31.10.00. Oppositionel avis i Rivne angrebet
31.10.00. Kutjma støtter skattevæsenet imod regeringen
31.10.00. Ukraine forsøges presset til privatisering af gasledninger
30.10.00. Kutjma udskifter guvernør i Kharkiv
30.10.00. Polen indtager en vent-og-se holdning
30.10.00. Jusjenko presser polakkerne til støtte
30.10.00. Ny Tv-konflikt mellem parlament og regering
27.10.00. Anholdelse af deputeret bruges imod Jusjenko
27.10.00. EBRD-præsident besøger Kyiv i næste uge
27.10.00. Warszawa og Kyiv vil nedsætte arbejdsgruppe
26.10.00. Gasledning udenom Ukraine ligger år ud i fremtiden
26.10.00. Præsidentvalget i USA får ingen betydning for Ukraine
26.10.00. Intet alternativ til omfattende energieffektiviseringer
26.10.00. Ukraine vil deltage i gaskonsortium
25.10.00. Budgetforhandlinger udskudt i to uger
25.10.00. Regeringen vil øge Ukraines gastransportkapacitet
25.10.00. Vestlige medier kommenterer Ukraines gasproblemer
24.10.00. Medvedtjuk dementerer rygter om politiske ambitioner
24.10.00. Ukraine næsten færdig med ny olierørledning
24.10.00. Usikkerhed efter EU-Rusland gasaftale
24.10.00. Ukraines udenrigsminister presset til panikbesøg
24.10.00. Eksperter: USA bør yde mere støtte til Ukraine
24.10.00. Prisen på Putins smil
23.10.00. Verdensbanken på vej med 100 mill. $
23.10.00. Både russisk og vestlig kapital viser interesse for privatisering
23.10.00. Kutjma pålægger regeringen at forhøje pensionen
23.10.00. Polen undrer sig over ukrainsk passivitet i gassagen
23.10.00. Rukh-politiker håner Gazprom
20.10.00. Desperat Jusjenko på jagt efter vestlige investorer
20.10.00. Ukrainske landsbyskoler skal på nettet
20.10.00. Aftaler med Rusland og Turkmenistan var ren PR
20.10.00. Energipolitisk pres efter EU-Rusland gasaftale
19.10.00. Ukrainsk rørsektor risikerer lukninger
19.10.00. Medvedtjuk uenig med Europarådets topjurister
19.10.00. Gazprom insisterer på gasledning udenom Ukraine
19.10.00. Journalisten Gongadze stadig forsvundet
18.10.00. Fyringssæson med overraskelser
18.10.00. Anklageskrift mod Nationalbank klar om 1-2 måneder
18.10.00. Kutjma ved at have 300 deputerede bag sig
18.10.00. Gazprom laver skandale p.g.a. gastyveri
18.10.00. Flere tror på Jusjenko end på Kutjma
17.10.00. Rada-deputeret anholdt i Tyskland
17.10.00. Putin tilfreds med aftale med Kutjma
17.10.00. Kutjma og Putin begraver SNG
17.10.00. To sammenslutninger giver SNG dødsstødet
16.10.00. Intet nyt fra Valutafonden
16.10.00. Rusland vil presse Polen gennem EU
16.10.00. Tymoshenkos mand fortsat i fængsel i Ukraine
16.10.00. Lazarenko fortsat fængslet i USA
16.10.00. GUUAM-samarbejdet går ind i ny konstruktiv fase
16.10.00. Uzbekistan tilbyder Ukraine territorium
01.10.00.-15.10.00 er i arkiv
 

16.10.00. Uzbekistan tilbyder Ukraine territorium

Uzbekistan - Ukraines strategiske partner indenfor det regionale samarbejde GUUAM har under præsident Kutjmas besøg foreslået Ukraine at få del i den centralasiatiske stats olie-og gasreserver. På den ene betingelse, at det bliver Ukraine, der skal stå for udvindingen, oplyser UP.
    "Under forhandlingerne i Tashkent torsdag foreslog Uzbekistans præsident Islam Karimov overfor sin ukrainske kollega, at Ukraine kunne få en koncession (eneret) over den del af Uzbekistans temmeligt store territorium, hvor der kan udvindes olie og gas", - oplyste Interfaks-Ukrajina fredag i sidste uge.
    Ifølge den uzbekiske præsident er licitationsbetingelse "ekseptionelle": opdyrkerne af området vil få ejendomsretten til 50% af produktions- apparatet og vil desuden få skattebegundstigelser i forbindelse med oliens og gassens transport. For at fjerne enhver tvivl erklærede Karimov, at han aldrig vil sætte uacceptable betingelser op for Ukraine, hvad angår transporten af gas. Dette er et ekstremt vigtigt punkt for Ukraine, eftersom den gas, som Ukraine skal købe i Turkmenistan bl.a. skal gå igennem uzbekisk territorium.
 

16.10.00. GUUAM-samarbejdet går ind i ny konstruktiv fase

Det regionale samarbejde mellem de fem tidligere sovjetrepublikker Georgien, Uzbekistan, Ukraine, Azerbajdzhan og Moldova - forkortet GUUAM - træder nu ind i en ny og spændende fase. Det blev aftalt under forhandlingerne mellem Ukraine og Uzbekistan i fredags. Ifølge eksperter betyder "en ny fase" en økonomisk integration i stil med EU. Et af elementerne i udviklingen af GUUAM bliver "aktivitseringen af arbejdet med at skabe en frihandelszone indenfor sammenslutningen", - oplyser Interfaks-Ukrajina
ifølge internetavisen UP.
    En af drivkræfterne bag GUUAM-initiativet var Anton Butejko, som er tidligere ukrainsk vice-udenrigsminister. I et interview med UP siger Anton Butejko, at det økonomiske samarbejde skal være kernen i samarbejdet efter "Den europæiske unions standarder". Selvom Butejko for tiden ikke er beskæftiget med GUUAM problemet, så gik han med til en vurdering af GUUAMs perspektiver. Ifølge Butejko vil den økonomiske integration mellem de foreløbigt kun fem stater uundgåeligt udvikle sig i overensstemmelse med EUs krav til nye aspirerende medlemsstater. Denne tanke støttes af Rumæniens og Bulgariens ønske om at blive medlemmer af GUUAM-samarbejdet. Disse to lande er allerede associerede medlemmer af EU.
    Ideen om at skabe en frihandelszone betyder en nyorientering af GUUAM i retning af det økonomiske. "I det hele taget var ideen om skabelsen af GUUAM dikteret af fire landes (Georgien, Ukraine, Azerbajdzhan og Moldova, red.) fælles interesser. I starten havde vi sammenfaldende interesser i spørgsmålet om tilslutningen til aftalen om konventionelle styrker i Europa. En anden faktor var de regionale konflikter, som GUAM-landene deltog i - Abkhazien, Transdniestr og Karabakh. Ukraine blev medlem af gruppen af FNs generalsekretærs venner i forhold til løsningen af Abkhazien-konflikten (Abkhazien er en udbrydderrepublik i Georgien, red.). En tredje generel faktor blev transportkorridoren (via det kaspiske hav og Sortehavet udenom russisk-kontrolleret område, red.)
    Kutjma og Karimov blev i Tashkent enige om "på alle mulige måder at fremme funktioneringen af transport-kommunikationssystemet "Europa-Kaukasus-Asien". Et af de vigtigste møder i GUUAM-samarbejdet fandt sted i Uzbekistans USA-ambassade, hvor alle de fem landes præsidenter var mødt op. De var kommet til Washington for at fejre NATOs 50-års jubilæum. Men Butejko understreger, at GUUAM ikke er blevet oprettet som en modvægt til Rusland, selvom det er en udbredt opfattelse.
    Den sidste bemærkning er i sig selv afslørende, fordi der netop ikke kan være den fjerneste skygge af tvivl om, at GUUAM-samarbejdet netop er i direkte modstrid med Ruslands stormagtsambitioner om fortsat at kontrollere transport-kommunikationssystemet "Europa-Kaukasus-Asien".
 

16.10.00. Lazarenko fortsat fængslet i USA

Den ukrainske ex-premierminister Pavlo Lazarenko skal fortsat sidde i varetægt i San-Franciscos føderale fængsel i det mindste frem til den 28 november, som er den dag, det næste retsmøde i sagen skal finde sted, oplyser UP med henvisning til det russiske internetblad Gazeta.Ru. Ex-premierministeren er sigtet for omfattende underslæb og pengehvidvask. Lazarenkos Kyiv-advokater har gentagne gange hævdet, at den amerikanske domstol behandler spørgsmålet om Lazarenkos løsladelse mod kaution. Lige i øjeblikket er årsagerne til, at høringen er blevet udsat, ukendte. "Lazarenkos advokat nægtede at give nogle som helst kommentarer. Ex-premierminister Lazarenko udskiftede for ikke så lang tid siden sin hovedadvokat, den kendte Josef Rusianel, der i sin tid var føderal anklager i samme retskreds, hvor Lazarenko-sagen bliver behandlet. Lazarenkos forsvar varetages nu af en femmands gruppe af stjerneadvokater", hedder det.
 

16.10.00. Tymoshenkos mand fortsat i fængsel

Oleksandr Tymoshenko og Valerij Falkovytj, der er vice-premierminister Julia Tymoshenkos henholdsvis mand og ungdomsven, skal fortsat sidde varetægtsfængslet i mindst et halvt år. Det er den tid, som Rigsadvokaturet har brug for at nå til bunds i sagen mod dem og "afsløre hele systemet for udførelse af valuta fra Ukraine". Den schweiziske anklager har allerede tilbageført 10,5 mill. sczweizerfranc (ca. 50 mill. DKK), som tilhøte ex-premierminister Pavlo Lazarenko, der i mange år var nært økonomisk og politisk allieret med Tymoshenko-ægteparret og i øvrigt også med præsident Kutjma.
    Den dårlige nyhed for Tymoshenko-ægteparret og deres nærmeste blev meddelt af vice-rigsadvokat Mykola Obikhod, som menes at være knyttet til oligarkerne Hryhorij Surkis og Viktor Medvedtjuk, der er imod Tymoshenkos reformer i energisektoren.
    "Sagen er meget omfattende, eftersom det drejer sig om talrige kanaler for udførelse af enorme summer ud af Ukraine, disse kanaler bliver i øjeblikket undersøgt og dettil kræves der tid", - sagde Obikhod
    Falkovytj og Tymoshenko er sigtet for at have misbrugt deres embeder til at stjæle statslige midler under selskabet "Ukrtekhservis"s operationer i 1990-erne med eksport af valsestål til Fjernøsten for i alt 800.000 $.
    Obikhod meddelte desuden, at den schweiziske anklagemyndighed allerede har overført 10,5 mill. schweizerfranc, som havde tilhørt Lazarenko. Pengene skal ifølge anklageren gå ind i statsbudgettet. Vice-rigsadvokaten oplyste desuden, at der er "over 10 sigtede" i sagen mod Lazarenko. Ifølge Interfaks-Ukrajina fik Ukraine i starten af denne måned næsten 4 mill. $, som blev "beslaglagt på konti som tilhørte Lazarenkos partner og tidligere rådgiver Petro Kyritjenko". Hvor de penge skal hen, vil blive afjort i retten, skriver internetavisen UP.
 

16.10.00. Rusland vil presse Polen gennem EU

EUs stats-og regeringschefer bakkede i sidste uge op bag ideen om at øge importen af gas fra Rusland. Dermed står Moskva temmelig stærkt i sine bestræbelser på at opføre et system af gasrørledninger udenom Ukraine og gennem Polen, der hidtil har modsat sig anti-ukrainske planer, skirver UP. Den franske premierminister Lionel Jospin meddelte på en pressekonference i fredags, at EUs ledere på det uformelle topmøde i Biarritz ved den franske atlanterhavskyst havde vedtaget at forøge importen af energiressourcer fra Rusland.
    Med henvisning til den russiske internetavis SMI.Ru, skriver UP, at beslutningen er truffet for at dæmme op for olieprisstigningerne. De nærmere detaljer i sagen vil blive drøftet den 30. oktober, når topmødet "EU-Rusland" skal afholdes i Paris. Rusland vil her blive præsenteret af ingen ringere end præsident Putin.
    Imidlertid oplyser det amerikansk kontrollerede Radio Liberty, at Rusland allerede er begyndt at fremsætte betingelser overfor EU. Først og fremmest drejer det sig om, at den nye gasrørledning skal gå udenom Ukraine. Derudover ønsker Moskva, at EU skal afvise at støtte byggeriet af olierørledningen fra Baku i Azerbajdzhan til Ceyhan i Tyrkiet. Det er et initiativ, som har været aktivt støttet af bl.a. USA og som vil betyde, at den kaspiske olie vil kunne komme til Europa udenom Rusland (og Ukraine).
    Det vil Rusland ikke bryde sig om, eftersom Economist Intelligence Unit har beregnet, at elektricitet og brændsel udgør næsten 50% af værdien af Ruslands eksport. Samtidigt siger Dmitrij Avdejev, som er analytiker i selskabet UFG, at der vil gå mindst 10 år, inden man vil kunne forøge eksporten af gas til Europa.
    EUs støtte er Ruslands vigtigste es i spillet overfor Polen, som hidtil har afvist at lade en ny gasrørledning blive opført gennem polsk territorium og udenom nabolandet Ukraine, hvis venskab Polen meget nødigt vil sætte over styr. Den polske vice-premierminister Janusz Stejnhof rykkede da også ud med et forsvar for ukrainske interesser umiddelbart efter offentliggørelsen af EUs beslutning. Moskva-avisen Vedomosti skriver ganske vist med henvisning til en unavngiven kilde i den polske regering, at "det polske problem vil blive løst inden udgangen af oktober". Som så ofte med russiske medier, ved man ikke om det er ønsketænkning eller en objektiv vurdering. Men Vedomosti "antager", at Warszawa modsætter sig EUs og Ruslands planer udelukkende p.g.a. en snæver økonomisk interesse - formålet skulle være at presse de vestlige selskaber til at opføre en gasledning gennem Polen, der er 2,5 gange længere end den planlagte, "så der var gas i hele landet". "Polens interesse er klar", - mener Vedomosti - "jo længrere ledningen bliver, des mere vil eksportøren af gassen skulle betale for transporten", men glemmer at tilføje, at der også vil være mere vedligeholdelse forbundet med en længere ledning, flere miljøgener o.s.v. Desuden synes man at glemme, at Polen har mest gavn af den nuværende tilstand, fordi Polen køber en del af den gas, som Ukraine stjæler fra Rusland. Måske er det i virkeligheden Polens hovedmotiv for at være imod Ruslands planer.
    Ifølge briten Michael Emerson fra Center for europæiske politiske studier i Bruxelles, så holder EU "lige meget af Rusland og Ukraine". Det vigtigste for EU er ikke de politiske motiver, men den handelsmæssige fordel, så at gasforsyningen fra Rusland bliver bragt i orden og for at priserne på energiressourcerne fortsat er rimelige, skriver den ukrainske internetavis UP fortrøstningsfuldt.
 

16.10.00. Intet nyt fra Valutafonden

Ifølge Den internationale Valutafonds (IMF) pressesekretær Thomas Dawson er der "intet nyt fra den ukrainske front". IMF har ingen nyheder omkring en genoptagelse af kreditterne i forhold til Ukraine. Det er også uvist, hvornår den næste ukrainske regeringsdelegation skal til fohandlinger med IMF. I den ukrainske regering ved man heller ikke noget om datoen for den næste ukrainske regeringsdelegations besøg i Washington, skriver UP. "Det er stadig et åbent spørgsmål", - citerer Interfaks-Ukrajina økonomiminister Vasyl Rohovyj for at sige.
    Lederen af gruppen af rådgivere for Ukraines premierminister, Valerij Litvitskij, sagde i sidste uge, at en ukrainsk regeringsdelegation muligvis kan aflægge et besøg i IMFs hovedkontor i Washington i november.
    Det, der tilsyneladende er hovedanstødsstenen mellem IMF og Ukraine, er vedtagelsen af det ukrainske statsbudget for 2001 og privatiseringens plan og forløb såvel i år som til næste år, mener økonomiministeren. Parlamentet Verkhovna Rada skal drøfte budgettet for 2001 i denne uge, nærmere bestemt den 19. oktober. Privatiseringens resultater kan man derimod først konkludere på ved årets udgang.
    Det bliver stadig mere uklart for Ukraines regering, hvad IMF egentlig vil, og hvad der vil stille fonden tilfreds. At Ukraine opgiver sin selvstændighed og udnævner tre af IMFs medarbejdere til henholdsvis premierminister, finansminister og økonomiminister ?
 

17.10.00. To sammenslutninger giver SNG dødsstødet

Efter forhandlingerne i Tashkent mellem Ukraines præsident Kutjma og Uzbekistans præsident Karimov, vurderede Kutjma den nydannede Euroasiatiske økonomiske sammenslutning (EAØS) mellem Rusland, Hviderusland, Kazakhstan, Kirgizstan og Tadzhikistan til at være en tidsindstillet bombe under SNG-samarbejdet, også kaldet "Jeltsin-klubben". SNG har været en sammenslutning af 12 tidligere sovjetrepublikker, siden Sovjetunionens opløsning i december 1991. Jeltsin opløste unionen for at skaffe sig af med sovjetleder Gorbatjov og den økonomiske byrde, som unionen udgjorde for Rusland.
    Ifølge Kutjma bør enhver proces i SNG ske med inddragelsen af de øvrige medlemmer, skriver avisen Den. Her har Kutjma åbenbart glemt, at ingen andre end de fem ovennævnte lande har ønsket at tilslutte sig det tætte samarbejde med Rusland i hovedrollen af frygt for at miste uafhængighed.   Kutjmas uzbekiske kollega og gode ven Islam Karimov var mere skarp i sin reaktion. Ifølge ham var den Euroasiatiske økonomiske sammenslutning en "dødfødt struktur, som byggede på en illusion". Toldunionen mellem visse SNG-stater havde ikke opnået nogle markante resultater, men øgede blot problemerne mellem medlemslandene. Ifølge Karimov vil den Euroasiatiske økonomiske sammenslutning undergrave SNG. EAØS på den ene side og aktiviseringen af de økonomiske aspekter i det endnu uformelle GUUAM-samarbejde, hvilket Kutjma og Karimov som ledere af de to toneangivende lande i GUUAM bl.a. snakkede om, vidner blot om, at SNG har udtømt sine muligheder som et instrument til en civiliseret opløsning af det gamle Sovjetunion eller en mekanisme til en dybere integration i det postsovjetiske område. Under alle omstændigheder kan skabelsen af den euroasiatiske sammenslutning betyde, at Moskva reelt har mistet interessen for SNG og for at få Ukraine med i en toldunion.
    Der er ved at blive skabt en ny geopolitisk realitet på det postsovjetiske område, som altså er blevet strukturiseret af to euroasiatiske sammenslutninger - GUUAM og den russiskdominerende EAØS, med Armenien som hældende over mod Rusland, som det er militært afhængigt af p.g.a. den fastlåste konflikt med det pro-vestlige Azerbajdzhan.
    Officielt er der slet ikke nogle interessemodsætninger mellem GUUAM og EAØS. Det er i hvertfald noget, som Ukraines præsident betoner. Derimod optræder Uzbekistans præsident mere selvsikkert, hvilket afspejler sig i hans vurdering af EAØS som "dødfødt".
    Hvis det lykkes at få det associerede EU-medlem Rumænien med i GUUAM til næste år, så kan situationen blive grundlæggende ændret. Så vil GUUAM nemlig blive en succes. Men spørgsmålet er, om Rumænien føler, at landet vil miste noget i forhold til EU ved at gå med i GUUAM.
 

