Om Ukraine
Efter den russiske invasion den 24.02.22:
Demografisk udvikling
Ifølge de polske grænsemyndigheder har 13 millioner ukrainske borgere (pr. 01.08.23.) krydset Ukraines grænse med EU fra Ukraine siden den russiske invasion den 24.02.22. Tallet er renset for personer, der har krydset grænsen fra Ukraine mere end én gang. Ifølge normalt velunderrettede amerikanske kilder boede der i maj 2023 højst 22 millioner personer i den del af Ukraine, som kontrolleres af den ukrainske regering.
Før krigen boede der ca. 40 millioner mennesker i Ukraine (det er minus Krim, men inklusive hele Donbas). Ca. 13 millioner ukrainere er siden flygtet, ca. 7 millioner ukrainere bor i dag i de områder, som er annekteret og kontrolleret af Rusland (udover Krim), og mellem 400 og 500 tusind ukrainere har enten mistet livet eller er sporløst forsvundet i løbet af krigen. Det giver giver 40 millioner minus ca. 20,5 millioner = ca. 19,5 millioner indbyggere i den del af Ukraine, som er kontrolleret af den ukrainske regering. I dag bor der såledesca. 20 millioner indbyggere i den del af Ukraine, som er kontrolleret af den ukrainske regering; nemlig ca. 80% af Ukraines internationalt anerkendte territorium. Ca. 2% af Ukraines internationalt anerkendte territorium er ubeboelige områder langs frontlinjen, mens Rusland kontrollerer ca. 18% af Ukraines internationalt anerkendte territorium. Rusland betragter ca. 22,5% af Ukraines internationalt anerkendte territorium som russisk (det er Krim, Donbas, Kherson og Zaporizizia).
Vestlig hjælp til Ukraine
I juni 2022 blev Ukraine godkendt som EU-kandidatland. Forhandlinger om et ukrainsk EU-medlemskab er i fuld gang. Ukraine skal opfylde mindst 30 kriterier for at blive fuldgyldigt medlem af EU. Ukraine er blevet fuldgyldigt medlem af EU's frihandelszone. Dvs. at alle ukrainske varer har fri adgang til EU's indre marked. I 2022 steg EU's import fra Ukraine med 16%, svarende til næsten 25% af Ukraines BNP. Det er først og fremmest ukrainsk korn - 45 millioner tons - som er blevet importeret af EU i løbet af 2022. Værdien af Ukraines indtægt fra eksporten til EU udgjorde i 2022 20 mia. euro.
I løbet af 2022 har Ukraine modtaget 150 mia. dollars fra Vesten i form af tilskud, lån, gratis brændstof, gratis ammunition, våben osv. Det svarer til to årlige ukrainske statsbudgetter og er mere end Ukraines samlede BNP i 2022. Ukraines BNP var i 2022 på højst 100 mia. dollars. 60 % af Ukraines statsbudget menes i dag at komme fra vestlige tilskud eller lån. I starten af 2014 udgjorde Ukraines gæld til udlandet 72 mia. dollars, hvilket svarede til 40% af landets BNP. I april 2023 udgjorde Ukraines gæld til udlandet 132 mia. dollars. Inden året er omme, forventes Ukraines udlandsgæld at stige til 170 mia. dollars. Selvom Ukraine har fået en del donationer, forvente man ikke at nedskrive noget af Ukraines nuværende udlandsgæld.
Ukraines officielle BNP udgjorde i 2021 ca. 160 mia. dollars. (Til sammenligning var Danmarks officielle BNP i 2021 på godt 2,5 billioner DKK, dvs. 2.500 mia. DKK, eller ca. 385 mia. dollars). I 2023 ser hjælpen til Ukraine ud til at fortsætte med uformindsket styrke: I løbet af januar 2023 har Ukraine modtaget 4,2 mia. dollars, hvoraf EU står for de 3 mia. dollars, mens USA står for resten af tilskuddet. Det betyder, at 80% af det ukrainske budget finansieres af udlandske lån og tilskud. I løbet af 2022 modtog Ukraine 32 mia. euro i støtte fra EU. I løbet af 2023 planlægger EU at tildele Ukraine 18 mia. euro, hvilket svarer til 1,5 mia. euro om måneden. Pengene skal bl.a. sikre, at Ukraine kan udbetale løn til sine offentligt ansatte. Desuden har Den europæiske fredsfond givet Ukraine 500 mill. euro til militære formål.
