Relationerne mellem Danerriget og Østerleden (Ukraine) fra vikingetiden til Valdemarerne.
  • Relationerne mellem Danmark og Østerleden (Ukraine) fra vikingetiden til Valdemarerne.

af Ivan Nester, historiker, cand. mag. (jan. 2023, den oprindelige udgave er fra nov. 2018)




    1. Jernalderen og

             Vikingetiden

         2. Valdermarerne

    • Kontakt med Sortehavsregionen allerede i det 2. århundrede. Glasskål fundet i Uppåkra.
    • Den skånske konge Ivar Vidfavnes datter Aud er stammoder til de to danske kongehuse – Lejre og Jelling/Skjoldungerne og den frisiske linje.
    • De to danske kongehuse
    • Den hedenske danske/skånske kongerække, 400-800-tallet.
    • Uppåkra i Skåne.
    • Nordens største jernalderboplads. Menes at have været et magtcentrum fra omkring 100 f.Kr. til det 11. århundrede e.Kr. Beliggende lige syd for Lund.
    • En stor udgravning udføres af Lunds Universitet i perioden 2022-2025.
    • Beskrevet som et gods - en stor landlig hovedgård med en religiøs funktion og med et stort opland, som husede krigere, håndværkere, livegne og gæster.
    • Et 44 hektar (665 x 665 meter) stort område, svarende til 80 fodboldbaner. Der er kun udgravet 0,2 pct.
    • En stor hal er grundlagt i 400-tallet e. Kr. Hallen minder om andre store haller i bopladser som Gudme, Tissø og Lejre. Hallen har været en et stormandssæde i mange generationer. Hidtidige undersøgelser viser, at hallen er blevet genopført mindst fem gange i løbet af en periode på omkring 500 år. Hallen har været et stormandssæde til en kongeeller jarl, der har haft kontrol over sandsynligvis det meste af Skåne.
    • Uppåkra lå strategisk placeret mellem Øresund mod vest, Høje å mod nord/nordøst, et moseområde mod sydøst og Sege å mod syd. (ca. 6000 hektar)
    • Modeltegning af Uppåkra i Skåne
    • Saxos ”Gesta Danorum”.
    • Gesta Danorum (eller Danernes bedrifter, Saxos Danmarkshistorie, Saxos Danmarks Krønike) er en krønike over dansk historie. Færdig i ca. 1200.
    • Kilder: Skjoldungesagaen, andre islandske sagaer og Den Angelsaksiske Krønike. Øvrige kilder er Adam af Bremen, Roskildekrøniken, Svend Aggesens danmarkshistorie, Absalons personlige beretninger, samt runeindskrifter.
    • Saxos ”Gesta Danorum”.
    • I Sverige er man skeptisk overfor Saxo og de islandske sagaer som kilder. I Norge er man derimod vildt begejstret for de islandske sagaer. Saxo bygger i vid udstrækning på de islandske sagaer.
    • Saxos Danmarkskrønike (1979-udgaven) består af 2 dele.
    • Første del er på i alt 425 sider og handler langt overvejende om det hedenske kongehus, som havde byen Lejre på Sjælland som hovedsæde.
    • Jelling-kongehuset overtager først definitivt magten med Gorm den Gamle og Harald Blåtand (i 900-tallet).
    • Lejre havde en unik strategisk placering: svær at indtage, men centralt placeret tæt på flere isfrie havne og med et relativt stort opland og dermed befolkningsfundament.
    • Lejre og Uppåkra. Rekonstruktioner.
    • De største skibssætninger i Norden findes nær Ystad i Skåne og i Lejre på Sjælland.

    1)Ales sten ved Løderup, øst for Ystad i Skåne. Det formodes, at den er rejst omkring år 500 f.Kr., og der er fundet trækul, som kulstof-14-prøver har dateret til 1500 f.Kr.

    2)En skibssætning af samme dimensioner findes i Lejre på Sjælland. Udgravninger på stedet har vist flere grave.

    3)Lejre var i vikingetiden et vigtigt kultsted, og Ales sten kan have haft samme status.

    Tidlig begravelse skik i Skandinavien, Nordtyskland og de baltiske lande. Graven eller kremeringsstedet var omgivet af plader eller sten i form af et skib. Skibene varierer i størrelse og er rejst fra c. 1000 f.Kr. til 1000 e.Kr.

