Konflikten mellem Ukraine og Rusland –
historisk og aktuelt

Foredrag holdt i Dansk-Ukrainsk Selskab i januar 2020

• Ivan Nester
• Cand. mag. i øststatskundskab og historie fra Københavns Universitet (1994).
• 53 år.
• Formand for Dansk-Ukrainsk Selskab siden 1996.
• Begyndte at interessere mig for Ukraine i starten af 90’erne.
• Modtog i 2009 den ukrainske stats Meritorden af 2. grad.
• Organiserede i 2009-10 opstillingen af Shevchenko-monumentet i København.
• Har blandt andet arbejdet med udsatte borgere i Københavns kommune. Siden 2014 har jeg arbejdet som selvstændig tolk og konsulent.
• Mine bud på årsagerne til konflikten:
• Beliggenhed, beliggenhed…..
• Oversigt
• 1. del: Oldtiden til 1700-tallet. Varighed: ca. 40 minutter.
• Pause inkl. spørgsmål til 1. del.
• 2. del: 1800 - til i dag. Varighed: ca. 40 minutter.
• Spørgsmål til 2. del. Afslutning.
• To vidt forskellige udgangspunkter
• Ukraine i oldtiden.
• Europa i år 50 A.D.
• Kijev og Moskva
• Kijev er grundlagt omkring år 500 e. Kr. De første 500 år er byen ikke-kristen.
• Moskva er grundlagt i 1147 e. Kr. og er fra starten af en kristen by, hvor kirken er underlagt fyrsten.
• Ukraine i 1000-700 før Kr.:
  Proto-slaverne og proto-skytherne (kimmererne)
• 
  Ukraine i 700-200 før Kr.: Skytherne (et persisk rytterfolk) kontrollerer Ukraine (Skythien).
• Fra 700 før Kr.: skythernes invasion af Ukraine og
  blanding med balto-slaverne.
• Ukrainske mænds Y-DNA i dag: Over 50 % skythisk. Undersøgelsen er gennemført af Peter Forster, dr. scient. ved Cambridge University og leder af det tyske genetiske laboratorium. Undersøgelsen omfattede kun mænd med ukrainske efternavne, for at minimere mængden af ikke-ukrainsk Y-DNA.
• Den del af det mandlige DNA, der overføres uændret i den mandlige linje, kaldes Y-DNA. Y-DNA kan føres 5-6.000 år tilbage i tiden.
• R1a - 54% ("scytho-aryan"), 
  I - 18% ("trypillya" = proto-slavic), 
  G - 4% (Caucasian), 
  (haplogroups I and G is also called "Group F".)
  E1b1b - 4% (berberian, north-african),
  J - 6% (Semitic, Arabian),
  N —6% (Uralic, Finnish), 
  R1b - 2% (West European), 
  and T - 2% (afroazian, possibly from the Gagauz), a total of 96%.
• Underhill (2014): Iran/Persia is the craddle of R1a haplogroup.
• 200 før Kr.-200 efter Kr. - En blanding af skythere og balto-slavere – Sarmaterne – overtager kontrollen med Ukraine.
• Sarmatien på et kort over Europa i
  år 125
• Ukraine i 200-375 e. Kr.: Goterne bosætter sig i Ukraine fra ca. år 200. Det gotisk-sarmatiske rige opstår.

Ukraine i ca. år 375: Hunnernes invasion ødelægger det gotisk-sarmatiske rige.

• 
  Ukraine i ca. 500 AD. Den præ-ukrainske stamme Antes.
• 1. Proto-slaverne og indo-iranerne (skytherne) bliver til sarmaterne.
• 2. Sarmaterne og goterne bliver til anterne
• 3. Anterne (Antes) –> de præukrainske stammeforbund -> Ruthenerne -> Ukrainerne.
• Eksempler på ukrainere i dag –
• Eksempler på ukrainere i dag –
• Vikingetiden (700-1000 E. Kr.):
  Sejlruter fra Norden til Byzans ad floden Borisfen (Dnipro).
• Kijev-riget: 882-1240.
• 
  
  
  
  
  
  
  
• Henryk Semiradsky (painter, 1843-1902)
  
  Funeral of a Kijevan-Ruthenian noble, 1883
• Ibn Farlan, deputy of the Caliph of Baghdad, describes in 922 the fire at Volga, where the Rhos people bury their chief and burn his body in a ship with a female slave.
• 
  
