Om Ukraine



Om Ukraine


Efter den russiske invasion den 24.02.22:


EU's støtte til Ukraine


Demografisk udvikling


Ifølge de polske grænsemyndigheder har 13 millioner ukrainske borgere (pr. 01.08.23.) krydset Ukraines grænse med EU fra Ukraine siden den russiske invasion den 24.02.22. Tallet er renset for personer, der har krydset grænsen fra Ukraine mere end én gang. Ifølge normalt velunderrettede amerikanske kilder boede der i maj 2023 højst 22 millioner personer i den del af Ukraine, som kontrolleres af den ukrainske regering.


Før krigen boede der ca. 41 millioner mennesker i Ukraine (det er minus Krim, men inklusive hele Donbas). Situationen i februar 2024 er den, at ca. 14 millioner ukrainere er flygtet, ca. 8 millioner ukrainere bor i dag i de områder, som er annekteret eller kontrolleret af Rusland (udover Krim), og ca. 1 million ukrainere har enten mistet livet eller er sporløst forsvundet i løbet af krigen. Det giver giver ca. 18 millioner indbyggere i den del af Ukraine, som er kontrolleret af den ukrainske regering; nemlig ca. 78% af Ukraines internationalt anerkendte territorium. Ca. 2% af Ukraines internationalt anerkendte territorium er ubeboelige områder langs frontlinjen, mens Rusland kontrollerer ca. 20% af Ukraines internationalt anerkendte territorium. Rusland betragter ca. 22,5% af Ukraines internationalt anerkendte territorium som russisk (det er Krim, Donbas, Kherson og Zaporizizia).  


Vestlig hjælp til Ukraine


Status i april 2024: 

USA har doneret 68 milliarder euro til Ukraine, andre vestlige ikke-EU lande har tilsammen doneret 40,6 milliarder euros til Ukraine, mens det samlede EU har doneret har doneret 144 milliarder euros til Ukraine. 

I april godkendte den amerikanske kongres' begge kamre en $60,84 milliarder hjælpepakke til Ukraine, herunder $13,8 milliarder til køb af avancerede våben, $13,4 milliarder til genopfyldning af amerikanske våbenlagre, $11 milliarder til at støtte amerikanske allierede i regionen og yderligere $13,8 milliarder til at købe amerikanske forsvarssystemer til Ukraine. Yderligere 9 milliarder dollars vil blive tildelt det krigshærgede land som økonomisk bistand i form af lån, der kan eftergives af præsidenten med Kongressens godkendelse.


Indenfor EU er Danmark med sine 8,76 milliarder euro den næststørste bilaterale donor til Ukraine både i absolutte tal og målt som procent af BNP. Dog er Danmarks donation primært af ikke-militær art, mens stormagter som Tyskland, Frankrig, Polen og Italien både har bidraget med en stor mængde lejesoldater og våbenhjælp. Den hidtil vigtigste danske militære donation

er således de franskproducerede haubitzer Cæsar. 


I juni 2022 blev Ukraine godkendt som EU-kandidatland. Forhandlinger om et ukrainsk EU-medlemskab er i fuld gang. Ukraine skal opfylde mindst 30 kriterier for at blive fuldgyldigt medlem af EU. Ukraine er blevet fuldgyldigt medlem af EU's frihandelszone. Dvs., at alle ukrainske varer har fri adgang til EU's indre marked. Dette har medført protester fra landmænd i flere EU-lande.


Udenlandske donorers økonomiske støtte til den ukrainske regering nåede op på 31 milliarder dollars ($) i 2022  efter starten på den russiske invasion i februar. Ukraine har modtaget udenlandsk bistand til en værdi af 35 milliarder dollars i 2023 for at støtte landets budget, ifølge tal fra det ukrainske finansministerium.

EU ydede 16 milliarder dollars af dette beløb, hvor USA bidrog med 11 milliarder dollars og Den Internationale Valutafond yderligere 3,6 milliarder dollars. Canada og Japan bidrog med henholdsvis 1,8 milliarder og 1,5 milliarder dollars.


Ukraines BNP var i 2022 på højst 100 mia. dollars. 60 % af Ukraines statsbudget menes i dag at komme fra vestlige tilskud eller lån. I starten af 2014 udgjorde Ukraines gæld til udlandet 72 mia. dollars, hvilket svarede til 40% af landets BNP. I april 2023 udgjorde Ukraines gæld til udlandet 132 mia. dollars. Inden året er omme, forventes Ukraines udlandsgæld at stige til 170 mia. dollars. Selvom Ukraine har fået en del donationer, forventer man ikke at nedskrive noget af Ukraines nuværende udlandsgæld.