    • Gravhøje. Skjoldungen Holger Danskes grav menes at ligge ved Rönneberga, i nærheden af Landskrona i Skåne.
    • Lejre - arkæologisk flyvetur med drone (5. august 2017)

    https://m.facebook.com/story.php?story_fbid=1394849510611780&id=100002602328948

    • Saxos 1. omtale af ”ruthenerne” (ukrainerne). 3. bog. Den mytologiske del.
    • Odin – den nordiske gud – bejler til Rind, Ruthenerkongens datter, for at hun skal føde ham en afløser for sønnen Balder, som Lejre-kongen Hød har dræbt i et slag. Rind afviser Odin gang på gang. Ved at bruge alskens list og trolddom opnår Odin sig adgang til Rinds leje og besvangrer hende. Hun føder ham sønnen Bue.
    • Bue dræber Hød i et slag (i Ukraine), men dør lige efter af et banesår. Ruthenerne (ukrainerne) opkaster en mægtig gravhøj over Bues lig.
    • Inden sin død beder Hød om at udnævne sønnen Rørik til konge efter ham.
    • Guderne jager Odin i landflygtighed, fordi han i deres øjne har besmittet sin guddommelige værdighed ved at attrå Rind og på svigagtig vis at tiltuske sig adgang til samleje med hende.
    • Saxos 2. omtale af ”ruthenerne” (ukrainerne). 5. bog. Kønugaard.
    • Frode den 3., som er konge i 50 år, besejrer ruthenernes flåde under et felttog til Østerleden og påtvang dem dansk overherredømme.
    • ”Han foreskrev også ruthenerne at føre krig på de danskes vis og forbød dem at tage sig nogen hustru, uden at købe hende, thi han mente, at det ægteskab, man tilkøbte sig, vilde blive mere at lide på”.
    • Efter at have besejret hunnerne, underlæger Frode sig hele Baltikum (Estland og Kurland) og Ruthenien. ”Han udnævnte Olimar, Ruthenernes konge, til statholder i Holmegaard (Novgorod) og Ønev til statholder i Kønugaard (Kijev)”, mens den anden Ruthenerkonge Dag fik herredømmet over Estland.
    • ”Frode [3’s] rige omfattede nu imod øst Rusland og nåede mod vest til Rhinen”.
      Kijev-riget på Saxos tid: Når Saxo taler om ”Rusland” og ”russere” refererer han formentlig til den centrale og nordlige del af Kijev-riget.
    • Saxos 3. omtale af ”ruthenerne” (ukrainerne). 6. og 7. bog. 700-tallet.
    • ”…skal han (Stærkodder – en gennemgående sagnfigur i Første del, red.) være kommen til verden i det land, som Sverige grænser op til imod øst, hvor nu de barbariske ester og andre folkefærd vidt og bredt bo i mængde”.
    • Kurlænderne, semberne og sangalerne omtales også som ”østerlændinge”. ”Længere mod øst bor russerne”.
    • ”I de dage hjemsøgte en ruthensk viking ved navn Rød skammeligt vort fædreland med plyndring og grumhed. Han var så glubsk, at medens andre dog ikke kunne nænne at plyndre deres fanger helt ind til skindet, anså han det ikke for utilbørligt også at plyndre dem for de klædningsstykker, der dækker dele af legemet, som blufærdigheden byder at skjule. Derfor plejer vi endnu at bruge ordet Røde-ran for at betegne et meget groft og umenneskeligt røveri”.
    • Saxos 4. omtale af ”ruthenerne” (ukrainerne). 7. bog. 700-tallet.
    • Skåningen Borkar – ifølge Saxo er han far til kong Halfdan og farfar til kong Harald Hildetand – er på det tidspunkt hersker i daneriget. Han angriber den ruthenske viking Rød og slår ham ihjel, men dør senere af et banesår, som Rød påfører ham. Halfdan bliver ny konge.
    • ”Da kong Halfdan fandt ud af, at der rasede en krig mellem svenskekongen Alver og Ruthenerne, drog han på stående fod til Rusland, tilbød landsens folk dér sin bistand og blev af alle modtagen med den størst ære”.
    • Halfdan opholder sig længere tid i Rusland, men drager tilbage til Lejre for at forhindre, at hans hustru Gyrithe render med en fremmed. Gyrithe er nemlig den sidste Skjoldunge.
    • Saxos 5. omtale af ”ruthenerne” (ukrainerne). 9. bog. 700-800-tallet.
    • Værd at vide: Halfdan redder Gyrithe, og hun føder ham sønnen Harald Hildetand. Harald Hildetand taber Bråvallaslaget i år 772 til sin nevø Sigurd (Sigfred) Ring, statholderen i Gøtaland, som overtager magten i daneriget og er således flere gange nævnt som ”danernes konge” i udenlandske årbøger.
    • Regnar Lodbrog (født ca. 795). Der er uenighed om, hvorvidt han er søn af Sigurd Ring.
    • Regnar Lodbrog og hans sønner drager mod Hellespontierne (Dardanellerne, vis kortet) og besejrer deres konge Dian i et slag. Dians to sønner er gifte med Ruthenerkongens døtre. Ruthenerne angriber nu Lodbrog for at hævne Dian. Også skytherne deltager i slaget på Ruthenernes side. (anakronisme fsva. omtale af Skythien. Krim ?).
    • Lodbrog og hans sønner vinder slaget. Hvidsærk bliver statholder i Skythien.
    • En krig mellem Hellespontiernes nye konge Daxon og Hvidsærks Skythien ender med, at Daxon myrder Hvidsærk. Regnar sejler med sin flåde til Rusland, fanger og forviser Daxon og vinder Ruthenernes sympati.
    • Regnar Lodbrogs og Gorm den Gamles anetavle ifølge Peter Lawætz (2017)
    • Dardanellernes placering.
    • Rørik/Rurik
    • Rørik/Rurik og Kijev-staten
    • Skriftlige kilder:
    • Nestor Krøniken (Kijev-krønikeskriver fra 12. årh.): Efter år 862 e.Kr. bliver den skandinaviske prins Rurik (kone: Ingerid) af lokale inviteret til Ladoga-området.
    • Ifølge vestlige kilder bliver Rørik af Hedeby i 867 e.Kr. drevet ud af Frisland af den tysk-romerske kejser.
    • Nestor Krøniken: I 882 e.Kr. sejler Ruriks søn Igor og hans værge Oleg en ledingflåde fra Novgorod via Dnipro til Kijev og erobrer Kijev. Rurik-dynastiet grundlægger Kiejv-staten.
    • Ruriks herkomst (iflg. Peter Lawætz)

