15.09.00. Gælden
til udlandet nedbragt
15.09.00. Jusjenko under pres fra
oligarker
15.09.00. Radaen
afviser rigsretsag mod præsident Kutjma
15.09.00. Lazarenko- og
Tymoshenko sagerne: Status.
14.09.00.
Transparency International: Ukraine det 3. mest korrupte land
14.09.00.
Radaens vice-formand taler om forfatningsændringer ad bagvejen
14.09.00. Vil Kutjmas "skygge"
knuse SDPU (o)
13.09.00. Kutjmas
gamle missilfabrik underskriver millionkontrakt
13.09.00. Succes for ukrainsk-uzbekiske
forhandlinger
13.09.00. Top ti i ukrainsk politik
13.09.00. Ukraine
så godt som sikker på nye lån fra IMF
12.09.00. Regeringen
vil forhøje pensioner og lønninger
12.09.00. Ukraine får
100 mill. euro fra EBRD
12.09.00. Volkov
vil have en ny fletalskoordinator i Radaen
12.09.00. Regeringen:
Ukraine kan klare sig uden IMF-lån
11.09.00. Oleksandr
Volkov - Ukraines mest magtfulde politiker
11.09.00. EU vil gerne
finansiere ukrainske atomreaktorer
11.09.00. Regeringen holder
sit løfte til pensionisterne
08.09.00. Polens svære
valg - Ukraine eller EU
08.09.00. Uenighed om gasindrømmelser
til russerne
08.09.00. USA raser mod ukrainsk
korruption
07.09.00. Russisk kapital
har et godt øje til Ukraine
07.09.00.
Russisk Tv-og radio i Ukraine skal betale mere i skat
06.09.00. Tymoshenkos fraktion
mister medlemmer
06.09.00. Oppositionspolitikere
udelukket fra PACE
06.09.00. Verkhovna
Rada indledte i går sin 6. session
06.09.00. Revision af NBU: intet
nyt
05.09.00. Forfatningsændringer
på vej. Kamp om stemmerne
05.09.00. I dag åbner Verkhovna
Rada
05.09.00. Nationalistleder
varetægtsfængslet på 4. måned
04.09.00.
Rigsadvokaten i åben konflikt med Tymoshenko
04.09.00. Kutjma kritiserer premierminister
Jusjenko
04.09.00. Premiermininsteren
får titlen "årets mand" i Polen
04.09.00.
Energisektoren erklæret i ny undtagelsestilstand
04.09.00. Regeringen
har indfriet alle pensionisters tilgodehavender
01.09.00. Ingen tvivl om flertal
for forfatningsændringer
01.09.00. Varmt politisk efterår
i vente
01.09.00. Regeringen temmeligt
sikker på IMF-lån
01.09.00. Diskussion om udskifting
af Europaråds-delegation
01.09.00. Regeringen
temmeligt sikker på IMF-lån
Ukraines regering er optimistisk med hensyn til en genoptagelse af Den
internationale Valutafonds (UMF) lån til landet. Ifølge 1.
vice-premierminister, Jurij Jekhanurov, ser regeringen forud for de vigtige
forhandler med IMF overhovedet ingen problemer, som man ikke vil kunne
løse, oplyser Ukrajinska Pravda. Alt dette giver håb
om, at IMF vil genoptage finansieringen af Ukraine i oktober i år.
IMFs næste Ukraine-mission vil drage til Kyiv omkring den 12. september,
og nogle dage senere vil missionens leder ankomme. Som tidligere omtalt,
så er politiske iagttagere i Ukraine stort set enige om, at Jusjenko-regeringens
skæbne afhænger af, om det lykkes Ukraine at overbevise IMF
om, at landet kan bære et nyt lån i milliard-klassen.
Jekhanurov minder om, at Ukraine har opfyldt stort
set alle IMFs krav, senest drejer det sig om forhøjelsen af borgernes
egenbetaling for el og gas. I Kyiv er en billet til de offentlige transportmidler
f.eks. steget fra 30 kopek sidste år til 50 kopek i år. Ukraine
har ikke alene opfyldt IMFs krav indenfor el-og gassfæren, men ligefrem
overopfyldt dem: "Indenfor el var kravet 45%, men vi er oppe på 48,5%,
indenfor gas var deres krav 50%, men vi er nu oppe på 60% [egenbetaling].
I august er disse tal også blevet overholdt", - sagde Jekhanurov.
Han informerede desuden om den revision af det statslige olie-og gasselskab
"Naftohaz Ukrajiny", som er ved at være færdig og om reguleringen
af forholdet mellem nationalbanken (NBU) og finansministeriet, hvilket
IMF også har holdt et vågent øje med.
Et af stridspunkterne i forholdet mellem Ukraine
og IMF er eksistensen af særlige økonomiske zoner, noget som
fondens eksperter er kategorisk imod. Jekhanurov erklærede, at Ukraines
holdning i det spørgsmål er klar og vil ikke blive ændret
under nogen omstændigheder". "Alle zoner vil arbejde indtil udgangen
af året. Og kun de af dem, som ikke har været en succes, de
vil blive lukket. Og de brancher som ikke deltager, de vil også blive
afviklet".
Et andet "smertensbarn"; nemlig banken "Ukrajina"
forsøger NBU at løse, og der er allerede "visse forbedringer".
"Men to ugers intensivt arbejde mere, og vi vil anmode NBU om at arbejde
endnu mere energisk", - citerer Interfaks-Ukrajina den etniske udmurters
ord.
Ifølge Jekhanurov vil statsbudgettet for
næste år blive et aktuelt tema i de kommende forhandlinger.
"Det største problem, som vil blive drøftet, er at indtægtssiden
ikke må blive mindre, Vi har fremlagt en skattelovpakke og regner
med, at basen vil blive større, mens skattetrykket herunder momsen
og profitskatten vil blive mindre", - sagde 1. vice-premierministeren.
Hans optimistiske beretning om Ukraines opfyldelse af IMFs krav blev efterfulgt
af heroiske erklæringer om, at Ukraine først og fremmest skal
stole på egne kræfter (noget lignende havde præsident
Kutjma nemlig sagt forleden, red.). "Hvis vi får kreditterne, vil
det blive en rolig afslutning på året. Hvis vi ikke får
dem, så må regeringen blive nødt til at bruge forholdsregler.
Vi vil leve og vi vil arbejde. Vi skal regne med de penge som vi har",
sagde Jekhanurov, da han skulle svare på spørgsmålet
om. hvad regeringen ville gøre, hvis IMF afviser at genoptage finansieringen.
Siden IMF stoppede kreditlinjen til Ukraine den
10.9.99 har Ukraine ikke alene formået væsentligt at begræsne
landets udlandsgæld, men også delvist at udbetale de pensioner
og lønninger, som staten skyldte pensionisterne og de statsansatte.
I Kyiv-regionen fik samtlige pensionister f.eks. deres tilgodehavender
i løbet af august. Men selv i den situation går finansministeriet
imod nedskæringerne i statsbudgettet. "Indtil videre har vi ikke
det behov. Men vi er parate hertil, hvis vi ikke får noget udenlandsk
finansiering og ekstra indtægter s.f.a. den økonomiske vækst",
slog Jekhanurov fast.
01.09.00. Varmt politisk efterår
i vente
Der er ingen grund til at gennemføre nyvalg til parlamentet, mener
1. næstformand for Verkhovna Rada, Viktor Medvedtjuk fra SDPU (o).
"Der er hverken subjektive grunde til nyvalg til Radaen, for slet ikke
at tale om, at der intet juridisk grundlag er for en opløsning af
det nuværende parlament. Og selvom, at der nu er en samlingsproces
i gang indenfor de politiske partier, så vil der stadig finde ændringer
sted indenfor fraktionerne. Men hvad det er for ændringer er endnu
uvist", erklærede Medvedtjuk. Efter hans opfattelse er det først
og fremmest en forberedelse til det næste ordinære parlamentsvalg
i 2002, der er brug for, mens man bør glemme al snak om nyvalg.
Viktor Medvetjuks fraktionsleder, Oleksandr Zintjenko,
der samtidigt er formand for Radaens udvalg for pressefrihed, præsenterede
i går på en pressekonference i det ukrainske journalistforbund
det lovforslag om begrænsninger af erstatningsbeløb som massemedierne
kan blive idømt til at betale for æreskrænkelse og lignende,
som hans udvalg vil fremlægge i den nye session. "Zintjenko- Pravdenko"
lovforslaget opererer med et maksimalt erstatningsbeløb på
150 månedlige minimumslønninger (afhængig af hvad den
officielle minimumsløn er, bliver det omkring 3.000 Euro, red).
"Hvis vi får et flertal for denne lov og får den indføjet
i loven om information og i den kommende civilretslige lovgivning både
efter 2. og 3. behandling, så vil vi for alvor få en ny løftestang
for udviklingen af informationsfladen", sagde Zintjenko.
Zintjenkos lovforslag blev nedstemt på den
forrige session. Udvalget for pressefrihed håber nu på, at
det nye kompromisforslag vil stille såvel de deputerede som journalisterne
tilfredså, hvor de sidstnævnte i hvert fald er parate til en
ny aktion a là "frihedens
bølge", for at få opfyldt deres krav om større
pressefrihed. Oleksandr Zintjenko kontrollerer i øvrigt størstedelen
af Ukraines 3. landsdækkende TV-kanal "Inter", hvis medejer er den
russiske over-oligark, Boris Berezovskij.
01.09.00. Ingen tvivl om
flertal for forfatningsændringer
Den 5. september indleder Radaen sin efterårssamling (6. session).
Førende ukrainske politologer gav i går deres bud på
efterårets politiske udvikling. De fleste af dem forudser en sandsynlig
regeringsomdannelse
henimod slutningen af oktober eller starten af november.
Den primære årsag til forventningerne
om et dramatisk efterår i ukrainsk politik er de forfatningsændringer,
som præsident Kutjma har foreslået gennemført ovenpå
folkeafstemningen i april. I løbet af efteråret er al tvivl
om, hvorvidt Radaen vil få et 2/3 flertal til fordel for forfatningsændringerne,
forduftet. Eksperter hævder, at folkeafstemningens initiativtagere
har brugt ferien til et effektivt afklarende arbejde blandt venstrefløjen.
Ifølge politolog Volodymyr Polokhalo vil selv dele af Bondepartiet
og Moroz' socialister sandsynligvis stemme "som de skal og bør",
dvs. som det passer magthaverne.
Samtidigt med at enhver tvivl om, at Kutjma vil
få sine forfatningsændringer gennemført i Radaen, er
væk, forudsætter flere politologer, at styrkeforholdet i Radaen
også vil blive ændret. "Det vi ser, er først og fremmest
en styrkelse af det officielle administrative magtapparat, hvor oligarkerne
forsøger at finde nye muligheder for at bevare deres indflydelse
på beslutningsprocessen og umiddelbart på regeringen, mens
den nuværende såkaldte reformregering bliver et gidsel i dette
spil", mener redaktør af tidsskritet "Politytjna dumka", Oleksandr
Dergatjov.
Så tidligt som i starten af sommeren gik der
rygter om, at vice-premierminister med ansvar for energi, Julia Tymoshenko,
højst ville bevare posten til starten af september. Arrestationen
af hendes mand har tappet noget af hendes kræfter og den betragtes
af mange som om, at "klokken har ringet ind til sidste omgang" for Tymoshenko.
Men der er uenighed om hele regeringens videre skæbne. Nogle eksperter
mener, at premierminister Viktor Jusjenko ikke har formået at skabe
sit eget stærke lobby, og regeringen derfor trods alle positive sociale
resultater vil blive afskediget samtidigt med Tymoshenko. Spørgsmålet
er imidlertid, hvem der kommer i stedet for.
"Vi vil få en svag regering. En svag regering,
også selvom dens leder bliver en fra politi-eller sikkerhedsorganerne
- og det vil før eller siden ske i Ukraine - det er der ingen tvivl
om. Hvorvidt det bliver Derkatj eller Kravtjenko eller en tredje er ikke
til at sige i dag, men det bliver en svag regering", - mener politologen
Volodymyr Polokhalo.
Visse moderate politiker håber på, at
Jusjenko endnu har gode chancer for at blive siddende på posten.
"I betragtning af regeringens sammensætning og de fejl, som den allerede
har lavet, tror jeg, at den endnu har en chance for at rette op på
situationen, og i dag afhænger regeringens skæbne sådan
set af regeringen selv", mente folkedeputeret Serhij Kurykin.
04.09.00. Regeringen
har indfriet alle pensionisters tilgodehavender
Pr. 1. september 2000 har den ukrainske regering i realiteten indfriet
alle de tilgodehavender, som landets pensionister havde p.g.a. de forudgående
års udeblevne pensionsudbetalinger, meddelte regeringens pressetjeneste
i fredags. Pr. 1.9.2000. var det kun pensionisterne i Vinnytsa-regionen,
der stadig havde 36 millioner Hryvna (7,4 mill. Euro) tilgode hos staten.
Vinnitsa var i øvrigt den region, hvor der ved præsidentvalgets
2. runde i november 1999 blev konstateret det største flertal imod
Leonid Kutjma. Premierminister Viktor Jusjenko har lovet, at regeringen
i denne uge også vil indfrie gælden til denne regions pensionister.
Pr. 1.1.2000 - da Jusjenko-regeringen endnu ikke
var dannet - var statens gæld til landets pensionister på 1,3
mia. (266 mill. Euro). Desuden er det første gang i løbet
af de seneste 7 år, at landets folkeskolelærere indleder det
nye skoleår med udbetalte lønninger. Den resterende gæld
til landets lærere lover regeringen ligeledes vil blive indfriet
i løbet af denne uge.
1000 lærere og pædagoger i Odessa ved
Sortehavet mener imidlertid, at Odessas bystyre med borgmester Bodelan
i spidsen har brugt de penge, de skulle have haft udbetalt, til andre formål.
De demonstrerede og krævede at få deres løn for sommerperioden,
desuden krævede de lønforhøjelse. I dag tjener en ung
nyuddannet lærer knap 100 Hryvna (20 Euro) om måneden, mens
en lærere med den højeste anciennitet får ca. det dobbelte.
Med den løn er det umuligt at betale de faste udgifter som el, gas,
vand og varme samt husleje, som i dag igen er blevet forhøjet, når
man også har en familie at forsørge og skal betale 100% for
offentlig transport. Dog afholdt lærerne sig fra at strejke her på
skolernes første dag. Men de var især rasende over, at de
penge, som regeringen har overført til bystyret for at indfrie lærernes
tilgodehavender for de forudgående måneder, bl.a. er blevet
brugt til at betale for byens energiforbrug. Odessa-regionen derimod har
udbetalt regeringens lønpulje til lærerne. Derudover krævede
lærerne ekstra penge for anciennitet og til rekreation. Deres krav
blev støttet af læger og studerende, som også var med
i demonstrationen.
04.09.00. Energisektoren
erklæret i ny undtagelsestilstand
Ukraines nationale statslige kommission for regulering af elektricitet
(NKRE) dekreterede fredag undtagelsestilstand på engrosmarkedet
for el-energi i Ukraine i forbindelse med standsningen af den 3. atomreaktor
på A-kraftværket i Rivne og en generel ustabilitet på
strømfrekvensen i el-nettet, oplyser internetavisen Ukrajinska
Pravda.
De ekstraordinære forholdsregler medfører
eksempelvis, at samtlige pengeoverførsler til engrosmarkedets medlemmer
indstilles undtaget selskaberne "Centrenerho", "Dniproenerho", "Zakhidenerho"
og fonden for vindmølleenergi. Ifølge Interfaks-Ukrajina
vil al betaling for elektricitet under undtagelsestilstanden på energimarkedet
gå til de energigenererende selskaber til finansiering af brændstof.
Det er ikke første gang der indføres
undtagelsestilstand i Ukraine. Under den sidste undtagelsestilstand (fra
4. til den 17. april i år) fik hverken de regionale energiselskaber
(oblenerho), vandkraftselskaberne, den nukleare brændselsfond, reserveinvesteringsfonden,
økologifonden eller en række kreditorer på energimarkedet
nogle penge fra energimarkedet, oplyser
Ukrajinska Pravda.
04.09.00. Premiermininsteren
får titlen "årets mand" i Polen
Ukraines provestlige premierminister, Viktor Jusjenko, nåede i fredags
nye højder af anerkendelse, som han bliver mødt med i vestlige
hovedstæder og især hos Ukraines vestlige nabo Polen. Samme
dag bragte den populære Kyiv-avis Kievskie Vedomosti, som
kontrolleres af Jusjenkos bitre rival, oligarken og Dynamo Kyiv-ejeren
Hryhorij Surkis, en artikel fra en russisk avis, hvor Jusjenskos amerikanske
kone bl.a. beskyldes for at have samarbejdet med CIA - det amerikanske
efterretningsvæsen. Der er hermed lagt i kakkelovnen til en varm
september i Kyiv, såvel i metereologisk som i politisk forstand.
