Skåne, Harald Blåtand-tesen og "Røde Orm".
af Ivan Nester, historiker, cand.mag. (januar 2023, opdateret i november 2024)
I den historiske roman "Røde Orm", skrevet af den svenske (skånske) historiker Frans Bengtsson i 1941-43, beskrives blandt andet de skånske (danske) vikingers farefulde rejser til Kijev og Byzans, som foregik ad ruten Dvina-Berezina-Dnjepr i det 10.århundrede e.Kr.
Romanen "Røde Orm"´s hovedopgave er at påvise, at den danske statsdannelse begynder med den kristne konge Harald Blåtand i Jelling i slutningen af det 10. århundrede, og at det danske område inden da havde været splittet og atomiseret.
Det sidste er til dels rigtigt, men det betyder ikke, at der ikke fandtes et samlet dansk eller daner-kontrolleret rige (Danerige) før Harald Blåtands kristne Danmark. Ordet "Danmark" betyder jo "danernes grænseområde", og det kan både referere til grænseområdet op mod Sverige og Norge (dvs. Skånes og Hallands landegrænser mod Sverige og Norge) som til den sydjyske/slesvigske landegrænse ned mod de tyske områder, Sachsen og Friesland.
Danernes oprindelse:
Etnonymet "dani" (danere) kommer af det urnordiske ord danir - fladlandsbeboere = beboere på sletten. Det er værd at bemærke, at det indoeuropæiske ord dhen betyder "fladt, plant bræt".
Danerne som folk (latin: Dani) blev muligvis udkrystalliseret på sletterne på den skandinaviske halvø - nemlig i det frodige sydvestlige Halland og i det frodige vestlige, sydlige og østlige Skåne.
De frugtbare sletter i det sydvestlige Halland og i Skåne og nærheden til havet skaber gode betingelser for befolkningsvækst. Den græske historiker Jordanes (ca. 500 e.Kr.) skriver om "Dani", at de "hævder overlegenhed blandt alle Skandias (den skandinaviske halvø) folk på grund af sin højde."
Befolkningsoverskuddet ansporer danerne til i løbet af 200-tallet e. Kr. at erobre den nærliggende ø Sjælland, som de får kontrol med på grund af mere moderne våben end dem, som den lokale stamme - Herulerne - rådede over. (En del af Herulerne emigrerer efter nederlaget til det europæiske kontinent og slutter sig til romerne. Resten bliver muligvis trælle eller tyende og bliver efterhånden "daniseret").
Den strategiske fordel ved at erobre Sjælland lå i at have et ekstra operationsområde, der lå i relativ sikkerhed, dels fordi Sjælland er en ø med mange naturlige havne, dels fordi Sjælland, ligesom Skåne, er et godt landbrugsområde, som kan brødføde en relativt stor hær og befolkning. Vi ved fra skriftlige kilder, at danerne har erobret de nuværende danske øer (udover Sjælland er det Fyn og de omkringliggende øer) senest i 400-tallet. Omkring 500 e.Kr. (dvs. i starten af det 6. århundrede) erobrer danerne den vestlige del af det moderne Danmark (Jylland og Slesvig). Dette blev muligt efter, at en del af jyderne og anglerne var udvandret til Britannien som led i den angelsaksiske invasion.
Fra 400 til 963 e.Kr. er Danernes land et hedensk land, der dyrker de nordiske guder. Og først efter Danmarks kristning begynder i 970'erne Danmarks forening efter kristne principper.
Uppåkra og Lejre
Uppåkra (Opagre) i det vestlige Skåne var hovedsædet for den skånske konge Ivar Vidfavne, som i slutningen af 600-tallet e.Kr. (altså i slutningen af det 7. århundrede) nedkæmpede den svenske Ynglingeslægt og fik kontrol med Sydskandinavien, inkl. danernes område - Halland, Skåne, Sjælland, øerne og en del af Jylland. (Desværre har den svenske stat indtil videre kun tilladt 1% af Uppåkras areal at blive udgravet, men meget tyder på, at de skånske kongers Kongsgård lå netop i Uppåkra).
