Om Ukraine



Om Ukraine


Efter den russiske invasion den 24.02.22:


Næsten 8 millioner flygtninge fra Ukraine er blevet registreret over hele Europa i løbet af 2022, mens anslået 8 millioner mennesker er internt fordrevne. 90 % af de ukrainske flygtninge er kvinder og børn, mens de fleste ukrainske mænd i alderen 18 til 60 har forbud mod at forlade landet. Langt de fleste flygtninge kom oprindeligt ind i nabolandene vest for Ukraine (Polen, Slovakiet, Ungarn, Rumænien og Moldova). Omkring 3 millioner mennesker flyttede derefter længere mod vest til andre europæiske lande. Pr. 18.10.22 var de lande, der modtog det største antal ukrainere ifølge UNHCR-data, Rusland (2,77 millioner), Polen (1,5 millioner), Tyskland (1 million) og Tjekkiet (0,4 millioner). EU-landene har modtaget ca. halvdelen af de 8 millioner eksterne ukrainske flygtninge. 


I løbet af 2022 har Ukraine modtaget 105 mia. dollars fra Vesten i form af tilskud, lån, gratis brændstof, gratis ammunition, våben osv. 60 % af Ukraines statsbudget menes i dag at komme fra vestlige tilskud eller lån. Ukraines officielle BNP udgjorde i 2021 ca. 160 mia. dollars. (Til sammenligning var Danmarks officielle BNP i 2020 på godt 2 billioner DKK, dvs. godt 2.000 mia. DKK, eller ca. 340 mia. dollars). I 2023 ser hjælen ud til at fortsætte med uformindsket styrke: I løbet af januar 2023 har Ukraine modtaget 4,2 mia. dollars, hvoraf EU står for de 3 mia. dollars, mens USA står for resten af tilskuddet. Det betyder, at 80% af det ukrainske budget finansieres af udlandske lån og tilskud. 


Den vestlige våbenhjælp til Ukraine i løbet af i år har været så omfattende, at 20 ud af 30 NATO-lande nu melder om, at deres våben-og ammunitionslagre er ved at være tømte. Kun USA ser ud til at have mulighed for ubegrænsede våben- og ammunitionsdonationer til Ukraine. Frankrigs statsunderskud er blevet så stort, at IMF har måttet påtale dette. Frankrigs "undskyldning" er, at USA's offentlige gæld udgør 131% af USA's BNP.  


De reelle tabstal

Militærpersoner fra ca. 60 forskellige lande deltager i den ukrainsk-russiske krig på Ukraines side. Det samlede tabstal under krigen er ultimo januar 2023 på ca. 850.000 personer (døde, sårede, MIA (missing in action) og tilfangetagne). Ukraines tab er på ca. 700.000 personer (inkl. ca. 230.000 døde soldater og ca. 50.000 døde civile), mens Ruslands tab er på ca. 130.000 personer (inkl. ca. 25.000 døde soldater). Begge parter hemmeligholder egne tab. De lande, som støtter Ukraine, holder også deres tab hemmelige, men mindst 10.000 lejesoldater på ukrainsk side - primært polske og rumænske - menes at have mistet livet, være MIA eller er taget til fange. Dermed er denne ukrainsk-russiske krig (eller "militære specialoperation" ifølge Rusland) allerede nu blodigere end Balkan-krigene, som varede fra 1991 til 1995.    


Før den russiske invasion i februar 2022 var Ukraine det land i verden, som modtog flest pengeoverførsler fra landsmænd i udlandet (også kaldet "remittances"). I 2021 overførte ukrainske gæstearbejdere 15 milliarder USD til hjemlandet. Det er rekord og 3 milliarder USD mere end i 2020. I 2019 overførte ukrainske gæstearbejdere 12 mia. USD, i 2018 - 10,5 mia. USD, og i 2017 overførte ukrainere i udlandet 9.3 mia. USD til hjemlandet. 


I dag (01.01.2023) bor der her i landet ca. 49.000 personer af ukrainsk herkomst (tallet omfatter både ukrainske og danske statsborgere samt efterkommere, men ikke børn af blandede dansk-ukrainske ægteskaber). Siden den russiske invasion af Ukraine den 24.02.22. har Danmark taget imod ca. 40.000 ukrainske flygtninge eller midlertidigt fodrevene personer. Heraf har 32.500 pr. 18.12.22. fået opholdstilladelse i Danmark efter særloven. Lige inden den russiske invasion boede der ca. 17.000 personer af ukrainsk herkomst i Danmark. I dag er ukrainerne således den 5. største immigrantgruppe i Danmark, kun overgået af tyrkere, polakker, syrere og rumænere.



Artikler om Ukraines historie mm.


Ukrainsk nationalisme - opindelse, udvikling og betydning i dag


Moderne ukrainsk nationalisme


Ukraines historie


Ukraine v. Rusland - historisk og aktuelt


Den ukrainske revolution i det 17. århundrede


Ukraines nationaldigter Taras Shevhenko - liv og levned


Danmark og Kijev-Ruthenien i Vikingetiden


Skjoldungerne og Kijev-staten i vikingetiden


Skåne, Harald Blåtand-tesen og "Røde Orm"