Jusjenko landede fredag eftermiddag i sin helikopter
i den polske by Krakow efter visse problemer p.g.a. vejret. Jusjenko blev
efterfølgende på et økonomisk forum med deltagelse
af repræsentanter fra central-og østeuropæiske lande
udnævnt til "årets mand" p.g.a. hans hurtige økonomiske
reformer i Ukraine.
Viktor Jusjenkos forhandlinger med hans polske kollega,
Jerzsy Buzek, startede i Krakows lufthavn, lige inden Jusjenko skulle tilbage.
Som forventet blev hovedtemaet på deres møde den polske regerings
holdning til Moskvas
initiativ om at opføre en gasrørledning udenom Ukraine.
Sent fredag aften kunne Jusjenkos pressetjeneste meddele, at polakkerne
endnu engang havde bekræftet, at de under ingen omstændigheder
vil være med til at hjælpe russerne med at opføre et
nyt system af gasrørledninger udenom Ukraine, også selvom
Polen ville kunne tjene milliarder på transitten af russisk gas,
og også selvom førende vesteuropæiske lande ville forsøge
at lægge pres på Polen i forhold til landets ønske om
at blive medlem af EU. Det strategiske partnerskab med Ukraine er allervigtigst
for den nuværende polske regering. Polen har tilbudt Ukraine at være
med i et nyt gasprojekt, som skal sikre Polen med naturgas via en nye gasledning
fra Norge.
Iagttagere er enige om, at Polens endegyldige svar
på Moskva-initiativet først kan blive fuldgyldigt efter præsidentvalget,
som finder sted i slutningen af oktober. Den nuværende præsident
Kwasniewski står til at blive genvalgt og vil ikke risikere at miste
opbakning ved at melde alt for bombastisk ud. På grund af den katolske
kirkes store indflydelse nærer det polske folk en indgroet historisk
mistro til de ortodokse russere og ukrainere, og hvor overraskende det
end kan lyde, så betragtes ukrainerne af mange polakker fortsat som
"russere", mens Ukraine indtil fornylig ansås for at være den
største trussel mod Polen. Dette syn på "de barbariske" ukrainere
er dog ved at ændre sig i takt med, at den polske elite siden 1995
i stigende grad har knyttet Ukraine til Polen som strategisk allieret.
De polske massemedier giver i dag en mere positiv dækning af Ukraine
end massemedierne i Rusland.
Rusland har sagt, at hvis ikke Polen inden nytår
har accepteret byggeriet af et nyt gasnet gennem Polen, så vil man
søge "andre ruter". Det russiske gasselskab "Gazprom" hævdede
i sidste uge, at Ukraine i løbet af 1. halvår af 2000 havde
tappet over 1 mia. kubikmeter gas til en samlet værdi af ca. 120
mill. Euro fra det net af gasrørledninger, som går igennem
landet. En af "Gazproms" vice-direktører udtalte, at Kyiv sidste
år havde tappet næsten 2 mia. kubikmeter russisk gas og solgt
det videre til Polen, Ungarn og Rumænien. Ukraines gæld til
Rusland udgjorde ved udgangen af august ifølge ham 2,5 mia. Euro.
04.09.00. Kutjma kritiserer Jusjenko
Først erklærede præsident Kutjma, at premierminister
Jusjenkos skæbne afhang af resultatet af Den internationale Valutafonds
næste besøg i Ukraine. Men i fredags fortsatte han de slet
skjulte trusler mod Jusjenko og hans regering. Denne gang sagde Kutjma
under et besøg i Ternopil-regionen i Vestukraine, at han "undrede
sig over den holdning som regeringen indtog" i det energipolitiske spørgsmål.
"Jeg forstår ikke Viktor Jusjenkos position og hans holdning til
energisektoren og til den opståede situation". Kutjma lod forstå,
at han var utilfreds med regeringens tiltag indenfor energipolitikken.
"Hvad er det for noget - er det måske et ønske om at løse
problemerne eller gøre sådan, at Ukraine kommer til at sidde
i mørke, og bagefter smække med døren og bare gå?,
antydede Kutjma. Regeringens handlinger, tilføjede præsidenten,
"har fældet en stor del af ukrainske virksomheder". Som eksempel
gav han de fælles distributionskonti, takket være hvis eksistens
"pengesummer bliver ført ud af Ukraine". "Efter det skema skyller
vi alle pengene ud af ukrainsk økonomi, de likvide midler fra virksomhederne
og knuser dem, som kan arbejde", - sagde præsidenten. Han indrømmede,
at han ganske enkelt var nædt til at blande sig, eftersom guvernørerne
er begyndt at gå direkte til ham med deres problemer med energiforsyningene.
04.09.00. Rigsadvokaten
i åben konflikt med Tymoshenko
Den ukrainske rigsadvokat har igen
sigtet "Ukraines forenede energisystemer" (EESU), hvor vice-premierminister
Julia Tymoshenkos tidligere var direktør, for en overtrædelse
af straffeloven. Denne gang drejer det sig angiveligt om en overtrædelse
af § 131; nemlig ulovlig aflytning af telefonsamtaler. Under en ransagning
af EESUs kontor i Dnipropetrovsk (som i øvrigt er både Lazarenkos
og Tymoshenkos hjemby, red.) fandt efterforskerne udstyr til brug for aflytning
og optagelse af telefonsamtaler. Vice-rigsadvokat Mykola Obikhod kunne
ikke oplyse, hvilke telefonsamtaler, der var blevet aflyttet.
Vice-rigsadvokat Mykola Obikhod holdt en pressekonference
fredag eftermiddag, hvor den ellers ordknappe anklager var overordentlig
meddelsom. Han offentliggjorde hele historien om stiftelsen af korporationen
EESU, fortalte om dens stiftere og om de konstruktioner, som de brugte
i forhold til køb og videresalg af russisk naturgas. Det er muligt,
at Obikhod har ladet sig påvirke af Julia Tymoshenkos erklæringer
i sidste uge om, at arrestationen
af hendes mand var ulovlig og ren politisk pression mod hende. "Den
slags erklæringer fra fru Tymoshenkos side betragter Ukraines rigsadvokatur
som først og fremmest et forsøg på at påvirke
efterforskningen, forhindre afklaringen, retshåndhævelsen
og tilsværte det organ, som står for efterforskningen", - sagde
Obikhod. Ifølge ham var der alvorlige grunde til at anholde Tymoshenkos
mand og hendes ungdomsven - begge i dag ledere af EESU - som i øjeblikket
er isolationsfængslet. "Vi har fået dokumenteret den industri-finansielle
korporation EESUs ulovlige virksomhed, idet den i 1996-97 (mens Tymoshenkos
var EESUs leder, red.) stod for videresalg af naturgas, som det havde modtaget
fra det russiske aktieselskab "Gazprom", til ukrainske forbrugere".
I torsdags blev Julia Tymoshenko indkaldt som vidne
i sagen mod hendes mand. Vice- premierministeren henviste imidlertid til
sin forfatningssikrede ret og afviste at komme til forhøret. "Fru
Tymoshenko, som fornyligt meddelte at hun ikke ville standse ét
eneste sekund og på overbevisende vis vil bevise såvel for
Ukraine som for omverdenen, at alle beskyldninger mod hendes team er forkerte,
nægtede at give efterforskningen de vidnesbyrd, som ville have kastet
lys over hendes egen rolle i disse begivenheder", sagde vice-rigsadvokat
Obikhod.
Samtlige af EESUs operationer foregik ifølge
Obikhod under den tidligere ukrainske vice- premierminister (1995-96) og
premierminister (1996-97) Pavlo Lazarenkos patronage. Det var da også
EESUs eget fly, som Lazarenko angiveligt benyttede, da han (i februar 1999)
flygtede til udlandet. Inden længe vil amerikanske efterforskere
ankomme til Ukraine for at afhøre ukrainske vidner i sagen mod Lazarenko,
der som tidligere omtalt, er under tiltale
for pengehvidvask og underslæb i USA. Det er stadig en hemmelighed,
hvorvidt amerikanerne skal snakke med fru Tymoshenko.
Vice-premierminister Julia Tymoshenkos pressetjeneste
udsendte fredag en pressemeddelelse, hvor vice-rigsadvokatens pressekonference
blev betegnet som "endnu et show" og de sigtelser, som lød, blev
karakteriseret som "nonsens, absurde og irrelevante". Ifølge pressemeddelelsen
har "rigsadvokaturet indledt en åbenlys kamp imod dem, som bekæmper
korruption, skyggeøkonomi og embedsmænds banditvirksomhed
i Ukraine. Den seneste tids åbenlyse miskreditering af regeringen
og forfølgelse af de mennesker, som støtter dens reformpolitik,
vidner om, at korrupte personer ved hjælp af politi-og sikkerhedsorganerne
i dag har indledt en ny række af desperate angreb på Jusjenko-regeringen,
de positive reformer af det ukrainske samfund, demokrati og uafhængighed",
- hedder det i pressemeddelelsen. Den kom dog ikke med nogle konkrete dementier
af sigtelserne vedrørende EESUs brug af aflytningsudstyr i forbindelse
med telefonsamtaler.
05.09.00. Nationalistleder
varetægtsfængslet på 4. måned
Retten i Kyivs Podol-distrikt tog i går stilling til den klage, som
den varetægtsfængslede nationalistleder Oleksandr Barshuks
advokater havde indanket med begæring om en løsladelse fra
varetægtsfængslingen til gengæld for en forpligtelse
om ikke at ville forlade byen Kyiv. Dommeren Tetjana Tymotjenko stadfæstede
statsadvokatens hidtige arrestordre. Ifølge retten var loven ikke
blevet overtrådt, da anklageren valgte denne form for indgreb. Barshuk
er sigtet for at stå bag gruppen "Samostijna Ukrajinas" besættelse
af kommunistpartiets hovedkvarter i marts i år. Resten af gruppen
er allerede blevet løsladt efter at have underskrevet en udrejsenægtelsesforpligtelse.
En lovovertrædelse af denne art kan straffes med over 1 års
fængsel. Ingen personer kom til skade under aktionen.
Rettens afgørelse kan ikke kæres. Alligevel
siger Barshuks advokater, at de vil kære den, fordi retsmødet
ifølge dem blev indledt 20 minutter tidligere, end det var kundgjort.
Advokaterne er oprørt over, at deres klage blev behandlet uden at
de var tilstede. De fik ikke noget at vide om fremskyndelsen af retsmødet.
Advokaterne vil bl.a. anmode om at få dommeren diskvalificeret på
baggrund af den angiveligt retsstridige beslutning, som hun træf.
Desuden ønsker Barshuks advokater at sagen bliver behandlet i en
anden retsinstans.
Straffesagen mod Barshuk er næsten slut. Ifølge
statsadvokaten er det udelukkende den varetægtsfængslede selv,
der er skyld i, at sagen er trukket ud. "Han nægter at læse
de dokumenter i sagen, som bliver lagt frem, selvom de øvrige 11
sigtede allerede er bekendtgjort med disse dokumenter og bilag", sagde
statsadvokaten. Barshuks mor siger, at hendes søn forrige nat igen
måtte en tur på sygehuset, denne gang med et hjertetilfælde.
Denne oplysning kunne sygehuset bekræfte. Barshuk har en stor del
af sit ophold i fængslet været i sultestrejke. Myndighederne
og især statsadvokaten har forsøgt at så tvivl om det
oprigtige i hans sultestrejke og hævdet, at aktionen kun havde et
"merkantilt" formål.
05.09.00. I dag åbner Verkhovna
Rada
Ukraines parlament indleder i dag den 6. session i valgperioden 1998-2002.
I går tyvstartede sessionen, idet Radaens ledelse gennemførte
det traditionelle møde for ledere af udvalg og fraktioner. De tilstedeværende
udtrykte bagefter deres overraskelse over, at sessionens vigtigste spørgsmål
- forfatningsændringerne - slet ikke blev omtalt. For første
gang i et halvt år deltog lederne af kommunistpartiet og socialistpartiet
i mødet, mens de progressive socialister fortsætter med at
boykotte møderne.
Radaens formand Ivan Pljustj udtrykte håb
om, at sessionen ville forløbe fredeligt uden de store politiske
kriser, og deri mente han også, at han havde præsident Kutjmas
opbakning. Omkring forfatningsændringerne sagde han, at folket havde
talt, og det var nu op til de folkevalgte at implementere folkets vilje,
men selvfølgeligt på en måde, så både folket
og det internationale samfund kunne være tilfredse. Han mente heller
ikke, at der var nogen grund til at forsøge at fremkalde en regeringskrise.
Det havde han allerede givet udtryk for under sin tale til nationen i anledning
af 9-året for Ukraines selvstændighed den 24, august. En tale,
som præsident Kutjma den dag overlod til Pljustj som tegn på
en ny harmoni mellem lederne af den udøvende og den lovgivende magt
i Ukraine. Der var ingen i går, der ville tale om en kommende regeringskrise.
Men det er muligt, at der lurer noget under den rolige overflade, som ukrainsk
politik altid har.
Dagen forinden havde næstformanden for Radaen,
Stepan Havrysh, fra oligarken Oleksandr Volkovs fraktion "Regionernes genfødsel"
under et besøg i sin valgkreds i Kharkiv i Østukraine ellers
sagt, at vice-premierminister Julia Tymoshenko efter hans prognoser ikke
har de store chancer for at blive tilbage på sin post, skriver Ukrajinska
Pravda. Hvis hun ikke selv ville gå, så kunne det meget
vel gå ud over den nuværende regering. Ifølge Interfaks-Ukraine
gik Havryshs forudsigelser endvidere ud på, at Tymoshenkos udtræden
af regeringen på ingen måde vil have nogen væsentlig
effekt på styrkeforholdet i Radaen. "Batkivstjyna", som er Tymoshenkos
parti og fraktion i Radaen, indgår i centrum-højreflertallet,
forklarede næstformand Havrysh, og består mestendels af deputerede,
som under alle omstændigheder vil indtage en patriotisk holdning.
"Det samme skete jo i sin tid med fraktionen "Hromada" - Tymoshenkos tidligere
fraktion. Havrysh mindede også om, at Radaen havde sendt premierministeren
et forslag om at danne en regering i samarbejde med parlamentet, men det
har Jusjenko endnu ikke svaret på. "Vi ville på den måde
kunne få den hidtil bedste regering i Ukraines historie", forsikrede
Havrysh.
05.09.00. Forfatningsændringer
på vej. Kamp om stemmerne
Flertallet af de folkedeputerede i Ukraines parlament opfatter den kommende
afstemning om forfatningsændringerne efter folkeafstemningen i april
som afgørende. Hvis forfatningsændringerne ikke bliver vedtaget
af det nødvendige kvalificerede flertal (300 mandater ud af 450)
kan det medføre en alvorlig parlamentarisk krise. Derfor er diskussionerne
om dette spørgsmål fortsat i løbet af sommerferien.
Dagen før åbningen var der ikke mange
deputerede, der turde påstå, at folkeafstemningens resultater
med sikkerhed ville blive godkendt af et kvalificeret flertal, som ifølge
landets forfatning er nødvendigt for at kunne gennemføre
en forfatningsændring. I dag har centrum-højreflertallet i
parlamentet ikke de nødvendige 300 stemmer. Selv hvis alle de fraktionsløse
og tvivlende deputerede tilsutter sig flertallet, vil man ifølge
Petro Poroshenko fra "Solidarnist" mangle en 20-25 mandater, som så,
hvad enten man vil det eller ej, nødvendigvis må hentes hos
venstre-fraktionerne, der fortsat kan skrabe en 150 deputerede sammen,
når man medregner diverse uafhængige deputerede, der kan siges
at have antipati mod Kutjma som fællesnævner og derfor under
ingen omstændigheder vil støtte en udvidelse af Kujtmas magt.
Flertallet regner derfor med, at det lykkes at overtale
nogle fra venstrefløjen. Lederne af de oppositionelle fraktioner
afviser dog muligheden af, de vil ændre deres stillingtagen til folkeafstemningens
resultat. Men samtidigt bekræfter både Moroz og Symonenko,
at flertallet forsøger at lokke en del af deres medlemmer over på
sin side. Kommunistpartiet har det største antal mandater i Radaen
- 115. KPUs leder Petro Symonenko anser det for sandsynligt, at kommunisterne
vil deltage i afstemningen, men kun hvis man accepterer alle deres forslag
omkring forfatningsændringer. "Hvis [forfatningsændringerne]
kun bliver behandlet udfra præsidentens lovforslag efter forfatningsdomstolens
godkendelse, så tvivler jeg meget på, at de vil blive vedtaget",
- sagde Symonenko. Radaens 1. næstformand, Viktor Medvedtjuk, fra
fraktionen SDPU (o), var i går en af de få, som var overbevist
om resultatet. SDPU (o) var da også den eneste fraktion, som ved
sidste afstemning kunne få samtlige sine medlemmer til at stemme
"ja" til forfatningsændringerne som foreslået af præsident
Kutjma. "Vi vil helt sikkert gøre alt muligt for at overbevise de
folkedeputerede om, at det er nødvendigt at godkende ændringerne.