  Fyrst Sviatoslav af Kijev - 942-972 - de facto regeringstid 964-972. Ifølge P. Lawætz var Sv. søn af Igors datter Olga og en lokal slavisk fyrste. Felttog mod Bulgarerne, Khozarerne og nordøstlige folkeslag.
• 
  
  
• Henryk Semiradsky (Ukrainian painter, 1843-1902)
  
• Soldiers of Svyatoslav bring the captives to the pagan gods during the siege of Dorostol (Silistra) in 970.
• The pagan population of Kijev sacrificed humans to the gods as late as 983, according to Nestor.
• 
  Fyrst Volodymyr af Kijev (Sviatoslavs søn – regerer fra 979-1015). Felttog mod Polen og Ungarn, unionen med Galicien og Volynien (990). Indfører Kristendommen i 988.
• Fyrst Volodymyr Monomakhos (søn af Sviatoslav) og Fyrst Mstislav (søn af Volodymyr) (1113-1132)
• Volodymyr Monomakhos (sønner Mstislav, Yuriy m. fl.)
• Mstislav I (datter Ingeborg)
• 1147: Monomakhs 2. søn, Yuriy Dolgorukiy, grundlægger Moskva.
• Yuriy Dolgorukiy (1099-15. maj 1157) var en Rurik- fyrste og grundlægger af byen Moskva. Dolgorukiy var Storfyrst af Kijev fra september 1149 til april 1151 og igen fra og med marts 1155 til maj 1157.
• Han spillede en central rolle i overførslen af ​​den politiske magt fra Kijev til Suzdal efter hans ældre bror Mstislav den Stores død.
• Han grundlagde byen Moskva i 1147 og blev myrdet i 1157 i byen Kijev.
• 1169: Kijev-blodbadet ved Andrey Bogouliubskiy.
• Bogouliubskiy brændte Kijev ned til grunden som hævn for mordet på sin fader Yuriy Dolgorukiy og fratog Kijev det hellige Gudmoder ikon - det største relikvie i Kijev-staten.
• Det havde i Kijev-riget været kutyme, at fyrsterne skånede civilbefolkningen i andre af Kijev-rigets fyrstendømmer. Men Bogouliubskiy brød med denne tradition.
• 
  Mongolernes erobring af Kijev i 1240. Efterfølgerstaten Galicien-Volynien (1245-1349)
• Muscovy (Ruslands kerneområde) var som udgangspunkt befolket af ugro-finske (uralske) folk – Mari, moksha, udmurter, kareller mv.
• Europæiseringen af Muscovy/Moskva
• Fra det 10. årh. e. Kr. (i Kijev-rigets epoke) begynder der en migration fra Ukraine til Moskva, som over tid gør Moskvas befolkning mere europæisk
• Dette ligger blandt andet til grund for Moskvas succes og ekspansion.
• Den genetiske afstand til ukrainerne ud fra Y-kromosom analyse fra 2007.
• Den genetiske afstand til ukrainerne ud fra X-kromosom-analyse fra 2007.
• Moskvas (Muscovys) ekspansion
• Efter den mongolske erobring i 1238 tilbyder Moskva sig som vasal og skatteopkræver på vegne af mongolerne.
• Moskva udnytter dernæst sin position til i perioden 1238-1480 at sætte de konkurrerende fyrstendømmer ud af spillet. Især Novgorod !
• Efter i 1480 at have fordrevet mongolerne, begynder Moskva at ekspandere mod øst.
• Fra ca. 1650 udnytter Moskva den polsk-ukrainske krig (1648-54) og begynder sin ekspansion mod vest.
• ”En mongolsk samfundsmodel med et europæisk ansigt.”
• Kijev ”slipper” med kun 100 års mongolsk overherredømme og er bagefter underlagt Litauen i ca. 200 år (ca. 1340 til 1540.) og dernæst Polen.
• Ukraine under Polen (1569-1648). (Kontrareformationen.)
• 1648-54: Kosakkernes opstand mod Rszechpospolita (Polen).
• Hetman Bohdan Khmelnytskyi (1595-1657).
  Organisator og leder af kosakopstanden i 1648-54.
• Kosakstaten (1648-1667), Pereyaslav-aftalen (1654), Konotop-slaget (1659), Delingen af Ukraine (1667).
• 1667: Ukraine deles mellem Polen og Moskva.
• Hetman Ivan Mazepas (1639-1709) desperate forsøg på at løsrive Ukraine fra Moskva ender med det skæbnesvangre nederlag ved Poltava i 1709.
• Ruslands kejserinde Katarina II (1729-1796) sørger for hidtil uset russisk ekspansion mod vest.
• 1772-95: Katarina II’s ekspansion mod vest
• år 1800: de ”sydrussiske” (ukrainske) provinser i Det russiske imperium
• Pause og evt. spørgsmål
• Nationalromantikken (1800-1861)
• 
  Nationalromantikkens tre faser (jf. Hroch) i forhold til Ukraine:
  
