berengaut.
IMFs øgede interesse for den ukrainske privatisering
er ikke tilfældig. For første gang i IMFs historie har fonden
delvist indrømmet et medansvar for den manglende effektivitet i
dereguleringen af økonomien i de tidligere sovjetrepublikker. For
Ukraine betyder det, at IMF vil interessere sig mere for kvaliteten snarere
end kvantiteten af privatiseringen i landet. Derfor bliver Ukraine også
nødt til at korrigere tallet 9 mia. Hryvna.
Et andet problem, som IMF og regeringen ikke kunne
nå til enighed om, er fremtiden for banken "Bank Ukrajina". IMF er
kategorisk imod, at denne banks gæld bliver overtaget af staten.
Desuden kræver fonden, at aktiekapitalen bliver ført ud af
banken og, at den kommer under midlertidig administration. Regeringen lover,
at løse dette problem snarest.
Når regeringen har løst problemet med
statsbudgettet for 2000, privatiseringen for 2000 og "Bank Ukrajina" så
regner man med, at IMF straks vil genoptage den långivning, som fonden
suspenderede i september 1999 efter rygter om misbrug af IMFs midler. Når
IMF har genoptaget långivningen, regner regeringen med, at det hurtigt
vil udløse ekstra lån fra Verdensbanken allerede inden udgangen
af 2000. Ingen kan dog udstede en garanti for, at IMF i løbet af
kort tid ikke vil finde på en række nye krav overfor Ukraines
regering, hvilket på ny vil udsætte den længe ventede
kreditgivning. Dette anses nemlig for at være IMFs ynglingstaktik.
Man kan bare huske tilbage på, at hver gang Ukraine i løbet
af det sidste år havde opfyldt et af IMFs krav, så ventede
IMF med at genoptage långivningen, og fremsatte i stedet for nye
krav, opfyldelsen af hvilke blev en stadig større byrde for den
ukrainske regering. Desuden kunne den økonomiske hensigtsmæssighed
i nogle af IMFs krav til Ukraine godt diskuteres. Hvis man dertil lægger,
at IMF for at tækkes fondens hovedaktionær - USA - har planer
om yderligere at skærpe finansieringsbetingelserne, så ligner
en genoptagelse af finansieringen af Ukraine inden årets udgang i
stigende grad et selvbedrag.
I denne situation kan den ukrainske regering ikke
gøre så meget andet end at komme med tomme optimistiske floskler,
om at man snarest forventer en genoptagelse af lånene og gøre
gode miner til slet spil. Og man kan godt forstå regeringen. Dens
skæbne afhænger af, om det lykkes den at løse "IMF-problemet"
- det var derfor den i sin tid blev dannet som en ny reformregering med
et godt image i Vesten. Præsident Kutjma har da også sagt,
at regeringens succes vil blive målt på, om det lykkes den
at få fornyet IMFs tillid til Ukraine. Han har fornyligt allerede
udtrykt sin forundring over, at IMF endnu ikke har bevilget lån til
Viktor Jusjenkos reformregering.
Hvis situationen også fremover vil udvikle
sig som hidtil, så må Jusjenko-regeringen nok forvente visse
ændringer i sammensætningen.
26.09.00. Tysklands
nye ambassadør stiller svære krav
"Hvis man skal se lidt filosofisk på tingene, så kunne Ukraine
være et eksempel for hele verden på, hvordan man overlever
- det blev ikke opløst i Rusland, det forsvandt ikke under Sovjetunionen,
og i dag har det en selvstændig stat", - sagde Tysklands nye ambassadør
i Ukraine, Dietmar Stüdemann, i et interview til den ukrainske avis
Den.
I samme interview understregede ambassadøren, at kun en rigtig udnyttelse
af Ukraines enorme potentiale, parallelt med en harmonisering af samarbejdet
mellem præsidenten, parlamentet og regeringen, arbejdet med at tilnærme
Ukraine til de vestlige [EU] minimumsstandarder, omdannelsen af retssystemet
til en af hjørnestenene i det civile samfund samtidigt med pressens
opnåelse af reel uafhængighed, kan tilnærme Ukraine til
Europa som Ukraine gerne vil være en del af. Tyskland vil først
kunne blive Ukraines oprigtige forsvarer og lobbyist på landets svære
vej til den europæiske integration, når Ukraine selv har gjort
alt for at det værdigt kan repræsentere såvel statens
interesser, som interesserne hos de mennesker, som lever i landet.
Uanset hvor diplomatisk den tyske ambassadørs
ord er blevet indpakket, virker hans udmelding som et temmelig hårdt
krav overfor et land, hvor staten og samfundet fortsat udkæmper en
kamp om at få lov til at bestemme landets kurs.