Dvs. at vi skal ud og finde 300 stemmer", - sagde Medvedtjuk i går.
Hvis Verkhovna Rada ikke kan samle et kvalificeret
flertal for forfatningsændringerne, som består af: tre forslag:
1. om præsidentens ret til at opløse parlamentet, hvis det
ikke har oprettet et dueligt flertal, eller hvis det ikke har vedtaget
statsbudgettet; 2. om afskaffelse af parlamentsmedlemmernes immunitet;
og 3. om begrænsning af antallet af parlamentsmedlemmer fra 450 til
300, så er parlamentet nødt til at udskyde behandlingen af
dette spørgsmål efter vinterferien.
06.09.00. Revision af NBU: intet
nyt
Resultatet af den tredje revision af den ukrainske nationalbanks (NBU)
operationer med valutareserver i perioden fra 31.1.98 til 30.9.98, som
revisionsselskabet PricewaterhouseCoopers lige har offentliggjort,
havde ikke noget afgørende nyt i forhold til de første to
revisioner. Den internationale valutafonds (IMF) officielle pressemeddelelse
er den 1. september blevet lagt ud på IMFs website (www.imf.org),
oplyser Ukrajinska Pravda.
Som det fremgår af dokumentet vil IMFs direktionsråd
tag stilling spørgsmålet om, hvorvidt Ukraine har overtrådt
landets forpligtelser overfor IMF ved at give fonden urigtige oplysninger
om sine valutareserver, og i hvilket omfang landet har fået kreditter,
som det ikke var berettiget til.
Efter en gennemgang af disse spørgsmål vil IMFs direktionsråd
træffe en beslutning om omgående forholdsregler. Samtidigt
understreges det i pressemeddelelsen, at IMF ser "meget alvorligt" på
en hvilken som helst urigtig oplysning, som forhøjer valutareservererne.
Pressemeddelelsen siger ikke noget om IMFs holdning til den omstændighed,
at Ukraine frivilligt og inden forfaldsdato har tilbageført to kreditter,
som landet tidligere havde modtaget på i alt 94,6 mio. $.
Den trefasede revision af NBUs operationer med sine
valutareserver er foretaget af PriceWaterhouseCoopers i juli-august i år,
efter at en række vestlige massemedier, herunder den ansete Financial
Times, havde bragt historier med beskyldninger mod NBUs ledelse for
misbrug af IMFs kreditter.
Den første revision dokumenterede, at NBU
havde forhøjet sine valutareserver, men dementerede samtidigt oplysningerne
om, at de skulle være blevet brugt i strid med formålet. Den
22. august i år tilbagebetalte NBU 94,6 mill. $ til IMF med håb
om, at den dermed havde løst problemet med de forskellige vurderinger
af omfanget af Ukraines valutareserver, skriver Ukrajinska Pravda.
06.09.00. Verkhovna
Rada indledte i går sin 6. session
Premierminister Viktor Jusjenko var ikke tilstede under åbningen
af Verkhovna Radas 6. session. Han var sammen med præsident Leonid
Kutjma og udenrigsminister Borys Tarasjuk til FNs millenium-topmøde
i anledning af årtusindskiftet.
Det var 1. vicepremiermininster, Jurij Jekhanurov,
som repræsenterede regeringen. På sædvanlig diplomatisk
facon takkede han for et godt samarbejde og støtte til regeringens
program. Godkendelsen af præsidentens forfatningsændringer
anses sammen med statsbudgettet for 2001 for at blive hovedemnerne på
6. session. Rundt omkring i Verkhovna Radas gange og korridorer ulmer en
vis spænding og ængstelse for, hvad der nu skal ske. Hører
Radaen op med at eksistere? Hvor alvorlig er truslen mod parlamentarismen?
Hvornår kommer det næste valg? Hvor stort et pres vil de enkelte
deputerede blive udsat for i forbindelse med afstemningen om præsidentens
forfatnings- ændringer? Hvilke indrømmelser vil præsidenten
være villig til at gå med til? Hvad sker der med regeringen?
Hvilke nye alliancer vil der blive indgået?
Det sidste spørgsmål blev aktuelt under
debatten omkring belysningen af parlamentets arbejde i de statslige og
øvrige massemedier. Her stødte mere nationale interesser
sammen med det man kan kalde kosmopolitiske interesser. Overraskende alliancer
mellem det yderste højre og Moroz' socialistparti imod SDPU (o)s
og "Regionernes" mere kosmopolitiske interesser så dagens lys. De
lovforslag, som Radaens informations-og pressefrihedsudvalg med Oleksandr
Zintjenko fra SDPU (o) i spidsen blev nedstemt. I stedet blev den lille
socialistfraktions forslag om at genoptage den direkte transmission af
Radaens session i det statslige radio og TV overraskende støttet
af Rukh og vedtaget med det minimale flertal på 226 mandater. På
sit dårlige ukrainske begrundede Oleksandr Zintjenko sin og sin gruppes
modstand mod at genoptage den direkte transmission fra Radaen med, at det
man så, var den mere "overfladiske" og "generelle" diskussion, som
ikke kastede lys over det egentlige arbejde, men til gengæld bliver
kaldt "pressefrihed".
06.09.00. Oppositionspolitikere
udelukket fra PACE
Den fremtrædende kritiker af præsident Kutjma, folkedeputeret
Serhij Holovatyj, blev i går udelukket fra den ukrainske delegation
til Europarådets parlamentariske forsamling (PACE) i Strasbourg,
som holder sit næste møde den 8.september. Et andet offer
for det ukrainske parlaments Radaens omstrukturering som følge af
magtskiftet fra venstre til højre blev den hidtige leder af den
ukrainske delegation til PACE, kommunisten Borys Olijnyk. Også De
Grønnes Serhij Kurykin, som fredag skulle have deltaget i drøftelsen
af Europarådets rapport om Ukraine, har parlamentets næstformand,
Stepan Havrysh, fundet det nødvendigt at ekskludere fra den ukrainske
delegation.
Den officielle årsag til, at de tre omtalte
folkevalgte ikke mere kan tage del i PACEs møder er, at Radaens
ledelse ikke har set sig i stand til at finde penge til deres rejse. Den
reelle bergrundelse, som Havrysh da også luftede forleden, er at
Radaens flertal ikke mener, at folk som Holovatyj forsyner Europarådets
observatører med objektive informationer om forholdene i Ukraine.
Holovatyjs kommentar var, at denne beslutning blot
ville øge PACEs kritik af Ukraine. Andre af medlemmerne af den hidtige
ukrainske delegation til PACE som kommunisten Jevhen Marmazov og Vasyl
Kostytskyj fra SDPU (o) har foreløbigt beholdt deres pladser i PACE-delegationen.
Næstformand for Radaen, Stepan Havrysh, påpegede
i går nødvendigheden af, at gennemføre en rotation
af den permanente ukrainske delegation i PACE, fordi dele af medlemmernes
holdning ikke altid er i overensstemmelse med det ukrainske parlaments
holdning.
Ifølge internetavisen Ukrajinska Pravdas
redaktør, Georgij Gongadze, er Holovatyjs udelukkelse - retsstridig
som den er - en reaktion på Holovatyjs aktive modstand mod bl.a.
folkeafstemningen i april i år samt hans oplysningsvirksomhed i forhold
til Europarådets Ukraine- observatører. Holovatyj har angiveligt
flere gange taget initiativ til at invitere repræsentanter fra Europarådet
til Ukraine. Men hvorfor har man så ladet en kommunist (Marmazov)
blive tilbage, spørger Gongadze? Det er selvfølgelig fordi
han er medlem af KPU og dermed en del af det herskende magtsystem i Ukraine,
hvor "de røde" skal bruges som skræmmebillede overfor Vesten,
for at aftvinge Vesten flere indrømmelser og penge til Ukraine.
Holovatyj er derimod ikke "rød", og hvad værre er: han kan
engelsk og kan derfor snakke direkte med Europarådet over telefonen
på et hvilket som helst tidspunkt og kan derfor fortsat så
let som ingenting holde PACE underrettet om udviklingen i Ukraine.
06.09.00. Tymoshenkos fraktion
mister medlemmer
Som de fleste ukrainske politologer og journalister havde forudsagt, er
de regeringsbærende fraktioner "Batkivsjyna" og NDP begyndt at miste
medlemmer her ved begyndelsen af Radaens efterårssession. Vice-premierminister
Julia Tymoshenkos "Batkivsjyna", som før sommerferien var oppe på
35 medlemmer, mistede på førstedagen af Radaens nye session
to folkevalgte, nemlig den tidligere fungerende rigsadvokat og Lazarenko-støtte
Oleh Lytvak og det tidligere medlem af NDP, politigeneralen fra Zhytomyr,
Viktor Razvadovskyj. De to folkevalgte har ikke oplyst, hvor de vil søge
hen. NDP har også mistet to medlemmer, nemlig de kristelige demokrater
Vitalij Zhuravskyj og Serhij Kyrytjenko, der heller ikke har oplyst om
deres nye tilhørsforhold. Oleksandr Volkovs "Regionernes Genfødsel"
har fået tilgang af to fra hans eget parti "Demokratisk Union"; nemlig
Ihor Bakaj og Pavlo Rjabikin. Fraktionen "Trudova Ukrajina" har fået
tilgang af Jaroslav Sukhyj, som hidtil har stået udenfor fraktionerne.
En oversigt over fraktionerne i Radaen findes her.
07.09.00. Russisk
Tv-og radio i Ukraine skal betale mere i skat
Ifølge russisk presse vil flertallet af Ukraines russisk-sprogede
Tv-og radioselskaber snart blive tynget af nye skatter, skriver internetavisen
Ukrajinska
Pravda. Det blev efter alt at dømme resultatet af det seneste
møde i Ukraines nationale råd for fjernsyn og radio i Kyiv.
Under mødet i rådet, der siden januar i år har haft
den nationalistiske forfatter og Rukh-medlem Ivan Dratj som formand, blev
det besluttet, at samtlige Tv-og radioselskaber i Ukraine skal have fornyet
deres licens, og samtidigt dermed skal staten kontrollere, hvorvidt deres
virksomhed er lovlig. Ifølge den russiske avis Sevodnja,
der ejes af medie-magnaten Vladimir Gusinskij - som præsident Putin
for et par måneder siden spærrede inde i et par dage, hvilket
imidlertid fremkaldte en international furore der involverede såvel
præsident Clinton som hele det jødiske verdenssamfund (som
flere andre russiske og ukrainske oligarker har Gusinskij jødiske
aner og er pr. definition "connected") - vil den ukrainske stat kun fornye
licensen i det tilfælde, hvis 80% af et Tv-og radioselskabs produktion
udgøres af programmer med ukrainsk oprindelse. Hvis andelen af ukrainske
programmer imidlertid udgør under 80% af ætertiden, så
vil det pågældende TV-og radioselskab blive betragtet som et
"joint-venture" og derfor tilsvarende beskattet. Hvis andelen af ukrainske
programmer udgør under 50 % ætertiden, så vil selskabet
betragtes som et "udenlandsk selskab" og blive "kvalt af skatter og afgifter",
mener Sevodnja.
Eftersom andelen af russisksprogede programmer i
den ukrainske TV-flade langt overstiger alle andre, hævder Sevodnja,
så vil den nye politik først og fremmest ramme de Tv-og radioselskaber,
som videretransmitterer russiske eller russificerede vestlige (Eurosport,
Discovery) Tv-kanaler. Det gælder især retransmissionen af
den i Ukraine ret populære kabel-pakke "NTV-plus". NTV ejes i øvrigt
også af den føromtalte russiske oligark, Gusinskij.
07.09.00. Russisk
kapital har et godt øje til Ukraine
Ifølge Moskvas forretningstidsskrift Kompanija er de russiske
oligarker - finansfyrster - nu iværksat deres ukrainske felttog.
Kompanija
vurderer,
at de førende russiske konsortier har seriøse planer om at
få en hovedrolle i den kommende store ukrainske privatisering. Foreløbigt
finder der en omfordeling af indflydelsessfærer sted i Ukraine. Ifølge
bladet vil der om ikke så lang tid ikke længere være
staten Ukraine, men såmænd enten et russisk selskab som "LUKoil"
eller "Alfa Grup", der er det russisk olie-og gasselskab "Gazproms" største
debitor.
"Før i tiden tillod de ukrainske magthavere
(det ukrainske parlament, red.) ikke, at russiske selskaber opkøbte
kontrollen med strategisk vigtige ukrainske virksomheder. Men nu er holdningen
til den russiske tilstedeværelse i Kyiv ændret sig, - mener
Kompanija.
Leonid Kutjma har bl.a. i et interview sagt: "Det er lige meget for mig,
om det er dollar, rubel eller mark. Jeg har altid sagt, at russiske kapital
er velkommen hos os". Årsagen til holdningsændringen skulle
være, at ukrainsk industri ganske enkelt har brug for investeringer,
mens statsbudgettet har brug for indtægter. Det spiller også
en rolle, at IMF og Verdensbanken foreløbigt har indstillet långivningen
til Ukraine. Det var med nød og næppe, at det lykkedes den
ukrainske premierminister Viktor Jusjenko at undgå en defolt af den
ukrainske stat ved i sidste øjeblik at overtale private vestlige
investorer til at gå med til en omlægning af deres ukrainske
statsobligationer. Det skete i foråret. Truslen om en budgetkrise
tvang den ukrainske regering til at sætte skub i privatiseringen
af likvide virksomheder, herunder den såkaldte "G" - gruppe, der
omfatter monopolvirksomheder og strategisk vigtige virksoheder". "Sibir
alluminium"s og "Alfa-gruppen"s opkøb af aktiemajoriteten i Mykolajiv
lerjordsfabrik og Lysytjansk olieraffinaderi tidligere på året
blev de første varselssignaler. "Sibir alluminium" og "Alfa-gruppen"
kontrolleres af de russiske forretningsmænd Oleg Deripaska og Mikhail
Friedman. Begge de to oligarker var med til den "opsang", som Vladimir
Putin holdt for de russiske oligarker i juli i år.
"Russisk kapitals hovedinteresser ligger i olieraffinaderi,
den kemiske industri, alluminiums- industrien, massemedierne og Internettet",
- påpeger Kompanija. Alfa-gruppens datterselskab "Alfa-NAFTA"
er blevet en af de ledende grossister på markedet for salg af olieprodukter.
Derudover ejer selskabet en aktiepost i det perspektivrige olieraffinaderi
"Naftokhimik Prykarpatja". "Alfa-Nafta" kontrollerer desuden aktiemajoriteten
i række regionale selskaber til forsyning af olieprodukter i Ukraine.
Samtidigt med det bliver ukrainsk olieraffinaderi
og engrosmarked invaderet af et andet medlem af konsortiet "Alfa-gruppen";
nemlig Tjumens olieselskab (TNK). TNK har vist udtalt interesse for virksomheder
som LiNOS, den kemiske koncern "Oriana" og engrosmarkedet for salg af olieprodukter.
TNKs hovedkonkurrent i disse projekter menes ikke at være ukrainske
selskaber, men det russiske selskab "LUKoil".
Da TNK i juni med stor lethed vandt licitationen
om købet af LiNOS, som de seneste to år har været ved
at forfalde, begyndte der at gå rygter i Kyiv om, at lederen af TNK,
Semen Kukes, var blevet enig med Ukraines premierminister Viktor Jusjenko
og Viktor Pintjuk - præsident Kutjmas svigersøn.
TNKs indtog i Ukraine tvang LUKoil til at oppe sig.
LUKoil havde i lang tid ført sig frem med en stor selvsikkerhed
i Ukraine. LUKoils leder, Vagit Alikperov, havde mulighed for at løse
sine problemer ved at gå direkte til præsident Kutjma,
og deltage i det lokale politiske liv via kontrollen med sattelit TV-stationen
STB, der indtil sidste år var ret kritisk overfor magthaverne. Allerede
i april 1999 vandt LUKoils datterselskab "LUK-Sintez Oil Limited" en auktion
over salget af 52% af aktierne i Odessas olieraffinaderi. LUKoil skulle
levere 2,4 mill. tons olie til dette olieraffinaderi årligt. Men
LUKoils ledelse var ikke så meget optaget af forarbejdningen og salget
af olieprodukter til Ukraine, som af deres videre eksport til Europa.
Ifølge skeptikere går LUKoils forretninger
på Krim heller ikke for godt. For en tre år siden blev Krims
daværende premierminister og Kutjmas ex-svigersøn, Anatolij
Frantjuk, fyret. Han havde været lobbyist for LUKoils interesser.