17.10.00. Kutjma og Putin begraver SNG

Rusland og Ukraine beviste i går, at de to lande er absolut toneangivende indenfor det tidligere Sovjetunionen. Ligesom det var de to sovjetrepublikker, der tilbage i 1922 stiftede verdens første kommunistiske stat Sovjetunionen og opløste selvsamme stat i 1991, ligesådan beseglede de suveræne Ruslands og Ukraines nuværende statsoverhoveder reelt den løse statssammenslutning af tidligere sovjetrepublikker (minus de baltiske lande) - SNGs skæbne. Hvis nogen skulle være i tvivl, så var det også Rusland og Ukraine, som var initiativtagere til dannelsen SNG i december 1991 som en midlertidig afløser for den gamle union.
    "Jeg tror ikke, at der er noget der truer SNG i dets nuværende form", - sagde Putin på pressekonferencen efter forhandlingerne med sin ukrainske kollega. Disse ord var en reaktion på de ord, som Kutjma fremsatte forleden dag i Uzbekistans hovedstad Tashkent, hvor han betegnede dannelsen af det euroasiatiske økonomiske samarbejde mellem Rusland, Kazakhstan, Kirgizien, Hviderusland og Tadzhikistan (EAØS) og planerne om at omdanne GUUAM samarbejdet til en formel international sammenslutning som "en tikkende bombe under SNG". Kutjma tilføjede, at Putins svar ikke krævede "andre kommentarer", - skriver UP med henvisning til Interfaks-Ukrajina. Ideen om at oprette to frihandelszoner - indenfor rammerne af henholdsvis EAØS og GUUAM - blev en dødelig dosis for SNG. Desuden bygger EAØS-samarbejdet på aftalen om den kollektive sikkerhed. Denne sikkerhedsaftales aktuelle funktioner er ifølge den russiske avis Nezavisimaja Gazeta bekæmpelse af islamisk ekstremisme, men i morgen kan de gå "langt udover problemet med at bevare den regionale stabilitet". Det drejer sig først og fremmest om den udsatte centralasiatiske region, hvor de verdslige regeringer i lande som Kazakhstan, Kirgizien og Tadzhikistan føler sig truet sydfra af islamiske fundamentalister.
    Samtidigt med det bliver kløften mellem de lande, som udgø EAØS (Rusland, Kazakhstan, Kirgizien, Hviderusland og Tadzhikistan) og GUUAM-landene (Georgien, Ukraine, Uzbekistan, Azerbajdzhan og Moldova) stadig dybere, skriver Nezavisimaja Gazeta ifølge UP. "Og det er ikke tilfældigt, at Baku og Kyiv som en direkte modforholdsregel mod det, som finder sted, har underskrevet en aftale om et samarbejde mellem de to landes forsvarsministerier. En aftale, der ikke alene omfatter GUUAM-samarbejdet, men også koordination indenfor NATO-samarbejdet "Partnerskab for fred", om både Ukraine og Azerbajdzhan er aktive deltagere i med indtil flere årlige militærøvelser. De to parter har også drøftet perspektiverne for etableringen af en såkaldt fredsbevarende GUUAM-bataljon, og det er symptomatisk, at Azerbajdzhan allerede ønsker at bruge denne bataljon i konflikten med Armenien om Nagorno-Karabakh enklaven". Uzbekistans og Ukraines præsidenter har underskrevet en masse dokumenter, hvoraf det vigtigste blev aftalen om at aktivisere samarbejdet i den militær-teknologiske sfære".
    EAØS-landene har aftalt ikke at indføre visumpligt mellem hinanden og heller ikke overfor Armenien. Ifølge Nezavisimaja Gazeta vil GUUAM- landene heller ikke indføre visum mellem hinandens lande. Næsten ni år efter SNGs dannelse har denne sammenslutning frembragt to mutanter, der omgående har spist deres ophav.
 

17.10.00. Putin tilfreds med aftale med Kutjma

Rusland lover Ukraine, at lade naturgassen fra Turkmenistan slippe igennem russisk territorium og er sågar selv parat til at forsyne Ukraine med egne energiressourcer, skriver UP. Denne for Ukraine gode og lovende nyhed meddelte den russiske præsident Vladimir Putin efter mødet med Leonid Kutjma i den russiske sortehavsby, Sotji.
    De to præsidenters Sotji-forhandlinger drejede sig som forudset af eksperterne først og fremmest om gas. Putin tilføjede, at de to ledere principielt var nået til enighed i alle de spørgsmål, som blev behandlet, herunder omkring gassen. Den russiske præsident karakteriserede forhandlingerne som en "meget konstruktiv, åben og uformel samtale".
Putin meddelte, at den ukrainske og den russiske forhandlingsdelegation havde hver sit udgangspunkt, men at de ved afslutningen af forhandlingerne nåede til en "konsensus" uden dog at han ville ud med, hvori denne konsensus egentlig bestod. Men, præciserede Putin, så er de opnåede aftaler fuldt ud tilfredsstillende for Rusland, skriver UP med henvisning til Interfaks-Ukrajina.
    Men betyder det, at de også fuldt ud tilfredsstiller Ukraine ?
"Det som vi er nået til enighed om, er en afbøjning af to tilgange - af vores og den ukrainske - til problemets løsning mod hinanden", - forklarede Putin. Forhandlerne besluttede for gud ved hvilken gang at "intensivere det fælles arbejde med omlægningen af gælden". Det viste sig under Putins pressekonference, at han havde forståelse for, at Ukraine ikke kan betale for hele den russiske gas med likvide midler, men som den russiske præsident understregede, vil "forskellen mellem den sum, som skal betales og den sum, som ikke bliver betalt, blive udformet som Ukraines statslige gæld overfor Den russiske Føderation".
    "Vi forstår, at Ukraine har brug for meget mere energi, end landet producerer, og selvfølgelig kan Ukraine derfor ikke betale hele omfanget af de nødvendige energiressourcer med likvide penge. I Rusland har vi lignende betingelser, når det gælder visse virksomheder. Men forskellen mellem den sum, som Ukraine kan betale og som skal betales, den bliver så udformet som Ukraines statslige gæld til os", - sagde Putin.
    "Det er en principiel løsning på problemet; gælden for energien - det er ikke virksomhedernes, det er statens gæld". Hvad angår andre gældsposter, understregede Putin, så kan hverken Rusland eller Ukraine finde ud af, hvem der skylder hinanden og hvor meget".  "Set udfra statslige interesser, så er det kun de to stater, der taber på det, mens diverse mellemhandlere er de eneste, der tjener på det. Og de har ikke noget fælles med hverken den ene eller den anden stats overordnede statslige mål", - mente den russiske præsident.
    En anden betingelse, som Rusland endnu engang understregede var, at Ukraine skulle stoppe den ulovlige aftapning af russisk gas og dens reeksport. Hvis den betingelse bliver opfyldt, så vil Rusland gerne tage imod Ukraines tilbud om at privatisere Ukraines gastransportsystem. Ifølge den russiske præsident har parterne aftalt, at de vil pålægge de to landes regeringer at sætte skub i en fælles kommission, som skal se på mulighederne for en fælles udnyttelse af det system af gasledninger, som går fra Rusland til Europa gennem Ukraine.
    Putin påpegede, at drøftelsen af netop det spørgsmål var meget "spændende og alvorlig". Han mindede om, at Rusland har modtaget et tilbud om at aktivere energisamarbejdet med Vesteuropa. "Hvis vi bliver enige med Ukraine om privatiseringen af gastransportsystemet, så vil det betyde, at vi vil være klar til at involvere Ukraine i dette samarbejde med Rusland og Vesteuropa".
 

17.10.00. Rada-deputeret anholdt i Tyskland

Medlem af Ukraines parlament og tidligere bestyrelsesformand i banken "Hradobank" Viktor Zherdytskyj blev fredag arresteret i Tyskland. Sigtelsen lyder på tyveri af penge, som den tyske forbundsregering havde bevilget til dækning af kompensationer til ukrainske "Østarbejdere", som Nazi-Tyskland - og diverse allierede herunder Danmark - brugte som slavearbejdere under 2. verdenskrig. Den ukrainske anklagemyndigheder mistænker Zherdytskyj for den samme lovovertrædelse og har rettet henvendelse til Verkhovna Rada med anmodning om fratage Zherdytskyj hans immunitet. Sagen går tilbage til 1996, da Zherdytskyj første gang blev anholdt i Ukraine.
    Historien om "Hradobank" og de tyske kompensationer til tidligere "Østarbejdere" startede i 1995, da "Hradobank" fik regeringens tilladelse til at opbevare den tyske forbundsregerings penge. Ifølge en aftale med fonden "Gensidig forståelse og forsoning", som modtog pengene fra Tyskland, havde "Hradobank" mulighed for udnytte pengene til egne kommercielle operationer. Efter at fondens ledelse blev udskiftet besluttedes det at give pengene til dem, som de var øremærket til. Viktor Lushnyk, som blev formand for fonden "Gensidig forståelse og forsoning" i 1996 henvendte sig til "Hradobank" med krav om at udbetale pengene. Men han fik ikke noget svar. Først efter en række afgørelser fra voldgiftsdomstolen blev "Hradobank" erklæret bankerot, og Zherdytskyj blev arresteret. Ifølge Lushnyk brød "Hradobank" aftalen med hans fond om at ubetale midlerne. Ca. 85 mill. DM fik fonden"Gensidig forståelse og forsoning" aldrig retur, fordi der ikke længere stod noget tilbage på fonden "Hradobank"s konti. Dengang lykkedes det imidlertidig Viktor Zherdytskyj at undgå at blive trukket med i skandalen. Efter at være blevet løsladt fra varetægtsfængslingen, stillede han op til parlamentet og blev valgt dertil i 1998.
    "Hradobank"-sagens hovedpersoner hedder alle Viktor til fornavn. Avisen Kieviskie Vedomosti meddelte forleden, at "Hradobank" i 1995 fik tilladelsen til at råde over de tyske penge fra den daværende vice-premierminister Viktor Pinzennyk fra partiet "Reformy-Kongres". Derudover er der påny dukket et spor op, der fører til deputeret Viktor Suslov fra "Jabluko" (tidligere Bondepartiet og SDPU (o), som nu i et par år har været leder af Radaens undersøgelsesudvalg vedrørende Nationalbankens administration af landets valutareserver. Suslov-udvalget har bl.a. beskyldt den daværende regering og Nationalbanken (hvis formand dengang var nuværende premierminister Viktor Jusjenko) for at misbruge statens midler til netop at løse "Hradobank"s kattepine. "Hradobank" overlod sin gæld til "Bank Ukrajina", som så afregnede med de stakkels østarbejdere, omend med flere års forsinkelse. Viktor Suslov sagde forleden i TV:
    "Nationalbanken brugte Ukraines valutareserver til i løbet af 1997-98 at give "Bank Ukrajina" et lån på 175 mill. DM gennem Zürich-banken "Credit Suisse First Boston". Østarbejderne fik deres penge udbetalt, men det skete bare på det ukrainske statsbudgets bekostning. Denne sag vil ikke alene berøre deputeret Zherdytskyj".
    De ukrainske ordensmyndigheder vil nu rette henvendelse til Tyskland med anmodning om en udlevering. Men efter den tyske lovgivning kan Viktor Zherdytskyj ikke rejse til Ukraine, før en tysk domstol har afsagt kendelse i sagen. Ligesom ex-premierminister Lazarenko i USA.
 

18.10.00. Flere tror på Jusjenko end på Kutjma

Næsten dobbelt så mange stoler på Ukraines premierminister Viktor Jusjenko som på Ukraines præsident Leonid Kutjma. I løbet af sommeren er premierministeren blevet endnu mere troværdig i folks øjne end præsidenten, oplyser UP. Ifølge det overvejende flertal af ukrainerne er årsagen hertil magteliternes kamp. Det er meningsmålingsinstituttet "Social monitoring" i Kyiv, der har adspurgt en række ukrainske vælgere i løbet af september. Ifølge nyhedsbureauet Ukrajinski Novyny, er det kun 6% af de adspurgte, der helt og holdent har tillid til præsident Kutjma. I maj var tallet på 8%. Samtidigt med det stoler 11% af befolkningen fuldt ud på premierminister Jusjenko, som Kutjma alt oftere kritiserer. Premierministerens troværdighedsrate var i maj på 9%. De væbnede styrker er de vigtigste konkurrenter, dem stoler hele 16% af de adspurgte fuldt og fast på.
    I september havde 27% af de adspurgte snarere tillid end mistillid til præsident Kutjma. I maj var dette tal på 24%. Premierministeren er også vokset i denne gruppe; nemlig fra 24% i maj til 29% i september. Ifølge meningsmålingen synes 19%, at præsidenten varetager folkets interesser, mens 28% mener, at premierministeren gør det. 65% af de adspurgte mener, at præsident først og fremmest bekymrer sig om sine egne interesser, samt elitens og oligarkernes interesser. 50% siger det samme om premierministeren.
    50% af de adspurgte er desuden overbeviste om, at krisen i brændsels-og energisektoren vil blive hovedårsagen til destabliseringen af den samfundsmæssige og politiske situation i landet. Lidt færre; nemlig 48% af de adspurgte vælgere, mener at den ovennævnte situation "kan blive forværret betydeligt i de kommende måneder". 72% af befolkningen ser hovedårsagen til ustabiliteten i samfundet i magtelitens kamp for egne interesser.
    Som bekendt ser præsident Kutjma meget følsomt på sin personlige popularitets fald og andre politikeres vækst. Den nuværende sikkerhedschef Jevhen Martjuk har allerede betalt en pris for "opbygningen af et selvstændigt politisk image". Derfor bliver det spændende at se, hvordan præsidenten denne gang vil reagere på en premierministers høje popularitet.

18.10.00. Gazprom laver skandale p.g.a. gastyveri

Næstformand for Ukraines parlament Stepan Havrysh havde en god og en dårlig nyhed, da han i går vendte hjem som leder af den ukrainske delegation ved den internationale konference "Transporten af olie og gas fra SNG-landene og den kaspiske region" som foregik i Østrigs hovedstad Wien. Den gode nyhed var imidlertid næppe så god som den dårlige var dårlig.
    Den gode nyhed var, at Havrysh forsikrede ved ankomsten til Kyiv, at "Europa havde lyttet meget opmærksomt til Ukraine". Stepan Havrysh var på den baggrund "overbevist om" at det lykkedes den ukrainske delegation at optræde "med autoritet" på en stor international konference. Så langt så godt. Repræsentanterne for Verkhovna Rada udtrykte deres misbilligelse af EUs planer om at hjælpe Rusland med at opføre et system af gasrørledninger udenom Ukraine. Delegationen slog fast, at "Ukraine som minimum bør deltage i drøftelsen af disse planer og som maksimum - være med i deres realisering", - skriver UP med henvisning til Interfaks Ukrajina. Ifølge Radaens næstformand tog "den europæiske part med forståelse imod den ukrainske delegations standpunkt". Og hvad mere var, så "forklarede man den ukrainske delegation, at EU-kommissionen ikke har drøftet den slags projekter".
    Hvis dette havde været et dækkende referat af resultaterne i Wien, så kunne den ukrainske parlamentsdelegation vende hjem med god samvittighed i forvisning om, at den havde opnået et godt resultat udfra Ukraines nationale interesser, skriver UP. Men problemet er, at der var en dårlig nyhed med i bagagen.
    Den dårlige nyhed er, at de selskaber som netop har planer om at danne et konsortium som skal stå for opførelsen af gasrørledningerne udenom Ukraine - tyske "Ruhrgas" og franske "Gaz de France" - overhovedet ikke var med på konferencen. En anden dårlig nyhed er, at det russiske gasselskab "Gazprom", som står for eksporten af gas til Europa via Ukraine, benyttede Ukraines deltagelse til at lave en mindre skandale og offentligt beskylde Ukraine for tyveri af russisk gas. Ordvekslingen mellem de to delegationer mundede ud i et separat møde, hvor Rusland var repræsenteret ved præsidentens udsending i den kaspiske region, Andrej Urnov. Den ukrainske delegation forklarede de russiske kollegaer, at det ikke sømmede sig at lave den slags scener i EUs påhør.
    Selv den optimistiske Havrysh måtte indrømme, at Ukraines forslag om at blive omdrejningspunktet for transitten af den kaspiske olie til Europa, "ikke vækkede ovationer".
    Ifølge UP brast de sidste illusioner, da næstformanden for Ukraines parlament skulle til at forklare Europas holdning i et for Ukraine positivt perspektiv. Havrysh sagde, at EU blot havde "drøftet spørgsmålet om en diversifikation (forgrening) af transportvejene for brændstof fra Rusland og Asien til Europa". Men netop en sådan diversifikation - hvis Havrysh overhovedet har forstået ordets betydning - er ikke ønskelig for Ukraine, fordi landet risikerer at miste sin monopolstatus i forhold til transitten af gas fra Rusland og Asien til Europa. Ukraine kan med andre ord umuligt være tilfreds med den spredning af energivejene, som Rusland og EU nu lægger op til, men mindre Ukraine har en hemmelig plan om energibesparende foranstaltninger i et omfang, der om en 10-15 år totalt ville overflødiggøre import af udenlandsk olie og gas til et land med 45 mill. indbyggere, der ikke er selvforsynende med brændsofressourcer. Rent faktisk findes der selv nationalistiske politikere, som Rukhs tidligere miljøminister Jurij Konstenko, der anser det for at være en fordel. Men her er han i modstrid med den ledende klasse i Ukraine - oligarkerne - som er blevet rige takket være den russiske gas og olie.
 

18.10.00. Kutjma ved at have 300 deputerede bag sig

Radaens centrum-højre flertal vokser dag for dag og er ved at nærme sig de 300 folkedeputere, skriver UP. Ifølge den nye koordinator for parlamentsflertallet, Oleksandr Karpov fra partiet NDP, er der i dag 283 medlemmer af flertallet fra i alt 11 fraktioner. Tidligere har man opereret med forskellige antal; fra 241 til 270 parlamentarikere, som vil stemme for forfatningsændringerne. Det er klart, at ingen endnu har set navnelister over flertallets medlemmer. Man kan kun gætte på, hvem der endnu ikke er blevet inkluderet i skaren af tilhængere af præsident Kutjmas linje i Radaen og som kan forventes at stemme for at mindske parlamentets magt. Oleksandr Karpov fortalte "hele historien" om dannelsen af flertallet under et møde med en parlamentsdelegation fra Moldova i tirsdags, idet han understregede, at flertallet blev dannet på grundlag af "en principiel støtte til præsidentens kurs". Han påpegede desuden, at flertallets vigtigste opgaver består i at udarbejde en mekanisme for vedtagelsen af love. "Vi vil udbygge en systematik fra det øjeblik dokumenterne bliver registreret til de kommer ind i parlamentssalen", - sagde Karpov. Den nye flertalskoordinator oplyste, at et konstruktivt samarbejde med præsidenten og den udøvende magt først blev muliggjort efter den organisatoriske udformning af flertallet og omvalget af Verkhovna Radas ledelse. Karpov afløste eks-præsident Leonid Kravtjuk som koordinator af parlamentsflertallet for to måneder siden. Ifølge UP er Karpov kendt for at være en af de få folkedeputerede, som offentligt er blevet "styret" mens han var på talerstolen. Denne person er muligvis den mest kontrollerbare parlamentariker i det nuværende parlament. Derfor er det ikke mærkeligt, at det netop er ham, som har fået til opgave at blive den nye koordinator (eller indpisker om man vil) for et flertal som ikke skal tænke, men er forpligtet til at udføre ordrerne fra præsidentens administration.
 

18.10.00. Anklageskrift mod Nationalbank klar om 1-2 måneder

Resultatet af efterforskningen i sagen mod Ukraines Nationalbank (NBU), som statsadvokaten for Kyiv har startet i overensstemmelse med ukrainsk straffelov, vil først ligge klart om 1-2 måneder, eftersom "det er en vanskelig sag", meddelte statsadvokaten for Kyiv, Jurij Hajtjynskyj i går.
    "NBUs ledelse, viceformændene og andre er allerede blevet afhørt i sagen", - oplyser UP med henvisning til Interfaks-Ukrajina. "Indtil videre er ingen af de personer, som er blevet afhørt og er vidner, fået forelagt en sigtelse", - tilføjede statsadvokaten.
    Den 13. juni i år rejste statsadvokaturet i Kyiv en sigtelse for overtrædelse af straffeloven p.g.a. en mistanke om misbrug af offentligt embede fra visse af NBUs medarbejderes side under operationerne med valutabeholdningen i 1997-1998, hvilket angiveligt har påført landet nogel alvorlige tab.
 