Tysklands holdning overfor Østeuropas optagelse
i EU er generelt mere kølig end f.eks. Danmarks og Sveriges. Tyskland,
Frankrig og Italien taler om et EU i flere tempi. Europa har dog næppe
noget andet valg end at optage Ukraine i EU, også selvom landet er
milevidt fra vestlige minimumsstandarder. Det er billigere end en ny kold
krig.
26.09.00. Politikere
tager afstand fra SBUs påstande om statskup
Som oplyst i går meddelte Ukraines sikkerhedstjeneste (SBU) fredag,
at den havde fået informationer om, at et statskup var under forberedelse
i regionerne Tjernihiv, Sumska og Zaporizhja.
Formanden for den ene del af nationalistpartiet
Rukh - regeringspartiet UNRs leder Jurij Kostenko - udtrykte i går
sin tvivl om. hvorvidt disse informationer svarede til virkeligheden. Efter
Kostenkos opfattelse er det den økonomiske krise og valghandlinger
hvis resultat kan føre til en ændring af det politiske styre,
der udgør en reel trussel mod den forfatningsmæssige orden
i landet. Socialistpartiets leder, Oleksandr Moroz, mener at det snarere
er læger end sikkerhedspolitiet der er brug for i forhold til de
påståede kupmagere. Moroz betegnede SBUs oplysninger som "en
historie, som sikkerhedstjenesterne selv har planlagt og udført".
Formanden for Verkhovna Rada, Ivan Pljustj, mente
at bekymringen i visse lande for et statskup i Ukraine, var overdrevet.
Ivan Pljustj påpegede, at Ukraine i de sidste ni år har demonstreret
omverdenen, at landet er forudsigeligt og prognoserbart.
"Eftersom efterforskningen i dag er under udarbejdelse,
så kan vi overhovedet ikke sige noget uden en forundersøger.
Men alt det som der er skrevet der, det er reelt nok.", sagde SBUs chef,
Leonid Derkatj, der sidste år formentlig stod bag et fingeret attentat
mod politikeren Natalia Vitrenko.
"Jeg synes ikke, at der eksisterer en sådan
reel trussel mod den forfatningsmæssige orden i vores stat", sagde
Radaens vice-formand Viktor Medvedtjuk - "Men det, at der i dag er afsløret
personer, som måske engang i fremtiden var parate til et statskup
- det er et positivt tegn på SBUs virksomhed. Men vi har ingen yderligere
informationer, som kan kaste lys over, hvem man har anholdt og hvorfor,
bortset fra det som lød i fredags. Derfor er det meget svært
for mig både som politiker og som jurist at give nogen som helst
vurderinger", sagde Medvedtjuk.
Kommunistpartiets formand Petro Symonenko kom med
det hårdeste udfald mod SBU: "Tænk på hvor mange mord
der har været, herunder på folkedeputerede. Tænk på
hvor mange alvorlige forbrydelser der er begået i vores stat. Den
kendte politiske journalist Gongadze har nu været forsvundet i over
en uge. Og jeg kunne blive ved med at nævne eksempler. Hvorfor kan
SBU, dér hvor det virkeligt drejer sig om den nationale sikkerhed,
ikke andet end at sluge folkets penge og leve af skatteydernes penge uden
at gøre noget for den statslige sikkerhed".
I går holdt SBU en pressekonference, hvor
man offentliggjorde visse detaljer i sagen om statskuppet. Det drejede
sig bl.a. om dokumenter og kort, som skulle bekræfte informationerne
om forberedelsen af et statskup.
Det ukrainske indenrigsministerium vidste intet
om det påståede statskup, meddelte ledelsen i går på
en pressekonference. Ganske vist kunne 1. viceindenrigsminister Mykola
Dzhyha bekræfte, at en gruppe personer, som planlagde visse former
for terrorhandlinger, var blevet anholdt. Men samtidigt afviste
han, at et statskup havde den mindste chance for at lykkes i Ukraine. Han
kaldte oplysningerne om, at der var fare for statskup, for "meget overdrevne".
26.09.00. SBU rejser sigtelser
mod to venstreekstremister
På pressekonferencen i går meddelte SBU, at man har rejst sigtelser
for overtrædelser af Ukraines straffelov imod tre personer, som ifølge
SBU havde til hensigt at omstyrte den forfatningsmæssige orden i
Ukraine.