Ukraines officielle BNP udgjorde i 2021 ca. 160 mia. dollars. (Til sammenligning var Danmarks officielle BNP i 2021 på godt 2,5 billioner DKK, dvs. 2.500 mia. DKK, eller ca. 385 mia. dollars). I 2023 ser hjælpen til Ukraine ud til at fortsætte med uformindsket styrke: I løbet af januar 2023 har Ukraine modtaget 4,2 mia. dollars, hvoraf EU står for de 3 mia. dollars, mens USA står for resten af tilskuddet. Det betyder, at 80% af det ukrainske budget finansieres af udlandske lån og tilskud. I løbet af 2022 modtog Ukraine 32 mia. euro i støtte fra EU. I løbet af 2023 planlægger EU at tildele Ukraine 18 mia. euro, hvilket svarer til 1,5 mia. euro om måneden. Pengene skal bl.a. sikre, at Ukraine kan udbetale løn til sine offentligt ansatte. Desuden har Den europæiske fredsfond givet Ukraine 500 mill. euro til militære formål.


De reelle tabstal

Militærpersoner fra ca. 60 forskellige lande deltager i den ukrainsk-russiske krig på Ukraines side. Det samlede tabstal under krigen er primo oktober 2024 på ca. 2.400.000 personer (døde, invaliderede og sporløst forsvundne). Ukraines tab udgør ca. 1.800.000 døde, invaliderede og sporløst forsvundne soldater og ca. 150.000 døde civile, mens Ruslands tab er på ca. 450.000 døde, invaliderede og sporløst forsvundne soldater og et par tusinde civile. Dertil kommer ca. 30.000 døde og invaliderede frivillige fra NATO-lande og lejesoldater fra andre lande, der kæmpede på ukrainsk side. Begge parter hemmeligholder egne tab. I august 2023 vurderede forskellige amerikanske kilder, at ca. 350.000 ukrainske militærpersoner allerede havde mistet livet i krigen, mens ca. 2 millioner ukrainske militærpersoner var sårede, i større eller mindre grad. Også NATO hemmeligholder NATO-landenes tab i Ukraine. Flere højtstående NATO-officerer menes at være omkommet i Ukraine.


Den yderst velunderrettede ex-CIA analytiker Larry Johnson hævdede i et interview fra september 2023, at over 500.000 - måske 600.000 - ukrainske soldater er blevet dræbt i krigen mod Rusland.


















Lige inden den russiske invasion havde Ukraine ifølge Larry Johnson en af de bedste hære, hvis ikke den bedste hær, i Europa. Den var blevet trænet af NATO i 9 år. Ukraines hær havde et erfarent officerskorps og erfarne soldater. Men allerede i løbet af det første halve år af krigen blev næsten hele den mest erfarne del af den ukrainske hær dræbt eller invalideret. På grund af den russiske overlegenhed i artilleri og luftvåben lykkedes det russerne at dræbe ukrainske soldater i hobetal. For hver 1-2 russere, der døde, døde der 10-12 ukrainere. Det betød, at Ukraine var nødt til at mobilisere nye soldater til fronten, men disse soldater havde ikke den samme erfaring som dem, de skulle erstatte.


Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyi, offentliggjorde den 25. februar 2024 de officielle ukrainske tabstal. Ifølge Zelenskyi har Ukraine kun mistet 31.000 soldater og militsfolk som døde, siden krigens start den 24. februar 2022. Ukrainske eksperter mener, at præsidentens tal er bevidst vildledende for ikke at demoralisere den ukrainske befolkning og give russerne blod på tanden. Men denne form for vildledning er en legitim del af den værktøjskasse, som politiske ledere for et land, der forsvarer sig mod en angriber, er i besiddelse af. 


Dagen efter offentliggjorde den russiske forsvarsminister, Sergej Shojgu, Ruslands bud på de ukrainske tabstal. Ifølge Shojgu har Ukraine siden den russiske invasion den 24. februar 2022 mistet over 444.000 militærpersoner. Der er her kun tale om bekræftede dødsfald. Et stort antal ukrainske militærpersoner er selv ifølge de meget nidkære russiske militære myndigheder registreret som sporløst forsvundet - altså "missing in action". Ca. 300.000 ukrainske militærpersoner er desuden invaliderede, altså gjort ukampdygtige. Alene i byen Lviv opholder der sig mindst 100.000 invaliderede ukrainske soldater. Ifølge de seneste tal fra det russiske forsvarsministerium (oktober 2024) har Ukraine mistet 829.000 militærpersoner i krigen mod Rusland. Igen er der kun tale om bekræftede dødsfald. 