• 1) akademisk (Kharkiv romantikerne; fra 1790’erne),
• 2) sproglig (Kharkiv universitet; fra 1804)
• 3) politisk (Taras Shevchenko/ Skt. Petersborg diasporaen; fra 1838).
• Taras Shevchenko
• I 1840 udkommer Shevchenkos første digtsamling ”Kobzar” (skjalden).
• Кохайтеся, чорнобриві, (Dyrk elskov, I sortbrynede)
• Та не з москалями, (Men bare ikke med moskali (”moskali” betyder omtrent ”de forbistrede russere”.
• Бо москалі — чужі люде, (For moskali er fremmede folk)
• Роблять лихо з вами. (De gør jer fortræd)
• Москаль любить жартуючи, (En moskal elsker sarkastisk)
• Жартуючи кине; (Sarkastisk vil han forlade jer)
• Піде в свою Московщину, (Han vil rejse hjem til sit Muscovy)
• А дівчина гине... (Катерина, 1838) (Mens pigen går til grunde).
• Kateryna som symbolet på Ukraine. (1840)
• Khmelnytsktyis brøde: han ”lukkede moskovitterne ind”.
• Kritik af den ukrainske overklasse

      Дніпро, брат мій, висихає,
Мене покидає,
І могили мої милі
Москаль розриває...
Нехай риє, розкопує,
Не своє шукає,
А тим часом перевертні
Нехай підростають
Та поможуть москалеві
Господарювати,
Та з матері полатану
Сорочку знімати.
Помагайте, недолюдки,
Матір катувати».

      1843

Min broder Dnipro bliver tørlagt

og forlader mig,

Og mine kære gravhøje

Bliver gravet op af moskovitten…

Lad ham bare rode og grave,

På jagt efter fremmed guld

Alt imens vendekåberne

Vokser op og hjælper

Moskovitten med at herske,

Og frarøve moderen hendes

Sammenlappede skjorte.

Kom så, I umennesker, og hjælp

Med at mishandle moderen”.