Først i år er det lykkedes LUKoil at få et samarbejde
i stand med den nuværende premierminister på Krim, Serhij Kunitsyn.
Situationen i den ukrainske oliekemiske industri
ligner den i den olieforarbejdende industri. De russiske TNK, LUKoil samt
det britiske konsortium Livsli er ude efter Kalushskyj oliekemiske koncern
"Oriana". Alle tre selskaber er parate til at skyde knap 100 mill. Euro
ind i projektet udover betalingen for aktiemajoriteten. Efter forhandlinger
med premierminister Viktor Jusjenko og efter den lovede støtte fra
præsident Leonid Kutjma tillod LUKoil sig fornyligt at kalde sig
"vinder" af konkurrencen om "Oriana". Men investorenes tilbud afviger indtil
videre fra regeringens krav om, at de også skal indfrie koncernens
gæld på 212 mill. DM til Bayerns Vereinigte Bank og koncernens
gæld på 540 mill. Hryvna til indenlandske kreditorer. Desuden
er den ukrainske regering interesseret i at sælge hele virksomhedskomplesket
"Oriana", mens investorerne kun er interesserede i at købe visse
af koncernens produktionsvirksomheder. P.g.a. disse uoverensstemmelser
går forhandlingerne af og til i hårdknude, så derfor
ser det ud til, at LUKoil har været for tidligt ude med at erklære
sig som vinder.
Konsortium Alfa-grup arbejder i Ukraine mindst
lige så aktiv som LUKoil. Tilbage i november 1995 begyndte datterselskabet
"Alfa-Kapital" sit virke. "Alfa-Kapital" arbejder på det ukrainske
marked som repræsentant for den russiske koncern Alfa-grup, men også
som et selvstændigt selskab, som tilbyder ydelser i privatiseringssfæren,
aktionering og arbejde på fondsbørsen.
For at støtte Alfa-gruppens privatiseringsprojekter
købte en af koncernens underafdelinger "Alfa-bank" 76% af aktierne
i den ret lille Kyivinvestbank, hvilket blev oplyst på en pressekonference
den 27. marts 2000. Sælgeren var "Ukrajinska finansova hrupa" og
forsikringsselskabet ASK "Ostra-Kyiv". Man regner med, at Kyivinvestbank
inden september vil blive omdøbt til Alfa-bank Ukrajina. Hvis Ukraines
nationalbank (NBU) ikke afviser denne aftale, så bliver Alfa-bank
Ukrajina den eneste ukrainske bank, som officielt tilhører en russisk
bank.
Udlændinges køb af ukrainske banker
eller af aktier i de banker er meget vanskeligt. Ukraines lov om banker
og bankvirksomhed siger, at summen af udenlandsk kapital i de ukrainske
banker aktiekapital ikke kan overstige 35% af al bankkapital. Det skal
understreges, at NBU holder et meget vågent øje med disse
processer og gennemfører regulære undersøgelser af
bankernes beretninger om deres stiftere. Hvis grænsen overskrides,
kan NBU lade handelen med aktier gå tilbage og fratage licensen.
Lige nu menes tilstedeværelsen af udenlandsk kapital i Ukraines banksystem
at udgøre 17% af al bankkapital - med en overvægt af europæiske
og amerikanske banker. Derfor er det et stort spørgsmål, om
Alfa-bank kan beholde sine ukrainske positioner. Sandsynligheden vurderer
bladet Kompanija for at være stor, ikke midst fordi der ifølge
bladet er forlydender om, at premierminister Jusjenko støtter bankens
initiativer i Ukraine.
Mulighederne for olieforarbejdning i Ukraine overstiger
langt landets behov for benzin, diesel og olie, og derfor er der et reelt
behov for, at tilkoble de ukrainske olieraffinaderier til det russiske
olieeksportsystem. Ukrainerne har mistet troen på, at de selv kan
levere tilstrækkeligt meget råolie for at kunne dække
olieraffinaderiernes behov. For ikke helt at miste disse virksomheder er
de derfor parate til at overlade dem til russerne. Her er de russiske og
de ukrainske selskabers interesser stort set sammenfaldende, mener Kompanija.
Derfor forventes det, at nogle af de olieraffinaderier, som endnu er i
statseje, også vil blive tilbudt til russiske selskaber: Krementjuks
olieraffinaderi kører på olie fra Tatarstan; Kherson olieraffinaderi
er ved at etablere et samarbejde med "Kazakhoil", hvis interesser i Ukraine
varetages af gruppen "Alianz" (hvis tidligere leder i øvrigt døde
i et mystisk flystyrt i marts i år - han var tjetjener, red.). Derimod
er såvel ukrainske som vestlige selskaber fortsat med i opløbet
om "Naftokhimik Prykarpatja" og olieraffinaderiet "Halytjyna" sammen med
de russiske. Sandsynligvis vil de ukrainske selskaber, som vil være
i stand til integrere sig i den russiske eksportstrøm, ende med
at blive opkøbt af netop de russiske selskaber. Et klart eksempel
er Mykolajivs lerjordsfabrik: efter lange tovtrækkerier blev selskabet
en del af et hierarkisk opbygget russisk konsortium.
Kompanija giver følgende vurdering
af forretningsklimaet i Ukraine. "For at kunne indgå en hvilken som
helst holdbar aftale i Ukraine, er der brug for at have en enorm mængde
forbindelser i statsapparatet, parlamentet og banksystemet. Det skal dog
understreges, at karakteren af disse forbindelser er så særegen,
at den af til fører selv de hårdt prøvede russiske
forretningsfolk ind i en blindgyde, for slet ikke at tale om udlændinge".
En anden vigtig egenart ved forretningsklimaet i Ukraine er, at ejendomsretten
ikke betyder særlig meget. I Ukraine er det ikke den, der ejer aktiver
der er effektiv, men den, som ejer de såkaldte økonomiske
skemaer. I princippet er et økonomisk skema netop det vigtigste
aktiv hos enhver forretningsmand, som ganske vist ikke figurerer i hans
regnskaber. Et økonomisk skema kan være tilladt til realisation,
det kan sælges, overdrages i arv, erobres og forbydes, skriver Kompanija.
Det seneste ser man et eksempel på nu, hvor
den ukrainske regering har forbudt clearingssystemet i energisektoren.
08.09.00. USA raser mod ukrainsk
korruption
Hver eneste gang amerikanske officials mødes med deres ukrainske
kolleger, bliver spørgsmålet om korruptionens høje
niveau i Ukraine taget op. Hver eneste gang USAs ambassadør i Kyiv
afholder en pressekonference er omkvædet: jeres korruptionsniveau
er uacceptabelt højt. Det er klart, at så lnge Ukraines politiske
og administrative system er så korrupt, som det er, så har
amerikansk kapital sværere ved at investere i Ukraine og øge
den amerikanske tilstedevrelse, kulturelle påvirkning og dermed
politiske indflydelse, som man ser det andre steder i verden. Der er jo
grænser for, hvor meget de amerkanske firmaer har råd til at
bestikke sig ud af. Og det i lyset af, at USAs Kongres yder et tilskud
på 100 mill. $ årligt til Ukraines regering.
Under sit besøg i Washington i januar i år
fik prsident Kutjma sat stolen for døren, og fik formentlig den
følgende besked: enten gør du noget reelt for at bekæmpe
korruptionen og begrænser finansfyrsternes - oligarkernes - magt
eller også knuser vi dig ved at lave en international skandale om
dig og din korrupte ven Lazarenko og på anden vis diskreditere din
person. Lazarenko sad nemlig - og sidder stadig vk - fngslet i USA anklaget
for at have stjålet ca. 1 mia. Euro. Lazarenko var en af Kutjmas
nrmeste allierede i årene 1994-97 og sidder efter egne advokaters
udsagn inde med kompromiterende beviser mod Kutjma, som USA imidlertid
holder tilbage, så lnge Kutjma fører den for USA rigtige
politik.
Kutjma forstod nemlig, hvad klokken havde slået
og gjorde den vestlige og ukorrupte Viktor
Jusjenko til premierminister, og Jusjenkos regering gik i gang med
at begrænse oligarkernes indflydelse i Ukraine. Problemet var imidlertid,
at oligarkerne svarede igen på Jusjenkos og
hans regerings politiske og økonomiske pres imod dem. De startede
en kampagne i de massemedier,
som de kontrollerer, og søgte på enhver måde at
påvirke selsve Leonid Kutjma til at skaffe sig med Jusjenko og ikke
mindst hans reformivrige vice-premier Julia Tymoshenko. Tymoshenkos baggrund
er i øvrigt den, at hun indtil februar 1999 var den landflygtige
og korruptionsanklagede Lazarenkos vigtigste allierede. Efter at hendes
godfather flygtede til USA, har Tymoshenko kanaliseret den meget store
kapital, hun menes at kontrollere, over i skabelsen af et nyt politisk
parti, der som hovedmål har at rydde op i korruptionen for at få
flere vestlige investeringer til Ukraine og i det hele taget gøre
Ukraine til et mere europæisk land.
Derfor skal den amerikansk finansierede Radio
Libertys påstand om, at der er al mulig grund til
at antage, at korruptionen i Ukraine når op til toppen af magtapparatet,
formentlig et udtryk for, at USAs regering er utilfreds med, at Leonid
Kutjma ikke i tilstrkkelig grad har forsøgt at beskytte de
reformivrige Jusjenko og Tymoshenko imod oligarkernes modangreb. Et
modangreb som bl.a. har resulteret i fngslinger af flere af Tymoshenkos
tidligere forretningskolleger, herunder hendes mand, samt noget der ligner
en smædekampagne mod Jusjenko og hans amerikanske kone. Her er, hvad
Radio
Liberty ifølge den ukrainske internetavis Ukrajinska Pravda
bragte:
Personer, der står præsident Kutjma
meget nær, anklages for adskillige tilfælde af ulovlige handlinger.
Det fremgår af rundspørger. Disse rundspørger (det
følger ikke nærmere, hvem der er blevet spurgt, red.) vidner
om, at Ukraine er et af verdens mest korrupte lande. Blandt beviserne herfor
er den svindel, som en tidligere leder af Ukraines olie-og gasselskab,
Ihor Bakaj (fyret efter pres fra Washington, red.) har stået for.
I år blev han beskyldt for at have gennemført bankoperationer,
som følge af hvilke han tjente millioner af dollars, som han på
ulovlig vis overførte til udlandske konti. Desuden nåede han
at købe fast ejendom for 6 mio. $ i Florida og Pennsylvania i sine
slægtninges navn. Der skulle alligevel et massivt pres mod Kutjma
for at få ham til at fyre Bakaj.
En anden af Kutjmas disciple - ex-premierminister
Lazarenko - blev tiltalt for at have stjålet 114 mill. $. Desuden
blev han af de schweiziske myndigheder sigtet for ulovlige finanstransaktioner,
som følge af hvilke Ukraines økonomi er blevet ca. 1 mia.
Euro fattigere. Lazarenko har via sine advokater oplyst, at Kutjma selv
var informeret om hans operationer og endda modtog en vis andel af Lazarenkos
indtgter. Kutjma har afvist samtlige beskyldninger.
Alle de største korruptionsskandaler i Ukraine
hænger nøje sammen med landets energisektor.
Den slet skjulte krig mellem diverse klaner og kontrollen og
fordelingen af den naturgas og råolie, som bliver importeret fra
Rusland, er stadig væk i fuld gang. I sidste måned blev to
af lederne af korporationen Ukraines Forenede Energisystemer anholdt
sigtet for korruption. En af de
anholdte er gift med vice-premierminister Julia Tymoshenko, som siden
nytåret har krydset klinger med en af Kutjmas nærmeste allierede
(Hryhorij Surkis, red.). Pålidelige kilder hævder, at striden
mellem dem drejer sig om omfordelingen af de enorme indtægter fra
de ulovlige transaktioner i den yderst korrupte energisektor.
Direktøren for Radio Libertys ukrainske
sektion, Roman Kuptynskyj er overbevist om, at arrestationen af Tymoshenkos
mand kun er starten på et forsøg på at bringe såvel
Tymoshenko som
premierminister og reformator Viktor Jusjenko, som har demonstreret
en beslutsom intolerance overfor korruption på alle niveauer, i miskredit.
Kutjma kan ikke først nu have opdaget korruptionen i energisektoren,
- siger Kuptynskyj. Det har han vidst i en årrække. Han har
bare brug for, at furoren starter lige nu.
Kuptynskyj påpeger endvidere, at den korrupte
politiske elite i Ukraine såvel som i andre post-kommunistiske lande
bruger truslen om sigtelser for korruption som et våben, som skal
få tidligere politiske allierede, som nu er blevet modstandere, til
at tie. Han betegner dette som en variation af det tidligere KGBs metoder,
som netop indsamlede alle mulige komprommiterende oplysninger for at bruge
dem på et passende tidspunkt.
Men hvorfor bringer Radio Liberty denne "nyhed"
om Kutjmas omgivelser først nu, hr. Kuptynskyj?
08.09.00. Uenighed om
gasindrømmelser til russerne
Formanden for Radaens udvalg for brændsels-og energispørgsmål,
Oleksandr Hudyma fra Rukh, sagde i går på en pressekonference,
at parlamentet under ingen omstændigheder ville gå med til
at godkende den ukrainske regerings eventuelle overdragelse af dele af
det ukrainske gasledningsnet til russerne som afdrag på gælden
for den russiske naturgas.
Ufølge Hudyma var statens kulreserver inden
vinteren 1 mill. tons mindre, end de var sidste år. På den
baggrund mente formanden for udvalget for brændsels-og energispørgsmål,
at regeringen ikke var klar til fyringssæsonen, som efter hans overbevisning
reelt allerede ville starte inden den 1. oktober. "Regeringen har ikke
kunnet skabe en væsentligt ny situation i forhold til at få
brændselsforsyningen op på det maksimale svarende til vinterhalvåret",
- sagde han. Det parlamentsudvalg, som Hudyma er formand for, vil efter
al sandsynlighed blokere for regeringens initiativer omkring at give Rusland
muligheden for at bruge det ukrainske gasledningsnet. Derudover er der
ifølge Hudyma sågar en endnu værre løsning; nemlig
at Rusland dels får 1/3 af aktierne af gasledningsnettet til gengæld
for at stryge gælden, dels køber en anden tredjedel af aktierne,
som så går ind i det ukrainske statsbudget. "Den ide om en
privatisering af gastransportsystemet med en opdeling af aktiekapitalen
i nogle dele, som også har været fremme, har ingen som helst
chancer for at komme igennem parlamentet", - sagde Hudyma. Nogle folkedeputerede
har allerede forberedt et lovforslag, ifølge hvilket Ukraine højst
kan sælge 49% af sine aktier i de ukrainske gastransportsysytemer.
På trods af Hudymas generelle såkaldte konstruktive kritiske
holdning til regeringen, var det påfaldende, at han ikke kunne finde
et en eneste pænt ord at sige om regeringens resultater indenfor
brændsels-og energikomplekset.
08.09.00. Polens svære
valg - Ukraine eller EU
Det russiske Gazproms chef Rem Vjakhirev har en drøm - at bygge
et gastransportsystem udenom Ukraine for at undgå, at landet tapper
af hans gas. Der er bare et problem i hele dette spil - og det er Polen.
Det er hidtil ikke lykkedes Moskva at få overtalt Warszawa til at
lade et gastransportsystem gå igennem polsk territorium og via Slovakiet
til Vesteuropa.
I går mødtes den russiske premierminister,
Mikhael Kasjanov med Slovakiets økonomiminister, Ljubomir Garakh.
Ifølge russiske internetkilder gik den slovakiske minister med til
at lade en gasrørledning opføre i Slovakiet.
Men Warszawa nægter stadig væk at forråde
sine politiske og strategiske alliancepartnere i Kyiv. Ikke engang den
ene milliard $, som opførelsen af en nye ledning vurderes til, kan
friste polakkerne. Set på baggrund af de mere end 40 mia. $ udenlandske
investeringer, som polsk økonomi har oplevet bare de senere år,
er den ene milliard så sandelig da heller ikke afgørende,
skriver den russiske avis Vedomosti ifølge
Ukrajinska
Pravda.
Dog er der også faktorer, der kan om ikke
tvinge Polen til at bøje sig for Moskvas pres, men så i det
mindste skulle træffe et ret smerteligt valg mellem hensynet til
Ukraine og hensynet til et kommende medlemsskab af EU. "Uden en omstrukturering
af sin gasindustri og liberaliseringen af gasmarkedet kan Polen ikke komme
ind i EU", - mener den russiske avis
Vedomosti. I dag søger
Warszawa efter krav fra Bruxelles efter en spredning af sin gasforsyning.