De mistænkte bliver sigtet efter straffelovens
§ 56 stk. 1 - handlinger der er rettet mod en voldelig omstyrtelse
af den forfatningsmæssige orden elller erobring af statsmagten. Ifølge
UP
oplyste
Interfaks-Ukrajina,
at der foreløbrigt var anholdt to personer. Den ene hedder Jurij
Petrovskyj og er mistænkt for at være organisator. Deen anden
hedder Bulakhov og er fra Tjernihiv-regionen. Den tredje er russisk statsborger
og befinder sig i øjeblikket udenfor Ukraines grænser. Alle
de tre anholdte er medlemmer af den pro-kommunistiske organisation Den
alukrainske union af sovjetiske officerer eller Den ukrainske union af
sovjetiske officerer. Ifølge næstkommanderende for SBU i Tjernihiv-regionen,
Ivan Kononov, er alle de anholdte psykisk normale og befinder sig hverken
under lægebehandling.
Ifølge Interfaks-Ukrajina er SBU i
øjeblikket i gang med at undersøge organisationens finansielle
base. Ifølge SBU bestod det såkaldte revolutionsråd
af 18 personer. Hvor mange, der i alt var med i den såkaldte "Røde
Garde" er under afklaring. Kononov kunne ikke svare på spørgsmålet
om, hvorvidt SBU havde beslaglagt våben, idet han sagde, at en sådan
oplysning kunne skade efterforskningen. Indtil videre er der ingen oplysninger
om, hvorvidt de anholdte var i gang med at føre agitation i de væbnede
styrker, selvom de "gerne ville", ifølge SBUs repræsentant.
Journalisterne fik forevist nogle løbesedler,
som de anholdte angiveligt havde udarbejdet. "På en af dem så
man Den ukrainske sovjetiske sosialistiske republiks - URSR - (som blev
opløst i 1991) våben", - skriver UP. I løbesedlen
står det bl.a., at magten i landet skal tilbage til folket i form
af rådsstyre, at URSR-forfatningen fra 1977 skal genoprettes. Desuden
foreslås det, at man genindfører, at den udøvende magt
underlægges de folkedeputeredes råd, at man afskaffer præsidentmagten,
ophæver "det retsstridige og forfatningsstridige forbud mod Kommunistpartiets
virke", mens partiorganisationerne får overdraget ejendommen, som
ulovligt er blev frataget partiet. I en anden løbeseddel er der
en opfordring, der lyder "Til våben landsmænd!"
Man beslaglagde desuden et kort hos de mistænkte,
hvorpå der var indtegnet kampgruppers bevægelser og stedet
for deres mulige sammenstød med militæret. Adspurgt om, hvorvidt
de beslaglate kort ikke ligeså godt kunne være oversigter over
steder, der var rige på svampe, svarede en vicechef i SBU Vitalij
Tsyhanjuk, at "man ikke går ud for at plukke svampe i militære
formationer".
SBU afviste kategorisk teorier om, at aktionen var
en "heksejagt" og blot et propagandatrick for at få sikkerhedstjenesten
på banen, måske også i forbindelse med de kommende forhandlinger
om finansloven, skriver
UP.
26.09.00. Journalist
hævdes set i Kyiv efter at han officielt forsvandt
Over en uge efter journalist Georgij Gongadzes forsvinden offentliggjorde
politiet en ny teori i sagen. Den nye teori er, at Gongadzes havde en stor
sum penge på sig, den aften han forsvandt. Det fortalte en ukendt
person i går morges til folkedeputeret Pravdenko. Efter hjemkomsten
fra sin morgentur, ringede Pravdenko straks til indenrigsminister Jurij
Kravtjenko, hvorefter politiet gik i gang med at efterforske den nye teori.
Efter hvad politiet kunne oplyse, blev meddelelsen
om Gongadzes forsvinden lagt ud på Internettet allerede kl. 11.20
om formiddagen søndag den 17. september (han blev officielt sidst
set lørdag aften den 16. september kl. 22.20, red.). Men ifølge
politiet så Gongadzes bekendte ham samme aften i selskab med en ukendt
person i baren "U Eryka" i Moskovskyj distriktet i Kyiv. Politiet kunne
ikke sige noget om, hvorvidt Georgij på det tidspunkt var under tvang.
Det kom heller ikke frem, hvorfor de ovennævnte bekendte tilsyneladende
ikke rettede henvendelse til Gongadze i baren, når de efter al sandsynlighed
vidste, at han havde været efterlyst siden formiddagen. Politiet
er i øjeblikket i gang med at lede efter den ukendte person, som
blev set sammen med Gongadze aftenen efter sidstnævnte officielt
forsvandt. "Der er allerede grundlag for at antage, at han endnu den 17.
september om aftenen var i Kyiv og blev set", - sagde 1. viceindenrigsminister
Mykola Dzhyha.
Hvad angår de personer, som demonstrativt
holdt øje med Gongadze, så har man ikke fundet dem endnu,
selvom politiet har nummeret på deres bil. Politiet afviser, at der
kunne være tale om folk fra sikkerhedstjenesten. Når sikkerhedstjenester
foretager overvågning, så aner ifølge Mykola Dzhyha
hverken den mistænkte eller hans familie noget som helst om, at de
bliver overvåget.