Statsform: Republik. Ukraine erklærede sig selvstændig og suveræn stat den 24.8.1991, hvilket blev bekræftet af over 90% ved en folkeafstemning 1.12.1991. En uge senere blev Sovjetunionen opløst af Ruslands, Ukraines og Hvideruslands præsidenter - de lande som havde stiftet unionen i 1922. Netop pga. det klare folkeafstemningsresultat havde Ukraines præsident, Leonid Kravtjuk, som den eneste af de tre præsidenter et klart folkeligt mandat til at opløse Sovjetunionen, jf. Lukashenkos magtovertagelse i Hvideruslands og den russiske præsident Boris Jeltsins legitimitetsproblemer op gennem 90'erne og hans efterfølger Vladimir Putins forsøg på at reanimere en form for Neo-Sovjet. Disse bestræbelser led et afgørende tilbageslag under Den orange Revolution i 2004 og Maidan-revolutionen i 2014. De efterfølgende begivenheder på Krim og Østukraine repræsenterer Ruslands modoffensiv mod "vestliggørelsen" og afrussificeringen af Ukraine. Ukraines strategiske dybde og stærke væbnede styrker har tilsammen standset den russiske modoffensiv. Efter Minsk-II aftalen i 2015 er der opstået en mere eller mindre frossen konflikt i Østukraine.


Historie: Byen Kiev (Kyiv) blev grundlagt i 482 e. kr. og er således en af de ældste nuværende hovedstæder i Verden. Til sammenligning blev den første danske rigshovedstad Lejre grundlagt omkring 500 e. kr. Byen Kiev dannede fra 882 rammen om den første statsdannelse i det østslaviske område. Kiev-staten var ligesom Novgorod regeret af efterkommere af skandinaviske vikinger, Rørik/Rurik-dynastiet.

Rørik var en dansk fyrste, der stammede Hedeby og tilhørte Lejre-grenen (den med Harald Hildetand) af datidens to danske vikingefyrstehuse. Det er værd at bemærke, at nanvet Rørik (eller "Rurik" i Kiev-munkens Nestors version) var et gennemgående mandenavn i Lejre-grenen af datidens to danske fyrstehuse, men slet ikke forekom i andre fyrstehuse, heller ikke i de svenske og norske. Bemærk at navnet Rurik


De første 100 år efter Rurik-dynastiets magtovertagelse i 882 var Kiev således styret af det fyrstehus, som blev grundlagt af den danske vikingehøvding Rørik. I den forbindelse er det værd at bemærke, at Rørik-dynastiet således endda er lidt ældre end det danske Jellinge-dynasti (Gorm og Thyra). I 988 antog Kievs vikingefyrste Volodymyr den Hellige kristendommen (omtrent samtidig med Danmark og Skandinavien). Hans søn Jaroslav den Vise gjorde Kiev til en europæisk stormagt. Efter en opblomstringsperiode gik Kiev-staten til grunde i 1200-tallet pga. sin udsatte geografiske beliggenhed. Ukraine kom senere ind under først litauisk og siden polsk overherredømme, som blev brudt efter en blodig borgerkrig i 1648-54, hvor Polen havde allieret sig med osmannerne. Hetman (høvding) Bohdan Khmenlytskyj søgte beskyttelse hos Moskva-rigets zar, der tilhørte den ortodokse tro ligesom flertallet af Ukraines befolkning. Det udnyttede Moskva til at etablere et nyt overherredømme i Ukraine. Efter russernes sejr over svenskerne i slaget ved Poltava i 1709, hvor hetman Ivan Mazepa begik det skæbnesvangre fejltrin at overvurdere svenskekongen Karl XII militære styrke, beseglede Moskva-riget (Det russiske Imperium) sit overherredømme i Ukraine. Den ukrainske elite tilpassede sig mere eller mindre modstræbende dette. Til gengæld erobredes i løbet af 1700-tallet store landområder fra osmannerne og polakkerne, og konturerne af en samlet ukrainsk statsdannelse begyndte at aftegne sig. 


I 1800-tallet opstod i Ukraine en national-romantisk bølge med digteren og politikeren Taras Shevchenko i spidsen, hvis betydning for ukrainsk national identitet - som noget ikke-russisk - var og er uden sidestykke. Man kan sige, at Shevchenko var en anti-tese til den russiske dominans i Ukraine og medførte et paradigmeskift i ukrainsk national bevidsthed. Han italesætter ganske enkelt "Ukraine" som nationsbegreb og grundlægger det moderne ukrainske litteratursprog ved at sætte bøndernes "lillerussiske" dialekt i en poetisk og national-romantisk ramme. Hans mytologi er en vigtig bestanddel af ukrainsk national identitet. Uafhængighedsperioden i 1918-21 blev fulgt af en ny ordning under Moskva, denne gang i form af en kommunistisk sovjetrepublik. I det vestlige Ukraine under Polen udvikles 1922-39 en mere militant ide om den ukrainske nations uafhængighed som et absolut mål - dvs. hvor den ukrainske nations uafhængighed er vigtigere end fx styreformen i den kommende uafhængige ukrainske stat. Op mod 15 millioner ukrainere mistede livet i 30'erne politisk motiverede katastrofer, samt under 2. verdenskrig. I 1945 annekteredes ukrainske landområder fra Polen, Ungarn og Rumænien, mens Rusland i 1954 afstod Krim til Ukraine. Landets uafhængighed etableredes og befæstedes afgørende efter Sovjetunionens sammenbrud 1991.


Sprog: ukrainsk og russisk. Den russisktalende del af befolkningen udgør ca. 45%; men flertallet er ukrainsktalende. Efter Krims annektering og Det østlige Donbas' de facto løsrivelse udgør de etniske ukrainere op mod 90% af befolkningen i landet, mens ca. 60% er ukrainsk-talende.


Religion: Ukrainsk-ortodokse og russisk-ortodokse (ca. 80% af alle troende), græsk-katolske, romersk-katolske, muslimer og jøder. Derudover findes over et halvt hundrede andre officielt anerkendte trossamfund.