• Paradigmeskift
• Shevchenko italesætter en ukrainsk nationalfølelse, der fordrer national uafhængighed fra Rusland. Er dog også polemisk over for polakker, jøder og andre.
• Både national og social protest.
• Paradigmeskift fra ”provins” til ”nation”.
• ”Ukraine” bliver til et nationalt begreb.
• I 1847 fængsles og forvises Shevchenko. Han bliver løsladt i 1857, men dør allerede i 1861.
• Liberal nationalisme (1861-1916)
• Efter Shevhenkos død ændres de ukrainske nationalt-sindedes taktik pga. det russiske styres hårdhændede reaktion:
• Evolution og ikke revolution er nu vejen frem.
• Den nationale bevidsthed skal nu opbygges gennem uddannelse og folkeoplysning. Fornuft fremfor følelser.
• Liberale, konstitutionelle og demokratiske ideer i centrum.
• Forsigtig kritik af absolutismen/Zaren.
• Ukrainsk liberal nationalismes hovedskikkelser
• Mykhaylo Dragomanov (1841-1895)
• Ivan Franko (1856-1916)
• Dragomanovs hovedteser
• Demokrati (parlamentarisk styre, borgerne tildeles demokratiske rettigheder og friheder);
• Føderalisme (decentralisering, indførelse af selvstyre, staten opbygges nedefra, Ukraine som autonomi inden for en russisk-ledet føderation);
• Europæisme (Ukraines bånd til Vesteuropa er kilden til en progressiv udvikling);
• Kulturalisme (frihedskampen skal føres udelukkende med folkeoplysende metoder);
• Evolution (pragmatiske og moderate krav og stimulering af reformprocessen nedefra).
• Borgerkrig 1918-21
• 1. verdenskrig, det russiske imperiums sammenbrud og den ukrainske revolution
• I starten (1917-18) nærer den ukrainske UNR-regering håb om kompromis med Lenins russiske bolsjevikker – jf. deres fælles oppositionelle fortid i 1905-1917.
• Men de russiske bolsjevikker ønsker at erstatte den gamle orden med proletariatets diktatur og likvidere alle klassefjender og politiske modstandere.
• Lenins bolsjevisme (”det røde IS”) er revolutionær, fundamentalistisk og elitær, selvom den bygger på den historiske materialisme.
• Lenins og Trotskys nemme løsninger og hadretorik om at myrde burgøjserne og give folket fred, brød og jord, vinder genklang hos betydelige dele af befolkningen i selve Rusland og blandt russere og jøder i de større ukrainske byer.
• Ukrainerne er omkring 1920 stadig i mindretal i de ukrainske byer.
  Den etniske sammensætning af de ukrainske byer omkring 1920:
• Væksten i andelen af etniske ukrainere i de ukrainske storbyer i løbet af det 20. århundrede:
• Kyiv 1919: 23%, 2001: 82%
• Kharkiv 1926: 38%, 2001: 62%
• Odessa 1926: 17%, 2001: 61%
• Dnipropetrovsk 1926: 36%, 2001: 72%
• Lviv 1931: 16%, 2001: 88%
• Zaporizhya 1926: 47%, 2001: 70%
• Mykolayiv 1926 30%, 2001: 72%
• Kherson 1926: 36%, 2001: 75%
• Donetsk 1926: 26%, 2001: 46%
• Lenin og Stalin – kommunistiske diktatorer, 1917-1953.
• 1921: Ukraine deles mellem Polen og Sovjetrusland
• Ukraine territoriale udvikling.
• Ukraine under kommunistisk sovjetstyre (1922-41).
• I Brest-Litovsk (marts 1918) blev bolsjevikkerne tvunget til at anerkende Den ukrainske Folkerepublik (UNR).
• Da så Ukraine i 1922 skulle indlemmes i det USSR som UkrSSR, måtte Lenin nødtvunget gå med til en grænsedragning mellem Russiske SFSR og Ukrainske SSR, som nogenlunde svarede til UNR’s Brest-Litovsk grænser.
• Lenins og Stalins tese: Ukrainske SSR skal være ”national i sin form, men socialistisk i sit indhold”.
• 1920’erne: de ukrainske kommunister er nødt til at gå ukrainiseringens vej for at få noget legitimitet>>>> Nationalkommunismen opstår.
• Vestukraine under Polen i 1920-39:
  udviklingen af en ny form for ukrainsk nationalisme
• Fra 1920’erne udvikles i Vestukraine den integrale (fundamentalistiske) variant af den ukrainske nationalisme.
• Ophavsmanden til denne ideologi er juristen og publicisten Dmytro Dontsov (1883-1973). Fra 1922 til 1939 er han redaktør for Polens førende ukrainske tidsskrift ”Visnyk”.
• Den polske præsident (i 1925-35) Josef Pilsudski ser ukrainerne som buffer mod den sovjetiske bolsjevisme og tolererer dem.
• Dmytro Dontsov – grundlæggeren af den ukrainske integralnationalisme: opskriften på, hvordan ukrainerne skal blive herrer i eget hus.
• Hovedteser i Dontsovs hovedværk ”Nationalisme” fra 1926.
• På grund af de ukrainske demokraters nederlag til de russiske bolsjevikker har Ukraine brug for en ny elite, der arbejder for en national revolution.
• Den fundamentalistiske russiske bolsjevisme skal modsvares af en fundamentalistisk ukrainsk nationalisme.
• Opgør med oplysningstiden, humanismen og den historiske materialisme. Ophøjelse af middelalderens og korstidens dyder (følelser, vilje, affekt, handling, intuition, aggression, dogmatisme, tro og mystik).
• Elitens revolutionære fanatisme skal erobre de ukrainske massers bevidsthed og lede en revolutionær kamp for uafhængighed.
• Hovedteser i integralnationalismen
• Ukraine er en del af den vestlige civilisation.