18.10.00. Fyringssæson med overraskelser

Fyringssæsonen i den ukrainske industriby Dnipropetrovsk, hvor landets præsident Kutjma bl.a. kommer fra, er endnu ikke påbegyndt. På trods af myndighedernes forsikringer er der ikke engang varme i flertallet af skolerne, børnehaverne og sygehusene, skriver avisen Fakty.
    "Dniprohaz" A/S, som er det regionale energiforsyningsselskab, har taget hele byen som gidsel og sagt: hvis I vil have gas om aftenen, skal I betale samme aften. Gasfolkene arbejder uden fridage: i deres ansigts sved slukker de uden advarsler såvel private ejendomme som store etagebyggerier. Nogle steder rejser borgerne sig for rent fysisk at forhindre afbrydelsen af gas, dvs. de forhindrer plomberingen af gashanerne, skriver Fakty. I de store etagebygerrier betaler flertallet af beboerne rent faktisk for den kommunale service, herunder for gassen.
    Befolkningens gæld til varmesektoren i byen udgør næste 886 mill. Hryvna (185 mill. euro), mens "Dniprohaz" A/S selv skylder staten 320 mill. Hryvna for den modtagne gas. 6 mill. Hryvna, som er nødvendige til indkøb af gas og forberedelsen af kedlerne, er en ufatteligt stor sum for virksomheden. Selv hvis borgerne indfrier en del af deres gæld for den modtagne varme, vil disse midler alligevel gå til at betale gamle regninger og ikke til at finansiere nye energiindkøb.
    Forleden dag meddelte lederen af "Dniprohaz" A/S officielt, at hans virksomhed havde truffet en beslutning om at slukke for gassen lejlighed for lejlighed. Først kom turen til 47 højhuse. I den forbindelse indkaldte byens borgmester Ivan Kulitjenko til et ekstraordinært møde med deltagelse af repræsentanter for medarbejderne i gassektoren og bad dem om at udarbejde nogle klare tidsplaner for, hvornår der bliver slukket for gassen og varskoe beboerne mindst en uge, før det sker. Så vil beboerne nemlig have en chance for at indfri gælden. Desuden anmodede borgmesteren gasfolkene om at tage hensyn til skyldnernes materielle situation og give en eller anden form for frist til handicappede og pensionister. Byrådets eksekutivkomite har oprettet en "hotline", hvor man kan ringe og fortælle om ureglementerede stop for gasforsyningen. Men alt det kan næppe hjælpe de fattigste lag af befolkningen med at bevare "den blå ild" i deres lejligheder.
    Samtidigt skærpes situationen på gasmarkedet hver eneste dag, skriver Fakty. Fornyligt blev kontrollør fra "Dniprohaz" A/S, en Lilia Kolomijets, bogstavligtalt kastet på porten, da hun kom i en forretning for at underskrive en aftale om en øjeblikkelig betaling af gælden: to vagter slæbte hende hen over hele forretningsområdet, hvorved hun pådrog sig læsioner på armene og fik ødelagt sit armbåndsur.
 

19.10.00. Journalisten Gongadze stadig forsvundet

Lederen af Ukraines sikkerhedstjeneste (SBU) Leonid Derkatj skal vide alt, fordi det er hans arbejde. I onsdags meddelte han, at den kendte journalist Georgij Gongadze, som forsvandt for en måned siden, er i live. Det begrundede SBU-chefen med, at Gongadze er blevet set den 17. september, dagen efter at han officielt forsvandt. Herefter er det muligt at han "forsvandt", mener Derkatj.
    Chefen for SBU er altså sikker på, at Gongadze med vilje efterlod sine to døtre på gaden kl. 23 for at hans kone den næste dag skulle sætte en større eftersøgning af ham i gang, skriver internetavisen UP, som Gongadze var leder af inden han forsvandt. Det er ikke logisk. Men logiske handlinger kendetegner ikke SBUs chef. Det er der flere ting, der tyder på, mener UP. Som dengang SBU fangede nogle tjetjenere, som forberedte et attentat mod Putin og sendte dem ud af landet, så de kunne lave attentatet et andet sted end lige i Ukraine.
    Nogle taler om, at en taxachauffør så en "person der lignede Gongadze" sammen med en ukendt og "meget mindre af vækst" på hjørnet af gaderne Velyka Vasylkovska og Tolstogo, samt at han blev set i baren "U Erika", hvis indehaver er en tysker. Disse oplysninger er der al mulig grund til at sætte spørgsmålstegn ved, skriver stedfortrædende redaktør for Gongadzes avis, Olena Prytula. Dels fik de personer, som angiveligt havde genkendt Gongadze, nogle fotos af ham, som ikke engang hans egen mor ville have kunnet genkende. Dels ville Georgij nok have fundet en eller anden måde at gøre opmærksom på sin tilstedeværelse på, hvis han var blevet tilbageholdt med magt, og han ville nok have fundet en vej til at ringe. Det der undrer, er ifølge Prytula noget andet. Det er jo ikke nogen hemmelighed, at retshåndhævelsesmyndighederne aldrig udleverer al den information, som de ligger inde med. En del af disse data, som f.eks. den om hvilken bil som iagttog Gongadze i sommers, har politiet allerede stadfæstet. Det har indenrigsminister og politiets chef Kravtjenko selv sagt i parlamentet. Men de spørgsmål, som Olena Prytula og Gongadzes hustru gang på gang retter desangående til politiet, forbliver ubesvarede.
    "Jeg forstår godt, - skriver Prytula - at der findes oplysninger hvis offentliggørelse kan skade eftersøgningen af Georgij. Men eftersom jeg er medlem af det hold af efterforskere, som leder efter Gongadze, så har jeg ret til at få adgang til disse oplysninger. Og jeg skal ikke bevise overfor nogen, at jeg ikke kan have nogen som helst interesse i at offentliggøre disse oplysninger, hvis det ville skade ham. Det er klart, at der står noget andet bag det her hemmelighedskræmmeri."
    Oleksandr Lavrynovytj (partiet Rukh) som er formand for Radaens undersøgelseskommission vedrørende omstændighederne omkring Gongadzes forsvinden, rettede på en pressekonference i tirsdags opmærksomheden på den kendsgerning, at de informationer som politiet giver kan bruges af "enhver til at lave sin egen konklusion og danne sig sit eget syn på sagen."
    "For mig er én ting klar, - skriver Olena Prytula, - såvel politiet som SBU forsøger at overbevise ikke bare offentligheden men også præsidenten om at Georgij "er forsvundet på eget initiativ". Så Kutjma ikke skal bekymre sig alt for meget om, at journalisterne i hans land forsvinder... Når han får den besked fra sikkerhedsorganerne så behøver han ikke bekymre sig om, at hans omdømme og Ukraines image lider skade. Han føler ligesom, at her er der en ung mand, der besluttede sig for at gå i byen, og derfor snart vil vende hjem til alle sine grædende kvinder. Før Georgij (Gia) Gongadze bliver fundet, vil der hvile en skygge ikke alene over præsidenten, men hver eneste af dem, som han skrev om. Dem er der mange af i vores land, men de er alle folkedeputerede. Eller ministre. UP planlægger at offentliggøre en liste."
    Det vil i givet fald blive en "Who's who" over Ukraines politiske elite. Tilbage i maj måned bragte nærværende nyhedstjeneste f.eks. en artikel af Gongadze, som byggede på materialer fra Financial Times og som bl.a. satte præsident Kutjma og hans finansielle rådgiver Oleksandr Volkov i forbindelse med spekulation i ukrainske statsobligationer ved hjælp af midler, som Ukraine havde fået fra IMF. Alle de afslørende materialer om toppen af ukrainsk politik, som denne nyhedstjeneste har videreformidlet, kan vi takke Gongadze for.
 

19.10.00. Gazprom insisterer på gasledning udenom Ukraine

Aftalerne som blev indgået i Sotji forleden dag mellem Ukraines og Ruslands præsidenter har tilsyneladende ikke løst et af Ukraines vigtigste problemer; nemlig det russiske gasselskab "Gazprom"s beslutning om at opføre en ny gasledning udenom Ukraine. Det må være konklusionen efter de udtalelser, som en af "Gazprom"-chefen Rem Vjakhirevs stedfortrædere kom med i tirsdags. "Gazprom" har åbenbart heller ikke tænkt sig at lade sig påvirke af Kyivs tilbud om at få eneretten til en del af Ukraines gastransportsystem.
    "De aftaler som er indgået mellem Rusland og Ukraine omkring gasspørgsmålet betyder ikke, at "Gazprom" vil afstå fra projektet til opførelse af en gasrørledning udenom Ukraine", - meddelte næstformand for "Gazprom"s bestyrelse Petr Rodionov i tirsdags, skriver UP. Rusland vil alligevel øge omfanget af gaseksporten, som på længere sigt skal stige fra de nuværende 130 mia. kubikmeter (hvoraf 95% går igennem Ukraine, red.) til 200 mia. kubikmeter årligt, citerer Interfaks-Ukrajina Rodionov for at sige.
    Forleden dag kunne præsident Kutjmas pressetalsmand, Oleksandr Martynenko, ellers oplyste at Ruslands deltagelse i moderniseringen af Ukraines net af gasrørledninger ville betyde, at man undgik opførelsen af en gasrørledning, der går udenom Ukraine, eftersom nettets transportkapacitet ville stige med 1/3 efter en modernisering.
    "Gazproms" økonomiske logik synes at være følgende: Gennemsnitligt bliver 1/4 af den gas, som går igennem Ukraine, afleveret til Ukraine som betaling for transitten. Ved indgangen kan de ukrainske gasrørledninger modtage 170 mia. kubikmeter gas om året, og 290 - ved udgangen. Under de nuværende betingelser, hvor russerne betaler med gas for transitten, så vil ikke engang en stigning af Ukraines transitkapacitet med 1/3 ikke være nok til at kunne give Europa de 200 mia. kubikmeter årligt, som der tales om.
    Samtidigt med det, så føres der aktive forhandlinger mellem de potentielle deltagere i projektet for opførelsen af et transitsystem udenom Ukraine. Ifølge præsidenten for "Gaz de France", Pierre Gadone, har de mulige deltagere i projektet for en gasledning gennem Slovakiet og Polen "de senere uger gjort væsentlige fremskridt i drøftelserne".
    Alt dette er meget godt, men konsortiet er endnu ikke blevet dannet. Hr. Gadone afviste at give navnene på konkrete deltagere i diskussionerne, skriver Interfaks-Ukrajina ifølge UP. Men det er ingen større hemmelighed, at det udover "Gaz de France" nok vil blive italienske ENI Spa og det tyske "Ruhrgas AG" og "BASF AG", som "Wintershall" er en del af.  Lederen af "Gaz de France" betegnede Polen deltagelse i projektet som en absolut forudsætning. Den tyske avise Frankfurter Allgemeine Zeitung rejser i en artikel spørgsmålet om valget mellem de politiske og økonomiske faktorer. Det amerikanske Radio Libertys ukrainske afdeling oplyste med henvisning til netop den tyske avis, at Polen tilsyneladende spiller et aftalt spil med USA, som bygger på en grundlæggende anerkendelse af Ukraine som "en afgøende faktor i den europæiske sikkerhed" [og derfor modsætter sig at lade gasrørledningen gå gennem sit eget territorium og udenom Ukraine]. Videre når Frankfurter Allgemeine Zeitung til et for en tysk avis overraskende spørgsmål: "Er Polen ikke USAs trojanske hest?" Polens vestlige naboer må til syvende og sidst finde et kompromis mellem de strategiske realiteter og den realitet, at Warszawa står på tærsklen til et medlemsskab af et EU, som er meget bekymret for sin energisikkerhed, citeres avisen for.
    Ukraines brændsels-og energiminister Serhij Jermilov og Polens vice-økonomiminister Andzrej Karbownik mødtes i går til forhandlinger vedrørende byggeriet af en ny gasrørledning fra Norge til Polen. Norge kan kun gå med til at opføre en gasrørledning, hvis der skal transporteres mindst 10 mia. kubikmeter gas årligt. Eftersom Polen kun har kapacitet til at modtage 5 mia. kubikmeter gas om året, har Polen tilbudt Ukraine at bruge resten af den norske gas, samt evt. transportere den videre til bl.a. Ungarn, Slovakiet, Rumænien og Tjekkiet.
 

19.10.00. Medvedtjuk uenig med Europarådets topjurister

Radaens 1. viceformand Viktor Medvedtjuk er uenig med nogle af de førende europæiske jurister, som arbejder i Venedig-kommissionen under Europarådet. Medvedtjuk erklærede forleden, at Venedig-kommissionens beslutning "først og fremmest er uden tvivl vejledende". De deputerede skal ifølge Medvedtjuk under drøftelsen af præsidentens lovforslag til forfatningsændringer som følge af folkeafstemningen "udgår fra det, som det vil være muligt at vedtage i salen", - citerer Interfaks-Ukrajina vice-formanden for parlamentet for at sige ifølge UP.
    Den kendte ukrainske jurist mener ikke, at Venedig-kommissionens konklusion om, at formuleringen for den parlamentariske immunitet skal være fastlagt i forfatningen, er tilstrækkeligt velargumenteret. Medvedtjuk mener, at man ikke behøver at fastslå en formulering af den parlamentariske immunitet i forfatningen, som ville muliggøre arrestationen eller tilbageholdelsen af de folkedeputerede efter oplæsningen af sigtelsen mod dem.
    Medvedtjuk foreslår at løse problemet på følgende måde: formuleringen om den parlamentariske immunitet skal indskrives i loven om folkedeputerede eller i en særlig lov, hvor man opererer med, at en folkedeputeret har et ansvar såvel efter straffeloven som et administrativt ansvar. Sammensteds bør man fastlægge grundlaget for at stille en folkedeputeret til ansvar og gennemførelsen af efterforskningen.
    Radaens 1. viceformand er heller ikke enig med Venedig-kommissionen om behovet for forfatningsmæssig stadfæstelse af spærgsmål, som hænger sammen med oprettelsen af parlamentsflertallet, betingelserne for dens funktion og Verkhovna Radas opløsning.
    Den førende ukrainske jurist har følgende argumenter ifølge UP: "I dag fylder hvert eneste lovforslag der drejer sig om dannelsen af et parlamentsflertal og dets deltagelse i regeringsdannelsen, selv en sammenpresset udgave en 8-12 sider". "Kan et parlament tillade sig at bruge så meget plads i en forfatning, der kun har 161 paragraffer, til spørgsmålet om parlamentsflertallet?", - stillede Medvedtjuk det retoriske spørgsmål.
 

19.10.00. Ukrainsk rørsektor risikerer lukninger

Ukrainsk rørindustri eksporterer 70-80% af sin produktion til Rusland. Netop derfor kan indførelsen af afgifter fra russisk side føre til denne sektors sammenbrud i Ukraine, skriver avisen Fakty, der ejes af Kutjmas svigersøn, Viktor Pintjuk, der kontrollerer den ukrainske rørindustri. Det sker via industrigruppen "Interpipe", som blev oprettet i 1990. "Interpipe" kontrollerer ifølge Fakty en række virksomheder i Ukraines kul-og metalindustrielle kompleks, herunder "Nikopol ferrolegeringsfabrik", "Nizhnedniprovskyj stålvalseværk", "Novomoskovskyj rørfabrik", samt "Nikopol sydlige rørfabrik". Ifølge "Interpipe"-talsmand Dmytro Kulikov findes der for tiden ikke nogle store aftagere af rør i Ukraine, mens eksporten til det såkaldte fjerne udland bliver væsentligt begrænset af anti-dumping regler og høje krav til produktionens kvalitet.
    "I dag er vi kun i stand til at sælge rør i Rusland", - siger Kulikov. "Men hvis Rusland indfører en importafgift på vores rør, vil de miste deres konkurrencedygtighed og man vil holde op med at købe dem. Hvis det russiske marked lukkes for de ukrainske rør, så vil man kunne sælge begrænsede partier til det fjerne udland og i Ukraine og endnu mindre til lande som Uzbekistan, Kazakhstan og Turkmenistan".
    Ifølge Kulikov er en kvote for leverancerne en af de for Ukraine acceptable forholdsregler fra russisk side. "Kvoter vil vi kunne acceptere - vores rørfabrikker og regeringen har tilbudt Rusland at anvende en såkaldt mekanisme for frivillig begrænsning. Men de forslag blev ignoreret. De russiske rørproducenters opgave er at udslette den ukrainske rørindustri som sådan. Derfor har direktørerne for Ukraines rørfabrikker henvendt sig til præsident Kutjma med anmodning om at berøre dette emne under mødet med præsident Putin fornyligt".
    Ifølge Fakty oplyser Interfaks-Ukrajina, at Kutjma sagde, at man under mødet med Putin den 16. oktober drøftede de anti-dumping tiltag, som Rusland har iværksat i forhold til import af ukrainske rør. "Vi aftalte, - sagde Ukraines præsident, - at vi ikke vil modarbejde hinanden. Dette problem vil vi studere i detaljer".
    Efter planen skal problemet med importen af de ukrainske rør til det russiske marked drøftes i dag under mødet i komiteen til forsvarstiltag i forhold til handlen med Rusland.
    Efterforskningen omkring de ukrainske rør blev indledt den 17. marts 2000 på initiativ fra fonden for rørindustri, som forener en række store rørproducenter i Den russiske Føderation. Fondens eksperter mener, at importen af ukrainske rør skader de russiske rørproducenter. Ifølge de russiske specialister er leverancen af rør fra Ukraine i løbet af 2000 vokset 2,2 gange til 73.000 tons om måneder. Samtidigt har afdelingen for handelsbarrierer og kontrollen med udenrigshandel under Ukraines økonomiministerium vurderet den russiske regerings planer om at indføre beskyttelsesmekanismer mod eksporten af ukrainske rør som et brud på den russiske lovgivning og en række bilaterale aftaler mellem de to stater.
    Det er "Khartsyzskyj rørfabrik", "Novomoskovskyj rørfabrik", "Nizhnedniprovskyj stålvalseværk" og "Nikopol sydlige rørfabrik", som står for eksporten til Rusland.
    Dmymtro Kulikov meddelte, at "Interpipe" ikke som påstået i visse medier har haft forhandlinger  med det russiske selskab "Alfa-Group" eller et af dets datterselskaber "Alfa-Eko" vedrørende salget af ukrainske aktier eller aktierne i et selskab som "Interpipe ejer", skriver Fakty.
 

20.10.00. Energipolitisk pres efter EU-Rusland gasaftale

Den europæisk-russiske gasaftale, der i realiteten omend ikke officielt er vendt mod Ukraines energipolitiske interesser, blev offentliggjort i forgårs efter en officiel underskrivelse af et såkaldt memorandum i den russiske hovedstad Moskva mellem det russiske selskab "Gazprom" og de europæiske deltagere i projektet: italienske SNAM, franske Gaz de France og de to tyske selskaber Wintershall og Ruhrgas. Planen er, at den nye gasrørledning skal transportere halvdelen af den russiske gas, som i øjeblikket går gennem ukrainsk territorium. Transitkapaciteten i det nye ledningsnet, som skal forene den allerede færdige strækning af gasrørledningen Jamal-Europa, som går fra de nordlige russiske gasfelter gennem Hviderusland og Polen, med rørledningen i Slovakiet, skal efter planen være på 60 mia. kubikmeter gas årligt. Med henvisning til Interfaks-Ukrajina skriver UP, at projektets deltagere i den nærmeste fremtid vil gennemføre vurderinger og beregninger af, hvor meget det vil koste. På nuværende tidspunkt er projektet vurderet til at 2 mia. $, skriver Moskva-avisen Vedomosti. Avisens kilde i den russiske regering udtrykte i går den tanke, at "det polske problem" inden længe vil blive løst efter underskrivelsen af det officielle memorandum vedrørende dannelsen af et konsortium, eftersom selveste EU nu går ind i presset på Polen.
    "Gårsdagens aftale er i tråd med EUs planer om at sprede energi-og transportkorridorerne i de europæiske lande. Polen vil gerne optages i EU og er allerede medlem af det europæiske energicharter og er derfor nødt til at være i overensstemmelse med denne organisations hovedprincipper", - mente den russiske regeringskilde. Men samtidigt skriver Vedomosti, at chefen for Gas de France Pierre Gadonnex erklærede, at "Gazprom" selv skal nå frem til en aftale med Polen. Og det vil højst sandsynligt ikke ske.
    I mellemtiden har den russiske præsident Putin og "Gazproms" magtfulde chef Rem Vjakhirev holdt et møde i Sotji, hvor samtalen formentlig drejede sig om Ruslands gasinterventioner i Ukraine og Hviderusland. Den russiske holdning er, at Ukraine skal overlade kontrollen med sit gasrørledningsnet til "Gasprom", oplyser UP med henvisning til Interfaks-Ukrajina.
    Ukraine er noget presset efter den seneste udvikling, med mindre man vælger at se positivt på udviklingen som en mulighed for Ukraine til at gøre mere ud af de energibesparende foranstaltninger, som landet har så hårdt brug for og blive selvforsynende, inden Rusland kommer i en situation, hvor det helt kan slukke for gashanen.
    Den dårlige nyhed for Ukraine er, at de to spørgsmål, der så sent som for et par uger siden blev forhandlet afhængigt af hinanden, nu bliver behandlet hver for sig. Gasrørledningen udenom Ukraine vil alligevel blive opført, eftersom Rusland nu kan sige, at det er EUs ønske. Men derudover insisterer Rusland fortsat på eneretten til den eksisterende gasrørledning gennem Ukraine.
 