Derfor fører polakkerne intensive forhandlinger med Norge vedrørende
forsyning med og opførelse af en alternativ gasrørledning
fra Norge til Polen. Påstandene om, at gasprisen dermed bliver 20%
højere tror de polske myndigheder ikke rigtigt på. Men almindelige
polakker er ikke begejstrede for ideen. Hovedproblemet består imidlertid
deri, at Norge endnu ikke er medlem af EU, og det betyder, at Polen inden
starten af 2003 (hvor landet officielt bliver medlem af EU) skal have løst
problemet med spredningen af gasforsyningen.
Enten bliver dette problem løst af det internationale
konsortium, hvori flere af EUs større lande indgår, eller
også bliver det for polakkernes egen regning. Derfor vil Polen efter
den russiske avis
Vedomostis mening alligevel acceptere det europæisk-russiske
tilbud om at opføre en gastransportledning i Polen.
Ifølge avisen vil det dog først ske
efter præsidentvalget i oktober i år og parlamentsvalget om
et år. "Ingen polsk vælger vil gå med til at forråde
Ukraine og så endda til fordel for Rusland", mener avisen. Men hvis
valgene bliver vundet af venstrefløjen, som det står til i
øjeblikket, så vil situationen nok være mere gunstig
for Gazproms planer, vurderes det. Det bliver spændende at se, hvordan
Polen tackler det dilemma, som hensynet til Ukraine på den ene side
og til et medlemsskab af EU på den anden side, har bragt landet ud
i.
Hvorom alting er, så kan man sige, at Ukraine
i denne sag uden selv at ville det er blevet en brik i det europæiske
storpolitiske spil.
Gazprom sender årligt 120 mia. kubikmeter
naturgas gennem det ukrainske gastransportsystem til Europa. Efter forskellige
og meget afvigende skøn, så tapper Ukraine årligt et
sted mellem 5 mia. og 20 mia. kubikmeter ud af de 120 mia. kubikmeter gas
og sælger den videre. Pengene fra dette salg havner ikke i statskassen,
men i lommerne på de meget rige mennesker - oligraker - som kontrollerer
det ukrainske gastransportnet og det politiske liv.
11.09.00. Regeringen
holder sit løfte til pensionisterne
Den ukrainske stats gæld til landets pensionister blev endeligt indfriet
i slutningen af sidste uge, oplyste Ukraines pensionsfond. Det var sådan
set kun pensionisterne i Vinnytsa-regionen, der endnu manglede at få
10 mill. Hryvna (2 mill. euro) udbetalt. I modsætning til de tidligere
år blev pensionisternes tilgodehavende udelukkende indfriet med penge.
Pensionsfonden kunne fredag ikke oplyse noget om, hvovidt den minimale
pension ville blive forhøjet - det er ifølge fonden regeringen
som skal tage stilling til den slags spørgsmål.
Premierminister Viktor Jusjenko har under alle omstændigheder
opfyldt sit løfte, da han tidligere på året sagde, at
han personligt var ansvarlig for, at alle Ukraines pensionister ville få
alt det de har til gode fra statens pensionsfond inden den 15. oktober
2000.
11.09.00. EU vil gerne
finansiere ukrainske atomreaktorer
EU-Kommissionen foreslog onsdag i sidste uge at finansiere to ukrainske
atomreaktorer som led i en revideret nuklear strategi for østeuropæiske
lande og de tidligere sovjetrepublikker, oplyste The Associated Press
ifølge Internetavisen Kyiv Post. Forslaget skulle være
et led i Kommissionens forsøg på at rationalisere de igangværende
nukleare sikkerhedsprogrammer i den tidligere sovjetblok.
Det får umiddelbart den overraskende betydning
for Ukraine, at Kommissionen nu igen går ind for at færdigbygge
de to omstridte atomreaktorer på atomkraftværkerne i henholdsvis
Khmelnitsky og Rivne i den vestlige del af landet - de to reaktorer betegnes
oftest som K2R4.
Tidligere på året havde EU ikke mindst
p.g.a. den rød-grønne tyske regerings og en lang række
miljøorganisationers modstand afvist at finansiere de to atomreaktorer.
Men nu går Kommissionen altså alligevel ind for at hjælpe
det energipolitisk hårdt trængte Ukraine med at få K2R4
op på "internationalt acceptable sikkerhedsniveauer til en acceptabel
pris", som det hedder i Kommissionens pressemeddelelse, som iøvrigt
tilsyneladende er forblevet temmeligt ubemærket i Ukraine.
Miljøgrupper og andre beslægtede interesseorganisationer
har kritiseret beslutningen som "økonomisk uigennemførlig"
og "kynisk". En miljøorganisation mener, at Ukraine ikke har brug
for nye elektricitetsgenererende kapaciteter, og at K2R4 i øvrigt
aldrig ville opnå et tilstrækkelig højt sikkerhedsniveau,
fordi reaktorerne er af sovjetisk konstruktion.
Meget tyder imidlertid på, at Ukraine vil
kunne redde landets energiforsyning, hvis EU gennemfører projektet.
Landet kan i løbet af få år stå foran at ville
miste en stor del af sin mulighed for at tappe af den russiske transitgas.
Derfor ville to ekstra atomreaktorer blive en kærkommen hjælp
- også i forhold til energiafhængigheden af Rusland. Også
selvom Ukraine indenfor en overskuelig fremtid stadig vil være henvist
til at importere atombrændsel fra Rusland.
EU-Kommissionens forslag omfatter lande som Litauen,
Slovakiet, Bulgarien, Ukraine og Rusland, eftersom disse lande er er allermest
afhængige af elektricitet produceret på atomkraftværker.
EU-Kommissionen vil nu søge om EU-lån hos medlemsnationerne
til at finansiere programmet; men støtten i de enkelte medlemslande
til finansieringen af nye nukleare reaktorer i den gamle sovjetblok er
ikke overvældende. Lande som Tyskland og Sverige har allerede besluttet
en gradvis afvikling af atomkraft.
Fra 1991 til 1999 finansierede EU i alt 950 projekter
omkring atomar sikkerhed i den tidligere kommunistiske blok, til en værdi
af 913 mill. euro, oplyser Kyiv Post.
11.09.00. Oleksandr
Volkov - Ukraines mest magtfulde politiker
Artikel fra FreeLance Bureau, forkortet af Ukrajinska Pravda,
redigeret af I. Nester
Oleksandr Volkov - søn af en russisk krigshelt fra 2. verdenskrig,
folkedeputeret, oligark, leder af præsident Leonid Kutjmas genvalgskampagne
i 99'. De belgiske myndigheder har tiltalt Volkov
for overtrædelse af straffeloven, mens ukrainske mafiabekæmpere
har anklaget ham for at have overført mindst 20 mio. $ til bankkonti
i Belgien, Storbritanien, Frankrig, Luxemborg, Tyskland, Schweiz og Letland.
Ifølge det belgiske politi ejer Volkov og hans kone to lejligheder
i Sydfrankrig og et Tu-134 fly inregistreret i hans navn på De karibiske
øer. Flere af de ovennævnte lande såvel som USA har
udstedt et indrejseforbud mod Volkov. En pensioneret FBI-agent har efterforsket
sig frem til, at Volkov formentlig var hjernen bag Ukraines spekulation
med IMFs kreditter, der bragte ham og dermed præsident Kutjmas valgkamp
ca. 200 $ i ren spekulationsgevinst. På trods af alle beskyldninger
står han tilsyneladende fortsat solidt plantet i det ukrainske politiske
liv, mens præsident Kutjma ikke ser nogen grund til at skaffe sig
af med sin "skygge".
Den 30. april 1998 belønnede
Leonid Kutjma Oleksandr Volkov med præsidentens fortjenstmedalje
af 3. grad for "en betydelig personlig indsats for udviklingen af en markedsøkonomisk
infrastruktur i Ukraine".
Der går rygter om, at det var Volkov, der
i 1997 overtalte Kutjma til at søge genvalg og opbyggede et image
til Kutjma som "den nye gamle præsident". Efter at have "ændret"
Kutjma, er Oleksandr Volkov gået i gang med at ændre Ukraines
politiske formation. Gennem sin ubegrænsede indflydelse på
præsidenten gennemfører han innovationer i de vigtigste dele
af det ukrainske samfund, samtidigt med at han effektivt fjerner enhver,
der er ude efter hans plads i solen. På det seneste er hans effektivitetsniveau
bleve nedsat og han er måske knapt så synlig, men tag ikke
fejl - hans indflydelse er ligeså stor. Han fornemmer bare, når
han har brug for at være lidt i skyggen. Der er simpelthen samlet
alt for meget "kompromat" (post-sovjetisk slang for belastende dokumentation,
red.) imod ham. Det sidste har faktisk forringet Ukraines muligheder for
at få vestlige kreditter.
Oleksandr Volkov kom til verden i det endnu knapt genopbyggede Kyiv,
den 30. april 1948, i en arbejderfamilie. Hans far Mikhail Volkov var russer,
Sovjetunionens helt samt krigs-og arbejdsveteran. Hans mor Nina Volkova
var ukrainer. Oleksandr var 16, da han begyndte at tjene til dagen og vejen
som blikkenslager rundt om i Kyiv. Efter militæret fik han diplom
fra et handels- økonomisk institut og arbejdede i længere
tid i det agroindustrielle kompleks' handelsbranche. Han blev på
et tidspunkt udnævt til direktør for et industrikompleks i
Kyiv, der forarbejdede frugt og grøntsager. I 1989 grundlagde han
produktionskooperativet "Dekor" og i 1991 stiftede han produktions-og
handelsfirmaet "VGV" samt produktionssammenslutningen "VAM", som specialiserede
sig i at levere brændstof og reservedele til agroindustrien samt
forarbejdning af landbrugsprodukter. I 1992 grundlagde han Tv-selskabet
"Hravis". Samme år blev han optaget i Ukraines industriforbund af
den daværende premierminister, Leonid Kutjma. Under Kutjmas første
præsidentperiode 1994-99 var Volkov Kutjmas rådgiver i udenrigshandelsspørgsmål.
Efter at Volkov var blevet optaget på Kutjmas team, begyndte hans
politiske indflydelse at stige stødt. I oktober 1998 blev han valgt
til parlamentet ved et suppleringsvalg i Tjernihiv.
Volkov voksede op i Kyiv-bydelen Stalinka. Han er
jævnaldrende og fra samme område som den kendte kriminelle
boss med øgenavnet "Kysil" og det borgerlige
navn Volodymyr Kysil. Kysil (eller Kisel på russisk, red.) blev på
et tidspunkt idømt 5 års fængsel. Kysil havde lige fra
begyndelsen af en stor indflydelse hos Volkov. De to forstod at udnytte
Sovjetunionens opløsning i 1990-91 til i fællesskab at erobre
indflydelsessfærer og de mest indbringende erhvervssektorer i Kyiv.
Volkovs gode forbindelser med Kyivs underverden forhindrede ham ikke at
stå sig godt med politiet. Endnu tilbage til Sovjettiden forstod
Volkov at dele sin indkomst med politiet og sikkerhedsorganerne. Det blev
endnu mere udtalt i den overgansfase, der fulgte med økonomiens
sammenbrud og omfordelingen af magt-og indflydelsessfærer i økonomien.
Den 16. marts 1970 blev Volkov hvervet som agent
for kriminalpolitiet i Kyiv under pseudonymet "Mikhajlov" - personfil nummer
270400. Registreringen af Volkov er dokumenteret i form af journaler og
kartoteksfiler i Kyivs afdeling af indenrigsministeriet, men er gemt godt
væk. Selve "sagen" bliver nu opbevaret hos indenrigsminister Kravtjenko
under lås og slå og vil kun blive åbnet og brugt, hvis
det skulle blive strengt nødvendigt, hvilket Kravtjenko en gang
kom for skade til at nævne i et festligt drikkelag med sine nærmeste
underordnede.
En overgang var Volkov meddeler for en kriminalassistent
ved navn Veligosha. Veligosha var en af dem i kriminalpolitiet, som netop
kendte ukrainsk politiks grå kardinal under øgenavnet "Mikhajlov"
(registreringsnummer 20-190 for 1970). De var gode venner. Veligosha hjalp
den senere oligark, da retten i Kyivs Dniprovskyj distrikt forsøgte
at fælde Volkov efter Straffelovens § 204 stk. 4. Som tak for
hjælpen "overtalte" Volkov i 1997 præsident Kutjma til at underskrive
et dekret om udnævnelsen af Veligosha til general, som på det
tidspunkt kun var leder af et vagtkorps.
Takket være Kyiv-politiets permanente beskyttelse
drev Volkov og Kysil deres forretninger temmeligt aggressivt og med store
fortjenester. Pengene blev dels placeret i Ukraine, men dog overvejende
på udenlandske bankkonti. Da 1994 oprandt, var Volkov derfor ikke
overraskende en rig mand og kunne yde økonomisk støtte under
præsidentvalget. Han kom hurtigt i forbindelse med Leonid Kutjmas
valgstab, og fik et godt samarbejde i stand med dets ledere Pustovojtenko,
Tabatjnyk og Kuras. Fra anden halvdel af 1994 begyndte Volkov at drive
sine forretninger med endnu større selvsikkerhed, idet han nu kunne
kalde sig assistent for Ukraines præsident.
Medlemmer af et Radaens nu nedlagte særlige
undersøgelsesudvalg fandt frem til, at Volkovs første stykke
fast ejendom i udlandet stammer tilbage fra følgende operation.
Den 13. september 1993 sendte generaldirektør for joint-venture
"Subito" O.Volkov følgende brev til den daværende premierminister
Leonid Kutjma: "Kære Leonid Danilovitj ! JV "Subito" har igennem
en årrække specialiseret sig i leverancer fra Rusland af tilsætningsolier,
diesel og benzin til virksomheder i Ukraines landbrugssektor. I dag er
der mulighed for at levere diesel (175-180$ pr. tons) og benzin (185-190
$ pr. tons) til Ukraine til en lav pris. De nævnte olieprodukter
kan leveres til Ukraine i løbet af 10 dage. For at stabilisere priserne
på olieprodukter beder vi Dem om at medvirke til indkøb af
valuta til Ukraines nationalbanks aktuelle kurs. Kontrakt vedlægges.
Med venlig hilsen, generaldirektør O.M. Volkov".
På brevet ses Kutjmas resolution: "Zvjahylskij
J.L. (vice-premierminister), vær venlig at drøfte og træffe
en beslutning", den 13.9.93. Allerede den 14. september udsender Zvjahylskij
en resolution med besked til chef for Prominvestbank of Ukraine V. Matvijenko
og generaldirektør for "Ukrnaftprodukt" D. Piskunovskyj: "Besluttet:
2 mill. $ - den 15.9. 2 mill. $ - den 20.9. 2 mill. $ den 25.9".
Det pikante i situationen er den enorme forskel
i markedets valutakurs og Nationalbankens ditto. Overførslen af
pengene til "Subito"s konto faldt tidsmæssigt sammen med Volkovs
køb af fast ejendom i Belgien.
Det var såmænd også Oleksandr Volkov, der stod for
den ukrainske afdeling af det skandaløst berømte firma "Seabeko",
som blev grundlagt af den schweiziske statsborger, Boris Birstein. Den
nuværende vice-formand for det højeste økonomiske råd
under Moldovas præsident, Boris Birstein, levede en lang overgang
i Litauen, hvorfra han emigrerede til Israel, hvorfra han flyttede til
USA og siden rejste til Schweiz. I 1992 stiftede han korporationen "Seabeko",
som i løbet af ekstremt kort tid og under mystiske omstændigheder
(formentlig via det nedlagte sovjetiske kommunistpartis penge, red.) blev
til et stenrigt selskab. "Seabeko"s strategi efter USSRs opløsning
var en genskabelse af imperiet, men denne gang ved at "opkøbe" de
nye uafhængige republikker, fra lederne og nedefter. Men Moskva-urolighederne
i 1993 afslørede dette scenarium og der udartede sig en skandale,
der involverede Jeltsins ærkemodstander Aleksandr Rutskoj. I oktober
1993 kom det til borgerkrig midt i Moskva mellem Jeltsins tropper og Rutskojs
oprørere. Derfor var "Seabeko" i 1994 nødt til at forlade
Rusland og i øvrigt også Kirgyzstan, hvor en lignende afsløring
fandt sted.
Moldova blev den republik, hvor "Seabeko"s strategi
lykkedes allerbedst. De pengesummer som blev investeret, gjorde det muligt
at styre den politiske proces nærmest efter behag, forhindre det
som en overgang lignede en uundgåelig indlemmelse i Rumænien,
påvirke parlaments- og præsidentvalg, for slet ikke at tale
om kontrollen med toldvæsenet. Moldova er i dag en europæisk
base for afgiftsfri varer, som kommer ind i landet takket være eksistensen
dér af en række kæmpemæssige afgiftsfrie lagre,
hvorfra de som regel smugles videre til andre lande. Gruppen af selskaberne
"Vamant-eksim", "Global-grup", "Karat" og "Lenskonstrukcija" har
monopoliseret denne trafik. De står den politiske ledelse af landet
nær. Der er tre familie-politiske klaner i Moldova, som fuldstændig
har sat sig på alle forretninger, der har med vodka, tobak og olie
at gøre.