Endnu en Kyiv-journalist; Oleh Jeltsov, skrev i
går en erklæring om, at han den 15. september var blevet ringet
op og truet. "Så vidt jeg ved, så har vi fået bekræftet,
at netop de materialer som kom fra Jeltsov blev bragt videre i [internetavisen]
Ukrajinska
Pravda", - sagde 1. viceindenrigsministeren.
Indtil videre er det politiske motiv til Gongadzes
forsvinden dog fortsat efterforskningens hovedteori. Dvs. at myndighederne
stadig går ud fra, at forbrydelsen mod Gongadze har noget at gøre
med hans professionelle virke som journalist.
27.09.00. Det tredje
EU-Ukraine forum åbnede i Stockholm
Det tredje "EU-Ukraine" forum blev i går indledt i Stockholm. Initiativtageren
er Øst-Vest instituttet, der har fået den svenske regerings
støtte til at gennemføre forumet, oplyste det ukrainske udenrigsministeriums
pressetjeneste i går ifølge internetavisen Proua.com.
Forumets hovedtema er Ukraines tilslutning til verdenshandelsorganisationen
WTO, forbedring af grænsekontrol effektiviteten i lyset af udvidelsen
af den europæiske union, samt fremskridt i udviklingen af de demokratiske
og økonomiske reformer i Ukraine i lyset af integrationen i EU og
Europa.
Øst-Vest Instituttets "EU-Ukraine" forum
er en tilbagevendende begivenhed, som efter planen skal gennemføres
i hvert eneste land, der skal til at overtage formandsskabet i EU, som
regel lige på tærsklen til overtagelsen.
Det første "EU-Ukraine" forum fandt sted
den 23. marts i år i Kyiv, nr. 2 blev afholdt den 22. maj i Bruxelles
i forbindelse med afholdelsen af det tredje møde i rådet for
samarbejdet mellem Ukraine og EU. Sverige overtager formandsskabet i EU
fra 1.1.2001.
Ukraine kan forvente at blive medlem af WTO inden
2004.
27.09.00. Ukrainsk
TV trues p.g.a. restancer
På grund af restancer kan såvel den 1. som den 2. landsdækkende
ukrainske TV-kanal (UT-1 og UT-2) blive slukket fra henholdsvis den 12.
oktober og den 2. oktober, oplyste kreditoren - koncernen "Ukraines radiovision,
radiokommunikation og TV" (RRT) - på en pressekonference i Kyiv i
går. De to TV-kanalers gæld udgør i alt 55,5 mill. Hryvna
(1,1 mill. euro), hvoraf de 13,5 mill. er oparbejdet i løbet af
2000. Koncernen RRT, truer således med at stoppe sine serviceydelser
overfor hovedskyldneren, som er Ukraines nationale TV-selskab (NTKU). Det
kan i værste fald betyde, at de to landsdækkende kanaler vil
standse deres udsendelser fra på mandag.
"Staten risikerer at miste al det TV og radio, som
i dag udbredes via elektroniske kommunikationsmidler, og derfor er vi nødt
til at tage det skridt. D.v.s. at et af koncernens problemer i dag er de
permanente restancer, som de landsdækkende offentligt finansierede
TV og radioselskaber, har oparbejdet. Pr. 1.7. i år skylder selskaberne
126,9 mill. Hryvna. Denne situation kan ikke fortsætte i al evighed,
fordi den fører til, at vores koncern går bankerot. Denne
bankerot er i dag en reel mulighed, og hvis koncernen RRT går i betalingsstandsning,
så tror jeg, at det vil blive en katastrofe for alle massemedier",
sagde RRTs leder Valerij Jurtjenko på pressekonferencen.
"Jeg kunne godt tænke mig at se, hvordan Jurtjenko
har tænkt sig at slukke for den 1. og den 2. landsdækkende
TV-kanal", - sagde NTKU chef Vadym Dolhanov. "Det kunne jeg virkeligt godt
tænke mig at se, lad han dog endeligt gøre det. Jeg tror ikke
på, at han tør gøre det, når det kommer til stykket",
sagde Dolhanov, der desuden antydede, at Jurtjenko og hans selskab dermed
ville handle i strid med statens interesser og sætte egne snævre
økonomiske interesser foran de nationale interesser.
27.09.00. Succes for ombygget
ukrainsk atommissil
Den ombyggede udgave af det interkontinentale ukrainske ballistiske SS-20
missil af klassen "Satan", som i dag hedder "Dnipro", og som er et ukrainsk-russisk
projekt, førte kl. 14.00 lokal tid i går 5 kommercielle satellitter
ud i rummet efter en vellykket start på rumcentret "Bajkonur" i Kazakhstan.