I starten af 700-tallet (altså i starten af det 8. århundrede) går Ivar Vidfavnes rige videre til svigersønnen Rørik, der er gift med Ivar Vidfavnes datter Aud. Senere overtager Harald Hildetand det vidstrakte sydskandinaviske rige. Harald Hildetand har både et gravsted i Skåne og i Lejre på Sjælland. (Bemærk, at Saxo har en anden version af Hildetands herkomst, som dog ikke ændrer ved det væsentlige; nemlig at Harald var en Skjoldunge, ligesom hans morfar Ivar, jf. kongerækken nedenfor). En mere grundig udforskning af Uppåkra kunne give en indikation om, hvorvidt Rørik og Harald Hildetand residerede i Uppåkra, i hvert fald en del af tiden. Eftersom Lejre fra ca. 500 e.Kr. også bliver omtalt som residens for daner-kongen, hvorfor skulle daner-kongerne ignorere hovedresidensen i Uppåkra, som dels var ca. 600 år ældre end Lejre, dels var meget mere centralt placeret (landfast med) i forhold til kontrollen med de nordlige dele af riget?
På grund af den svenske Ynglingeslægts hævngerrighed og intriger mod Ivar Vidfavnes efterfølger Harald Hildetand lykkedes det Vestre Götaland og Svealand at starte et oprør mod Harald Hildetands herredømme. Dette resulterede i det såkaldte Bråvallaslag i ca. 772 e. Kr. i nærheden af det nuværende Norrköping i Sverige (ifølge andre kilder fandt slaget sted i Småland, altså tættere på Skåne). Saxos beskrivelse af den danske opmarch inden Bråvallaslaget tyder på, at de danske tropper blev samlet i det vestlige Skåne (formentlig i og omkring Uppåkra) og derefter marcherede mod nordøst. Slaget resulterer i en sejr til sveaerne og götaerne (som får betydelig hjælp af nordmændene), hvorefter den danske statholder i Vestre Götaland og oprørets leder, Sigurd Ring, overtager magten i Daneriget. Eftersom Sigurd Ring var nevø til Harald Hildetand og oldebarn af Ivar Vidfavne, forblev Daneriget samlet indenfor det danske dynasti, men dog med langt mindre dansk kontrol med Götaland og Svealand end før. Det var Sigurd Rings "betaling" for svenskernes støtte til oprøret, mens Sigurd Rings forræderi mod sin onkel Harald Hildetand blev belønnet med overtagelsen af kongetitlen "Danernes konge". Således bliver Sigurd Ring flere gange omtalt som "Danernes konge" i diverse samtidige europæiske kilder.
Meget tyder på, at Sigurd Ring overtager Harald Hildetands residens i Lejre, men også Uppåkra har formentlig været Sigurd Rings faste residens, måske endda hovedkvarter. Også derfor kunne det som nævnt være interessant at få udgravet mere end kun 1% af Uppåkra-området i nærheden af Lund i det vestlige Skåne. En stor udgravning af hallen udføres af Lunds Universitet i perioden 2022-2025, hvor man formentlig vil grave et par spadestik dybere bl.a. for at finde DNA-materiale fra jernalderen. Man ved, at Uppåkra havde mindst et stort gravsted (gravfält på svensk), men det er endnu ikke blevet fundet. En DNA-analyse af skeletter fundet i Uppåkra-gravstedet kunne så sammenlignes med skeletter fundet på Sjælland og kunne give et svar på slægtskab eller mangel på samme mellem de individer, der levede i Skåne og på Sjælland i romersk jernalder. Men dette er naturligvis et politisk følsomt emne, hvilket man også kan fornemme på, hvor langsomt udgravningerne i Uppåkra skrider frem.
https://www.uppakra.lu.se/delprojekt-3-hallen-pa-hojden-dynastiers-residens-och-doman/
Man har også brugt metaldetektorer i Uppåkra, men de har kun fundet genstande fra vikingetiden (800-1000 e. Kr.).
Sigurd Ring tilhører den såkaldte "Frisiske linje" i det danske kongehus og er forfader til Gorm den Gamle - den første officielle danske konge. Sigurd Ring var dansk konge i perioden 772-800 e. Kr. Gorm den Gamle var vestdansk konge i perioden 935-961 (Skjoldungen Sigfred var østdansk konge i samme periode; nemlig fra 938 til 961). Harald Blåtand overtager tronen i 961.
Uppåkra i Beowulf-kvadet
Handler Beowulf-kvadet om Uppåkra, og er danerkongen Hrothgars "mjødhal i Heorot" i virkeligheden hallen i Uppåkra i Skåne ?