Mindst halvdelen af de dræbte ukrainere er "missing in action"

I slutningen af november 2023 kom en ukrainsk tv kanal til at indrømme, at over 1,16 millioner ukrainske soldater allerede var blevet dræbt eller sporløst forsvundne i krigen mod Rusland. Nyheden blev bragt som rulletekst, der kørte henover skærmen under en nyhedsudsendelse på "kanal 1+1", blev "selvfølgelig" optaget af blandt andet russiske efterretningstjenester og er derfor stadig at finde online på russiske hjemmesider (f.eks. denne: https://topwar.ru/231093-ukrainskij-telekanal-v-beguschej-stroke-pokazal-cifry-poter-vsu-s-nachala-rossijskoj-specoperacii.html?fbclid=IwZXh0bgNhZW), selvom alle ukrainske onlineressourcer for længst har fjernet den fra deres tjenester.


Hvis man lægger de russiske opgørelser fra oktober 2024 til grund og sammenholder dem med de ovennævnte uofficielle ukrainske, formentlig lækkede, opgørelser fra november 2023, så kan man udlede, at mindst halvdelen af de omkomne ukrainske soldater slet ikke er blevet registreret som døde og derfor er at betegne som sporløst forsvundne, eller "missing in action".


Vi kan således, her den 1. oktober 2024, konkludere følgende om de reelle ukrainske tabstal i krigen og Ukraines aktuelle væbnede styrker. Bemærk, at der selvfølgelig er tale om et skøn:

 

  • Ukraines væbnede styrker ved starten af krigen - den 24.02.2022: Ca. 300.000 soldater og militsfolk.

    (inklusive hjemmeværnet (TO) og ansatte i flåden og flyvevåbnet).

  • Ukrainere, som har meldt sig til at kæmpe for Ukraine i perioden feb. 2022 - oktober 2024: Ca. 1.000.000 soldater og militsfolk.
  • Registrerede dræbte (KIA) ukrainere i løbet af krigen: Ca. 750.000 soldater og militsfolk.
  • Sporløst forsvundne (MIA) ukrainere i løbet af krigen: Ca. 750.000 soldater og militsfolk.
  • Invaliderede/permanent ukampdygtige ukrainere i løbet af krigen: Ca. 300.000 soldater og militsfolk.
  • Mobiliserede i perioden feb. 2022- oktober 2024: (tvangsmobiliserede og mobiliserede som følge af den nye mobiliseringslov): Ca. 1.100.000 soldater og "siloviki" .
  • Antallet af kampdygtige soldater i Ukraines væbnede styrker pr. 01.10.24.: Ca. 350.000 soldater, militsfolk og ”siloviki” i alt, heraf har Ukraine ca. 100.000 soldater langs hele frontlinjen/kontaktlinjen, mens ca. 250.000 soldater befinder sig i baglandet og arbejder med logistiske opgaver eller venter på at erstatte de døde og sårede i den forreste frontlinje.
  • Ukraines ”siloviki”, dvs. ordenshåndhævere, der udfører opgaver i baglandet (pr. 01.10.24): Ca. 200.000 politifolk, nationalgardister og lign. (Skattepolitiet, Hvervningskontorer (TCK) og SBU), ca. 100.000 grænsetropper og ca. 100.000 beredskabsfolk og lign.


Lignende tal fra diverse militæreksperter:

Ifølge diverse militæreksperters beregninger, som blev offentliggjort i Telegram

https://t.me/infantmilitario/138930 den 15.10.24., rundede de ukrainske tabstal i midten af oktober 2024 1,8 millioner personer, heraf 780.000 registrerede døde (killed in action). Et lignende antal ukrainere er formentlig sporløst forsvundne (missing in action), men de resterende ca. 300.000 er invaliderede/ukampdygtige. Dette tal svarer nogenlunde til mine beregninger ovenfor.  