Det ukrainske missil førte to italienske, to saudi-arabiske og en
malaysisk satellit op. For Saudi-Arabien og Malaysia var det disse landes
debut i rummet. I forgårs fandt der ligeledes en vellykket affyring
fra "Bajkonur" sted, da det ukrainske missil "Zenit" førte en russisk
militærsatellit op i rummet. Ukraines nuværende præsident
Kutjma var i en årrække direktør for den fabrik, der
fremstillede de berygtede SS-20 missiler.
27.09.00. Politiet
går over til forhøjet beredskab i Kyiv
Fra og med i dag går politiet i hovedstaden Kyiv over til forhøjet
beredskab. Antallet af patruljer bliver øget og kontrollen med køretøjer
og anden transport bliver hyppigere. Denne beslutning er truffet på
baggrund af den seneste tids stigning i kriminaliteten i Ukraines hovedstad.
I løbet af de sidste par måneder er der begået 176 forbrydelser
i Kyiv, herunder en del grove.
I går placerede ukendte gerningsmænd
en hjemmelavet sprængladning i en bygning på Vedenska-gaden
i Podol-distriktet i det centrale Kiyv. Meddelelsen om den ukendte genstand
i en postkasse blev indgivet til distriktspolitiet i Podol kl. 6 om morgenen.
Kl. 9.20 afsluttede teknikere og sprængningseksperter arbejdet med
at uskadeliggøre sprængladningen. Det lykkedes dem at demontere
bomben tre minutter før det fastsatte sprængningstidspunkt.
"Kl. 9.25 begyndte en rød lampe at lyse.
Lampen var også en del af denne sprængladning, hvilket svarede
til at uret var blevet indstillet til, at sprængningen netop skulle
ske på dette tidspunkt", sagde politiets repræsentant, Tjerkasov.
De 300 gram trotyl, som blev fundet i sprængladningen,
var nok til at bygningen - et elementhus - ville være styrtet sammen.
Naboejendommen - et murstensbyggeri på Vedenska 26 - var måske
blevet stående, men efter politiets skøn ville der under alle
omstændigheder have været ofre blandt såvel beboere som
evt. tilfældige forbipasserende.
Politiet gik efterfølgende i gang med at
undersøge hele bygningens første opgang lejlighed for lejlighed.
Muligvis var bomben beregnet for en af beboerne i denne opgang. Det var
allerede i går fastlagt, at en af beboerne er en embedsmand fra toldvæsenet.
Desuden holder det kulørte blad Bul'vars redaktion til her,
ligesom en del af lejlighederne bliver udlejet. Politiet rettede en appel
til alle Kyiv-borgere om at være særligt årvågne
og rette henvendelse til politiet angående enhver form for mistænksomme
genstande og under ingen omstændigheder prøve at adskille
dem selvstændigt.
27.09.00. Sikkerhedschef
begrunder anholdelse af ekstremister
Sikkerhedspolitiets (SBU) chef, Leonid Derkatj, kommenterede i går
SBUs anholdelse af to venstreekstremister i Tjernihiv for påstået
forsøg på at forberede et statskup. Han sagde ifølge
Interfaks-Ukrajina,
at SBU medarbejdernes aktioner var begrundet i afsløringen af organisationer
som "det revolutionære militære råd" og "Den røde
Garde", der på voldelig vis forsøgte at omstyrte den eksisterende
forfatningsmæssige orden i landet; aktionen havde altså en
profilaktisk og forudgribende karakter og var juridisk forsvarlig. Leonid
Derkatj understregede, at en af SBUs vigtigste opgaver er at forudgribe
ethvert forsøg på anslag mod den forfatningsmæssige
orden i landet, herunder forberedelser af sådanne anslag. Ifølge
SBU indgik der 18 personer i organisationen "det revolutionære militære
råd", mens man endnu ikke har fastslået, hvor mange kupmagere
in spe der var i den "Den røde Garde".
28.09.00. Regeringen
fastsætter loft over prisen på olie
Regeringen har med henblik på at stabilisere situationen på
det ukrainske marked for olieprodukter vedtaget, at Komiteen for statens
reserver resten af året skal købe ukrainsk olie til en fastsat
pris. Olien skal købes fra Ukraines største olieudvindingsselskab
"Ukrnafta" til en pris af 173 euro pr. tons olie. Den russiske olie koster
210 euro pr. tons, mens verdensmarkedsprisen bevæger sig omkring
238-250 euro pr. tons.