     Rørik d. 714

      Harald (Hildetand) d. 770

      Rørik  d. 772  Halfdan d. 808 

      Harald (Klak)  Rørik  Hemming

      until about 1100  Harald  Rørik/Rurik

    • Danernes rige i Vikingetiden (det gule område): Jylland (inkl. hele Slesvig), Fyn, Sjælland og øerne samt Halland, Skåne og Blekinge.
    • Sejlruter fra Skandinavien til Konstantinopel i vikingetiden.
    • Fra Østersøen sejlede man via Ladoga søen og Ilmen søen eller via Vestlige Dvina (Daugava) til Dnipro-floden og videre til Sortehavet.
    • "Vikingetidens vigtigste rasteplads” var Gnezdovo lidt vest for Smolensk.
    • Ved Gnezdovo krydsede skibene over til Katyn-floden - en biflod til Dnipro-floden – og sejlede videre sydpå, enten til Kijev (Kønugaard) eller videre ud i Sortehavet og derfra til Konstantinopel (Miklagaard).
    • Dette var en aktiv handelsrute, indtil den blev afbrudt af Pechenegerne i 1068.
    • Vikingespor i Gnezdovo og Centrale Ukraine
    • Ruriks efterkommere - Nestors version

      Rurik d. 880

      ~ Ingerid  Oleg d. 912

       Igor b. a.878, d. 446

      ~ Olga from Pskov

      Sviatoslav

      Jaropolk  Oleg  Vladimir the Great

    • Ruriks efterkommere - Peter Lawætz’ version

    Rurik/Rørik d. 880

       ~ Ingerid Helgesdatter

    Oleg/Helge d. 912

    Igor/Ivar d. 946  [Rurik]