Beowulf-kvadet - https://en.wikipedia.org/wiki/Beowulf - er en anglosaksisk krønike, der beskriver begivenheder, som foregår i 500-tallet e. Kr. i det hedenske Skandinavien. Det som også taler for, at handlingen i Beowulf-kvadet foregår i Skåne og ikke på Sjælland, er det forhold, at Skåne er langt mere udsat for angreb end Sjælland er. Og Beowulf-kvadet beretter jo om, at Beowulf, en helt fra Geats (Gøtaland), kommer Hrothgar (danernes konge) til hjælp, hvis mjødhal i Heorot (Uppåkra?) har været under vedvarende angreb af monsteret Grendel. Beowulf dræber Grendel og redder danernes konge Hrothgar. Med tanke på Ivar Vidfavnes konflikt med den svenske Ynglingeslægt i 600-tallet er det nærliggende at tro, at en lignende konflikt lå til grund for de i Beowulf-kvadet beskrevne konflikter mellem "uhyret Grendel" og daner-kongen Hrothgar (Roar). Kronologisk passer der også fint, hvis Hrothgar residerer i Uppåkra (Heorot) i 500-tallet, mens Ivar Vidfavne er en af hans efterkommere.
Hallen i Uppåkra er fra 400-tallet (måske endda lidt ældre), og hidtidige undersøgelser viser, at den er blevet genopført mindst fem gange i løbet af en periode på omkring 500 år. Så det passer også med de relativt hyppige angreb på Heorot, som er beskrevet i Beowulf-kvadet.
Den dansk/skånske kongerække i 400-800-tallet
Disse hedenske Daner-konger og/eller Skånekonger havde muligvis Uppåkra (Opagre) som delresidens eller hovedresidens (kun ca. 1% af Uppåkras anslåede areal er som sagt blevet undersøgt arkæologisk. Der er nok at tage fat på for Lunds Universitet og dets samarbejdspartnere):
- Alewih - 400-tallet,
- Halvdan - 400-tallet,
- Hróarr Hálfdanarsøn- starten af 500-tallet (formentlig
identisk med Beovulfkvadets daner-konge Hroðgar/Roar),
- Rolf Krake (Hrothulf i Beovulfkvadet) konge af
Skåne og nevø til Hroðgar/Roar – 500-tallet,
- Valdar af Skåne – 500-tallet (iflg. Skjoldungesaga)
- Harald (Valdarsøn) den gamle - 600-tallet,
- Halfdan II Haraldssøn (snialli) - 600-tallet,
- Gudrød Haraldssøn (Gudröd Skånekung) - 600-tallet,
- Ivar Halvdanssøn Vidfavne (Vidfamne) - slutningen af 600-
tallet,
- Borkar af Skåne (født før 665)
- Halfdan III Borkarsøn (konge af Daneriget, gift med
Gyrithe af Skåne) - slutningen af 600-tallet,
- Harald Hildetand (Ivar Vidfamnes barnebarn. Ifølge
sagaerne var han søn af Rørik og Aud, som var Ivar
Vidfamnes datter. Ifølge Saxo var han Borkars barnebarn
og Halfdans og Gyrithes søn) - 700-tallet,
- Sigurd Ring (nevø til Harald Hildetand) - slutningen af
700-tallet,
- Godfred (bror til Sigurd Ring) - starten af 800-tallet,
- Hemming (nevø til Godfred) - starten af 800-tallet,
- Harald Klak - starten af 800-tallet,
- Erik - 800-tallet,
- Erik (Barn) - 800-tallet.
- Sigfred - slutningen af 800-tallet.
- Helge - slutningen af 800-tallet.
Vindelev-skatten - historieforfalskning for danske skatteyderes penge?
Er Vindelev-skatten (også kendt som guldfundet fra Jelling) et "politisk motiveret" arkæologisk svindelnummer?
Vindelev-skatten blev angiveligt fundet i december 2020 få km fra Jelling i Jylland. Det er guldmønter mm., som angiveligt stammer fra ca. 500 e. Kr. (germansk jernalder). Lyder det ikke for godt til at være sandt, at man vha. en metaldetektor (!) kan finde skatte, der er 1500 år gamle?
Jeg spørger bare. Bruger man samme metode (metaldetektor) andre steder i Skandinavien, f.eks. i Uppåkra i Skåne, hvor man jo kun har udgravet ca. 1%? I Uppåkra har metaldetektorer kun fundet genstand fra vikingetiden (800-1000 e. Kr.)