Efter amerikansk forbillede har Ukraine taget fat
i landets egne oliereserver for at lette presset som følge af de
høje verdensmarkedspriser. Regeringen er overbevist om, at den vil
kunne standse væksten i prisen på ukrainsk olie. Fra nu af
vil praktisk talt al ukrainsk olie blive leveret til Komiteen for statens
reserver - det er næsten 400.000 tons - bortset fra 10-15%, som går
til at dække regionale behov.
"To måneder frem i tiden, dvs. oktober og
november, vil statens reserver modtage olie til en stabil pris fra "Ukrnafta"
A/S. Prisen bliver bestemt af den sidste auktion og til den pris vil man
forædle olien og sælge olieprodukterne til stabile og ikke-spekulative
priser", - sagde vice-premierminister med ansvar for energisektoren, Julia
Tymoshenko i går.
Den diesel, der leveres til de ukrainske elkraftværker
vil resten af året også blive leveret til oktober-priserne.
Derfor forventer regeringen ikke, at prisen på el vil stige før
januar. Men ifølge ukrainske eksperter er det ikke klart, hvilken
plads Komiteen for statens reserver skal spille i denne stabiliseringsmekanisme.
Man kunne jo have begrænset priserne endnu tidligere, nemlig på
udvinderniveauet - "Ukrnafta" A/S.
28.09.00. Præsidentens
pressesekretær afviser trussel mod staten
Præsident Leonid Kutjmas pressesekretær, Oleksandr Martynenko,
sagde på en pressekonference i går, at der ikke eksisterer
nogen reelle trusler mod den forfatningsmæssige orden i Ukraine.
Den kommunistisk orienterede "Unionen af sovjetiske officerer" lagde i
går afstand til "hvilke som helst ekstremistiske grupper" og betegnede
rygterne om, at denne organisation skulle være involveret i statskup,
som forsøg på at kompromittere denne organisation.
Selvom de fleste politikere og journalister i starten
forholdt sig skeptisk
overfor sikkerhedspolitiets (SBU) meddelelser om, at et statskup havde
været under forberedelse, så er dette syn blevet noget modificeret,
efterhånden som flere detaljer er dukket op. Nogle drager ligefrem
paralleler med Armenien, hvor sikkerhedstjenesten undlod at tage notits
af informationer om terroristers lokale handlinger, hvilket førte
til, at fire bevæbnede mænd for et år siden brød
ind i den armenske parlamentsbygning, myrdede premierministeren og bragte
dermed landet på randen af et statskup.
Den ukrainske præsidents talsmand var i går
overbevist om, at den ukrainske sikkerhedstjeneste handlede professionelt
og forsvarede statens interesser. På den anden side var han kritisk
overfor den måde,
som SBU informerede offentligheden og pressen om sit arbejde på.
"Jeg tror, at det bliver nødvendigt at gennemføre nogle samtaler
med de personer, som svarer for informationsarbejdet i SBU", - sagde Martynenko
og slog fast, at den forfatningsmæssige orden i Ukraine ikke er truet
af nogen som helst, hverken nu eller i fremtiden.
Direktør for Institut for politik i Kyiv,
Mykola Tomenko, mener at det ikke var tilfældigt, at SBUs meddelelse
om forsøg på statskup kom frem lige netop nu, eftersom stadig
flere mennesker sætter spørgsmålstegn ved effektiviteten
af rest-og ordensmyndighedernes arbejde.
Pressesektretæren for regeringspartiet Rukh,
Dmytro Ponamartjuk, er af en anden opfattelse. Han mener, at man ikke må
undervurdere betydningen af sikkerhedsorganernes afsløring af de
terroristiske organisationer "Det
revolutionære militære råd" og "Den røde Garde".
Den slags organisationer - uanset hvad de i øvrigt måtte kalde
sig - går målrettet efter at undergrave den eksisterende statslige
orden i landet, understregede Ponamartjuk.
En talsmand for SBU forklarede i går, at lederne
af "Det revolutionære militære råd" drøftede muligheden
af at gennemføre terrorhandlinger imod en række ledere i den
ukrainske stat, visse ministerier og styrelser. I en række af de
beslaglagde dokumenter omtales en gruppe aktive officerer, som man enten
planlagde at samarbejde med eller også allerede arbejdede sammen
med dem. De nærmere forhold vil SBU nu undersøge i selve efterforskningsprocessen.
Ifølge visse teorier findes der et russisk
spor bag de organisationer, som i Ukraine arbejder for at genetablere en
eller anden form for kommunistisk styre. Velunderrettede kilder tæt
på SBU vil heller ikke udelukke, at Moskva var involveret i statskuppet.
Det er i under alle omstændigheder ikke helt ude i hampen at påstå,
at Rusland siden præsident Vladimir Putins tiltræden er begyndt
at føre en klart mere offensiv linje overfor de gamle sovjetrepublikker,
der som i Ukraines tilfælde, ikke uden videre vil danse efter Moskvas
pibe.
