Parlamentsvalget i 2019

Parlamentsvalget i Ukraine:


Total sejr til præsident Zelenskyi     

af Ivan Nester, formand for DUS.

Præsident Volodymyr Zelenskyis parti ”Folkets Tjener” vandt en overbevisende valgsejr ved det fremrykkede parlamentsvalg den 21. juli ved at vinde et absolut flertal af mandaterne (angivet med grønt) i Ukraines parlament. Det er aldrig før lykkedes noget politisk parti i Ukraine at vinde såvel flertallet af de 226 forholdstalsvalgmandater som flertallet af enkeltmandskredsene i det særegne blandede valgsystem. Valgsejren var overbevisende, og såvel USA, OSCE som Europarådet anerkendte det og blåstemplede det som fuldstændig frit og fair og en afspejling af vælgernes viljesytring. Nu kan Ukraines præsident og hans parti næsten uhindret gennemføre den politik, som de ukrainske vælgere har givet dem mandat til i løbet af 2019.



 














Zelenskyi og Kolomoiski – kan forbindelsen opretholdes ?

af Søren Riishøj,

lektor emeritus ved Institut for statskundskab, SDU

Helt fra start har Ukraines præsident Volodymyr Zelensky haft et tvetydigt forhold til Ihor Kolomoiski, den ukrainske oligark der åbenlyst støttede Zelensky under præsidentvalgkampen for at få væltet Porosjenko. Zelensky’s shows blev sendt på en Koloimoiski ejet TV-kanal, hertil kom pengene fra Kolomoiski til selve valgkampen. Som sagt af Konstantin Skorkin i en analyse for ”Carnegie Endowment” lever Zelensky stadig i ”hvedbrødsdagene”; han er stadig meget populær, over 70 pct. af den ukrainske befolkning støtter ham, at dømme efter meningsmålingerne. Vestlige lande har et langt stykke bakket op om hans refomplaner, og Zelensky’s støtte for nylig til den tyske præsident Steinmeier´s tre-punktplan for fred i Donbas skader ham heller ikke. Fangeudvekslingen med Rusland har styrket ham ude og hjemme, uanset al kritik fra højre-nationale.

Men nære relationer til oligarken Kolomoiski er imidlertid et problem for ham. Senest har den tidligere chef for Ukraines nationalbank, Valeria Gontareva beskyldt Kolomoiski for at have startet en kampagne rettet imod hende.

 

I 2016, som nationalbankchef, førte Gontareva opsyn med nationaliseringen af Privatbank, en del af Kolomoiski’s forretningsimperium.

Oligarken Ihor Kolomoyskyi (foto) er lykkedes med sit projekt – at få fjernet Petro Poroshenko og hans parti fra magten i Ukraine. Ingen tvivl om, at Ihor Kolomoyskyi er årets oligark i Ukraine.

 

Kolomoiski blev beskyldt for at trække penge ud af banken og derved skade Ukraines økonomi. Kolomoiski selv så derimod en sammensværgelse rettet imod ham fra Porosjenko og Gontareva. Det skal gerne