Men hvor kommer Volkov så ind i billedet?
Jo, Birstein er i Ukraine bedst kendt som den, der i 1994 støttede
Leonid Kutjma under præsidentvalget. Dengang kom det frem i pressen,
at Birstein havde overført store pengemængder til Kutjmas
valgstab gennem Polen. I et interview med den ukrainske avis
Zerkalo
Nedeli fortalte Volkov om sine relationer til Boris Birstein: "I 1993
kom den kendte økonom Jurij Pakhomov til mig og foreslog mig at
møde en af lederne af A/S AG "Ukrajina" - hr. Birstein. Vi tog afsted.
Vi blev spurgt om, hvad mit firma lavede, og hvilken hjælp vi kunne
yde AG "Ukrajina". Pakhomov sagde: Boris Josipovitj, lad os gøre
det på denne måde. Hvilken hjælp har De brug for, og
hvor meget vil De betale for det? Så svarede han, at hvis vi kunne
organisere kulleverancer fra Ukraine til Moldova, hvor han havde sine interesser,
så kunne vi få en god kommission. Mit selskab tegnede en kontrakt
med ham, og igennem 14 måneder leverede vi kul, som vi havde købt
i Ukraine, til Moldova. I 1994 var kontrakten opfyldt, og alle mine forbindelser
med dette firma blev tilendebragt", siger Volkov.
Siden har Volkov officielt ikke haft større
forretninger i Ukraine. De ukrainske firmaer, som tilhørte ham,
og hvis eksistens Volkov selv indrømmer, arbejder snarere nominelt:
handel med cowboybukser svarer ikke til niveauet for en forretningsmand
og en politiker af hans kaliber. Hans økonomiske gevinster har siden
1994 stået i et direkte afhængighedsforhold til hans relationer
til præsidenten og hans mulighed for at løse problemerne ved
at gå direkte til Kutjma.
I september 1999 offentliggjorde en række
folkedeputerede nogle temmeligt belastende materialer mod Volkov. Et resume
af beskyldningerne blev bragt i denne
nyhedstjeneste. Ifølge materialerne havde de belgiske myndigheder
fastlagt, at Volkov havde bedrevet ulovlige økonomiske aktiviteter
udenfor Ukraines grænser i årene 1994-97 såvel på
egen hånd som sammen med sin hustru og andre ukrainske statsborgere.
Den ulovlige virksomhed bestod bl.a. i pengehvidvask og oprettelse af bankkonti
med henblik på at skjule de valutaindtægter, han har haft i
Ukraine. I årene 1993-97 menes der at være blevet sat over
20 mill. $ ulovligt ind på Volkovs private konti i udlandet.
Det fremgik også, at de belgiske myndigheder den 18.3.1999 arresterede
samtlige Volkovs private konti samt hans firmaers konti. Det skete efter
at de to mafia-jagere i Ukraines parlament, folkedeputeret Omeltjenko og
folkedeputeret Jermak, havde fremsat alvorlige beskyldinger mod ham for
"hvidvask af penge".
Men hvad med at give ordet til selve manden:
"Jeg "tror" aldrig noget", - siger Oleksandr Volkov
om sit livsmotto -, "Enten ved jeg, det som jeg skal vide, eller også
ved jeg, hvor jeg skal få det at vide henne".
"Jeg er ikke et eller andet nummer i rækken.
Jeg er fuldt ud tilfreds med efternavnet Volkov. Jeg føler ikke
på noget tidspunkt, at jeg er ved at lette, eftersom det er velkendt,
at højt at flyve er lig med dybt at falde. Jeg har da heller ikke
haft brug for at lette, så det med at falde - det er heller ikke
lige mig. Jeg har været i toppolitik længe. I 93' arbejdede
jeg sammen med premierminister Kutjma, fra 94' arbejdede jeg sammen med
præsidentkandidat Leonid Kutjma...". "Der er måske nogle som
ikke kan lide mit arbejde i parlamentet? Jeg er ikke en eller anden topmodel,
som skal behage alle. Jeg er folkedeputeret Oleksandr Volkov med min egen
politiske overbevisning, som jeg søger at virkeliggøre udelukkende
- og det vil jeg gerne fremhæve - indenfor lovens rammer. Er der
nogen der er utilfredse med det? Det er deres problem. Men jeg misunder
ikke de personer, for hvem Volkov er et problem. I sådanne personers
liv er der selvsagt "altid plads til en heltedåd". Men jeg vil bare
råde alle andre at være så langt som muligt væk
fra "stedet for heltedåden".
Det første halve år efter sit valg
til parlamentet stod Volkov udenfor fraktionerne. Den 1.6.99. gik han ind
i den efter hans eget initiativ oprettede gruppe "Regionernes genfødsel",
som samlede regionale og industrielle "pengesække", hvis kerne bestod
af Ukraines gaskonger. En af disse, den daværende formand for det
statslige olie-og gasselskab "Naftohaz Ukrajiny" Ihor Bakaj, som i år
kom ind i Radaen via Volkovs partimaskine, sagde en gang helt åbent
i et interview til Nezavisimaja Gazeta, at "alle rige mennesker
i Ukraine har tjent deres kapital takket være den russiske gas, og
at 35-40 af de folkedeputerede er kommet ind i Radaen udelukkende takket
være det".
Lidt senere stiftede Volkov sit eget parti "Demokratisk
Union", hvis gruppe han nu er medlem af. "Demokratisk Union" har en solid
organisatorisk base med 27 regionale organisationer, 684 by-og distriktspartiforeninger.
Medlemstallet er nu på 12.500. Blandt Volkovs partifæller finder
man næstformand for Radaen Stepan Havrysh, de folkedeputerede Oleksandr
Abdulin, Volodymyr Satsjuk, Valerij Akopjan, Ihor Bakaj, den tidligere
Tv-chef Zinovij Kulyk, ex-premierminister Jukhim Zvjahilskij, samt de to
bokse-brødre Klytjko. Formand for partiets forretningsudvalg er
Oleh Rafalskyj. Altsammen store kanoner i Ukraine, som favner bredt såvel
geografisk som etnisk.
"Demokratisk Union" beviste sin effektivitet under
suppleringsvalgene til Radaen i juni i år. Volkov udgav under valgkampen
en særlig valgavis, som var orienteret mod landbefolkningen. Volkovs
kandidater blev valgt i fem af de otte valgkredse, hvor de stillede op.
Under præsidentvalget i 1999 var der tre valgstabe,
der arbejdede for Leonid Kutjmas genvalg. Volkov var leder af den allervigtigste
valgstab. Volkovs højre hånd i denne valgstab var Ihor Bakaj,
der på det tidspunkt stadig var formand for "Naftohaz Ukrajiny".
Kort tid inden valgkampen satte i gang, tiltalte
retten i Bruxelles Oleksandr Volkov for "hvidvask af penge". Hans bankkonti
i Bruxelles blev arresteret, herunder bankkonti tilhørende de selskaber,
som han kontrollerede. Det drejede sig i alt om 140 mill. belgiske frank.
Volkovs bidrag til Kutjmas valgsejr.
De tre oligarkiske hovedkonstrellationers bidrag var forskellige. Surkis
og Medvedtjuk nøjedes stort set med økonomiske bidrag, hvorved
de "hvidvaskede" de penge, som de havde tjent efter købet af fem
regionale energiselskaber. De kunne dog ikke tilbyde Kutjma nogen valgtaktik
endsige et hold af rådgivere. Pintjuk og Derkratj satsede på
at købe russiske PR-folk. Russiske artister og TV-stjerner ankom
i stor stil til Ukraine; de blev da også betalt med den højeste
tarif. Men eftersom de for det meste benyttede sig af skabeloner, som de
havde udarbejdet til brug for russiske valgkampe og PR-fremstød,
blev anvendelsen af dem i Ukraine knap så effektiv.
Volkov gik derimod en tredje vej: han havde allerede
erfaringer med at organisere valgkampe, han havde et handlekraftigt team
og penge, som han udnyttede optimalt. Derfor er det alment anerkendt i
dag, at Kutjmas valgsejr først og fremmest - ligesom i 94' - var
Volkov-stabens fortjeneste.
Kyiv-klanen
Som tidligere omtalt så har de tre finans-politiske grupperinger
Surkis-Medvedtjuk, Pintjuk-Derkatj og Volkov-Bakaj en igangværende
konflikt dels om markedsandele dels om at komme tættest muligt på
"godfather". Men det er ikke en synlig konflikt. Der er i hvertfald ingen,
der hidtil har turdet at lægge sig direkte ud med Volkov. Og selv
de "almægtige" Surkis og Medvedtjuk, som i dag har iværksat
en veritabel klapjagt på reformministrene med Julia Tymoshenko og
Viktor Jusjenko i spidsen, forsøger at være pietetsfulde i
forhold til Volkov. Desuden har der på det seneste været tegn
på en vis tilnærmelse mellem "Dynamo"-folkene og Volkov. Man
kan måske endda tale om en taktisk betinget forening af de to Kyiv-klaner.
Den 21. august blev Dynamo Kyiv bossen Surkis stort set enstemmigt valgt
til ny formand for fodboldforbundet. Oleksandr Volkov blev en af hans vice-præsidenter.
Surkis erklærede i sin takketale, at det var lykkedes ham at samle
en gruppe ligesindede, som var "i stand til at løse selv de sværeste
opgaver". Og eftersom fodbold i Ukraine er mere end en sport, kan man forudse,
at det nye fodboldhold vil kæmpe for sejren andre steder end blot
på fodboldarenaen.
Det første mål for deres nye fælles
koordinerede anstrengelser vil nok snart blive Ukraines rigsadvokatur,
som også tidligere har udvist en "umådeholden" uafhængighed
af de oligarkiske klaner, idet den både har efterforsket mod Surkis
og mod Volkov. Den førstnævnte var tæt på at komme
i alvorlige vanskeligheder, da rigsadvokaten sidste år havde indsamlet
beviser på ulovligheder under privatiseringen af visse regionale
energiselsakber. Volkov fik først rigsadvokaten til at lukke "den
belgiske sag" efter Kujtmas genvalg og underskriftsindsamlingerne til folkeafstemningen
var i hus. Iagttagere er i dag stort set enige om, at oligarkerne går
efter at udskifte rigsadvokat Potebenjko med en af deres egne folk.
For Surkis ville den bedste rigsadvokat blive den
nuværende vice-rigsadvokat Mykola Obikhod, der i øjeblikket
kører sagen mod Julia Tymoshenkos tidligere selskab. For Volkov
ville ønskerigsadvokaten utvivlsomt være den nuværende
statsadvokat for Kyiv, Jurij Gajsinskij. Gajsinskijs sidste klient under
hans tid som advokat var netop Volkov. Gajsinskij har leveret den juridiske
begrundelse for, at Volkovs konti Belgien var fuldt ud legale. Hvis det
lykkes Surkis og Volkov at fjerne Potebenjko, så er et kompromis
mellem dem muligt; nemlig at Obikhod bliver rigsadvokat, mens Gajsinskij
bliver hans første stedfortræder.
Præsident Kutjma om sin "skygge"
"Jeg er ikke hans advokat, men kan sige, at før 94' var Volkov
forretningsmand. Da havde vi reelt endnu ikke arbejdet sammen. Under præsidentvalget
i 94' støttede han mig. Da han blev assistent for præsidenten,
forlod han forretningslivet. Der er i hvertfald ingen, der kan nævne
bare et firma tilhørende Volkov, som arbejder i Ukraine", - sagde
Kutjma sidste år i et interview til avisen Komsomolskaja Pravda.
Journalisten spurgte så, om Volkov kunne være
værre end Lazarenko, om hvem Kutjma lige havde sagt, at han ikke
havde underskrevet et eneste kompromitterende stykke papir.
"Som de siger nede i Odessa, så er det "to
meget store forskelle". Vi vidste, at "Ukraines forenede energisystemer"
tilhørte Lazarenko, og vi havde også oplysninger om hans banker...
Nej, der er ikke nok historier med Volkov til at jeg kan blive tilsværtet
af det...", - svarede Kutjma.
Vesten om Volkov
Den 20. januar 2000 oplyste den ansete britiske avis Financial Times
med henvisning til diplomatiske kilder, at USA havde foreslået Ukraines
præsident Kutjma at fjerne tre personer, som havde deltaget meget
aktivt i hans genvalg, fra muligheden for at øve indflydelse på
den politiske beslutningsproces, herunder Oleksandr Volkov. (De to andre
var formenligt Surkis og Bakaj, red.) Ifølge avisens Kyiv-korrespondent
blev denne besked givet til Kutjma under hans fortrolige møder med
den amerikanske regering under hans besøg i Washington i december
1999. (Kort efter Kutjmas hjemkomst blev den vestvendte reformpolitiker
Viktor Jusjenko udnævnt til regeringschef, red.).
Financial Times betegnede Volkov som "L.
Kutjmas manager og rådgiver", og fremhævede, at belgisk politi
havde sat en efterforskning i gang mod Volkov i forbindelse med hans påståede
"deltagelse i hvidvask af sorte penge og mulige forbindelser til den russiske
kriminelle underverden". Financial Times henviste bl.a. til Volkovs
interview med den ukrainske ugeavis Zerkalo Nedeli, hvor han afviste,
at han skulle have været med i finansieringen af L. Kutjmas valgkamp
for at skaffe sig forretningsmæssige fordele. "Vi hjalp ikke Leonid
Danilovitj, fordi vi regnede med at få politiske fordele senere,
men p.g.a. af vores politiske overbevisning".
"Den ustabile finansielle situation i Ukraine kan
tvinge Kutjma til at rette sig efter USAs ønsker", - mente Financial
Times. Avisen mindede om, at Ukraine er den tredje største modtager
af amerikansk regeringsstøtte i verden, kun overgået af Israel
og Egypten. (Og nu også af Columbia, red.)
På det internationale økonomiske forum
i Davos den 29. januar 2000 bekræftede Den internationale Valutafonds
(IMF) vice-formand Stanley Fisher, at Ukraines magthavere havde misbrugt
en del af de lån, som landet havde modtaget fra IMF i 1997-98. Nogle
dage forinden havde Financial Times skrevet, at Pavlo Lazarenko
havde afgivet vidneforklaring om, at hundreder af millioner $ af IMFs lån
var blevet overført til udenlandske bankkonti, som kontrolleredes
af folk
tæt på Kutjma. Læs mere om denne sag her.
Lazarenko fortalte amerikanerne, at 613 mill. $ af IMFs lån i december
1997 blev overført fra Ukraines Nationalbank og brugt til at køb
af den ukrainske regerings højrisikoobligationer til en årlig
rente på 66%. Spekulationsgevinsten på omkring 200 mill. $
blev overført til belgiske og schweiziske banker til konti, som
kontrolleredes af folk tæt på Kutjma. Den ene af disse bagmænd
var sandsynligvis netop Oleksandr Volkov - Kutjmas rådgiver i udenrigsøkonomiske
spørgsmål. Den ukrainske regering afviste, at den havde misbrugt
IMFs penge.
Som bekendt har Ukraine hidtil ikke kunnet få
overtalt IMF til at genoptage långivningen, som blev suspenderet
i september 1999.
Man kan skrive meget om Oleksandr Volkovs oligarkiske
magt og indflydelse som den tager sig ud i dag. Men for bedre at kunne
forstå hans betydning i Ukraines politiske og økonomiske liv,
er det nok at studere denne "grå kardinals" forbindelser til og aktiviteter
omkring den eller hin magthaver i Ukraine.
12.09.00. Regeringen:
Ukraine kan klare sig uden IMF-lån
I går ankom Den internationale Valutafonds (IMF) mission til Kyiv.
Delegationen ledes af John Berengaut, som står for fondens arbejde
i Ukraine. Han er samtidigt vice-direktør for IMFs 2. europæiske
kontor. Ukraines regering taler nu ligesom præsident Kutjma åbent
om, at Ukraine godt vil kunne klare sig uden IMF-lån, men at de ville
være en fordel i forhold til at udbetale visse sociale pensioner.
Samtidigt er regeringen ikke i tvivl om, at IMF nok skal genoptage långivningen.
Forud for besøget udsendte IMFs direktionsråd
en erklæring om, at reformtempoet i Ukraine ikke var hurtigt nok.
Desuden havde Ukraine ifølge fonden uberettiget modtaget tre lånerater.