20.10.00. Aftaler med Rusland og Turkmenistan var ren PR

Præsident Kutjma er overhovedet ikke bekymret over Ruslands og Europas planer om at bygge en gasrørledning udenom Ukraine, og Ukraine vil ifølge ham ikke træffe nogle modforholdsregler i forbindelse med dannelsen af det konsortium, der skal sikre at Europas gasforsyning fra Rusland forbipasserer Ukraine, skriver UP.
Den ukrainske præsident kan ikke få sig selv til at tage disse planer alvorligt, idet han logisk nok mener, at "der er langt" fra aftalens underskrivelse til den praktiske realisering. "Tænk på hvor lang tid man har talt om en olierørledning fra den kaspiske region til Ceyhan (i Tyrkiet, red.). Men hvor bliver den olierørledning af?" - spurgte han retorisk. Kutjma er desuden overbevist om, at den eksisterende ukrainske gasrørledning "fuldt ud sikrer forsyningen af Europa med gas" og kan transportere yderligere 30% mere, oplyser Interfaks-Ukrajina.
    Kutjma mener, at Ukraine sagtens kan undgå politisk pression fra Ruslands side, hvis bare landet på ærlig vis vil overholde sine gældsforpligtelser hvad angår den modtagne gas. Det var præsidentens svar på diverse formodninger om, at Rusland udnytter Ukraines gældsætning til at presse landet. "For at undgå at det opstår, er man nødt til at være en ærlig partner. Hvem ville bryde sig om, hvis der var nogle der lånte noget uden at sige, hvornår lånet bliver returneret. Man behøver ikke være stor for at udnytte en sådan mulighed politisk. Det havde jeg da også selv gjort", - indrømmede præsidenten og tilføjede, at det ifølge hans oplysninger "aldrig er muligt helt at føre en redelig "business" på gasmarkedet".
    Ikke desto mindre stoler præsidenten efter alt at dømme på den russiske modpart, skriver UP, eftersom han har afvist at sprede Ukraines gasforsyninger via opførelsen af en gasrørledning fra Norge til Ukraine gennem Polen. "Ukraine har ikke indledt nogen som helst drøftelser med Norge om gasforsyninger. Det er ikke en hensigtsmæssigt rute", - mener præsidenten. Han begrundede afvisningen med, at Ukraine i dag har nok steder, hvor det kan få gas og det endda til en billigere pris, eftersom den norske gas langt overstiger den russiske eller den turkmenske gas.
    Dermed smed Kutjma en våd klud i ansigtet på sin såkaldte reformregering, som efter præsidentens mening endnu ikke har truffet passende forholdsregler til virkeliggørelsen af de aftaler om gasleverancer, som tidligere blev indgået med Turkmenistan og Rusland. Efter at det på møder med Putin og Turkmenbashi (alle turkmeneres fader) lykkedes Kutjma "at lave aftaler om et tæt og konstruktivt samarbejde til gensidig fordel", så er det regeringens tur til at tage de næste nødvendige skridt, mener præsidenten.
    "Turkmenistan vil aldrig nogensinde give Ukraine gas, hvis ikke Ukraine vil betale for den rettidigt", - understregede Kutjma. Nu er der gået to uger siden mit besøg i Ashgabad i Turkmenistan, bebrejdede Kutjma, men der er imidlertid ikke blevet taget nogle konkrete skridt.
Problemet ifølge UP er, at det som præsidenten har aftalt med turkmenerne, er umuligt at føre ud i livet. Spørgsmålet er, hvornår det blev klart for Leonid Kutjma - før eller efter forhandlingerne i Ashgabad ?
    Ifølge Ukraines leder er det statslige olie-og gasselskab "Naftohaz Ukrajiny" ikke i stand til at betale for den leverede gas. "Sig mig, hvilken struktur i Ukraine vil påtage sig at betale for den leverede gas?", - sprurgte han, idet han understregede, at han indtil videre ikke ser nogle udveje på problemet. Det gælder også løsningen af de problemer, der er omkring gasleverancerne fra Rusland. (Oversat til et forståeligt sprog: Vi har ingen alternativer til fortsat ulovlig aftapning af den russiske gas, red.)
    Selv hvis man inddrog alle de midler, som indsamles på Ukraines energimarkeder, ville det ikke være nok til at indfrie landets gæld overfor gasforsyningsselskabet "Itera", som man skylder 320 mill. Hryvna 67 mill. euro. Derudover skylder Ukraine "Gazprom" - som "Itera" er en underafdeling af - 700 mill. $, mindede Kutjma om.
 

20.10.00. Ukrainske landsbyskoler skal på nettet

Præsident Kutjma er ikke i tvivl om, at Internettet har en stor fremtid i informationssamfundets æra. I går åbnede præsidenten, der selv har sin egen hjemmeside kuchma.org, det centrale kontor for en ny kæde af Internet-cafeer på Kyivs hovedpostkontor på Uafhængighedspladsen. Ifølge præsidenten må Ukraine under ingen omstændigheder stå tilbage i udviklingen af IT og Internet. Præsidenten mindede om det dekret, som han havde udstedt og som skal fremme udviklingen af Internettet. Kutjma har fået oplyst, at hans dekret blev modtaget positivt af verdensopinionen. Men der er stadig noget der bekymrer ham. Han er bekymret over, at alle hans gode begyndelser forbliver på papiret. Derfor kom han med et nyt slogan, der minder lidt om bolsjevikkernes fra 20erne: "Internettet skal ud i landsbyskolerne !"
    Spørgsmålet er, om præsidenten er informeret om, hvor lidt udbredt telefonnettet og telefonstationernes tekniske tilstand er i den dybe ukrainske provins, spørger det kritiske UP. Det er han formentlig, eftersom han selv har indrømmet, at den landsby som han stammer fra - Tjajkyno - først fik telefonforbindelse og en asfalteret vej, efter at Kutjma blev valgt til præsident...
    Hvad vil Kutjma imidlertid stille op, når man i en hvilken som helst landsbyskole vil kunne slå op på de russiske skandalesites compromat.ru og flb.ru som rummer kompromitterende materialer om samtlige ledende politikere og fremtrædende forretningsfolk i de gamle sovjetrepublikker, herunder Kutjma selv? Eller tag bare et par af de ukrainske hjemmesider, der fortsat tør skrive kritisk om ham, spørger UP?
    Efter sigende er Kutjmas administration ved at udarbejde en ny hjemmeside, som skal fortælle om præsidentens og hans administration, der har en meget stor magt i Ukraine.
 

20.10.00. Desperat Jusjenko på jagt efter vestlige investorer

Den ukrainske regering har en efter såvel præsident Kutjmas, Radaens og IMFs vurdering totalt urealistisk - omend optimistisk - plan for privatiseringen i 2001; nemlig hele 9 mia. Hryvna (knap 2 mia. euro) skulle de lykkelige købere af ukrainsk statsejendom efter regeringsplanen lægge i statskassen. Da den ukrainske regering samtidigt er yderst betænkelig - og det kan der være nok så gode politiske grunde til - at lade russiske kapitalinteresser stå for privatiseringen af ukrainsk statsejendom i 2001, er den ukrainske premierministr Viktor Jusjenko taget på rundrejse til Paris og London for at overtale potentielle investorer til at komme og investere i Ukraine.
    Jusjenko startede dagen i går med møder i den franske hovedstad. De penge, som regeringen håber at få via privatiseringen, skulle gerne dække 1/4 af det foreslåede statsbudgets indtægtsside. Desuden er privatiseringen i sig selv en forudsætning for, at Kyiv kan få nye udenlandske kreditter. Viktor Jusjenko måtte dog indrømme noget som alle har vidst i en årrække; nemlig at vestlige investorer mildest talt er tilbageholdende med at skyde penge ind i Ukraine.
    Sidste år oplevede det franske selskab "Electricite de France" et forgæves forsøg på at tage del i privatiseringen af det regionale energiforsyningsselskab i Odessa, hvor franskmændene følte sig uretfærdigt behandlet af et ukrainsk selskab. Det er ikke smart at få de ærekære franskmænd til at tabe ansigt på den måde.
    I løbet af dagen i går mødte Jusjenko repræsentanter for franske erhvervsinteresser. Disse møder fandt sted under lukkede døre, og korrespondenten kunne derfor blot vurdere franskmændenes reaktion udfra premierminister Jusjenkos egne ord. Efter de første morgenmøder meddelte Viktor Jusjenko selvsikkert, ja nærmest bluffende, at "vi vil vende tilbage til Ukraine med en række investorer". Hvilke det skulle være, kunne han dog ikke afsløre. Det vigtigste møde under Paris-forhandlingerne blev mødet med ledelsen af energiselskabet "Electricite de France". Ifølge den ukrainske regering er "Electricite de France" "en potentiel investor af en eller to af syv ukrainske regionale energiselskaber". Under dette møde indrømmede Jusjenko åbenlyst, at "energisektoren er en slags kandidatafhandling for regeringen - en afhandling om skabelsen af et gunstigt klima for strategiske investorer."
    Straks efter møderne med potentielle strategiske investorer i Paris fløj Jusjenko og hans delegation videre til London, hvor den fortsatte afprøvningen af sin kandidatafhandling.
 

23.10.00. Rukh-politiker håner Gazprom

Dannelsen af det "antiukrainske" konsortium, som skal stå for opførelsen af en gasrørledning udenom Ukraine, er bare det russiske gasmonopol "Gazprom"s politiske spil, der ikke vil munde ud i noget konkret byggeri, udtaler formanden for Radaens brændsels-og energiudvalg, Oleksandr Gudyma fra nationalistpartiet Rukh i et interview til UP.
    "Gazprom kommer for tiden med politiske erklæringer. Gazprom kan hænge Ukraine ud i den internationale offentlighed som et fulgeskræmsel, der stjæler russisk gas. Men det er og forbliver en kommerciel virksomheds opfattelse. Jeg har ikke hørt om nogle aftaler mellem staterne om opførelsen af en gasrørledning udenom os. Desuden har man slet ikke hørt noget om sagen efter mødet mellem præsidenterne Putin og Kutjma i Sotji", - sagde Gudyma.
    Ruslands præsident Putin udtrykte håb om, at samarbejdet mellem Rusland og Ukraine ville føre til, at opførelsen af en alternativ gasrørledning [udenom Ukraine] bliver formålsløs. Ifølge Gudyma var det netop dette referat af samtalerne mellem de to præsidenter, som han hørte fra Kutjmas mund. Ifølge formanden for energiudvalget i Ukraines parlament er der ingen aftaler mellem staterne, som skal deltage i projektet. "Jeg har ikke hørt et eneste ord hverken fra Putin eller [premierminister] Kasjanov om byggeriet af en ledning udenom Ukraine". Har Gudyma glemt, at Putin er uddannet i KGB, fristes man til at spørge.
    Derudover mener Gudyma, at hvis man opfører 4 gaskompressorstationer på strækningen mellem Torzhok og Dolina, så kan viderepumpningen af gassen i det ukrainske net vokse med 4-28 mill. kubikmeter om året. (I alt går der i dag en 110-120 mill. kubikmeter russisk gas årligt igennem Ukraine, mens Ukraines gasledningsnet kan indpumpe op til 170 mia. kubikmter om året).
    Ifølge Gudyma har Gazprom altså ikke lov til at komme med politiske udtalelser - det er et statsoverhoveds kompetence. Det er også værd at nævne, skriver UP med henvisning til den ukrainske TV-station ICTV, at den tidligere russiske premierminister og chef for Gazprom under Jeltsin, Viktor Tjernomyrdyn, skal have betegnet byggeriet af en gasledning udenom Ukraine som "en dumhed". Desuden er der et par andre detaljer, som UP hæfter sig ved. "Gazproms nye projekt" vil under ingen omstændigheder kunne føre til en forøgelse af Europas gasforsyning, eftersom man blot ændrer den transitvej, som i dag udelukkende går gennem Ukraine. Det siger briten Jonathan Stern, som er ekspert indenfor gasindustri og videnskabelig medarbejder i det kongelige institut for internationale relationer i London, ifølge den amerikanske avis Wall Street Journal. Dermed dør EUs argumenter om at forøge de russiske gasleverancer, konkluderes det.
    På den anden side er den russiske stats positioner i Gazprom blevet væsentligt styrket under præsident Putin, selvom staten endnu ikke har aktiemajoriteten. Men Rem Vjakhirev har ikke længere et flertal i direktionsrådet for Gazprom, og det er viceformanden for præsident Putins administration, Medvedev, som er formand for Gazproms direktionsråd. Medvedev blev hentet ind af Putin fra Sct. Petersborg. Netop Medvedev - der er altså fuldt ud kontrolleres af Putin - nævnes alt oftere som afløser for den nuværende Gazprom-chef Rem Vjakhirev, skriver UP.
 

23.10.00. Polen undrer sig over ukrainsk passivitet i gassagen

Polen er Ukraines måske mest trofaste nabo og vil ikke gå med til at lægge territorium til den planlagte gasrørledning udenom Ukraine, hvis ikke Ukraine tages med i beslutningsprocessen. Det officielle Warszawa er derfor mildest talt overrasket over præsident Kutjmas reaktion forleden på de seneste meldinger omkring det "antiukraniske" gasprojekt. Leonid Kutjma sagde i sidste uge, at Ukraine ikke ville træffe forholdsregler imod Ruslands planer om at opføre en gasrørledning udenom Ukraine.
    Efter at det i sidste uge officielt blev bekræftet, at det russiske gasmonopol Gazprom har underskrevet et memorandum om forberedelsen af det "antiukrainske" gasprojekt, har de polske massemedier fortsat diskussionen omkring, hvad Polen skal mene om et sådant projekt. Den polske regeringstalsmand Krzsystof Luft oplyste i sidste uge, at Polen ønsker at indkalde til en international konference med deltagelse af alle de stater, som er interesserede i byggeriet af den nye gasrørledning; nemlig de vestlige lande, Polen, Rusland og Ukraine. Polakkerne forstår udmærket, at opførelsen af gasrørledningen gennem polsk territorium (Polen har næsten ingen gasrøledninger i dag, red.) vil være en kæmpe økonomisk fordel for landet. Men samtidigt vil polakkerne meget nødigt have, at de ukrainske interesser lider skade, eftersom Ukraines statslige uafhængighed historisk set er en garanti for en stabilitet ved Polens østgrænse. Det er således ikke nok, at Polen er medlem af NATO.
    Iagttagere, der beskæftiger sig med de polsk-ukrainske relationer, undrer sig over, hvor inaktivt det ukrainske diplomati er i spørgsmålet om den "antiukrainske" gasrørledning. Den polske presse skriver, at spørgsmålet om opførelsen af dette projekt overhovedet ikke kan løses uden Polens samtykke. D.v.s. at de vestlige firmaer ikke kan indgå aftaler med Gazprom udenom Warszawa. Polen har erfaret, at Ukraines præsident Kutjma skal have udtalt, at Ukraine ikke vil træffe nogen som helst forholdsregler imod den "antiukrainske" gasrørledning. Iagttagere i Polen siger, at der her ikke er tale om at skulle "træffe modforholdsregler overfor noget", men at "træffe forholdsregler til fordel for noget"; nemlig til fordel for en udmåling af det polsk-ukrainske strategiske partnerskab. Ellers kan det endnu engang vise sig, at andre træffer afgørelse om polakkernes-ukrainernes skæbne, idet de udnytter Kyivs diplomatiske passivitet, lyder vurderingen fra Warszawa.
 

23.10.00. Kutjma pålægger regeringen at forhøje pensionen

Ukraines præsident lovede i fredags at forhøje pensionen allerede fra 1. december indeværende år. I regeringen taler man nu ikke længere om at udbetale pensionsefterslæbet, men om deres rettidige udbetalinger og forhøjelse.
    Torsdag i sidste uge udbetalte den ukrainske regering samtlige pensioner for den forgangne måned og har nu muligheden for at spare penge op til en forhøjelse af pensionen. Ifølge 1.vicepremierminister Jurij Jekhanurov har landets pensionister nu fået en chance for at få en pensionsstigning. Men regeringen ville foreløbigt ikke sige noget konkret om, hvor stor stigningen vil blive. "Jeg vil helst ikke offentliggøre det, fordi en arbejdgruppe har forberedt forslag om pensionsforhøjelser fra 1. marts 2001", - sagde Jekhanurov.
    Det kan præsident Leonid Kutjma imidlertid ikke leve med. Han mener, at der er for lang tid til den 1. marts. Derfor pålagde han allerede fredag morgen regeringen at komme i omdrejninger overfor pensionisterne. "Det første skridt hvad angår forhøjelsen af pensionen bør vi tage fra 1. december 2000. Det er en 10-20% som vi har mulighed for at løfte pensionsniveauet med. I år har vi øget lønudbetalingerne som er gået igennem banksystemet med 4 mia. Hryvna. Regn så selv ud, hvor meget af det der gået i pensionsfonden, og at situationen her er blevet bedre. Næste skridt vil blive gjort fra 1. april." Desuden rådede præsidenten parlamentet til ikke at forsinke med vedtagelsen af en pensionsreform og under ingen omstændigheder blokerer den. Radaens formand Ivan Pljusj stod lige ved siden af og må have forstået beskeden. Hvis man ikke får ændret det nuværende pensionssystem, vil der om tyve år være flere pensionister end folk i den arbejdsdygtige alder i Ukraine.
 

23.10.00. Både russisk og vestlig kapital viser interesse for privatisering

Premierminister Viktor Jusjenko var torsdag og fredag i sidste uge i Paris og London for at præsentere den ukrainske regerings projekt for privatiseringen af 7 regionale energigenererende selskaber. Efter møderne erklærede den optimistiske Jusjenko, at de vestlige investorer er parate til at tage del i privatiseringen af denne sektor af ukrainsk økonomi. De 7 energigenererende selskaber, der er kommet under hammeren, skal efter regeringens plan give i alt 132 mill. $.
    Allerede kort efter forhandlingernes start erklærede premierministeren selvsikkert, at den ukrainske delegation vil komme tilbage til Kyiv med en hel række investorer. Det kom tilsyneladende til at holde stik. I hvert fald har to vestlige selskaber allerede officielt erklæret, at de har tænkt sig at tage del i privatiseringen af de regionale energiselskaber. I Paris var det det franske selskab "Electricite de France", mens det amerikanske selskab "RF Simcroad" gav sit samtykke efter forhandlinger i London. Medlemmer af den ukrainske delegation påpegede, at de to selskabers samtykke er en bekræftelse på, den kommende privatisering af de syv regionale energiselskaber bliver en succes. Foreløbigt ved man, at franskmændene først og fremmest er interesseret i Kyiv-oblenerho, som er den mest rentable regionale energivirksomhed i Ukraine. Desuden kan de regionale selskaber i Rivne og Zhytomir også komme på tale. Amerikanerne vil træffe deres afgørelse om to-tre uger, efter at de har besøgt alle syv objekter.
    Licitationen vedrørende det første af de 7 selskaber vil blive offentliggjort på onsdag. Pengene skal falde i starten af næste år.

Den kemiske virksomhed "Oriana" blev i fredags privatiseret af det russiske "Lukoil Naftokhim", oplyste næstformand for den ukrainske statslige ejendomsfond, Vadym Vasiljev. Det næste skridt i privatiseringen bliver udformningen af aktiekapitalen på 662 mill. Hryvna. Af dem har vinderen af konkurrencen forpligtet sig til at indskyde de 100 mill. Hryvna med lidkivde midler.
    "Oriana" skylder 318 mill. DM til den forrige kreditor - en bayersk bank. Men uanset gælden i virksomheden var 15 potentielle købere interesseret i at købe aktier i "Oriana". Det er købere fra Ukraine, Ungarn, Rusland, Polen og Tyskland. Efterhånden som konkurrencen skred frem, var der kun 4 investorer tilbage. Udover "Lukoil Naftokhim" var det russiske "Sibur", ukrainske "Alfa-Nafta" og "Asorti". Privatiseringsvilkårene var ret hårde. Privatiseringskommissionen lagde i sin afgørelse vægt på, hvilke skemaer for leverancer af råstoffer til virksomheden, de forskellige investorer anvendte. Her viste Lukoils "ideologi" og tilgang ifølge næstformand for den ukrainske statslige ejendomsfond, Vadym Vasiljev sig at være mest attraktiv på nuværende tidspunkt. Blandt de argumenter, som arbejdede til fordel for Lukoil, var tilbuddet om at sikre virksomheden med råvarer og afsætning. Lukoil forpligtede sig desuden at omlægge den tyske gæld for en tiårig periode og bevare produktionen. Det største indtryk på komiteen gjorde forslaget om at investere 30 mill. $ årligt, selvom man efter reglerne kun kunne gøre det én gang.
 

