Om Ukraine

Efter den russiske invasion den 24.02.22:

Demografisk udvikling

Siden krigens start har 9 millioner ukrainske flygtninge forladt Ukraine. De fleste er rejst til EU-lande, mens resten er rejst til enten Rusland eller andre tidligere sovjetrepublikker eller uden for Europa. 

I 1991 boede der 52 millioner mennesker i Ukraine. I 2013 var indbyggertallet i Ukraine faldet til 45 millioner personer. I 2021 boede der ca. 41 millioner mennesker i Ukraine (det er minus Krim, men inklusive hele Donbas). Pr. december 2025 havde 9 millioner ukrainere forladt Ukraine på grund af krigen, ca. 9 millioner ukrainere boede i de områder, som er blevet annekteret - eller allerede var kontrolleret af Rusland (det er minus Krim) - siden krigens start, godt 2 millioner ukrainere har enten mistet livet eller er sporløst forsvundet i løbet af krigen. Det vil sige, at der i dag bor ca. 21 millioner indbyggere i den del af Ukraine, som er kontrolleret af den ukrainske regering; nemlig ca. 77% af Ukraines internationalt anerkendte territorium. Siden krigens start har Rusland - pr. 01.01.26. - erobret ca. 94.000 km2 ukrainsk territorium. Før krigens start kontrollerede Rusland ca. 47.000 km2 af Ukraines internationalt anerkendte territorium. Da Ukraines samlede internationalt anerkendte areal udgør 603.628 km2, betyder det, at Rusland pr. 01.01.26. kontrollerer ca. 23% af Ukraines internationalt anerkendte territorium. 

Rusland betragter ca. 22,5% af Ukraines internationalt anerkendte territorium som russisk (det er Krim, Donbas, Kherson-regionen og Zaporizjzja-regionen), men taler nu i stigende grad om behovet for at etablere bufferzoner mellem de erobrede områder og den resterende del af Ukraine. I Zaporizjzja-regionen kontrollerer Rusland Europas største atomkraftværk "ZAES", som indeholder med 30 tons plutonium og 40 tons beriget uran.

Vestlig hjælp til Ukraine

Siden krigens start har USA, EU og andre lande doneret over 550 milliarder dollars til Ukraine. Indenfor EU er Danmark med sine 9 milliarder euro den næststørste bilaterale donor til Ukraine både i absolutte tal og målt som procent af BNP. Dog er Danmarks donation primært af ikke-militær art, mens stormagter som Tyskland, Frankrig, Polen og Italien både har bidraget med en stor mængde lejesoldater og våbenhjælp. Den hidtil vigtigste danske militære donation er således de franskproducerede howitzer Cæsar. 

I juni 2022 blev Ukraine godkendt som EU-kandidatland. Forhandlinger om et ukrainsk EU-medlemskab er i fuld gang. Ukraine skal opfylde mindst 30 kriterier for at blive fuldgyldigt medlem af EU. Ukraine er blevet fuldgyldigt medlem af EU's frihandelszone. Dvs., at alle ukrainske varer har fri adgang til EU's indre marked. Dette har medført protester fra landmænd i flere EU-lande.

Ukraines BNP var i 2022 på højst 100 mia. dollars. 60 % af Ukraines statsbudget menes i dag at komme fra vestlige tilskud eller lån. I starten af 2014 udgjorde Ukraines gæld til udlandet 72 mia. dollars, hvilket svarede til 40% af landets BNP. I april 2023 udgjorde Ukraines gæld til udlandet 132 mia. dollars. Inden året er omme, forventes Ukraines udlandsgæld at stige til 170 mia. dollars. Selvom Ukraine har fået en del donationer, forventer man ikke at nedskrive noget af Ukraines nuværende udlandsgæld.

Ukraines officielle BNP udgjorde i 2021 ca. 160 mia. dollars. (Til sammenligning var Danmarks officielle BNP i 2021 på godt 2,5 billioner DKK, dvs. 2.500 mia. DKK, eller ca. 385 mia. dollars).

Ukraine har brug for 5 til 6 mia. dollars om måneden for at kunne opretholde krigsindsatsen. Derfor er Ukraine totalt afhængig af hjælp udefra. I december 2025 bevilgede EU Ukraine et lån på 90 mia. euro med sikkerhed i EU's budget. 24 ud af 27 EU-lande (Ungarn, Slovakiet og Tjekkiet står uden for aftalen) står nu inde for den fortsatte finansiering af Ukraines statsbudget.