Ifølge et russisk internet-bureau er formålet med besøget
at udarbejde en ny aftale om samarbejde mellem IMF og Ukraine. Traditionen
tro ville IMFs Kyiv-kontor i går ikke give nogen kommentarer. Ifølge
det russiske blad Ekspert mangler Kyiv endnu at opfylde en del af
IMFs betingelser for genoptagelse af kreditlinjen. Ukraine har f.eks. endnu
ikke fjernet eksportafgiften på solsikke, har ikke lukket den
fallerede bank "Ukrajina" og har endnu ikke afskaffet de økonomiske
frizoner. Tværtimod har Ukraines præsident lige underskrevet
et dekret om oprettelsen af en ny økonomisk frizone i Mykolajiv-regionen
i Sydukraine.
IMFs mission skal arbejde frem til den 22. september.
Resultatet af dens virke kan meget vel blive positivt for Ukraine, selvom
det russiske blad Ekspert mener, at det er overvejende sandsynligt,
at IMF ikke vil genoptage långivningen. Denne konklusion bygger bladet
på, at IMFs ledelse "kun er parat til at støtte udviklingslande,
der er i en dyb krise. Men Ukraine vil måske ikke blive medregnet
til denne kategori". 19-28. september i år afholder IMFs og Verdensbankens
fælles råd et møde i Prag. Resultatet af mødet
kan blive en ny officiel politik overfor modtagerlande.
Rusland menes at have ført en intensiv kampagne
overfor IMF og Verdensbanken for at gøre deres fortsatte kreditgivning
til Ukraine afhængig af, at landet tilbagebetaler Rusland det, som
Ukraine skylder for den ulovligt aftappede russiske gas.
12.09.00. Volkov
vil have en ny fletalskoordinator i Radaen
I næste uge - nærmere betegnet den 20. eller 21. september
- vil parlamentet Radaens centrum-højre flertal få en ny koordinator.
Radaens "administrerende direktør" Oleksandr Volkov
har to kandidater til at afløse den nuværende koordinator,
Leonid Kravtjuk fra partiet SDPU (o), skriver Ukrajinska Pravda.
SDPU (o) har på det seneste ytret så klar en kritik af Jusjenko-
regeringen, at det på flere punkter nærmest er at regne for
et oppositionsparti, selvom det er 100% loyalt overfor præsident
Kutjma.
Der eksisterer ganske vist også en aftale,
som går ud på at flertallets koordinator skal udskiftes for
hver ny session. Oleksandr Volkov sagde i et interview til Interfaks-Ukrajina,
at spørgsmålet om en afløser for Kravtjuk blev drøftet
på et koordinationsmøde i flertallet mandag. Ifølge
Volkov, der er leder af fraktionen "Regionernes genfødsel", kan
den nye flertalskoordinator meget vel blive enten Oleksandr Karpov, leder
af fraktionen NDP eller Ihor Sharov, der er formand for fraktionen "Trudova
Ukrajina" - den største af flertallets fraktioner. Sharov menes
at være nært knyttet til oligarken Ihor Bakaj, som er medlem
af Volkovs parti "Demokratisk Union". Karpov sagde i et interview til Kyiv-avisen
Sevodnja
i foråret, at han ingen ambitioner havde om at få en høj
politisk post. Avisen Dzerkalo Tyzhnja oplyste forleden, at også
Oleksandr Turtjynov fra Julia Tymoshenkos
fraktion "Batkivstjyna" kunne være et nyt emne som koordinator. Men
eftersom hans fraktion ikke er særligt populær blandt oligarkerne
p.g.a. støtten til regeringens reformer i energisektoren, mener
Ukrajinska
Pravdas iagttager ikke, at Turtjynov er værd at nævne i
denne sammenhæng.
12.09.00. Ukraine får
100 mill. euro fra EBRD
Den ukrainske regering regner med, at den i midten af november vil få
et 100 mill. euro stort lån fra den europæiske genopbygnings-og
udviklingsbank, EBRD. Pengene vil blive brugt til indkøb af organisk
brændstof til de ukrainske kraftvarmeværker. Regeringens plan
er herigennem at kompensere for det energitab, som opstår, når
Tjornobyl-atomkraftværket lukker senest den 15. december i år,
som lovet af præsident Kutjma. Det oplyste vice-premierminister med
ansvar for energispørgsmål Julia Tymoshenko i dag.
Tymoshenko forsikrede i øvrigt, at alt var
normalt på det ukrainske energimarked. Statsbudgettet fik indtægter
i form af "levende" penge, kul blev afskibet og atomkraftværkerne
blev forsynet med atombrændsel. "Der er ubetydelige problemer med
olien" sagde den evigt optimistiske og smukke Tymoshenko midt i en verdensomspændende
oliekrise i et land med 48 mill. indbyggere og flere biler end Danmark,
men som kun udvinder 10% af sit eget olieforbrug. Men disse "ubetydelige
problemer" skulle hun såmænd nok tage sig personligt af. "Vi
vil heller ikke få problemer med gassen. Fordi "Itera" foreløbigt
siger, at de har gas. Kontrakterne med "Itera" er underskrevet. [Iteras
russiske moderselskab] Gazprom er parate til at give os den mængde
naturgas, som vi mangler for at forsyne befolkningen". Hvad angår
næste år, så er spørgsmålene om energiforsyningen
"ikke helt afklaret", måtte hun indrømme. Men ifølge
Julia Tymoshenko, så kan Ukraine kun regne med at få
den billige turkmenske gas, hvis det lykkes præsident Kutjma at indgå
en personlig aftale med Turkmenistans præsident Saparmurat Nijazov
om levering af turkmensk gas. Men hvis det ikke sker, så vil Rusland
beholde sit monopol i forhold til gasforsyningen af Ukraine og vil også
fremover diktere sine betingelser. Med andre ord: Tymoshenko sætter
sin lid til, at Kutjmas almagt rækker hinsides Ukraines grænser.
12.09.00. Regeringen
vil forhøje pensioner og lønninger
Pensioner og lønninger vil først blive forhøjet til
næste år. Regeringen har simpelthen ikke penge til det i årets
statsbudget, oplyste finansminister Ihor Mitjukov i går. Han mener,
at det ville være hensigtsmæssigt for regeringen at koncentrere
sig om at få afviklet den gæld, som staten har overfor
offentligt ansatte. Han oplyste til gengæld, at regeringen i det
nye år ville hæve læreres og lægers lønninger
med hele 25%. Tymoshenko sagde desuden i går, at landets kulminearbejdere
fremover vil få deres løn til tiden.
13.09.00. Ukraine
så godt som sikker på nye lån fra IMF
Den internationale Valutafond vil genoptage långivningen overfor
Ukraine, hvis det lykkes regeringen at udarbejde "et koncept for strukturelle
økonomiske transformationer". Det meddelte direktør for IMFs
2. europæiske kontor, John Olding-Smi, i går. IMFs 2. europæiske
kontor arbejder med de tidligere sovjetiske lande. "Det økonomiske
reformtempo i Ukraine er standset lidt op", - citerede det russiske bureau
AK&M
Olding-Smi for at sige tirsdag. Men det efter hans mening ikke desto mindre
lykkedes regeringen at udarbejde et konstruktivt program for økonomiske
reformer, skriver UP. "I så fald vil IMF godt kunne genoptage
långivningen", - sagde Olding-Smi.
Han påpegede desuden, at fonden ikke er tilbøjelig
til at beskylde Ukraines regering for misbrug af IMFs tidligere kreditter.
Hvad angår nationalbankens kunstige forhøjelse af valutareserverne,
så er det ifølge Olding-Smi et generelt problem for alle lande
i det tidligere USSR. "Det kan være en følge af den sovjetiske
vane med ikke at oplyse ledelsen noget om, hvad der sker", - understregede
han. Derfor har IMF ifølge Olding-Smi intet grundlag for at indføre
hårde sanktioner overfor Ukraine.
IMFs mission ankom til Kyiv i mandags og har allerede
nået at rose den ukrainske regerings finanslovsforslag for 2001.
IMF har sandsynligvis erkendt, at hvis Ukraine skal have en chance for
at slippe ud af den post-sovjetiske hængedynd og ikke mindst afhængigheden
af Rusland, så er det nødvendigt at være lidt mere overbærende
overfor Ukraine end overfor f.eks. Rusland, ikke mindst nu, hvor i den
reformvenlige og pro-vestlige regering med Viktor Jusjenko i spidsen er
ved magten. Derfor er der næppe tvivl om, at IMF vil genoptage kreditterne
inden årets udgang, vurderer iagttagere. Mere kyniske iagttagere
er af den optfattelse, at Jusjenko vil sidde endnu mere løst i sadlen,
i det øjeblik IMF-kreditterne er i hus.
13.09.00. Top ti i ukrainsk politik
For tredje måned i træk er der ikke sket nogle ændringer
i top ti over de mest indflydelsesrige personer i ukrainsk politik. Præsident
Leonid Kutjma fører stadig med premierminister Viktor Jusjenko på
2. pladsen og parlamentets 1. viceformand, Viktor Medvedtjuk på 3.
pladsen. Det er en række eksperter fra Kyivs center for politiske
studier og konfliktforskning, som hver måned gennemfører en
vurdering af graden af indflydelse i ukrainsk politik.
Radaens vice-formand Medvedtjuk er i denne måned
imidlertid tæt på at blive overhalet af lederen af præsidentens
administration, Volodymyr Lytvyn, som indtager 4. pladsen. Radaens formand,
Ivan Pljustj, er kommet op på en femte placering fra en 9. plads
i sidste måned. Ellers er der ikke sket de store ændringer.
Vice-premierminister Julia Tymoshenko er på en 6.plads, mens lederen
af parlamentsfraktionen "Regionernes genfødsel" Oleksandr Volkov
indtager en for ham temmelig beskeden 7. plads. Indenrigsminister Jurij
Kravtjenko får en 8. placering efterfulgt af oligarken Hryhorij Surkis
fra partiet SDPU (o), som Viktor Medvedtjuk i øvrigt er formand
for. En delt 10. plads går til sikkerhedstjenestens chef Leonid Derkatj
og Kutjmas svigersøn, oligarken Viktor Pintjuk, som er leder af
fraktionen "Trudova Ukrajina".
Kyivs center for politiske studier og konfliktforskning
under ledelse af den i Ukraine ret kendte politolog Mykhajlo Pohrebinskij
beder hver måned 50 journalister og politologer om at give en vurdering
af ukrainsk politiks mest indflydelsesrige personer, oplyser UP.
13.09.00. Succes for ukrainsk-uzbekiske
forhandlinger
Premierminister Jusjenko kom i går aftes tilbage fra Uzbekistan,
hvor han har ført langvarige forhandlinger med det centralasiatiske
lands ledelse om levering af bomuld og gas til Ukraine. Det lykkedes Jusjenko
at opnå en principiel enighed med sin uzbekiske kollega om at øge
Uzbekistans eksport af gas til Ukraine. For så vidt angår de
uzbekiske bomuldsleverencer, som Ukraine har betalt for med vareleverancer
for i alt 500.000 $, så var de udeblevet, fordi Rusland angiveligt
havde bemægtiget sig næsten hele den bomuld, som var på
vej til Ukraine. Så ud af de 350.000 tons bomuld, som Ukraine skulle
have haft fra Tashkent, fik man kun sølle 8.000 tons.
I går kom der så endeligt det resultat
af forhandlingerne, som Jusjenko betegnede som et gennembrud i relationerne
mellem Ukraine og Uzbekistan. Indenfor rammerne af det undertegnede protokol
blev parterne enige om, at påbegynde gensidigt fordelagtige vareleverencer
frem til udgangen af 2001. Heri indgår de 8.000 tons bomuld, som
Ukraine havde opgivet. Desuden blev naturgas medtaget i listen over leverencer
fra Uzbekistan til Ukraine. Men naturgasleverencerne vil dog afhænge
af, hvad Ukraine leverer til gengæld i form af anden produktion "som
har en høj omsættelighed". Et andet resultat af forhandlingerne
blev, at Ukraine og Uzbekistan erklærede, at de ville udvide deres
samarbejde indenfor rammerne af transitten af de uzbekiske produkter gennem
Ukraines territorium. Således vil transitsatserne for uzbekiske varer
gennem Ukraine blive nedsat med 30%, og tolddeklarationen af dem vil blive
lettet.
13.09.00. Kutjmas
gamle missilfabrik underskriver millionkontrakt
Atommissilfabrikken "Pivdenmash" i Dnipropetrovsk, hvor Ukraines nuværende
præsident i mange år var partiboss og direktør, underskrev
i går en mangeårig kontrakt med præsidenten for den internationale
rumkoncern "Sea Launch". Hidtil er disse kontrakter kun blevet indgået
for hver eneste opsendelse af rumsatelitterne. Efter tre succesfulde opsendelser
med de ukrainske affyringsramper er kontrakten imidlertid gjort mere langvarig.
Ifølge det amerikansk-russisk-norske selskab "Sea Launch"s program
skal der opsendes yderligere 18 kommercielle satelitter. Gårsdagens
aftale er den største for Ukraine siden landets uafhængighed
i 1991. Hver eneste opsendelse giver Ukraine adskillige millioner i indtægt.
Det er uvist, hvordan indtægterne fordeles mellem "Pivdenmash" og
statskassen.
14.09.00. Vil Kutjmas
"skygge" knuse SDPU (o)
Ifølge den velunderrettede ukrainske internetavis UP går
der forlydender i det ukrainske parlament om, at tunge skygger er ved at
samle sig omkrig oligarken Hryhorij
Surkis og hans parti SDPU (o), som har Radaens næstformand og
Surkis' alter ego Viktor Medvedtjuk som formand. Rygterne går ud
på, at Kutjma har udstedt en hemmelig ordre til sin administrationschef,
Volodymyr Lytvyn (russisk: Litvin), om at Surkis' virksomhed skal begrænses
til udelukkende at omfatte fodboldforbundet og klubben Dynamo Kyiv, hvorved
han helt skal afskærmes fra aktiv deltagelse i Ukraines politiske
liv. Det er sådan set noget USA
har forlangt af Kutjma lige siden december sidste år.
Er det desinformation med henblik på at kompromittere
Lytvyn, spørger redaktør Gongadze fra UP. Og svarer,
at lidt er der nok alligevel om snakken, eftersom Lytvyn nødvendigvis
må tage sig i agt for etableringen af alt for stærke og uafhængige
politisk-økonomiske grupper som Surkis' parti SDPU (o). I et interview
i TV fornyligt sagde Lytvyn, at hans livsprincip var, at man altid skal
tage så meget magt som muligt - det er det, han gør som leder
af Kutjmas administration. Volodymyr Lytvyn ses alt oftere ved præsident
Kutjmas side overalt og senest under millenium topmødet i New York.
Men for at knuse Surkis skal der egentlig ikke så meget til, mener
UP,
blot at få adskilt de to stærke personligheder Surkis og Medvedtjuk.
Lytvyn forstår glimrende, at Viktor Medvdtjuk er alt for stor en
mundfuld for ham. Han er finansielt uafhængig og ville aldrig gå
med til at danse efter Lytvyns politiske pibe. Så hvis SDPU (o)s
formand får politisk succes, vil Lytvyn næppe kunne gå
nogen lysende fremtid i møde, mener UP. Dette ville være
en uacceptabel udvikling for Lytvyn. Derfor er han nødt til at gøre
noget ved det.
Ukraines politiske liv foregår bag kulisserne
- det er et machiavelliansk spil, der begynder mere at minde om den italienske
politiske tradition end om den mere åbne men også mere voldsprægede
byzantiske - herunder russiske - politiske tradition. Der er ingen af de
centrale og mest indflydelsesrige politiske aktører i Ukraine, der
åbent står frem og deklarerer deres politiske holdninger af
frygt for at "zasvetitsja" som det hedder på russisk; det kan vel
bedst oversættes med "kaste lys på sig".
Ukraines politiske elite er allerede begyndt at
spekulere på, hvem der skal være præsident i 2004. Dem,
for hvem politik er et middel til at sikre sine økonomiske interesser,
kan ikke acceptere en risiko forbundet med fremtidige valg, derfor venter
de på signaler. Anslaget mod Surkis' positioner - hvis der er hold
i rygterne - det er et sådant signal. En velunderrettet kilde i parlamentet,
som er forretningsmand, oplyser, at et sådant signal er meget kærkomment,
fordi tandemet Surkis- Medvedtjuk med deres hårde forretningsmetoder
simplethen har trådt på for mange ligtorne. Derfor ville de
færreste stille sig på deres side, hvis lavinen begyndte at
rulle, som den gjorde med Lazarenko i sin tid.
Lytvyn forstår givetvis udmærket, at
man for at neutralisere en modstander som SDPU (o) skal begynde at bage
rævekager i god tid, dvs. allerede i dag. I modsætning til
sin forgænger, Tabatjnyk, er Lytvyn en vaskeægte strateg, skriver
UPs
kommentator. Han hæfter sig ikke ved detaljer, men tænker globalt.
Enhver der kan fremme hans sag det mindste er velkomne som hans allierede.
Ifølge velunderrettede kilder har Lytvyn allerede samlet nok tilhængere.