23.10.00. Verdensbanken på vej med 100 mill. $

Verdensbanken mission afsluttede fredag i sidste uge et noget upåagtet besøg i Kyiv. Efter at Verdensbanken har ydet to rater lån på henholdsvis 40 og 30 mill. $ til den ukrainske kulsektor, er turen kommet til den sidste rate på 100 mill. $, som skal gå til et projekt for omstillingen af Ukraines finanssektor, skriver avisen Den.
    Det bliver imidlertid ikke så nemt at få denne rate, idet Verdensbankens eksperter gang på gang har konstateret, at betingelserne der er nødvendige for at udløse raten, ikke er blevet opfyldt. Efter oktoberbesøget er der ganske vist kun tre uopfyldte betingelser tilbage fra ukrainsk side, mener Verdensbanken. Hovedkravet er fortsat, at Ukraine vedtager to love - "Om banker og bankvirksomhed" (i ny udgave) samt " Om indskudsgaranti". Banken insisterer desuden på, at Ukraine afslutter omlægningen af Sparebanken (Osjadbank). "Vi er generelt ikke imod at yde lån til energisektoren, men vi mener, at man bør gøre det i kraft af statsbudgettets midler og under forudsætning af absolut gennemsigtighed", - siger direktøren for Verdensbankens departement for udvikling af den finansielle og private sektor, Paul Siegelbaum. Konsulent Alan Raw mener, at bankens strategi bør basere sig på långivning til små-og mellemstore virksomheder og private. At give så store lån, som et "energilån" ville være, øger efter hans opfattelse risikoen for, at de ikke bliver tilbagebetalt. Ifølge Siegelbaum ville Verdensbanken gerne se en større villighed fra Osjadbanks side til at virkeliggøre moderniserings- og omstruktureringsprogrammet.
    Uanset at fristen for afslutningen af projektet for omstrukturering af den finansielle sektor udløber den 31.12.00 (den er tidligere blevet forlænget fra 30.12.99. til 30.06.00.), så mener Siegelbaum, at der endnu er tid nok til at afklare problemet med rateudbetalingen. I modsætning til Verdensbankens forrige missioner i Ukraine var konklusionen ikke så kategorisk denne gang: Siegelbaum vil ikke udelukke, at Ukraine under visse forudsætninger kan modtage hvis ikke hele raten så dog en del af den inden årets udgang, skriver Den.
 

24.10.00. Prisen på Putins smil

Detaljerne i Sotji-forhandlingerne mellem præsidenterne Kutjma og Putin sivede i weekenden ud til Moskva-pressen. Den russiske præsidents smil viste sig at være et smøret grin: ikke alene er det officielle Moskva slet ikke kommet Ukraine i møde, det har givet grønt lys for opførelsen af en gasrørledning udenom Ukraine, skriver UP. Den russiske vicepremierminister med ansvar for brændsels-og energikomlekset, Viktor Khristenko, vendte i lørdags tilbage fra Sotji efter møder med præsident Putin og fortalte Moskva-avisen Vedomosti om den KGB-uddannede chefs direktiver.
    Kreml ønsker ifølge avisen at få en regeringsaftale i stand vedrørende gasleverancer til Ukraine og overtale Polens ledelse til at tillade byggeriet af en gasledning udenom Ukraine. Den bilaterale aftale med Ukraine skal gøre det muligt for Rusland at kontrollere gasforsyningen såvel ved indfaldsvejene til som ved udfaldsvejene fra Ukraine. "Hvis det sker, så vil en eventuel [ukrainsk] videreeksport [af aftappet russisk gas] til Europa lave et hul i Ukraines brændstofsbalance og straks blive genstand for sanktioner. Den slags bøder skal udløses, hvis Kyiv tapper af transitgassen, som man har gjort de senere år. Den bilaterale aftale skal ifølge Khristenko medføre, at bøderne automatisk konverteres til den ukrainske stats gæld overfor den russiske, - sagde Khristenko ifølge Vedomosti.
    Kutjmas hidtil bedste kort - tilbud om at Rusland tager del i privatiseringen af Ukraines rørledninger og underjordiske gasreservoirs - har på baggrund af den internationale aftale i dag kun en perifær interesse for Kasjanovs regering, sagde Khristenko. "En sådan konstruktion vil ifølge vicepremierministeren sikre Rusland fra følgende ubehagelige situation: Turkmenistan kan bare slukke for ledningen, hvis Ukraine ikke betaler. Rusland derimod er afhængig af Ukraine p.g.a. af eksporten af gas til Europa og kan derfor ikke gøre det samme. Efter indgåelsen af aftalen med Turkmenistan kan Ukraine sagtens afregne for den turkmenske gas og kompensere for den manglende valuta i form af gratis aftapning af den russisk gas", - skriver Vedomosti ifølge UP.
    Ifølge Khristenko drejede Sotji-forhandlingerne sig om principperne for den fælles administration af Ukraines gastransportsystem. Her venter der Kyiv endnu en ubehagelig overraskelse. "Vores principielle holdning er nu den, at en fælles administration kun er mulig, hvis 51% af konsortiet, som skal have eneretten til Ukraines gastransportsystem, overdrages til [det russiske energimonopol] Gazprom", - sagde Khristenko. Ifølge Vedomosti fortalte han endvidere om betingelserne for transitten af turkmensk gas til Ukraine gennem russisk territorium. De betingelser skal "svare præcist til betingelserne for transitten af russisk gas til Europa gennem Ukraine. Der skulle være en enhedstarif på 1,75$ for 1000 kubikmeter gas pr. 100 km". Hvis den turkmenske gas skal trasnsporteres til den tarif, så vil dens samlede pris overstige 40$ pr. 1000 kubikmeter, mens slutprisen kommer op på over 80$. Ganske vist er det ifølge UP uklart i interviewet, hvorvidt Rusland vil bruge denne tarif overfor Ukraine under alle omstændigheder, eller kun hvis transitbetalingen til Ukraine sker i form af penge i stedet for gas.
    "Disse betingelser er så barske for Kyiv, at Jusjenko-regeringen vil have svært ved at acceptere dem. Verkhovna Rada og landets forretningselite er i forvejen utilfredse med regeringen p.g.a. forsøget på at vedtage et underskudsfrit statsbudget og privatisere 7 energiselskaber. Aftalen med Rusland vil af pressen sandsynligvis blive fremstillet som forræderi mod de nationale interesser", - konkluderer det russiske Vedomosti.
    Situationen bliver yderligere tilspidset af Ruslands stædige insisteren på at bygge en gasrørledning udenom Ukraine ved hjælp af et internationalt konsortium. Ifølge ukrainske kilder er Kutjma på vej til Warszawa for at minde Polens Kwasniewski om venskabet mellem de to lande og det nye projekts antiukrainske natur. Den polske regerings pressesekretær Krzysztof Luft har allerede erklæret, at man ikke kan føre en ledning udenom Ukraine "uden af spørge os". Økonomiminister Janusz Stejnhof har sendt et brev til den russiske vicepremierminister Khristenko, hvori han foreslår ham at drøfte "samtlige aspekter i byggeriet af gasrørledningen til Vesteuropa og gasleverancerne til Polen".
    Hvad angår gasrørledningen udenom Ukraine, så håber Khristenko på EUs indflydelse, eftersom Polens præsident fornyligt blev genvalgt bl.a. ved at love sine vælgere at føre landet ind i EU. "Polakkerne vil til det sidste højlydt erklære deres solidaritet med Ukraine, men de vil ikke afstå fra at udnytte de fordele de kan få, - mener en kilde i Kreml ifølge den russiske Vedomosti. - 1 mia. $ i transitpenge er noget værd".
    Udover den bilaterale aftale med Ukraine og presset på Warszawa har Putin befalet Khristenko at "gennemarbejde spørgsmålet, som er forbundet med transitten af russisk elektricitet gennem Ukraine til de europæiske lande samt tilslutte Poltavas, Sumskas og Kharkiv-reigonernes energisystemer
til Ruslands energisystemer". Det sidste er den ukrainske regering, herunder energiminister Serhij Jermylov, kategorisk imod. I sidste uge var Jermylov imidlertid på besøg i den ukrainske præsidents administration på Bankova-gaden for at få de seneste instruktioner efter Kutjma Sotji-aftaler med Putin.
 

24.10.00. Eksperter: USA bør yde mere støtte til Ukraine

I forhold til alle de former for hjælp, som USA yder andre lande, befinder Ukraine sig ikke på toppen af listen over USAs internationale donationer, men snarere i bunden. Denne tanke blev formuleret af præsidenten for Ukrainernes Verdenskongres Askold Lozynskyj, der samtidigt er leder af Ukraine-komiteen i USA Kongres, oplyser UP.
    Den amerikanske regering er stolt af, at Ukraine er på trediepladsen blandt de lande, som modtager støtte fra USA, idet amerikanerne i gennemsnit giver Ukraine mellem 190 og 225 mill. $ årligt. De to lande, som ligger foran Ukraine, modtager ganske vist betydeligt større beløb, men det er nøglestater som Israel, der modtager 4,5 mia. $ om året og noget overraskende Rusland med hele 2,5 mia. $ om året. Hermed afviger Lozynskyjs tal fra de officielle, som har Egypten på anden pladsen efter Israel hvad angår amerikansk støtte.
    Ifølge Askold Lozynskyj har Ukraine fra 1992 til 1999 fået 1,9 mia. $ fra Washington, mens Rusland i samme periode har modtaget hele 6,2 mia. $. Disse tal baserer sig på statistiske data fra USAs agentur for international udvikling, udenrigsministeriet (State Department), energiministeriet, handelsministeriet, Pentagon, landbrugsministeriet, USAs fredskorps og andre institutioner.
    Udover denne hjælp, siger Lozynskyj, så modtager Rusland ekstra tilskud via programmet for kommerciel finansiering og forsikring fra den amerikanske Import-Eksport Bank, den udenlandske korporation for private investeringer og landbrugsministeriet på i alt 8,9 mia. $, mens Ukraine kun har modtaget 1,3 mia. $. Selv Uzbekistan - en stat med færre indbyggere end Ukraine, og som konstant overtræder menneskerettighederne - har modtaget næsten 400 mill. $ mere end Ukraine.
    Lozynskyj roste præsident Clintons beslutning om at oprette en fond på  25 mill. $ til fremme af små-og mellemstore virksomheder i Ukraine, men også dette projekt er kommet for sent i gang og udvikler sig ikke helt tilfresstillende. Som et "ironisk eksempel på den skødesløse amerikanske materielle hjælp" til Ukraine gav Lozynskyj den uforståelige finansiering af de bedste amerikanske traktorer til det ukrainske landbrug, indtil en eller anden i regeringen fandt ud af, at denne politik skadede de private selvejerbønder i Ukraine og holdt de kommunistiske kollektivbrug kunstigt i live.
    En anden ekspert, Paul Wolfowitz, som er dekan på John Hopkins-universitetets Paul Nitze-skole og tidligere rådgiver i international politik og sikkerhed under præsident Bush, mener ligeledes, at "den nuværende ukrainske regerings demokratiske og økonomiske reformer fortjener en større støtte fra USA". Han er overbevist om, at USA ved at understrege den ukrainske regerings beslutsomhed for reformer, bør overbevise Den internationale Valutafond om, at yde Ukraine et nyt lån. Ifølge Wolfowitz er USAs hjælp ikke altruistisk, men baserer sig på det faktum, at et uafhængigt og stærkt Ukraine ganske enkelt er i Amerikas interesse. Han tilføjede, at denne udvikling i Ukraine ligeledes er i overensstemmelse med fredens og stabilitetens interesser i Europa.
    "USA bør presse IMF til at [genoptage] støtten til Ukraine. USA bør desuden overbevise EU om at lade dørene være åbne for andre lande og afstå fraat presse Polen til at styrke grænsebevogtningen overfor Ukraine", - sagde han. NATO skal også holde sine døre åbne for Ukraine, er den amerikanske ekspert overbevist om og "og lade være med at lytte til Ruslands veto" eftersom Ukraines medlemsskab af NATO ikke truer Rusland. "Washington bør gøre det klart, at Ukraine er vigtig i sig selv, og at Rusland ikke kan nedlægge forbud mod relationerne mellem USA og Ukraine", - tilføjede Wolfowitz.
    Samtidigt med at Washington skal tage i betragtning, at Ukraine og Rusland har en fælles grænse og har en vanskelig fælles historie, bør USA hele tiden stille det altafgørende spørgsmål: Vil Rusland nogen sinde helt forlade ideen om at genskabe Det russiske Imperium. "Vi bør ikke være blinde for den måde, som Rusland truer sine egne medborgere på og så glemme, at Rusland samtidigt også kan true sine naboer", - erklærede Wolfowitz. Forholdet mellem Ukraine og USA skal være af en sådan art, at den amerikanske præsident kan besøge Kyiv uafhængigt af et besøg i Moskva", - siger eksperten ifølge UP.
    Dermed er Wolfowitz helt på linje med den uofficielle leder af den ukrainofile skole i amerikansk udenrigspolitik/politologi - den polskfødte politolog og Ruslandsekspert Zbigniew Brzezinski.
 

24.10.00. Ukraines udenrigsminister presset til panikbesøg

Ukraines udenrigsminister Anatolij Zlenko ilede i går til Moskva for at "revidere samtlige spørgsmål i de ukrainsk-russiske relationer". Ifølge Zlenko opstod der et alt for langvarigt tomrum efter underskrivelsen af den store venskabs-og samarbejdstraktat mellem de to lande i 1997. Denne pause blev udnyttet af kræfter, som ikke er interesseret i en styrkelse af de bilaterale relationer. Den russiske retning i den ukrainske udenrigspolitik har ikke modtaget den fornødne støtte fra de ukrainske ministeriers side, indrømmede Zlenko. Fra nu af skal forholdet til Rusland være Ukraine vigtigste udenrigspolitiske prioritering, konkluderede han. Det resulterede allerede i går i underskrivelsen af en aftale om samarbejde indenfor Tv-og radio.
    Det var også det, de fleste havde forudset, da den tidligere Paris-ambassadør afløste den "atlantiske" Boris Tarasjuk - der i sin tid kom fra posten som NATO-ambassadør - som Ukraines udenrigsminister. I går erklærede den nye udenrigsminister det så officielt under det, der mest af alt lignede et panikbesøg i den russiske hovedstad. Den konsekvente antiukrainske politik som Rusland efter Vladimir Putins valg til præsident har indledt, har kunnet betale sig. I stedet for at reagere på den "kolde krig" med at fastholde en bevægelse væk fra russisk dominans, er Ukraine tilsyneladende krybet til korset og officielt erklæret Rusland som strategisk hovedprioritet. Det er kun et taktisk træk fra Kutjmas side - dertil er Ukraines interesser for modsatrettede i forhold til Putins Rusland og det ved både Kutjma og Putin inderst inde. Men selve det forhold, at Ukraine nu bruger nye formuleringer viser, at man er presset. Ligesom to rovdyr, hvoraf den stærkeste ønsker den andens totale underkastelse, mens den svageste bare ønsker frihed, er det afgørende ikke at lade modparten lugte blod. Men det er lige nøjagtigt det, som den ukrainske ledelse har gjort. Men man må sige, at en dreven politiker som Kutjma næppe var gået med til indrømmelser, med mindre Ruslands antiukrainske lobyisme i de internationale organisationer havde været ret succesfuld.
    "Blandt de udenrigspolitiske prioriteringer er den største prioritering forholdet mellem Ukraine og Rusland", - var Zlenkos mangetydige formulering under hans første besøg i Moskva i sin nye egenskab. Efter et møde med Putin meddelte Zlenko, at "der var opnået en principiel enighed om" det næste møde mellem de to præsidenter Vladimir Putin og Leonid Kutjma. Under samtalerne med den russiske præsident, som fandt sted mandag, gav Ruslands præsident "sit samtykke" til afholdelsen af et sådant møde. Det lyder ifølge UP næsten ligesom om: "Kutjma bad venligst om et møde med Putin, hvilket denne allernådigst indvilgede i".
    Den ukrainske udenrigsminister kom også med en ligegyldig formulering om, at Ukraine "vil forsøge at ændre visse taktiske tilgange i forhold til den russiske vektor (retning) for at realisere potentialet, der ligger i de bilaterale relationer". Zlenko forsøgte også at dæmpe GUUAM- sammenslutingens rolle og sagde bl.a., at han i øjeblikket ser den som en "mekanisme som skal sikre energiforsyningen og intet mere". "Intet mere" end energiforsyningen...
 

24.10.00. Usikkerhed efter EU-Rusland gasaftale

De kommende to uger skal russiske eksperter udarbejde deres endegyldige forslag til underskrivelsen af en ukrainsk-russiske regeringsaftale om transitten af russisk gas gennem Ukraine, oplyste Viktor Khristenko. Han er som sagt overbevist om, at tariffen for transitten af den turkmenske gas gennem Ukraines territorium, vil være "analog" med den pris, som det koster at føre den russiske gas igennem det ukrainske ledningsnet. I forhold til det kommende gasrørledningsprojekt forsikrede Khristenko, at den nye ledning  var nødvendig ikke så meget for at undgå, at Ukraine tappede af den russiske gas, som for at kunne forøge mængden af gas til Europa. Den ukrainske udenrigsminister sagde i går, at Ukraine "vil holde kritisk øje med dette spørgsmål". Hans russiske kollega Igor Ivanov sagde, at han var sikker på, at "dette spørgsmål kan løses og vil blive løst i den nærmeste fremtid". Ifølge Khristenko kan Rusland ikke være sikker på, at det eksisterende gasrørledningsnet vil kunne opfylde gaskontrakterne med Europa frem til 2020. Byggeriet af den gasrørledning gennem Hviderusland, Polen, Slovakiet og Tjekkiet til Tyskland skal gennemføres af et internationalt konsortium bestående af det russiske energimonopol Gazprom, de tyske selskaber Ruhrgas og Winterhall, det franske Gaz de France samt italienske ENI.
    Indtil videre går næsten 90% af al russisk gas igennem ukrainsk territorium. Formanden for det ukrainske energiselskab "Naftohaz Ukrajiny", Vadym Kopylov, frarådede i går Rusland at opføre den ny ledning: "Der eksisterer allerede nu et kæmpe gastransportsystem [i Ukraine]. Det er menneskeligt forkert...og politisk forkert. Mennesker har lavet dette arbejde. At lave noget overflødigt i dag, det svarer til at grave penge ned i jorden. Udover at dette projekt vil koste enorme summer". Ifølge den russiske vicepremierminister Khristenko har præsident Putin befalet ham at fortætte konsultationerne med Kyiv vedrørende gasleverancer til Ukraine for 2001. Der er bare et problem - Ukraines gæld til Gazprom for allerede leveret gas på 1,4 mia. $. I dag findes der allerede to ukrainsk-russiske dokumenter: "om forsyningen af gas til Ukraine" og "om transporten af gas gennem ukrainsk territorium". Vadym Kopylov forsikrede, at Ukraine allerede er sikker på gas til næste år: "For 2001 har Ukraine sikret sig al den nødvendige gas via kontrakter. 30 mia. kubikmeter fra Turkmenistan, 30 mia. kubikmeter fra Rusland og 18 mia. kubikmeter gas af egen produktion".
 

24.10.00. Ukraine næsten færdig med ny olierørledning

Mens Rusland tænker på, hvordan det skal komme udenom det nuværende ukrainske net af gasledninger, er Ukraine i fuld gang med at opføre olierørledningen Odessa-Brody. Den nye olierute, som efter planen skal være klar allerede i midten af næste år, skal give Ukraine muligheden for, om ikke at frigøre sig fra energiafhængigheden af Rusland, så dog at mindske den fra 90% til 50%. Ifølge lederen af selskabet "Druzhba", som står for byggeriet i olierørledningen, er alle andre olieruter som diskuteres idag; nemlig Baku-Ceyhan, Den rumænske variant, Constanza-Albanien, Gurhaz-Aleksandropolis alt sammen useriøse projekter, fordi kun Ukraine kan tilbyde en konkret vej til at transportere olien ad. Olierørledningen Odessa-Brody er færdigtbygget for 65% vedkommende. Samtidigt er over 90% af rørene allerede leveret. Når Ukraine får afsluttet byggeriet regner man ikke alene med at få import af olie fra Azerbajdzhan og Turkmenistan, men sågar fra Libyen. Disse lande har allerede i lang tid interesseret sig for den ukrainske olierørledning. Derfor har Ukraine ingen problemer med olien, hvis bare landet havde pengene til at købe den.
 