Den vestlige våbenhjælp til Ukraine i løbet af i år har været så omfattende, at 20 ud af 30 NATO-lande nu melder om, at deres våben-og ammunitionslagre er ved at være tømte. Kun USA ser ud til at have mulighed for ubegrænsede våben- og ammunitionsdonationer til Ukraine. Frankrigs budgetunderskud er blevet så stort, at IMF har måttet påtale dette. Frankrigs "undskyldning" er, at USA's offentlige gæld udgør 131% af USA's BNP.
Ifølge NATO's generalsekretær, Jens Stoltenberg, har Ukraine i løbet af et år (feb. 2022 - marts 2023) modtaget 150 mia. dollars fra Vesten i form af tilskud, lån, gratis brændstof, gratis ammunition, våben osv. Senest har IMF (den internationale valutafond) givet Ukraine et tilskud på 15 mia. dollars, som Ukraine først skal betale tilbage, når landet er i stand til det. Det er en helt enestående gavmildhed i IMF's historie og noget, der vender op og ned på alle valutafondens låneprincipper.
De reelle tabstal
Militærpersoner fra ca. 60 forskellige lande deltager i den ukrainsk-russiske krig på Ukraines side. Det samlede tabstal under krigen er primo februar 2023 på ca. 535.000 personer (døde, sårede, MIA (missing in action) og tilfangetagne). Ukraines tab er på ca. 525.000 personer (inkl. ca. 157.000 døde soldater og ca. 100.000 døde civile), mens Ruslands tab er på ca. 63.300 personer (inkl. ca. 18.500 døde soldater). Dertil kommer ca. 8.000 døde NATO-soldater og lejesoldater, der kæmpede på ukrainsk side. Begge parter hemmeligholder egne tab, men de ukrainske tabstal stammer fra en normalt velunderrettet amerikansk kilde. De lande, som støtter Ukraine, holder også deres tab hemmelige. De ovennævnte oplysninger stammer fra den tyrkiske avis Hurseda Haber, som bragte tallene den 25.01.23. med den normalt velunderrettede israelske efterretningstjenste, Mossad, som kilde. De offentliggjorte tal er pr. 14.01.23. Ifølge den pensionerede amerikanske oberst og TV-kommentator Douglas Abbott Macgregor er det samlede antal døde på ukrainsk side "257.000 militærpersoner og civile". Han har formentlig gode kilder i Pentagon.
Dermed er denne ukrainsk-russiske krig (eller "militære specialoperation" ifølge Rusland) allerede nu blodigere end Balkan-krigene, som varede fra 1991 til 1995.
Ifølge et af de topsecret-dokumenter, som i april 2023 blev afsløret af den 21-årige IT-ekspert ved Nationalgarden i Massachussets Jack Texeira, er både de ukrainske og de russiske tabstal langt lavere end dem, som angiveligt blev offentliggjort af den israelske efterretningstjeneste i januar, jf. ovenfor.
Især de ukrainske tabstal er ifølge de af Jack Texeira offentliggjorte amerikanske efterretningsdokumenter markant lavere end næsten alle de tal, som hidtil er blevet offentliggjort. Således har Ukraine kun mistet mellem 15.500 og 17.500 som "killed in action" og mellem 109.000 og 113.500 som "wounded in action". Tallene siger imidlertid ikke noget om "missing in action", som der ifølge diverse kilder er over 35.000 af, samt om tilfangetagne ukrainske soldater. De russiske tabstal udgør ifølge de af Jack Texeira offentliggjorte amerikanske efterretningsdokumenter mellem 35.500 og 43.000 som "killed in action" og mellem 154.000 og 180.000 som "wounded in action". I øvrigt kan en stor del af de lækkede dokumenter læses i denne artikel fra Newsweek:
Ifølge den amerikanske politiker Robert Kennedy Jr., som er søn af den kendte demokratiske politiker Robert Kennedy og hvis søn Conor har deltaget i krigen på ukrainsk side (Kharkiv-offensiven i september 2022), er de reelle ukrainske militære tabstal på 300.000. Det er uklart, om han mente 300.000 døde eller 300.000 døde og hårdt sårede/invaliderede.
I august 2023 vurderede forskellige amerikanske kilder, at ca. 350.000 ukrainske militærpersoner allerede har mistet livet i krigen. Ca. 2 millioner ukrainske militærpersoner er sårede, i større eller mindre grad. Både Ukraine og Rusland hemmeligholder deres tab. Også NATO hemmeligholder NATO-landenes tab i Ukraine.