• Den russiske bolsjevisme er en ekstrem (totalitær) variant af den autoritære russiske tradition, som altid vil være en trussel mod Ukraines suverænitet.
• Integralnationalismen er en reaktion på et ukrainsk nationalt trauma; nemlig nederlaget i borgerkrigen i 1917-21.
• Ukraine kan kun overleve som nation, hvis den bryder alle bånd til Rusland.
• 1929: Organisationen af ukrainske nationalister (OUN) dannes.
• Inspireret af Dontsovs værker.
• OUN forkaster andre ukrainske partier (i Polen) som kollaboratører.
• Okay til vold og terror i kampen for en uafhængig ukrainsk stat.
• Statens uafhængighed er vigtigere end styreformen.
• er både anti-russisk og anti-polsk og begår flere terrorhandlinger i 1930’ernes Polen.
• Sovjetukraine i 1930erne:
  Hungersnød, tvangskollektivisering, udrensninger og industrialisering.
• Fra begyndelsen af 1930erne frygter Sovjetleder Stalin en invasion fra Vestmagterne og deres annektering af Ukraine.
• Han iværksætter derfor Hungersnøden 1932-33 (Holodomor - Sultedøden) for at styrke de prosovjetiske og kommunistiske elementer i Ukraine. Dertil kommer omfattende udrensninger.
• 3-5 millioner ukrainere dør i 1932-33. 25 lande anser i dag Holodomor for at være et folkedrab på den ukrainske nation.
• Stepan Bandera (foto) bliver i 1940 leder af OUN’s revolutionære fløj - OUN (B).
• Født i Vestukraine. Leder af OUNs revolutionære fløj fra 1940 til 1959.
• Bandera sidder i polsk fængsel i 1936-39 og i tysk fængsel i 1941-44. I 1959 bliver han myrdet i München af en KGB-agent.
• Kort over hungersnøden i 1932-33 i Ukrainske SSR
• Ukraine under 2. verdenskrig (1941-45):
• UPA’s væbnede kamp i 1942-52
• 1942: OUN (B) opretter Ukraines oprørshær - UPA.
• I 1943-44: etnisk udrensning af polakker i Vestukraine (Volynien).
• Indtil 1952 kæmper UPA mod sovjetiske sikkerhedstropper i Vestukraine.
• Ukraines demografiske udvikling i det 20.århundrede
• 1944 – genforening af Ukraine. Kommunistisk styre, 1944-91.
• Nationalisterne og dissidentbevægelsen
• I 1952 får UPA amnesti og går ind i den ukrainske dissidentbevægelse.
• 1960’erne: Nationalisterne sætter sig på Sovjetukraines dissidentbevægelse.
• De afviser at samarbejde med andre sovjetiske dissidenter, fordi de frygter, at det nationale spørgsmål vil blive overskygget af andre dagsordener (f.eks. menneskerettigheder og borgerlige rettigheder).
• Ukrainske kommunistiske
  partichefer fra Khrustjov til Podhornyi.
• Den ukrainske dissidentbevægelsens leder i 1963-1991: Viacheslav Chornovil.
• National-kommunistisk partichef, Petro Shelest (1963-1972) - Ukrainisering.
• Leonid Brezhnev, Sovjetunionens
  leder 1964-82
• Leonid Brezhnev
• Født i Kamenske (Dniprodzerzhynsk) i Ukraine
• Battles/warsWorld War II
  Vietnam War
  Warsaw Pact invasion of Czechoslovakia
  War of Attrition
  Sino-Soviet border conflict
  Soviet war in Afghanistan
• Neo-stalinistisk partichef, Volodymyr Shcherbytskyi
  (1972-1989) - Russificering.
• Gamechanger: Chornobyl-ulykken i 1986
• Ukraines løsrivelse og Sovjetunionens opløsning.
• Fra 1986-87 accelereres Glasnost (Gorbatjovs reformer) i Ukraine. Nationalistisk litteratur cirkulerer fuldstændig frit i Ukraine.
• 1990: første frie parlamentsvalg. Samtlige ukrainske partier, bortset fra kommunistpartiet, går ind for uafhængighed.
• August 1991: Det mislykkede gammelkommunistiske kup i Moskva. Den 01.12.1991 stemmer 90% af Ukraines vælgerne for uafhængighed.
• Leonid Kravchuk – Ukraines 1. præsident
• Ukrainsk nation-building og vestlig støtte til gengæld for reformer og demontering af A-våben.
• Efter selvstændigheden i 1991 opstår der et interessefællesskab mellem de ukrainske nationalister og den postsovjetiske ukrainske elite. ”Helstatsalliancen”.
• Den postsovjetiske elite ser uafhængigheden som nøgle til magt og personlig berigelse.
• For den nationalt-sindede elite er uafhængigheden frugten af århundreders kamp.
• …..
• Helstatsalliancen. USA og Vesten støtter nation-building og privatisering i Ukraine, mod at Ukraine afleverer sine A-våben.
• Uddannelsessystemet i Ukraine bliver også tilpasset nation-building. Dvs. at det nationale pro-ukrainske historiesyn dominerer allerede fra omkring 1992 og præger en ny generation.
• 1991-
  Nation-building og USA: USA arbejder på at begrænse den ukrainske venstrefløjs indflydelse.
• For USA (især National Endowment for Democracy) er den ukrainske venstrefløj (Kommunistpartiet, Socialistpartiet og Hromada) den største trussel mod Ukraines uafhængighed (og reformer).
• USA accepterer ”Helstatsalliancen” mellem nationalisterne og den postsovjetiske ukrainske elite.
• Effekten: Nationalisternes fremgang
• Parlamentsvalget i 1998
• Parlamentsvalget i 2002
• …..
• 1999: USA sætter præsidentemnet Pavlo Lazarenko (Hromada) ud af spillet, fordi han ses som en pro-russisk trussel mod Ukraines uafhængighed.