24.10.00. Medvedtjuk dementerer rygter om politiske ambitioner

Radaens 1. viceformand Viktor Medvedtjuk, der er leder af partiet SDPU (o) og en af de såkaldte oligarker i ukrainsk politik, forsikrede i går endnu engang den ukrainske offentlighed om, at han "hverken i dag eller i morgen" har nogen som helst planer om at blive Ukraines præsident. Men jo oftere Medvedtjuk prøver at forsikre os om, at han ikke vil være præsident, des mere tror man på det modsatte, skriver UP. De argumenter, som SDPU (o)s leder brugte på den traditionelle pressekonference i Radaen i går, klingede hult: jeg vil ikke overtage den vigtigste post i landet "udfra forfatningen og den gældende lovgivning".
    Medvedtjuk har åbenbart følt, at det var nødvendigt med en sådan en erklæring. Da han fornyligt var på Socialistisk Internationales kongres kom han efter sigende til at tale over sig og sige, at han bliver den næste præsident. Rygterne vil også vide, at denne fortalelse blev bragt videre til præsident Kutjma. Ganske vist fik Medvedtjuk understreget, at "præsidentvalget først kommer i oktober 2004, som nedfældet i forfatningen, og ikke tidligere". I øjeblikket er SDPU (o)s vigtigste mål - parlamentsvalget i 2002. "Når det er sket, når tiden oprinder, så vil vi enten tale om alle de andre planer eller også vil vi ikke tale om dem", - sagde han.
    1. viceformand for Ukraines parlament brugte mandagens pressemødet til at dementere et andet rygte, der går rundt i journalistkredse i Kyiv; nemlig at omafstemningen i torsdags vedrørende statsbudgettet for 2001 vidnede om en eller anden krise i parlamentet eller i regeringen. Medvedtjuk slog eftertrykkeligt fast, at der efter hans opfattelse overhovedet ingen trusler var mod parlamentsflertallet. Afstemningen om statsbudgettet vidnede overhovedet ikke om, at parlamentsflertallet var splittet i to dele - en præsidentiel og en parlamentarisk. Desuden sagde Medvedtjuk, at tanken om at regeringen skulle gå af, hvis parlamentet ikke vedtog budgettet, var "helt absurd". Han dementerede endvidere forlydender om, at fem fraktioner som indgår i flertallet - herunder SDPU (o) - skulle være ude på at "bremse" statsbudgettets godkendelse.
 

25.10.00. Vestlige medier kommenterer Ukraines gasproblemer

Den britiske avis Financial Times fremkom i går i artiklen "Ukraine kan tilbyde sin egen gassag" med den antagelse, at selvom gasrørledningerne udenom Ukraine aldrig vil blive opført, så er selve forslaget herom et forsøg på at lægge pres på Kyiv og tvinge Ukraine til at højne kontrollen med gasrørledningerne og give Gazprom større indflydelse på ukrainsk energipolitik. "Ukraine overvejer muligheden for at tilbyde det russiske gasmonopol Gazprom og vesteuropæiske importører af naturgas en del af de ukrainske gasrørledninger - som er et nøgleelement i det europæiske energiforsyningsnet". Premierminister Viktor Jusjenko udtalte til Financial Times, at Ukraine ønsker at gennemføre multilaterale forhandlinger med de partnere, som deltager i gastransporten og drøfte forskellige varianter af den videre udnyttelse af Ukraines gasrørledning, herunder muligheden af at særlige betingelser for private selskaber. "Ukraine er parat til at privatisere sin gasrørledning. I øjeblikket er vi i samarbejde med Rusland og Europa i færd med i fællesskab at udarbejde principperne for det nye system", - meddelte Jusjenko. Ifølge ham er det endnu for tidligt at snakke om salget af dele af gasrørledningen, men sandsynligheden for det kan ikke udelukkes", - skriver avisen.
    Jusjenko understregede den ukrainske regerings holdning, at det udfra et økonomisk synspunkt er meget mere fordelagtigt at gennemføre en modernisering af den eksisterende gasrørledning end at opføre en ny. I dag kan det eksisterende net klare 105-115 mia. kubikmeter gas årligt, hvilket er meget mindre end den projekterede kapacitet på i alt 170 mia.
    "Jusjenko, som har været premierminister siden januar, lagde særlig vægt på Ukraines parathed til at samarbejde med Gazprom og sit eget ønske om at gennemføre energireformer i selve landet. Ifølge premierministeren er det lykkedes regeringen at opnå et væsentligt fremskridt i højnelsen af gennemskueligheden og effektiviteten i energisektoren, som lider under konstante beskyldninger for et højt korruptionsniveau og dårlig ledelse. Antallet af tuskhandler indenfor energisektoren er blevet væsentligt formindsket. Andelen af afregninger for elektricitet med likvide midler er steget til 69% i september 2000, mens dette tal i 1999 højst udgjorde 10%. Jusjenko påpegede, at dette er lykkedes i kraft af, at regeringen konsekvent har slukket for elforsyningen til de dårlige betalere", - hedder det i Financial Times.
    Avisen La Tribune skrev forleden i artiklen "Ukraine mister monopol på transit af russisk gas", at byggeriet af en gasrørledning udenom Ukraine betyder, at Kyiv vil miste sit sidste es: monopolet på transporten af den russiske gas til Europa.
    "Så præsident Leonid Kutjma havde ikke noget andet valg end at anerkende eksistensen af tyveri [af russisk gas[ og rette henvendelse til russerne med et forslag om at privatisere de gasrørledninger som går igennem Ukraine, hvilket ville gøre det muligt for ham at indfrie en del af Ukraines gæld for gasforsyninger. Kyiv er også parat til at indrømme Gasprom en 25 år lang koncession til over 1/3 af sine gasrørledninger. Dette forslag er blevet mødt positivt i Moskva. Ukraine er også på det rene med, at man ikke kan regne med en fortsat støtte fra polsk side, eftersom den nuværende polske regering, som bakker op om Ukraine i gassprørgsmålet, sandsynligvis snart vil afslutte sin periode. Præsidentvalget i oktober gav det katolske venstreparti, som sidder i regeringen, kun 15,5% af stemmerne, mens præsident Kwasniewski, som blev genvalgt for de næste fem år med 53,9% af stemmerne, under valgkampen lagde hovedvægten på Polens tilslutning til EU. Polens præsident vil næppe gå imod EUs vilje og kompromittere sit lands indtræden i EU ved at forfægte Ukraines interesser, mener franske La Tribune.
 

25.10.00. Regeringen vil øge Ukraines gastransportkapacitet

I går holdt Radaens formand Ivan Pljustj et møde møde med Ruslands ambassadør Ivan Abojimov. Det skete sandynligsvis af hensyn til præsident Kutjma ændrede taktik overfor Rusland, hvor man nu omtaler Rusland som "strategisk hovedpartner". Noget der på linje med den seneste tids hærværk mod polske militære begravelsespladser i det vestukrainske Lviv sikkert har været med til at give Polens præsident Kwasniewski politisk rum til at komme med mere uklare meldinger omkring det russiske gasprojekt. Men herom senere.
    Ivan Pljustj påpegede, at "vi skal til at lære at indgå aftaler". Ivan Abojimov gentog, at Rusland er interesseret i privatiseringen af de ukrainske gasrørledninger.
    Kyiv tager nu de økonomiske argumenter i brug i et forsøg på at overtale Rusland og de europæiske deltagere i det nye "antiukrainske" gasprojekt til at afstå fra at opføre en gasrørledning gennem Polen til Vesteuropa udenom Ukraine.
    Viktor Jusjenko indrømmede ganske vist i går, at han var af den overbevisning, at gasrørledningen udenom Ukraine ville blive opført under alle omstændigheder. "Kyivs argumenter om det økonomisk uhensigtsmæssige i at opføre en ledning forbi Ukraine vil ikke være afgørende", - konstaterede premierministeren efter præsentationen af den ukrainske olierørledning Odesa-Brody på seminaret "Olie-gas 2000" i Kyiv. Jusjenko har imidlertid ikke tænkt sig at opgive kampen mod det "antiukrainske" russisk-europæiske projekt. Han mener, at Ukraine kan tilbyde Europa noget der er bedre; nemlig en "mere effektiv økonomi og en mere effektiv rute". Desuden vil man betone det politiske aspekt i forhandlingerne, eftersom det står godt til med økonomien, skriver UP.
Det er ifølge den ukrainske regering kun 60-70% af den ukrainske gasrørlednings kapacitet, som i dag bliver udnyttet. Ifølge Jusjenko kan man "temmelig nemt" øge gastransitkapaciteten med 60 mia. kubikmeter gas om året, og med "ubetydelige investeringer" kan kapaciteten øges med yderligere 70 mia. kubikmeter. I øjeblikket transporterer Ukraine 100-120 mia. kubikmeter gas årligt til Europa. Men Jusjenko er klar over, at Ukraine "havner i en konkurrencesituation".
    Det er indlysende, at spørgsmålet om den nye "antiukrainske" gasrørledning vil blive drøftet under EU-kommissionens formand Romano Prodis besøg i Kyiv i november samt under forhandlingerne mellem Kutjma og hans polske kollega Kwasniewski.
    Polens præsident Aleksander Kwasniewski erklærede i går, at hans land kan gå med til at lade en gasrørledning gå gennem Polen. Polen kan imidlertid kun godkende en sådan beslutning, hvis "Ukraine også får mulighed for at udnytte de økonomiske fordele i dette projekt", - citerer Interfaks-Ukraina ifølge UP Polens præsident for at sige.
    Kwasniewski sagde desuden, at der ikke er tale om en betingelsesløs "geografisk deltagelse" fra ukrainsk side, men at landet "kan tage del i en eller anden form for joint-venture eller selskab". Det ville give Ukraine muligheden for økonomisk at deltage i oprettelsen og udnyttelsen af den nye ledning. Kwasniewski er af den opfattelse, at det ville være et "meget fornuftigt kompromis".
    Den russiske presse skrev op til valget i Polen i denne måned, at Warszawas holdning til den "antiukrainske" gasrørledning ville ændre sig efter præsidentvalget. EUs pres på Polen sker i lyset af Polens iver efter at blive fuldgyldigt medlem af EU hurtigst muligt. Desuden synes den milliard dollars årligt, som Polen kan få fra Rusland for transitten af russisk gas, at have overkygget de to præsidenters venskab, mener UP.
 

25.10.00. Budgetforhandlinger udskudt i to uger

1. viceformand for Radaen Viktor Medvedtjuk mener ikke, at der er nogen som helst anledning til at tale om en skærpelse af forholdet mellem parlamentet og regeringen i forbindelse med udskydelsen af budgetforhandlingerne-2001 i to uger, skriver avisen Fakty. Medvedtjuk dementer også antagelsen om, at budgetprocessen kan ende med parlamentsflertallets opløsning i et propræsidentielt og regeringtro flertal. Ifølge Medvedtjuk er selve påstanden om, at Radaens manglende vedtagelse af budget-2001 vil udløse regeringens afgang, absurd. "Regeringen kan og skal træde tilbage, hvis det ikke kan leve op til de opgaver, som står foran staten, nemlig udviklingen af vores økonomiske system", - understregede Radaens 1. viceformand.
    Formanden for det finanspolitiske konglomerat SDPU (o) måtte med beklagelse konstatere, at parlamentets forsøg på at fastlægge et klart tidspunkt for, hvornår lovbehandlingen af statens husholdningsbudget for 2001 skal være seneste afsluttet, nemlig inden 2. december, som gældende lovgivning også kræver det, har været forgæves. Afstemningen om budgetforslaget efter 1. behandling er blevet flyttet til starten af november, men Medvedtjuk mener ikke, at det er den store ulykke. Desuden er han af den opfattelse, at "det ville være mærkeligt" hvis Verkhovna Rada havde vedtaget dette dokument uden at medtage de "tungtvejende kritiske bemærkninger, som mange deputerede har fremsat".
    Anstødsstenen i statsbudgettet for 2001 er ifølge Fakty først og fremmest regeringens plan om at modtage indtægter i statskassen på hele 9 mia. Hryvna (1,8 mia. euro) fra privatiseringen af statslig ejendom til næste år. En række parlamentsmedlemmer mener på baggrund af Den statslige Ejenedomsfonds tal, at det vil være umuligt at få så stor en sum penge ind, eftersom selve proceduren i privatiseringen umuliggør indtægter i denne størrelsesorden. Det drejer sig om, at det rent fysisk ikke er muligt at privatisere den mængde statslig ejendom i løbet af et år, hedder argumentet.
    Desuden mener Medvedtjuk, at regeringen uanset utallige påmindelser fra parlamentets side endnu ikke har tilsendt lovforslag om ændringer i skattesystemet og mindskelse af skattetrykket, herunder en sænkning af momsen, skatten på overskud, personlig indkomst o.s.v. Budgettet bygger på den gamle skattebase, mener SDPU (o) formanden. Medvedtjuk mindede desuden om, at der under det fælles møde med præsidenten, som regeringsmedlemmer i sidste uge deltog i sammen med repræsentanterne fra flertallet, blev foreslået at drøfte problemet om en påbegyndelse af reformen af de mellembudgetlige relationer med repræsentanterne for regionerne.
    Det ser derfor ud til, at statsbudgettet-2001 endnu skal gennemgå en temmeligt vanskelig og modsætningsfyldt proces, hvor alle forslag skal vejes og afstemmes. Om det vil lykkes at afslutte processen inden 2. november og vedtage budgettet i 1. behandling er endnu uvist. Medvedtjuk sagde blot "lad os vente og se", men forsikrede dog om, at parlamentet uden tvivl vil nå til enighed med regeringen, og at statsbudgett for 2001 vil blive vedtaget i år.
 

26.10.00. Ukraine vil deltage i gaskonsortium

Ukraine har ikke noget imod byggeriet af den nye gasrørledning fra Rusland til Vesteuropa, men vil meget gerne være med i projektet. Det meddelte lederen af pressetjenesten i Ukraines udenrigsministerium, Ihor Hrushko. "Vi har ikke noget imod at være med i det russisk-italiensk- fransk-tyske konsortium, som planlægger at opføre en gasrørledning udenom Ukraine", - sagde Hrushko, der desuden bekræftede, at Ukraines og Ruslands regeringer er i gang med at udarbejde en langsigtet aftale vedrørende garantier for sikkerheden for transitten af den russiske gas til Europa samt en langvarig eneret til de ukrainske gasrørledninger.
    Det officielle Kyivs tilsyneladende ligegyldige holdning overfor byggeriet af den "antiukrainske" gasrørledning har medført, at Warszawa er begyndt at hælde i retning af en revision af sin hidtige modstand mod en gasrørledning udenom Ukraine. Ikke mindst nu, hvor Warszawas østlige ven er begyndt at styrke forbindelserne til Moskva. Ikke desto mindre er Polens præsident Kwasniewski tilsyneladende fortsat indstillet på et forsvar af ukrainske interesser. I et interview med vestlige nyhedsbureauer understregede han, at Ukraine skal deltage i fordelingen af indtægterne fra denne investering. Polen vil kun gå med til det russiske projekt, hvis Kyiv får del i indtægterne i en sådan virksomhed, sagde Kwasniewski. Han påpegede endnu engang, at Ukraine er Polens strategiske partner. "Vi vil meget gerne have, at Ukraine tager del i dette projekt herunder i økonomisk forstand som partner i et joint-venture med deltagelse af udenlandsk kapital eller indenfor rammerne af et almindeligt selskab", - erklærede Polens præsident. Samtidigt understregede han, at en sådan løsning ville være et godt kompromis, der tager hensyn til de forskellige stater afvigende interesser. Polakkerne bekræftede hermed endnu engang, at der ikke kan blive tale om nogen gasrørledning udenom Ukraine uden deres accept. Derfor foreslog Polen i sidste uge at indkalde til en international konference med deltagelse af Rusland, Ukraine og de vestlige lande for at opnå enighed om sagen.
 

26.10.00. Intet alternativ til omfattende energieffektiviseringer

Hver gang der i Ukraine bliver fremstillet en vare til 1 Hryvnas værdi, så bruges der 2 kilo brændstof. Ifølge Ukraines statslige program "Energibesparelser", som blev vedtaget i 1996, skal Ukraine blive totalt selvforsynende med energi inden 2010. Det skal ske gennem en halvering af landets brændstofsforbrug. I år er den statslige plan kun blevet opfyldt for 47% vedkommende.
    Det er tre gange billigere at spare 1 tons brændstof end at udvinde eller købe det. I dag bruger Ukraine over 200 mill. tons brændstof på et år. Heraf udgør gassen knap 70 mill. tons. Det er det dobbelte af, hvad man bruger i Frankrig, selvom man overhovedet ikke kan sammenligne de to landes BNP'er. Ifølge lederne af den ukrainske gassektor ligger hovedproblemet i kontrolsystemet. Af de 15.000 energitællere, som er blevet opstillet på virksomhederne, står allerede halvdelen i dag til at blive udskiftet.
    "Forøgelsen af præcisionen i målingen af gas med 0,5% vil give en ekstra tilvækst i bruttoproduktet på 6-7 mill. $ årligt", - siger næstformanden for energiselskabet "Naftohaz Ukrajiny" Vasyl Rozhanjuk. Ifølge udenlandske eksperter ligger problemet slet ikke i målingen. Forberedelsen til denne vinter har vist, at Ukraine som aldrig før mangler en præcis, rettidig og objektiv information om det, som foregår i landets brændsels-og energikompleks. "Målerne er blevet installeret, men problemet er ikke hermed blevet løst, - siger Dominique Fas, vicepræsident for selskabet "Shemberzhe", som har opsat halvdelen af energimålerne i Ukraine - Der er ingen økonomisk effekt. Og det skyldes fraværet af et system. Der er ingen der har tænkt sig at indsamle de data, der er fået, ingen bearbejder dem, ingen kræver penge ind".
 

26.10.00. Præsidentvalget i USA får ingen betydning

Ukraine skal overhovedet ikke bekymre sig om, hvorvidt USA holdning til Ukraine vil ændre sig, hvis George W. Bush afløser Al Gore som USAs præsident. Det mener ekspert i USAs valgsystem, dr. Edmund Bird ifølge UP. Bird fremsatte dette synspunkt forleden under en rundbordskonference i Kyiv i anledning af det kommende valg i verdens eneste supermagt. Bird understregede, at Al Gore og George Bush "i princippet ligger meget tæt på hinanden i synet på Ukraine". "Begge ønsker at se Ukraine som fredelig og blomstrende og som et land, der spiller en vigtig rolle i stabiliteten i hele regionen", - tilføjede eksperten.
    Samtidigt påpegede Bird, at demokraten Gore "har en personlig interesse og forståelse for Ukraine, mens Bush endnu skal til at lære meget [om Ukraine] og forstå, hvor vigtig Ukraine er". "Men de repræsenterer begge to en konsensus i politiske holdninger, desuden har Bush ingen ekstreme synspunkter, hvad det angår", - mener politologen beroligende.
    Den danske presse skriver imidertid tirsdag, at NATO-kortet nu er taget i anvendelse i den amerikanske valgkamp, idet Al Gores lejr beskylder Bush for at ville ødelægge NATO, fordi denne dels har foreslået at trække amerikanske tropper ud af Kosovo og Bosnien for at lade europæerne selv klare ansvaret for og finansieringen af disse fredsoperationer, dels har foreslået en forøgelse af USAs militære tilstedevæelse i andre dele af verden, især Golfen og Latinamerika. Hvis dette rent faktisk bliver Bush juniors politik i tilfælde af hans valg til posten, så vil der nok alligevel være en vis forskel, eftersom USA og Canada har en større forståelse for Ukraines problemer end de europæiske NATO-allierede, der i højere grad ønsker at satse på et militært samarbejde indenfor EU. Analysegrupper i Frankrig og Tyskland har ifølge avisen Den fornyligt udarbejdet udenrigspolitiske indstillinger, der kan være en spand koldt vand i hovedet på Ukraine, idet konklusionen i grove træk skulle gå ud på, at en integration af Ukraine i de vesteuropæiske strukturer forud for Rusland hverken er realistisk eller ønskelig.
 