      ~ Olga from Pskov

    Oleg/Helge d. 943       Olga     Igor/Ivar       Akun/Håkon

          ~ Volodislav

            Sviatoslav

    • Pause/spørgsmål
    • Værd at vide:
    • Danerne udgør grundstammen i Kijev-fyrstens livvagt. (jf. Thietmar von Merseburg, ca. 1015). Omkring år 1000 blev danere og skandinaver kaldt ’varæger’. Mange af dem skabte sig en karriere i kejserstaden Konstantinopel, det nuværende Istanbul, eller i Kijev som frygtede elitekrigere i den kejserlige eller fyrstelige paladsgarde.
    • Nogle har nok slået sig ned og er blevet helt assimileret, men mange vendte efter en årrække hjem med rigdomme og erfaringer fra det fremmede. Dette særlige system opstod senest i 800-tallet og fungerede med skiftende intensitet helt til omkring 1200, og varægerne i [Kijev-staten] og i Byzans havde hele tiden tæt forbindelse med hinanden. (Kurt Villads Jensen i 1. udgaven af ”Politiken Historie” 2018).


    • Den tyske Biskop Thietmar von Merseburg skrev om markant dansk tilstedeværelse i Kijev i 1018 (starten af Yaroslav den vises regeringstid).

    • "I denne store by, hovedstaden i riget, findes der mere end 400 kirker og otte markeder; antallet af indbyggere er ukendt. Som i hele landet sammensættes de af stærke, bortløbne trælle, der kommer alle vegne fra, men især af kampdygtige daner, der indtil nu har modstået petjenegernes angreb og også har besejret andre fjender. (Fritz Wolder, 2017, s. 86).
    • ”Røde orm” – historisk roman i to dele om skånske vikinger beskriver også en rejse ad Dnipro-floden.
    • Saxos 6. omtale af ”ruthenerne” (ukrainerne). 11. bog.
    • Knud den Hellige (1080-86) fortsætter for fuld kraft krigen i Østerleden – mod Kurerne, Esterne og Semberne - men mest for at udbrede kristendommen.
    • Haralds, kongen af Englands, datter [Gytha av Wessex], bliver gift med ”Russerkongen Valdemar”. Saxo refererer her til storfyrst Volodymyr Monomakh af Kijev (Kijev-storfyrste i 1113-1125).
    • Saxo: ”En dattersøn af ham [Volodymyr Monomakh af Kijev] er vor konge [Valdemar den Store], som ikke blot har arvet hans blod, mens også hans navn; således randt Englands og Østerledens kongeblod sammen i ham, som vi priser os lykkelige ved at kalde ham vor konge, og som er en pryd for begge de folk, han stammer fra.
    • Saxos 7. omtale af ”ruthenerne” (ukrainerne). 12. og 13. bog mm.
    • ”Erik Ejegod (1095-1103) drager til skibs gennem Rusland til Byzans”.
    • Knud [Lavard] (hertug af Slesvig 1115-31) – søn af Erik Ejegod - ”drager i viking i Østerleden og hærger dér i svenskernes lande”.
    • Saxos viden om Valdemars familie i Kijev-riget taget i betragtning må hans brug af ordene ”Rusland” og ”Ruthenien” i flæng som nævnt hentyde til Kijev-statens område omtrent på Valdemars bedstefars, Mstislavs, tid.
    • Kijev-riget (Kyivska Rus’) -
      882-1240 e. Kr.
    • Værd at vide:
    • Saxos Danmarkskrønike (1979-udgaven) består som sagt af 2 dele.
    • Anden Del er på 330 sider, og af disse handler 209 sider om Valdemar den Store, inkl. den borgerkrig (1146-57), der bragte ham til magten.
    • Valdemar den Store er søn af Knud Lavard og Ingeborg af Kijev.
    • Knud Lavards bror Erik Emune (konge af Danmark i 1134-37) er de sidste 7 år af sit liv (1130-37) gift med Malmfrid af Kijev, som er søster til Knud Lavards hustru Ingeborg.
    • Kijev-prinsesser under borgerkrigen i Danmark i det 12. århundrede.
    • 3 prinsesser fra Kijev-riget, Ingeborga, Malmfrida og Sofia, var gift med magtfulde danske konger og prinser i 1100-tallet og bidrog dermed til Danmarks historie.
    • Danmark i det 12. århundrede (stifter)
    • Værd at vide:
    • Hertugen af ​​Slesvig Knud Lavard giftede sig med Ingeborga af Kijev i 1116. Ingeborg, var en Kijev-prinsesse, datter af prins Mstislav, som var en søn af Volodymyr Monomakhos af Kijev.
    • Værd at vide:

    1.Ingeborg føder sønnen Valdemar i byen Slesvig i 1131, kun 7 dage efter mordet på hendes mand, Knud Lavard, ved Ringsted.