Militærhjælp til Ukraine

Ukraine har fået kontant budgetstøtte, lån og garantier fra Vesten for flere hundrede milliarder kroner i værdi, uden hvilken staten var kollapset på måneder; militært materiel (kampvogne, artilleri, raketsystemer, luftforsvar, droner, køretøjer, ammunition) for yderligere hundreder af milliarder, hvor den reelle værdi er langt højere end prisskiltet, fordi det er moderne, interoperabelt og leveres løbende; luftforsvar som Patriot, NASAMS og IRIS-T med en strategisk værdi, der er ufattelig høj, fordi det beskytter byer, elnet og ledelse - uden det var krigen hurtigt tabt; langtrækkende præcisionsvåben (HIMARS, ATACMS, Storm Shadow/SCALP, JDAM, HARM)

med relativt begrænset stykpris men en enorm militær effekt, fordi de ændrer slagmarken; efterretninger i realtid (satellitter, signal, måldata) som i praksis er uvurderlige, fordi de giver Ukraine vestlig situationsforståelse, måludvælgelse og timing; træning og doktrin leveret af Vesten, koordineret gennem NATO, med en værdi der ikke kan opgøres i penge, fordi den forvandler rå mandskab til fungerende enheder; økonomisk stabilisering og energistøtte via EU som holder samfundet kørende vinter efter vinter; ledende finansiel, militær og efterretningsmæssig støtte fra USA, som alene udgør en strategisk tyngde, Ukraine aldrig selv kunne matche; humanitær støtte, sundhed, logistik, brændstof og genopbygning, som ikke vinder slag i morgen, men gør det muligt at føre krig i overmorgen; politiske og økonomiske sanktioner mod Rusland, der indirekte er en støtte

med massiv langsigtet effekt.

Ukrainere i Danmark

Statistik over ukrainere i Danmark sammenholdt med den mere generelle demografiske udvikling i Danmark findes kan læses her på hjemmesiden:

https://danskukrainsk.dk/ukrainske-invandrere-og-efterkommere-i-danmark

https://danskukrainsk.dk/udviklingen-i-antallet-af-levendef-dte-ukrainske-efterkommere-andre-efterkommere-og-danskere

Før den russiske invasion i februar 2022 var Ukraine det land i verden, som modtog flest pengeoverførsler fra landsmænd i udlandet (også kaldet "remittances"). I 2021 overførte ukrainske gæstearbejdere 15 milliarder USD til hjemlandet. Det er rekord og 3 milliarder USD mere end i 2020. I 2019 overførte ukrainske gæstearbejdere 12 mia. USD, i 2018 - 10,5 mia. USD, og i 2017 overførte ukrainere i udlandet 9.3 mia. USD til hjemlandet. 

I dag er ukrainerne den 3. største immigrantgruppe i Danmark, kun overgået af tyrkere og polakker. Bemærk, at tallet både omfatter indvandrere og efterkommere (efterkommere er født i Danmark af indvandrere, idet ingen af forældrene både har dansk pas og er født i Danmark) Mere udførligt: https://danskukrainsk.dk/ukrainske-invandrere-og-efterkommere-i-danmark

Pr. 1. august 2024 havde ca. 46.300 ukrainere fået opholdstilladelse, viser en opgørelse fra Udlændingestyrelsen, og ifølge Udlændinge- og Integrationsministeriet har ca. 10.800 forladt Danmark igen.

Det svarer til, at 23,3% - næsten hver fjerde ukrainer - som kom hertil, er rejst igen.

Til sammenligning havde ca. 36.800 fordrevne ukrainere i maj 2023 fået midlertidig opholdstilladelse. Af dem havde 6.110 forladt Danmark igen. Det svarede til ca. hver sjette ukrainer, der på det tidspunkt var kommet hertil efter særloven.

https://jyllands-posten.dk/indland/ECE17439586/nye-tal-viser-hvor-mange-fordrevne-ukrainere-der-forlader-danmark-igen/

FN's demografiske data om Ukraine:

https://www.macrotrends.net/countries/UKR/ukraine/population-growth-rate

Artikler om Ukraines historie mm.

Ukrainsk nationalisme - oprindelse, udvikling og betydning i dag

Moderne ukrainsk nationalisme

Ukraines historie

Ukraine v. Rusland - historisk og aktuelt

Den ukrainske revolution i det 17. århundrede

Ukraines nationaldigter Taras Shevhenko - liv og levned

Danmark og Kijev-Ruthenien i Vikingetiden

Skjoldungerne og Kijev-staten i vikingetiden

Skåne, Harald Blåtand-tesen og "Røde Orm"

Statsform: Republik. Ukraine erklærede sig selvstændig og suveræn stat den 24.8.1991, hvilket blev bekræftet af over 90% ved en folkeafstemning 1.12.1991. En uge senere blev Sovjetunionen opløst af Ruslands, Ukraines og Hvideruslands præsidenter - de lande som havde stiftet unionen i 1922. Netop pga. det klare folkeafstemningsresultat havde Ukraines præsident, Leonid Kravtjuk, som den eneste af de tre præsidenter et klart folkeligt mandat til at opløse Sovjetunionen, jf. Lukashenkos magtovertagelse i Hvideruslands og den russiske præsident Boris Jeltsins legitimitetsproblemer op gennem 90'erne og hans efterfølger Vladimir Putins forsøg på at reanimere en form for Neo-Sovjet. Disse bestræbelser led et afgørende tilbageslag under Den orange Revolution i 2004 og Maidan-revolutionen i 2014. De efterfølgende begivenheder på Krim og Østukraine repræsenterer Ruslands modoffensiv mod "vestliggørelsen" og afrussificeringen af Ukraine. Ukraines strategiske dybde og stærke væbnede styrker har tilsammen standset den russiske modoffensiv. Efter Minsk-II aftalen i 2015 opstod der en mere eller mindre frossen konflikt i Østukraine, som dog blussede op igen og resulterede i en fuldtonet krig den 24. februar 2022, jf. ovenfor.