Ukrainere i Danmark
Før den russiske invasion i februar 2022 var Ukraine det land i verden, som modtog flest pengeoverførsler fra landsmænd i udlandet (også kaldet "remittances"). I 2021 overførte ukrainske gæstearbejdere 15 milliarder USD til hjemlandet. Det er rekord og 3 milliarder USD mere end i 2020. I 2019 overførte ukrainske gæstearbejdere 12 mia. USD, i 2018 - 10,5 mia. USD, og i 2017 overførte ukrainere i udlandet 9.3 mia. USD til hjemlandet.
Pr. 01.01.2023. boede der ifølge Danmarks statistik her i landet 42.468 personer af ukrainsk herkomst (tallet omfatter både ukrainske og danske statsborgere samt efterkommere, men ikke børn af blandede dansk-ukrainske ægteskaber). Antallet af ukrainere i Danmark burde her i 2023 nok have udgjort over 50.000 personer, men udgjorde "kun" 42.468. pr. 01.01.2023. I marts 2022 sagde den daværende udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye, at Danmark kunne tage imod 100.000 ukrainere.
Ifølge Danmarks Statistik viser de rensede tal pr. 24.02.2023., at kun 31.400 ukrainske statsborgere indvandrede til Danmark i 2022. 4.600 ukrainske statsborgere udvandrede i løbet af 2022. Hvis man til de 16.422 ukrainere, der var i Danmark pr. 1. januar 2022, lægger 31.400 ukrainske immigranter i løbet af 2022 og fratrækker 4.600 ukrainske emigranter i løbet af 2022, vil resultatet blive 43.222 personer, hvilket nogenlunde svarer til antallet af ukrainere som var i Danmark pr. 01.01.2023; nemlig 42.468 personer. Forskellen mellem de to tal kan skyldes dødsfald mv.
I dag er ukrainerne således den 5. største immigrantgruppe i Danmark, kun overgået af tyrkere, polakker, syrere og rumænere.
FN's demografiske data om Ukraine:
https://www.macrotrends.net/countries/UKR/ukraine/population-growth-rate
Artikler om Ukraines historie mm.
Ukrainsk nationalisme - opindelse, udvikling og betydning i dag
Ukraine v. Rusland - historisk og aktuelt
Den ukrainske revolution i det 17. århundrede
Ukraines nationaldigter Taras Shevhenko - liv og levned
Danmark og Kijev-Ruthenien i Vikingetiden
Skjoldungerne og Kijev-staten i vikingetiden
Skåne, Harald Blåtand-tesen og "Røde Orm"
Statsform: Republik. Ukraine erklærede sig selvstændig og suveræn stat den 24.8.1991, hvilket blev bekræftet af over 90% ved en folkeafstemning 1.12.1991. En uge senere blev Sovjetunionen opløst af Ruslands, Ukraines og Hvideruslands præsidenter - de lande som havde stiftet unionen i 1922. Netop pga. det klare folkeafstemningsresultat havde Ukraines præsident, Leonid Kravtjuk, som den eneste af de tre præsidenter et klart folkeligt mandat til at opløse Sovjetunionen, jf. Lukashenkos magtovertagelse i Hvideruslands og den russiske præsident Boris Jeltsins legitimitetsproblemer op gennem 90'erne og hans efterfølger Vladimir Putins forsøg på at reanimere en form for Neo-Sovjet. Disse bestræbelser led et afgørende tilbageslag under Den orange Revolution i 2004 og Maidan-revolutionen i 2014. De efterfølgende begivenheder på Krim og Østukraine repræsenterer Ruslands modoffensiv mod "vestliggørelsen" og afrussificeringen af Ukraine. Ukraines strategiske dybde og stærke væbnede styrker har tilsammen standset den russiske modoffensiv. Efter Minsk-II aftalen i 2015 er der opstået en mere eller mindre frossen konflikt i Østukraine.
Historie: Byen Kiev (Kyiv) blev grundlagt i 482 e. kr. og er således en af de ældste nuværende hovedstæder i Verden. Til sammenligning blev den første danske rigshovedstad Lejre grundlagt omkring 500 e. kr. Byen Kiev dannede fra 882 rammen om den første statsdannelse i det østslaviske område. Kiev-staten var ligesom Novgorod regeret af efterkommere af skandinaviske vikinger, Rørik/Rurik-dynastiet.