Men hvem forsøger Lytvyn så at promovere
på bekostning af Surkis-Medvedtjuk ? Her er meningerne delte. Ifølge
nogle arbejder Lytvyn på at bane vejen for den nuværende indenrigsminister
og politichef, Jurij Kravtjenko, som han ønsker at gøre til
premierminister - et godt springbræt til præsidentposten. For
Kravtjenko er en person som Lytvyn da også en uundværlig medspiller
fremover. Selv i dag kan man roligt betegne Kravtjenko som en af ukrainsk
politiks mest effektive PR-talenter. Han har indført nye uniformer
i politiet, givet det et nyt navn og er i øvrigt personlig ven af
præsidenten. Og når Rusland kan vælge en tidligere spion
til præsident, hvorfor skulle nabolandet Ukraine så ikke kunne
vælge en politimand ?
Ifølge en medarbejder i præsidentens
administration, som ønskede at forblive anonym, kan det dog meget
vel tænkes, at Lytvyn efterhånden er begyndt at udvikle en
plan for selv at havne i præsidentembedet. Med andre ord, så
skulle Lytvyns promovering som Kutjmas højre hånd og "skygge"
være en slags præsentation af Kutjmas afløser. Ifølge
kilden er Lytvyn en ideel administrationsleder for Kutjma. Han er nærmest
blevet Kutjmas "stuntman", idet han både skriver beretninger og taler,
fortæller chefen de rigtige svar samtidigt med at han er god til
at organisere. Lytvyn er den eneste person i Ukraine, som Kutjma stoler
på. Derudover er det lykkedes Lytvyn at få kontrol med
hele det udøvende magtapparat lige fra udenrigsministeriet til skattevæsenet
- intet foregår uden hans og dermed Kutjma medvidende og godkendelse.
Skeptikere mener dog, at Lytvyn "apriori" ikke kan
have ambitioner om at blive præsident. Og hvis det virkeligt forholdt
sig sådan, så ville hans dage i Kutjmas administration være
talte, fordi Kutjma ganske enkelt ikke accepterer konkurrenter til posten.
Desuden kan man ikke vide, om Kutjma ikke går rundt med en plan om
at tage en tørn mere...ganske vist er en forfatningsændring
i givet fald påkrævet, men alt er muligt i Ukraine.
Til sidste i analysen fremlægger UP
pro
et contra:
For Lytvyn som Kutjmas afløser taler følgende
faktorer:
- Han er kompetent
- Er den måske eneste Kutjma
stoler på
- Det er lykkedes ham at opnå
en hidtil uset magt over det administrative apparat
- De dele af eliten som ikke kan
lide Medvedtjuk og Volkov
vil melde sig under hans faner
- Samtidigt er han nomeklaturaens
mand; "en af vor egne" - han truer ikke bureakratiet
Imod Lytvyn som Kutjmas afløser taler følgende
faktorer:
- Der er mange år til præsidentvalget,
og det er lang tid i politik.
- Han er ikke karismatisk (men
det er Kutjma heller ikke, mener UP)
- Kutjma-faktoren (dvs. at Kutjma
kan pludseligt sige "nej")
På det seneste er der begyndt at gå rygter om, at Kutjmas
helbred er skrantende (så skjuler han det godt, red.). Men hvis det
er andet end bare rygter, så kan Lytvyn som Kutjmas nærmeste
"skygge" godt gå hen og blive afgørende i det spil om retten
til at være Kutjmas afløser, der vil foregå bag kulisserne
i de kommende år.
14.09.00. Radaens
vice-formand taler om forfatningsændringer ad bagvejen
Radaens vice-formand, dr. jur. Stepan Havrysh, siger i et interview til
den russiske avis Nezavisimaja Gazeta, at eftersom det ikke vil
være særlig nemt at opnå det nødvendige antal
stemmer til støtte for forfatningsændringerne, er det nødvendigt
med en kompromisløsning.
"Vi er fremme ved en skillelinje, som forpligter
os til at indføre forfatningsændringer, hvor vi på den
ene side må tage hensyn til parlamentarismen som demokratiets lokomotiv,
men på den anden side tage hensyn til vælgernes ret klare afgørelse
under folkeafstemningen. 251
ud af de 275 deputerede, som flertallet består af, stemte for forfatningsændringerne
ved første behandling. Det vidner om, at forfatningsændringerne
er en meget vanskelig proces, hvis forløb det lige nu er svært
at forudsige. Hovedproblemet er at opnå 300 stemmer", - sagde Havrysh
og fortsatte - "Jeg kan ikke engang med sikkerhed sige, at hver eneste
af flertalsfraktionernes deputerede vil støtte afskaffelsen af den
parlamentariske immunitet. Men jeg er overbevist om, at hvis vi går
kompromisets vej og proffesionelt vurderer de ukrainske vælgeres
standpunkt i forhold til forfatningsændringerne, så kan flertallet
få tilslutning fra dem, som ikke ønsker at stoppe processen".
Havrysh foreslår ifølge interviewet
følgende: "For at opnå et kompromis er det efter min opfattelse
nok med en juridisk tilpasning af de formuleringer, som blev vedtaget ved
folkeafstemningen, og harmonisere dem efter forfatningens tekst. Som jurist
er jeg overbevist om, at vi har ret til det. For ifølge forfatningen
er det netop Verkhovna Rada der fastlægger, hvilken tekst der skal
ud til folkeafstemninger efter Forfatningsdomstolens beslutning desangående.
Men det skete ikke og nu bør vi færdigbehandle formuleringerne
i selve parlamentet, idet vi skal gå ud fra kravene om magtsystemets
harmoni", - citeres Havrysh for at sige.
Hvad er det så for et kompromis, Havrysh foreslår
? "Vi bør uden tvivl bibeholde en vis immunitet for dedeputerede
som en beskyttelse af parlamentarikeren mod adminstrativ tvang. Samtidigt
med ændringerne, som indføjes i forfatningen, bør vi
vedtage en række love, hvorved vi kunne korrigere for disse ændringers
indflydelse på retspraksis. Der skal være en politisk aftale
mellem parlamentet og præsidenten, så de love bliver underskrevet
samtidigt", siger Radaens vice-formand. Desuden påpeger han, at eftersom
forfatningsdomstolen har pålagt Radaen at gennemføre forfatnings-
ændringerne i løbet af den 6. session, så kan det også
ske først efter den 1. januar 2001.
Efter Havryshs opfattelse kan det ukrainske spørgsmål
kun blive genstand for drøftelse i Europrådet efter forfatningsændringernes
implementering. "Udem dem kan man ikke sige noget om, hvordan landet vil
udvikle sig uden at det bliver ren spådom. Der er ingen strategisk
beslutning om implementeringen af folkeafstemningens resultater nu, udover
at den skal ske på grundlag af folkets vilje".
Ifølge ham er "de udenlandske eksperters
og medlemmer af PACEs frygt for, at det bliver gjort på en forfatningsstridig
måde, forårsaget af erklæringer fra den radikale opposition,
med Serhij Holovatyj i spidsen, som er medlem af Venedig-kommissionens
retsudvalg. Observatørernes preliminære konklusion taler kun
om "negative tendenser i forbindelse med implementeringen af folkeafstemningens
resultater", - påpeger Havrysh.
"Vi vil føre en dialog med Venedig-kommissionen.
Jeg ville personligt gerne mødes med repræsentanterne for
den juridiske elite i Europa og diskutere demokratiets fremtid i Ukraine
med brugen af folkeafstemningen som instrument".
Stepan Havrysh er siden den 4. februar i år
vice-formand for Radaen. Grunden til at han i opløbet overhalede
Rukh-politikeren Kostenko var, at Havrysh er nær allieret med oligarken
Oleksandr Volkov. I pauserne mellem møderne i Radaen ses Volkov
og Havrysh altid sammen, mens Volkov giver Havrysh instrukser, skriver
UP.
Fire juridiske eksperter fra Venedig-kommissionen
ankom i går til Ukraine for at undersøge, hvordan implementeringen
af forfatningsændringerne finder sted. Desuden skal den rapport,
som delegationen skal udarbejde, indeholde en vurdering af Ukraines opfyldelse
af sine forpligtelser overfor Europarådet, en vurdering af mediernes
vilkår, omfanget af korruption, samt Krim-tatarernes vilkår.
Ifølge et af kommissionens medlemmer, Bartoli, er det endnu for
tidligt at tale om, at Ukraine kan blive ekskluderet af PACE.
14.09.00. Transparency
International: Ukraine det 3. mest korrupte land
Ukraine er nu det 3. mest korrumperede land i verden, mener organisationen
Transparency International, som hvert år offentliggør en "hitsliste"
over de 90 mest korrupte lande i verden. Ukraine blev i år kun overgået
af Jugoslavien og Nigeria. Sidste år lå Ukraine på en
lidt bedre placering og var overgået af flere af de gamle sovjetrepublikker.
I år har Ukraine altså overtaget den tvivlsomme førertrøje
blandt de tidligere republikker. Den amerikanske regering har gang på
gang kritiseret ukrainsk korruption, hvilket synes at bekræfte, at
landet vitterligt er meget korrupt. Men det er dog vigtigt at understrege,
at Transparency Internationals undersøgelse ikke er en videnskabeligt-statistisk
dokumentation, men baserer sig på 8 uafhængige organisationers
undersøgelser. Derfor er klassificeringen en afspejling af en subjektiv
vurdering af forretningsfolks, eksperter og samfunds- organisationers forventninger
om korruption i de forskellige lande. Alligevel er Ukraines gentagne placering
i bunden af klassementet siden det startede i 1995 en tendens, man ikke
kan tage fejl af.
15.09.00. Lazarenko-
og Tymoshenko sagerne: Status
Distriktsretten i San Francisco i USA00 behandlede i går en anmodning
fra den fængslede ukrainske ex-premierminister Pavlo Lazarenkos
advokater om løsladelse af deres klient mod kaution. Ifølge
Lazarenkos ukrainske advokat fandt retsmødet sted, men retten har
endnu ikke offentliggjort sin beslutning. Pavlo Lazarenko, der var Ukraines
premierminister i 1996-97, sidder fængslet i USA under anklage for
ulovlige finanstransaktioner og hvidvaskning af over 100 mill. $. Retten
i Geneve i Schweiz har idømt Lazarenko til 1,5 års fængsel
in absentia. Lazarenko har indrømmet at have hvidvasket 9 mill.
$ gennem schweiziske banker, men ikke mere.
Lazarenko var i Ukraine økonomisk og siden
politisk tæt forbundet med den nuværende vice-premierminister
i energispørgsmål Julia Tymoshenko via selskabet Ukraines
Forenede Energisystemer (EESU) og partiet "Hromada". Der er nu snart gået
en måned siden, at to af lederne af EESU, som i årene 1995-97
havde Julia Tymoshenko som leder, blev fængslet. Det er hendes mand
Oleksandr Tymoshenko og hendes ungdomsven Valerij Falkovytj, der af den
ukrainske rigsadvokat er blevet sigtet for tyveri af statslig ejendom af
særlig grov karakter.
De anholdtes advokater fortalte i går om talrige
overtrædelser af deres proffesionelle rettigheder og deres klienters
rettigheder fra rigsadvokaturets side. I en kun halvt fyldt mødesal
i pressebureauet UNIAN fortalte advokaterne, at de ikke får muligheder
for at yde den nødvendige hjælp til deres klienter. Rigsadvokaturet
er angiveligt uvillig til at udlevere de nødvendige materialer,
og dem som advokaterne trods alt får, kan under ingen omstændigheder
begrunde den fortsatte varetægtsfængsling af Falkovytj og Tymoshenko.
"Der er ingen af de dokumenter, som vi har modtaget, som bekræfter
de summer som skulle være blevet stjålet. Vi siger til dem:
giv os de dokumenter og de vindesbyrd, som bekræfter disse forhold",
- forklarede advokat Kutovyj. Den anholdte Oleksandr Tymoshenko har nægtet
at afgive forklaring, indtil hans advokater får alle materialer i
sagen. Advokaterne er også overbeviste om, at visse massemedier allerede
har indledt en kampagne med det formål at bringe de to sigtede i
miskredit. Bl.a. sagde den ene advokat, at det var et problem, at "højstående
officielle personer" (hvilket kan være synonymt med præsident
Kutjma, red.) allerede i fuld offentlighed drøfter en sag, som endnu
ikke er afsluttet. Desuden har dommeren i Petjersk-distriktet, som afviste
at tilbagekalde anholdelsesordren, ifølge advokaterne endnu ikke
sendt sin afgørelse til dem, af hvilken grund de ikke kan kære
dommerens afgørelse.
15.09.00. Radaen
afviser rigsretsag mod præsident Kutjma
Verkhovna Rada afviste i går at sætte spørgsmålet
om at indlede en rigsretsagsprocedure mod præsident Kutjma i denne
session, som en række deputerede fra gruppen "Sobornist" med Matvijenko
og Omeltjenko i spidsen havde taget initiativ til. Ud af de 330 deputerede,
der i går var tilstede i salen, var det kun de 140 der stemte for
forslaget. Følgende fraktioner afviste at støtte forslaget:
"Trudova Ukrajina", "Regionernes Genfødsel", "Solidarnist", SDPU
(o), "Batkivstjyna", Rukh, URN, NDP, De Grønne samt "Reformy-Kongres".
Dog var det ikke alle disse fraktioners deputerede, der direkte stemte
imod, idet kun 64 deputerede sagde "nej" til Matvijenko-Omeltjenko initiativet.
4 deputerede afstod fra at stemme, mens hele 121 folkevalgte undlod at
udvise en direkte støtte til præsidenten, selvom det skal
understreges, at forslaget på forhånd var dødfødt,
idet kun venstrefløjen samt den hårde kerne af "Kutjma-elskere",
ville støtte en rigsretsag.
15.09.00. Jusjenko under pres
fra oligarker
Premierminister Viktor Jusjenko blev udsat for kritik på det pressemøde,
som oligarken Oleksandr Volkov holdt i går, skriver UP.
Hvis Viktor Jusjenko fyrede Julia Tymoshenko ville
det "være godt for ham selv", sagde Volkov. Fordi i dag havde premierministeren
"ikke styr på situationen i brændsels-og energisektoren", fortsatte
det magtfulde parlamentsmedlem og leder af fraktionen "Regionernes genfødsel".
Det vil sige, at så "inkompetente" premierministre er dårlige
for de regioner, der er igang med at blive genfødt, skriver UP
sarkastisk.
Ifølge Volkov har "repræsentanter for
regionerne gang på gang påpeget overfor V. Jusjenko, at der
sidder personer i regeringen, som er inkompetente indenfor deres område".
"Men "Regionernes Genfødsel" vil gerne fortsat støtte premierministeren,
som vi hidtil har gjort det", - forsikrede Volkov. En anden oligark, den
tidligere chef for Ukraines olie-og gasselskab, Ihor Bakaj, som er tæt
allieret med Volkov og mistænkt for omfattende underslæb og
korruption af bl.a. den amerikanske regering, var også tilstede på
omtalte pressekonference og understregede, at brændsels-og energisektoren
i dag udelukkende "overlever takket være den retskaffenhed og autoritet,
som de lokale ledere nyder". Og i denne situation er "vores team og venner
rede til at påtage sig ansvaret", - forsikrede Bakaj. Hermed mere
end antydede "Regionernes Genfødsel", at de sidder inde med en kompetent
afløser for Julia Tymoshenko.
15.09.00. Gælden til udlandet
nedbragt
Ukraines gæld til udlandet er i løbet af 2000 blevet nedbragt
med 15% og er blevet 1,9 mia. $ mindre. Alligevel er landets udlandske
gæld fortsat ret høj; nemlig over 10,5 mia. $. Takket være
Ruslands betaling for Sortehavsflådens forpagtning af flådebaserne
på Krim fik Ukraine i marts nedbragt sin gæld med næsten
1 mia. $. Ukraines gæld til de internationale finansinstitutioner
er heller vokset i løbet af i år, idet Kyiv slet ikke har
modtaget nogle former for vestlige kreditter. Til gengæld er den
indenlandske gældsætning øget; nemlig fra 15 mia. Hryvna
til 23 mia. Hryvna (4,9 mia. euro). Finansministeriet hævder dog,
at 90% af denne sum penge skylder finansministeriet til Ukraines nationalbank,
hvilket er "ufarligt".
I dag vil Den internationale Valutafonds mission
i Ukraine komme med de første vurderinger af deres arbejde i Kyiv
i den forgangne uge. Medlemmer af delegationen har udtrykt utilfredshed
med lovforslaget til en skattereform, som opererer med en skattenedsættelse
og færre indtægter til statens husholdning. Ifølge 1.
vice-premierminister Jurij Jekhanurov skulle det dog ikke forhindre IMF
i at komme frem til et positivt resultat, når missionen tager hjem
i næste uge.