• 2004: USA presser Lazarenkos discipel og efterfølger, Yuliya Tymoshenko, til ikke at stille op til præsidentvalget i nov. 2004, hvilket er med til at bane vejen for (integral)nationalisten Viktor Yushchenkos sejr efter Orangerevolutionen i 2004.
• Yushchenko og Tymoshenko ved magten i 2005-2010: Integral nationalisme vs. liberal nationalisme.
• Tymoshenko vs. Yushchenko.
• Yuliya Tymoshenkos ”Fædrelandspartiet” stiftes i 1999 som arvtager til partiet ”Hromada”, som bliver kompromitteret pga. Lazarenkos korruptionssag. ”Fædrelandspartiet” lægger også vægt på retsstaten og en demokratisk styreform. ”Socialpopulisme”.
• For de integrale nationalister, som Viktor Yushchenko er en del af, er Ukraines uafhængighed som nation vigtigere end styreformen.
• Derfor passede den integrale nationalisme fint ind i USA’s projekt i Ukraine: demontering af A-våben, nation-building og befæstelse af landets uafhængighed af Rusland.
• Tymoshenko vs. Yushchenko.
• Præsident Yushchenko (jan. 2005- feb. 2010) accelererer ukrainiseringen og afrussificeringen.
• Mistilliden mellem premierminister Tymoshenko (2007-2010) og Yushchenko kulminerer, da Tymoshenko i jan. 2009 indgår gasaftale med Ruslands præsident Putin.
• Samme år rejser SBU, på Yushchenkos foranledning, en sigtelse mod Tymoshenko.
• ” Helstatsalliancen” sikrer, at Yanukovych besejrer Tymoshenko i 2. runde af præsidentvalget i feb. 2010.
• Yuliya Tymoshenkos fængsling fra 2011 til feb. 2014
• Yuliya Tymoshenko bliver fængslet i 2011, fordi Yanukovych som præsident overtager Yushchenkos retsforfølgelse af Tymoshenko.
• Mens Tymoshenko sidder i fængsel overtager højrefløjen i hendes nationalliberale parti ”Fædrelandet” magten i partiet og indleder et tæt samarbejde med det integral-nationalistiske parti ”Svoboda”.
• De nationalliberale accepterer nu højrenationalisternes revolutionære og anti-russiske dagsorden.
• Nationalliberale og højre-nationalister i fælles front > Euromaidan, nov. 2013-feb. 2014.
• Arseniy Yatseniuk, Fædrelandspartiet
• Oleg Tiagnibok, Svoboda
• Maidan-revolutionen, jan.- feb. 2014
• Krim og separatisme i Østukraine
• Yanukovych flygter til Rusland.
• Rusland annekterer Krim i slutningen af februar og starten af marts 2014.
• Yanukovychs offentlige anmodning til Putin om en invasion af Ukraine.
• Krig i Donbas. I april 2014 starter i Donbas i Østukraine et oprør mod Kiev. Rusland hjælper oprøret på vej.
• Præsidentvalget 25.05.2014
• Maj 2014: valget af Petro Poroshenko
• Poroshenkos valgsejr ved præsidentvalget den 25.05.14 betyder en national samling omkring en nedkæmpelse af oprøret i Donbas.
• Vestlige sanktioner giver Ukraine politisk rygdækning til anti-terroroperationen (ATO).
• Den fulde militære styrke sættes ind.
• August 2014: Rusland tvinges til at redde oprørerne, og derved internationaliseres konflikten.
• Forholdet mellem Rusland og Ukraine når et absolut lavpunkt i 2014-15. 2020: 13.000 er døde i konflikten.
• Lavpunkter i den ukrainsk-russiske konflikt.
• Petro Poroshenko, Ukraines præsident 2014-2019
• Minsk-processen
• En regulær russisk invasion af Ukraine droppes, fordi den er politisk for risikabel for det isolerede Rusland (jf. Afghanistan-krigen 1979-89).
• Efter de højintensive kampe i aug.-sep. 2014 og jan.-feb. 2015 skabte Minsk-II aftalen en lavintensiv konflikt, der ofte er tæt på en frossen konflikt.
• OSCE-monitorering. 2017: FN’s domstol: Rusland part i konflikten.
• 30.04.2018: Ukraine går over til en fuldtonet militær operation, som skal befri de besatte dele af Donbas.
• Konklusion januar 2019: Nation-building i Ukraine er fuldendt. De marxistisk-inspirerede ideologier er fuldstændig kompromitteret som statsfjendtlige.
• Nation-buildingen i Ukraine har delegitimeret – nærmest kriminaliseret – de traditionelle venstreorienterede ideologier - kommunisme, socialisme, ja selv social-demokratisme.
• De dominerende og eneste reelt tilladte ideologier i dagens Ukraine er: nationalisme i de to ukrainske udgaver (den liberale og den integrale), samt populisme og regionalisme.
• Donald Trump og USA’s Ukraine-politik.
• Donald Trump og USA’s Ukraine-politik.
• Konflikten mellem Kolomoiskiy og Poroshenko
• Oligarken Viktor Kolomoyskiy, der ejer Ukraines største Tv-station, rager i 2016 uklar med præsident Poroshenko pga. en nationalisering af banken ”Privat” og ser sig nødsaget til at emigrere til Israel. Herfra indleder han en kamp for at fjerne Poroshenko fra magten.
• Ukraine i 2019: magten skifter fra Poroshenko og hans parti til Zelenskyi og hans parti.
• Præsidentvalget den 21.04.19.:
• Parlamentsvalget den 21.07.19.:
• Præsident Volodymyr Zelenskyi, 2019-
• Ukraine-sagen i USA, 2019-
• 2016: Putin og Poroshenko.
  2019: Putin og Zelenskyi.
• 2016: Putin og Poroshenko
  2019: Putin og Zelenskyi
• Status 2020: Tøbrud på vej mellem Kiev og Moskva, men de grundlæggende modsætninger består.

