Skåne, Harald Blåtand-tesen og "Røde Orm"



Skåne, Harald Blåtand-tesen og "Røde Orm".


af Ivan Nester, historiker, cand.mag. (januar 2023)


I den historiske roman "Røde Orm", skrevet af den svenske (skånske) historiker Frans Bengtsson i 1941-43, beskrives blandt andet de skånske (danske) vikingers farefulde rejser til Kijev og Byzans, som foregik ad ruten Dvina-Berezina-Dnjepr i det 10.århundrede e.Kr.


Romanen "Røde Orm"´s hovedopgave er at påvise, at den danske statsdannelse begynder med den kristne konge Harald Blåtand i Jelling i slutningen af det 10. århundrede, og at det danske område inden da havde været splittet og atomiseret.

Det sidste er tildels rigtigt, men det betyder ikke, at der ikke fandtes et samlet dansk eller dansk-kontrolleret rige (Danerrige) før Harald Blåtands kristne Danmark. Ordet "Danmark" betyder jo "danernes grænseområde", og det kan både referere til grænseområdet op mod Sverige og Norge (dvs. Skånes og Hallands landegrænser mod Sverige og Norge) som til den sydjyske/slesvigske landegrænse ned mod de tyske områder, Sachsen og Friesland. 


Danernes oprindelse:

Etnonymet "dani" (danere) kommer af det urnordiske ord danir - fladlandsbeboere = beboere på sletten. Det er værd at bemærke, at det indoeuropæiske ord dhen betyder "fladt, plant bræt".


Danerne som folk (latin: Dani) blev udkrystalliseret på sletterne på den skandinaviske halvø - nemlig i det frodige sydvestlige Halland og i det frodige vestlige, sydlige og østlige Skåne.














De frugtbare sletter i det sydvestlige Halland og i Skåne og nærheden til havet skaber gode betingelser for befolkningsvækst. Den græske historiker Jordanes (ca. 500 e.Kr.) skriver om "Dani", at de "hævder overlegenhed blandt alle Skandias (den skandinaviske halvø) folk på grund af sin højde."


Befolkningsoverskuddet ansporer danerne til i løbet af 200-tallet e. Kr. at erobre den nærliggende ø Sjælland, som de får kontrol med på grund af mere moderne våben end dem, som den lokale stamme - Herulerne - rådede over. (En del af Herulerne emigrerer efter nederlaget til det europæiske kontinent og slutter sig til romerne. Resten bliver muligvis trælle eller tyende og bliver efterhånden "daniseret").


Den strategiske fordel ved at erobre Sjælland lå i at have et ekstra operationsområde, der lå i relativ sikkerhed, dels fordi Sjælland er en ø med mange naturlige havne, dels fordi Sjælland er et godt landbrugsområde, som kan brødføde en relativt stor hær og befolkning. Omkring 500 e.Kr. (i starten af det 6. århundrede) erobrer danerne den vestlige del af det moderne Danmark (Fyn og Jylland). Dette blev muligt efter, at en del af jyderne og anglerne var udvandret til Britannien i 450-500 e.Kr. (den angelsaksiske ekspansion).


Fra 500 til 963 e.Kr. er Danernes land et hedensk land, der dyrker de nordiske guder. Og først efter Danmarks kristning begynder i 970'erne Danmarks forening efter kristne principper. 


Uppåkra og Lejre

Uppåkra (Opagre) i det vestlige Skåne var hovedsædet for den skånske konge Ivar Vidfavne, som i slutningen af 600-tallet e.Kr. (altså i slutningen af det 7. århundrede) nedkæmpede den svenske Ynglingeslægt og fik kontrol med Sydskandinavien, inkl. danernes område - Halland, Skåne, Sjælland, øerne og en del af Jylland. (Desværre har den svenske stat indtil videre kun tilladt 1% af Uppåkras areal at blive udgravet, men meget tyder på, at de skånske kongers Kongsgård lå netop i Uppåkra).


I starten af 700-tallet (altså i starten af det 8. århundrede) går Ivar Vidfavnes rige videre til barnebarnet Rørik (søn af Ivar Vidfavnes datter Aud). Senere overtager Røriks søn Harald Hildetand det vidstrakte sydskandinaviske rige. Harald Hildetand har både et gravsted i Skåne og i Lejre på Sjælland. En mere grundig udforskning af Uppåkra kunne give en indikation om, hvorvidt Rørik og Harald Hildetand residerede i Uppåkra, i hvert fald en del af tiden. Eftersom Lejre fra ca. 500 e.Kr. også bliver omtalt som residens for danerkongen, hvorfor skulle de danske konger ignorere hovedresidensen i Uppåkra, som dels var ca. 600 år ældre end Lejre, dels var meget mere centralt placeret i forhold til kontrollen med de nordlige dele af riget? 

