    2.Ifølge historikeren Kurt Villads Jensen kan Ingeborg meget vel have forladt Danmark efter mordet på Knud Lavard. Hvis det er rigtigt, så bliver Valdemar opfostret i Kijev-riget.

    3.Men den officielle version har altid været, at Valdemar voksede op på Sjælland hos Asser Rig Hvide.

    • Erik Emunes hævn

    Den danske borgerkrig i 1100-tallet begyndte i 1131 med mordet på Hertugen af ​​Slesvig, Knud Lavard. Mordet blev begået af Knud Lavards fætter, Magnus, som var søn af Danmarks daværende konge, Niels.

    • Ingeborg af Kijev
    • I slutningen af 1130 forsøger hun uden held at forhindre Knud Lavard i at rejse til det møde på Sjælland, hvor han bliver snigmyrdet.
    • I 1137 efter Erik Emunes død afviser Ingeborg et forslag om at udråbe den 6-årige Valdemar til konge af Danmark. Dette viser, at selvom Valdemar voksede op hos Asser Rig, så havde hans mor stadig noget at skulle have sagt i forhold til den danske tronfølge.
    • Erik Emune (den mindeværdige) og Malmfrida af Kijev
    • Knud Lavards enke Ingeborga af Kijev var søster til Erik Emunes kone Malmfrida af Kijev, og begge var døtre af Mstislav af Kijev.
    • Erik Emune var gift med Malmfrida fra 1130 til sin død i 1137. Efter mordet på Knud Lavard i januar 1131 søger Erik Emune hævn for mordet.
    • Erik Emune var Knuds halvbror (begge var sønner af kong Erik Ejegod) og svoger.
    • Borgerkrigen mellem kong Niels og Erik Emune kulminerer med Slaget ved Fodevig i juni 1134 – et overset men skelsættende slag i landets historie.
    • Efter nogle indledende nederlag under borgerkrigen flygter Erik Emune til østlige del af Danmark, hvor han besejrer kong Niels og kronprins Magnus ved Fodevig i det sydvestlige Skåne i juni 1134. Niels og Magnus bliver overrasket af et lynangreb fra Erik Emunes hær på en helligdag- Eriks hær var forstærket med 300 lejede tyske ryttersoldater og ærkebiskop af Lund, Assers, hird.
    • Den danske ærkebiskop Asser tilsluttede sig Erik Emunes oprør, fordi han var utilfreds med, at kong Niels havde givet den tyske kejser overherredømme over Danmark, så ærkebiskop Asser pludselig blev reduceret til biskop og underlagt ærkebiskoppen af Bremen.
    • Erik Emunes og Malmfrida af Kijevs hævn.
    • Efter slaget ved Fodevig blev hele kong Niels følge, hans hof og de fleste danske biskopper myrdet af Erik Emunes folk. Den eneste overlevende mandlige arving i kong Niels’ slægt var den mindreårige Knud. Malmfrida kan have animeret Erik til at søge hævn, hvilket også var helt i tråd med datidens æresbegreber.
    • Som konge i Danmark i 1134-1137 var Erik Emune også ret brutal. Han startede udryddelseskrigene mod venderne. Han udførte det første kendte angreb på Oslo og brændte byen ned til jorden - muligvis som hævn for den norske konges dårlige behandling af Malmfrida. Erik blev myrdet i 1137 i Slesvig.
    • Valdemar I (Den store) og Sophia of Minsk. Minsk var dengang en del af Kijev-riget.
    • Efter 11 års borgerkrig overtog Knud Lavard og Ingeborgs søn Valdemar i 1157 magten i Danmark. Han var gift med Sophia of Minsk.
    • Valdemar var konge i 26 år og forenede det delte kongerige gennem en offensiv udenrigspolitik rettet mod de slaviske vendere.
    • Dronning Sophia blev beskrevet som smuk, dominerende og grusom. Ifølge folkesagn slog hun Valdemars elskerinde Tove ihjel og sårede hans søster Kirsten alvorligt, men dette er ikke bekræftet.
    • Værd at vide:
    • Valdemar den Stores regeringstid (1157-1182) var domineret af hans krige mod venderne.
    • Venderne var et slavisk folk, som boede i den nordlige del af det nuværende Tyskland.
    • Vendernes idelige røvertogter mod de danske kystområder udgjorde et sikkerhedspolitisk problem.
    • Værd at vide:
    • Valdemar forsøger at løse “det vendiske problem” én gang for alle ved at undertvinge venderne med vold og magt.
    • I løbet af Valdemars regeringstid gennemfører danerne mindst 25 større eller mindre togter mod venderne.
    • Valdemars søn Knud den 6. fuldender sin fars mission ved at umdertvinge venderne i 1185. Kirken og paven støtter danskernes angreb på venderne, fordi der også er tale om en udbredelse af den kristne tro.
    • 1. Den danske flåde efter en sejr over venderne.
      2. Absalon og Valdemar den Store indtager Arkona på Rügen.
    • Valdemar II (Sejr). Erobringen af Estland i 1219. Myten om Dannebrog.
    • Valdemar IV (Atterdag). Genforeningen af Danmark i 1340-1360 og den blodige erobring af Gotland i 1361.
    • Byzantinsk indflydelse i danske kalkmalerier fra begyndelsen af 1100-tallet.