28.09.00. Kutjma
udsteder dekret om lukning af Tjornobyl
I takt med at datoen for den endelige lukning af Tjornobyl atomkraftværket
nord for Kyiv nærmer sig, har Ukraines præsident Kutjma forleden
dag udstedt et dekret om "forholdsregler, som er knyttet til lukningen
af Tjornobyl atomkraftværket", skriver avisen Fakty. Efter
præsidentens initiativ er der blevet nedsat en særlig organisationskomite,
som skal forberede gennemførelsen af forholdsreglerne. Kyiv har
officielt meddelt, at det i 1986 forulykkede atomkraftværk vil blive
endeligt lukket den 15. december i år. Tjornobyls lukning og forberedelsen
af brændsels-og energisektoren til vinteren blev drøftet på
et møde mellem Kutjma og brændsels-og energiminister, Serhij
Jermylov.
Under mødet mellem Kutjma og ministeren for
økologi og miljø, Ivan Zajets, drøftede man den situation,
som er opstået som følge af den økologiske katastrofe
i landsbyerne i Pervomajskij- distriktet i Mykolajiv-regionen, samt de
konklusioner, som de videnskabsfolk og specialister, der er i gang med
at undersøge årsagerne til den massive hudsygdomsepidemi,
var nået frem til. De amerikanske og israelske eksperter, som har
besøgt Pervomajskij-distriktet, er endnu ikke kommet frem til en
endegyldig konklusion hvad angår sygdomsårsagerne. Eksperterne
mener dog, at de børn som blev evakueret fra landsbyerne, godt kan
vende tilbage. Kutjma og Zajets drøftede en række spørgsmål
i forbindelse med andre økologiske problemer, herunder bekæmpelsen
af misbruget af naturressourcer.
29.09.00. Valgkommission
vil begrænse partiernes rolle
Formanden for Ukraines centrale Valgkommission (CVK) Mykhajlo Rjabets præsenterede
forleden dag et lovforslag til en ny valglov, et lovforslag som CVK har
udarbejdet. Ifølge den uafhængige internetavis Pro.ua
er et gennemgående træk i lovforslaget, at de politiske partiers
rolle og indflydelse op til og under et valg skal begrænses.
Under et besøg i sin hjemstavn i Zakarpatska-regionen
holdt Rjabets et tre timer langt møde med de lokale embedsmænd
og politikere, hvor han reklamerede for lovforslaget, som hans valgkommission
havde udarbejdet. Han indrømmede, at de nuværende valglove,
som de seneste valg er blevet gennemført efter, var "utilstrækkelige
og mangelfulde". Af de lovforslag, som allerede i dag findes i parlamentet,
håbede Rjabets, at hans var det bedste og derfor ville blive vedtaget.
CVKs jurister har brugt tre år på udarbejdelsen
af lovforslaget. Hovedformålet var at få den ukrainske valglov
til at stemme nogenlunde overens med den internationale lovgivning. Blandt
de mere revolutionære dele af CVK-lovforslaget kan nævnes det,
at partierne ikke skal være med til at sammensætte valgkommissionerne.
Det skal være noget, som de regionale magthavere bestemmer. Som eksempel
angav CVK-formanden en række eksempler fra afholdte valg, hvor partierne
indstillede "udenforstående" personer til valgkommissionerne, som
ikke engang selv var klar over, at de skulle sidde i en valgkommission.
"Der har været eksempler på, at Rukh-medlemmer blev indstillet
fra kommunisternes side (de to partier er ellers hinandens modsætninger,
red.), - sagde Rjabets.
Og hvad så, fristes avisen Pro.ua til
at spørge CVKs formand. Som han selv ynder at sige det, så
"er der konstateret enkelte ubetydelige overtrædelser, men de har
ikke kunnet påvirke valghandlingen som helhed". Til gengæld
kan enhver politisk aktiv borger i Ukraine komme med eksempler på,
at netop de lokale magthaveres indblanding (fra guvernører ned til
banditter) hatr haft afgørende betydning for resultater
af det evigt lykkelige og tilfredse ukrainske folks valghandling. Selv
Lesja Ukrajinka-statuen, som står overfor CVKs bygning ved efterhånden,
hvordan de lokale magthavere har påvirket sammensætningen af
valgkommissionerne, skriver avisen sarkastisk.
Rjabets udtrykte desuden bekymring for den variant,
når en række partier aftaler at blokere valgkommissionernes
arbejde. Med arndre ord, så vil partiernes repræsentanter efter
Rjabets nye lovforslag, kun have en "rådgivende stemme" i valgkommissionerne.