På grund af den svenske Ynglingeslægts hævngerrighed og intriger mod Ivar Vidfavnes efterfølger Harald Hildetand lykkedes det Vestre Götaland og Svealand at starte et oprør mod Harald Hildetands herredømme. Dette resulterede i det såkaldte Bråvallaslag i ca. 772 e. Kr. i nærheden af det nuværende Norrköping i Sverige (ifølge andre kilder fandt slaget sted i Småland, altså tættere på Skåne). Saxos beskrivelse af den danske opmarch inden Bråvallaslaget tyder på, at de danske tropper blev samlet i det vestlige Skåne (formentlig i og omkring Uppåkra) og derefter marcherede mod nordøst. Slaget resulterer i en sejr til sveaerne og götaerne (som får betydelig hjælp af nordmændene), hvorefter den danske statholder i Vestre Götaland og oprørets leder, Sigurd Ring, overtager magten i Danerriget. Eftersom Sigurd Ring var nevø til Harald Hildetand og oldebarn af Ivar Vidfavne, forblev Danerriget samlet indenfor det danske dynasti, men dog med langt mindre dansk kontrol med Götaland og Sveland end før. Det var Sigurd Rings "betaling" for svenskernes støtte til oprøret, mens Sigurd Rings forædderi mod sin onkel Harald Hildetand blev belønnet med overtagelsen af kongetitlen "Danernes konge". Således bliver Sigurd Ring flere gange omtalt som "Danernes konge" i diverse samtidige europæiske kilder.


Meget tyder på, at Sigurd Ring overtager Harald Hildetands residens i Lejre, men også Uppåkra har formentlig været Sigurd Rings faste residens, måske endda hovedkvarter. Også derfor kunne det som nævnt være interessant at få udgravet mere end kun 1% af Uppåkra-området i nærheden af Lund i det vestlige Skåne. En stor udgravning af hallen udføres af Lunds Universitet i perioden 2022-2025, hvor man formentlig vil grave et par spadestik dybere bl.a. for at finde DNA-materiale fra jernalderen. http://www.uppakra.se/hallenpahojden/

Man har også brugt metaldetektorer i Uppåkra, men de har kun fundet genstande fra vikingetiden (800-1000 e. Kr.). 


Sigurd Ring tilhører den såkaldte "Frisiske linje" i det danske kongehus og er forfader til Gorm den Gamle - den første officielle danske konge. Sigurd Ring var dansk konge i perioden 772-800 e. Kr. Gorm den Gamle var vestdansk konge i perioden 935-961 (Skjoldungen Sigfred var østdansk konge i samme periode; nemlig fra 938 til 961). Harald Blåtand overtager tronen i 961.  


Uppåkra i Beowulf-kvadet

Handler Beowulf-kvadet om Uppåkra, og er danerkongen Hrothgars "mjødhal i Heorot" i virkeligheden hallen i Uppåkra i Skåne ?


Beowulf-kvadet - https://en.wikipedia.org/wiki/Beowulf - er en anglosaksisk krønike, der beskriver begivenheder, som foregår i 500-tallet e. Kr. i det hedenske Skandinavien. Det som også taler for, at handlingen i Beowulf-kvadet foregår i Skåne og ikke på Sjælland, er det forhold, at Skåne er langt mere udsat for angreb end Sjælland er. Og Beowulf-kvadet beretter jo om, at Beowulf, en helt fra Geats (Gøtaland), kommer Hrothgar (danernes konge) til hjælp, hvis mjødhal i Heorot (Uppåkra?) har været under angreb af monsteret Grendel (som måske kom fra de dybe smålandske skove). Beowulf dræber Grendel og redder danernes konge Hrothgar. Med tanke på Ivar Vidfavnes konflikt med den svenske Ynglingeslægt i 600-tallet er det nærliggende at tro, at en lignende konflikt lå til grund for de i Beowulf-kvadet beskrevne konflikter mellem "uhyret Grendel" og danerkongen Hrothgar (Roar). Kronologisk passer der også fint, hvis Hrothgar residerer i Uppåkra (Heorot) i 500-tallet, mens Ivar Vidfavne er en af hans efterkommere. 


Hallen i Uppåkra er fra 400-tallet (måske endda lidt ældre), og hidtidige undersøgelser viser, at den er blevet genopført mindst fem gange i løbet af en periode på omkring 500 år. Så det passer også med de relativt hyppige angreb på Heorot, som er beskrevet i Beowulf-kvadet.