26.10.00. Gasledning udenom Ukraine ligger år ud i fremtiden

Opførelsen af en gasrørledning udenom Ukraine er indtil videre kun en myte. Om den bliver opført elle ej er endnu uvist. Ikke alene er byggekonsortiet slet ikke dannet endnu, man har ikke engang foretaget teknisk-økonomiske beregninger, som skal vise om ideen er holdbar, skriver den ukrainske internetavis UP fortrøstningsfuldt. Det er Serge Buvier, der er repræsentant for direktionen i Gaz de France, som sammen med Gazprom og tre andre selskaber er sat i forbindelse med det "antiukrainske" projekt, der i et interview til UP fortæller om detaljerne i efterårets mest omtalte sag i Ukraine.
    "Beslutningen om hvorvidt et konsortium skal oprettes eller ej vil først blive truffet efter teknisk-økonomiske beregninger", - det er efter Serge Buviers mening hovedspørgsmålet her og nu. "I dag har vi kun ét projekt over gasrørledningen. Det konsortium af selskaber, som tager del i byggeriet, er endnu ikke oprettet. I dag har parterne kun truffet en aftale om at gå i gang med teknisk-økonomiske beregninger", - oplyste Buvier, der leder Gaz de France's Kyiv-kontor. Ifølge ham har Gazprom, Ruhrgas, Wintershal, Snam og Gaz de France i sidste uge ikke underskrevet nogen som helst beslutninger udover beslutningen om at gå i gang med projektberegningerne. Der er heller ikke truffet nogen aftaler om, hvilken andel de forskellige deltagere skal have i projektet.
    "Når vi får nogle tilbud, så studerer vi samtlige projekter, - sagde Buvier. "På baggrund af tendensen til væksten i gasforbruget i Europa, opstår spørgsmålet om spredningen af kilderne. Realiteten er i øjeblikket den, at hele den russiske gas, som Frankrig modtager, går igennem Ukraine". Samtidigt siger Buvier, at han ikke kan huske, hvorvidt Frankrig har haft problemer med gasmanglen. Selskabet modtager gassen på grænsen til Østrig og Tyskland. "Hvis der er nogle spørgsmål, så henvender vi os til Gazprom. Vi har ingen krav mod Ukraine i den forbindelse. Og vi ønsker, at Moskva og Kyiv selv skal løse deres problemer. For så vidt angår Gazprom, så er det en meget troværdig partner, som vi har arbejdet sammen med i et kvart århundrede".
    Samtidigt indrømmer Gaz de France's repræsentant, at selskabet studerer enhver gasforsyningsrute. Ifølge ham er de ukrainske gasrørledningers kapacitet for tiden ikke udnyttet fuldt ud. Men, indrømmer han, "jo flere energiforsyningskilder et land har, jo mere uafhængigt er det land".
    "Udover de tekniske beregninger bør der underskrives en aftale med transitlandene". "Først sagde polakkerne kategorisk "nej", derefter indrømmede de, at EU, som støtter ideen om en forøgelse af gasleverancerne, er en ligeså vigtig strategisk partner som Ukraine. Polakkerne forstår ligesom ukrainerne, at det godt kan betale sig at være transitland for gas", - siger det franske gasselskabs repræsentant.
    For så vidt angår de teknisk-økonomiske beregninger, så kan de i sig selv godt tage mindst nogle måneder. Man kender ikke omfanget af gassen, som skal løbe gennem den endnu ikke eksisterende gasrørledning. "Pr. dags dato har vi slet ikke påbegyndt de teknisk-økonomiske beregninger, - forklarer Buvier til UP. - I praksis går der som regel gerne nogle år fra udarbejdelsen af de teknisk-økonomiske beregninger til, at rørledningen bliver taget i brug. Mindst et år - det er helt sikkert".
    UP spurgte, om det kunne tænkes, at Gaz de France i stedet for at deltage i opførelsen af en ledning udenom Ukraine, tog del i privatiseringen af de ukrainske gasrørledninger, mindede Buvier om følgende: "Vi er parate til at se på hvilke som helst forslag". Men først skal Ukraine vedtage en lov om privatisering. "I bør få reguleret ind i jeres love, hvilket mål Ukraine i det hele taget har, hvilken gæld selskabet har, hvad investoren bør indfrie af gæld, hvilke garantier har han i overensstemmelse med loven og hvorvidt det vil være muligt at føre overskuddet ud af landet".
    Serge Buvier anser vurderingerne af det ukrainske gasnets kapacitet for at være temmeligt realistiske. "Det kan koste 26 mia. eller det kan koste det halve. Alt afhænger af, hvilken metodik man anvender under vurderingen, og hvad man skal medtage i den". For så vidt angår eneretten til gasrørledningen, så kan den kun blive aktuel i lande med en veludvilket lovgivningsbase.
    De ukrainske embedsmænd har ikke nogen entydig vurdering om, hvad der skal ske med de ukrainske gasledning. Tirsdag sagde brændsels-og energiminister Serhij Jermilov, at regeringen har gennemarbejdet koncessionsmuligheden "mere dybtgående". Men i parlamentet har en gruppe deputerede forberedt et lovforslag om privatiseringen af 49% af det ukrainske gasrørledningssystem, idet staten beholder aktiemajoriteten. Gazprom har meddelt, at man kun er interesseret i mindst 51% af aktierne.
 

27.10.00. Warszawa og Kyiv vil nedsætte arbejdsgruppe

Den første konklusion på den ukrainske premierminister Jusjenkos besøg til den polske hovedstad er, at Polen er så småt ved at indstille sig på at skulle vænne Ukraine til den "antiukrainske" gasrørledning, skriver den ukrainske internetavis UP. Jusjenko og hans polske kollega Jerszy Buzek vil nedsætte en arbejdsgruppe på regeringsniveau. Ifølge ukrainsk Tv skal arbejdsgruppen udarbejde en fælles position i forhold til den kommende gasrørledning, som Rusland ved hjælp af en række vesteuropæiske selskaber vil føre udenom Ukraine.
    Gårsdagens samtaler mellem Jusjenko og Buzek var for en gangs skyld ikke udpræget behagelige. Det skal måske ses i lyset af, at den borgerlige polske regering står svagt i meningsmålingerne, og at det forventes, at præsident Aleksander Kwasniewskis såkaldte ex-kommunister vil vinde det kommende parlamentsvalg i foråret 2001. Det kan så igen tyde på, at regeringens proukrainske holdning ikke er noget, der har kunnet rette op på de dårlige opinionstal.
    Få dage inden den ukrainske premierministers besøg lod den nyligt genvalgte præsident Kwasniewski antyde, at Polen ville ændre holdning i sagen om den "antiukrainske" gasrørledning. Premierminister Jusjenko skulle bl.a. bruge mødet i går til rent faktisk at konstatere denne holdningsændring. Det skal dog understreges, at polakkerne endnu en gang forsikrede Ukraine om, at Polen under alle omstændigheder vil forlange, at der bliver taget hensyn til Ukraines interesser. Men samtidigt blev Kwasniewski og Jusjenko under det efterfølgende møde enige om, at man ikke skulle forfølge politiske interesser, men kun økonomiske ditto med hensyn til projektet. Det er dårligt nyt for Ukraine, dels fordi projektet er politisk; nemlig et forsøg fra Ruslands side på at fratage Ukraine monopolet på gasforsyningen - et forsøg der dog er i overensstemmelse med EUs holdning, dels fordi Polen har store økonomiske fordele ved at lade den ny gasrørledning gå gennem sit territorium. En sådan ledning har Polen nemlig aldrig haft tidligere. Det kan betyde 1 mia. $ ekstra om året i den polske statskasse.
    Viktor Jusjenko gentog, at dt ukrainske gastransportsystem efter hans opfattelse har nok kapacitet til at transportere al den gas, der overhovedet nogensinde bliver nødvendig for Europa, fordi den nuværende kapacitet kun bliver udnyttet for 2/3 vedkommende. Der er nok ikke mange, der tror på Jusjenkos forsikringer om, at Europa er sikret via de ukrainske gasrørledninger.
    Polen har endnu ikke fået et svar på sin henvendelse til de europæiske lande om at indkalde til en international konference om opførelsen af den ny gasrørledning.
    Ruslands udenrigsminister, Igor Ivanov, meddelte i går, at et af hovedemnerne under præsident Vladimir Putins officielle besøg i Frankrig bliver spørgsmålet om "hvordan man kan bane vejen for gasrørledningen udenom Ukraine, uanset hvilke indvendinger Ukraine og Polen måtte have".
 

27.10.00. EBRD-præsident besøger Kyiv i næste uge

Præsidenten for den europæiske bank for genopbygning og udvikling (EBRD) ankommer til Kyiv den 2. november. Det vigtigste af de spørgsmål, som skal drøftes i Kyiv, handler om EBRD-kreditter til opførelsen af de to næsten færdigtbyggede atomreaktorer i Rivne og Khmelnytskyj, også kaldet R2 og K4. Det ukrainske atomenergiselskab NAEK "Enerhoatom" har underskrevet en protokol til kontrakten vedrørende færdigopførelsen af R2 og K4. I januar 2001 vil man endegyldigt beslutte, hvornår de to blokke skal tages i drift. Projektets hovedentreprenør er frankse "Franatom", tyske "Siemens SNP" og russiske "Atomstrojeksport". Ifølge det undertegnede protokol har man fastlagt prisen til 0,5 mia. $. Under normal finansiering vil færdigbyggeriet af R2 og K4 vare 1,5 år for hver reaktors vedkommende. R2 skal tages i drift i 2002, mens K4 skal begynde at arbejde i 2004. For så vidt angår sikkerhedsniveauet, vil de ny reaktorer svare til de europæiske standarder. Hvis Ukraine selv skal opføre de to reaktorer, vil prisen blive 700 mill. $. Hvis Ukraine skal låne sig frem til finansieringen, så kommer det til at koste næsten det dobbelte.
 

27.10.00. Anholdelse af deputeret bruges imod Jusjenko

Formanden for Verkhovna Radas udvalg for forretningsorden, Viktor Omelytj, har foreslået parlamentets formand Ivan Plustj at anmode Tysklands regering om at udlevere den ukrainske deputerede Viktor Zherditskyj. Zherditskyj, der er tidligere bestyrelsesformand for "Hradobank" blev for to uger siden anholdt i Hannover sigtet for tyveri af 86 mill. D-mark af de midler, som forbundsregeringen i 1993 tildelte ofrene for nazismen i Ukraine.
    Ukraines konsulat i Tyskland oplyste til ukrainsk Tv, at såfremt Viktor Zherditskyjs skyld bliver påvist, så risikerer han at tilbringe op til 10 års fængsel i Tyskland. I Ukraine er der forberedt et anklageskrift mod Zherditskyj. Men ifølge folkedeputeret Zherbitskyjs assistent i parlamentet er denne parat til at komme med en forklaring. "Jeg mener, at han er parat til at vende tilbage til Ukraine og forsvare sig, stå på Verkhovna Radas talerstol, give vidnesbyrd til Verkhovna Rada i stedet for at sidde der, mens der bliver hældt skidt udover ham her i Ukraine uden at han kan forsvare sig", - siger assistenten Juzefovitj. Det "skidt" som Juzefovitj henviser til er efter assistentens opfattelse materialer, som de seneste dage er blevet bragt i avisen Kievskie Vedomosti. Avisen, som menes at være nært forbundet med partiet SDPU (o), har brugt forsiderne til at indlede en afsløring af tyveriet af de ukrainske østarbejderes penge.
    "Vi forstår udmærket det ansvar der påhviler os, - siger redaktøren for den russisksprogede Kievskie Vedomosti, Mykola Zakrevskyj. - Vores modstandere og højtplacerede embedmænd vil være parat til ikke alene at forsøge på at gå imod os, men også sagsøge os. Vi er parate til denne udvikling, og derfor er alt det som bliver bragt i vores avis er veldokumenteret og disse dokumenter vil i den nærmeste fremtid blive bekræftet af rigsadvokaturets anklageskrift mod folkedeputeret Viktor Zherditskyj. Så vidt jeg er orienteret, har vicerigsadvokat Mykola Obikhod allerede givet navnene på de involverede og Zherditskyj hjælpere".
    Samtidigt påpeger eksperter, at Kievskie Vedomostis afsløringer i stigende grad får en politisk undertone. Avisen fremsætter nu beskyldninger om, at nuværende premierminister Jusjenko og den liberale tidligere økonomiminister Viktor Pinzennyk i sin tid mere eller mindre direkte medvirkede til svindelen med de tyske penge. "Jeg mener, at det er en provokation fra visse politiske kræfter", - siger Pinzennyks assistent i parlamentet, Ihor Grinev. - Som de kan se af publikationerne i Kievskie Vedomosti så er de vendt mod partiet PRP (Pinzennyks parti, red.) og den daværende formand for Nationalbanken[s bestyrelse] og nuværende premierminister Viktor Jusjenko".
    PRPs ledelse anser materialerne i Kyiv-avisen for at være politisk lejemord, men vil ikke sagsøge avisen, eftersom de som "er noget ved musikken" efter deres opfattelse næppe kommer til at stå til ansvar. "Dem der står bag disse materialer er reelt stiftere, - siger Grinev. - Så vidt jeg er orienteret, så er hverken Mykhajlo Brodsky (leder af partiet Jabluko, red.) eller Hryhorij Surkis (leder af SDPU (o), red.) dog formelt stiftere af avisen Kievskie Vedomosti. Der er derimod et selskab i udlandet, som befinder sig på de britiske Virgin Islands, og vi har ikke tænkt os at sagsøge de britiske jomfruøer".
 

30.10.00. Ny Tv-konflikt mellem parlament og regering

Ukraines statskomite for informationspolitik, der siden januar ledes af den nationalistiske forfatter Ivan Dratj, går nu åbenlyst til kamp imod det som kaldes "unionen af embedsmænd og oligarker", som fører lobbyvirksomhed for "public service" kanaler i Ukraine.
    Efter informationskomiteens opfattelse er Ukraine ganske enkelt "ikke klar til at få en public service kanal", uden at konkretisere hvorfor landet ikke er klart. Ivan Dratjs komite er desuden af den opfattelse, at ideen om at oprette en public service kanal i Ukraine vil føre til "negative følger". Det store dyr i åbenbaringen og ideologen bag "sammenbruddet" ser nationalistforfatteren Dratj i unionen mellem oligarkerne og lederen af den statslige Tv-og radiokomite, Vadym Dolhanov.
    Den 19. oktober vedtog Radaen med et flertal på hele 315 mandater loven "om oprettelsen af public service Tv i Ukraine. Ivan Dratjs næstformand Vitalij Ablitsov erklærede i fredags, at public service kanalen efter loven "fuldstændig lukkes ude fra Ukraines marked for reklamer". "Det er en fordel for de private kanaler, - sagde Ablitsov ifølge UP. Tidligere har Dratjs komite hævdet, at oligarkerne, en del af de folkedeputerede og lederne af de af dem kontrollerede massemedier dygtigt har udnyttet situationen, fordi de er "meget interesseret i at få et monopol over reklameindtægterne via fjernyset". Efter loven skal public service kanalen træde i kraft inden den 1.1.2002. Men ifølge repræsentanterne for Dratjs komite, er Ukraine som nævnt ikke parat til det, fordi "man ikke kan finde de nødvendige 150 millioner Hryvna (ca. 31 mill. euro)". "Det offentlige råd med deltagelse af repræsentanterne fra politiske partier og samfundsorganisationer", vil efter Dratj-komiteens mening heller ikke fremme udviklingen af Tv. "Hvordan har de tænkt sig at virke, når der er 100 politiske partier i Ukraine?", - spørger komiteen.
    En af hovedmændene bag loven om public service kanalen, formand for Radaens udvalg for ytringsfrihed "oligarken" Oleksandr Zintjenko fra SDPU (o) siger, at det kun er de rene dilletanter, der kan påstå noget sådant. "Man kan ikke have en situation, hvor statskomiteen for informationspolitik er fyldt med embedsmænd, som af og til ikke engang ved noget om informationsteknologier. Det er på tide, at lederne i komiteen træder tilbage", - sagde han i torsdags til avisen Den. "Der er ganske enkelt ingen informationspolitik i denne statskomite. De ved ikke, hvordan man skal udvikle informationsfladen. De tror, at man kan gøre det i kraft af en beskæring. I det hele taget er ideologien i statskomiteen for informationspolitik ikke en udviklingens men en beskæringernes ideologi", - sagde Zintjenko, der selv er medejer af Tv-kanalen "Inter".
    Det eneste, der nu kan redde Dratjs informationskomite fra den ulykke at skulle leve med en public service kanal, er et veto fra præsident Kutjma, som man da også inderligt håber på i statskomiteen for information. Omvendt betragter Oleksandr Zintjenko et sådant veto for at være næsten umuligt, eftersom loven allerede har opnået over 2/3 af stemmerne i parlamentet.
    Denne strid afspejler den igangværende magtkamp mellem oligarkerne i Radaen, dvs. primært fraktionerne SDPU (o), Jabluko og "Regionernes Genfødsel" og regeringen. Oligarkerne er utilfredse med, at informationskomiteen under Dratjs ledelse er gået til angreb på nogle af de aviser og medier, som kontrolleres af oligarkerne. Efter at Julia Tymoshenko helt er forsvundet ud af billedet i den offentlige debat, er det nu nationalisten Ivan Dratj, der tilsyneladende er blevet oligarkernes hovedfjende.
 

30.10.00. Jusjenko presser polakkerne til støtte

Kyiv har kun Warszawa tilbage at håbe på, skriver UP. Det skyldes, at sidstnævnte i sommers erklærede, at venskabet med Ukraine betyder, at Polen under ingen omstændigheder kan tillade at der bygges en gasrørledning udenom Ukraine (gennem bl.a. Polen). Premierminister Jusjenko fik under sit besøg i Polen i sidste uge den polske ledelses forsikring om, at man stadig står fast på den gamle erklæring. Men det hele kan ændres i dag, mandag, mener UP. Denne frygt bygger på, at der i dag finder et topmøde mellem Rusland og EU sted i Frankrigs hovedstad. Her deltager fra russisk side præsident Putin, mens EU selv har støttet ideen om at forøge de russiske gasforsyninger. Ifølge den russiske udenrigsminister Igor Ivanovs udtalelser torsdag i sidste uge, så har Moskva tænkt sig at gå direkte til angreb uden hensynstagen til Polens og Ukraines protester.
    Men det ændrer ikke ved den kendsgerning, at "praktisk talt samtlige polske ledere", som Viktor Jusjenko mødtes med i Warszawa kom med en "beslutsom" afvisning af byggeriet af den antiukrainske gasrørledning som formålsløs. Polens udenrigsminister Bartoszevski betegnede byggeriet som "en strategisk fejltagelse". Det er den ukrainske premierministers pressesekretær, Natalia Zarudna, der på vej hjem fra Warszawa refererede nabolandets holdning i sagen til Interfaks-Ukrajina. På vejen hjem kom den ukrainske regering desuden med følgende udtalelse: "Polen bekræftede beslutsomt sin holdning i sagen om gasrørledningen. Polen forsvarer sine nationale interesser, som falder fuldstændigt sammen med Ukraines interesser", - understregede Zarudna. Ifølge Jusjenkos talskvinde vil Warszawa og Kyiv nedsætte en arbejdsgruppe, som vil få en meget veldefineret opgave; nemlig at påvise det uhensigtsmæssige i byggeriet af en gasrørledning udenom Ukraine.
    Den polske præsident Kwasniewski sagde ganske vist i tirsdags, at Polen kan acceptere opførelsen af gasrørledning på betingelse af, at Ukraine deltager i projektet. Men hans forslag blev reelt afvist af den ukrainske brændsels-og energiminister Serhij Jermilov, som sagde, at "opførelsen af en gasrørledning udenom dens territorium under ingen omstændigheder ville være gunstig for Ukraine". Jermilov er samtidigt overbevist om, at beslutningen om at opføre den omtalte gasrørledning ikke vil blive truffet, før EU-kommissionen har drøftet sagen. Ministeren vil i denne uge rejse til Bruxelles for at overtale EU-kommissionen til at nedstemme planerne. I starten af november får Kyiv besøg af EU-kommissionens formand, Romano Prodi.
    Problemet med den "antiukrainske" gasrørledning vil endvidere blive drøftet på det møde, som skal finde sted den 10. november mellem Ruslands og Ukraines premierministre Kasjanov og Jusjenko. Desuden forsikrer Jusjenko, at der er gode muligheder for at forøge udnyttelsen af den ukrainske gasrørlednings kapacitet til mindst 80-90% efter forhandlinger med EU-kommissionen og EBRD, hvis chef ankommer til Kyiv den torsdag i denne uge. I øjeblikket bliver det ukrainske ledningsnet kun udnyttet for 2/3 af kapacitetens vedkommende, skriver UP.
 

