Om Ukraine



Om Ukraine


Indbyggertal: 41.8 millioner indbyggere uden AR Krim og byen Sevastopol. 68.7% af befolkningen bor i byerne, mens 31.3% bor på landet. Til sammenligning levede i 1926 kun 18,5% af Ukraines befolkning i byerne. 


Ukraine er det land, som modtager flest pengeoverførsler fra landsmænd i udlandet (også kaldet "remittances"):

I 2021 overførte ukrainske gæstearbejdere 15 milliarder USD til hjemlandet. Det er rekord og 3 milliarder USD mere end i 2020.

I 2019 overførte ukrainske gæstearbejdere 12 mia. USD, i 2018 - 10,5 mia. USD, og i 2017 overførte ukrainere i udlandet 9.3 mia. USD til hjemlandet. Dette gør de ukrainske borgere i udlandet til de største udenlandske investorer i hjemlandets økonomi, viser dugfriske tal fra Ukraine Nationalbank. 


I dag (2022) bor der her i landet 16.000 personer af ukrainsk herkomst (tallet omfatter både ukrainske og danske statsborgere samt efterkommere, men ikke børn af blandede dansk-ukrainske ægteskaber).


Ukraines officielle BNP udgør i 2021 ca. 160 mia. dollars. Ukraines skyggeøkonomi udgør ca. 40 %af landets officielle BNP. (Til sammenligning var Danmarks officielle BNP i 2020 på godt 2 billioner DKK).


Artikler om Ukraines historie mm.


Ukrainsk nationalisme - opindelse, udvikling og betydning i dag


Moderne ukrainsk nationalisme


Ukraines historie


Ukraine v. Rusland - historisk og aktuelt


Den ukrainske revolution i det 17. århundrede


Ukraines nationaldigter Taras Shevhenko - liv og levned


Danmark og Kijev-Ruthenien i Vikingetiden


Sammenhængen mellem det danske Skjoldunge-kongehus og Kijev-staten i vikingetiden









Statsform: Republik. Ukraine erklærede sig selvstændig og suveræn stat den 24.8.1991, hvilket blev bekræftet af over 90% ved en folkeafstemning 1.12.1991. En uge senere blev Sovjetunionen opløst af Ruslands, Ukraines og Hvideruslands præsidenter - de lande som havde stiftet unionen i 1922. Netop pga. det klare folkeafstemningsresultat havde Ukraines præsident, Leonid Kravtjuk, som den eneste af de tre præsidenter et klart folkeligt mandat til at opløse Sovjetunionen, jf. Lukashenkos magtovertagelse i Hvideruslands og den russiske præsident Boris Jeltsins legitimitetsproblemer op gennem 90'erne og hans efterfølger Vladimir Putins forsøg på at reanimere en form for Neo-Sovjet. Disse bestræbelser led et afgørende tilbageslag under Den orange Revolution i 2004 og Maidan-revolutionen i 2014. De efterfølgende begivenheder på Krim og Østukraine repræsenterer Ruslands modoffensiv mod "vestliggørelsen" og afrussificeringen af Ukraine. Ukraines strategiske dybde og stærke væbnede styrker har tilsammen standset den russiske modoffensiv. Efter Minsk-II aftalen i 2015 er der opstået en mere eller mindre frossen konflikt i Østukraine.


Historie: Byen Kiev (Kyiv) blev grundlagt i 482 e. kr. og er således en af de ældste nuværende hovedstæder i Verden. Til sammenligning blev den første danske rigshovedstad Lejre grundlagt omkring 500 e. kr. Byen Kiev dannede fra 882 rammen om den første statsdannelse i det østslaviske område. Kiev-staten var ligesom Novgorod regeret af efterkommere af skandinaviske vikinger, Rørik/Rurik-dynastiet.