Ukrainere i Danmark


Statistik over ukrainere i Danmark sammenholdt med den mere generelle demografiske udvikling i Danmark findes kan læses her på hjemmesiden:

https://danskukrainsk.dk/udviklingen-i-antallet-af-ukrainere-i-danmark-i-perioden-2010-2020


https://danskukrainsk.dk/ukrainske-invandrere-og-efterkommere-i-danmark


https://danskukrainsk.dk/udviklingen-i-antallet-af-levendef-dte-ukrainske-efterkommere-andre-efterkommere-og-danskere


Før den russiske invasion i februar 2022 var Ukraine det land i verden, som modtog flest pengeoverførsler fra landsmænd i udlandet (også kaldet "remittances"). I 2021 overførte ukrainske gæstearbejdere 15 milliarder USD til hjemlandet. Det er rekord og 3 milliarder USD mere end i 2020. I 2019 overførte ukrainske gæstearbejdere 12 mia. USD, i 2018 - 10,5 mia. USD, og i 2017 overførte ukrainere i udlandet 9.3 mia. USD til hjemlandet. 


I dag er ukrainerne den 3. største immigrantgruppe i Danmark, kun overgået af tyrkere og polakker. Bemærk, at tallet både omfatter indvandrere og efterkommere (efterkommere er født i Danmark af indvandrere, idet ingen af forældrene både har dansk pas og er født i Danmark) Mere udførligt: https://danskukrainsk.dk/ukrainske-invandrere-og-efterkommere-i-danmark


Pr. 1 august i år havde ca. 46.300 ukrainere fået opholdstilladelse, viser en opgørelse fra Udlændingestyrelsen, og ifølge Udlændinge- og Integrationsministeriet har ca. 10.800 forladt Danmark igen.

Det svarer til, at 23,3% - næsten hver fjerde ukrainer - som kom hertil, er rejst igen.

Til sammenligning havde ca. 36.800 fordrevne ukrainere i maj 2023 fået midlertidig opholdstilladelse. Af dem havde 6.110 forladt Danmark igen. Det svarede til ca. hver sjette ukrainer, der på det tidspunkt var kommet hertil efter særloven.


https://jyllands-posten.dk/indland/ECE17439586/nye-tal-viser-hvor-mange-fordrevne-ukrainere-der-forlader-danmark-igen/





FN's demografiske data om Ukraine:

https://www.macrotrends.net/countries/UKR/ukraine/population-growth-rate


Artikler om Ukraines historie mm.


Ukrainsk nationalisme - oprindelse, udvikling og betydning i dag


Moderne ukrainsk nationalisme


Ukraines historie


Ukraine v. Rusland - historisk og aktuelt


Den ukrainske revolution i det 17. århundrede


Ukraines nationaldigter Taras Shevhenko - liv og levned


Danmark og Kijev-Ruthenien i Vikingetiden


Skjoldungerne og Kijev-staten i vikingetiden


Skåne, Harald Blåtand-tesen og "Røde Orm"






Statsform: Republik. Ukraine erklærede sig selvstændig og suveræn stat den 24.8.1991, hvilket blev bekræftet af over 90% ved en folkeafstemning 1.12.1991. En uge senere blev Sovjetunionen opløst af Ruslands, Ukraines og Hvideruslands præsidenter - de lande som havde stiftet unionen i 1922. Netop pga. det klare folkeafstemningsresultat havde Ukraines præsident, Leonid Kravtjuk, som den eneste af de tre præsidenter et klart folkeligt mandat til at opløse Sovjetunionen, jf. Lukashenkos magtovertagelse i Hvideruslands og den russiske præsident Boris Jeltsins legitimitetsproblemer op gennem 90'erne og hans efterfølger Vladimir Putins forsøg på at reanimere en form for Neo-Sovjet. Disse bestræbelser led et afgørende tilbageslag under Den orange Revolution i 2004 og Maidan-revolutionen i 2014. De efterfølgende begivenheder på Krim og Østukraine repræsenterer Ruslands modoffensiv mod "vestliggørelsen" og afrussificeringen af Ukraine. Ukraines strategiske dybde og stærke væbnede styrker har tilsammen standset den russiske modoffensiv. Efter Minsk-II aftalen i 2015 er der opstået en mere eller mindre frossen konflikt i Østukraine.


Historie: Byen Kiev (Kyiv) blev grundlagt i 482 e. kr. og er således en af de ældste nuværende hovedstæder i Verden. Til sammenligning blev den første danske rigshovedstad Lejre grundlagt omkring 500 e. kr. Byen Kiev dannede fra 882 rammen om den første statsdannelse i det østslaviske område. Kiev-staten var ligesom Novgorod regeret af efterkommere af skandinaviske vikinger, Rørik/Rurik-dynastiet.