-Zelenskyi og Kolomoiskiy nedtrapper retorikken overfor Rusland. Ny regering efter Zelenskiys jordskredssejr ved parlamentsvalget.

-Stor fangeudveksling i september 2019. Normandiet-mødet i december følges op af en ny fangeudveksling i december 2019.

-Grundlæggende modsætninger består:

-Nation-building og demokratisering i Ukraine modsat nation-building og af-demokratisering i Rusland.

-Ukraine er i dag de facto NATO’s og EU’s frontlinjestat.

-Et lille flertal af ukrainerne går ind for NATO-medlemskab (historisk).

-Løsning ? Minsk-aftalen er næsten umulig at opfylde. Men en frossen konflikt er trods alt en bedre løsning end krig.

• Mine bud på årsagerne til konflikten:
• Slut
• Spørgsmål
• Strategiske interesser i Ukraine.
• Forhindre Nato eller USA-kontrol med Sortehavsflåden (er de facto lykkedes)
• Forhindre ukrainsk Nato-medlemskab (er de jure lykkedes)
• Forhindre Nato-missilskjold i Ukraine (er formentlig gjort med S-400 på Krim)
• Forhindre brugen af Ukraine som opmarchområde
• Forhindre, at ukrainsk luftrum bliver kontrolleret af Nato eller USA. Adgangsbegrænsende luftrumsystemer som S-400 og S-500. Mellemdistanceraketter
• (ABM opsagt, INF opsagt, New START i fare)