Er der tale om "politisk bestemte" udgravninger? Dette spiller jo også ind i debatten om, hvorvidt Jelling i Sydjylland (kong Harald Blåtand i slutningen af 900-tallet) eller Uppåkra i Skåne var udgangspunktet for Danernes første statsdannelse.
Vejlemuseernes udstillingskatalog til udstillingen "Magt og guld - vikinger i øst", som er redigeret af den svenske leder af Vejlemuseerne, Charlotta Lindblom, hævder, at Vindelev-skatten (altså guldfundet fra Jelling), som allerede nævnt, blev fundet vha. en metaldetektor på en mark nær Jelling i december 2020. På s. 54 i ovennævnte katalog kan man bl.a. læse: "Amatørarkæologen Ole Ginnerup Schytz havde netop anskaffet sig en metaldetektor og fik lov til at gå på marken hos sin gamle klassekammerat Jørgen Antonsen. Efter få timer var danmarkshistorien et markant guldfund rigere. Først troede Ole, at der var tale om affaldsmetal, noget, som detektorbruger finder mest af, måske fra en surströmningdåse (sic!), der med masser af jord på godt kunne ligne de store brakteat. Tilmed var mange af guldfundene ligesom affaldsmetal krøllet godt sammen, hvilket siden viste sig at være, fordi guldfundet var blevet transporteret rundt med ploven og harven i en periode, efter det blev pløjet op".
Det hævdes videre, at "guldskatten fra Vindelev er et af de mest unikke fund i mange år, måske en 50-års begivenhed".
Et foto i ovennævnte udstillingskatalog viser de to glade amatørarkæologer, som påstås at have fundet guldet, men vi ser ikke fotos af selve udgravningerne, hvilket ellers ville have gjort det hele mere troværdigt. Og hvorfor har man ikke fortsat udgravningerne?
Se videoen (https://www.youtube.com/watch?v=NIChKPklYR4) og bedøm selv Jelling-udgravningernes troværdighed. Hvor sandsynligt er det, at 1500 år gamle guldskatte kan blive fundet så tæt på jordoverfladen, med mindre de selvfølgelig er fundet et andet sted og anbragt dér med henblik på at blive "opdaget" ved et "tilfælde".
Det ligner et iscenesat fund, der skal understøtte myten om, at Jelling er jævnaldrende med Lejre og Uppåkra, den svenske-polske (EU-certificerede?) kongstanke om, at Harald Blåtand var den første danske konge og det svenske ønske om at fjerne focus fra Uppåkra som jernalderens danske magtcenter.
https://www.vejlemuseerne.dk/viden-og-forskning/forskningsprojekter/projekt/magt-og-guld/
Indtrykket af, at Vindelev-skatten er et svindelnummer, der skal give danskerne en vrangforestilling om danmarkshistorien, bekræftedes, da jeg den 4. februar 2023 besøgte Nationalmuseets udstilling "Jagten på danmarkshistorien".
Personligt tror jeg, at Vindelev-skatten blev gravet ned i marken ved Jelling med henblik på at blive fundet vha. metaldetektor. Det er ikke utænkeligt, at Vindelev-skatten oprindeligt blev fundet et sted i det østlige Danmark eller i Skåne, blev flyttet til findestedet nær Jelling og gravet ned. En af udstillingens repræsentanter fortalte også, at amatørarkæologen handlede efter et tip (fra hvem, kunne han ikke huske).
Både Nationalmuseets ansatte og udstillingens repræsentanter forklarede i ramme alvor, at landbrugsredskaber som ploven samt muldvarpe, orme og andre dyr har blandet de arkæologiske lag fuldstændigt sammen, så genstande fra bronzealderen (1700 f.Kr. - 500 f.Kr.) og romersk jernalder (500 f.Kr. - 400 e.Kr.) over tid er kommet til at ligge ved siden af - eller endda tættere på jordoverfladen end - genstande fra germansk jernalder (400 e.Kr. - 700 e.Kr.)
og vikingetiden (700 e.Kr. - 1000 e.Kr.). Og derfor kan opdages ved hjælp af en metaldetektor. (Man skulle dog ikke bruge en detektor fra Harald Nyborg, fik vi også at vide!).
Denne myte/fabel bruges blandt andet til at forklare, at en dansk amatørarkæolog i december 2020 på en mark nær Jelling kunne finde en jernalderskat fra omkring 500 e. Kr. ved hjælp af en metaldetektor. (Selv siger amatørarkæologen nu, at Vindelev-skatten er fra 320 e.Kr., jf. et indslag i TV2News den 04.02.23.).