30.10.00. Polen indtager en vent-og-se holdning

Efter Jusjenkos møde med præsident Kwasniewski gik sidstnævnte ikke ud til journalisterne, men lod sin ukrainske samtalepartner svare på journalisternes spørgsmål. Den ukrainske premierminister sagde bl.a., at de to parter var blevet enige om, at "tage det politiske aspekt ud af forhandlingerne". På den pressekonference, som Jusjenko holdt sammen med sin polske kollega premierminister Buzek, oplyste Buzek som nævnt at de to regeringer var blevet enige om at nedsætte en bilateral regeringskommission. Den ukrainske avis Fakty hæfter sig ved, at Buzek kom med denne oplysning, da det ukrainske nyhedsbureau Interfaks-Ukrajina spurgte ham om, hvorvidt hans land støttede byggeriet af den nye gasrørledning til Europa (udenom Ukraine). Fakty peger på, at svaret skal ses på baggrund af, at repræsentanterne for Polens regering tidligere har udtalt sig negativt om Ruslands planer om at bygge en gasrørledning gennem Polen og udenom Ukraine. Med andre ord kunne Jerzy Buzek, hvis regering tidligere udtalte sig meget kategorisk imod Ruslands planer, denne gang ikke direkte afvise, at Polen ville acceptere Ruslands planer. Ganske vist påpegede han, at Polen og Ukraine havde til hensigt, "strategisk" at forfægte de fælles  interesser i forhold til byggeriet af gasledningen. "Det er grundlaget for vores forhandlinger". Men hele den polske regerings og den polske præsidents attitude under Jusjenkos besøg tydede på, at polakkerne nu indtage en vent-og-se holdning. Det sker for at se, hvor langt Rusland kan få EU-kommissionen til at gå i forhold til et pres på Polen. Den nuværende situation er yderst gunstig for polakkerne, idet de nu bliver bejlet til fra alle sider. Hvis de siger "ja" til russernes planer, kan de se frem til 1 mia. $ ekstra indtjening om året. Hvis de siger "nej", vil deres situation i og for sig ikke blive værre, med mindre EU gør et medlemsskab afhængig af polsk accept af den russiske gasrørledning. Men Polen kan sagtens undvære et medlemsskab af EU, nu hvor de er blevet medlemmer af NATO.
    Et andet ikke uvæsentligt emne, som blev behandlet under Jusjenkos besøg, var det noget betændte problem omkring genopførelsen af et militært  heltemindesmærke på Lytjakovskyj- kirkegården i Lviv, en by som var polsk i mellemkrigstiden, og hvor tusinder af polske soldater, som døde i krigen mod Sovjetrusland i 1918-20, ligger begravet. Det mindesmærke, som Polen rejste på stedet i 1920erne, blev ødelagt under 2. verdenskrig. Viktor Jusjenko sagde efter samtalerne med sin polske kollega, at han var overbevist om, at mindesmærket "Ørnene" ville blive genoprettet (en del af de genopførte gravsten blev fornyligt demonteret under mystiske omstændigheder). Nu har Polen og Ukraine imidlertid ifølge Jusjenko opnået en aftale om de nødvendige arbejde på mindesmærket og er i gang med en "effektiv dialog". Ukraines regering vil nu bevilge penge til genopbygningen af mindesmærket. De to regeringschefer Jerzy Buzek og Viktor Jusjenko vil personligt overvåge rekonstruktionen af den polske heltemindesmærke i Lviv.

30.10.00. Kutjma udskifter guvernør i Kharkiv

Præsident Leonid Kutjma udnævnte torsdag Jevhen Kushnarjov til guvernør i den østlige Kharkiv-region, der grænser op til Rusland. Kushnarjov kommer fra en stilling som næstformand i partiet NDP, hvis mest prominente medlemmer er ex-premierminister og partiformand Valerij Pustovojtenko og Radaens nuværende formand, Ivan Plustj. Kushnarjov har tidligere arbejdet som vicechef for præsident Kutjmas administration, og spillede en fremtrædende rolle i den valgstab, der sikrede genvalget af Kutjma i november 1999. Kushnarjov afløser Oleh Djomin, der ironisk nok overtager posten som vicechef for præsidentens administration i Kyiv - en alt andet lige mere magtfuld men mindre udsat post end guvernørposten i Kharkiv. Djomin tilhører ligesom sin afløser  partiet NDP.
    Kutjma afviste i lørdags forlydender om, at der skulle ligge en konflikt bag udnævnelsen af Kushnarjov. Ifølge præsidenten er der ganske enkelt brug for nogle nye folk i regionen. "Friskt blod det er godt", - sagde Kutjma, da han blev bedt om at forklare udskiftningen af Oleh Djomin, og tilføjede, at "det gælder dog ikke præsidenten".
    Kutjma fløj lørdag personligt til Kharkiv for at præsentere den nye guvernør, hvis officielle betegnelse er formand for den regionale statsadministration. Præsidenten takkede hans forgænger for arbejdet som Kharkiv-regionens guvernør og understregede, at Djomin "har gjort meget godt for regionen". I den forbindelse var det, at præsidenten kom med den for Djomin glædelige nyhed, at denne nu skulle arbejde i præsidentens administration i Kyiv som administrationschef Litvins stedfortræder. Djomin får den administrative reform som hovedansvarsområde. "Han har også et mere langsigtet perspektiv, og det var bl.a. det vi talte om", - oplyste Kutjma.
    Med hensyn til Kushnarjov, så sagde Ukraines præsident, at denne "kan og vil gerne arbejde" og tilføjede, at han havde lavet den aftale med den nye guvernør, at dennes arbejdsdag blev på minimum 14-15 timer, oplyser UP med henvisning til Interfaks-Ukrajina. Kushnarjov svarede med at sværge på, at han ville arbejde sådan, så ingen "ville skamme sig" over det.
    Ifølge Ihor Zhdanov, der er direktør for politiske og retlige programmer under Ukraines center for Økonomiske og Politiske Studier, er det vanskeligt at pege på egentlige årsager til udskiftningen af Kharkivs guvernør: "Det er svært at tale om en målrettet personalepolitik i statsadministrationen". Med det er velkendt, at energiforsyningen har været et af de største problemer i regionen, "ja, der er ganske enkelt ikke energi nok i regionen". "Rygterne om udskiftningen af Djomin har stået på i et års tid. Han fik tilbudt forskellige poster, men ville ikke acceptere dem". Det er muligt, at Djomin denne gang ikke blev spurgt, selvom man må sige, at en post som vicechef for præsidentens administration med kontor i Kyivs centrum bestemt ikke en af de værste poster, man kan få i Ukraines administrative system.
 

31.10.00. Ukraine forsøges presset til privatisering af gasledninger

Ukraine, som efter USSRs opløsning i 1991 overtog den vigtigste del af det system af gasrørledninger som går fra Rusland til Europa, er havnet i centrum for et kompliceret geopolitisk spil med deltagelse af Rusland, EU og USA, skriver den russiske avis Vremja novostej i en opsigtsvækkende artikel, som UP lagde ud i går.
    "Umiddelbart, - skriver avisen, - har Rusland, der i næsten ti år har kæmpet for kontrollen med de ukrainske gasrørledninger, i dag de bedste chancer for at opnå succes. Den reelle trussel om opførelsen af en gasrørledning udenom Ukraine via Polen har skabt forvirring i den ukrainske ledelse, og præsident Leonid Kutjma kom med et par udtalelser til fordel for russerne. Men spørgsmålet er, om det ikke blot er varm luft fra den meget drevne taktiker Kutjma. Rusland har nemlig mange konkurrenter i denne sag. Og selvom den ukrainske premierminister Viktor Jusjenko taler om "en fælles udnyttelse af gasrørledningen med Rusland og Europa", betyder dette langt fra, at USA ikke også vil komme på banen som Ruslands direkte modspiller. Den amerikanske regering har gennem en årrække ført lobbyvirksomhed for det multinationale selskab "Shell"s interesser. I 1996 fremkaldte "Shell"s ønske om at privatisere det ukrainske ledningsnet en voldsom reaktion i parlamentet, som forbød privatisering af ledningen. I dag foreslår "Shell" en anden variant: selskabet får en eneret på 40 år til gasrørledningen (Shell får aktiemajoriteten og det russiske Gazprom højst 30% af aktierne). Den internationale Valutafonds memorandum fra 1999 opererer faktisk med, at de ukrainske gasrørledninger skal overdrages i koncession efter en licitation.
    Den nye amerikanske ambassadør i Kyiv, Carlos Pasquale, har fornyligt udtalt, at "privatiseringen af energisystemerne og den rationale administration af netværket af gastransportledninger" er en af de amerikanske hovedprioriteter. Ukraines nuværende premierminister Viktor Jusjenko anses for at være den primære fortaler for amerikanske interesser, og han er samtidigt overbevist modstander af en privatisering af gasrørledningen, men ville gerne overdrage eneretten (koncessionen) til den til amerikanerne.
    Ruslands potentielle europæiske partnere har heller ikke noget imod at få det maksimale ud af situationen. Således har en repræsentant for det franske selskab "Gas de France", Serge Buvier, i et interview til en ukrainsk avis udtalt, at det ikke kan udelukkes at EU vil sige nej til at opføre en gasrørledning udenom Ukraine, hvis vestlige selskaber får del i privatiseringen af den ukrainske gasrørledning, men på den betingelse, at Ukraine nedsætter prisen på gasrørledning og lovsikret spørgsmålet om gæld og udførelse af overskud. Hr. Buvier går ikke ind for koncessioner, eftersom disse efter hans mening kun kan blive effektive i lande med et udviklet lovgrundlag.
    Arrestationen af en ukrainsk deputeret fornyligt i Tyskland (Zherditskij), som sigtes for tyveri af penge til østarbejdere under 2. verdenskrig, bliver i Kyiv ligeledes sat i forbindelse med kampen omkring gasrørledningen. Sagen er den, at visse medier i Ukraine har sat den proamerikanske premierminister Jusjenko i forbindelse med svindelen.
    Kyivs holdning omkring privatisering eller koncession af gasrørledningen er dog fortsat uklar - og som sædvanlig, fristes man til at sige. Leonid Kutjma har ikke offentligt bekræftet Putins erklæringer efter de to præsidenters møde i Sotji. Nogle dage senere var Radaens formand Ivan Pljustj ligeledes tavs, da Ruslands ambassadør endnu engang understregede Ruslands ønske om at investere i privatiseringen af gastransportsystemet.
    Det villle sandsynligvis da også være politisk selvmord (p.g.a. anklager for at sælge ud af fædrelandet) at påtage sig ansvaret for en sådan beslutning. Derfor er det fristende at overlade udførelse af det planlagte på Viktor Jusjenkos skuldre, for dermed også at skade en farlig konkurrent ved de kommende præsidentvalg. Netop Jusjenko har altid været tilhænger af koncession af Ukraines gasrørledninger. På et møde fornyligt med parlamentsfraktionen "Regionernes genfødsel", som forener de indflydelsesrige gashandlende, erklærede Jusjenko at "ukrainsk ejendomsret og kontrol" over ledningen var en "uigenkaldelig position" hos regeringen. I et interview med  The Financial Times nogle dage senere kom han med den indrømmelse, at der kunne blive tale om en "privatisering af selve serviceydelsen - transport af gas". Men Jusjenko har næppe lyst til at blive en politisk selvmordspilot, og derfor er regeringen først og fremmest interesseret i en koncessionsløsning. Bl.a. har brændsels-og energiminister Serhij Jermylov allerede erklæret, at der foreløbigt "ikke er tilstrækkelige økonomiske begrundelser for en en privatisering".
    Premierministeren forsøgte forleden dag at overbevise polakkerne om, at de ikke bør gå med til en gasrørledning udenom Ukraine. Ifølge ubekræftede oplysninger tilbød han i stedet polakkerne at få andel i aktiekapitalen til olierørledningen Odessa-Brody, som næsten står klar. Jusjenko håber stadig på at kunne overbevise EU om at afvise Ruslands og Gazproms "antiukrainske" projekt. I stedet for foreslår han, at EU støtter projektet Torzhok-Dolina, som vil gøre det muligt at forøge transportkapaciteten i den ukrainske gasrørledning.
    Under alle omstændigheder, skriver den russiske avis, så vil hovedslaget i det geopolitiske spil stå omkring, hvem der får ejendomsretten eller eneretten over aktiemajoriteten i Ukraines gastransportsystem. Denne part i konflikten vil nemlig reelt kunne kontrollere Ukraine (ejeren af Ukraines gasrørledning vil desuden have det afgørende ord i Kyiv) og dermed en stor del af det gamle Sovjetunionen.
    Hvis kontrollen ender hos amerikanske selskaber, så vil Washington opnå kontrol med de centralasiatiske og transkaukasiske olie-og gasressourcer årtier frem i tiden. Samtidigt med det kommer USA til at kontrollere energiforsyningen til Europa, eftersom samtlige af de store energiprojekter i det 21. århundrede er bundet op på Ukraine, uanset om det så drejer sig om den turkmenske gas eller den kaspiske eller kazakiske olie.
    Ifølge den amerikanske geopolitiske strategi har Ukraine, som har et solidt økonomisk potentiale, altid skullet spille rollen som en modvægt til Rusland og russisk indflydelse. Udover metalindustrien har Ukraine en koncentration af de største virksomheder til fremstilling af rør, som Kyiv ifølge vicepremierminister Julia Tymoshenko kunne udnytte til opførelsen af en alternativ gasrørledning fra Turkmenistan. Dette endnu langsigtede projekt repræsenterer en alvorlig trussel mod Rusland, som før eller siden vil kunne få konkurrence på energiforsyningens område fra de centralasiatiske republikkers side og miste den fordums indflydelse i de af SNG-landene, som i dag er totalt afhængige af russisk brændstof. Hvis gasrørledningen imidlertid bliver privatiseret af Rusland, så vil Kyivs ambitioner om at opføre en gasrørledning fra Turkmenistan blive til utopi, idet denne i så fald kun vil blive rentabel, hvis den bliver tilsluttet til det ukrainske gasrørledningsnet. Med andre ord: Hvis Rusland får kontrollen med de ukrainske gasrørledninger, så kan Vesten og især USA godt vinke farvel til planerne om at svække dets indflydelse blandt de forhenværende Sovjetrepublikker.
    Et kompromis kan blive, at Rusland f.eks. får en gasrørledning udenom Ukraine, mens Vesten får kontrollen med den eksisterende ukrainske ledning. Men Moskva kan så forsøge at spille Vesten et puds ved at lave en underhåndsoperation med Leonid Kutjma, som bygger på en mundtlig aftale eller hemmelige protokoller. Visse informationer om, at Rusland er parat til at sælge gassen til Ukraine til halv pris, idet resten går ind som betaling for den fremtidige gæld for gasrørledningen, er allerede sivet ud til pressen. Men her kan Rusland nemt blive taget ved næsen, som Rusland er blevet taget ved næsen før af Ukraine, der før har lovet at sælge ukrainsk ejendom til Rusland som afdrag på gælden for modtaget eller stjålet russisk gas. Det kan ikke udelukkes, at Ukraine erklærer denne form for gældsbeviser for ugyldige og tilbyder Rusland at privatisere sin gasrørledning for likvide midler.
    I en anden artikel udtrykker den russiske avis Vremja novostej sin tvivl om, hvorvidt gasrørledningen udenom Ukraine overhovedet bliver til noget. "Selve EU har ikke nogen enig linje i sagen om, hvor de øgede mængder gas skal komme fra. Nogle lægger vægt på skabelsen af betingelserne for en fri konkurrence. Andre er bekymrede om at sikre forsyningernes sikkerhed samt hensynet til miljøet. Sverige har således med henvisning til miljøhensyn blokeret for "den nordlige rute, som længe er blevet drøftet" - nemlig en gasrørledning fra Rusland til Tyskland gennem Skandinavien. Et projekt, der i øvrigt har en del tilhængere i Bruxelles.
    Samtidigt er Norge i tvivl om, at hvor realistisk et hurtigt byggeri af en ny ledning gennem Polen og Slovakiet, som skulle transportere russisk gas til Europa, vil være. Nordmændene, som har specialiseret sig i brændstofsudvinding i havet, ved bedre end nogen andre, hvor mange undervandsklippesten der kan bremse en realisering af den ny gasrørledning".
 

31.10.00. Kutjma støtter skattevæsenet imod regeringen

"Dem som ikke kan lide skattefolk, er dem, som skattefolkene har fået skovlen under", - sagde Ukraines præsident Kutjma i går under en improviseret pressekonference efter markeringen af  fireåret for oprettelsen af Ukraines skattevæsen.
    Adspurgt af journalisterne om, hvorfor skattefolk efter hans mening ikke er populære i Ukraine, svarede præsidenten: "Skattevæsenets negative image bliver skabt af personer, som skattevæsenet har afsløret og kræver af dem, at de betaler deres skatter. Skal de så elsker dem? Nej". Dem, som snyder i skat, vil efter Kutjmas mening gøre alt for at "udbrede informationer om skattefolkenes negative image i offentligheden". Men efter alt at dømme kender præsidenten ikke navnene på disse personer, skriver UP, eftersom han oplyste, at de har nok penge og massemedier, som de kontrollerer.
    Internetavisen UP skriver, at de endnu ikke er stødt sammen med skattevæsenet. Men de af deres bekendte, som har været mindre heldige og som det ville være meningsløst at anklage for bevidst skattesnyd, fortæller grusomme historier om skattefolkenes nidkærhed. Alt dette skaber et negativt image for skattevæsenet, hvis præsidenten skulle være i tvivl.
    Efter at have udtalt sin tilfredshed med skattefolkenes arbejde i Ukraine, erklærede Kutjma, at skattevæsenet i Ukraine de senere år har taget "et kollosalt skridt fremad". "I dag er skattetjenesten blevet en tjeneste i ordets positive betydning. Skattevæsenets ledelse fortjener al ære og ros for det", - refererer Interfaks-Ukrajina præsidentens ord.
    Desuden støttede Kutjma skattechef Mykola Azarov i hans aktuelle strid med regeringen omkring statsbudgettet og energisektorens nøgletal, idet hans sagde, at "der er intet grundlag for at sætte spørgsmålstegn ved det sandfærdige i skattefolkenes informationer omkring brændsels-og energikomplekset". Det kan opfattes som et vink med en vognstang til sikkerhedsrådets sekretær, Jevhen Martjuk, som har fået til opgave at sammenstille den rapport, som skattevæsenet er kommet med om situationen i brændsels-og energikomplekset, med de data som regeringen har fremlagt. Ifølge UP, som i øvrigt er kritisk overfor Martjuk, har Martjuk noget overraskende informeret præsidenten om visse uoverensstemmelser i skattechef Azarovs rapport.
    Præsidentens forsikringer om, at han "ikke kan komme med de konklusioner, som kommissionen skal komme med", er herefter ikke meget værd, mener avisen. Præsidenten har blandet sig i konflikten og valgt skattevæsenets side. Og det betyder ingenting, at han så efterfølgende bad journalisterne om at vente nogle dage til resultatet af kommissionens arbejde.
    Inden den 1. november skal sekretæren for det nationale sikkerheds-og forsvarsråd, Jevhen Martjuk, komme med en rapport om sin undersøgelse af striden mellem skattevæsenet og regeringen til præsidenten, Radaens formand Ivan Pljustj og premierminister Viktor Jusjenko. På den baggrund ligner historien med Martjuks foreløbige udmeldning og Kutjmas "vink med en vognstang" et veltilrettelagt forløb, der yderligere skal undergrave den provestlige regeringschef Jusjenkos position. Også set i lyset af, at Kutjma i går gav sine underordnede det råd, at "man skulle rejse mindre til Europa og i højere grad vende blikket mod Rusland og Hviderusland, hvor man venter på os og gerne vil samarbejde". Kutjma har selv lige været på officielt besøg i Portugal.
 

31.10.00. Oppositionel avis i Rivne angrebet

En demonstration foran den oppositionelle avis Rivne Vetjirne i byen Rivne i det vestlige Ukraine, udviklede sig i går til en vandalisering af avisens redaktionslokaler. Et halvt hundrede personer demonstrerede deres utilfredshed med, at avisen havde genoptrykt en række artikler fra diverse Kyiv-aviser, som efter demonstranternes opfattelse tilsværtede den ukrainske nationaskjald Taras Shevtjenkos navn. Demonstranterne indledte protesten med at råbe slagord, men gik herefter over til at knuse ruderne i redaktionens bygning og rive skilte ned for til sidst at storme lokalerne. Angrebet resulterede i, at redaktionens lokaler blev smadret, mens lederen af det lokale elitepoliti "Berkut" blev såret af et stenkast. Ifølge politiet, som ikke gjorde noget særligt for at standse mængden, vil man en af de nærmeste dage tage stilling til sigtelser for overtrædelser af straffeloven, når man har studeret videooptagelserne fra urolighederne.
 
 


Copyright (c) Dansk-Ukrainsk Selskab og Ivan Nester