Rørik var en dansk fyrste, der stammede Hedeby og tilhørte Lejre-grenen (den med Harald Hildetand) af datidens to danske vikingefyrstehuse. Det er værd at bemærke, at nanvet Rørik (eller "Rurik" i Kiev-munkens Nestors version) var et gennemgående mandenavn i Lejre-grenen af datidens to danske fyrstehuse, men slet ikke forekom i andre fyrstehuse, heller ikke i de svenske og norske. Bemærk at navnet Rurik
De første 100 år efter Rurik-dynastiets magtovertagelse i 882 var Kiev således styret af det fyrstehus, som blev grundlagt af den danske vikingehøvding Rørik. I den forbindelse er det værd at bemærke, at Rørik-dynastiet således endda er lidt ældre end det danske Jellinge-dynasti (Gorm og Thyra). I 988 antog Kievs vikingefyrste Volodymyr den Hellige kristendommen (omtrent samtidig med Danmark og Skandinavien). Hans søn Jaroslav den Vise gjorde Kiev til en europæisk stormagt. Efter en opblomstringsperiode gik Kiev-staten til grunde i 1200-tallet pga. sin udsatte geografiske beliggenhed. Ukraine kom senere ind under først litauisk og siden polsk overherredømme, som blev brudt efter en blodig borgerkrig i 1648-54, hvor Polen havde allieret sig med osmannerne. Hetman (høvding) Bohdan Khmenlytskyj søgte beskyttelse hos Moskva-rigets zar, der tilhørte den ortodokse tro ligesom flertallet af Ukraines befolkning. Det udnyttede Moskva til at etablere et nyt overherredømme i Ukraine. Efter russernes sejr over svenskerne i slaget ved Poltava i 1709, hvor hetman Ivan Mazepa begik det skæbnesvangre fejltrin at overvurdere svenskekongen Karl XII militære styrke, beseglede Moskva-riget (Det russiske Imperium) sit overherredømme i Ukraine. Den ukrainske elite tilpassede sig mere eller mindre modstræbende dette. Til gengæld erobredes i løbet af 1700-tallet store landområder fra osmannerne og polakkerne, og konturerne af en samlet ukrainsk statsdannelse begyndte at aftegne sig.
I 1800-tallet opstod i Ukraine en national-romantisk bølge med digteren og politikeren Taras Shevchenko i spidsen, hvis betydning for ukrainsk national identitet - som noget ikke-russisk - var og er uden sidestykke. Man kan sige, at Shevchenko var en anti-tese til den russiske dominans i Ukraine og medførte et paradigmeskift i ukrainsk national bevidsthed. Han italesætter ganske enkelt "Ukraine" som nationsbegreb og grundlægger det moderne ukrainske litteratursprog ved at sætte bøndernes "lillerussiske" dialekt i en poetisk og national-romantisk ramme. Hans mytologi er en vigtig bestanddel af ukrainsk national identitet. Uafhængighedsperioden i 1918-21 blev fulgt af en ny ordning under Moskva, denne gang i form af en kommunistisk sovjetrepublik. I det vestlige Ukraine under Polen udvikles 1922-39 en mere militant ide om den ukrainske nations uafhængighed som et absolut mål - dvs. hvor den ukrainske nations uafhængighed er vigtigere end fx styreformen i den kommende uafhængige ukrainske stat. Op mod 15 millioner ukrainere mistede livet i 30'erne politisk motiverede katastrofer, samt under 2. verdenskrig. I 1945 annekteredes ukrainske landområder fra Polen, Ungarn og Rumænien, mens Rusland i 1954 afstod Krim til Ukraine. Landets uafhængighed etableredes og befæstedes afgørende efter Sovjetunionens sammenbrud 1991.
Sprog: ukrainsk og russisk. Den russisktalende del af befolkningen udgør ca. 45%; men flertallet er ukrainsktalende. Efter Krims annektering og Det østlige Donbas' de facto løsrivelse udgør de etniske ukrainere op mod 90% af befolkningen i landet, mens ca. 60% er ukrainsk-talende.
Religion: Ukrainsk-ortodokse og russisk-ortodokse (ca. 80% af alle troende), græsk-katolske, romersk-katolske, muslimer og jøder. Derudover findes over et halvt hundrede andre officielt anerkendte trossamfund.