Rørik var en dansk fyrste, der stammede Hedeby og tilhørte Lejre-grenen (den med Harald Hildetand) af datidens to danske vikingefyrstehuse. Det er værd at bemærke, at nanvet Rørik (eller "Rurik" i Kiev-munkens Nestors version) var et gennemgående mandenavn i Lejre-grenen af datidens to danske fyrstehuse, men slet ikke forekom i andre fyrstehuse, heller ikke i de svenske og norske. Bemærk at navnet Rurik


De første 100 år efter Rurik-dynastiets magtovertagelse i 882 var Kiev således styret af det fyrstehus, som blev grundlagt af den danske vikingehøvding Rørik. I den forbindelse er det værd at bemærke, at Rørik-dynastiet således endda er lidt ældre end det danske Jellinge-dynasti (Gorm og Thyra). I 988 antog Kievs vikingefyrste Volodymyr den Hellige kristendommen (omtrent samtidig med Danmark og Skandinavien). Hans søn Jaroslav den Vise gjorde Kiev til en europæisk stormagt. Efter en opblomstringsperiode gik Kiev-staten til grunde i 1200-tallet pga. sin udsatte geografiske beliggenhed. Ukraine kom senere ind under først litauisk og siden polsk overherredømme, som blev brudt efter en blodig borgerkrig i 1648-54, hvor Polen havde allieret sig med osmannerne. Hetman (høvding) Bohdan Khmenlytskyj søgte beskyttelse hos Moskva-rigets zar, der tilhørte den ortodokse tro ligesom flertallet af Ukraines befolkning. Det udnyttede Moskva til at etablere et nyt overherredømme i Ukraine. Efter russernes sejr over svenskerne i slaget ved Poltava i 1709, hvor hetman Ivan Mazepa begik det skæbnesvangre fejltrin at overvurdere svenskekongen Karl XII militære styrke, beseglede Moskva-riget (Det russiske Imperium) sit overherredømme i Ukraine. Den ukrainske elite tilpassede sig mere eller mindre modstræbende dette. Til gengæld erobredes i løbet af 1700-tallet store landområder fra osmannerne og polakkerne, og konturerne af en samlet ukrainsk statsdannelse begyndte at aftegne sig. 


I 1800-tallet opstod i Ukraine en national-romantisk bølge med digteren og politikeren Taras Shevchenko i spidsen, hvis betydning for ukrainsk national identitet - som noget ikke-russisk - var og er uden sidestykke. Man kan sige, at Shevchenko var en anti-tese til den russiske dominans i Ukraine og medførte et paradigmeskift i ukrainsk national bevidsthed. Han italesætter ganske enkelt "Ukraine" som nationsbegreb og grundlægger det moderne ukrainske litteratursprog ved at sætte bøndernes "lillerussiske" dialekt i en poetisk og national-romantisk ramme. Hans mytologi er en vigtig bestanddel af ukrainsk national identitet. Uafhængighedsperioden i 1918-21 blev fulgt af en ny ordning under Moskva, denne gang i form af en kommunistisk sovjetrepublik. I det vestlige Ukraine under Polen udvikles 1922-39 en mere militant ide om den ukrainske nations uafhængighed som et absolut mål - dvs. hvor den ukrainske nations uafhængighed er vigtigere end fx styreformen i den kommende uafhængige ukrainske stat. Op mod 15 millioner ukrainere mistede livet i 30'erne politisk motiverede katastrofer, samt under 2. verdenskrig. I 1945 annekteredes ukrainske landområder fra Polen, Ungarn og Rumænien, mens Rusland i 1954 afstod Krim til Ukraine. Landets uafhængighed etableredes og befæstedes afgørende efter Sovjetunionens sammenbrud 1991.


Sprog: ukrainsk og russisk. Den russisktalende del af befolkningen udgør ca. 45%; men flertallet er ukrainsktalende. Efter Krims annektering og Det østlige Donbas' de facto løsrivelse udgør de etniske ukrainere op mod 90% af befolkningen i landet, mens ca. 60% er ukrainsk-talende.


Religion: Ukrainsk-ortodokse og russisk-ortodokse (ca. 80% af alle troende), græsk-katolske, romersk-katolske, muslimer og jøder. Derudover findes over et halvt hundrede andre officielt anerkendte trossamfund.