Historie: Byen Kiev (Kyiv) blev grundlagt i 482 e. kr. og er således en af de ældste nuværende hovedstæder i Verden. Til sammenligning blev Lejre på Sjælland grundlagt omkring 500 e. kr. Byen Kiev dannede fra 882 rammen om den første statsdannelse i det østslaviske område. Kiev-staten var ligesom Novgorod regeret af efterkommere af skandinaviske vikinger, Rørik/Rurik-dynastiet.

Rørik var en dansk fyrste, der stammede Hedeby og tilhørte Lejre-grenen (den med Harald Hildetand) af datidens to danske vikingefyrstehuse. Det er værd at bemærke, at navnet Rørik (eller "Rurik" i Kiev-munkens Nestors version) var et gennemgående mandenavn i Lejre-grenen af datidens to danske fyrstehuse, men slet ikke forekom i andre fyrstehuse, heller ikke i de svenske og norske. 

De første 100 år efter Rurik-dynastiets magtovertagelse i 882 var Kiev således styret af det fyrstehus, som blev grundlagt af den danske vikingehøvding Rørik. I den forbindelse er det værd at bemærke, at Rørik-dynastiet således endda er lidt ældre end det danske Jellinge-dynasti (Gorm og Thyra). I 988 antog Kievs vikingefyrste Volodymyr den Hellige kristendommen (omtrent samtidig med Danmark og Skandinavien). Hans søn Jaroslav den Vise gjorde Kiev til en europæisk stormagt. Efter en opblomstringsperiode gik Kiev-staten til grunde i 1200-tallet pga. sin udsatte geografiske beliggenhed. Ukraine kom senere ind under først litauisk og siden polsk overherredømme, som blev brudt efter en blodig borgerkrig i 1648-54, hvor Polen havde allieret sig med osmannerne. Hetman (høvding) Bohdan Khmenlytskyj søgte beskyttelse hos Moskva-rigets zar, der tilhørte den ortodokse tro ligesom flertallet af Ukraines befolkning. Det udnyttede Moskva til at etablere et nyt overherredømme i Ukraine. Efter russernes sejr over svenskerne i slaget ved Poltava i 1709, hvor hetman Ivan Mazepa begik det skæbnesvangre fejltrin at overvurdere svenskekongen Karl XII militære styrke, beseglede Moskva-riget (Det russiske Imperium) sit overherredømme i Ukraine. Den ukrainske elite tilpassede sig mere eller mindre modstræbende dette. Til gengæld erobredes i løbet af 1700-tallet store landområder fra osmannerne og polakkerne, og konturerne af en samlet ukrainsk statsdannelse begyndte at aftegne sig. 

I 1800-tallet opstod i Ukraine en national-romantisk bølge med digteren og politikeren Taras Shevchenko i spidsen, hvis betydning for ukrainsk national identitet - som noget ikke-russisk - var og er uden sidestykke. Man kan sige, at Shevchenko var en anti-tese til den russiske dominans i Ukraine og medførte et paradigmeskift i ukrainsk national bevidsthed. Han italesætter ganske enkelt "Ukraine" som nationsbegreb og grundlægger det moderne ukrainske litteratursprog ved at sætte bøndernes "lillerussiske" dialekt i en poetisk og national-romantisk ramme. Hans mytologi er en vigtig bestanddel af ukrainsk national identitet. Uafhængighedsperioden i 1918-21 blev fulgt af en ny ordning under Moskva, denne gang i form af en kommunistisk sovjetrepublik. I det vestlige Ukraine under Polen udvikles 1922-39 en mere militant ide om den ukrainske nations uafhængighed som et absolut mål - dvs. hvor den ukrainske nations uafhængighed er vigtigere end fx styreformen i den kommende uafhængige ukrainske stat. Op mod 15 millioner ukrainere mistede livet i 30'erne politisk motiverede katastrofer, samt under 2. verdenskrig. I 1945 annekteredes ukrainske landområder fra Polen, Ungarn og Rumænien, mens Rusland i 1954 afstod Krim til Ukraine. Landets uafhængighed etableredes og befæstedes afgørende efter Sovjetunionens sammenbrud 1991.

Sprog: ukrainsk og russisk. Den russisktalende del af befolkningen udgør ca. 45%; men flertallet er ukrainsktalende. Efter Krims annektering og Sydøstukraines de facto løsrivelse udgør de etniske ukrainere op mod 90% af befolkningen i landet, mens ca. 60% er ukrainsk-talende.

Religion: Ukrainsk-ortodokse og russisk-ortodokse (ca. 80% af alle troende), græsk-katolske, romersk-katolske, muslimer og jøder. Derudover findes over et halvt hundrede andre officielt anerkendte trossamfund.