    I flere af de ældste og falmede kalkmalerier fra begyndelsen af 1100-tallet aner man, hvordan billederne af kirkens stiftere fremstiller dem i tunge silkedragter med [ukrainske/ortodokse] eller græske broderier eller med krigerudstyr og hjelm som en varægergarder.


    Nogle af afbildningerne er tydeligvis inspireret af ortodokse ikoner, og billedernes oprindelige dybe blå farve stammer fra den ekstremt dyre sten lapis lazuli, som kom fra Det Byzantinske Rige. Disse kalkmalerier er særlig talrige på Sjælland og i Skåne og optræder i kirker, som er blevet udsmykket af kongefamilien eller af de absolut rigeste og mest indflydelsesrige stormandsslægter.

    2Pause/spørgsmål2Middelalderen og

    • Sæby Kirke ved Tissø på Sjælland og Gualöv kirke i Bromölla (da: Bromølle) kommune i Skåne (Guelev i Villand Herred).
    • Sæby Kirke, Tissø pastorat, Sjælland
    • Gualöv (Guelev) kirke i Bromölla (Bromølle) kommune i Skåne.
    • Konklusioner:
    • Et gennemgående træk hos Saxo er den overvejende respektfulde omtale af Ruthenerne og den overvejende negative omtale af balterne og slaverne/venderne, der ofte slet og ret bliver betegnet som ”barbarer”. Saxo lader skinne igennem, at Ruthenernes kongedøtre er ligeså ombejlede som de nordiske.
    • Saxos omtaler danernes brutale togter mod venderne, esterne, kurerne og sembrerne.
    • Det mest negative han siger om ruthenerne er, at de under et slag med Frode 3. havde en ineffektiv flåde og var dårlige krigere. Men ”Han foreskrev også ruthenerne at føre krig på de danskes vis”.
    • Konklusioner:
    • Kijev-staten var i årene 882-988 en hedensk vikingestat med det dynastiske arvefølgeprincip, hvor den til enhver tid ældste i kongeslægten stod til at arve tronen. Dette resulterede i utallige fejder og borgerkrige.
    • Vikingerne blev brugt som lejesoldater af de skiftende fyrster, der kæmper om magten. Således erobrede den senere prins Volodymyr den Hellige i 978 tronen i Kijev med en hær af danske/norske lejesoldater.
    • Efter Danmarks dåb i 963 måtte kong Harald bygge ringborge i de mere hedenske dele af Danmark for at konsolidere kristendommen.
    • Værd at vide: Willibrord og Lejre-kongen Angantyr (700-tallet).
    • Angantyr(latin: Ongendus) eller Agantyr var en dansk konge, som fik besøg af missionæren Sankt Willibrord omkring år 710. Angantyr ville ikke lade sig omvende, men gav Willibrord lov til at få 30 drenge med, som skulle lære om kristendommen og sprede den i Danmark.
    • Missionæren skriver at "han [Angantyr] var grusommere end et dyr og hårdere end sten", men hans rygte blev nok ikke bedre af, at han var fjendtligt indstillet over for kristendommen.
    • Angangtyr blev dræbt på Samsø sammen med elleve af sine brødre af Hjalmar, der også døde af kampen. 
    • Arkæologiske undersøgelser viser, at der var hårde kampe på Samsø år 728.