Den dansk/skånske kongerække i 400-800-tallet

Disse hedenske Daner-konger og/eller Skånekonger havde muligvis Uppåkra (Opagre) som delresidens eller hovedresidens (kun ca. 1% af Uppåkras anslåede areal er blevet undersøgt arkæologisk. Der er nok at tage fat på for Lunds Universitet):


- Halvdan - 400-tallet,

- Hróarr Hálfdanarsøn- starten af 500-tallet (formentlig identisk med Beovulfkvadets daner-konge Hroðgar/Hrothgar),

- Harald den gamle - 600-tallet,

- Halfdan Haraldssøn (snialli) - 600-tallet,

- Gudrød Haraldssøn (Gudröd Skånekung) - 600-tallet,

- Ivar Halvdanssøn Vidfavne (Vidfamne) - slutningen af 600-tallet,

- Aud Djupaudga (Ivars datter) - 700-tallet,

- Harald Hildetand (Ivars barnebarn) - 700-tallet,

- Sigurd Ring (nevø til Harald Hildetand) - slutningen af 700-tallet,

- Godfred (bror til Sigurd Ring) - starten af 800-tallet,

- Hemming (nevø til Godfred) - starten af 800-tallet,

- Harald Klak - starten af 800-tallet,

- Erik - 800-tallet,

- Erik (Barn) - 800-tallet.

- Sigfred - slutningen af 800-tallet.

- Helge - slutningen af 800-tallet.


Vindelev-skatten - historieforfalskning for danske skatteyderes penge?

Er Vindelev-skatten (også kendt som guldfundet fra Jelling) et "politisk motiveret" arkæologisk svindelnummer?


Vindelev-skatten blev angiveligt fundet for to år siden (dec. 2020) få km fra Jelling i Jylland. Det er guldmønter mm., som angiveligt stammer fra ca. 500 e. Kr. (germansk jernalder). Lyder det ikke for godt til at være sandt, at man vha. en metaldetektor (!) kan finde skatte, der er 1500 år gamle?


Jeg spørger bare. Bruger man samme metode (metaldetektor) andre steder i Skandinavien, f.eks. i Uppåkra i Skåne, hvor man jo kun har udgravet ca. 1%?

Er der tale om "politisk bestemte" udgravninger? Dette spiller jo også ind i debatten om, hvorvidt Jelling i Sydjylland (kong Harald Blåtand i slutningen af 900-tallet) eller Uppåkra i Skåne (kong Ivar Vidfavne i slutningen af 600-tallet), var udgangspunktet for Danernes første statsdannelse.


Vejlemuseernes udstillingskatalog til udstillingen "Magt og guld - vikinger i øst", som er redigeret af den svenske leder af Vejlemuseerne, Charlotta Lindblom, hævder, at Vindelev-skatten (altså guldfundet fra Jelling), som allerede nævnt, blev fundet vha. en metaldetektor på en mark nær Jelling i december 2020. På s. 54 i ovennævnte katalog kan man bl.a. læse: "Amatørarkæologen Ole Ginnerup Schytz havde netop anskaffet sig en metaldetektor og fik lov til at gå på marken hos sin gamle klassekammerat Jørgen Antonsen. Efter få timer var danmarkshistorien et markant guldfund rigere. Først troede Ole, at der var tale om affaldsmetal, noget, som detektorbruger finder mest af, måske fra en surströmningdåse (sic!), der med masser af jord på godt kunne ligne de store brakteat. Tilmed var mange af guldfundene ligesom affaldsmetal krøllet godt sammen, hvilket siden viste sig at være, fordi guldfundet var blevet transporteret rundt med ploven og harven i en periode, efter det blev pløjet op".

Det hævdes videre, at "guldskatten fra Vindelev er et af de mest unikke fund i mange år, måske en 50-års begivenhed".


Et foto i ovennævnte udstillingskatalog viser de to glade amatørarkæologer, som påstås at have fundet guldet, men vi ser ikke fotos af selve udgravningerne, hvilket ellers ville have gjort det hele mere troværdigt. Og hvorfor har man ikke fortsat udgravningerne?

Se videoen (https://www.youtube.com/watch?v=NIChKPklYR4) og bedøm selv Jelling-udgravningernes troværdighed. Hvor sandsynligt er det, at 1500 år gamle guldskatte kan blive fundet så tæt på jordoverfladen, med mindre de selvfølgelig er fundet et andet sted og anbragt dér med henblik på at blive "opdaget" ved et "tilfælde".


Det ligner et iscenesat fund, der skal understøtte myten om, at Jelling er jævnaldrende med Lejre og Uppåkra, den svenske-polske (EU-certificerede?) kongstanke om, at Harald Blåtand var den første samlede danske konge og det svenske ønske om at fjerne focus fra Uppåkra som jernalderens danske magtcenter. 

https://www.vejlemuseerne.dk/viden-og-forskning/forskningsprojekter/projekt/magt-og-guld/