Rjabets sagde endvidere, at intet parti skal påtage sig en eller
anden unik rolle eller have fortrinsret. Disse ord glædede såvel
den lokale guvernør i Zakarpatska som formanden for det regionale
råd, som lige har indledt en ulige kamp mod det magtfulde parti SDPU
(o)s bastioner i regionen. (Hele SDPU (o)s top blev i 1998 valgt netop
i Zakarpatska-regionen, herunder dets leder Viktor Medvedtjuk, red.)
Mykhajlo Rjabets sagde endvidere, at CVK hele tiden
tager ved lære, i den forstand, at CVKs medlemmer ofte besøger
andre lande for at se på, hvordan valg foregår der. Snart skal
Rjabets således til USA. Men i USA er det altså også
kandidater, der er opstillet af partier, der kæmper om magten, så
hvilken relevans har det for Ukraine, spørger
Pro.ua. For
ikke at lade sig inspirere for meget af de transatlantiske politiske realiteter,
har Rjabets & Co. planlagt at besøge nogle flere regioner i
Ukraine.
CVK-formanden var i øvrigt overbevist om,
at "det nøste parlament ville blive et et-kammer parlament". Valgkampen
starter i november 2001, mens man for at implementere folkeafstemningens
resultater i den del, som omhandler et to-kammer parlament er nædt
til at indføre over 100 ændringer til forfatningen. Og det
villle kræve 1,5 til 3 år, mente Rjabets.
CVKs lovforslag virker som skræddersyet til
præsident Kutjmas administrationschef Volodymyr Lytvyn,
der kæmper for at minimere partiernes rolle i Ukraines politiske
liv.
29.09.00. Julia Tymoshenko
afhørt af FBI
Repræsentanter for USAs justitsministerium har i den forløbne
uge været i Kyiv, hvor de har afhørt en række prominente
ukrainere. Blandt dem er ægteparret Tymoshenko og "familiens ven"
Falkovytj. Vice-premierminister Julia Tymoshenkos mand sidder i fængsel
sammen med Falkovytj.
De amerikanske jurister ledte efter "det ukrainske
spor" i sagen mod den tidligere ukrainske premierminister, Pavlo
Lazarenko, som sidder fængslet i Californien sigtet for omfattende
svindel og undersløb overfor den ukrainske stat. Internetavisen
Ukrajinska
Pravda oplyser med henvisning til Interfaks-Ukrajina, at Rigsadvokatens
kontor skal have oplyst, at vidneafhøringen blev foretaget af "lederne
af korporationen Ukraines Forenede Energisystemer, Oleksandr Tymoshenko
og Falkovytj som i øjeblikket befinder sig i varetæøgtsarrest
sigtet for overtrædelser af straffeloven", samt af "den tidligere
præsident for denne korporation, Julia Tymoshko".
Men amerikanerne nøjedes ikke med at afhøre
dem. Ifølge Ukrajinska Pravda overlod den ukrainske rigsadvokat
repræsentanterne for det amerikanske justitsministerium - såvel
anklagere som efterforskere - en række dokumenter, som omhandler
personer, som stod i forbindelse med daværende premierminister Pavlo
Lazarenko.
Der er i øjeblikket pause i processen
i distriktsretten i San Fransisco for så vidt angår en løsladelse
af Lazarenko mod kaution. Ifølge Lazarenkos Kyiv-advokat, Maria
Dolhopola, vil retsmødet blive genoptaget den 12. oktober.
29.09.00. OSCE bekymret
over journalists forsvinden
OSCEs repræsentant i spørgsmål om overholdelse af massemediernes
frihed Freimut Duve har skrevet et brev til Ukraines udenrigsminister
Borys Tarasjuk, hvori han anmoder udenrigsministeren om at informere ham
om de skridt, som er foretaget med henblik på at finde journalisten
Georgij Gongadze,
som forsvandt sporløst i Kyiv den 16. august, skriver internetavisen
UP,
som Gongadze var leder af og initiativtager til.
OSCEs repræsentant udtrykte bekymring i forbindelse
med den ukrainske journalists skæbne, - oplyser en kilde tæt
på det amerikanske udenrigsministeriums afdeling for internationale
informationsprogrammer.
F. Duve har bedt B. Tarasjuk om hurtigst muligt at informere OSCE om
alle de skridt, der er taget og al tilgængelig information i sagen
om Georgij Gongadzes forsvinden. En kopi af brevet er blevet tilstilet
formanden for Den statslige komite for informationspolitik, fjernsyn og
radio, Ivan Dratj. Ifølge UPs kilde UFS har OSCEs repræsentant
modtaget en række henvendelser fra ukrainske og internationale NGO'er,
som har bedt ham om at gå ind i Gongadze-sagen.
Copyright (c) Dansk-Ukrainsk
Selskab og Ivan Nester