Rørik var en dansk fyrste, der stammede Hedeby og tilhørte Lejre-grenen (den med Harald Hildetand) af datidens to danske vikingefyrstehuse. Det er værd at bemærke, at nanvet Rørik (eller "Rurik" i Kiev-munkens Nestors version) var et gennemgående mandenavn i Lejre-grenen af datidens to danske fyrstehuse, men slet ikke forekom i andre fyrstehuse, heller ikke i de svenske og norske. Bemærk at navnet Rurik


De første 100 år efter Rurik-dynastiets magtovertagelse i 882 var Kiev således styret af det fyrstehus, som blev grundlagt af den danske vikingehøvding Rørik. I den forbindelse er det værd at bemærke, at Rørik-dynastiet således endda er lidt ældre end det danske Jellinge-dynasti (Gorm og Thyra). I 988 antog Kievs vikingefyrste Volodymyr den Hellige kristendommen (omtrent samtidig med Danmark og Skandinavien). Hans søn Jaroslav den Vise gjorde Kiev til en europæisk stormagt. Efter en opblomstringsperiode gik Kiev-staten til grunde i 1200-tallet pga. sin udsatte geografiske beliggenhed. Ukraine kom senere ind under først litauisk og siden polsk overherredømme, som blev brudt efter en blodig borgerkrig i 1648-54, hvor Polen havde allieret sig med osmannerne. Hetman (høvding) Bohdan Khmenlytskyj søgte beskyttelse hos Moskva-rigets zar, der tilhørte den ortodokse tro ligesom flertallet af Ukraines befolkning. Det udnyttede Moskva til at etablere et nyt overherredømme i Ukraine. Efter russernes sejr over svenskerne i slaget ved Poltava i 1709, hvor hetman Ivan Mazepa begik det skæbnesvangre fejltrin at overvurdere svenskekongen Karl XII militære styrke, beseglede Moskva-riget (Det russiske Imperium) sit overherredømme i Ukraine. Den ukrainske elite tilpassede sig mere eller mindre modstræbende dette. Til gengæld erobredes i løbet af 1700-tallet store landområder fra osmannerne og polakkerne, og konturerne af en samlet ukrainsk statsdannelse begyndte at aftegne sig. 


I 1800-tallet opstod i Ukraine en national-romantisk bølge med digteren og politikeren Taras Shevchenko i spidsen, hvis betydning for ukrainsk national identitet - som noget ikke-russisk - var og er uden sidestykke. Man kan sige, at Shevchenko var en anti-tese til den russiske dominans i Ukraine og medførte et paradigmeskift i ukrainsk national bevidsthed. Han italesætter ganske enkelt "Ukraine" som nationsbegreb og grundlægger det moderne ukrainske litteratursprog ved at sætte bøndernes "lillerussiske" dialekt i en poetisk og national-romantisk ramme. Hans mytologi er en vigtig bestanddel af ukrainsk national identitet. Uafhængighedsperioden i 1918-21 blev fulgt af en ny ordning under Moskva, denne gang i form af en kommunistisk sovjetrepublik. I det vestlige Ukraine under Polen udvikles 1922-39 en mere militant ide om den ukrainske nations uafhængighed som et absolut mål - dvs. hvor den ukrainske nations uafhængighed er vigtigere end fx styreformen i den kommende uafhængige ukrainske stat. Op mod 15 millioner ukrainere mistede livet i 30'erne politisk motiverede katastrofer, samt under 2. verdenskrig. I 1945 annekteredes ukrainske landområder fra Polen, Ungarn og Rumænien, mens Rusland i 1954 afstod Krim til Ukraine. Landets uafhængighed etableredes og befæstedes afgørende efter Sovjetunionens sammenbrud 1991.


Sprog: ukrainsk og russisk. Den russisktalende del af befolkningen udgør ca. 45%; men flertallet er ukrainsktalende. Efter Krims annektering og Det østlige Donbas' de facto løsrivelse udgør de etniske ukrainere op mod 90% af befolkningen i landet, mens ca. 60% er ukrainsk-talende.


Religion: Ukrainsk-ortodokse og russisk-ortodokse (ca. 80% af alle troende), græsk-katolske, romersk-katolske, muslimer og jøder. Derudover findes over et halvt hundrede andre officielt anerkendte trossamfund.